Entrepreneuriel Kognition - Aarhus Universitet

Entrepreneuriel Kognition
En teoretisk integration af kognitive processer med den entrepreneurielle proces
Entrepreneurial Cognition
A theoretical integration of cognitive processes with the entrepreneurial proces
Fagområde: Marketing, Entrepreneurship & Innovation
Navn: Kimm Gullev
Årskort nummer: 20032501
Vejleder: Claus Thrane
Afdeling: Institut for økonomi & ledelse, Aarhus Universitet
Afleveringsdato: 4. januar 2010
Må offentliggøres

Abstract
This thesis will examine and present a framework on how cognitive processes can be understood in
an entrepreneurial process. It is an interessting research area, because an entrepreneurial cognitive
approach is concerned with how entrepreneurs think and especially with how entrepreneurs sees
and acts upon opportunities. How entrepreneurs sees and acts upon opportunities can be related to a
widely accepted definition of entrepreneurship, which has been introduced by Shane &
Venkataraman. This definition suggest that entrepreneurship can be understood as a nexus
involving lucrative opportunities and enterprising individuals and can be seen as a process where
entrepreneurs go through an discovery-stage, an evaluation-stage and an exploitation-stage, when
they carry out an opportunity. This way of defining entrepreneurship seems to be inspired in large
by Kirzner and the cognitive psychology.
Since this definition is wiedely accepted, and it is inspired by the cognitive psychology, it is
necessary to understand the cognitive perspective in this particular definition. Hereunder to examine
and present an in-depth cognitive framework involving how cognitive processes can be understood
in each of the above mentioned stages in the entrepreneurial process.
By understanding this subject area this paper could contribute to clerify which cognitive processes
entrepreneurs uses when they discover, evaluates and acts upon opportunities.
This thesis will first introduce how the cognitive psycology can be perceived and understood. The
purpose of this introduction is to give a short overview of some cognitve concepts i.e how
perception and how cognitive schemas can be understood. This is mainly done to enhance the
understanding for the cognitve perspective of entrepreneurial cognition and how Kirzners
entrepreneurial ideology can be related to the cognition tradition.
Secondly the concept of the entrepreneur is examined. The theoretical approach is primerely
focused on how entrepreneurship can be understood from an individual-oriented point of view, by
looking into the different roles an entrepreneur can play in an economic context. This leads to
Shane & Venkataramans definition of the individual-opportunity nexus and the entrepreneurial
proces. The defintion is then unfolded and the inspiration from Kirzner and the cognitive tradition

in this definition is displayed. This enhances and legitimizes why entrepreneurial thinking and
cognitve processes are interessting objects of investigation in the entrepreneurial proces.
This leads to the presentation of the two cognitive research areas, entrepreneurial perceived
connections and alertness theory and entrepreneuriel heuristics-based logic. Cognitive processes
underlying these two research areas are investigated. The cognitive focus is mainly placed on how
entrepreneurs identify opportunies and how entrepreneurs decides to carry out opportunities.
Later the presented cognitive processes is discussed and integrated with the entrepreneurial proces.
A framework unfolds and thus answers the thesis main research question. The frameworks aspects
and perspectives are pointed out and discussed, which leads to some interesting results regarding
certain theoretical limitations and issues when dealing with integreting entrepreneurship and
cognitive processes.

Forord
Jeg har igennem min studie tid på økonomi tilegnet mig viden omkring centrale emner såsom
marketing, innovation, entrepreneurship, organisation, og ledelse. Det er dog især det
organisatoriske og det entrepreneurielle aspekt, som jeg har fundet mest interessant. I mine
bestræbelser på at opnå viden omkring disse to ovenstående emner på økonomistudiet, faldt det mig
meget naturligt at tage mit sidefag i psykologi. Her har jeg fået suppleret min viden med generel
psykologisk teori, hvor mit fokus især har været møntet på psykologiske emner, såsom kognition,
motiver og behov. Sideløbende med min uddannelse på Århus Universitet, er min helt store
interesse at spille musik. At være udøvende musiker har mange lighedspunkter med feltet
entrepreneurship. Her tænker jeg bl.a. på det kreative potentiale der kan udfoldes, ved at skabe og
skrive musik.
Som læseren kan se, drejer både min uddannelse og mine interesser sig meget omkring begrebet
entrepreneurship og herunder de psykologiske aspekter ved dette. Jeg har derfor valgt at udfordre
begrebet entrepreneurship, udfra en økonomisk og psykologisk kognitiv betragtning. Det har derfor
været et meget naturligt opgavevalg og en oplagt fordybelsesproces. Kombineret med allerede
tillært og ny viden omkring emnet er mit personlige formål at opnå en integreret forståelse for og en
dybere teoretisk indsigt i opgavens genstandsfelt.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Forord
Kapitel 1. Indledning s. 1
1.1 Problemformulering…………………………………………………………………………...s. 2
1.2 Problemindkredsning………………………………………………………………………….s. 2
1.3 Metodeform og valg af litteratur………………………………………………………………s. 3
1.4 Afgrænsning…………………………………………………………………………………...s. 4
1.5 Læsevejledning………………………………………………………………………………...s. 5
1.6 Videnskabsteoretiske overvejelser…………………………………………………………….s. 5
1.7 Opgavens opbygning og disposition…………………………………………………………..s. 7
Kapitel 2. Den Kognitive Tradition s. 9
2.1 Hvordan kan kognition forstås?……………………………………………………………….s. 9
2.2 Perception…………………………………………………………………………………….s. 11
2.3 Kognitive skemaer……………………………………………………………………………s. 12
2.4 Kategorisering………………………………………………………………………………..s. 13
2.5 Kapitel afrunding……………………………………………………………………………..s. 13
2.6 Oversigt i tabelform over de behandlede teoretiske bidrag til kognition…………………….s. 13
Kapitel 3. Entrepreneurship s. 14
3.1 Entrepreneurship i et teorihistorisk perspektiv……………………………………………….s. 15
3.2 Entrepreneurship på individniveau…………………………………………………………...s. 15
3.3 Entrepreneuren som risikotager………………………………………………………………s. 16
3.4 Knight………………………………………………………………………………………...s. 16
3.5 Entrepreneuren som ressourcefordeler……………………………………………………….s. 17
3.6 Entrepreneuren set ud fra personlighedstræk…………………………………………………s. 17
3.7 Entrepreneurship, som noget der sker i nye virksomheder…………………………………...s. 18
3.8 Østrigerskolen………………………………………………………………………………...s. 18
3.9 Schumpeter…………………………………………………………………………………...s. 19
3.10 Kirzner………………………………………………………………………………………s. 19

3.11 Inspirationen fra den kognitive tradition i Kirzners forståelse………………………………s.20
3.12 Perspektiverende opsummering……………………………………………………………..s. 21
3.13 Oversigt i tabelform over de behandlede teoretiske bidrag til entrepreneurship……………s. 22
3.14 Kanonisering af Entrepreneurship begrebet…………………………………………………s. 23
3.15 The individual-opportunity nexus...........................................................................................s. 23
3.16 På vej mod en procesforståelse……………………………………………………………...s. 24
3.17 Hvordan opstår muligheder?………………………………………………………………...s. 24
3.18 Opdagelsen af entrepreneurielle muligheder………………………………………………..s. 25
- Information……………………………………………………………………………….s. 26
- Kognition…………………………………………………………………………………s. 26
3.19 Evalueringen af entrepreneurielle muligheder………………………………………………s. 27
3.20 Udnyttelsen af entrepreneurielle muligheder………………………………………………..s. 27
3.21 Udfoldelse af Shane & Venkataraman………………………………………………………s. 28
3.22 Den entrepreneurielle proces………………………………………………………………..s. 28
3.23 Shane & Venkataraman vs. Kirzner og den kognitive tradition…………………………….s. 29
3.24 Opsummering og afrunding af kapitlet……………………………………………………...s. 30
Kapitel 4. Den kognitive tilgang til entrepreneurship s. 32
4.1 En forståelsesramme for en kognitiv tilgang til entrepreneurship…………………………....s. 33
4.2 Den kognitive tilgang til entrepreneurship i modelform……………………………………...s. 34
4.3 Entrepreneurial perceived connections and alertness theory....................................................s. 34
4.4 Pattern recognition……………………………………………………………………………s. 35
4.5 Prototype models……………………………………………………………………………..s. 36
4.6 Exemplar models……………………………………………………………………………..s. 36
4.7 Ovenstående processer skitseret i modelform………………………………………………...s. 38
4.8 Alertness, igennem kreative kognitive processer……………………………………………..s. 38
4.9 Conceptual combination...........................................................................................................s. 39
4.10 Analogical reasoning and other processes..............................................................................s. 40
4.11 Abstraction, problem formulation, and originality.................................................................s. 40
4.12 Ovenstående processer skitseret i modelform……………………………………………….s. 41
4.13 Entrepreneuriel heuristics-based logic....................................................................................s. 41
4.14 Counterfactual thinking..........................................................................................................s. 42

4.15 Affect infusion........................................................................................................................s. 43
4.16 Attributional styles…………………………………………………………………………..s. 44
4.17 Planning fallacy……………………………………………………………………………..s. 45
4.18 Escalation of commitment & Self-justification……………………………………………..s. 45
4.19 Ovenstående processer skitseret i modelform.........................................................................s. 46
4.20 Reference dependence & Staus quo bias................................................................................s. 46
4.21 Representatives.......................................................................................................................s. 48
4.22 Overconfidence.......................................................................................................................s. 48
4.23 Illusion of control……………………………………………………………………………s. 49
4.24 Ovenstående processer skitseret i modelform……………………………………………….s. 49
4.25 Opsummering………………………………………………………………………………..s. 50
4.26 Kapitel afrunding……………………………………………………………………………s. 51
Kapitel 5. Integreringen af kognitive processer med
den entrepreneurielle proces s. 53
5.1 Kognitiv alertness teori i discovery-stadiet...............................................................................s. 54
5.2 Baron vs. Ward………………….............................................................................................s. 55
5.3 En forståelsesproblematik i den entrepreneurielle proces…………………………………….s. 56
5.4 Illustration af kognitiv alertness teori i discovery-stadiet.........................................................s. 57
5.5 Kognitiv alertness teori i evaluation-stadiet.............................................................................s. 57
5.6 Et alternativ evalueringsperspektiv…………………………………………………………...s. 58
5.7 Illustration af kognitiv alertness teori i evaluation-stadiet……………………………………s. 59
5.8 Kognitiv alertness teori i exploitation-stadiet………………………………………………...s. 59
5.9 Alertness som strategisk værktøj..............................................................................................s. 59
5.10 Illustration af kognitiv alertness teori i exploitaion-stadiet…………………………………s. 60
5.11 Integreringen af kognitiv alertness teori med den entrepreneurielle proces………………...s. 61
5.12 Kognitiv heuristic teori i discovery-stadiet.............................................................................s. 62
5.13 Counterfactual thinking som kognitiv smutvej til mulighedsidentificering………………...s. 62
5.14 Kognitive fejl og overbevisninger påvirker mulighedsidentificeringen…………………….s. 63
5.15 Illustration af kognitiv heuristic teori i discovery-stadiet.......................................................s. 64
5.16 Kognitiv heuristic teori i evaluation-stadiet…………………………………………………s. 64
5.17 Counterfactual thinking som evaleringsværktøj.....................................................................s. 64

