Aarhus Kommune - Velkommen til Ãrhus Kommune

Notat 

Emne 

Til 

Kopi til 

Forslag fra Enhedslisten de rød-grønne vedrørende 

botilbud til voksne udviklingshæmmede autister 

Erik Kaastrup-Hansen 

Carsten Wulff Hansen, Kirsten Lund Frandsen, Palle Haarh 

Lund 

Aarhus Kommune 

Socialforvaltningen 

Den 13. Marts 2013 

Forslaget: 

Byrådet beslutter uden unødig udsættelse af opfylde Aarhus Kommunes 

forsyningspligt i forhold til udviklingshæmmede, som er visiteret 

til botilbud. Det skal ske med en kvalitet, som Århus Kommune kan 

være bekendt over for mennesker, som skal bo en stor del af deres liv 

i de pågældende boliger – altså med en boligstørrelse og fællesarealer 

mindst på niveau med to-rum ældreboliger. 

Dette notat forholder sig til anden del af forslaget, dvs. boligernes 

størrelse og kvalitet. 

Aarhus Kommune bygger boliger til borgere med handicap efter gældende 

lovgivning. Hovedparten bygges efter Almen boligloven. 

Voksenhandicap 

Jægergården 

Værkmestergade 15 

8000 Aarhus C 

Sagsnummer: 

Sagsbehandler: 

Viggo Munk 

Telefon: 

8713 4200 

Telefon direkte: 

5157 5977 

I henhold til Almen boliglovens § 105 skal kommunen drage omsorg 

for, at der i et nødvendigt omfang tilvejebringes ældreboliger, der kan 

udlejes til personer med handicap, som har særligt behov for sådanne 

boliger. 

Boligerne indrettes, jvf § 108 i boligloven, så de opfylder de boligsøgendes 

krav til boliger af en sådan art. 

Boligerne opføres typisk som bofællesskaber jf. boliglovens § 5, stk 3. 

I bofællesskaber kan kommune fravige kravet om selvstændigt køkken 

jv. § 109, stk 3. 

Boligloven indeholder ikke specifikke angivelser af ældre boligers størrelse. 

Loven siger, at almene familieboligers areal ikke må overstige 

115 m 2 . 

Forslag fra Enhedslisten de rød-grønne vedrørende botilbud til voksne udviklingshæmmede autister 

Side 1 af 19




Lov om individuel Boligstøtte § 24d siger, at ved opgørelsen af boligudgiften 

for hver person der kan modstage boligstøtte, kan der højst 

medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr 

m 2 bruttoetageareal for 65 m 2 /75 m 2 . 

Hovedparten af de borgere med handicap kommune bygger boliger til 

er på førtidspension, og for at sikre et rimeligt rådighedsbeløb efter 

husleje og andre faste udgifter, bygger kommunen to værelses boliger 

med eget toilet/bad og thekøkken med et bruttoetageareal på 65 

m 2 /75 m 2 inklusive de nødvendige fællesarealer, da det er maksimums 

grænser for de størrelser beboeren kan få boligstøtte til. Bygges 

der større vil boligudgiften for den enkelte stige betydeligt. 

Som det fremgår af Byggeprogammet for Autismecenter Havkærparken 

tager indretningen af boligerne udgangspunkt i en grundig beskrivelse 

af målgruppen og de udfordringer disse borgere har blandt i forhold 

til at have, være og leve i egen bolig og i et fællesskab med andre. 

Indretningen af boligerne understøttes af den særlige pædagogik der 

vælges (TEACCH), som netop bygger på at anvende struktur som en 

overordnet ramme, herunder den struktur bygningerne udgør. Bygningernes 

fysiske struktur og indretning skal understøtte pædagogikken, 

hvorfor denne må inddrages ved tilrettelægningen af byggeriet. 

Derfor er målet at skabe boliger der sikre faste og genkendelige rammer 

i et livsperspektiv. 

Ønsker man et mere dybdegående indblik i tankerne bag Autismecentret, 

tegninger og gældende lovgivninge kan man i bilag 1 finde 

detaljerede tegninger, klip af de centrale dele af den gældende lovgivning 

og uddrag af byggeprogrammet (beskrivelse af målgruppe og 

pædagogik og krav til byggeriet som følge heraf. 


Side 2 af 19




Bilag 

Baggrundsmateriale til notatet – for dem der vil vide mere 

Tegninger over Havkærparkens 36 boliger – i tre grupper 


Side 3 af 19





Side 4 af 19





Side 5 af 19




Lovgivning 

Almen boligloven (LBK nr 884 af 10/08/2011) 

§ 5. Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen 

senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes 

som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå 

af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde 

godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. 

