PÃ¦dagogiske processer Sdr. Omme Skole - Billund Kommune

Kvalitetsrapport 2009/10 Billund Kommune 

Pædagogiske processer Sdr. Omme Skole 


Redegørelse for arbejdet med elevplaner 

JA NEJ 

Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) 

Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? X 

Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet 

med elevplaner? 

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: 

Elevplanen udvikles i team, den er kortfattet og med nødvendig opfølgning.. 

Eleven inddrages i udfærdigelsen. Elevplanen indgår i forældresamtalen. 

Hjemmet kvitterer for modtagelsen. 

Kontoret opbevarer den originale elevplan i aflåst skab. 

Elevplanen omfatter udelukkende oplysninger, der har betydning for lærernes, elevernes og forældrenes arbejde 

omkring status og opfølgning med henblik på at forbedre effekten af undervisningen. 

Hvad indgår i elevplanen? Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale 

(sæt kryds) 

kompetencer 

Indskoling X X 

Mellemtrin X X 

Udskoling X X 

Evt. bemærkninger: 

Desuden egne korte formuleringer. 

Indeholder elevplanen … JA NEJ 

… en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? 

X 

… resultater af den løbende evaluering? 

X 

… beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (undervisningsdifferentiering, 

X 

holddannelse osv.)? 

… beslutninger, der træffes for at følge op på resultaterne af lokale og nationale X 

test i de udvalgte fag på bestemte klassetrin? 

… aftaler om, hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når 

sine læringsmål for næste periode? 

X 

Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? 

Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? 

Følger elevplanen eleven ved skoleskift? 

JA 

X 

X i nogle 

klasser 

NEJ 

X 

Side 98/191



Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse 


Har skolebestyrelsen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå 

elevernes udbytte af undervisningen evalueres 

Beskriv strategi/principper: 

JA 

NEJ 

X 

Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? 

Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Sæt kryds 

hvis 

metoden 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

anvendes 

metoden?) 

Sæt 

kryds 

hvis 

metoden 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

anvendes 

metoden?) 

Sæt 

kryds 

hvis 

metoden 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

anvendes 

metoden?) 

Sjældnere 

Månedligt 

Ugentligt 

Sjældnere 

Månedligt 

Ugentligt 

Sjældnere 

Månedligt 

Ugentligt 

Skriftlig lærerrespons på elevers 

X X X X X 

opgaver og produktioner 

Lærerrespons på elevers mundtlige 

X X X X 

præstationer 

Elevportfolio – arbejdsportfolio 

/ hverdagsportfolio 

Elevportfolio – præsentationsportfolio 

Logbog for den enkelte elev 

Logbog for klassen (klasselogbog) 

Selvvurderingsark – kan-kan X X X X 

næsten og smileys 

Observation v/læ.eller pædagog X X 

Spørgeskema til elever X X 

Multiple-choice-test X X 

Lærerproducerede prøver X X X X x 

Prøver integreret i skolebogssystemer 

X X X X X 

Målcirkler/målskiver til elevbrug 

– markering af målopfyldelse 

Samtale med elever X X X X X 

Udtalelser i forbindelse med X X X 

skriftlige opgaver 

Interviews af elever X X 

Faglige tests fra Dansk- X X X X X 

Psykologisk Forlag 

Andre evalueringsmetoder X 

X 

(beskriv) Elevernes selvvurdering/kammerater 

-mdt 

Andre evalueringsmetoder 

(beskriv) 

Side 99/191



Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse 


Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med 

holddannelse? 

Hvis ja, beskriv principper/procedurer: 

JA 

NEJ 

X 

Holddannelse anvendes 

med udgangspunkt i 

følgende pædagogisk 

funderede kriterier: 

Sæt kryds 

hvis kriteriet 

anvendes 

Indskoling Mellemtrin Overbygning 

Frekvens (hvor 

ofte holddeles 

med udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Sæt kryds 

hvis 

kriteriet 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

holddeles med 

udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Sæt kryds 

hvis kriteriet 

anvendes 

Frekvens 

(hvor ofte 

holddeles med 

udgangspunkt 

i kriteriet?) 