5.18 The power of affect infusion...................................................................................................s. 65
5.19 Overbevisninger vs. erfaringer………………………………………………………………s. 65
5.20 Mulighedens værdi som kognitiv proces……………………………………………………s. 66
5.21 Illustration af kognitiv heuristic teori i evaluation-stadiet…………………………………..s. 67
5.22 Kognitiv heuristic teory i exploitation-stadiet........................................................................s. 68
5.23 Kognitive fejl ved opstart af virksomhed……………………………………………………s. 68
5.24 Illustration af kognitiv heuristic teori i exploitation-stadiet………………………..……….s. 69
5.25 Integreringen af kognitiv heuristic teori med den entrepreneurielle proces………………...s. 70
5.26 Samlet model af den entrepreneurielle proces integreret med de kognitive processer……...s. 71
5.27 Udfoldelse af integreringsmodellen…………………………………………………………s. 72
Kapitel 6. Yderligere diskussion og perspektivering s. 75
6.1 Entrepreneurial effectuation…………………………………………………………………..s. 75
6.2 Shane & Venkataraman vs. Sarasvathy……………………………………………………....s. 76
6.3 Abstraction processen tolket ud fra Shane & Venkataraman & Sarasvarthy………………...s. 77
6.4 *Abstraction processen set ud fra to syn……………………………………………………...s. 79
6.5 Afsluttende kommentar……………………………………………………………………….s. 80
Kapitel 7. Konklusion s. 82
Litteraturliste s. 86
Antal anslag: 194494, svarende til 77,8 normalsider

Kapitel 1. Indledning
Denne afhandling handler om, hvordan entrepreneuriel kognition kan forstås i en entrepreneuriel
proces. En kognitiv tilgang til entrepreneurship er interessant at undersøge, idet denne tilgang
fokuserer på, hvordan entrepreneurer tænker, når de identificerer og fører muligheder ud i livet.
Den kognitive tilgang til entrepreneurship er en forholdsvis ny tilgang til at forklare og forstå
entrepreneurship-begrebet (Mitchell et al. 2007). Tidligere er entrepreneurship-feltet blevet
defineret ud fra lang række forskellige perspektiver. Eksempelvis mente McClelland (1961), at man
kan definere en entrepreneur ud fra personlighedstræk. Dette synspunkt er blevet kritiseret af bl.a.
Gartner (1988), der argumenterede for, at entrepreneurship er noget, der kun finder sted i opstarten
af nye virksomheder. Problemet med disse tidligere definitioner er, at de modarbejder hinanden, og
derfor kan det være svært at udlede, hvad man egentlig bør forstå og beskrive, når der redegøres,
diskuteres og forskes i og omkring entrepreneurship.
I år 2000 synes denne uklarhed dog at fortage sig. Flere forskere har nu rettet opmærksomheden
imod mulighedsidentifikation og den individuelle person som centrale aspekter i entrepreneurship.
Specielt har Shane & Venkataramans (2000) ontologi vist sig at skabe mere klarhed over hvilken
status, entrepreneurship bør have, da deres definition har opnået kanoniseret status og en bred
accept som et forskningsmæssig udgangspunkt. Denne definition virker desuden til at være
inspireret af Kirzners (1973) alertness ontologi, der desuden virker til at være inspireret af den
kognitive psykologi. Det kognitive element kan derfor siges at være et ganske relevant og centralt
område i Shane & Venkataramans (2000) ontologi. Shane & Venkataraman (2000) argumenterer til
dels for, at der eksisterer et kognitivt element i deres definition. Men problemet er i høj grad, at det
virker vanskeligt at udlede, hvorhenne og hvordan dette kognitive perspektiv præcist forekommer.
Det synes derfor nødvendigt at få uddybet dette kognitive perspektiv, og undersøge hvilke kognitive
processer der eksisterer i Shane & Venkataramans (2000) procesorienterede definition. For at opnå
en dybere integrering af de kognitive processer og entrepreneurship er det nødvendigt at se på,
hvordan information knytter sig til individets niveau, eller sagt på en anden måde, hvordan
entrepreneuren perciperer, bearbejder, fortolker og handler ud fra information.
1

Det interessante bliver at få belyst, hvilke underliggende kognitive processer der eksisterer, og som
der kan tænkes at opstå i den entrepreneurielle proces, og nærværende afhandlings undersøgelse af
dette felt tager derfor sit udgangspunkt i nedenstående problemformulering.
1.1 Problemformulering
”Ud fra en økonomisk og en psykologisk tilgang til feltet entrepreneurship er formålet med denne
opgave, at undersøge og give en integreret forståelsesramme for, hvordan kognitive processer
optræder, når man definerer entrepreneurship som en proces”.
1.2 Problemindkredsning
Dette spørgsmål vil søges forklaret ved at klarlægge følgende underspørgsmål:
1. Hvad er en entrepreneuriel proces?
2. Hvilke kognitive processer kan tænkes at optræde i denne entrepreneurielle proces?
3. Hvad kan denne integrerings- og forståelsesramme uddybende forklare i forhold til at forstå
en entrepreneuriel tænkning.
Jeg har valgt at besvare ovenstående ved at tage udgangspunkt i Shane & Venkataramans (2000)
definition af entrepreneurship og deres forståelse af den entrepreneurielle proces. Denne tilgang
virker som en naturlig indledningsvis vinkel for afhandlingens problemstilling, idet definitionen har
opnået kanoniseret status og dermed accept som en overordnet definition af feltet. Dog har denne
tilgang en anden indbydende vinkel til problemstillingen, idet definitionen omhandler et neksus, der
inkluderer de to fænomener; entrepreneurielle muligheder og entrepreneurielle individer. Denne
tilgang virker til at være inspireret af Kirzner (1973) og derfor ligeledes af den kognitive tradition. I
Kirzners (1973) forståelse kan entrepreneurship nemlig forstås at indeholde et autonomt individ, der
opnår en entrepreneuriel alertness omkring at starte en søgen efter muligheder, som allerede
eksisterer i et marked (Blenker & Thrane-Jensen, 2007). Dette i sig selv berettiger definitionen som
et forskningsmæssigt udgangspunkt for, hvordan en kognitiv tilgang kan forstås i definitionen.
Yderligere kan den forskningsmæssige undersøgelse berettiges, idet definitionen uddybes til at
indeholde følgende forskningsmæssige spørgsmål:
1) Hvorfor, hvornår og hvordan opstår muligheder?
2

2) Hvorfor, hvornår og hvordan opdager, evaluerer og udnytter individer muligheder?
Disse spørgsmål argumenterer i virkeligheden for, at man skal se og definere entrepreneurship som
en proces, der indeholder tre stadier, nemlig et opdagelses-stadie, evaluerings-stadie og et
udnyttelses-stadie. Shane & Venkataraman (2000) mener, at dette framework og disse stadier kan
ses som et udgangspunkt for at undersøge relevante forskningsmæssige spørgsmål.
Derfor er dette perspektiv en oplagt mulighed til at forstå, hvilke kognitive processer som eksisterer
i disse stadier. I bestræbelserne på at forklare dette vil jeg tage udgangspunkt i den allerede
eksisterende viden omkring kognitive processer og den kognitive tilgang til entrepreneurship. Målet
er at få klargjort, hvilke kognitive processer der eksisterer, og hvordan disse kan forstås, når man
integrerer disse i de tre stadier af den entrepreneurielle proces. Dette vil resultere i en uddybet
forståelsesramme for, hvordan en kognitiv tilgang til entrepreneurship kan forstås i den
entrepreneurielle proces.
Denne udviklede forståelsesramme kan tænkes at bidrage til at forklare, at kognitive processer
inden for entrepreneurship kan tillæres, og dette argumenterer for og legitimere mere undervisning
inden for fagområdet for herigennem at kunne skabe og motivere flere entrepreneurer. Dette
synspunkt er ligeledes et bidrag til den klassiske diskussion om hvorvidt, at entrepreneurship er
noget medfødt, eller om det kan tillæres.
Kort og godt vil den samlede integreringsmodel bevidstgøre læseren og entrepreneuren om nogle af
de kognitive processer, der finder sted i den entrepreneurielle proces. Denne forståelsesramme vil
uddybe den kognitive tilgang til entrepreneurship og forhåbentlig skabe fremtidig debat og nye
forskningsmæssige perspektiver.
1.3 Metodeform og valg af litteratur
Denne afhandlings metodeform har karakter af at være rent teoretisk. Teoretisk forstået på den
måde, at der præsenteres en selektion af teori, som særligt knytter sig til opgavens problemstilling.
Idet opgaven er en sammensætning af de samfundsvidenskabelige studier økonomi og psykologi,
har det været et naturligt valg ikke at anskue entrepreneurship ud fra en traditionel økonomisk
teoretisering. Derfor er den valgte entrepreneurships økonomiske litteratur primært valgt ud fra
3

