Download blad nr. 1-2007 som pdf - Dansk Beton

DIGITALT 

BYGGERI 

BETONVIRKSOMHEDER 

SAMLET I DANSK BETON 

– Ny slagkraftig organisation 

ELEFANTER KIGGER MED 

– Udfordrende beton i nyt elefanthus 

TEMA OM DIGITALT BYGGERI 

– ITK, BMF, DBK – hvad betyder det 

1 ♦ 2007 

FEBRUAR 

24. ÅRGANG

Hold produktkvaliteten i perfekt balance... 

– med 3 stærke værktøjer, der nemt og hurtigt hjælper 

dig med optimal produktionsstyring og kvalitetssikring 

BV1338/1339/1340 - er en programpakke til 

håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata 

om belægningssten, fliser og kantsten iht. de 

nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerne 

beregner, om resultaterne opfylder kravene til styrker 

og måltolerancer. 

F 

Interesseret i at vide mere? 

Kontakt CtO og modtag en 

GRATIS 30 dages demoversion 

B10 MARKETING 

TempSim - simulerer betonens hærdeproces 

med hensyn til temperaturforløb, modenhedsog 

styrkeudvikling. Programmet gør det muligt at 

planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle 

hærdningsproblemer. 

Recept 2000 - håndterer de mange regler og 

kontrolpunkter i DS/EN 206 med den tilhørende 

danske tillægsstandard DS 2426. Programmet 

fremstår yderst brugervenligt og med væsentligt 

flere faciliteter end nogensinde. 

Aalborg Portland A/S 

Tel: 99 33 77 54 

Fax: 99 33 78 28 

E-mail: cto@aalborg-portland.dk 

Internet: www.aalborg-portland.dk

Nr. 1 · 24. årgang · Februar 2007 

www.danskbeton.dk 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Velkommen til det 

digitale byggeri 

ISSN 0109-758X 

Distribueret oplag: 6.000 

Dansk Beton har til formål at orientere om 

den betonteknologiske udvikling i Danmark, 

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder 

samt at medvirke til, at beton 

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk 

og miljømæssigt. 

Udgivere 

Dansk Beton Industriforening 

Betonelement-Foreningen 

Dansk Betonforening 

Dansk Fabriksbetonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65 

Produktion og administration 

Henrik Olsen 

ho@danskbeton.dk 

Prinfoparitas 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Annoncer 

Media-People ApS 

Landskronagade 56B, 2100 København Ø 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk 

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65 

Abonnementspris 

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg kr. 65,00 excl. moms 

Indhold 

Velkommen til det digitale byggeri . . 3 

Dansk Byggeri tror på 

digitalt byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

De 10 bygherrekrav . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Fordele ved bedre brug af 

IKT i byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

De centrale begreber . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Alle vinder med digitalt byggeri . . . . . 11 

Entydig identitet til samtlige 

byggeriets objekter . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Digitalt byggeri med begge 

ben på jorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Danske betonvirksomheder 

samler sig i Dansk Beton . . . . . . . . . . . . 16 

Vi skal have den indflydelse 

vores størrelse berettiger til . . . . . . . . . 18 

Hofnar: Højhus eller Møghus . . . . . . . 19 

Kubisk kapelkrematorium . . . . . . . . . . 20 

Hvordan går det med 

betonvisionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Trådløse sensorer skal overvåge 

bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Elefanterne kigger længselsfuld på . . 24 

Krav om uddannelse skal 

sikre brostilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Mindeord Ervin Poulsen . . . . . . . . . . . . 26 

Dansk Beton Industriforenings 

Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36 

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . 39 

DIGITALT 

BYGGERI 

Den første januar 2007 var dagen, da digitalt byggeri – eller 

formelt mere korrekt: anvendelse af IKT i byggeriet – blev et 

krav ved byggeopgaver for staten og statsstøttet byggeri. Derfor 

skal arkitekter, rådgivere og entreprenører ved visse byggeprojekter 

fremover håndtere og udveksle byggesagens informationer elektronisk 

efter fastlagte retningslinier. 

Det Digitale Byggeri er et led i regeringens konkurrenceevneinitiativ ”Vækst 

med Vilje”. Nu er Det Digitale Fundament og de digitale bygherrekrav på 

plads, og ”Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi 

i byggeri” en realitet. 

I første omgang gælder kravene kun for en beskeden del af den samlede danske 

byggeaktivitet. Men der er grund til at forvente, at kommuner og professionelle 

bygherrer hurtigt tager det digitale byggeri til sig. Faktisk viste det sig 

allerede i løbet af januar, at seks ud af ti professionelle bygherrer forventer at 

starte på digitalt byggeri inden årets udgang – og at hver femte allerede er i 

gang med konkrete projekter. 

Samtidig vil rådgivere og entreprenører, der har fået gode erfaringer med digitalt 

byggeri, være motiverede til så vidt muligt at følge den digitale vej i alle 

projekter. 

Derfor vil IKT blive dagligdag for byggesektoren, og samtidig vil digitaliseringen 

sandsynligvis brede sig som ringe i vandet, så byggeriets leverandører 

også bliver omfattet. Producenter af betonelementer, fabriksbeton og betonvarer 

kommer derfor før eller siden også til at kommunikere digitalt med byggeriets 

øvrige aktører. 

Man kan ikke udelukke, at ambitiøse bygherrer eller rådgivere for tidligt i dette 

forløb kommer til at stille krav, der – i forhold til fordelene – bliver urimeligt 

dyre for leverandøren. Her skal betonbranchen og for den sag skyld alle andre 

af byggeriets leverandører være opmærksomme på, at unødige og fordyrende 

krav er i strid med bekendtgørelsen om IKT. Hvis kravene gælder statsligt 

byggeri, bør leverandøren derfor rette en velbegrundet klage til bygherren og 

følge op over for Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

Formålet med IKT er jo netop at billiggøre og effektivisere. 

Forsiden 

KAPELKREMATORIET PÅ MARIEBJERG KIRKEGÅRD ER TEGNET 

AF FRITS SCHLEGEL OG REGNES FOR 1930’ERNES MEST 

BETYDNINGSFULDE MODERNISTISKE KIRKEBYGNING. 

jbn

Ta’ med os til BAUMA! 

Dette års udstilling bliver bedre end nogensinde. 

Kig indenfor, deltag i festlighederne og kom om 

bord på vores pladsbesparende MODULAR anlæg. 

På SKAKO udvikler vi os og udforsker nye løsninger 

konstant. I efterspurgte et kosteffektivt, 

fleksibelt og kompakt modulanlæg til optimering 

af jeres produktion, og vi leverede varen. 

I efterspurgte sikkerhed for jeres medarbejdere, 

og vi leverede APOLLO blanderen med automatisk 

rengøringssystem. Den sikreste blander i verden 

– måske endda på galaksen. 

Vind en rejse for 2 personer til 

Kennedy Space Centre 

Besøg vores stand og oplev jeres behov materialiseret 

i vores løsninger til produktion af færdigbeton 

og beton til betonvarer og -elementer. 

HUSK at deltage i konkurrencen, hvor du kan vinde 

en rejse for 2 personer til Kennedy Space Centre. 

Rejsen inkluderer: 

• 2 dages entre til Kennedy Space Centre, 

IMAX film og show. 

• 1 dags entre til Walt Disney World inkl. Epcot, 

Disney-MGM Studios, Disney’s Animal Kingdom 

Theme Park. 

• 7 overnatninger på et firestjernet hotel i en 

kæmpe tropisk have med 3 swimming pools, 

jacuzzi og tennisbane. 

Dato: 23. – 29. april 2007 

Sted: Neue Messe München 

Hal: C1 

Stand: 121/220 

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel.: +45 63 61 61 00 • e-mail: skako@skako.com • www.skako.com 

4319_SKA_Ann_180x260_DanskBeton.1 1 05/02/07 12:33:08

Dansk Byggeri tror på 

digitalt byggeri 

DIGITALT 

BYGGERI 

DET ER I HØJ GRAD OP TIL BYGGESEKTORENS AKTØRER SELV 

AT HØSTE FORDELENE VED IKT, SOM KUN ER ET UFRAVIGELIGT 

KRAV FOR 1-2 PROCENT AF DET DANSKE NYBYGGERI 

”Vi tror på Det Digitale Byggeri, og 

vi ved, at byggeriet står over for en 

masse udfordringer, før gevinsterne 

kan hentes”. 

Sådan siger direktør Michael H. 

Nielsen fra Dansk Byggeri, som aktivt 

har engageret sig i det store 

projekt, der på længere sigt kan få 

umådelig betydning for byggeriet og 

dets måde at arbejde på. 

Visionen er, at byggeriet får ét 

sammenhængende kommunikationssystem, 

som gør det muligt at 

dele viden og genbruge data. Det kan 

dels give en gevinst i form af effektivisering 

af byggeprocessen, dels give 

mulighed for at ændre og udvikle 

den måde, byggeriet grundlæggende 

arbejder på. 

Sagt på en anden måde kan IKT 

blive værktøjet, som gør op med den 

traditionelle byggeproces, der har 

flere hundrede år på bagen. 

Professionelle bygherrer 

i nøglerolle 

Dermed ikke sagt, at de danske byggevirksomheder 

efter jule- og nytårsferien 

stod over for en revolution. 

Kravet om IKT var en realitet, javel 

– men kun for statslige nybyggerier 

med en byggesum på tre millioner 

kroner eller derover. 

”Formelt gælder de nye regler kun 

for 1-2 procent af det danske nybyggeri. 

Derfor er det spændende at se i 

hvor høj grad de professionelle bygherrer 

– private eller kommunale – vil 

tage byggeriets digitalisering til sig”, 

siger Michael H. Nielsen, hvis største 

bekymring på området er, at indførelsen 

af Det Digitale Byggeri kommer 

til at tage så lang tid, at fordelene ikke 

hurtigt bliver synlige nok. 

Noget tyder dog på, at det kan 

komme til at gå forholdsvis hurtigt. 

”DET BLIVER 

SPÆNDENDE AT SE 

I HVOR HØJ GRAD 

DE PROFESSIONELLE 

BYGHERRER - PRIVATE 

ELLER KOMMUNALE 

- VIL TAGE BYGGERIETS 

DIGITALISERING TIL 

SIG”, SIGER DIREKTØR 

MICHAEL H. NIELSEN 

FRA DANSK BYGGERI. 

Umiddelbart efter nytår besluttede 

den store bygherre Kuben således, 

at satse helhjertet på at digitalisere 

kommunikations- og arbejdsprocesserne 

i egne byggeprojekter – og at 

anbefale det samme ved alle de byggeprojekter, 

hvor Kuben er tilknyttet 

som bygherrerådgiver. På samme 

måde har boligforeninger og kommuner 

meldt ud, at de vil gå den 

”digitale vej”. 

Virksomheder bestemmer selv 

Den enkelte virksomhed har store 

valg at træffe. Skal man gå helt og 

fuldt ind i digitaliseringen? Eller vælge 

en minimumsløsning, hvor alt så 

vidt muligt forbliver, som det plejer? 

”Jeg håber også, at rådgivere og 

arkitekter vil få øje på mulighederne 

for at tilbyde bygherren visualisering, 

dokumentation og endnu mere 

gennemarbejdede projekter, selv om 

det ofte vil kræve investeringer i 

både hardware, software og uddannelse”, 

siger Michael H. Nielsen. 

På betonområdet er det for eksempel 

ikke et krav, at kommunikation 

og samarbejde med leverandøren af 

betonelementer eller fabriksbeton 

foregår via den fælles projektweb. 

Men gør man det alligevel, kan 

der være betydelige fordele for alle 

parter. Hurtig udveksling af data, 

genbrug af data, beregninger samt 

logistikstyring. Men det kræver naturligvis 

at forretningsgange og aftaler 

tilpasses den nye kommunikationsform. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

5

Kvalitetsgrus fra Nordsøen 

Certificeret af Dansk Grus Certificering som 

leverandør af følgende betontilslagsmaterialer: 

Søsten 2-4 mm 

Søsten 4-8 mm kl. M 

Søsten 4-16 mm kl. A 




Fast leverandør til mange kvalitetsbevidste 

brugere i hele Danmark. 

Stor produktionskapacitet og store lagre 

- garanterer sikker levering året rundt. 

De 10 byg 

Det Digitale Byggeri stiller 10 krav til 

bygherren. Kravene gælder som udgangspunkt 

ved statslige nybyggerier med en 

byg gesum på tre millioner kroner eller 

derover. 

Kravene om digital aflevering gælder 

dog kun ved byggerier over 15 mio. kr. 

Ved byggerier med en byggesum på over 

40 millioner kroner gælder der udvidede 

krav til brug af 3D CAD. 

Nogle krav gælder først fra 2008. Læs 

mere på www.detdigitalebyggeri.dk. 

Kontakt os venligst 

og forhør nærmere 

Strandvejen 163 . 7673 Harboøre 

Tlf. 97 83 60 11 

www.thyboron-nordsoral.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

6 

Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2007

herrekrav 

DIGITALT 

BYGGERI 

De 10 bygherrekrav kan overordnet beskrives således: 

1. Brug af projektweb i byggeprojekter 

Bygherren skal sikre, at alle relevante projektdeltagere 

anvender projektweb, så projektinformation så 

vidt muligt udveksles på webben. 

2. Projektwebløsning 

Projektwebben skal være effektiv og sikker. Der skal 

være adgang til webben på byggepladsen, hvor det 

skal være muligt at udprinte tegninger i A3-format. 

3. Tegningsformat 

Alle produktionstegninger skal kunne udprintes 

læsbart i format A3 eller mindre. Alle tegninger skal 

have påført en målestoksfigur. 

4. Bygningsmodel i konkurrencer 

Ved byggerier med en byggesum mellem 3 og 40 

millioner kroner skal bygherren vurdere, om anvendelse 

af bygningsmodel bidrager væsentligt til at belyse 

de indkomne forslags arkitektoniske og tekniske 

kvaliteter, og i givet fald stille krav om anvendelse. 

Ved byggerier med større byggesum skal bygherren 

kræve brug af bygningsmodel og specificere krav til 

modellens indhold og informationsniveau. 

5. Bygningsmodel i projektet 


millioner kroner skal bygherren vurdere, om brug 

af modellen er hensigtsmæssig ud fra en samlet bedømmelse 

af økonomi og nytteværdi, og i givet fald 

stille krav om udarbejdelse af modellen. Ved byggerier 

med større byggesum skal bygherren stille krav 

om udarbejdelse af modellen. 