Sjældnere 

Månedligt 

Ugentligt 

Sjældnere 

Månedligt 

Ugentligt 

Sjældnere 

Månedligt 

Ugentligt 

Fagligt niveau X X X 

Interesser X X X 

Køn 

X 

Motivation og engagement 

X 

Alder 

Klassetrin X X X 

Modenhed 

X 

Socialpædagogiske forhold 

X 

Sociale fællesskaber 

X 

Læringsstile 

Evt. andre holddelingskriterier 

Evt. andre holddelingskriterier 

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet 

JA NEJ 


Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? X 

Beskriv kort principper/procedurer 

Samarbejdet mellem skole og hjem sker gennem en åben og fordomsfri dialog, for at tilvejebringe de forudsætninger, 

der fremmer elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der 

medvirker til elevernes alsidige personlige udvikling. 

Dialogen mellem skole og hjem er præcis og målrettet. Dialogen drejer sig om såvel det enkelte barn som folkeskolens 

centrale opgaver. 

Side 100/191



Samarbejdet bærer præg af, at såvel skolen som forældrene har et medansvar for barnets undervisning. Det sker 

gennem samtaler om det enkelte barn, på klasseforældremøder og løbende efter behov. Forældrene møder også 

skolen ved arrangementer for eleverne og gennem skolebestyrelsesarbejdet. 

Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? 

17 = Alle 

Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 

Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd? 2 

Antal skole-hjem samtaler pr. år 

Indskoling 2 

Mellemtrin 2 

Udskoling 2 

Indskoling 

Mellemtrin 

Udskoling 

Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev 

80 minutter – anslået (se nedenstående tilføjelse) 

80 minutter – anslået (se nedenstående tilføjelse) 

80 minutter –anslået (se nedenstående tilføjelse) 

NB: Med indførelsen af den nye læreraftale pr. august 2009 ligger det i lærernes professionelle råderum at fastlægge 

forældresamtaler. Dette sker i henhold til skolens principper, men minuttælleriet eksisterer ikke mere lige 

på dette område. 

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi 


Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den 

specialpædagogiske bistand? 

Beskriv principper/procedurer: 

JA 

NEJ 

X 

Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) 

organiseres så… 

… ressourcerne anvendes til forebyggende 

indsats i forhold til klasserne på 

skolen. 

… ressourcerne anvendes til foregribende 

indsats i forhold til udvalgte elever 

med særlige behov, der ikke er indstillet 

til PPR. 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 

X 

X 

X 

Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så… 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 

… eleverne får specialpædagogisk bistand 

uden for klassens skema. 

X 

Læseløftet 

X 

… den specialpædagogiske bistand primært 

gives på skolens kompetencecenter 

X 

I perioder 

X 

I perioder 

Side 101/191



… den specialpædagogiske bistand primært 

gives som støtte i normalklassen. 

… indhold og mål for den specialpædagogiske 

bistand koordineres med mål og 

indhold for normalklassens undervisning 

og udarbejdes i samarbejde mellem 

speciallæreren og faglærer(e). 

… der er udarbejdet en individuel undervisningsplan 

for den enkelte elev med 

specifikke mål for den specialpædagogiske 

bistand. 

X 

Hold/kurser 

X 

X 

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser 

Sdr. Omme Skole har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. 

Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser 

Sdr. Omme Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. 

Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i 

kompetencecenterregi 

Sdr. Omme Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog som andetsprog i kompetencecenterregi 

modtageklasser. 

Redegørelse for arbejdet med Helhedsskolen 

JA NEJ 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med Helhedsskolen? X 


med Helhedsskolen? 

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: 

Fokus på kost og bevægelse. 0. – 2. klasse har 1 time 4 dage om ugen med kost og bevægelse. 

Pædagogtimerne placeres primært i 5. og 6. lektion. 

Forud for indførelse af helhedsskolen havde vi en pædagogisk dag med drøftelser. Herefter udvalgsarbejde med 

målsætninger samt drøftelse af fordeling af arbejdsopgaver mellem lærere og pædagoger. 

Det er skolens opfattelse 

• At der er for få pædagogtimer til hver klasse, hvis helhedsskolen skal implementeres. 

• At skolen er bedst til selv at vurdere, hvorvidt vi foretrækker, at pædagogerne har enetimer eller at vi 

udnytter synergieffekten ved, at de to personalegrupper er sammen om børnene. 