kriterier, der sætter det entrepreneurielle individ i fokus. Selektionen er primært baseret på den
eksisterende litteratur inden for forskningen omkring den kognitive tilgang til entrepreneurship. Det
centrale i selektionen er, at der foretages en analyse af udvalgte artikler. Dette gøres for at pointere
de forskellige bidrag til den kognitive tilgang til entrepreneurship og for at pointere processernes
forskellighed, og hvordan de indbyrdes varierer sammen.
Igennem præsentationen og analysen af de udvalgte teorier, er det afhandlingens mål at sætte fokus
på de muligheder og begrænsninger som et kognitivt procesorienteret perspektiv har at tilbyde den
entrepreneurielle tænkning. Afhandling har dermed ikke til formål at udtrykke et endegyldigt
videnskabeligt svar omkring kognitive processer i entrepreneurship, dertil kræves der mere
forskning, men at foretage nogle indledende studier i et relativt uudforsket teoretisk territorium.
1.4 Afgrænsning
Meget af forskningen omkring entrepreneurship er centreret omkring forskellige tilgange til at
forstå muligheder og individet. Det gennemgående ved afhandlingens problemindkredsning er
ligeledes disse to begreber. Opgavens centrale fokus er på entrepreneurens tænkning, hvilket reelt er
individ-siden af Shane & Venkataramans (2000) definition. Derfor afgrænser jeg mig fra at
beskæftige mig dybdegående med fænomenet muligheder. Desuden afgrænser jeg mig fra at gå i
dybden med andre forståelser af entrepreneurielle processer end den som træder frem hos Shane &
Venkataramans. Grundet opgavens omfang er der ligeledes fravalgt et dybdegående sociologisk
perspektiv. Et sociologisk perspektiv kunne med rette uddybe en socialkonstruktivistisk tilgang til
entrepreneurship, og perspektivet benævnes, men behandles kun i et relativt omfang.
Afhandlingen fokuserer især på de forudsætninger, der er til stede, når et individ opdager og
evaluerer muligheder. Fokus er dog skærpet til ikke at indeholde, hvordan individet udfører sin
forretningsplan, altså hvordan iværksættere udnytter muligheder. Dette gøres ud fra de antagne
forhold, at rollen entrepreneur ofte skifter til rollen leder, når muligheder forsøges at udnyttes.
Kognitive processer som overlapper imellem de to roller bliver fremhævet, og det eksemplificeres,
og diskuteres, hvordan og hvorfor dette kan være tilfældet. I kognitionsafsnittet har en selektiv
kritisk stillingstagen været nødvendig, idet forskningen omkring den menneskelige kognition
indeholder utrolig mange elementer. Derfor afgrænses der for en total redegørelse af
kognitionspsykologien, idet det er uden for opgavens formål. Fokus skærpes på de teorier, der kan
4

idrage til bedre at forstå, hvad kognition indeholder og senere hen til bedre at forstå den kognitive
tilgang til entrepreneurship.
1.5 Læsevejledning
Da entreprenør begrebet stadigvæk bruges i sin oprindelige betydning vil den udenlandske
stavemåde; entrepreneur, blive benyttet om iværksætteren igennem hele opgaven. Jeg har derudover
valgt at benytte mig af de engelske betegnelser for afhandlingens nævnte begreber. Dette er gjort da
oversættelsen i mange tilfælde ikke dækker over den konkrete betydning for ordenes mening.
Engelske ord og begreber vil desuden være kursiverede igennem hele opgaven. Hvert kapitel starter
med en kort introduktion til kapitlet, ligesom det også er et gennemgående forhold, at kapitlet
afsluttes med en kort delkonklusion eller opsummering.
1.6 Videnskabsteoretiske overvejelser
En kognitiv tilgang til entrepreneurship virker umiddelbart til at være et yderst interessant
forskningsområde, da det er en unik sammenstilling af to forskellige fagområder, og en forholdsvis
ny tilgang til entrepreneurship. Dog bliver man nødt til at forholde sig til de problematikker og
teoretiske overvejelser, der kan opstå, når man vælger at integrere to forskellige undergrene af
samfundsvidenskabelige studier med hinanden.
Før denne opgaves teoretisering finder sted, vil der derfor blive anskueliggjort og opstillet nogle
kritiske videnskabelige overvejelser. Disse overvejelser er gjort ud fra den tankegang, at et
forholdsvis nyt felt skal kunne differentiere sig fra dets hoveddiscipliner. Disse overvejelser vil
desuden lede hen til en begyndende legitimisering af opgavens hovedformål.
Den kognitive tilgang til entrepreneurship er en forholdsvis moderne tilgang, hvorved man kan
forklare og forstå entrepreneurship (Mitchell et al. 2007) og er et skift i fokus tilbage på individet.
Fokus er bl.a. flyttet fra at klassificere personlighedsdimensioner til i stedet at søge at forklare og
skabe forståelse for entrepreneurens mentale og kognitive processer – altså hvordan denne tænker,
og hvordan denne tænkning kan skabe en entrepreneuriel adfærd.
Nøjagtig som forskningsmæssige grene har måtte differentiere sig fra hinanden tidligere, må en
kognitiv tilgang til entrepreneurship ligeledes finde et selvstændigt ståsted som forskningsdomæne.
5

Dette kan umiddelbart virke problematisk, idet den kognitive tilgang til entrepreneurship i høj grad
bygger sine hypoteser og resultater på forskning hentet fra kognitionspsykologien. Mitchell et al.
(2007) påpeger dog, at den kognitive tilgang til entrepreneurship ikke behøver at ses som værende
en undergren til f.eks. kognitionspsykologien. Feltet kan legitimeres som et selvstændigt
forskningsdomæne ved, at det udvikler sine egne forskningsspørgsmål med udgangspunkt i
entrepreneurship-forskningen. I særdeleshed er det centrale forskningsspørgsmål i en kognitiv
tilgang til entrepreneurship:
“How do entrepreneurs think?” (Mitchell et al. 2007, s.5).
Det er meningen, at dette spørgsmål kan udvikles og opdeles i samspil med den eksisterende
forskning fra kognitionspsykologien. Forskningsspørgsmålet differentierer sig fra den kognitive
psykologi, idet det ikke handler om, hvordan mennesker tænker, men skærper fokusset til, hvordan
entrepreneurer tænker. Altså kan forskningsspørgsmålet blandt andet indeholde spørgsmål omkring,
hvordan individer finder værdi og mening igennem identificering og udnyttelse af lukrative
muligheder. Sådan en grænseopdeling kan være med til at distancere domænet som selvstændigt
område og kan desuden argumentere for, hvilke teorier entrepreneurship-forskningen med fordel
kan bruge fra kognitionsforskningen.
6

1.7 Afhandlingens opbygning og disposition
(Figur 1: Visuel udformning af afhandlingens opbygning)
Kapitel 1 har indledningsvis præsenteret afhandlingens genstandsfelt, forskningsmæssige
spørgsmål, generelle formalia og videnskabelige overvejelser.
Kapitel 2 vil introducere genstandsfeltets første delelement, den kognitive psykologi. Formålet med
denne introduktion er at klarlægge hvordan kognition kan forstås og hvilke begreber der kan
forbindes med kognition. Der er kun medtaget de forståelsesformer og kognitive processer, som kan
højne forståelsen af en kognitiv tilgang til entrepreneurship. Desuden vil en forklaring af disse
7

egreber lede til, hvordan Kirzners (1973) tilgang til entrepreneurship kan siges at være inspireret af
den kognitive tradition.
I kapitel 3 vil afhandlingens andet genstandsfelt, entrepreneurship, blive præsenteret. Denne
præsentation starter med et teorihistorisk perspektiv, møntet på en individorienteret tilgang til at
forstå entrepreneurship. Forskellige definitioner vil blive præsenteret. og dette vil lede hen til Shane
& Venkataramans (2000) definition af the individual-opportunity neksus og den entrepreneurielle
proces. Herefter vil der blive uddybet, hvordan denne definition kan være inspireret af Kirzner
(1973) og derfor også den kognitive tradition. Dette vil legitimere og medføre at et dybdegående
kognitivt perspektiv i den entrepreneurielle proces kan være interessant i et forskningsøjemed.
I kapitel 4 præsenteres to udvalgte forskningsmæssige områder entrepreneurial perceived
connections and alertness theory og entrepreneuriel heuristics-based logic, inden for den kognitive
tilgang til entrepreneurship. Der præsenteres en række udvalgte kognitive processer inden for disse
forskningsområder, og der forklares, hvordan disse påvirker entrepreneurer, når de identificerer
muligheder og i deres beslutningstagen.
I kapitel 5 finder udførelsen af afhandlingens centrale genstandsfelt sted, nemlig integreringen af de
kognitive processer med den entrepreneurielle proces. Der argumenteres, eksemplificeres og
diskuteres hvordan og hvorhenne det kan tænkes, at de kognitive processer kan optræde ved hvert
stadie i den entrepreneurielle proces. Dette vil resultere i en integreret forståelsesmodel, og dens
aspekter og perspektiver vil blive pointeret og diskuteret.
I kapitel 6 vil den udviklede integreringsmodels resultater ligge op til en yderligere diskussion, idet
integreringsmodellen afslører mærkbare resultater, der kan være relevante at diskutere yderligere.
I kapitel 7 afsluttes afhandlingen med en konklusion af opgavens centrale aspekter.
8

Kapitel 2. Den Kognitive Tradition
I dette kapitel er formålet at introducere den kognitive tradition, og beskrive hvordan kognition kan
forstås. Fokus er på de teorier, der er gennemgående centrale for kognitionspsykologien, da disse
kan bidrage til at forstå, hvad kognition overordnet indeholder og senere hen til bedre at forstå den
kognitive tilgang til entrepreneurship. Ligeledes kan den kognitive tradition belyse, hvorfra Kirzner
(1973) har fundet inspiration til sin entrepreneruship-ontologi omkring alertness.
Først vil begrebets oprindelse blive præsenteret og hvordan dette kan forstås som en
videreudvikling af de klassiske indlæringsteorier omkring en stimuli-respons tankegang (Walker,
1984). Dernæst vil det blive forklaret, hvordan kognition kan ses som en mental
informationsbehandlingsteori (Eysenck & Keane, 2005). Dette leder hen til introduktionen omkring,
hvordan mennesket perciperer og opfatter verden. Her har jeg valgt at fokusere på to klassiske
teoretikere inden for perceptionsteori, nemlig Gibson (1966) og Neisser (1976). Dette leder hen til
en forklaring af kognitive skemaer, og her tages der udgangspunkt i Bartlett (1932). Slutteligt
videreudvikles skemabegrebet og der redegøres for, hvordan mennesker systematiserer objekter og
begreber i bestemte kategorier (Rosch 1978).
2.1 Hvordan kan kognition forstås?
Kognition kan defineres på følgende måde:
“Tanker og viden. Det bevidste eller ubevidste aspekt ved adfærd og reaktioner, som består af
opfattelse, erfaring, hukommelse, tænkning og indlæring” (Psykologi leksikon, 2005).
Kognitionspsykologien var efterkrigstidens reaktion på behaviorismen. Faktisk så var skiftet så
radikalt, at der tales om en kognitiv revolution i midten af 1950`erne. Det var således et opgør mod,
at menneskelig adfærd kunne bestemmes ud fra simple iagttagelser, såsom det at blive udsat for en
9