§ 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt 

omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre 

og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. 

Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner 

og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af 

almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene 

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk 

funktionsevne. 

Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter 

denne lov eller som kommunalt finansierede boliger. 

§ 108. Boligerne skal være udstyret og indrettet således, at de opfylder 

de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende art. 

Boligerne må ikke have luksuspræg. Bygherren skal stille fornødne 

krav til byggeriets andre parter om den arkitektoniske bearbejdning af 

byggeriet, om kvalitetssikring i forbindelse med gennemførelsen og 

driften af byggeriet, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi 

samt om totaløkonomiske vurderinger. 

§ 109. Almene familieboligers bruttoetageareal må ikke overstige 115 

m2, jf. dog stk. 5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles 

boligareal for flere boliger. 

Stk. 2. I almene familieboliger, der opføres som tæt, lavt byggeri i én 

etage med et bruttoetageareal på 85 m2 eller derover, skal der være 

mindst ét bade- og toiletrum med et frit manøvreareal med en diameter 

på mindst 1,5 m. 

Stk. 3. Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, 

bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. 

Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger ikke 

forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes 

som kollektive bofællesskaber. 


Side 6 af 19




Lov om individuel boligstøtte (LBK nr 34 af 18/01/2013) 

Kapitel 4a Om beregning af boligstøtten til deltagere i kollektive bofællesskaber 

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver 

person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige 

andel af den samlede boligudgift pr. m² bruttoetageareal for 65 

m². Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig 

egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften 

for 75 m². 


Side 7 af 19




UDBUD 

Marts 2013 

AARHUS 

KOMMUNE 

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold 

og Beskæftigelse 

Servicecenter Økonomi - Bygninger 

BYGGEPRO- 

GRAM 


Side 8 af 19




Autismecenter 

Havkærparken 

Botilbud under Center for Voksne med Autisme og 

ADHD 

Opførelse af 36 boliger til voksne med autisme 

spektrum forstyrrelser 

Havkærparken i Tilst 

Organisation og byggegruppe .............................................................................................................. 11 

Baggrund ............................................................................................................................................ 11 

Botilbuddet ......................................................................................................................................... 13 

Beboerne ............................................................................................................................................. 13 

Målsætning for projektet ..................................................................................................................... 16 

Overordnede ønsker og arealkrav ....................................................................................................... 17 

Specielle bygningsmæssige krav .......................................................................................................... 17 

Generel beskrivelse 

Nærværende byggeprogram omhandler funktions og ydelseskrav til 

byggeriet af de 36 boliger til voksne med autisme spektrum forstyrrelse 

som er et Botilbud under Center for Voksne med Autisme og ADHD, 

samt servicefaciliteter og udearealer. 

For tilbudsgivernes forståelse af sammenhæng mellem Konkurrencebetingelser 

og nærværende Byggeprogram, er der indsat nedenstående 

uddrag fra Konkurrencebetingelserne i tekst markeret kursiv: 


Side 9 af 19




”Byggeprogrammets krav: 

Krav i byggeprogrammet, der er understregede og markeret med fed 

skrift, skal anses som mindstekrav, der skal være overholdt for at tilbuddet 

kan anses som konditionsmæssig. 

Forbehold til mindstekrav skal angives særskilt i tilbuddet under overskriften 

"Forbehold" jf. pkt. 6.3.2. 

Forbehold til mindstekrav vil føre til at tilbuddet anses som ukonditionsmæssigt. 

Øvrige krav i byggeprogrammet skal anses som bygherrens ønsker til 

byggeriets indretning og udformning og tilbudsgivers opfyldelse heraf 

vil indgå i tilbudsvurderingen i forbindelse med evalueringen af tilbuddene 

i forhold til underkriteriet "Funktionalitet" jf. pkt. 8.2.1. 

Tilbudsgiver skal i projektbeskrivelsen jf. pkt. 6.3.3 oplyse, hvorledes 

og i hvilken grad disse øvrige krav/ønsker opfyldes, og skal såfremt én 

eller flere af ønskerne i byggeprogrammet ikke opfyldes anføre dette 

under et særskilt afsnit i projektbeskrivelsen med konkret henvisning 

til det/de relevant(e) krav/ønsker i byggeprogrammet, der ikke er 

indeholdt i tilbuddet. 