6. Standardisering af udbudsmateriale og 

beskrivende mængdefortegnelse 


millioner kroner skal bygherren stille krav om, at 

byggesagsbeskrivelser m.v. udarbejdes efter principperne 

i bips 100, og at mængder til brug for 

beskrivende mængdefortegnelse udarbejdes efter 

principperne i Dansk Bygge Klassifikation. Ved byggerier 

med større byggesum er det desuden et krav, 

at mængdeudtræk sker fra bygningsmodellen. 

7. Elektronisk udbud af udførelsesentrepriser 

Bygherren skal gennemføre elektronisk udbud af 

udførelsesentrepriser samt sikre, at tilbud afgives i 

elektronisk form. Bygherren skal tilvejebringe faciliteter 

til brug for modtagelse af tilbud via Internettet. 

8. Digital aflevering af forvaltningsdata 

Bygherren skal stille krav om digital aflevering af 

de data, som bygherren vurderer som relevante for 

bygningens drift. Herunder skal bygherren sikre anvendelse 

af digitale mangellister efter principperne i 

den relevante standard fra bips. 

9. Omfang af digital aflevering af forvaltningsdata 

Bygherren skal sikre, at de data, som er omfattet af 

den digitale aflevering, omfatter to sammenhængende 

hovedgrupper af data: Datamodellen for byggeriet 

og projektets dokumenter. 

10. Fremgangsmåde ved digital aflevering 

Bygherren skal ved kravet om aflevering af digitale 

forvaltningsdata vælge én af tre metoder: XML-baseret 

aflevering, IFC-baseret aflevering eller direkte 

indtastning af data og indlæsning af dokumenter i 

bygherrens eller driftsherrens system. 

Kilde: Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informationsog 

Kommunikationsteknologi i byggeri, Erhvervs- og Byggestyrelsen. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


7

NOTER NOTER NOTER NOTER 

Høring om Eurocodes 

Den 22. marts 2007 er sidste frist for 

at kommentere de i alt 29 nationale 

annekser, der skal anvendes sammen 

med Eurocodes, oplyser Dansk Standard. 

Herunder også annekserne til EN 1992 

Betonkonstruktioner, hvor høring sudkastet 

er udarbejdet af kompetencechef, 

civilingeniør Bent Feddersen, Rambøll A/S 

og ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr. 

Jensen, Syddansk Universitet. 

Høringssvar indsendes til mailadressen 

nationale_annekser@ds.dk ved brug 

en blanket, som kan downloades fra 

hjemmesiden. 

DIGITALT 

BYGGERI 

– og møde om Eurocodes 

Den 28. marts 2007 sætter Dansk Betonforening 

fokus på de kommende Eurocodes 

med et møde, der har titlen ”Nyt om Eurocodes 

og standarder for betonkonstruktioner”. 

Mødet finder sted fra 15-18 i Ingeniørhuset 

i København. 

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens plan, at 

overgangen til Eurocodes skal ske i løbet af 

2008, således at de projekterende udelukkende 

skal bruge Eurocodes fra 

1. januar 2009. 

Stor interesse for beton 

i enfamilieshuse 

”Vi oplever et decideret boom i interessen 

for elementer af beton og letklinkerbeton 

til parcelhuse – lige fra de eksperimenterende 

arkitektvillaer til de mere traditionelle 

type huse,” oplyser Nikolaj Kirsch, produktchef 

for EXPAN Villa. Carsten Primdahl 

fra arkitektfirmaet 

Cebra har tegnet 

huset Delta for 

det utraditionelle 

typehusfirma M2. 

”Betonelementer 

passer nøjagtigt til 

de tanker, vi havde 

gjort os om husets 

arkitektur. Elementernes 

størrelse 

passer præcis til 

husets mål, og på den måde giver det huset 

et meget enkelt og rent udtryk med glatte 

vægge,” fortæller han. 

Fordele ved 

bedre brug af 

IKT i byggeriet 

• Bedre visualisering af projektet 

• Bedre overblik over komplekse 

strukturer 

• Færre fejl i projekt og udførelse 

• Bedre kommunikation mellem 

aktører med projektweb 

• Overskuelige og opdaterede 

tegninger på byggepladsen 

• Effektivisering af byggeprocessen 

• Genbrug af data 

• Bedre logistik 

• Udtræk af data til kalkulation, 

indkøb og produktionsplanlægning 

• Optimering af drift og vedligehold 

på baggrund af relevante data 

• Bedre dokumentation ved 

ombygning 

WWW.DANSKBETON.DK 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

8 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


De centrale begreber 

Digitalt udbud: Elektronisk udbudsmateriale gøres tilgængeligt på Internettet. 

De bydende entreprenører skal ligeledes afgive deres tilbud via Internettet. 

Projektweb: Fælles post- og arkivsystem for parterne i et byggeprojekt. 

Centrale projektdeltagere så som projekterende arkitekter, ingeniører samt 

fag-, hoved- og totalentreprenører skal deltage. 

Bygningsmodel: En objektbaseret bygningsmodel – ofte kaldet en 3D bygningsmodel 

eller blot en bygningsmodel – er en digital model, der er opbygget 

af ”byggeklodser” i form af rum og bygningsdele. Modellen indeholder 

ideelt set alle informationer om bygværket. Bygningsmodellen skal skabe et 

forbedret beslutningsgrundlag for valg af arkitektoniske og tekniske løsninger 

gennem hele projektforløbet. 

DBK: Dansk Bygge Klassifikation er et nyt klassifikationssystem til klassificering 

af de mange forskellige informationer og byggedata, der indgår i en byggesag. 

DBK leverer det systematiske grundlag, der gør digitalt byggeri muligt. 

BMF: Den Beskrivende Mængdefortegnelse anvendes til afgivelse af pris i 

forbindelse med tilbud. En beskrivende mængdefortegnelser omfatter dels 

mængderne i byggeriet, dels en beskrivelse den ydelse, mængden omfatter. 

Digital aflevering: Digitale data helt fra begyndelsen af byggeprojektet skal 

afleveres til bygherren på en form, så de relevante data kan bruges direkte 

i bygningsforvaltningen til såvel drift og vedligehold som økonomistyring og 

administration. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

9

Sliddele til 

betonblandere 

Lavere omkostninger !!! 

Der stilles stadig større krav til lavere 

vedligeholdelsesomkostninger. 

For at løse dette krav kan Conparts tilbyde 

sliddelsprodukter med meget høj slidstyrke. 

Conparts har overtaget eneforhandlingen af det 

kendte Hawiflex ® PUR-produkt og panserbelagte 

stålsliddele fra tyske Habermann GmbH. 

Programmet, som kan tilbydes til de fleste typer 

betonblandere, omfatter: 

▼ Slidforinger ▼ Blanderarme 

▼ Armbeskyttere ▼ Blanderskovle 

▼ Sideskrabere 

Conparts styrke er vort mangeårige erfaring med reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. 

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid 

professionel vejledning oven i købet. 

SCANDINAVIA 

Conparts ApS · Mørkebjergvej 7 – DK-5600 Faaborg · Tel: +45 6261 1111 – Fax: +45 6261 5011 

www.conparts.dk – Mail: info@conparts.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

10 


DIGITALT 

BYGGERI 

Alle vinder 

med digitalt byggeri 

WIN-WIN-WIN-WIN. BÅDE BYGHERREN, RÅDGIVERNE, DE UDFØRENDE OG 

LEVERANDØRERNE KAN FÅ KONKRETE FORDELE VED AT SATSE DIGITALT. 

Udviklingen af den digitale byggeproces 

kan komme til at gå hurtigt. 

Den mener sekretariatsleder Gunnar 

Friborg fra foreningen bips, som udvikler 

fælles standarder, værkstøjer 

og metoder for byggeriet – blandt for 

brug af informationsteknologi. 

Gunnar Friborg har været projektleder 

for projektet Det Digitale Fundament, 

som bips har gennemført 

for Erhvervs- og Byggestyrelsen for 

at skabe et fælles grundlag for den 

digitale byggeproces. 

”Vi er kun lige begyndt, og byggeriet 

har kun lige fået de endelige 

krav. Men jeg tror udviklingen vil gå 

meget hurtigt. Hvorfor skulle byggeriets 

aktører ikke tage mod de store 

fordele, de vil få”, spørger han. 

Det digitale byggeri er nemlig efter 

hans mening ikke bare en win-win 

situation; det handler om win-winwin-win. 

Sådan at forstå, at både 

bygherren, rådgiverne, de udførende 

og leverandørerne kan få konkrete 

fordele ud af at satse digitalt og berige 

den digitale bygningsmodel med 

de ønskede informationer. 

Bygherren kan glæde sig over et 

bedre gennemarbejdet projekt, hvor 

blandt andet simuleringer af fx lysindfald, 

varme og brandsikkerhed 

sammen med omfattende visualiseringer 

er med til at mindske såvel 

tekniske som arkitektoniske risici. 

Og de rådgivere, der satser digitalt, 

kan profilere sig på at kunne give 

bygherren den større sikkerhed. Det 

gør projekteringsindsatsen mere 

værdifuld. 

For de udførende er der store fordele 

at hente i mulighederne for at 

tilrettelægge arbejde langt bedre. Og 

leverandørerne kan sælge sig selv på 

at kunne levere digitale 3D-modeller 

af deres produkter, lige til at knappe 

fast på bygningsmodellen. 

Desuden vil det digitale byggeri 

kunne påvirke så forskellige ting som 

arbejdsmarkedet og IT-udvikling. 

”Byggeriets fælles IKT-krav gør det 

langt mere attraktivt for IT-virksomhederne 

at udvikle gode løsninger 

til byggeriet”, siger Gunnar Friborg, 

som også peger på, at dansk arbejdskraft, 

der er uddannet til at arbejde 

med IKT, vil have en stor fordel over 

for udenlandsk arbejdskraft. 

jbn 

Det Digitale Fundament 

Projektet Det Digitale Fundament blev gennemført af bips i 

perioden 2004-2006. Formålet var at bane vejen frem mod 

visionen om en digital byggeproces. Projektet omfattede tre 

opgaver: 

Klassifikation: Etablering af en fælles klassifikation for 

byggeriet i Danmark, der dækker hele byggeriets livscyklus og 

kan anvendes af alle aktører. 

3D arbejdsmetode: Specifikation af et fælles grundlag for at 

3D-modeldata kan skabes, genanvendes og udveksles gennem 

et byggeris forskellige faser. 

Logistik og proces: De udførendes behov for anvendelse af 

specifikke informationer og på hvilken måde i forbindelse 

med processer i udførelsesfasen. 

Rapporter og dokumenter fra Det Digitale Fundament kan ses 

på www.detdigitalebyggeri.dk. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

11

Entydig identitet til samtlige 

byggeriets objekter 

DIGITALT 

BYGGERI 

BRUG AF IKT I BYGGERIET FORUDSÆTTER IDENTIFIKATION AF 

BYGNINGER, BYGNINGSDELE, AKTØRER, PROCESSER… 

DET SØRGER NYUDVIKLEDE DANSK BYGGE KLASSIFIKATION FOR. 

Dansk Bygge Klassifikation er rygraden 

i det digitale byggeri. Et splinternyt 

system, der er udarbejdet som 

en del af Det Digitale Fundament, og 

som i stand til at definere og fastlægge 

byggeriets begreber i én samlet 

begrebsmodel. 

”Det digitale byggeri har brug 

for entydigt at kunne identificere ethvert 

objekt i byggeriet. Fra en hel 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

12 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


DENNE BYGNING HAR VÆGSYSTEMER, SOM OMFATTER EN VÆGKONSTRUKTION MED 

EN BAGMUR AF LETKLINKERELEMENTER OG EN SKALMUR AF TEGL SAMT VINDUES- OG 

DØRPARTIER. DET ENE VÆGSYSTEM HAR ET ALTANPARTI. 

Sådan fungerer DBK 

Princippet i DBK er lettest at forklare 

ved hjælp DBK’s referencesystem 

for bygningsdele. Vi hopper 

ind på niveauet ”bygning af en given 

type”. 

En bygning består af et fundamentsystem, 

et vægsystem, et 

dæksystem og et tagsystem. Hver 

at systemerne er samlet af mindre 

komponenter. Fx består vægsystemet 

af en vægkonstruktion, et 

eller flere vinduespartier og et eller 

flere dørpartier. Et vinduesparti 

kan bestå af et vindue, et blændparti, 

en inddækning og en fuge. 

Hvert niveau tildeles en kode, der 

på højeste niveau er på tre cifre og 

på de underliggende niveauer på to 

cifre. 

I eksemplet hedder vægsystemet 

således -205, vinduespartiet 

-205.02 og vinduet -205.02.01. 

bebyggelse til den enkelte vandhane. 

Og hertil kommer byggeriets aktører, 

processer, brugsrum og en hel del 

mere”, siger afdelingsleder Henrik 

Balslev fra Rambøll, der har været en 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Herefter kan vinduesproducenten 

tage over og bidrage med klassifikation 

af vinduets dele som fx 

rude, vinduesramme, beslag mv., 

idet DBK tillader leverandører 

at hægte deres egen struktur og 

nummersystem på DBK’s struktur, 

som vist med altanpartiet nedenfor. 

DBK holder styr meget mere end 

bygningsdele. Systemet har tabeller 

for: Bebyggelser, bygninger, 

brugsrum, bygningsdele, processer/ 

fasemodeller, aktører, byggeinformation, 

egenskaber og mapping. 

del af styregruppen for DBK, og som 

har introduceret den internationale 

teknologi for udarbejdelse af koder 

i DBK. 

Det har taget tre år at udvikle 

DBK. Over 40 virksomheder har medvirket. 

Den grundlæggende struktur 

er fastlagt på baggrund af internationale 

og europæiske standarder for 

klassifikationssystemer, hvorimod 

den specifikke nummerering er rent 

dansk. 

”Det gør DBK velegnet til danske 

forhold uden at begrænse mulighederne 

for internationalt samarbejde”, 

siger Henrik Balslev, som fortæller, 

at det har været krævende at nå til 

enighed om nomenklaturen. 

”Hvad er fx en væg? Er vinduer 

og døre en del af væggen? Det var 

en stor opgave at nå frem til entydige 

navne. Nu opererer vi med vægsystemer, 

der består af vægkonstruktioner 

samt vindues- og dørpartier, der igen 

består af ...”, siger han. 

På hvert niveau tilknyttes en talkode, 

der identificerer systemet, konstruktionen, 

partiet… Denne kode 

efterfølges af koderne for de underliggende 

niveauer. 