estemt stimuli, ville resultere i en bestemt respons adfærd (S-R). Et eksempel på at bestemme
adfærd ud fra en S-R tankegang kunne være at kigge på det klassiske forsøg med Pavlovs (1927, in
Walker, 1984) hunde. Forsøgets hoveddokumentation bestod i at udsætte hunde for stimuli for
dernæst at fremtvinge en respons. Dette skete i form af at benytte en ringende klokke, som stimulus,
når hundene skulle have mad. Derefter blev det muligt at fremtvinge en respons, idet hundene
savlede, når de hørte klokken. Disse hunde forbandt altså lyden af en klokke med det at få mad,
også kendt under begrebet klassisk betingning (Walker, 1984).
I stedet for denne umiddelbart observerbare og primitive indlæringsadfærd, retter den kognitive
tradition fokus imod, at man bliver nødt til at sætte bevidstheden i centrum, altså hvordan viden
skabes, tilegnes og anvendes (Christensen, 2005). På denne baggrund ønsker man at sætte
organismen O, ind i S-R tankegangen, således at det bliver til en S-O-R tankegang. Forskning
skulle derfor rettes imod, hvad der sker inde i denne organisme. Dette argument var et stærkt opgør
imod den behavioristiske tankegang, og imod at mennesker blot forstås som ”tomme tavler”. Den
”sorte boks”, som O-et repræsenterer, ville altså indeholde information og en forståelse omkring,
hvordan mennesket tænker, husker, perciperer, lærer, hvad tankerne indeholder, sproget og de
begreber og kategorier, som vi forstår verden ud fra (Walker, 1984).
En traditionel tilgang til at forstå kognition er, at det kan forstås som mental
informationsbehandling. Tilgangen benytter sig af en computermetafor og er derfor et passivt og
mekanisk menneskesyn. Det vil sige, at virkeligheden kun erkendes indirekte, fordi individet drager
sine slutninger ved at kombinere sanseindtryk med sin viden (Eysenck & Keane, 2005). Billedet af
virkeligheden bliver på denne måde konstrueret, og målet er at finde ud af, hvordan hvert enkelt
individ konstruerer verden. Et mere nutidigt syn på informationsbearbejdning ser på individet som
værende et intentionelt og autonomt væsen. Sindet interagerer med verden, hvor det fungerer som et
bearbejdningssystem, hvis funktion er at omsætte symboler, som bliver bearbejdet og kan blive
omdannet til andre symboler. Symboler skal her forstås som forskellige spor og mønstre, der
opbevares i ens langtidshukommelse og som peger hen imod strukturer i den ydre verden (Eysenck
& Keane, 2005).
10

Nedenfor vil der nu blive præsenteret en række kognitive begreber, der kan uddybe, hvad mental
informationsbehandling indeholder. Disse begreber vil konkretisere, hvad kognition er og desuden
fungere som en trædesten til den kognitive tilgang til entrepreneurship.
2.2 Perception
Perception kan overordnet defineres som:
”De midler et menneske anvender, når informationer modtages via sanseorganerne og
transformeres om til oplevelser af objekter, situationer, lyde, smag, osv.” (Eysenck & Keane, 2005).
Gibson (1966) argumenterer for, at perception består af en aktiv opsamling af information, hvor
man må erkende verden, som den er, da det er her perceptuelle systemer udvikles. Mennesket er i
denne forstand aktivt i sine omgivelser, og mødet med omgivelserne foregår ikke igennem
sansningen, men forekommer igennem aktivitet. Det indgår i en resonans med verden og derved kan
der opsamles invarianser, der kan sammensættes, så dette kan gøre gavn for mennesket. Denne
aktive opsamling gør altså, at mennesket selekterer information, der har særlig relevans og
betydning for mennesket.
Neisser (1976) mener, til forskel fra Gibsons (1966) tilgang, at denne fratager den mentale aktivitet
i perception. Sagt på en anden måde, den perciperendes eksisterende bidrag medtages ikke.
Neisser definerer perception som:
”Perception handler om, hvordan verden virkelig ser ud og hvordan man tilpasser sig den”
(Neisser, 1976).
Med dette menes at mennesket har mulighed for at genkalde tidligere informationer og på denne
måde sammensætte og tilpasse denne med ny viden. Dette kan lade sig gøre, idet mennesker er
udstyret med bestemte strukturer, også kaldet kognitive skemaer.
2.3 Kognitive skemaer
Bartlett (1932) fremsætter en teori omkring kognitive skemaer, hvori hukommelse kan ses som en
rekonstruktion af fortiden ud fra en persons kognitive skema. Han definerer skema som:
11

”En aktiv organisation af tidligere reaktioner, oplevelser eller erfaringer” (Bartlett, 1932).
Den individuelles fortid genskabes dermed med udgangspunkt i nutidens almene viden.
Genkaldelse af historier formes ligeledes af et sådan skema. Man udvælger forskellige dele eller
aspekter af en situation eller en tekst, og organiserer og gengiver disse forskelligt, alt efter ens
tidligere erfaring eller aktuelle tilstand. Hukommelse determineres derfor af fortiden, og
determination via skemaer er derfor den mest grundlæggende måde, hvorpå vi kan blive påvirket af
reaktioner og oplevelser fra fortiden. Skemaer er personlige og følelsesmæssige og de har ofte et
subjektivt motivationsaspekt (Bartlett, 1932). Følgende kan være eksempler på skemaer:
- Kognitive kort - kort over bestemte steder eller ruter.
- Skema for persontyper - stereotyper.
- Scripts - skemaer for kendte situationer eller handlingsforløb.
Neisser (1976) brugte Bartletts (1932) skemabegreb til at forklare det mentale perspektiv i
perception. Skemaer gør nemlig én i stand til, at nye perceptioner kan sammensættes med tidligere
perciperede situationer, og dette muliggør nye perciperede sammensætninger ud fra tidligere. Han
introducerer ligeledes et tidsbegreb, der giver plads til den perciperendes anticipatoriske
skemabidrag. Dette skal forstås at det, som konstrueres er forventningerne af bestemte stimuli, og
disse forventninger styrer så udforskningen af disse. Disse forventningsskemaer fungerer som
planer for handling og parathed for bestemte stimulus.
Skemaer kan ligeledes udvikles, når information bliver opsamlet. Dette kan betyde, at de med tiden
bliver selvkorrigerende og bedre til at opsamle information. Skemaer er på samme tid forbindelsen
mellem fortid og nutid, idet erfaringer indgår i en perceptuel cyklus og har indflydelse på vores
adfærd, og hvad vi samler op. De kan derfor forklare, hvorfor vi ikke lægger mærke til de samme
ting ved et objekt, idet vi har forskellige forventningsskemaer og muligvis allerede har perciperet
objektet tidligere. Neisser (1976) integrerer desuden Gibsons (1966) tilgang ved at sætte
lighedstegn mellem perception og opmærksomhed, så vi selv aktivt selekterer, hvad der perciperes.
Dog indfører Neisser begrebet preattentive processer, som henviser til, at vi har nogle medfødte
skemaer til at opfange bestemte stimulus, som har betydning for ens art.
12

2.4 Kategorisering
Rosch (1978) videreudviklede skemabegrebet til at indeholde, hvordan mennesker systematiserer
objekter og begreber i bestemte kategorier. Det er muligt at kategorisere, idet verden ofte
præsenterer information i struktureret form. Information i struktureret form er viden omkring et
koncepts forståelsesform som deles af alle menneskers overbevisninger (Nelson, 1974). Altså
hvordan eksempelvis konceptet ”hammer” kan kategoriseres som et værktøj. Mennesker
kategoriserer, idet der ønskes maksimal information fra omgivelserne, men med mindst mulig
kognitiv anstrengelse. Da mennesket desværre ikke besidder uendelige mængder af kognitiv energi,
bliver det nemlig nødt til at økonomisere. Dette gøres for at frigive kognitiv energi til andre formål,
og derfor deles verden op i kategorier.
2.5 Kapitel afrunding
Hermed ender introduktionen til den kognitive psykologi. I ovenstående kapitel er der kort blevet
redegjort for, hvordan kognition kan forstås. De medtagende elementer og begreber fra den
kognitive tradition er bevidst selekteret på baggrund af at opnå en integreret forståelsesform for,
hvordan kognition kan forstås, når dette senere integreres med feltet entrepreneurship. Desuden er
dette kapitel interessant i den forstand, at den kognitive tradition kan være med til at få synliggjort
hvordan især Gibsons (1966) og Neissers (1976) perceptionsforklaringer kan ses som grundstenene
for Kirzners (1973) tilgang til entrepreneurship. Før denne belysning vil indtræde, er det blevet tid
til at få forklaret hvad entrepreneurship er, og hvordan dette kan forstås.
2.6 Oversigt i tabelform over de behandlede teoretiske bidrag til kognition
13

Kapitel 3. Entrepreneurship
Formålet med dette kapitel er at give et teorihistorisk indblik i, hvordan entrepreneurship kan
forstås. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i forskellige tilgange og definitioner på
entrepreneurship, herunder især møntet på hvilke økonomiske roller en entrepreneur primært
påtager sig, såsom at være risikobærer (Cantillion, 1755 in Glancy & McQuaid 2000, Knight,
1921). Desuden præsenteres der en tilgang til, hvordan man kan definere entrepreneuren ud fra
personlighedstræk (McClelland, 1961). Forståelsen for begrebet udvikles herefter til en mere
procesorienteret tilgang. Dette gøres ud fra Gartners (1988) argumentation om, at entrepreneurship
er noget, der kun sker i opstarten af nye virksomheder. Derefter præsenteres de to centrale
grundideologier fra østrigerskolen, henholdsvis Schumpeters (1934) creative destruction proces og
Kirzners (1973) alertness ideologi. Disse to teoretikeres bidrag betragtes som værende helt centrale
for at forstå entrepreneurship og som kimen til den moderne forståelse af entrepreneurship. Ved
Kirzners (1973) ideologi vil inspirationen til den kognitive tradition desuden skinne igennem.
De teoretiske forskelligheder og uenigheder, der vil blive præsenteret, vil desuden lede hen til en
forholdsvis ny definition af entrepreneurship, præsenteret af Shane & Venkataraman (2000). Denne
definition omhandler, hvordan begrebet tager sig ud i en mere overordnet og moderne
forståelsesramme. Her argumenteres der for, hvordan man kan forstå entrepreneurship som værende
et sammenspil mellem individ og mulighed, og hvordan dette resulterer i en proces-orienteret
tilgang til entrepreneurship.
Meningen med gennemgangen er altså at synliggøre forståelsen af de forskellige teoretikers bidrag
for at forstå entrepreneurship på et individniveau. Derudover vil denne gennemgang fungere som en
trædesten til, hvordan entrepreneurship uddybende kan forstås som en proces, og hvorfor og
hvordan en kognitiv tilgang kan legitimeres og være relevant i denne forståelse.
14