Har tilbudsgiver ikke i projektbeskrivelsen anført, at der er 

krav/ønsker i byggeprogrammet, der ikke er indeholdt i tilbuddet, anses 

samtlige krav/ønsker for indeholdt.” 

Tegningsmateriale i skitseforslag på planløsninger (under faneblad 5 i 

nærværende udbudsmateriale) er udarbejdet i samarbejde med Bygherren 

og brugerne. Planløsningerne opfylder dermed bygherrens 

ønsker og skal tages som udtryk for krav til rumligheder, 

sammenhænge og funktionalitet. Planløsningerne er således 

fastlagt og skal følges. Der er ikke givet bud på hvordan bygningerne 

ser ud – kun selve planløsningerne er fastlagt -, bygherren ønsker 

at gøre det muligt for de bydende, at sammentænke godt design og 

udførsel, med et hensigtsmæssigt materialevalg som også er drifts- 


Side 10 af 19




økonomisk tilfredsstillende. Bedømmelsesudvalget ønsker bud på 

hvordan bygningerne opnår et højt arkitektonisk udtryk udvendigt 

som indvendigt. Brugergruppen ser gerne et byggeri med varierende 

rumhøjder og dagslysindfald. 

Organisation og byggegruppe 

Der er nedsat en byggegruppe med følgende repræsentanter: 

Aarhus Kommune, driftsområdet Voksne Handicappede, Servicecenter 

Økonomi – Bygninger. 

Center for voksne autister og ADHD. 

Bygherrerådgiver. 

Bygherre 


Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse 

Servicecenter Økonomi – Bygninger 

Projektleder 

Jens Boye Nørgaard 

Bygningskontoret, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune 

Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C 

jeno@aarhus.dk 

Tlf. 87 13 41 78, mobil 29 20 45 16 

Driftsherre 

Aarhus Kommune, Driftsområdet voksne handicappede 

v. Palle H. Lund 

palu@aarhus.dk 

Daglig drift: 

Center for Voksne med Autisme og ADHD 

Centerchef: Finn Gregersen 

figr@aarhus.dk 

Bygherrerådgiver 

P+P arkitekter A/S v. Niels Christian Poulsen 

Kystvejen 17, 5. sal, 8000 Aarhus C 

Tlf. 86 18 50 00 

ncp@pplusp.dk 

Baggrund 

Socialforvaltningen i Aarhus Kommune ved Søjlen for Voksen Handicap 

har i virksomhedsplanen 2010/2011 lagt op til at samle viden og 

ekspertise om voksne med autismespektrumforstyrrelser under ét 


Side 11 af 19




center. Som et led i den strategi skal der etableres 36 pladser som 

almene boliger på Havkærparken i Tilst. Byggeriet er tænkt delvist 

som en erstatning for Tingagergården med målgruppen voksne udviklingshæmmede 

inden for autismespektret, hvortil der oprettes 24 

pladser. Derudover oprettes der 12 pladser til mennesker med udfordrende 

adfærd, der kræver et særligt ressource understøttende tilbud, 

ligeledes inden for autismespektret. 

Tilbuddet forankres ved Center for Voksne med Autisme og ADHD. 


Side 12 af 19




Botilbuddet 

Beboerne 

Beboerne i det nye botilbud er 36 voksne udviklingshæmmede med 

autisme og dertil hørende komorbiditeter i form af psykiatriske overbygninger 

som depression, angst, ADHD og skizofreni. 

Enkelte beboere kan være bevægelseshandicappede i kraft af gangbesvær 

el. lign. derfor er det krav at det nye byggeri bliver i ét plan. 

(foruden beboerdepoter og teknik rum som placeres i kælder) 

Beskrivelse af handicappet autisme: 

Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle 

diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. 

Børn og voksne med ASF har almindeligvis ikke noget synligt handicap. 

Udviklingen er præget af socialt afvigende adfærd, kommunikations- 

og sprogforstyrrelser samt af stereotypier, ritualer og/eller særlige 

interesser. 

Mennesker med ASF kan samtidig have andre handicap, sygdomme 

eller udviklingsforstyrrelser. Det kan f.eks. være OCD, Tourettes syndrom, 

ADHD eller søvnforstyrrelser. 

Omkring 1 procent af befolkningen har ASF. Forekomsten er stigende, 

hvilket formentlig skyldes øget opmærksomhed og viden på området, 

men også at mennesker med ASF ofte falder igennem samfundets 

voksende krav til sociale evner og hurtig omstilling. 