Den komplette kode er derfor 

entydig og identificerer det samme 

objekt, uanset om det optræder i 

3D bygningsmodellen, 2D-tegninger, 

styklister, beregninger, arbejdsbeskrivelser 

eller hvilken som helst anden 

information knyttet til projektet. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

13

IFØLGE KRAVENE SKAL 

BYGHERREN ALTID VÆLGE 

AT GØRE DET FORNUFTIGE 

I DEN KONKRETE SAG. 

DERFOR VIL DER NÆPPE 

SÆRLIG TIT BLIVE STILLET 

KRAV OM, AT GANSKE 

ALMINDELIGE ELEMENTER 

SKAL PRÆSENTERES MED FX 

ROTERENDE 3D ANIMATION 

OG FULDT UDVIKLET 

SIMULERET BRANDFORLØB. 

Digitalt byggeri med 

begge ben på jorden 

DIGITALT 

BYGGERI 

TO NYE VEJLEDNINGER OM IKT FOR HENHOLDSVIS 

BYGHERRER OG ENTREPRENØRER 

”Vejledningerne skal 

få det hele lidt ned på 

jorden”. Det siger civilingeniør 

Christian 

Munch-Petersen fra Emcon A/S, der 

er medforfatter til to vejledninger 

om digitalt byggeri – eller IKT (Informations- 

og KommunikationsTeknologi), 

som det hedder i Erhvervs- og 

Byggestyrelsens bekendtgørelse. 

Vejledningerne er udarbejdet for 

Erhvervs- og Byggestyrelsen som en 

håndsrækning til henholdsvis bygherrer 

og entreprenører. De indeholder 

nem tilgængelig information om, 

hvordan de nye krav skal forstås. 

Christian Munch-Petersen fastslår, 

at det fra begyndelsen er væsentligt 

at bygherren og dennes rådgiver 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

14 

tænker grundigt over ambitionsniveauet. 

IKT handler om meget andet 

og meget mere end superdetaljerede 

3D-bygningsmodeller og flotte visualiseringer. 

”I de fleste tilfælde vil det nok 

være klogt at begynde forsigtigt og 

ikke have for store ambitioner. Lade 

være med at inddrage noget, der ikke 

er et krav. Det er fx ikke nødvendigt 

at koble alle leverandører på projektwebben 

i det allerførste digitale 

projekt. Og selv om udgangspunktet 

for bygherren er en 3D-model, er det 

ikke nødvendigt at arbejde med 3Dmodeller 

af de enkelte betonelementer”, 

siger Christian Munch-Petersen. 

Senere kan bygherre og rådgiver 

så vælge også at samarbejde digitalt 

med fx elementproducenter og leverandører 

af fabriksbeton. Blot er det 

vigtigt først at få spillereglerne på 

plads. Fx hvordan det skal håndteres, 

når der er flere, som får mulighed 

for at lave ændringer og rettelser hos 

leverandøren. 

De to vejledninger hedder henholdsvis 

”Vejledning til bygherren 

og rådgiveren” og ”Vejledning til 

entreprenøren”. De er udarbejdet for 

Erhvervs- og Byggestyrelsen af civilingeniør 

Christian Munch Petersen, 

Emcon A/S, med hjælp fra Moe & 

Brødsgaard. Vejledningerne kan hentes 

gratis fra www.detdigitalebyggeri.dk 

under ”Showroom”. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


NOTER NOTER NOTER NOTER 

Døm selv om højhusene 

i Rødovre 

På sin hjemmeside har Dansk Betonforening 

offentliggjort indlæg og anden 

dokumentation fra foreningens møde i 

januar 2007om de omdiskuterede højhuse 

i Rødovre. Dermed har alle interesserede 

mulighed for selv at vurdere 

parternes argumentation for, om husene 

er sikre eller klar til nedrivning. Dokumentationen 

findes på www.danskbetonforening.dk 

under punktet ”gennemførte 

arrangementer”. 

Sommerskole om partnering 

Øget interesse fører nu til, at NCC 

fordobler antallet af pladser på virksomhedens 

sommerskole, som i år afholdes 

fra den 2. til 6. juli. Skolen er et tilbud 

om et praktisk supplement til studierne 

og er målrettet studerende, der ønsker 

job som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør 

eller fx jurist, økonom eller 

indkøber i byggebranchen. Temaet på 

årets sommerskole er partnering. 

Øko-Økonomisk betonproduktion 

ved genanvendelse af 

restbeton og spulevand 

Unicon, Holbæk 

Som producent af både færdigbeton og elementer styrker du 

virksomhedens image og kan udnytte den synergi der ligger i 

de miljømæssige og økonomiske aspekter ved recirkulering: 

et forbedret miljø 

genanvendelse og dermed optimal udnyttelse af de 

naturlige ressourcer (vand, grus, sten) 

ingen omkostninger til håndtering og deponi 

en forbedret driftsøkonomi 

CPT har løsningen! 

Eksempelvis specielt til betonelementindustrien fra: 

Vejledning om vinterstøbning 

EXPAN har i samarbejde med Aalborg 

Portland udarbejdet en ny vejledning, 

som tager højde for udfordringerne ved 

vinterstøbning af de typiske betontyper. 

Vejledningen omfatter konkrete eksempler 

på brug af de forskellige styrkeklasser 

af beton. Derudover kan hærdningen 

ifølge vejledningen fremskyndes ved at 

bruge varm beton eller ved at dække 

betonen med vintermåtter. 

Den nye vejledning for vinterstøbning 

kan hentes på www.expan.dk. 

Vartegn til Horsens 

Et højhusbyggeri på 20 etager skal være 

Horsens’ nye vartegn. Det spektakulære 

byggeri skal ligge på havnefronten og 

huse kontorer, hotel og restaurant med 

udsigtstårn, landingsbane til helikopter 

og underjordisk P-kælder i tre etager. 

Rambøll er totalrådgiver for projektet. 

til forarbejdning af armeringsstål på coils 

Med denne 3-i-1 maskine opnås maksimal fleksibilitet og 

alsidighed i produktionen og dermed forbedret driftsøkonomi. 

• bukning af bøjler og spiraler 

• rotor-retning af lige stænger 

Besøg os på verdens største fagmesse 

»BAUMA 2007«, uge 17 i München 

– og hold øje med posten i marts, hvor vi 

udsender en speciel BAUMA-udgave af »CPT News«. 

• klip & dobbeltbukning 

• automatisk skift af tråddiameter 


DANMARK 

SVERIGE 

E-mail 

Bygmestervej 8 · DK-5600 Faaborg 

Tlf: 62 65 20 70 · Fax: 62 65 20 80 

Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge 

Tlf: +46 46 52 784 · Fax: +46 46 52 786 

info@cpt-as.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

15


DEN NYVALGTE BESTYRELSE EFTER 

GENERALFORSAMLINGEN. FRA VENSTRE: SVEND 

LØBNER, BO ANKERFELDT, TORBEN HENRIKSEN, 

ERIK VOLDBY, FLEMMING KNUDSEN, POUL 

KIRKEGAARD OG PETER ASSAM. 

Danske betonvirksomheder 

samler sig i Dansk Beton 

NY SEKTION I DANSK BYGGERI SKAL VARETAGE ERHVERVSPOLITISKE 

OG FAGTEKNISKE INTERESSER FOR ALLE BETONVIRKSOMHEDER 

De danske producenter af beton og betonprodukter står nu 

stærkt rustet til fremtidens udfordringer. Mandag den 15. 

januar 2007 blev Dansk Beton en realitet efter en stiftende 

generalforsamling i Odense. 

Dermed er en fælles og slagkraftig platform for hele 

betonbranchen blevet en realitet – uanset om produktet er 

betonvarer, fabriksbeton eller elementer. 

”Den nye forening har den styrke, som branchens størrelse 

berettiger til, og som vi forventer giver væsentlig 

indflydelse på rammerne for branchens udvikling”, siger 

Dansk Betons første formand, adm. direktør Poul Kirkegaard 

fra EXPAN A/S. 

Dansk Beton er resultatet af et grundigt forarbejde i et 

udvalg med repræsentanter for de tre hidtidige foreninger: 

Betonelement-Foreningen, Dansk Fabriksbetonforening 

og Dansk Beton Industriforening. En samlet forening har 

været på dagsordenen flere gange i årenes løb, senest i 

1998. Men først nu var tiden moden som en naturlig konsekvens 

af, at der etableres stadigt større virksomheder i 

branchen. 

Betonelement-Foreningen og Dansk Fabriksbetonforening 

bliver fremover to af seks produktgrupper i Dansk 

Beton. Dansk Beton Industriforeningens fraktioner udgør 

de fire øvrige produktgrupper. Dansk Beton Industriforening 

bliver opløst som en konsekvens af etableringen af 

Dansk Beton. 

Det fagtekniske samarbejde i Dansk Beton varetages 

således af seks produktgrupper, der hedder: 

· Betonelement-Foreningen 

· Dansk Beton Fabriksbetongruppen 

· Dansk Beton Afløbsgruppen 

· Dansk Beton Letbetonelementgruppen (BIH) 

· Dansk Beton Blokgruppen (BIB) 

· Dansk Beton Belægningsgruppen. 

Hver produktgruppe er en sammenslutning af medlemsvirksomheder, 

der har en industriel produktion af 

fabriksbeton eller betonprodukter inden for et af de seks 

produktområder. Produktgrupperne beslutter selv deres 

vedtægter, som dog ikke må være i strid med Dansk Betons. 

Dansk Beton er en sektion i Dansk Byggeri, som også er 

sekretariat. Derfor skal Dansk Beton formelt godkendes af 

Dansk Byggeris repræsentantskab i maj 2007. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

16 


FORARBEJDET VAR I ORDEN. SJÆLDENT ER DER SET STØRRE ENIGHED 

PÅ EN GENERALFORSAMLING END DEN 15. JANUAR 2007 I ODENSE. 

Formålsparagraffen 

1. Dansk Beton har til formål at varetage 

medlemmernes erhvervsinteresser. 

2. Foreningen er den fælles organisation for 

betonindustrivirksomheder. Foreningen 

er en sektion under Dansk Byggeri, der 

varetager medlemmernes arbejdsgiver- og 

overenskomstmæssige interesser. 

3. Dansk Beton skal arbejde for: 

· At fremme betonindustriens erhvervspolitiske 

interesser 

· At synliggøre og markedsføre beton og 

betonprodukter generelt 

· At varetage medlemmernes interesser 

over for myndigheder, institutioner, bygherrer 

og offentligheden 

· At sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse 

· At fremme godt kollegialt samarbejde i 

foreningen. 

Bestyrelsen i Dansk Beton 

Den stiftende generalforsamling valgte følgende 

bestyrelse for Dansk Beton. Bestyrelsen konstituerede sig 

efterfølgende. 

Poul Kirkegaard, EXPAN A/S (formand) 

Peter Assam, Spæncom A/S (næstformand) 

Bo Ankerfeldt, Unicon A/S 

Svend Løbner, Kudsk & Dahl A/S 

Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S 

Torben Henriksen, maxit a.s. 

Erik Voldby, Spedalsø Betonvarefabrik A/S 

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen efter indstilling 

fra Dansk Betons produktgrupper. Vedtægterne fastslår, 

at Betonelement-Foreningen indstiller to af de syv 

medlemmer; Letbetonelementgruppen indstiller ét 

medlem; Fabriksbetongruppen indstiller to medlemmer; 

de tre produktgrupper inden for betonvarer indstiller to 

medlemmer. 

Poul Kirkegaard er indstillet af Letbetonelementgruppen; Bo 

Ankerfelt og Svend Løbner af Fabriksbetongruppen; Peter 

Assam og Flemming Knudsen af Betonelement-Foreningen; 

Torben Henriksen og Erik Voldby af Afløbsgruppen, 

Belægningsgruppen og Blokgruppen i forening. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


17

Vi skal have den indflydelse 

vores størrelse berettiger til 

MED ETABLERINGEN AF DANSK BETON TALER BETONBRANCHENS MED 

EN STEMME, OG BRANCHENS ORD FÅR FOR ALVOR VÆGT. DET SKAL 

UDNYTTES, FASTSLÅR DEN NYVALGTE FORMAND. 

Der skal fra begyndelsen være drev 

i Dansk Beton, som skal bevise sit 

værd ved at opnå resultater. Ellers 

kan den nye, samlede betonorganisation 

risikere at forpasse sin chance. 

Det fastslår Dansk Betons første 

formand, adm. direktør Poul Kirkegaard 

fra EXPAN A/S, som har en 

ambitiøs vision for foreningen. 

”Dansk Beton skal være et slagkraftigt 

branchefællesskab til gavn 

for medlemmerne. Samlet har vi 

langt større tyngde, og det skal vi 

vide at udnytte både fagligt og politisk. 

Jeg forventer også, at betonbranchen 

får større vægt i Dansk Byggeri. 

Kort sagt skal vi have den indflydelse, 

som vores størrelse berettiger 

til, siger Poul Kirkegaard. 

klare os med mindre administration. 

Og vi skal ikke på samme måde som 

tre foreninger bruge energi på at afstemme 

synspunkter. Medlemmerne 

har et berettiget krav på resultater, og 

jeg er sikker på, at de nok skal sørge 

for at holde Dansk Beton til ilden”, 

fastslår Poul Kirkegaard. 

Forarbejdet har taget det meste af 

et år. Derfor kan Dansk Beton hurtigt 

få luft under vingerne, mener Poul 

Kirkegaard. De barrierer, der altid 

optræder ved fusioner og sammenlægninger, 

er for længst borte. 

Stærke produktgrupper 

Samtidig er Dansk Betons seks produktgrupper 

klar til at videreføre de 

mere produktspecifikke aktiviteter 

fra de tidligere foreninger. 

”Jeg lægger stor vægt på stærke 

produktgrupper. De har deres egne 

vedtægter, eget kontingent, og de 

skal løse de produktspecifikke opgaver, 

som medlemmerne sætter i 

gang”, siger Poul Kirkegaard. 

Blandt Dansk Betons første aktiviteter 

er et større imageprojekt, der 

gennem information skal fastholde 

og forbedre betons image. Hertil 

kommer den fortsatte udgivelse af 

bladet Dansk Beton, som sker i samarbejde 

med Dansk Betonforening. 

jbn 

Større udbytte af samme 

ressourcer 

Dansk Beton lægger ud med et budget, 

som i store træk svarer til summen 

af de tre tidligere foreninger. Resultaterne 

skulle gerne blive større. 