3.1 Entrepreneurship i et teorihistorisk perspektiv
Som begreb kan entrepreneurship ledes tilbage til det franske ord entreprendre, der kan forstås som
det at gøre noget, eller sætte noget i gang (Swedberg, 2002, s.15).
Begrebet er især blevet relateret til en person, der forestod sig som bygge- og anlægsarbejder.
I kraft med industrialiseringen i det 19. århundrede har begrebet dog ændret sig.
Markedsøkonomiens indtog gjorde, at en lang række af nye virksomheder så dagens lys, og dette
ændrede opfattelsen af entreprenørbegrebet til i dag, hvor det anvendes om en iværksætter eller en
innovatør (Christensen, 2005).
Teorihistorisk tager entrepreneurship udgangspunkt i nationaløkonomien og den neoklassiske
tankegang. Hjertet i den neoklassiske tankegang går især på styrelsen af den økonomiske ligevægts
forståelse. Nærmere beskrevet er det hvordan, at der inden for ethvert økonomisk system er et
ligevægtspunkt, og det er inden for dette ligevægtspunkt, at forskellige elementer kan kontrolleres
rationelt, så de ikke forårsager forstyrrelser (Glancy & McQuiad, 2000). Det var især staten som
spillede en vigtig rolle i den klassiske økonomi, da det var den, der sørgede for at udligne og
kontrollere de ubalancer i ligevægten, som eksempelvis skiftende efterspørgsel kan skabe i
markedsøkonomien.
Indtil omkring 1970 var der en tro på, at den neoklassiske økonomis syn kunne garantere en stabil
og glidende udvikling. I 1970erne og 1980erne viste denne økonomi sig dog at stå over for en del
mangler i forhold til at forklare og løse problemer på samfundsmæssig- og virksomhedsmæssig
plan. Især manglede ideen om at kunne se entrepreneuren som en vigtig vækstskabende faktor og
som katalysator af innovative tiltag i virksomheder. Dette medførte en større interesse i at kigge
bagud i tiden og finde gemte teorier frem igen (Christensen, 2005, s.116).
3.2 Entrepreneurship på individniveau
Med tiden har entrepreneurens rolle været genstand for en lang række perspektiver på teoretisk og
forskningsmæssig niveau. Fælles er, at entrepreneurens rolle vurderes som indeholdende en række
økonomiske funktioner. Det er blevet bevidstgjort, at en entrepreneur er en person, som påtager sig
følgende økonomiske roller:
15

A) Risikotager
B) Ressourcefordeler
C) En person som starter nye virksomheder
D) Innovator
E) Ophavsmand af muligheder og ideer (Glancey & McQaid, 2000).
Desuden er der argumenteret for, at en entrepreneur kan karakteriseres ud fra personlighedstræk,
såsom værende en person med et stort behov for at præstere noget (McClelland, 1961).
I det følgende vil de ovenstående roller blive beskrevet nærmere ud fra opfattelsen af, at
entrepreneurship skal forstås som et individ, som udfører roller i samfundet, der fremmer
økonomisk aktivitet.
3.3 Entrepreneuren som risikotager
En af de første definitioner på entrepreneurship lød på, at entrepreneurship omhandlede en person,
der var villig til at påtage sig en risiko. Cantillion (1755) betegnede entrepreneuren som en person,
der købte varer til en bestemt pris, og så solgte disse videre til en ukendt pris. På denne måde
accepterede entrepreneuren den risiko, der måtte eksistere ved at indkøbe ressourcer for at skabe
profit. Entrepreneurens evne var udførligt at beregne den risiko, der måtte eksistere i forbindelse
med eksempelvis ejerskabsomkostninger, før entrepreneuren ville vælge at påtage sig sådanne
omkostninger. Entrepreneuren kunne på denne måde bidrage til økonomisk aktivitet, idet han villigt
kalkulerede risikofyldte muligheder og forstod at udnytte disse (Glancy & McQuiad, 2000).
3.4 Knight
Knight (1921) argumenterede i forlængelse af Cantillion (1755), at der eksisterer en væsentlig
forskel i forhold til ovenstående, når man betragter entrepreneuren som risikotager. Knight (1921)
klassificerede, at der eksisterer et væsentligt skel mellem risiko og usikkerhed. Han argumenterede
for, at risiko er noget, der er kontrollerbart, som eksempelvis det at kunne beregne sandsynligheden
for noget, efter man har indsamlet information og viden om et område. Et eksempel på en sådan
kontrollerbar risiko kunne være, at bestemme eller forudsige efterspørgslen på et marked og på
denne måde kontrollere udbudspriserne. Information inden for et givet område, ville altså kunne
16

educere en risiko og på den måde gøre den målbar. Usikkerhed derimod, er ukontrollerbar. Det er
her meget svært at beregne nogle former af sandsynligheder for, hvad der vil komme til at ske.
Denne usikkerhedsform er også kendetegnet som værende den ægte form for usikkerhed. Når denne
ægte usikkerhed er til stede, indtræder der begrænsninger for at beregne eller forudsige
efterspørgsel indenfor et givent marked (Knight, 1921).
3.5 Entrepreneuren som ressourcefordeler
Den franske filosof Say (1821, in Glancy & McQuiad, 2000) argumenterede for, at entrepreneurship
handlede om at organisere økonomiske ressourcer, såsom arbejdskraft, egenskaber og kapital. Ved
at sammenbringe forskellige faktorer fra forskellige verdener ville der, udfra denne metode, skabes
en synergieffekt, der eksempelvis ville kunne føre til højere produktivitet eller give et produkt
merværdi (Glancy & McQuiad, 2000). Et eksempel taget fra musikkens verden, kunne være at se på
gruppen The Beatles. Som individer havde de meget stærke personligheder og besad hver især
nogle vigtige musikalske ressourcer, men som gruppe stod de endnu stærkere. Deres forskellige
roller og bidrag til gruppen løftede deres musik endnu højere op. Fra et økonomisk synspunkt er
sådan en kombination af ressourcer medvirkende til at skabe et bedre produkt.
3.6 Entrepreneuren set ud fra personlighedstræk
McClelland (1961) argumenterede for, at entrepreneurship og især entrepreneuriel adfærd kunne
bestemmes ud fra et individs personlighedstræk. Ved at anskue begrebet på et individniveau var det,
ifølge McClelland, vigtigt at finde de personlige egenskaber, der kunne forklare, hvorfor nogle
bestemte mennesker kunne karakteriseres som entrepreneurer, og hvorfor andre mennesker ikke
kunne. McClelland hævdede at entrepreneurer kunne karakteriseres som værende personer, der
havde et stort behov for at opnå resultater og succes. Dette personlighedstræk er også kendt som
need of achievement (Christensen, 2005, s. 117).
Entrepreneuriel aktivitet vil derfor blive skabt af personer, der har en høj motivation for at skabe
noget og en trang til at opnå personlig succes. Menneskesynet på personlighedstrækteorien går på,
at enten er man entrepreneur, altså det er noget, man er født til og det ligger dybt begravet i en, eller
også er man det ikke. Man kan ikke forkaste tilgangen, men omvendt har det igennem tiden været
svært at påpege sammenhængen mellem personlighedstræk som bestemmende for entrepreneurens
adfærd (Chell et al. 1991). Dette sætter overvejende spørgsmålstegn ved teoriens validitet.
17

3.7 Entrepreneurship, som noget der sker i nye virksomheder
Netop det at man kunne karakterisere og beskrive en entrepreneur ud fra personlighedstræk, er
igennem tiden blevet stærkt kritiseret af især Gartner (1988). Gartner (1988) mente, at mange ikkeentrepreneurer,
som eksempelvis ledere eller kunstnere, delte de samme personlighedstræk med
entrepreneuren. Gartner (1988) påstod på denne baggrund, at det ville være umuligt at kunne
differentiere imellem disse personlighedstyper. Han mente i stedet, at essensen i entrepreneurship
gik ud på, at entrepreneuren er en person, som skaber nye virksomheder, og det er heri den
væsentlige forskel ligger fra ikke-entrepreneurer. Kernen af entrepreneurship bestod i, at opstarten
af nye virksomheder er en del af en kompleks proces. Hans grundsyn på begrebet var, at man måtte
klarlægge den adfærd og ageren, entrepreneuren udviser i skabelsen af nye virksomheder, og ikke
ud fra hvordan entrepreneuren ser ud (Gartner, 1988, s.57). Forskning skulle altså rettes imod
processen i skabelsen af nye virksomheder, og hvilken adfærd entrepreneuren udviser heri.
3.8 Østrigerskolen
Begrebet entrepreneurship kan især spores tilbage til den såkaldte østrigerskole og dens
overordnede teoretiske overvejelser, kan siges at stamme herfra. Østrigerskolen adskiller sig fra den
neoklassiske tankegang ved at have fokus på individet, og hvordan menneskelige valg kan påvirke
økonomien i et samfund. Det blev således et oprør mod den klassiske økonomiske tankegang, om
hvordan staten ved hjælp af økonomiske beregninger kunne forudsige og bestemme den mest
økonomiske og rationelle adfærd for et individ. Østrigerskolen mente, at adfærd ikke kan
bestemmes ud fra et rationelt økonomisk nyttemaksimeringsperspektiv, idet mennesker ikke blot
reagerer på simple stimuli og respons mekanismer. Det er således ikke muligt at kunne forudsige,
hvornår en aktør har nået det punkt, hvor hans forbrug ikke kan tilfredsstilles yderligere, og hvor
han har fuldt kendskab over alle tænkelige valg (Christensen, 2005).
I stedet beskriver østrigerskolen, at individer handler under begrænset information, eller sagt på en
anden måde, at information er asymmetrisk fordelt imellem individer. Det vil sige, at når individer
ikke besidder den samme information og har præferencer for forskellig information, henleder dette
til, at individer er i besiddelse af forskellig viden. På denne baggrund opstår entrepreneur-rollen.
Entrepreneurens særlige viden opstår, når denne behandler information. Denne
informationsbehandling kan lede til, at en person eksempelvis kan identificere nye
produktionsmetoder, der kan skabe nye markeder eller nye produkter (Hayek,1945).
18