Hvad er autismespektret? 

Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autisme ikke dækker. 

Der findes flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale 

om autisme som en spektrumtilstand. 

For at barnet/voksne får stillet diagnosen, skal det have vanskeligheder 

inden for tre områder, som kaldes triaden: 

 

 

 

Afvigelser i forestillingsevnen 

Afvigelser i kommunikationen 

Afvigelser i det sociale samspil 

De fire diagnoser inden for autismespektret er: 

Infantil autisme, Atypisk autisme, Gennemgribende udviklingsforstyrrelse 

uspecificeret og Aspergers syndrom 

De fleste børn med infantil autisme får som regel stillet diagnosen 

inden 3-års alderen. I de fleste tilfælde har de dog vist tegn på til- 


Side 13 af 19




standen allerede som helt spæde. Nogle mennesker med infantil autisme 

har begavelsesmæssige vanskeligheder. Mennesker med infantil 

autisme har vanskeligheder inden for alle punkter i triaden. 

Autisme er et livslangt handicap - som kræver livslang støtte. 

Mennesker med ASF er ofte meget lyd, lys og berøringsfølsomme. 

Dette kan udløse en direkte fysisk smerte. 

Mange har usædvanlige sanseinteresser i relation til syn, berøring, 

lyd, smag eller duft af ting. 

De kan have svært ved at sortere mængden af indtryk. 

De fungerer oftest bedst i mindre grupper. De har brug for små overskuelige 

bo-grupper og rammer– hvilket sætter visse krav til et byggeri 

til 36 brugere med netop dette specifikke handicap. 

De er grundet deres sociale handicap ikke i stand til at tillægge andre 

menneskers handlinger betydning. Mange er oftest meget let afledelige 

– og kan blive forstyrret af en lyd, en duft eller et solstrejf som 

falder på en helt bestemt måde ind af vinduet. 

Det kan være utroligt vanskeligt for den enkelte med ASF at finde 

mening i de forskellige aktiviteter eller opgaver, som omgivelserne 

præsenterer den enkelte for i løbet af en dag. 

Det er svært at viderebringe egne erfaringer fra en oplevelse/aktivitet 

til den næste – også selvom aktiviteterne er næsten ens. Hvilket kan 

betyde, at den færdighed man magtede i en situation ikke er sikker at 

kunne magtes, hvis den flyttes til et andet lokale eller andre omgivelser. 

Vi er derfor igen tilbage ved vigtigheden i at målrette indsatsten individuelt 

hver gang, og hver gang have fokus på forberedelse, genkendelighed 

og den fysiske indretning. 

Det kan være utroligt svært at danne en helhed – skabe sammenhænge. 

Oftest vil mennesket med ASF opleve sin hverdag som fragmenteret. 

Det som giver mening for nogle – giver det absolut ikke for 

andre. Det som vi i vores ”normale verden” ser som meningsfyldt – 

kan for mennesker med ASF have den direkte modsatte oplevelse. 

Et eksempel kan være: En beboer kan ikke forlade huset førend han 

har tjekket om alle kontakter står rigtig. 

Et andet eksempel er: at det kan være svært for to beboere at forlade 

huset på samme tid- af samme udgang – det vil derfor være en klar 

fordel med flere udgange så man kan minimere risikoen for vold/ truende 

adfærd. 

Mennesker med ASF er utroligt stærke på den visuelle del – ord forsvinder, 

men fysiske rammer og visuel støtte/struktur forbliver. 


Side 14 af 19




De har brug for forudsigelighed og genkendelighed. De har brug for at 

have nogle ”pauser” i løbet af en dag – hvor man enten kan bevæge 

sig ind i eget rum, lukke sin dør og lade andre mennesker være andre 

mennesker og ikke forholde sig. Eller de kan have brug for at gå 

udenfor – nyde vinden og højt til himlen. 

Mennesker med ASF har store vanskeligheder ved at indgå i normale 

sociale sammenhænge. De forstår ikke spillereglerne for socialt samvær. 

Dette betyder ikke, at de ikke ønsker socialt samspil, men at de skal 

øves og støttes i det – for at kunne lære disse færdigheder. 

Fælles arealerne bør derfor have en særlig opmærksomhed, de skal 

være fleksible, så der kan skabes mulighed for at kunne være social i 

mindre grupper eller parallel med andre. 

Dette retter et helt specielt fokus på den fysiske struktur for mennesker 

med autisme. 