”Dansk Beton kan disponere ressourcerne 

bedre. Vi har nemmere adgang 

til medlemmerne og kan derfor 

DANSK BETON HURTIGT FÅ LUFT UNDER 

VINGERNE, MENER DEN NYVALGTE 

FORMAND, POUL KIRKEGAARD. PÅ 

GRUND AF ET GODT FORARBEJDE 

ER DE BARRIERER, DER ELLERS ALTID 

OPTRÆDER VED FUSIONER OG 

SAMMENLÆGNINGER, FOR LÆNGST 

BORTE. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

18 


DANSK BETON NU MED HOFNAR 

I de gode gamle dage havde narren en vigtig rolle at spille ved hoffet. Hofnarren 

kunne tale frit, selv over for fyrsten, og sige ting, som andre ikke 

ville slippe godt fra. Narren var jo ufarlig, han var ikke en statsmand med 

ønske om magt, men bare – en nar. 


Den funktion kan stadig være nyttig. Man kan se den moderne hofnar, som 

en person der har vilje, mod og evne til at stille de rigtige spørgsmål – og 

som kan gøre det frit, fordi han er uden enhver mulighed for avancement 

og indflydelse. Derfor får Dansk Beton nu sin egen hofnar, der under 

pseudo nymet ”Den Gamle Mand” vil stille spørgsmål uden at give svar; 

som drengen i eventyret om kejserens ny klæder. 

Man kan lytte eller lade være. Når alt kommer til alt, er Den Gamle Mand 

jo bare – en gammel mand. 

jbn 

HØJHUS ELLER MØGHUS 

NU SKETE DET SÅ IGEN: DÅRLIG OMTALE AF BETON OG BETONBYGGERIER I DAGS- 

PRESSEN OG PÅ FJERNSYNSKANALERNE. JEG TÆNKER SELVFØLGELIG PÅ DET HØJHUS, 

DER – UANSET OM DET VAR RIMELIGT ELLER EJ – MÅTTE EVAKUERES I HUJ OG HAST, 

FORDI DER BLÆSTE EN SMULE VIND FRA VEST ELLER FRA EN ANDEN VINDRETNING. 

”I tilfælde af blæsevejr, og når du kan 

mærke at gulvet svajer, søg da straks 

ned på jorden og langt væk fra bygningen. 

Sørg for indkvartering hos 

venner eller bekendte, der bor i lavt 

byggeri.” Man kunne man forestille 

sig et sådant opslag sat op ved husets 

indgang, eller hvad? 

En betonekspert, der hastigt bliver 

indkaldt til interview i fjernsynet, 

udtaler beroligende, at hele historien 

ganske vist ikke er alt for smart, men 

at det drejer sig om byggeri eller byggerier, 

(det er nemlig galt med flere 

huse), der er 40-50 år gamle, og at 

man i virkeligheden ikke den gang 

havde det fornødne erfaringsgrundlag 

for den slags byggerier. Men nu, 

nu er vi blevet meget klogere på betonteknologi 

og betonstatik! 

Er vi nu også det? En bro under 

bygning ved Nørre Sundby styrter 

sammen. Et nystøbt dæk i DR’s nye 

koncerthus sætter sig voldsomt. Under 

Øresundsbroen får sejlerne besked 

om passe på, så de ikke får 

betonstykker i hovedet. 

Er det alt for smart? Har vi et 

imageproblem? Er det ikke noget 

– nå ja – møg? 

Den Gamle Mand 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

19

KUB 

KAPELKREM 

Fremragende arkitektur 

arkitektur 

Fremragende Fremragende arkitektur 

Arkitekten Frits Schlegels kapelkrematorium 

stod færdigt på Mariebjerg kirkegård 

i Gentofte i 1937 og regnes for at 

være den mest betydningsfulde modernistiske 

kirkebygning fra dette årti. 

Kapelkrematoriet er støbt in-situ som 

en kubisk bygning, der præges af korsformede 

vinduer udført af glassten. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

20 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


ISK 

ATORIUM 

Frits Schlegel levede fra 1896 til 1965. 

Han så som arkitekt store muligheder i 

jernbeton. Blandt hans øvrige værker er 

Overformynderiet, Tivolis Koncertsal 

og Bikubens Bygning på Nørrevold i 

København. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

21

Hvordan går det med betonvisionerne 

DANSK BETONRÅD UDGAV I SEPTEMBER 2003 ”BETONVISION 2025”. 

NU GODT TRE ÅR EFTER UDGIVELSEN GENNEMFØRER DANSK BETONRÅD 

EN EVALUERING AF, HVORDAN DET GÅR MED VISIONERNE. 

Indsatsen 

Formålet er at få en vurdering af, om 

branchen er på rette vej i forhold til 

visionerne. Er der igangsat aktiviteter 

indenfor de definerede indsatsområder, 

der på sigt skal sikre visionerne 

ført ud i livet? 

I denne udgave af Dansk Beton 

bringes Dansk BetonRåds vurdering 

af det første af i alt fire fokusområder, 

som Betonvision 2025 er bygget op 

omkring. Vurderingen af de efterfølgende 

fokusområder bringes i de 

næste tre udgaver af Dansk Beton. 

Dansk BetonRåds medlemmer 

har indsamlet oplysninger om de aktiviteter, 

der foregår i branchen inden 

for Betonvisionens indsatsområder. 

Denne oversigt danner grundlag for 

tildelingen af smiley’er og kan ses 

på rådets hjemmeside www.danskbetonraad.dk. 

Vurdering af fokusområde 1 – Effektivitet og Økonomi 

Visionen 

• Producenter, rådgivere og entreprenører, der arbejder med beton, har en 

attraktiv indtjening 

• Produktiviteten i betonbranchen er forbedret med 50 % 

• Mængden af fejl ved projektering, betonleverancer, ved elementproduktion 

og ved udførelse af betonkonstruktioner er nedsat med 90 %. 

Der skal udvikles effektive værktøjer til planlægning, styring og 

simulering af processer i betonbranchen. 

Nye udbuds- og kontraktformer, eksempelvis partnering, 

i betonbranchen skal fremmes, så der opnås økonomisk 

fordelagtige løsninger på lang sigt. 

Der skal udvikles robuste materialer, produktions- og 

udførelsesmetoder. 

Videndeling, f.eks. via efteruddannelse, skal intensiveres. 

Der skal udvikles nøgletal og bench marking systemer indenfor 

andre områder end produktivitet. 

Processer i betonbranchen skal automatiseres på linie med 

andre industrier, f.eks. ved hjælp af robotteknologi eller andre 

højteknologiske metoder. 

Bygherrer skal stille nødvendige og tilstrækkelige funktionskrav 

samt kræve en ”dåbsattest” ved aflevering. 

STOR INDSATS GOD INDSATS BESKEDEN INDSATS INGEN INDSATS 

Evaluering 

viser hvor vi 

skal styrke indsatsen 

Dansk BetonRåds formand har 

fuld tillid til BetonVision 2025 

Overordnet er Dansk BetonRåds 

formand, koncerndirektør Peter 

Kofoed fra MT Højgaard, godt 

tilfreds med evalueringen af Fokusområde 

1 i rådets BetonVision 

2025 – også selv om én af de 

syv smiley’er vender mundvigene 

nedad. 

”Vi har arbejdet meget med at 

afprøve ny udbuds- og projektformer, 

og det er nøgletal og 

benchmarking på andre områder 

end produktivitet nok kommet til 

at lide under”, siger Peter Kofoed, 

som lægger vægt på, at visionen 

skal være så ambitiøs, at den ikke 

bliver selvopfyldende. 

”Derfor er det for så vidt en 

naturlig ting, at vi er kommet længere 

med nogle opgaver end med 

andre. Det er netop derfor, at 

vi kigger kritisk på præstationen 

nu, hvor der er gået tre år med 

visionen. Vi gør det ikke for at få 

ros, men fordi det giver os viden 

om, hvor vi skal styrke indsatsen. 

Det er et langt, sejt træk at nå til 

målet, og vi mener stadig, at visionen 

er den rigtige. Derfor vil vi 

gerne have tidlige pejlemærker på, 

hvor det kniber med indsatsen”, 

fortsætter han. 

BetonVision 2025 blev udgivet i 

2003. Målet er at gøre beton anerkendt 

som et højteknologisk og 

multifunktionelt byggemateriale, 

som gør betonkonstruktioner 

konkurrencedygtige både funktionelt, 

miljømæssigt og økonomisk. 

Samtidig skal betonbranchen være 

attraktiv og beskæftige veluddannede 

og kompetente medarbejdere. 

jbn 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

22 


Trådløse sensorer skal overvåge 

bygninger fra opførelse til nedrivning 

ET NYT INNOVATIONSKONSORTIUM SAMLER EN BRED 

VIFTE AF KOMPETENCER FOR AT UDVIKLE TRÅDLØSE 

SENSORSYSTEMER TIL AT OVERVÅGE TILSTANDEN AF 

BYGNINGSDELE OG ANLÆGSKONSTRUKTIONER 

SensoByg hedder et nyt innovationskonsortium, 

som skal udvikle og demonstrere 

effektiv overvågning af 

bygningsdele ved hjælp af trådløse 

sensorer, der kan monteres på eller 

integreres i bygningsdele som fx betonelementer, 

broer eller huse. Derved 

bliver det muligt dels at optimere 

byggeprocessen, dels efterfølgende at 

overvåge bygningens tilstand med 

henblik på at forebygge skader. 

Konsortiet samler en bred vifte 

af kompetencer: Sensorteknologi, antennedesign, 

trådløs kommunikation 

og netværk, beslutningsstøttesystemer, 

fugtmekanik, betonteknologi og 

bygningsfysik. 

Betoncentret hos Teknologisk Institut 

i Taastrup er projektleder for 

konsortiet, der omfatter en slagkraftig 

kombination af videninstitutioner 

og virksomheder. 

Eksisterende sensorer er med en 

pris på 1.000 til 5.000 kroner pr. stk. 

alt for dyre til omfattende brug. Desuden 

forbindes de normalt med kabler. 

Det øger prisen og giver større 

risiko for svigt. Endelig findes der 

ingen pakkeløsninger med sensorer, 

kommunikation og dataopsamling, 

som er et krav for de fleste bygningsejere, 

der ikke har mulighed for at 

udvikle egne systemer. 

”Hvis sensorsystemer skal vinde 

indpas i byggeriet, skal de være billige, 

robuste og have lang levetid. 

Udfor dringen er, at sensorer og systemer 

skal fungere uden vedligehold 

i hele bygningens levetid. En række 

teknologier indenfor såvel sensorer 

som trådløs kommunikation er nu så 

langt fremme, at der er grundlag for 

at udvikle løsninger, der kan anvendes 

på byggeriets præmisser”, siger 

seniorkonsulent Henrik Sørensen fra 

Betoncentret på Teknologisk Institut. 

SensoByg har valgt at fokusere på 

overvågning af fugt og temperatur 

og på indstøbning i beton, fordi fugt 

er en af de største udfordringer ved 

såvel byggeri som anlægsprojekter, 

og fordi indstøbning i beton stiller 

ekstra store krav til sensorerne. 

Et tilpas lavt fugtindhold er således 

ofte afgørende for et godt resultat 

af efterfølgende processer. For 

eksempel ødelægger for høj restfugt 

i betongulve årligt gulvbelægninger 

for 150 millioner kroner alene i Danmark. 

Desuden er upåagtet fugt en medvirkende 

årsag til en lang række 

andre fejl og skader, der påfører såvel 

private bygningsejere som samfundet 

milliardudgifter – fra råd i 

trækonstruktioner over armerings- 

Fakta om SensoByg 

SensoByg er et innovationskonsortium 

med et samlet budget på 

27 millioner kroner i perioden 

2007 til 2009. Heraf bidrager Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi 

og Udvikling med 11 millioner 

kroner. 

Teknologisk Institut er projektleder 

for SensoByg og deltager med 

Center for Beton og Center for 

Mikroanalyse og Overfladeanalyse. 

Desuden deltager: Sensor 

Technology Center, Alexandra 

Instituttet, Lunds Universitet, SBi, 

Ørsted•DTU, Datalogisk Institut 

på Aarhus Universitet, AAB, 

Betonelement A/S, Develco A/S, 

Expan A/S, Fermern Bælt A/S, 

Forsikring & Pension, KPC Byg, 

Mjølner Informatics A/S, Rambøll 

A/S, Tempress A/S og Vejdirektoratet. 

Innovationskonsortier er samarbejdsprojekter 

mellem virksomheder, 

forskningsinstitutioner og 

teknologiske serviceinstitutter. Et 

innovationskonsortium skal bestå 

af mindst to virksomheder, en 

forskningsinstitution og et teknologisk 

serviceinstitut. Formålet er, 

at parterne i fællesskab udvikler 

viden eller teknologi, som gavner 

en eller flere brancher inden for 

dansk erhvervsliv. 

korrosion til indeklimaproblemer på 

grund af skimmelvækst. 

Samtidig er det væsentligt for den 

praktiske anvendelse, at sensorerne 

på enkel vis kan indgå i og kommunikere 

via et netværk, og at der 

udvikles beslutningsstøttesystemer, 

der hjælper bygningsejeren med at 

overvåge og anvende de mange data. 

jbn 

DE TRÅDLØSE SENSORER, DER SKAL 

UDVIKLES, KAN MÅSKE INTEGRERES I 

BETONELEMENTER VED STØBNINGEN. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

23

Nem rengøring betyder større 

effektivitet. Det er baggrunden for, 

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, 

der sikrer bedre rengøring 

og hurtigere blandeproces. 

Effektiv, præcis og robust 

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups 

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette 

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. 

FRA DET GAMLE ELEFANTANLÆG KAN TYKHUDERNE 

KIGGE NED PÅ BYGGEPLADSEN OG GLÆDE SIG TIL AT FÅ 

GULVVARME OG OVENLYS. 

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene 

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års 

garanti. 