3.9 Schumpeter
Schumpeters (1963) ideologi for begrebet entrepreneurship står i dag som værende et af de mest
centrale bidrag fra østrigerskolen. Schumpeter (1963) fortæller, at menneskets aktive handling i
verden forstyrrer den økonomiske ligevægt. Det er således et fortsat opgør mod de store statslige
organisationer, der prøver at kontrollere udbud og efterspørgsel og bibeholde stabile omgivelser for
at planlægge økonomisk udvikling i deres tempo. Entrepreneurens rolle i økonomien bliver at
udfordre denne ligevægt ved at skabe uligevægt i det økonomiske system. Dette gøres via
innovationer, der enten alene eller sammensat, punkterer ligevægten. Entrepreneuren skal altså
forstås som værende en innovatør, hvis rolle er at skabe uligevægt i økonomien, fordi
entrepreneuren finder en ny og bedre metode at gøre tingene på. Denne proces har også fået
tilnavnet som værende en creative destruction.
Creative destruction kan føre til økonomisk udvikling og forandring i form af:
A) Introduktionen af nye goder
B) Nye produktionsmetoder
C) Nye markeder
D) Nye leverandører af råvarer eller halvfabrikata
E) Nyorganisering af en eksisterende industri (Schumpeter, 1963, s. 66)
Så entrepreneuren er, i Schumpeteriansk forstand, et individ der ønsker at forandre og udfordre den
økonomiske ligevægt. Foruden dette er det vigtigt at bemærke, at entrepreneurens rolle er at bidrage
med et inde fra og ud perspektiv. Det vil sige, at det er kreativitet og ideer, som skabes inde i
entrepreneuren, der så kommer ud til et marked. Han er ikke reagerende og handlende overfor
forandringer i det økonomiske system, men derimod selve hovedpersonen i skabelsen af
forandringer.
3.10 Kirzner
Kirzner (1973) karakteriserer entrepreneuren som en person, der har en speciel evne til at
identificere og handle på nye muligheder, der kan opstå ude i verden. Kirzner (1973) ser den
økonomiske verden som værende i konstant uligevægt, og entrepreneurens opgave eller
profitdomæne er, at søge og finde misforhold mellem markedsforskelle. Disse misforhold opstår ud
19

fra andres fejlfortolkninger og individets egen viden. Muligheder vil derfor altid være til stede på
grund af, at menneskets beslutningsmæssige evne aldrig er helt præcis. Der vil til dels tit ske
fejlfortolkninger i beslutningsprocesser. Disse fejlfortolkninger er med til at skabe genveje for
forretningsmuligheder og ved at lytte til og følge disse genveje, kan mennesker opdage nye
sammensætninger af eksisterende ressourcer (Gaglio & Katz, 2001). Essensen er altså, at
mulighederne allerede eksisterer, de mangler bare at blive opdaget.
Entrepreneurens særlige egenskab for at opdage disse eksisterende muligheder er at være alert eller
opmærksom mod og overfor de markedsforskelle, der er til stede. At være alert er således
entrepreneurens evne til at opdage nye økonomiske muligheder, som ingen tidligere har opdaget og
forvandle disse til lukrative forretningsmuligheder. Eksempelvis kan dette ske ved at opdage en
højere efterspørgsel for et produkt på andet marked end dets nuværende (Kirzner, 1973). Således
kan nye muligheder derfor identificeres som værende et mål for entrepreneuren. I forlængelse af
dette alertness begreb bliver entrepreneurens anden rolle at handle og reagere på de muligheder,
som bliver opdaget. Med dette menes at efter en opdagelse, må entrepreneuren identificere og
evaluere de midler, der er tilgængelige for at kunne realisere muligheden. Hvis ikke dette sker, kan
det siges, at der i realiteten ikke er gjort nogen opdagelse. Manglende reaktion og handling på
muligheder kan opstå hvis vedkommende, der opdager en mulighed, enten mangler evnerne, viljen
eller know-how til at udnytte muligheden (Shane & Venkataraman, 2000). I princippet er alle
mennesker alert overfor muligheder i omverden. Hvis en mulighed bliver identificeret som værende
i overensstemmelse med individets midler til at kunne nå målet, kan det antages, at en entrepreneur
som regel handler ud fra den. Således bliver Kirzners syn på entrepreneurship en mål-middel
tankegang og derfor meget procesorienteret. Først bliver man alert overfor en mulighed, og det kan
antages, at man gør sig en opdagelse, hvorudfra man definerer målet. Derefter bliver midlerne til at
kunne realisere dette mål overvejet, før der bliver besluttet at handle på en opdagelse.
3.11 Inspirationen fra den kognitive tradition i Kirzners forståelse
Der kan argumenters for, at alertness både kan opstå ubevidst og bevidst i form af at være
indgående aktiv alert. Ved begge tilgange skinner inspirationen fra den kognitive tradition frem.
Dette vil nu blive forklaret nærmere.
20

Når alertness opstår ubevist kan der antages og argumenteres for, at dette sker ud fra hvordan ny
information omkring markedsforhold bearbejdes ud fra tidligere information, som er gemt i
langtidshukommelsen i form af et skema omkring disse markedsforhold. Ved eksempelvis at have
tidligere erfaringer omkring markedsforhold, kan ændringer i disse forhold aktivere nye
formodninger omkring et markedspotentiale. Altså vil sådan en ændring være med til at starte
ubevidste tankeprocesser, der kan lede til nye muligheder.
En entrepreneur kan dog også være indgående aktiv alert, det vil sige at være motiveret og stræbe
efter at opdage markedets imperfektioner, og søge efter de muligheder der eksisterer i omverden.
Dette perspektiv har en genklang af Gibsons (1966) forklaring om, hvordan mennesket perciperer
og udvælger information, som vil have særlig relevans og betydning for mennesket. Den kognitive
forståelse er i Kirzners (1973) ideologi altså overført til entrepreneurship, i den forstand at
entrepreneurer er mennesker, som finder mening igennem identificering af relevante muligheder.
I Kirzners (1973) forståelse kan det derfor tænkes, at entrepreneuren er et autonomt væsen, i den
forstand at entrepreneuren selekterer information, der har særlig relevans og betydning for
entrepreneuren. Det indgår i en resonans med verden og derved kan der perciperes invarianser, der
kan sammensættes, så dette kan lede til nye muligheder. For at et individ vil forfølge en mulighed,
benytter dette individ sig af en bestemt information eller viden. Dette vil være med til at danne
særlige overbevisninger, om hvordan ressourcer kan benyttes mest effektivt for at handle ud fra en
mulighed. Altså kan dette både tolkes som om, at individet er aktivt søgende, altså alert, og aktiv
handlende i sine omgivelser.
3.12 Perspektiverende opsummering
I de foregående afsnit er der blevet redegjort for en central teorihistorisk tilgang til
entrepreneurship. Gennemgangen er på ingen måde udtømmende, men der kan ud fra denne
gennemgang argumenteres for, at der eksisterer nogle teoretiske forskelligheder, når man prøver at
definere entrepreneurship.
For det første kunne dette ses igennem konkretiseringen af, hvilke økonomiske roller en
entrepreneur kan påtage sig. Herunder især forståelsen af at entrepreneurship handler om at påtage
sig en risiko, og at denne risiko enten kan være kontrollerbar eller ukontrollerbar (Knight, 1921).
21

For det andet blev der argumenteret for, at en entrepreneur ofte er en person, som besidder nogle
bestemte personlighedstræk, såsom need of acheivement (McClelland, 1961). Altså kan
entrepreneurship forstås som noget man enten er, eller som noget man ikke er, altså som en fast
identitet. Gartner (1988) kritiserede denne tilgang ved at argumentere for, at man bliver nødt til at se
på den adfærd, entrepreneuren udviser i forbindelse med processen af opstart af nye virksomheder.
Østrigerskolen betonede at et centralt punkt for at forstå entrepreneurship er, at information er
asymmetrisk fordelt. Entrepreneurship opstår, når man omsætter information, som omsættes til en
viden, der åbner op for nye muligheder. Schumpeter (1963) argumenterede for, at entrepreneuren er
selve kreatøren af muligheder, hvorimod Kirzner (1973) argumenterede for, at entrepreneuren
opdager muligheder ved at være alert, og at denne indgår i en proces omkring
mulighedsidentifikation. Der blev i denne tilgang ligeledes pointeret og argumenteret for
sammenhængen og inspirationen fra den kognitive tradition. Dette har ført til, at begrebet
entrepreneurship i mange år har været genstand for manglende klarhed og haft et
definitionsproblem.
Følgende kapitel vil fokusere på en forholdsvis ny definition, der har legitimeret entrepreneurship
feltet og indkredset begrebet til at skulle forstås som en procesorienteret tilgang.
3.13 Oversigt i tabelform over de behandlede teoretiske bidrag til entrepreneurship
22

3.14 Kanonisering af entrepreneurship-begrebet
I år 2000 syntes de tidligere gennemgåede definitoriske uklarheder at fortage sig. Shane &
Venkataraman (2000) har i deres artikel ”The promise of entrepreneurship as a field of research”,
der er en af de mest citerede artikler inden for entrepreneurship i nyere tid (Blenker & Thrane-
Jensen, 2007), skabt grobund for en større klarhed for, hvordan entrepreneurship kan forstås.
Siden meget af opgavens berettigelse og teoretiske udgangspunkt udspringer af denne accepterede
tilgang, vil følgende afsnit indeholde en redegørelse omkring denne moderne tilgang. Efterfølgende
vil redegørelsen lede hen til en forståelse for, hvordan den moderne tilgang til forståelsen af
entrepreneurship, er stærkt inspireret af Kirzners (1973) klassiske betragtninger om alertness og
information i markedet. Desuden vil dette forstærke forståelsen af hvorfor og hvordan den kognitive
tradition kan spille en væsentlig rolle, når man taler og definerer entrepreneurship ud fra Shane &
Venkataramans (2000) procesorienterede definition.
Shane og Venkataraman (2000) tager et kritisk standpunkt til tidligere forskning omkring
entrepreneurship. De mener, at tidligere definitioner har skabt mere forvirring end gavn, idet
konkretiseringen af entrepreneurship som forskningsdomæne, har spændt meget bredt. Ved
eksempelvis at definere feltet ud fra individet, eller som noget der kun sker i nye virksomheder, er
der blevet skabt komplicerede definitioner, der modarbejder hinanden. På denne baggrund mener
Shane og Venkataraman (2000), at det kan være svært at udlede, hvad vi egentlig bør forstå og
beskrive, når der redegøres, diskuteres og forskes i og omkring entrepreneurship.
3.15 The Individual – Opportunity Nexus
En løsning på problemet med tidligere fremgangsmetoder er, ifølge Shane & Venkataraman, at
entrepreneurship skal ses og defineres som det at indeholde et neksus af to komponenter; lukrative
muligheder og entrepreneurielle individer.
(Figur 2. The Individual-Opportunity Nexus, Kilde: Blenker & Thrane-Jensen, 2007)
“[…] entrepreneurship involves the nexus of two phenomena: the presence of lucrative
opportunities and the presence of enterprising individuals” (Shane & Venkataraman, 2000)
23