Børne- og kulturudvalget besluttede d. 24. september 2008, at målene og resultatet af evalueringen 

skal indgå i kvalitetsrapporten for 2008/09 og 2009/10. 

Side 102/191



Mål for helhedsskolen 

Beskriv kort skolens opstillede mål: 

• at blive bedre til at tilrettelægge en skoledag, hvor eleverne får et mere individuelt tilrettelagt undervisningstilbud 

gennem en øget fleksibilitet 

• at få helhedsskolen startet godt op og løbende evalueret med henblik på justeringer 

• at arbejde for en fortsat anerkendende pædagogisk indfaldsvinkel til alle skolens elever 

• at udbrede kendskabet til brug af læringsstile 

• at få sat fokus på kost og motion som en del af elevernes hverdag i helhedsskolen 

Evaluering af mål for helhedsskolen 

Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål: 

Efter indførelsen af helhedsskolen har vi indført et bånd man. – tors. i indskolingen med kost og bevægelse. Her 

arbejdes med læring gennem fysisk udfoldelse. Timerne foregår primært udenfor, da vi prioriterer bevægelse, 

sanseindtryk og frisk luft højt. 

Skolen oplever, at flere elever melder sig ud af skolefritidsordningen efter indførelse af helhedsskolen. Det har 

den negative effekt, at børnene ikke lærer at kende deres klassekammerater lige så godt som før, hvilket kan 

opleves som en problemstilling i det daglige arbejde i de sociale relationer. 

Det vil derfor være værd at overveje, hvorvidt det vil være muligt at få flere forældre til at vælge skolefritidsordningen 

til. 

Skolens lærere oplever, at eleverne er meget trætte i de sidste lektioner. 

Redegørelse for arbejdet med LP-modellen 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med LP-modellen 


med LP-modellen? 

Beskriv kort, skolens implementerings- og tidsplan vedr. LP-modellen: 

JA 

NEJ 

X 

Målsætninger skoleåret 2009/10 

At det pædagogiske personale udvikler og fastholder kompetencer i at kortlægge og analysere læringsmiljøet 

gennem arbejdet med metodikken i LP-modellen. 

At det pædagogiske personale forstår og håndterer pædagogiske udfordringer, der er relaterede til elever, grupper 

og hele klasser. 

At arbejdet med Lp-modellen udvikles og fastholdes i det daglige arbejde. 

Handleplaner 2009/10 

Nyt personale gennemgår et grundforløb med henblik på at stifte bekendtskab med arbejdsmetoderne. 

Skolens tovholdere deltager i et kommunalt netværk med tovholdere fra andre skoler. 

Arbejdet med LP-modellen fortsætter i de etablerede grupper. 

Side 103/191



LP-modellen JA NEJ 

Er skolebestyrelsen involveret i arbejdet med LP-modellen? 

X 

Er forældrene på skolen informeret om LP-modellen? 

X 

Er der på skolen en eksisterende fælles kultur med struktureret teamsamarbejde? 

X 

Er der truffet beslutning om evalueringsmetode? 

X 

Har der tidligere på skolen været arbejdet med læringsmiljø? 

X 

Evaluering af arbejdet med LP-modellen 

Beskriv kort evalueringen af arbejdet med LP-modellen i 2009-10: 

Forud for skoleåret har vi nedlagt en LP-gruppe i skolefritidsordningen for at lade dem gå med i lærergrupperne. 

LP-arbejdsformen er med til at man fastholder hinanden på tiltag i forhold til pædagogiske problemstillinger. 

Man får tydeliggjort nogle ting omkring problemløsning, men samtidig skal man holde sig for øje, at man ikke 

kan løse alle problemer ved hjælp af LP-modellen. 

Det er fortsat en stor opgave at formidle kommunikationen vedrørende aftaler i LP-gruppen ud til de kolleger, 

som aftalerne kan være relevante for. 

Det kommunale tilbud om netværksgrupper til tovholdere er givtigt. PPR har tilrettelagt nogle gode mødedage, 

hvor man både har arbejdet med metodik og teori. 

Vedrørende handleplaner om kurser for nyere ansatte må vi konstatere, at tilbudet fra PPR har ændret sig. Derfor 

har det ikke været den forventede opfølgning, men nyt personale er blevet oplært via arbejdet i LP-grupperne. 