Haarup Maskinfabrik a/s 

Haarupvej 20 

DK-8600 Silkeborg 

Fax: +45 86 84 53 77 

Tlf.: +45 86 84 62 55 

E-mail: haarup@haarup.dk 

Web: www.haarup.dk 

INDISK FLODMUDDER ER FORBILLEDET FOR DEN 

RØDBRUNE FARVE. MED SEKS PROCENT FARVEPIGMENT 

I FORHOLD TIL CEMENTMÆNGDEN ER DET EN 

VANSKELIG BETON AT ARBEJDE MED, FORTÆLLER KAJ 

LYKKEBERG FRA E. PIHL & SØN. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

24 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Elefanterne kigger 

længselsfuldt på 

UDFORDRENDE BETONARBEJDER VED OPFØRELSEN AF 

DET NY ELEFANTHUS I KØBENHAVNS ZOOLOGISKE HAVE 

ARKITEKTEN NORMAN FOSTERS ANLÆG 

GIVER ELEFANTERNE MASSER AF PLADS 

BÅDE UDE OG INDE. 

Gennem en åbning i hegnet kan Kungrao, 

Tonsak, Surin, Chieng Mai, Ida, 

lille Gandhi og de øvrige elefanter 

i Københavns ZOO se ned på byggepladsen, 

hvor det nye elefanthus 

og tilhørende anlæg nu tager form. 

Og selv om der er lidt over et år til 

store elefantflyttedag, har de store 

dyr noget at glæde sig til. Det bliver 

et elefantanlæg noget ud over det 

sædvanlige – med både ovenlys og 

gulvvarme. 

E. Pihl & Søn A/S er hovedentreprenør 

og tager sig selv af de omfattende 

betonarbejder. Det er en større 

udfordring end normalt, for byggeriets 

arkitekt – berømte Norman Foster 

fra Storbritannien – stiller store krav til 

såvel farve som overflade af den rødbrune 

beton, der leveres af Unicon. 

Farven har så stor betydning, fordi 

den skal ligne rødligt mudder fra 

indiske flodlejer. 

”Vi skal både ramme den rette 

farve og levere en perfekt overflade 

med en beton, der indeholder seks 

procent farvepigment i forhold til 

cementmængden. Det er ikke en let 

beton at arbejde med, og samtidig er 

kravene til vores formarbejde meget 

store”, fortæller ingeniør Kaj Lykkeberg 

fra E. Pihl & Søn, som står i 

spidsen for virksomhedens egenproduktion 

på pladsen. 

Hertil kommer, at farven også skal 

koordineres med fire leverandører 

af elementer: Dalton Betonelementer 

A/S, Byggebjerg Beton A/S, ØSB og 

tyske ED. Züblin AG. 

Betonen støbes med specialforskalling 

beklædt med brædder, der 

giver en synlig bræddestruktur. I alt 

skal der anvendes cirka 5.500 kubikmeter 

beton. 

Selve elefanthuset bliver på cirka 

3.000 kvadratmeter og det tilhørende 

udeanlæg på cirka 10.000 kvadratmeter. 

Anlægget er delvist nedgravet, 

så elefanthuset set udefra primært 

fremstår som to selvbærende glaskupler. 

Den ene sikrer dagslys til 

hanelefantstalden, den anden til flokstalden. 

jbn 

Fakta om elefanthuset 

BYGHERRE 

ARKITEKT 

LANDSKABSARKITEKT 

BYGHERRERÅDGIVER 

RÅDGIVER 

HOVEDENTREPRENØR 

FABRIKSBETON 

BETONELEMENTER 

BETONEN STØBES MED 

SPECIALFORSKALLING BEKLÆDT MED 

BRÆDDER, DER GIVER EN SYNLIG 

BRÆDDESTRUKTUR. KRAVENE TIL 

FORMARBEJDET ER MEGET STORE. 

Zoo København 

Foster + Partners 

Stig L. Andersson 

Bascon A/S 

Rambøll Danmark A/S 

E. Pihl & Søn A/S 

Unicon 

Dalton Betonelementer A/S, 

Byggebjerg Beton A/S, ØSB, 

ED. Züblin AG. 

Fonden Realdania har støttet projekteringen af elefanthuset. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

25

Krav om uddannelse 

skal sikre brostilladser 

FOR AT FOREBYGGE KOLLAPS OG 

ULYKKER INDFØRER VEJDIREKTORATET 

NU KRAV OM UDDANNELSE AF ALLE, 

DER ARBEJDER MED BROSTILLADSER 

Vejdirektoratet kræver fra starten af 2007 et særligt kursus 

gennemført for personer, der skal arbejde med brostilladser. 

Det sker på baggrund af den tragiske dødsulykke, 

hvor et brostillads kollapsede ved Aalborg den 25. april 

2006. Kompetencekravene indføres via Vejdirektoratets 

udbudsbetingelser. 

En uvildig undersøgelse har påvist en række fejl ved 

det kollapsede stillads, der ikke levede op til Vejdirektoratets 

krav til brostilladser, som de fremgår af kapitel 5 i 

AAB, Udbuds- og anlægsforskrifter. 

Undersøgelsen konkluderer også, at kravene er tilstrækkelige 

til at sikre mod kollaps. Ulykken var med andre ord 

ikke sket, hvis stilladset havde overholdt kravene. 

”For at forebygge tilsvarende fejl på andre på kommende 

stilladser, har Vejdirektoratet besluttet at tage 

initiativ til nye værktøjer i form af et kursus og en håndbog. 

Det skal forebygge ulykker ved at sikre en større 

kompetence og forbedre holdningerne hos de personer, 

der arbejder med brostilladser”, siger afdelingsingeniør 

Jørn Lauridsen fra Vejdirektoratet. 

Kurset er i virkeligheden tre kurser, der retter sig mod 

henholdsvis timelønnede, arbejdsledere (formænd og 

sjakbajser) og teknikere. 

Opbygningen af de tre kurser er den samme med en 

generel del og en projektspecifik del. 

Det generelle kursus for de timelønnede varer ca. to 

timer og tænkes afholdt på byggepladsen ved hvert eneste 

brobyggeri inden opførelsen af stilladset påbegyndes. 

Derefter følger det specifikke kursus, hvor alle de implicerede 

får gennemgået det konkrete stilladsprojekt af de 

teknikere, der har designet det. 

Det generelle kursus for teknikere – fx ingeniører og 

bygningskonstruktører – varer to dage og skal afsluttes 

med en eksamen. Det tilsvarende kursus for arbejdsledere 

varer én dag. 

Undervisningsmaterialet kommer blandt andet til at 

bestå af en ny tilsynshåndbog for stilladser, som Vejdirektoratet 

har udarbejdet i samarbejde med rådgivere og 

Entreprenører. 

Håndbogen fungerer også som vejledning og er skrevet 

til teknikerne, men den kan læses af alle, der har brug 

for viden på dette felt. 

Håndbogen vil blive lagt på Vejdirektoratets hjemmeside, 

www.vd.dk, når den er færdig i foråret 2007. 

jbn 

Mindeord 

Ervin Poulsen 

Civilingeniør, Ingeniørdocent 

Nødebo, Fredensborg 

Født den 12. marts 1926 

Død den 8. januar 2007 

Ervin Poulsen er afgået ved døden efter nogen tids sygdom. 

Ved Ervin Poulsens død er en af betonbranchens 

store personligheder såvel fagligt som menneskeligt ikke 

længere blandt os. 

Ervin Poulsens karriere var på mange måder bemærkelsesværdig. 

Ervin Poulsen var en ener, som beherskede 

mange af bygningsingeniørens arbejdsområder på et 

usædvanligt højt niveau, og han var til det sidste i stand 

til at være med helt fremme i udviklingen. 

Ervin Poulsen blev civilingeniør fra Den Polytekniske 

Læreanstalt 1951 med et afsluttende arbejde (om luftindblanding 

i beton) inden for faget materialelære. Det var 

det første af i sin art ved Den Polytekniske Læreanstalt. 

Ervin Poulsens første ansættelse var i en rådgivende 

ingeniørvirksomhed, og som ung kandidat blev Ervin 

Poulsen medlem af Dansk Ingeniørforenings udvalg 

vedrørende luftindblanding i beton og kom derigennem 

til Alkaliudvalget på Statens Byggeforskningsinstitut i 

1954, hvor Ervin Poulsen blandt andet i udviklede tyndslibsteknikken, 

og forestod et omfattende kortlægningsarbejde 

af danske grusforekomsters alkalireaktivitet. 

Ervin Poulsen var blandt de visionære, som i 1957 var 

med til oprettelsen af akademiingeniøruddannelsen på 

Danmarks Ingeniørakademi, Bygningsafdelingen (DIA- 

B); en uddannelse som havde det særkende at kombinere 

de forskellige ingeniørdiscipliner, således at teori, praksis 

og laboratorieforsøg gik op i en højere enhed. Ervin Poulsen 

blev ansat ved Ingeniørakademiet som underviser i 

Matematik. 

I 1958 modtog Ervin Poulsen Ostenfelds Guldmedalje 

for en afhandling om ‘Matrixregning for bærende konstruktioner’. 

Dette blev indledningen til et meget omfattende 

undervisningsarbejde inden for fagområdet ‘Ren 

og anvendt mekanik’, specielt betonkonstruktioner, og 

Ervin Poulsen iværksatte udviklingen af et omfattende 

lærebogsmateriale, der siden har dannet skole. 

Som underviser ved Ingeniørakademiet var det Ervin 

Poulsen, som i betydeligt omfang forestod planlægningen 

af Ingeniørakademiets konstruktionslaboratorium, 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

26 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Ervin Poulsen i den hal, der tidligere husede 

Ingeniørakademiets konstruktions laboratorium. 

der blev opført ved udflytningen til Lundtofte Sletten. Her 

opfyldtes Ervin Poulsens idéer om, at de studerende bedre 

kunne opnå konstruktiv og statisk fornemmelse ved, at 

undervisningen foregik som en blanding af forelæsninger 

og laboratoriearbejde. Det var i begyndelsen især elementbyggeriets 

statik og styrkelære, der blev studeret i laboratoriet. 

Talrige eksamensprojekter og laboratorieøvelser er blevet 

gennemført, hvor teori, praktisk udførelse, materialevalg 

– herunder holdbarhedsproblemer er kommet til behandling, 

fx chloridindtrængning, armeringskorrosion og skadelige alkalikiselreaktioner 

i beton. Mangen studerende har oplevet, at 

Ervin Poulsen gennem sine mange kontakter til erhvervslivet 

har skabt økonomisk grundlag for at sende studerende på 

videreuddannelse i udlandet. 

Sideløbende hermed var Ervin Poulsen stærkt engageret i 

Dansk Ingeniørforenings normarbejde – ”Betonnormen, DS 

411, 1973”. 

I 1976 var Ervin Poulsen medstifter af firmaet AEC Rådgivende 

Ingeniører, hvis primære fagområder var statik, materialeegenskaber 

og bygningsfysik inden for betonkonstruktioner. 

I 1983 oprettede Ervin Poulsen AEC-laboratoriet, hvor 

tilstandsundersøgelser, strukturanalyser af beton og studier 

af betons holdbarhed og reparation – specielt svømmebassiner 

– var de bærende elementer. I denne periode var Ervin 

Poulsen en af de drivende kræfter i udbredelsen og anvendelsen 

af mikrosilica i beton i Danmark til gavn for styrke og 

holdbarhed. Ervin Poulsen studerede tillige mulighederne for 

anvendelse af maling som beskyttelse af betonoverflader. 

I 1987 deltog Ervin Poulsen i et udvalg som udarbejdede 

den fælles arbejdsbeskrivelse for beton med 100 års levetid 

til brug for Storebæltsforbindelsen. Det blev starten på en 

meget krævende, men også givende periode med udbredelse 

af anvendelsen af langtidsholdbar beton med dertil hørende 

beregnings- og prøvningsmetoder, lærebogsmateriale, kurser 

for entreprenører samt vejledninger til tilsyn/rådgivere. 

Ervin Poulsen har i mange år deltaget i internationalt standardiseringsarbejde 

inden for den europæiske standardiseringsorganisation 

CEN med udarbejdelse af standarder for reparation, 

vedligeholdelse og forstærkning af betonkonstruktioner. 

Ervin Poulsen har indenfor de seneste 10 år med brug af sin 

store faglige indsigt og kompetence, stringente systematik og 

enorme flid været drivkraften bag afprøvning og udvikling 

af prøvnings- og udførelsesmetoder samt rapporter og vejledninger 

(CEN, Teknologisk Institut, bips og Dansk Standard). 

I den samme periode har Ervin Poulsen været medforfatter til 

en håndbog om matematikken bag og anvendelsen af de mest 

avancerede modeller til beskrivelse af chloridindtrængning i 

beton, som nok er den mest omkostningstunge skadevirkning 

på beton. 

Fra slutningen af 1990’erne har Ervin Poulsen været foregangsmand 

i bestræbelserne på at udbrede kendskabet til og 

anvendelsen af fiber komposit materialer – forskellige typer 

forankringsmetoder, kulfiberbånd og aramidfibre - til forstærkning 

af konstruktioner af beton, træ, stål og murværk. 

Dette arbejde har i betydelig grad givet inspiration til mange 

eksamensarbejder ved Ingeniørakademiet, Bygningsafdelingen 

(DIA-B) og DTU-BYG. 

Det var derfor også en stor glæde for Ervin Poulsen, da 

Dansk Betonforening i 2004 tildelte ham Betonprisen for sin 

mangeårige indsats for branchens udvikling. 

Ervin Poulsens litterære arbejde er af imponerende omfang. 

Som medforfatter til en lære- og håndbog om ”Forstærkning 

af betonkonstruktioner med boltelimede kulfiberbånd” var det 

hensigten at færdiggøre denne i dette forår. Det er redaktionsudvalgets 

mål at håndbogen skal udgives som planlagt og 

i Ervin Poulsens ånd. 

Ervin Poulsens faglige indsigt, humor og engagement har 

aftvunget megen agtelse og han efterlader et tomrum som det 

bliver svært at udfylde. 

Ervin Poulsen vil blive savnet i tiden fremover og vore tanker 

går til familien, sønnen Niels, datteren Karin og barnebarnet 

Aske. 

Leif Brunckhorst 

Jens Mejer Frederiksen 

Per Knudsen 

Leif Mejlbro 

Torsten Thorsen 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


27

Af Per Goltermann 

Ny dansk dokumentation 

for vægge med lodret og 

vandret last 

BIH 

Dansk Beton Industriforenings 

Elementfraktion 

BIH og DTU har netop afsluttet et projekt, der til fulde dokumenterer de 

hidtidige beregningsmetoder for helvægge af letklinkerbeton belastet 

dels med lodret last og dels med en kombination af lodret og vandret last. 

Projektets resultater viser, at elementernes bæreevne kan øges med op 

til 25 procent, og at der er basis for at forbedre beregningsmetoderne i 

normer og standarder. Konsekvensen er en mulighed for større anvendelse 

af helvægge af letklinkerbeton og dermed reducerede byggeomkostninger. 