Det centrale i ovenstående definition er, at entrepreneurship skal ses som et bindeled mellem de to
komponenter; lukrative muligheder og entrepreneurielle individer. De er altså hinandens
sideordnede, hvor ingen af dem er over- eller underordnede hinanden. Dette betyder, at disse to
komponenter er nødt til at eksistere på samme tid, da der ikke vil kunne eksistere muligheder, uden
at der også eksisterer individer til at kunne opdage og handle på disse muligheder. Netop fordi det
er et neksus kan man ikke umiddelbart adskille den ene fra den anden. Da denne afhandlings fokus
er på entrepreneurens tænkning, vil det dog have den implikation, at vi primært befinder os i den
ene side af dette neksus, nemlig ”{…] the presence of enterprising individuals”.
Mulighedsperspektivet vil som nævnt kun blive berørt i et snævert omfang, så forståelsen ikke
udebliver.
3.16 På vej mod en procesforståelse
Problemet med entrepreneurship forskningen og tidligere definitioner har været, at det har været
svært at opnå det unikke og få accept som forskningsdomæne. For at komme dette til livs, bliver det
nødvendigt at gå et skridt dybere ned i definitionen, og se på hvilke forskningsspørgsmål der bliver
interessante, altså hvad der er vigtigt at forstå, når man taler om og forsker i og omkring
entrepreneurship.
“[…] entrepreneurship is the examination of how, by whom and with what effect opportunities to
create future goods and services are discovered, evaluated, and exploited”.
(Shane & Venkataraman, 2000)
Forskningsmæssigt skal interessen altså rettes imod følgende spørgsmål omkring entrepreneurship:
1. Hvorfor, hvornår og hvordan muligheder opstår?
2. Hvorfor, hvornår og hvordan individer opdager, evaluerer og udnytter muligheder?
(Shane & Venkataramann, 2000, s. 218)
Nedenfor vil disse spørgsmål konkretiseres ud fra Shane & Venkataramans (2000) forståelse.
3.17 Hvordan opstår muligheder?
Shane & Venkataraman (2000) argumenterer, at for at entrepreneurship kan eksistere, må der først
eksistere entrepreneurielle muligheder. Entrepreneurielle muligheder kan defineres som:
24

”de situationer hvor nye produkter, services, råmaterialer og organisationsmetoder bliver
introduceret og solgt til en større pris end deres omkostninger”(Casson, 1982).
Det er vigtigt at konkretisere, at entrepreneurielle muligheder er noget særligt, og at det
differentierer sig fra almindelige profitsøgende muligheder. Profitsøgende muligheder kan ses som
det at forstærke effektiviteten ved eksisterende produkter. Denne fremgangsmåde indeholder dog
kun optimering inden for eksisterende produkter, såsom det at forbedre en virksomhedsproduktion
ved at investere i en ny, men allerede eksisterende teknologi.
3.18 Opdagelsen af entrepreneurielle muligheder
En entrepreneuriel opdagelse sker, når nogle mennesker har en formodning om, at et sæt af
ressourcer ikke bliver udnyttet på den bedst tænkelige måde. Dette kunne eksempelvis være, at en
prissætning på bestemte ressourcer er sat lav, ud fra den overbevisning at kombinationen af disse
ressourcer kan sælges til højere pris på et andet marked. Når køber og sælger har forskellige
overbevisninger omkring værdien af forskellige ressourcer, kan disse produkter og services sælges
over eller under deres marginale produktionsomkostninger (Schumpeter, 1963). Mennesker
besidder altså forskellige overbevisninger, og derfor laver de forskellige formodninger om
eksempelvis, hvordan ressourcer skal prissættes. Dette kan endvidere føre til skabelse af nye
markeder. Selve erkendelsen af entrepreneurielle muligheder er ligeledes en subjektiv proces. Dog
er muligheder et objektivt fænomen, det vil sige at mulighederne ikke er kendt af alle grupper på
alle tidspunkter (Shane & Venkataraman, 2000, s.220).
Men hvorfor opdager nogle mennesker og ikke andre, bestemte entrepreneurielle muligheder?
Forskning har foreslået, at det sker ud fra to brede kategorier af faktorer, der påvirker
sandsynligheden for at bestemte mennesker opdager bestemte muligheder:
1) At man er i besiddelse af tidligere information, der er nødvendig for at identificere en
mulighed.
2) De kognitive egenskaber, der er nødvendige, for at finde værdien af muligheden.
25

Information
Tidligere information kan eksempelvis være omkring forbrugernes behov (Von Hippel, 1986) eller
ved forskellige aspekter omkring et produkts funktioner (Bruderl, Preisendorfer & Ziegler, 1992).
En vigtig pointe er her, at information ikke i vid udstrækning er distribueret på tværs af
populationen. Dette betyder, at alle mennesker ikke kender og at de sjældent deler den samme
information på et bestemt tidspunkt. Dette skyldes, at mennesker specialiserer sig indenfor
forskellige felter og får på denne måde en specialiseret viden eller information (Hayek, 1945).
Så for at kunne opdage en mulighed må en entrepreneur besidde tidligere information, der
komplementeres med ny information. Dette vil givetvis udløse en entrepreneuriel formodning
(Kaish & Gillard, 1991).
Kognition
Når nu opdagelsen af entrepreneurielle muligheder ikke foregår igennem en optimeringsproces, må
mennesker i stedet identificere nye mål-middel forhold, der måtte blive genereret af en given
forandring for at opdage entrepreneurielle muligheder. Selvom en person er i besiddelse af den
nødvendige information og viden, som er nødvendig for at opdage en mulighed, er det ikke
ensbetydende med, at denne person opdager muligheden. Dette kan skyldes personens manglende
evne til at se nye mål-middel forhold. At visualisere disse nye mål-middel forhold kan være
vanskeligt.
Tidligere forskning har vist, at mennesker er forskellige i deres evne til at identificere sådanne
forhold. Eksempelvis har kognitiv forskning vist, at menneskers evner varierer fra hinanden, når de
skal kombinere eksisterende koncepter og information til nye ideer (Ward, Smith, & Vaid, 1997).
Det kan derfor være meget forskelligt, hvordan entrepreneuren opdager og perciperer muligheder.
Ligeledes har individer forskellige opfattelser omkring det at bære en risiko. Dette kan føre til, at de
personer som beslutter sig for at udnytte en mulighed, ofte kan have en tendens til at indramme
information meget positivt og så reagere på disse positive perceptioner. Dette kan muligvis
negligere risikomomentet (Palich & Bagby, 1995). Eksempelvis nævner Shane & Venkataraman
(2000) også, at mennesker besidder forskellige lagre af information. Disse lagre kan f.eks. påvirke
menneskers evne til at erkende bestemte muligheder og skabe mentale skemaer for bestemte
konstruktioner. Individer bearbejder altså information ud fra kognitive egenskaber.
26

3.19 Evalueringen af de entrepreneurielle muligheder
Selve opdagelsen af en mulighed er nødvendig for, at entrepreneurship kan eksistere, men det er
dog ikke fyldestgørende. Efterfølgende må en entrepreneur beslutte sig for, om denne vil udnytte
muligheden. Beslutningen om at vælge at udnytte en mulighed kan ses i forbindelsen mellem
mulighedens karakteristika og individets natur. Mulighedernes karakteristika påvirker menneskers
villighed til at forfølge og derefter at udnytte disse. Entrepreneurielle muligheder kan variere på
forskellige dimensioner, som påvirker den forventede værdi. Eksempelvis vil en kur for lungekræft
have en meget høj forventet værdi (Venkataraman, 1997). Beslutningen om at udnytte en mulighed
involverer altså en opvejning af mulighedens værdi, imod de omkostninger der måtte være ved at
generere denne værdi, eller ved at generere værdi et andet sted. Forskning har desuden vist, at
udnyttelse af muligheder er mere normalt, når mennesker har større finansielle råderum og når
givtig information eller erfaring fra tidligere arbejde er til stede (Evans & Leighton, 1989).
3.20 Udnyttelsen af entrepreneurielle muligheder
Udnyttelsen af entrepreneurielle muligheder kan resultere i følgende:
1) Skabelsen af nye virksomheder
2) Salg af muligheder til eksisterende virksomheder
Den mest almindelige antagelse er, at entrepreneuriel aktivitet sker igennem opstart af nye
virksomheder. Dog kan personer, som allerede er etableret i organisationer opdage muligheder og
vælge at forfølge disse. Enten inden for en eksisterende organisation eller ved at bryde ud, og
etablere en ny organisation. Entrepreneurship sker oftest, når forfølgelsen af entrepreneurielle
muligheder behøver individets indsats, og når individet mangler incitament til at gøre dette i en
større organisation. Ligeledes er stordriftsfordele, first mover fordele, og læringskurver
fordelsmæssige incitamenter til at forfølge en mulighed (Cohen & Levin, 1989).
I dette stadie kan der desuden eksistere en arbitrær grænse for, hvornår man taler om opstart af ny
virksomhed, og hvornår man taler om en eksisterende virksomhed. Altså hvor ligger grænsen for
det at drive en virksomhed vs. det at opstarte en virksomhed. Dette kan have betydning for, hvornår
entrepreneurship-rollen, ændres til rollen-leder, og hvornår det ikke længere er en ny opdagelse der
føres ud i livet, men mere optimeringsprocesser tilknyttet lederrollen.
27