Vejlederrollen til LP-grupperne fra skolepsykologen har været god. Spørgsmålene åbner op for nye indfaldsvinkler 

til problemstillingen. Der kommer mange gode, konkrete og anvendelige forslag frem. 

Fremadrettet er der et stort ønske om, at gruppesammensætningen justeres i det sidste forsøgsår, så man bliver 

mere samlet omkring egne team. Dette med henblik på at skabe en øget ejerskab i forhold til tiltag. 

Redegørelse for arbejdet med sundhedsfremme 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med sundhedsfremme? 

JA 

Ikke principper, 

men 

udviklingsplan 

NEJ 


med sundhedsfremme? 

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, team, lærere og pædagoger) arbejder med sundhedsfremme herunder om 

lærere og pædagoger samarbejder om sundhedsfremme og om det/de sundhedsfremmende tiltag har givet større 

økonomiske konsekvenser for skolen: 

Målsætninger skoleåret 2009/10 

At skolen udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme 

egen og andres sundhed. Dette forsøges opnået via flg. mål: 

At eleverne fortsat rører sig mindst 30 minutter i løbet af skoledagen 

At eleverne får frisk luft hver dag. 

At der er fokus på sunde fødevarer. 

Side 104/191



Handleplaner 2009/10 

Skolens forældrebetalte madordning holder høj fokus på sunde madvarer. 

Skoleboden holder høj fokus på at sælge sunde varer. 

Skolens vedtagne kostpolitik konkretiseres i handlinger. 

Evaluering af mål og handleplaner 

Skolen har konkretiseret sundhedspolitikken i en overordnet værdibaseret handleplan: 

Med udgangspunkt i skolens sundhedspolitik har den enkelte lærer/pædagog ansvaret for – i et tæt samarbejde 

med sit team at fremme 

• elevernes bevidsthed omkring sunde valg i forbindelse med den daglige kost. 

• Inddragelse af bevægelse i løbet af skoledagen 

• Inddragelse af bevægelse i forhold til ekskursioner, skolerejser og lejrskole 

således at eleverne får gode oplevelser og erfaringer med at vælge det sunde til. 

Vi har haft projektuge i oktober omkring ”Din skole – din by”. I denne forbindelse havde vi en sund café med 

frokosttilbud til eleverne. Det var en overvældende stor succes, som viser os, at det vil være rigtigt at satse på 

sund bod, når vi engang får faciliteterne til det i en ny eller nyrenoveret skole. 

I overbygningen har eleverne opnået en accept af, at der ikke må tages usunde mad- og drikkevarer med ind på 

skolen – samtidig med at vi må konstatere, at skolens koldvandsautomat bliver benyttet flittigt. 

Vi oplever, at et stigende antal elever i overbygningen har madpakke med hjemmefra. 

Skolens bod har foretaget en konsekvens i varesortimentet så der er endnu højere grad er fokus på sunde varer. 

Her må vi dog konstatere, at det har påvirket salget i nedadgående retning. 

Har arbejdet med sundhedsfremme givet anledning til udarbejdelse af politikker på området? Hvis ja, angiv 

hvilke: 

Skolebestyrelsen har vedtaget en sundhedspolitik. 

Sundhedsfremme JA NEJ 

Er der på skolen en målsætning for sundhedsfremme? 

X 

Er der truffet beslutning om evaluering af det/de sundhedsfremmende tiltag? X 

Redegørelse for arbejdet med læsning 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for læsning? 


med læsning? 

Skolens handleplan for arbejdet med læsning 

Beskriv kort skolens handle- og evt. tidsplan for arbejdet med læsning: 

JA 

Godkendt 

handleplan 

NEJ 

Skoleåret 2009/10 anvendes til at drøfte og vedtage, hvordan skolens handleplan omkring læsning skal udmøntes. 

Skolen har desuden fået uddannet en læsevejleder i løbet af skoleåret. 

Skolens handleplan godkendt i juni 2010. Afledt indsats i undervisningen implementeres i skoleåret 2010/11 

Side 105/191



Skolens mål for arbejdet med læsning 

Beskriv skolens mål for arbejdet med læsning: 

Skolens målsætninger følger Billund Kommunes læsepolitik. 