Pædagogikken/metoden/midlet: TEACCH 

Vi tager udgangspunkt i den enkelte bruger og tilrettelægger alle aktiviteter 

ud fra den enkelte brugers behov, færdigheder, motivation og 

interesser. Sammenholdt med vores autismeforståelse tilrettelægger 

vi og arbejder inspireret ud fra TEACCH principperne. 

Vi arbejder med visuel forberedelse, støttesystemer i form af individuelle 

dagsplaner. 

Dette er med til at skabe et højt struktureret miljø, som skal give den 

enkelte bruger en tryg, forudsigelig og overskuelig hverdag. 

TEACCH: står for teaching and education of autistic and other communicational 

handicapped children. Udviklet I North Carolina I 

1960érne af Dr. Eric Schopler – tilknyttet university of of North Carolina 

I Chapel Hill. 

TEACCH retter med sin strukturerede pædagogik sit fokus mod at anvende 

strukturen som den overordnede ramme, der er forudsætningen 

for, at der kan indarbejdes fleksibilitet i hverdagen. 

Det helt afgørende element i TEACCHs strukturerede pædagogik er, at 

strukturen for det første opfattes som et middel til at sikre en individuel 

indsats. 

For det andet at det målrettet benyttes til at indarbejde en fleksibilitet 

i den enkeltes hverdag – så der via strukturen kan skabes en mening i 

en ellers kaotisk hverdag. 

Strukturen skal i en hverdag give vished for 


Side 15 af 19




 

 

 

 

 

 

”hvad skal jeg lave”, 

”hvordan skal jeg lave det” 

”med hvem skal jeg lave det” 

”hvor skal det foregå” 

”hvordan laver jeg det” 

”hvad skal jeg bagefter” 

Desuden arbejdes der med strategier for ”hvad gør jeg hvis jeg ikke 

længere kan rumme at være en del af netop denne situation jeg står 

midt i”. Eller med sociale historier, som skal give en forberedende beskrivelse 

af hvordan bestemte situationer tackles f.eks. hvis man skal 

gennem en paskontrol, hvilke handlemuligheder har man så, når nogen 

både vil se pas – og måske rører ved en. 

Fysisk struktur – tydelige afgrænsninger: 

Ifølge TEACCH er en anden af metoderne til at sikre det meningsbærende 

for personer med Autisme spektrum forstyrrelser, den fysiske 

indretning. 

Det vil sige, at vi i den grad bør overveje, hvordan vi indretter lejlighederne 

og fælles arealerne, vi anvender i samarbejdet med mennesker 

med autisme. Have fokus på det enkelte rum, dets indretning, 

dets lys og lyd indtag og overgangene til nye rum. 

Den enkelte har altid brug for visheden om 

 

 

”hvor han skal være, 

”hvor han kan finde sine oplysninger” 

Det er meget væsentligt at have fokus på overgangene mellem rummene. 

Altså hvordan placeres lejlighederne i forhold til fælles inde og 

ude arealer. 

FX: Hvordan kommer man ind af en glasdør, hvis man for alt i verden 

er så angst for glas, at man smadrer det, hvis man rører det. 

Mennesker med ASF har som tidligere beskrevet svært ved at danne 

mening og finde et overblik. Har svært ved at være i store sammenhænge 

(mange mennesker) med uoverskuelige rammer. 

Målsætning for projektet 

Den overordnede målsætning for byggeriet er at skabe et boligbyggeri, 

der sikrer faste og genkendelige rammer for beboerne. Bostedet 

skal danne trygge og overskuelige rammer for beboeren. Da det må 

påregnes at være en livslang bolig skal boligen kunne tilfredsstille nuværende 

og fremtidige behov. Der skal være mulighed for såvel indi- 


Side 16 af 19




viduelt ophold og beskæftigelse, som for socialt samvær i overskuelige 

grupper. 

Overordnede ønsker og arealkrav 

Personer med ASF har som tidligere beskrevet svært ved at danne 

mening og finde overblik. Har svært ved at være i store sammenhænge 

(mange mennesker) med uoverskuelige rammer. 

Hvilket betyder, at det kommende botilbud skal inddeles i mindre enheder. 

Bygningen skal være udformet således, det imødekommer og understøtter 

de pædagogiske principper (se ovenfor beskrevet) som gør den 

enkelte beboers hverdag lettere at håndtere. I den sammenhæng har 

det vist sig fra lignede botilbud at de fysiske rammer er overordentlig 

vigtige. 