Per Goltermann 

Civilingeniør, Lic. tech. og lektor 

i betonkonstruktioner ved Byg 

DTU. Derudover formand for Det 

Danske Normudvalg for Letbeton 

og formand for Den Europæiske 

Arbejdsgruppe for Præfabrikerede 

Betonelementer. 

Det er mere end 20 år siden, der sidst 

er gennemført væsentlige forsøg med 

lodret og vandret last, og de nuværende 

beregningsregler er udarbejdet helt tilbage 

i 1971. Med den nye og forbedrede 

regnemetode, der er blevet til i et tæt 

samarbejde mellem BIH og DTU, sikres 

de projekterende nu en aktuel og gennemprøvet 

beregningsmetode. 

Det netop afsluttede BIH-projekt bestod 

af to faser. I fase 1 blev fuldskalaforsøg 

med lodret last alene sammenholdt med 

den gængse beregningsmetode, som 

bygger på Ritter-formlen i DS 420. Forsøgene 

viste, at den faktiske bæreevne 

var op til 50 procent højere end Ritterformlen 

angiver, og på baggrund heraf 

blev der udarbejdet en ny beregningsmetode. 

Resultatet er en formel, som typisk 

udnytter elementernes bæreevne 5 

til 25 procent bedre end Ritter-formlen, 

og som er konsistent med de europæiske 

normer og standarder. 

I fase 2 blev fuldskalaforsøg med kombination 

af lodret og vandret last sammenlignet 

med den udvidede Navierformel 

fra DS 420. Også her viste det 

sig, at formlen var konservativ i forhold 

til forsøgsresultaterne. På baggrund af 

disse sammenligninger kunne der opstilles 

en forbedret formel, der bedre 

afspejler elementernes bæreevne, men 

Resultatet af samarbejdet mellem BIH og DTU 

giver mulighed for en øget udnyttelse af bæreevnen 

for helvægge af letklinkerbeton. 

Sammenligning af de udførte forsøg med den 

traditionelle DS420-model og den nye EC2- 

baserede model for en typisk væg. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

28 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Helvægge 

og dæk af 

letklinkerbeton 

som samtidig er konservativ og dermed 

giver den nødvendige sikkerhed. 

Målet er nu at implementere de nye beregningsmetoder 

for helvægge af letklinkerbeton 

i det danske normsæt, når 

formlerne er behandlet i Dansk Standards 

udvalg. Sideløbende hermed arbejdes 

der på, at formlerne optages i 

den europæiske produktstandard for 

elementer af letklinkerbeton, EN 1520. 

Erfaringen viser imidlertid, at dette er en 

proces, der kan tage op mod et par år. 

Med dette projekt har vi vist, at dansk 

forskning og byggeindustri kan frembringe 

resultater, der er med i front i det 

europæiske norm- og standardiseringsarbejde 

og dermed kan bidrage konstruktivt 

til en reduktion af byggeomkostningerne, 

samtidig med at relevante 

krav til sikkerhed tilgodeses. På denne 

måde går den danske branche foran og 

gør de danske producenter af letklinkerbeton 

til forbillede for de europæiske 

kolleger. Som foregangsland har vi den 

fordel, at vi kan præge normer og standarder 

på europæisk plan. 

Også i det danske byggeri medvirker 

disse tiltag til, at producenterne af elementer 

af letklinkerbeton står stærkt i et 

byggeri med øget fokus på effektivitet 

og industrialisering. Her medfører øget 

konkurrence fra udlandet nemlig krav 

om løbende udvikling og dokumentation 

for at effektivisere produktionen, holde 

prisen nede og kvaliteten i top. 

Fakta om projektet 

Vurdering af uarmerede helvægges 

bæreevne med lodret og vandret 

belastning. 

For mere information om elementer 

af letklinkerbeton henvises til 

www.bih.dk 

Projektets første fase 

• Fuldskalaforsøg med op til tre 

meter høje helvægge 

• Sammenligning af testresultater 

med hidtidige beregninger med 

Ritter-formlen 

• Udarbejdelse af ny beregningsmodel, 

som kan indarbejdes i 

de europæiske normer 

• Heri indgik prøver fra samtlige 

producenter i BIH 

Projektets anden fase 

• Nye beregningsmodeller blev 

testet på elementer med både 

vandret og lodret last 

• Testene blev gennemført i et 

samarbejde mellem producenterne 

i BIH og DTU 

• Resultatet af forsøgene var, at 

den nye beregningsformel kan 

anvendes på begge typer last 

• Her indgik et repræsentativt 

udvalg af vægelementer af 

letklinkerbeton 

Elementproducenter 

Betonelement 7010 3510 

4100 Ringsted 

EXPAN A/S 7637 7000 

8600 Silkeborg 

EXPAN A/S 7637 7000 

6920 Videbæk 

EXPAN A/S 7637 7000 

5471 Søndersø 

EXPAN A/S 7637 7000 

6650 Brørup 

EXPAN A/S 7637 7000 

3310 Ølsted 

Fårup Betonindustri A/S 8645 2088 

8990 Fårup 

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800 

9362 Gandrup 

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000 

6580 Vamdrup 

Give Elementfabrik A/S 7670 1540 

7323 Give 

Leth Beton A/S 9794 5511 

7755 Bedsted Thy 

Niss S¯ rensen & Søn A/S 9756 4222 

7860 Spøttrup 

Præfa-Byg 9895 1300 

9750 Østervrå 

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000 

6360 Tinglev 

BIH – Sekretariatet: 

Dansk Beton Industriforening 

Elementfraktionen 

Dansk Byggeri 

Kejsergade 2, Box 2125 

1015 København K 

Telefon: 72 16 00 00 

Telefax: 72 16 00 38 

E-mail: Sekretariat@bih.dk 

www.bih.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

29

BETONELEMENT-FORENINGEN 

Betonelement-Foreningen 

bakker op om Dansk Beton 

EFTER DEN STIFTENDE GENERAL FOR- 

SAMLING I ODENSE SER BETON ELEMENT- 

FORENINGEN FREM TIL ET ENDNU 

STÆRKERE SAMARBEJDE MED DEN SAM- 

LEDE BETONBRANCHE. 

Der var fuld opbakning fra Betonelement-Foreningens 

medlemmer, 

da Dansk Beton blev stiftet den 15. 

januar 2007 i fællesskab med Dansk 

Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening. 

Dansk Beton er en sektion i Dansk 

Byggeri og samler hele den danske 

betonbranche i én fælles forening. 

Betonelement-Foreningen fortsætter 

sine aktiviteter som en af Dansk Betons 

seks produktgrupper. 

”Tidligere har vi samarbejdet med 

den øvrige betonbranche gennem 

Betonindustriens Fællesråd, BIF. Vi 

ser nu frem til et endnu stærkere 

samarbejde”, siger direktør Poul Erik 

Hjorth fra Betonelement-Foreningen. 

Betonelement-Foreningen er repræsenteret 

i Dansk Betons Bestyrelse 

af adm. direktør Peter Assam, 

Spæncom A/S og direktør Flemming 

Knudsen, Faarup Betonindustri A/S. 

Kvoter på isolering varer ved 

ROCKWOOL A/S BEKLAGER. MEN ORDNINGEN ER DEN 

MEST RETFÆRDIGE I DEN NUVÆRENDE SITUATION, 

MENER VIRKSOMHEDEN. 

Den store travlhed i byggesektoren 

kombineret med bygningsreglementets 

skærpede energikrav har skabt 

så stor efterspørgsel efter isoleringsmateriale, 

at Rockwool A/S har set 

sig nødsaget til at indføre en kvoteordning 

for levering af mineraluld. 

Kvoteordningen gælder alle virksomhedens 

kunder og dermed også 

betonelementbranchen, der er en 

stor aftager af stenuld til isolering af 

sandwichelementer. 

”Det er bestemt ikke en ordning, 

vi har indført med glæde. Det er 

aldrig rart at skulle sige nej til en 

30 

god kunde. Men i den nuværende situation 

er ordningen det mest retfærdige”, 

siger salgsdirektør Ole Desler 

fra Rockwool A/S. 

Kvoteordningen gælder i første 

omgang for første halvår 2007. Men 

elementproducenterne skal nok indstille 

sig på, at det bliver nødvendigt 

med en forlængelse. 

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at 

udnytte vores produktionsanlæg 

endnu bedre. Vi producerer døgnet 

rundt og søger at øge udbyttet pr. 

produktionstime. Men som det ser 

ud nu, kommer kvoterne også til at 

DESVÆRRE: IKKE FRI ADGANG TIL AT 

KØBE ISOLERING FORELØBIG. 

gælde for andet halvår 2007 og måske 

også i begyndelsen af 2008”, siger Ole 

Desler. 

Kvoterne er baseret på den mængde 

isolering, elementproducenterne 

tidligere har købt hos Rockwool A/S. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


VEJLEDNINGEN ØGER 

SIKKERHEDEN OG 

MINDSKER RISIKOEN FOR 

FEJL OG MISFORSTÅELSER, 

FORDI RÅDGIVER, 

ELEMENTPRODUCENT OG 

MONTAGEENTREPRENØR 

ER HELT PÅ DET RENE MED, 

HVEM DER HAR ANSVAR 

FOR HVAD. 


CE-mærkning af 

stål til armering 

udskudt 

TILLÆG TIL DS 411 

PÅ VEJ FRA DANSK 

STANDARD 

Brug bips A113 bedre 

ELEMENTBRANCHEN GÅR FORREST I BYGGERIET MED 

A113, FASTSLÅR BIPS. MEN DEN NYTTIGE VEJLEDNING 

KUNNE BRUGES ENDNU MERE. 

Flere projekter med betonelementer 

burde bruge bips A113 ”Fordeling af 

projekteringsydelser og ansvar ved 

leverance og montage af elementer af 

beton og letklinkerbeton”. 

Det mener Betonelement-Foreningen, 

og det bekræfter projektleder 

Gert Rønnow fra bips: 

”Vejledningen bliver brugt mange 

steder. Men jeg er ikke i tvivl om, at 

den kan bruges endnu mere, så projekterne 

kan undgå problemer med 

uklare aftaleforhold. Det er nok især 

de større virksomheder, der bruger 

vejledningen. De mindre aktører er 

ikke så opmærksomme på den”, siger 

Gert Rønnow. 

Vejledningens formål er at skabe 

klare aftaler, hvor både rådgivende 

ingeniør, elementproducent og montageentreprenør 

er helt på det rene 

med, hvem der har ansvar for hvad 

i projektet. Vejledningen indeholder 

blandt andet en række modeller for 

samarbejdet, lige til at tage i brug. 

Bips A113 udkom i en revideret 

udgave i januar 2005. I den er medtaget 

blandt andet montageforhold 

og andre forhold af betydning for 

sikkerheden på pladsen. 

”Elementbranchen er foran andre 

brancher i byggeriet med denne vejledning. 

Dette burde elementbranchen 

udnytte bedre. Faktisk overvejer 

vi i bips, hvordan vi kan overføre 

den samme model til andre områder 

af byggesektoren”, fortsætter Gert 

Rønnow. 

I Betonelement-Foreningen tilslutter 

direktør Poul Erik Hjorth sig, at 

bips A113 faktisk burde bruges i alle 

projekter. 

”Det er en god vejledning, der 

mindsker risikoen for fejl og misforståelser 

og øger sikkerheden. Jeg vil 

gerne pege på, at det jo er tilladt både 

elementindkøber og elementleverandøren 

at bringe bips A113 i spil, hvis 

ikke rådgiveren af sig selv vælger at 

tage udgangspunkt i A113”, siger han. 

Betonelement-Foreningen, Dansk 

Beton Industriforening – Elementfraktionen, 

Hoffmann A/S, MT Højgaard 

a/s, NCC Construction Danmark 

A/S, Skanska Danmark A/S, 

E. Pihl & Søn A.S., Rambøll, Dansk 

Byggeri og FRI har støttet projektet. 

Bips A113 med tilhørende paradigmer 

til ydelsesaftale kan hentes 

gratis af alle på www.bef.dk. 

Europa-Kommissionen har fjernet 

EN 10080 fra listen over Byggevaredirektivets 

harmoniserede 

standarder. Dermed er kravet 

om CE-mærkning af armeringsstål 

bortfaldet for en periode på 

sandsynligvis mindst to år. 

”DS/EN 10080 forbliver som 

europæisk og dansk standard. 

Men nu, hvor den ikke længere er 

harmoniseret, er Dansk Standard 

faktisk forpligtet til at trække de 

rent danske standarder for armering 

tilbage”, oplyser Jens Gorm 

Rasmussen, som er projektleder 

for Dansk Standards udvalg for 

armeringsstål. 

Dansk Standard arbejder derfor 

nu med et tillæg til den danske 

betonnorm DS 411, som skal 

sætte DS/EN 10080 i kraft i stedet 

for DS 13080, DS 13082, DS 13083 

og DS 13084. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


31


Nye europæiske 

kemikalieregler vedtaget 

VIRKSOMHEDER DER BRUGER KEMIKALIER – SOM FOR 

EKSEMPEL BYGGEKEMI – STÅR OVERFOR KRAV OM AT 

REGISTRERE OG VURDERE STOFFERNE 

Den nye, europæiske kemikalieregulering 

(REACH) blev vedtaget i 

december 2006 og træder i kraft den 

1. juni 2007. 

REACH betyder Registration, Evaluation 

and Authorisation of CHemicals. 

De nye regler får betydning for 

en lang række virksomheder, herunder 

også producenter af betonelementer, 

som bliver stillet over for 

nye krav om at registrere og vurdere 

kemikalier og stoffer på baggrund af 

kemikalieproducentens dokumentation 

og virksomhedens anvendelse af 

kemikalierne. 

Blandt andet skal virksomhederne 

vurdere, hvordan det enkelte produkt 

påvirker mennesker og miljø i 

en given anvendelsessituation. Desuden 

skal alle kemiske stoffer, som 

virksomheden bruger i mængder på 

over ét ton pr. år, registreres. 

Det vil dog tage en længere årrække, 

før REACH er fuldt gennemført, 

oplyser Miljøstyrelsen. 

De fleste bestemmelser træder i 

kraft et år efter REACH’s ikrafttræden 

– det vil sige den 1. juni 2008 

– når et kommende europæisk Agentur 

på området er funktionsdygtigt. 