Beskriv kort hvorledes ovenstående mål påtænkes evalueret: 

Indskolingen 

Tiltag og fortsat fokusering på: 

Læsebånd 

Forfatterbesøg 

Oplæsning på skolebibliotek 

Dialog med forældrene omkring læsning 

IT i læsning 

Mellemtrin 

Tiltag og fortsat fokusering på: 

Besøg fra den lokale afdeling af folkebiblioteket. Bestilling af bøger på nettet fra Folkebiblioteket. 

Højere grad af dialog med forældrene omkring læsning evt. med læsekontrakt, læseregistrering/læseseddel. 

Flere forfatterbesøg. 

Flere fællesbøger 

Større aktiviteter omkring vores skolebibliotek 

Læsebånd 

Fagligt læsebånd/faglig læsning – holddannelse på tværs af mellemgruppen. 

IT i læsning 

Overbygning 

Kommende tiltag 

Oplæsning fra større elever til mindre elever. 

Fagligt læsebånd 

Evaluering 

Evalueringen foregår via diverse test, som beskrevet i læsepolitikken. Skolen i en årrække haft yderligere tests, 

som vi fortsætter med. Desuden evalueres med den enkelte elev to gange om året til fordybelsessamtale samt i 

den daglige undervisning. 

Der er læsekonference hvert år i 2. og 5. årgang. 

Skolens samlede handleplan for udmøntning af kommunens læsepolitik kan ses i sin helhed i skolens udviklingsplan 

fra august 2010 i kapitel 4 afsnit 5. Kapitlet omhandler evaluering af foregående skoleårs indsatsområder. 

Redegørelse for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivelsen? 

Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af mål- og 

indholdsbeskrivelsen? 

JA 

Skolebestyrelsen har 

godkendt mål- og 

indholdsbeskrivelsen 

NEJ 

X 

Side 106/191



Mål og indholdsbeskrivelsen for Skolefritidsordningen kan ses i sin helhed i skolens udviklingsplan 

fra august 2010 i kapitel 4 afsnit 6. Kapitlet omhandler evaluering af foregående skoleårs indsatsområder. 

Temaer i mål- og indholdsbeskrivelsen 

Beskriv skolefritidsordningens temaer i mål- og indholdsbeskrivelsen: 

Mål- og indholdsbeskrivelsen tager sit udgangspunkt i Billund Kommunes sammenhængende børnepolitik. 

Temaerne svarer til de i bekendtgørelsen opstillede områder: 

1. Mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og 

samarbejdet mellem skole og hjem: 

2. Omfang af – og vurdering omkring lektiestøtte. 

3. I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats i forhold 

til børn med særlige behov og forudsætninger. 

4. I hvilket omfang og på hvilken måde skolefritidsordningen inddrager krop, bevægelse og sundhed i 

hverdagen og i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lign. 

5. Overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik 

på at sikre børnene medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. 

6. Sammenhæng i overgang fra daginstitution til skolefritidsordning. 

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne 

Beskriv kort hvordan og i hvilket omfang skolefritidsordningen arbejder med temaerne: 

Ad 1: 

At samarbejdet mellem lærer og pædagoger fortsat udvikles. 

At lære børnene være menneske blandt mennesker. 

At have en gensidig daglig kontakt med forældrene. 

At være i dialog med forældre om børnenes trivsel og signaler, der tages til efterretning. 

I Helhedsskolen er der samarbejde mellem lærere og pædagoger i en del af undervisningstiden. 

Der holdes fælles indskolingsmøder. 

Arbejdet med LP-modellen giver fælles grundlag for handlemønstre overfor børnene. 

Deltagelse i tværfaglige møder når et barn mistrives. 

Deltagelse i forberedelsen til skole/hjem samtaler. 

Planlægning og medinddragelse af børnene i pædagogiske aktiviteter i Fritteren. 

Den daglige kontakt i hverdagen med forældre i hente/bringe situationen udnyttes til at udveksle både små og 

store samtaler omkring barnet. 

Der vælges en forældrerepræsentant fra hver klasse til Fritterrådet. 

Årstidsbestemte arrangementer for børn og forældre. 

Ad 2. 

Vi vægter at børnene kan holde fri når skoledagen slutter. 