Botilbuddet til de 36 beboere opdeles i 2 afdelinger á henholdsvis 12 og 

24 beboere. Afdelingen med 12 beboere skal igen underopdeles i 3 grupper 

á 4 beboere med tilhørende personalefaciliteter. Afdelingen med 24 

beboere underopdeles i 4 grupper á 6 beboere med to områder af personalefaciliteter 

som hver dækker 2 grupper á 6 beboere. 

I grupperne med de i alt 12 beboere skal hver lejlighed disponeres og 

placeres således at beboeren hurtigt og let kan afskærmes fra de andre 

beboere, uden dog at være ”lukket inde” i sin lejlighed. 

I grupperne med de i alt 24 beboere skal lejlighederne placeres og 

disponeres således der dannes et forrum for 3 beboere med adgang til 

fællesfaciliteterne til de 6 i gruppen. 

Specielle bygningsmæssige krav 

Dette afsnit belyser hvilke områder inden for den fysiske struktur, 

som er væsentlige at have for øje ved det nye byggeri Autismecenter 

Havkærparken. 

Generelt vedrørende udformning af Gangarealer: 

Gangarealer hvor brugerne passerer hinanden skal være af ”god” 

bredde - smalle gange hvor lyden fortættes og man fysisk ikke kan 

komme omkring hinanden uden berøring, kan skabe fysiske konflikter. 

Indvendig bredde på gange skal minimum være 1.500mm. Der 

må ikke forekomme ”døde” gangender. 

Generelt skal der anvendes lyse, rolige og rengøringsvenlige overflader. 

Ind/udgange: 


Side 17 af 19




Hoveddøre og andre yderdøre til det fri må gerne være rammedøre 

med glas, således der kommer dagslys ind i gangarealer etc. Glas i 

yderdøre samt glas i indvendige døre/vinduespartier skal udføres med 

hærdet lamineret sikkerhedsglas. Der skal være almindeligt håndtag 

både udvendigt og indvendigt. Yderdørene skal kunne låses op indefra 

uden brug af nøgle. 

Dørtrin, gulvbelægning, stikkontakter: 

Overgangen fra lejligheder til fællesrum skal markeres af en anderledes 

type eller farve gulvbelægning. Der må dog ikke forekomme niveauspring 

mellem de forskellige belægninger. Der må ikke etableres 

indvendige dørtrin. 5 mm. stålskinne på gulv ved døre med lyd- / 

brandkrav kan accepteres. Mekaniske løsninger på døre for nødvendig 

lydreduktion kan accepteres. 

Gulvbelægningen som går mellem fællesopholdsrum, og ud i et åbent 

køkken må ikke skifte karakter eller farve. Gulvbelægningen skal være 

”rolig” at se på, da for mange visuelle indtryk kan forstyrre sanserne. 

Gulvbelægningen under let skillevæg mellem soveværelse og stuen 

skal være gennemgående. 

I boliger og fællesrum for beboere må der kun benyttes stikkontakter 

med enkelt udtag, da dobbelte kontakter giver brugerne anledning til 

at tjekke og kontrollere hvilke stikkontakter som er i brug, el. lign. 

Lys & lyd: 

Af hensyn til brugernes lyd- og lysfølsomhed bør der benyttes materialer, 

som dæmper lyden. Der skal være særligt fokus på, at der ikke 

bygges rum med risiko for ”ekkolignende” lyde. 

Lydkrav specificeres i afsnit 4.4. 

”Udnyt” gerne det naturlige lysindfald. Mange af beboerne har problemer 

med anvendelse af lysstofrør samt andet koldt hvidt elektrisk 

lys. 

Der skal anvendes lysdæmpere således lyset kan reguleres til den 

enkelte beboer både i lejlighederne og i fællesrummene. 

Generel tilgængelighed 

Byggeriet skal generelt sikre tilgængelighed for selvhjulpne handicappede, 

og der skal være adgang for beboere samt besøgende, der er 

gangbesværede og/eller kørestolsbrugere. 

Byggeriet skal opfylde Bygningsreglementets krav til tilgængelighed, 

niveau C samt Aarhus kommunes krav til tilgængelighed 

i kommunale bygninger og i de offentlige rum ”sådan gør 

vi i Århus”, ved henvisning til DS3028 benyttes afsnit 7 ”boliger 

til eget brug”. Boligerne betragtes altså i denne sammenhæng 

ikke som plejeboliger. 


Side 18 af 19





Side 19 af 19

Aarhus Kommune - Velkommen til Ã rhus Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

Aarhus Kommune - Velkommen til Ãrhus Kommune