REACH GØR DET TIL VIRKSOMHEDERNES 

ANSVAR AT VURDERE, HVORDAN DET ENKELTE 

PRODUKT PÅVIRKER MENNESKER OG MILJØ I 

EN GIVEN ANVENDELSESSITUATION. 

Tre-et-halvt år efter ikrafttræden 

bliver de første eksisterende stoffer 

registreret, og Agenturets vurdering 

af disse stoffer skal være gennemført 

to år senere. Først 11 år efter ikrafttræden 

skal de sidste stoffer være 

registreret. Agenturets vurdering af 

disse vil være afsluttet fire år senere. 

Læs mere om REACH hos Miljøstyrelsen 

på www.mst.dk/Kemikalier/Kemikalier/REACH. 

Vejen til den rigtige overflade 

REVIDERET VEJLEDNING OM MALEBEHANDLING AF 

BETONOVERFLADER KAN FOREBYGGE PROBLEMER 

OG UENIGHED 

BPS-publikation 24 om betonoverflader 

til malebehandling og tapetopsætning 

er nu udkommet i en revideret 

udgave, der er blevet opdateret 

generelt og har fået en række nye 

afsnit. 

”Publikationen kan være med til 

at forebygge problemer, hvor det færdige 

resultat ikke lever op til bygherrens 

eller rådgiverens udfaldskrav. 

Et typisk eksempel er, at bygherren 

i udbudsfasen har valgt en betonoverflade, 

der med den senere valgte 

malebehandling aldrig kan komme 

til at se ud, som bygherren ønsker 

det”, siger malermester Jørn Johansen, 

der er formand for Malersektionen 

i Dansk Byggeri. 

Vejledningen indeholder krav 

til overfladernes egenskaber med 

hensyn til karakter, geometri og 

styrke. Kravene vedrører vægoverflader, 

fremstillet af batteristøbte og 

vandretstøbte betonelementer, og 

dæk elementer, samt vægoverflader 

og dækundersider af pladsstøbt beton. 

”Det er glædeligt, når byggeriets 

aktører går sammen om at afklare 

de grænseflader, der alt for ofte er 

ubeskrevne eller ikke enslydende 

på udfalds- og indfaldskrav. På den 

måde kan fagene koordinere arbejdet 

inden produktionen går i gang, så 

det ikke kommer bag på nogen under 

eller efter produktionen, siger Jørn 

Johansen. 

Publikationen afklarer, hvad bygherre 

eller rådgiver bør tage stilling 

til på forhånd. Desuden indeholder 

VEJLEDNINGEN INDEHOLDER KRAV TIL 

OVERFLADERNES EGENSKABER MED 

HENSYN TIL KARAKTER, GEOMETRI OG 

STYRKE, SÅ MALEBEHANDLINGEN KAN 

FALDE UD SOM ØNSKET. 

den klare beskrivelser af hvem, der 

har ansvar for hvad i byggeprocessen, 

samt et tillæg med de kontrolmetoder, 

brancherne er enige om. 

Den reviderede publikation bips 

A 24 får titlen ”Betonoverflader, -specifikation, 

krav og kontrol”. Den kan 

downloades vederlagsfrit fra www. 

bef.dk. 

32 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 



DOKUMENTATION PÅ WWW.BEF.DK: 

Muligt at kombinere DS 411 

fra 2006 med 1998-normer 

Sammenblanding af normer kan i 

nogle tilfælde være formålstjenligt 

– men bør kun ske, hvis det vurderes 

muligt af personer med særlig 

kompetence på området. Derfor 

har professor, Ph.d. John Dalsgaard 

Sørensen fra Institut for Byggeri og 

Anlæg på Aalborg Universitet undersøgt 

mulighederne for at kombinere 

DS 411 med nyt kapitel 5: 2006 og DS 

409: 1998 for visse bygningskategorier. 

Konklusionen er, at det for betonelementer 

under en række forudsætninger 

er muligt at anvende partialkoefficienterne 

i tillægget til kapitel 

5 til DS 411 (2006) sammen med DS 

409:1998, DS 410:1998 og DS 411:1998 

(1998 normerne). 

Forudsætninger og begrænsninger 

for dette fremgår af John Dalsgaard 

Sørensens notat ”Vurdering af sikkerhedsniveau 

for betonelementer”, 

som kan ses på Betonelement-Foreningens 

hjemmeside, www.bef.dk. 

DOKUMENTATION PÅ WWW.BEF.DK: 

Revideret udgave af vejledning 

i branddimensionering 

Den ny udgave 2-4 af ”Vejledning 

i dimensionering af bygningskonstruktioner 

for fuldt udviklet brand” 

indeholder i et nyt appendiks 3 information 

om betydningen af afkølingskurvens 

form. Desuden behandler 

den ny udgave mere indgående 

spørgsmålet om isolerede brandrum. 

Formålet med vejledningen er at 

vise, hvordan man kan dimensionere 

bærende konstruktioner ved hjælp af 

parametrisk branddimensionering, 

som også kendes under navnene 

funktionsbaseret branddimensionering, 

åbningsfaktormetoden og den 

fuldt udviklede brand. 

I korte træk handler det om at tage 

udgangspunkt i den konkrete konstruktion 

og en realistisk brand, hvor 

branddimensionering hidtil har været 

et spørgsmål om standardbrandforløb. 

Den ny metode yder betonkonstruktioner 

større retfærdighed, 

fordi det kan medregnes, at betonen 

optager varme fra branden. 

Det nye tillæg understreger, at det 

er særdeles vigtigt, at afkølingsfasen 

medregnes ved beregning af brandpåvirkede 

betonkonstruktioners 

bæreevne, hvis man skal dokumentere, 

at de ikke bryder ved branden. 

Derimod har afkølingskurvens form 

ingen praktisk betydning for bæreevnen. 

Vejledningen er udarbejdet af Kristian 

Hertz fra Byg•DTU på foranledning 

af Dansk Byggeri, Erhvervsog 

Byggestyrelsen, COWI A/S, Betonelement-Foreningen, 

Rambøll A/S og 

MT Højgaard A/S. Baggrunden er 

Tillæg 8 til det danske bygningsreglement, 

som i 2004 indførte muligheden 

for branddimensionering 

på baggrund af funktionsbaserede 

brandtekniske krav. 

Den seneste version af ”Vejledning 

i dimensionering af bygningskonstruktioner 

for fuldt udviklet brand” 

kan hentes på Betonelement-Foreningens 

hjemmeside, www.bef.dk. 

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 2125. 1155 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Guldborgsund Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84 

TEKST: JAN BROCH NIELSEN

NYT FRA BETONCENTRET 

GEORADAREN SER LIGE 

GENNEM BETONEN 

Når Georadar nævnes, forbinder 

mange det nok med et stort, tungt og 

uhåndterbart udstyr, som trækkes på 

en slæde efter en firhjulstrukket bil. Et 

udstyr, som anvendes af geologer og 

giver vanskeligt fortolkelige billeder 

af diffuse formationer dybt under terrænets 

overflade. Mange har måske 

aldrig set denne type udstyr og har 

derfor ikke haft mulighed for at få et 

kendskab til denne ikke-destruktive 

målemetode. For år tilbage passede 

ovennævnte beskrivelse nok meget 

godt med virkeligheden, men gennem 

de seneste årtier er der sket en betydelig 

udvikling af Georadaren. Selve 

måleudstyret er blevet mindre og meget 

lettere at håndtere samtidig med, 

at moderne software har gjort det 

muligt at behandle og tolke måledata 

på en bedre og mere effektiv måde. 

Gennem denne udvikling er Georadaren 

efterhånden blevet en etableret 

metode med andre anvendelsesområder 

end de rent geotekniske. 

Georadar er en geofysisk målemetode, 

der anvender radarsignaler til 

at kortlægge genstande eller strukturer 

i jord eller konstruktioner. Det 

er en ikke-destruktiv metode, der 

anvender elektromagnetiske bølger 

i frekvensområdet 20-2000 MHz for 

at registrere reflektioner fra grænseflader 

i det undersøgte materiale. De 

elektromagnetiske bølger udsendes i 

korte pulser fra en antenne placeret 

nær overfladen af det materiale, der 

skal undersøges. De udsendte signaler 

reflekteres, når de rammer grænseflader 

mellem materialer med forskellige 

elektromagnetiske egenskaber. 

De reflekterede signaler kan enten 

registreres af samme antenneboks, 

som udsendte signalerne, eller af en 

separeret modtagerantenne. Normalt 

flyttes antennen i en ret linje hen over 

et område, mens der måles, således 

at man får et profil af det undersøgte 

område. Med de nye, moderne udstyrstyper 

er det muligt efterfølgende 

at skabe et tre-dimensionelt billede af 

det undersøgte område ved at samle 

informationerne fra flere parallelle 

profiler. 

Inden for byggebranchen findes 

der mange anvendelsesområder for 

Georadaren. De mest oplagte er de 

rent geotekniske applikationer med 

undersøgelse af jordbundsforholdene 

og lokalisering af ældre nedgravede 

installationer. Georadaren kan også 

anvendes til kvalitetskontrol af bygninger 

i opførelsesfasen, hvor man 

bl.a. kan kontrollere, at konstruktionerne 

er udført i henhold til tegningerne, 

og at der ikke findes byggefejl 

i form af f.eks. stenreder i betonen 

eller ufuldstændig injicering af efterspændte 

kabelrør. Georadar kan også 

benyttes ved tilstandsvurdering af ældre 

konstruktioner. Nogle af de mest 

almindelige anvendelsesområder 

inden for betonområdet er kontrol af 

betontykkelse samt lokalisering af armering 

og indstøbte installationer. 

Røntgen har i mange år været den 

foretrukne metode til at få præcis information 

om, hvordan en betonkonstruktion 

ser ud inde i betonen, f.eks. i 

Billede 1. Georadar-udstyret fylder ikke 

meget og er relativt enkelt at betjene. 

Normalt kan udstyret betjenes af en 

enkelt operatør. 

forbindelse med en forestående gennemboring 

eller ombygning. Røntgen 

giver et fotografisk billede af betonens 

indre, men er relativt kompliceret 

at anvende på grund af strålingsrisikoen 

og kræver desuden adgang 

til begge sider af konstruktionen. Ved 

hjælp af de nyeste Georadar-udstyr er 

det nu muligt at danne et godt tredimensionelt 

billede af betonens indre 

med et udstyr, der er relativt enkelt 

og hurtigt at betjene. Yderligere kræver 

det kun adgang fra en side, og der 

er ingen strålingsrisiko. 

Ved anvendelse af ikke-destruktive 

undersøgelser opnår man ofte det 

hurtigste og bedste resultat ved at 

kombinere forskellige teknikker. 

Georadar indgår som en naturlig del 

af pakken af ikke-destruktivt måleudstyr 

til betonundersøgelser. 

Et eksempel på dette er undersøgelser 

af udfyldningsgraden af kabelrør 

til efterspændte kabler eller armering 

i elementer, som forbinder forskellige 

segmenter. Når kablerne er 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

34 


Armering 

Armering 

Kabelrør 

Bagside 

Billede 2. Rådata fra scanning over 

kabelrør. Der ses to tydelige signaler 

fra kabelrørene, uden at der har været 

foretaget nogen form for signalbehandling. 

Man kan desuden ane et 

signal fra væggens bagside, der giver 

en reflektion ved en dybde svarende 

til ca. 5 nanosekunder. 

opspændte, fyldes kabelrørene med 

en tyndtflydende mørtel. Hvis udfyldningen 

ikke er fuldstændig, kan man 

risikere, at der opstår korrosion på 

kablerne på sigt, og at man får en reduceret 

overførsel af kræfter mellem 

konstruktionen og kablerne. 

For at kunne vurdere fyldningsgraden 

anvender man ofte Impact Echo, som 

er en akustisk målemetode. Denne 

metode kan måle lagtykkelse og 

tilstedeværelse af revner med stor 

præcision. Manglende udfyldning af 

kabelrør virker også som en kraftig 

reflektor eller diskontinuitet, der påvirker 

det akustiske signal fra Impact 

Echo-udstyret. Når man leder efter 

områder med manglende fyldning, er 

det vigtigt, at man kender placeringen 

af kabelrøret med stor præcision. 

Hvis kabelrøret ligger yderligt, er det 

til tider muligt at registrere placeringen 

ved hjælp af et godt covermeter. 

Hvis kabelrøret ligger dybere inde i 

konstruktionen, eller hvis der ligger 

armering over kabelrøret, kan det 

være vanskeligt eller umuligt at finde 

Billede 3. For at se dybere ind i væggen 

er det nødvendigt at foretage en 

signalbehandling af rådata. På dette 

billede kan man se det yderste lag 

armering i en dybde på ca. 3 cm, det 

andet lag armering i dybden ca. 22 cm 

og bagsiden af væggen i dybden ca. 

27 cm. Der fandtes ingen kabelrør i 

denne del af væggen. 

det med et covermeter. Ved brug af 

Georadar kan man hurtigt få et todimensionelt 

billede af placeringen 

af armering og andre genstande i 

betonen. Det er således let at identificere 

kabelrørenes placering med 

Georadar, og man kan herefter teste 

fyldningsgraden af kabelrørene ved 

hjælp af Impact Echo. På billede 2 ses 

et radargram, som viser placeringen 

af kabelrør i et vægelement. Radargrammet 

viser dybden i konstruktionen, 

i nanosekunder eller meter, langs 

den vertikale akse, og den scannede 

strækning i meter langs den horisontale 

akse. 

I den pågældende sag var der tvivl 

om, hvorvidt kabelrørene var udfyldte, 

eller om mørtelen var flydt ud af 

røret efter fyldningen. Impact Echomålinger 

indikerede, at fyldningsgraden 

af hovedparten af kabelrørene 

var mangelfuld eller dårlig. En efterfølgende 

opboring til kabelrørene bekræftede, 

at de var placeret svarende 

til resultaterne fra Georadar-målingerne, 

og at fyldningsgraderne var 

svarende til resultaterne fra Impact 

Echo-målingerne. 

Teknologisk Institut udnytter i stigende 

grad ikke-destruktive målemetoder 

som supplement til mere 

traditionelle undersøgelsesmetoder 

i forbindelse med tilstandsopgaver 

på nye og gamle konstruktioner. Ud 

over Georadar og Impact Echo benyttes 

Impuls Respons og Ultralyd 

til at identificere og kvantificere ikke 

umiddelbart synlige defekter i betondæk, 

tunnelforinger og elementer. Er 

der tale om armeringskorrosion, benyttes 

både GalvaPuls og almindelige 

ElektroKemiske Potentiale-målinger 

for at vurdere omfanget og graden af 

korrosion. 