Børnene har behov for at holde fri efter en struktureret skoledag og tage hul på fritidens aktiviteter. Derfor har vi 

ikke oprettet et fast tilrettelagt tilbud om lektiestøtte. Er der børn der gerne vil lave sine lektier, er der mulighed 

for at sætte sig i rolige omgivelser og arbejde. Vi støtter børnene, der kan søge hjælp hvis de får behov og ikke 

selv kan komme videre med opgaverne. 

Ad 3. 

Oplever vi et barn der ikke trives, bestræber vi os på at yde ekstra støtte og omsorg. 

Der kan opstå akutte problemer omkring et barn, der kræver handling her og nu. 

Et barns manglende trivsel søger vi at afdække i samarbejde med forældre og lærere og i fællesskab arbejde 

Side 107/191



med/på at vende barnets situation, evt. ved brug af LP-modellen. 

På vores personalemøder har vi et fast punkt hvor de enkelte børn drøftes. 

Den daglige kontakt med forældrene er meget vigtig, det giver et bredere indblik og kendskab til barnet. 

Vi deltager i det tværfaglige samarbejde med psykologer og andre fag personer. 

Ad 4 

At børnene er ude i den friske luft hver dag. 

At børnene får sig bevæget og udfordres motorisk. 

At børnene får kendskab til sunde madvaner. 

Skolegården med forskellige smålege i klatreområdet, mooncars, cykler og boldspil. 

I skoleskoven er der bygget en pavillon hvor der er borde/bænke stillet op som bruges både af skole og SFO. 

Børnene har rig mulighed for at klatre i træer, bygge huler, lege fangelege og gå på opdagelse ved bækken. 

På de små øve baner på Stadion spilles der forskellige boldspil. 

Idrætshallen benyttes især i vinterhalvåret til forskellige boldspil og leg med redskaber. 

Ture til byens små kvarters legepladser. 

Madordning hvor børnene tilbydes lidt sundt at spise f. eks. suppe, hjemmebagt brød, frugt og grønt. 

Som en ny indendørs aktivitet har vi fået Nintendo Wii med forskellige bevægelsesspil. 

I støbeskeen er der planer om at afholde en idræts uge til september, som derefter opfølges af en ugentlig idrætsdag 

resten af året. 

Ad 5. 

At børnene oplever en hverdag hvor der er medbestemmelse og medindflydelse på deres fritid. 

At børnene oplever vekselvirkning mellem voksenstyret og selvvalgte lege og aktiviteter. 

Når børnene er samlede ved afkrydsningen når skoledagen er slut eller i spisesituationen hvor vi i fællesskab 

drøfter forslag til dagens aktiviteter/tilbud og beslutter hvad vi skal lave. Det kan også være spontant at en ide 

opstår hos barn eller voksen, som gribes og sætter noget i gang ude eller inde. 

Det giver børnene mulighed for at lære at vælge fra eller til i forhold til eget behov eller lyst, fungere i grupper, 

tage ansvar for sig selv, tage hensyn og respektere andre, spejle sig i hinanden, indgå venskaber på tværs af aldersgrupper 

og føle glæden ved at være sammen. 

Årstiderne er retningsgiver på nogle aktiviteter og traditioner: 

Fastelavnsfest fælles med skolen. 

Juleklippedagen hvor forældre er inviteret med til en fælles hyggelig oplevelse. 

Sommerudflugt til Mads By Parken ved Fredericia. 

Fritterfesten for alle børn, søskende og forældre. 

Vinter- og efterårsferie ture til f. eks. Varde Svømmehal. 

Sommerlejrtur med et par overnatninger når det er muligt. 

Ad 6. 

At give børnene en tryg overgang fra daginstitution til skole. 

At barnet kan finde sig til rette i skolemiljøet inden starten i børnehaveklassen. 

At børnene møder de store børn og lærer de nye voksne at kende. 

De ældste børn i børnehaven samles i skolegruppen og arbejder sammen fra oktober i børnehaven 

ca. et par dage om ugen. 

Forældrene inviteres til et orienterende møde med skole og SFO i november. 

Skole og SFO har møde med Børnehaven om overlevering. 

Skolegruppen og Børnehavens personale er på besøg i SFO i marts hvor børnene hentes af forældre 

Forældrene modtager skriftligt materiale med pædagogiske og praktiske overvejelser omkring opstarten i Før- 

SFO den 1. april. 

Børnehavens personale er med den første måned på skolen. 

Vi bestræber at børnehaveklasselederne er en del af personalet i skolegruppen 

Side 108/191



Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne 

Beskriv kort, hvorledes mål- og indholdsbeskrivelserne evalueres: 

Evalueringsformen er ikke besluttet. Det er besluttet, at personalet evaluerer i foråret 2011 og at skolebestyrelsen 

skriftligt orienteres. 

Senest i foråret 2012 skal mål. Og indholdsbeskrivelsen tages op til revision. 

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Hvad gør en god 

skole bedre? 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? 


med indsatsområdet? 

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet: 

JA 

NEJ 

X 

X 

Opgaven går ud på…. 

At få afklaret, hvilke forventninger forældregruppen har til skolen – og således få oparbejdet et fælles sprog 

omkring det vigtige i skolens hverdag. 

Lærerne har arbejdet med deres arbejdsmiljø sidste skoleår. 

Eleverne spørges i uge 41. 

Hvorfor ønsker vi drøftelserne lige nu? 

Vi har udarbejdet nogle gensidige forventninger til elever – til forældre og til lærere. De er over 10 år gamle, og 

kunne godt trænge til at blive set på igen. 

Politiske drøftelser omkring skolerenovering- eller skolebyggeri. Nye tanker kunne være vigtige at få indarbejdet 

i nye faciliteter. 

Hvad er målet med opgaven? 

At få skabt en viden og en bevidsthed om, hvad forældrene lægger vægt på vedrørende deres børns skolegang. 

At få synliggjort forventningerne til skolen. 

Handleplaner 

Der inviteres til en debataften for forældrerådsmedlemmer i oktober måned med fokus på, hvad forældre forventer 

af skolen i forhold til elevernes undervisning, oplevelser, trivsel og socialisering i løbet af et skoleforløb. 

Evaluering 

Aftenen gav skolebestyrelsen input til at se på revidering af skolens målsætning, principper mv. 

Forældrerådsmedlemmerne gav endvidere udtryk for et ønske om regelmæssige debataftener, hvilket bestyrelsen 

har lugt op på i maj måned 2010. 

Side 109/191



Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Projektuge: Din 

drømmeby 


Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? 


med indsatsområdet? 

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet: 

JA 

NEJ 

X 

X 

Efter opfordring fra landsbyrådet arrangerede Sdr. Omme skole en projektuge ud fra temaet ”Din drømmeby”. 

Landsbyrådet kom med opfordringen, fordi det var deres erfaring, at de fremmødte på borgermøder ofte har 

passeret de 50. Derfor ønskede Landsbyrådet at få de unge i tale. 

Arbejdet gik ud på, at eleverne i grupper på tvært af alle aldre arbejdede med projekter omkring, hvordan de 

forestillede sig, at Sdr. Omme by og Sdr. Omme skole skulle udvikle sig. Eleverne arbejdede særdeles engageret 

med emnerne. Der blev forslået modeller til forretninger i byen, forslag til nye virksomheder, mens en gruppe 

udarbejdede en model til den nye skole. 

Ugen sluttedes af med forældrearrangement, hvor der var mulighed for at se alle projekterne. 

Sideløbende fulgte Landsbyrådet arbejdet og fik en række interessante ideer med til deres videre arbejde med at 

opstille handleplaner for byens udvikling. 

Landsbyrådet udarbejdede efterfølgende en pjece omkring projektugen. Her skrives blandt andet: 

”Forslagene blev kogt ned til 7 værksteder, som eleverne på tværs af klasser og årgange arbejdede med i uge 

41. Der var således store og små elever, der arbejdede sammen på værkstederne. 

Det var helt unikt at opleve, hvordan dette samarbejde fungerede. 

De små elever nød tydeligvis samværet med de store og prøvede at leve op til dem. 

Omvendt viste de store elever et betydeligt ansvar for de små, og det var tydeligt, at de følte ansvar for de produkter, 

som værkstedet skulle stå inde for.” 

Samme evaluering kan i øvrigt læses i skolens udviklingsplan fra august 2010 kapitel 4 afsnit 4. 

Side 110/191

PÃ¦dagogiske processer Sdr. Omme Skole - Billund Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?