En sikker vurdering af skadesbilledet 

er vigtig i forbindelse med fastlæggelse 

af en optimal renoverings- eller 

reparationsstrategi for en given konstruktion. 

Dette opnås i mange tilfælde 

bedst ved at kombinere forskellige 

ikke-destruktive målemetoder med 

mere konventionelle destruktive undersøgelser. 

For yderligere information 

kontakt venligst 

Thomas Svensson 

Direkte telefon: 72 20 22 29 

E-mail: 

thomas.svensson@teknologisk.dk 

Jens Henrik Hegelund Henriksen 

Direkte telefon: 72 20 21 84 

E-mail: 

jens.henriksen@teknologisk.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

JACOB THRYSØE 

TEKNISK KONSULENT, CIVILINGENIØR 

CEMENTTEKNISK OPLYSNING, CTO 

E-MAIL: JAT@AALBORG-PORTLAND.DK 

Afdækning 

af beton 

ENTREPRENØREN GØR DET, ELEMENTPRODUCENTEN GØR DET 

OG ”GØR-DET-SELV (M/K)”EREN GØR DET TIL TIDER OGSÅ! 

Nyligt udstøbt beton afdækkes, dels 

for at sikre optimale betingelser for 

de kemiske reaktioner mellem cement 

og vand, dels for at undgå skader 

i form af plastiske svindrevner. 

De gældende regler på området, 

i dag fastlagt i DS 482, stiller krav til 

hvornår udtørringsbeskyttelsen skal 

etableres og hvor lang tid denne skal 

opretholdes: 

• Tidspunkt for etablering: Hvis 

fordampningshastigheden dokumenteres, 

kan tidspunkt for seneste 

afdækning bestemmes ud 

fra vandfordampningen per m 2 . 

Hvis ikke, skal man ud fra betontemperatur, 

klima og indhold af 

mineralske tilsætninger henholde 

sig til tider givet i DS 482. Udtørringsbeskyttelsen 

skal dog senest 

etableres ved afbindingens start 

• Varighed af beskyttelse: Kan betonens 

varmeudviklingsparametre 

(adiabatiske) dokumenteres, 

bestemmes varigheden af udtørringsbeskyttelsen 

ud fra betonens 

relative hydratisering. Hvis ikke, 

stilles der krav til betonens modenhed 

ved forskellige v/c-forhold 

i de forskellige miljøklasser. 

Om end kravene har vist sig anvendelige 

i praktisk arbejde med beton 

og i høj grad har sikret mod skader 

som følge af utilsigtet udtørring, 

forekommer det, at dele af kravene 

hviler på et spinkelt videnskabeligt 

grundlag. 

Kravene kommer derfor, i visse 

tilfælde, til at virke som en hindring 

for optimering og udvikling i den 

danske betonbranche, specielt i de 

tilfælde hvor betonens kvalitet og de 

klimatiske betingelser kan kontrolleres. 

I det følgende argumenteres for, 

at nedenstående ændringer kan indføres 

uden, at det generelle kvalitetsniveau 

sænkes: 

1. Kravet om at udtørringsbeskyttelsen 

senest skal etableres ved 

afbindingens start bør bortfalde 

2. Krav til udtørringsbeskyttelsens 

varighed bør baseres på opnået 

tæthed i cementpastaen frem for 

til en empirisk bestemt slutvarme 

3. Varighed af udtørringsbeskyttelsen 

kan alternativt fastlægges ud 

fra trykstyrken. 

Hvornår skal afdækning 

etableres? 

Krav om hvor meget vand, der maksimalt 

må fordampe per m 2 , før 

udtørringsbeskyttelsen skal etableres, 

virker rimeligt. Herved sikres, 

at udtørringsbeskyttelsen etableres 

inden en given kvalitetsforringelse 

eventuelt indtræffer, før betonen kan 

beskytte sig selv. 

Til hinder for at betonbranchen 

kan udnytte disse krav på fornuftig 

vis, står tillægskravet om, at udtørringsbeskyttelsen 

senest skal være 

etableret ved afbindingens start. 

Hvis betonens kvalitet og de klimatiske 

betingelser medfører, at betonen 

rent faktisk er i stand til at beskytte 

sig selv mod udtørring inden 

de i DS 482 angive vandmængder er 

fordampet, virker det ikke velargumenteret, 

at denne skal afdækkes ved 

afbindingens start. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

36 



FIGUR 1 – VARMEUDVIKLINGSFORLØB FOR BETON 

MED FORSKELLIGE EFFEKTIVE V/C-FORHOLD OG 

SAMME CEMENTTYPE, [1]. 

FIGUR 2 – NØDVENDIG AFDÆKNINGSTID VED 

NUVÆRENDE OG FORESLÅET METODE. 

Netop ved afbindingens indtræden 

mindskes fordampningen væsentligt, 

med flere faktorer. 

Haves således en situation, fx en 

elementproduktion, hvor såvel temperaturer, 

vindhastighed og relativ 

fugtighed medfører meget lave fordampningshastigheder, 

forekommer 

det urimeligt, at det ikke er tilstrækkeligt 

at henholde sig til krav opstillet 

i DS 482 Tabel 9.7.1.1a. 

Hvis kravet om afdækning senest 

ved afbindingens start bortfaldt, 

kunne de fleste elementbetoner i 

miljøklasse M helt undgå at skulle 

afdækkes, og betoner i klasse A og E 

kunne nøjes med at blive afdækket 

på lagerplads (hvor hærdeforholdene 

ikke længere er kontrollable). 

En fjernelse af kravet vil kunne 

spare endog meget store summer, 

uden at kvaliteten forringes. 

Hvor lang tid skal udtørringsbeskyttelsen 

vare? 

Udtørringsbeskyttelsens varighed 

bestemmes i DS 482 ud fra betones 

relative hydratisering (rhyd): 

rhyd = Q(M) 

( 

= exp – ( ) ) 

τe 

Q∞ 

M 

⇔ 

τe 

M = 

( – In (rhyd)) 

hvor Q∞, τe og α er målte varmeudviklingsparametre, 

se [1]. 

Ved lave v/c-forhold vil varmeudviklingen 

stagnere efter ca. 30-50 

modenhedstimer, på grund af vandmangel 

og øget tæthed. Varmeudviklingens 

afhængighed af v/c-forholdet 

er undersøgt og beskrevet i [1], hvor 

følgende udtryk, for en specifik beton, 

er fundet ud fra målinger af 

adiabatisk varmeudvikling, som vist 

i figur 1: 

Q∞ = 228+321·v/c, kJ/kg cement 

τe = 7,40+15,0·v/c, timer 

α = 1,33-0,66·v/c, - 

α 1 

α 

Det betyder, at slutvarmen falder med 

faldende v/c-forhold, hvorfor man for 

en given beton, ved anvendelse af et 

lavere v/c-tal, opnår en given hærdningsgrad 

lidt hurtigere. 

Eksempel: i moderat miljøklasse 

(v/c = 0,55) er kravene en rhyd på 

0,60 eller 36 modenhedstimer. Tilsvarende 

i aggressiv miljøklasse (v/c 

= 0,45) er kravene rhyd på 0,90 eller 

120 modenhedstimer. For betonen i 

Figur 1 vil dette medføre følgende 

afdækningstider: 

Tabel 1 – Afdækningstider i timer i klasse 

M, A og E afhængig af v/c-forhold. 

v/cforhold 

Moderat 

Aggressiv 

Ekstra 

aggressiv 

0,35 24 64 95 

0,45 28 97 (128) 

0,55 32 (107) (169) 

0,65 (34) (118) (188) 

Ved at reducere v/c-forholdet fra 0,55 

til 0,45 kan afdækningstiden således 

reduceres fra 32 til 28 modenhedstimer 

i moderat miljøklasse. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

37


En reduktion i denne størrelsesorden 

vurderes absolut ikke at modsvare 

den kvalitetsforbedring (holdbarhed), 

man kan forvente for det færdige 

produkt! 

Hvor længe bør udtørringsbeskyttelsen 

vare? 

Krav til udtørringsbeskyttelsens varighed 

bør begrundes med overvejelser 

omkring tæthed og holdbarhed. 

Der foreslås derfor en revideret metode 

baseret på følgende forudsætninger: 

1. Krav til afdækningens varighed 

skal som udgangspunkt sikre, at 

der opnås en given tæthed i cementpastaen 

2. Tætheden er primært styret af 

kapillarporøsiteten 

3. Nødvendig tæthed er fx i miljøklasseklasse 

M givet ved et v/c-tal 

på 0,55 og rhyd på 0,60 jvf. ovenstående 

principper. 

Kapillarporøsiteten (kp) kan ifølge 

[2] beskrives som: 

kp = Θ - 1,4·(1-Θ)·α+0,2·(1-Θ)·α 

= Θ - 1,2 · (1-Θ)·α 

hvor 

Θ er initialporøsiteten ≈ 

1-((1+3,11·(·v/c)) -1 ), se [2] 

α er hydratiseringsgraden 

Ved v/c-tal 0,55 er initialporøsiteten 

0,63, hvilket betyder, at kapillarporøsiteten 

er 0,36 ved en rhyd 

på 0,60. Udgangspunktet må derfor 

være, at kapillarporøsiteten mindst 

skal være reduceret til 0,36 før afdækningen 

kan fjernes i moderat 

miljøklasse. 

På baggrund af varmeudviklingsdata 

som vist i Figur 1 og ovenstående 

forudsætninger, kan den nødvendige 

afdækningsperiode bestemmes efter 

hhv. den nuværende metode og den 

foreslåede metode, som vist i figur 2. 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

38 

Den reviderede metode repræsenterer 

således kombinationer af v/c-tal 

og modenhed med samme kapillarporøsitet. 

Der vil således være mange afdækningstimer 

at hente, samtidigt 

med at betonens kvalitet bibeholdes. 

Hertil ligger der en vis sikkerhed i, at 

beton med lavere v/c-forhold, i samme 

miljøklasse, har et potentiale for 

at udvikle større tæthed med tiden, 

hvor uhydratiseret cement reagerer. 

Afdækningstid vurderet ud 

fra trykstyrken? 

I [3] er det konkluderet, at trykstyrken 

er et bedre (vikarierende) mål for 

tætheden end den hidtil benyttede 

hydratiseringsgrad. 

Visse europæiske standarder anvender 

således også trykstyrken som 

et kriterie for varighed af udtørringsbeskyttelsen. 

Fx i DS/EN 13369 hvor 

der stilles krav til hærdningsgraden 

udtrykt som funktion af 28 døgns 

styrken, alternativt ved konkrete 

styrker i forskellige miljøklasser. Heri 

ligger implicit, at man godskriver betoner, 

der har en hurtig styrkeudvikling, 

og dermed at styrke og tæthed 

hænger sammen. 

Eksempel: En beton i aggressiv 

miljøklasse, v/c 0,42, cementindhold 

på 300 kg/m 3 (Basiscement), opnår 

en trykstyrke på 25 MPa efter ca. 

40 modenhedstimer (i dette tilfælde 

svarende til ca. 16 klokketimer). Dette 

er netop tilstrækkeligt for en beton 

i aggressiv miljøklasse jvf. EN 13369. 

Dvs., at denne beton kun behøver 

afdækning frem til afformning, og 

at man derefter sparer udtørringsbeskyttelse. 

Ved anvendelse af den nuværende 

metode i DS 482 skal betonen afdækkes 

i ca. 58 modenhedstimer (for 

denne beton svarende til ca. 29 klokketimer). 

Opsamling 

Ved at ændre gældende krav til udtørringsbeskyttelse 

i DS 482 sikres en 

højere grad af frihed til optimering 

og udvikling i den danske betonbranche 

anno 2007. Der vil herved 

kunne spares store summer, uden at 

betonkvaliteten forringes. 

Der er i det ovenstående argumenteret 

for, at følgende krav/kriterier 

bør ligge til grund for hhv. tidspunkt 

for etablering af udtørringsbeskyttelsen 

og varigheden af udtørringsbeskyttelsen: 

• Krav til hvornår udtørringsbeskyttelsen 

senest skal etableres bør 

udelukkende henføres til maksimalt 

fordampede vandmængder, 

fx som angivet i DS 482 Tabel 

9.7.1.1a 

• Krav til afdækningstidens længde 

bør stilles til opnået tæthed i cementpastaen, 

med udgangspunkt 

i gældende krav til relativ hydratiseringsgrad 

• Varigheden af udtørringsbeskyttelsen 

kan alternativt fastligges ud 

fra trykstyrken. 

Dvs., at kravet i DS 482 til at udtørringsbeskyttelsen 

senest skal ved 

afbindingens start, bør bortfalde. 

Referencer 

[1] Eigil V. Sørensen. Betons Hærdevarme. 

Beton-Teknik 3/10/1981 

[2] Per Freiesleben Hansen. Hærdeteknologi-1. 

BKF-centralen 1978 

[3] Dirch Bager. Dansk Beton, 1998 

nr. 1, s. 32-33 

CtO - Cementteknisk Oplysning 

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg 

Tel. +45 99 33 77 54 

www.aalborg-portland.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Mødekalender · Forår 2007 

KØBENHAVN 

Onsdag den 7. marts, kl. 15-17 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Brug beton og skån miljøet 

Gratis-møde. 

Onsdag den 7. marts, kl. 17-18.30 


Ordinær generalforsamling 

Dagsorden findes på www.ida.dk/arrangementer 



Nyt om Eurocodes og standarder for betonkonstruktioner 

Gratis-møde. 

Onsdag den 25. april, kl. 15-18 


Udstøbning af betonkonstruktioner 

– Opfrisk din viden eller lær hvad du har glemt 

Gratis-møde. 

PROVINSEN 


PL Beton A/S, Mulebyvej 40, 3700 Rønne 

På forkant med betonteknologien 

Gratis-møde. 

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de 

respektive områder. Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via 

”Mit IDA” og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle mødeliste på 

nedennævnte link for tilmeldinger. 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet. 

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen 

(skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. 

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. 

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny 

bruger” og følger anvisningerne her. 

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte 

link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk 

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk 

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 


Dansk Betonforening 

www.danskbetonforening.dk

Afsender 

PortoService ApS 

Hjulmagervej 13 

9490 Pandrup 

Magasinpost 

B 

Returneres ved vedvarende adresseændring 

med oplysning om ny adresse 

ID 12889

Download blad nr. 1-2007 som pdf - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?