Ovenstående er der blevet præsenteret en moderne forståelse for, hvordan entrepreneurship kan
forstås. Shane & Venkataraman (2000) mener, at entrepreneurship er et vigtigt og relevant felt at
forske i, og deres framework kan ses som et udgangspunkt til at undersøge relevante
forskningsmæssige spørgsmål.
3.21 Udfoldelse af Shane & Venkataraman
I ovenstående gennemgang og argumentation for hvordan entrepreneurship skal forstås,
argumenterer Shane & Venkataraman (2000) i virkeligheden for, at man skal se og definere
entrepreneurship som en proces. Dette kan illustreres på følgende måde:
3.22 Den entrepreneurielle proces
(Figur 3. Den entrepreneurielle proces. Kilde: Inspiration hentet fra Blenker & Thrane-Jensen, 2007, ellers frit fra
Shane & Venkataraman, 2000)
Modellen kan forklares og forstås som en lineær procestankegang, der indeholder følgende stadier:
1) Først gøres der en opdagelse (discovery-stadie) af en entrepreneuriel mulighed.
2) Derefter evaluerer (evaluation-stadie) man denne og vurderer, om der er grundlag for at
opnå en entrepreneuriel gevinst, eller om opdagelsen skal forkastes.
3) For så derefter at forfølge denne og udnytte (exploitation-stadie) opdagelsens potentiale.
Ved at definere entrepreneurship som en proces bliver det en Gartner (1988) inspireret tankegang.
Dog kan der hurtigt tages afstand fra Gartner (1988) ved, at procestankegangen kan udfoldes til,
ikke kun at se på entrepreneurship som noget der sker i nye virksomheder. Entrepreneurship kan
28

ligeledes opstå i eksisterende organisationer, eksempelvis i en R&D afdeling. I og med at man ser
på entrepreneurship som en proces, vil denne proces også komme til en ende på et tidspunkt. Dette
taler for, at entrepreneuriel adfærd vil være kortvarig og ikke bliver en permanent tilstand.
Entrepreneurship kan og skal altså ikke hele tiden ses som en stabil karakteristika, som blandt andet
McClelland (1961) mente.
3.23 Shane & Venkataraman vs. Kirzner og den kognitive tradition
Shane & Venkataramans (2000) ontologi synes at læne sig meget op af en Kirzner (1973) inspireret
tankegang. I det hele taget virker ovenstående tilgang som en modificeret udgave af Kirzners (1973)
forståelse.
Inspirationen kommer blandt andet til udtryk ved en mere nærgående læsning af definitionen, der
udfolder definitionen til at støtte Kirzners (1973) syn på entrepreneurship. Dette bekræftes, hvis
man bryder definitionen op og lægger vægt på adjektiverne, the presence of…, foran henholdsvis
lukrative muligheder og entrepreneurielle individer. Tilstedeværelsen af lukrative muligheder
indikerer, at muligheder allerede eksisterer i omverdenen uafhængigt af entrepreneuren, de mangler
bare at blive opdaget. Ligeledes er der i definitionen lagt vægt på, at muligheder bliver mødt af
entrepreneurielle individer. At individets adfærd er af entrepreneuriel karakter, indikerer at
entrepreneurens adfærd ikke er bestemt af omverdenen, men er i stedet et resultat af autonome
individer, som reagerer inden for domænet af allerede eksisterende muligheder (Blenker & Thrane-
Jensen, 2007). Denne nødvendige tilstedeværelse af lukrative muligheder og entrepreneurielle
individer, som en givet forudsætning, læner sig igen meget op af en Kirznerisk (1973) inspireret
tilgang til entrepreneurship. I Kirzners (1973) tilgang skulle muligheder jo forstås som noget, der
allerede eksisterer i verden, men som blot mangler at blive opdaget af individet (afsnit 3.10). The
individual-opportunity nexsus i Shane & Venkataramans (2000) definition, kan altså ved en
nærlæsning forstås, at indeholde et autonomt individ, der opnår en entrepreneuriel alertness
omkring at starte en søgen efter muligheder og formentlig opdage muligheder, som allerede
eksisterer i et marked (Blenker & Thrane-Jensen, 2007).
Ved ligeledes at nærlæse hvad de forskningsmæssige spørgsmål indeholder, overskygger
inspirationen til Kirzner (1973) endnu engang, idet han argumenter for, at entrepreneurens særlige
egenskab er at være alert for at opdage muligheder i omverden, såsom markedsforskelle. Dette
29

læner sig meget op af discovery-stadiet i den entrepreneurielle proces. Derudover er den anden
særlige rolle i Kirzners (1973) tilgang at kunne handle på de muligheder, som bliver opdaget. Dette
stadie kan i høj grad sammenlignes med evaluation-stadiet i Shanes & Venkataramans (2000)
fremstilling.
Det kan derfor konkluderes og antages at den entrepreneurielle proces, præsenteret af Shane &
Venkataraman (2000), ved en nærgående læsning kan accepteres ud fra en Kirzner (1973) inspireret
tilgang.
Idet der med rette kan antages, at der eksisterer store ligheder mellem Kirzners (1973) og Shane &
Venkataramans (2000) tilgange til entrepreneurship, berettiges et forskningsmæssigt perspektiv om
hvordan kognitive processer kan optræde i den entrepreneurielle proces. En dybere integrering er at
se på, hvordan information knytter sig til individets niveau herunder hvordan entrepreneuren
perciperer, bearbejder, fortolker og handler ud fra information. Det der nu bliver interessant er at få
belyst, hvilke underliggende kognitive processer der eksisterer, og som der kan tænkes at opstå i
den entrepreneurielle proces. Det er på tide at få introduceret en kognitiv tilgang til
entrepreneurship.
3.24 Opsummering og afrunding af kapitlet
I ovenstående afsnit er der blevet redegjort for Shane & Venkataramans (2000) definition af
entrepreneurship. Det centrale i denne forståelse er at definere entrepreneurship som det at
indeholde et neksus af to komponenter, lukrative muligheder og entrepreneurielle individer.
Underliggende spørgsmål til denne definition viste, at man forskningsmæssigt skal rette interessen
hen imod hvorfor, hvornår og hvordan muligheder opstår og hvorfor, hvornår og hvordan individer
opdager, evaluerer og udnytter muligheder? Sådan en tilgang viste, at man i virkeligheden skal
definere entrepreneurship som en proces, der indeholder følgende stadier.
1. Discovery-stadie
2. Evaluation-stadie
3. Exploitation-stadie
Dette perspektiv ledte til en udfoldelse af Shane & Venkataramans (2000) moderne definition og
30

ontologien synes at læne sig meget op af en Kirzners (1973) tankegang. Dette blev vist ved at
indsnævre definitionen til det, at skulle indeholde et autonomt individ, der opnår en entrepreneuriel
alertness omkring at starte en søgen efter muligheder og formentlig opdage muligheder, som
allerede eksisterer i et marked (Blenker & Thrane-Jensen, 2007). De uddybende forskningsmæssige
spørgsmål konkretiserede yderligere inspirationen til Kirzner (1973). Inspirationen skinnede frem,
idet man forskningsmæssigt også må definere studiet til at indeholde, hvordan individet opdager,
evaluerer og udnytter muligheder.
Denne udfoldelse har altså vist, at der kan antages, at et dybdegående, kognitivt perspektiv i den
entrepreneruielle proces, alt andet lige, er interessant i et forskningsøjemed.
31

Kapitel 4. Den kognitive tilgang til entrepreneurship
Den kognitive tilgang til entrepreneurship kan præsenteres ved at tage udgangspunkt i Mitchell et.
al. (2007). Her påpeges det, at der eksisterer fire forskningsområder, som indtil videre er blevet
synliggjort i forbindelse med en kognitiv tilgang til entrepreneurship.
De fire forskningsområder er:
- Entrepreneurial perceived connections theory and alertness theory
- Entrepreneurial heuristics-based logic theory
- Entrepreneurial expertise theory
- Entrepreneurial effectuation theory
I kapitel 1 blev der beskrevet, hvordan kognition omhandler, hvordan mennesker perciperer, tænker
og skaber forståelse i tilværelsen. Modsat en generel forståelse for hvordan mennesker tænker,
beskæftiger den kognitive tilgang til entrepreneurship sig altså præcist med, hvordan entrepreneurer
tænker. Mitchell definerer derfor entrepreneuriel kognition som:
”The knowledge structures that people use to make assessments, judgements or decisions involving
opportunity evaluation and venture creation and growth” (Mitchell et al. 2007, s.4).
“That entrepreneurship concerns itself with distinctive ways of thinking and behaving” (Mitchell et
al. 2007, s.6).
Mitchell et al. (2007) fortæller, at de kognitive forskningsområder kan påpeges og underbygges ved
at stille hovedspørgsmålet “How do entrepreneurs think?”. Underlæggende spørgsmål til dette
kunne blandt andet være, hvordan og hvorfor nogle mennesker ser muligheder, og hvorfor andre
ikke gør? Eller hvorfor er nogle mennesker mere handledygtige på deres ideer end andre? (Mitchell
et al., 2007)
32

4.1 En forståelsesramme for en kognitiv tilgang til den entrepreneurielle proces
Fokus i dette kapitel vil være på to af ovenstående kognitive forskningsområder, entrepreneurial
perceived connections and alertness theory og entrepreneuriel heuristics-based logic. Det er et
bevidst valg, at fokuset vil være på disse områder, da det virker til, at de er meget funderet på
starten af den entrepreneurielle proces i Shane & Venkataramans (2000) ontologi. Disse to
forskningsområder vil derfor fungere som en overordnet forståelsesramme, og de underliggende
kognitive processer der eksisterer her vil blive præsenteret, og vil blive forsøgt at blive tilpasset til
hvert forskningsområde.
Metoden, der vil blive benyttet til dette, vil bestå af et litteratur review. Med dette menes, at der
benyttes en tilgang og en analyse af, hvordan kognitive processer kan forstås ud fra eksisterende
litteratur og forskningsresultater. I argumentationen er der især lagt vægt på, hvordan kognitive
processer optræder, når man identificerer muligheder, og hvordan de optræder, når man evaluerer
muligheder, altså i beslutningsprocesser. Dog kan det virke til, at nogle af disse kognitive processer
ligeledes kan tænkes at optræde, når man vælger at udnytte muligheder. Denne valgte tilgang er
gjort for at fremme forståelsen og sammenhængen med det efterfølgende kapitel, hvor de
præsenterede kognitive processer vil blive integreret med Shane & Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces.
Der afgrænses for det kognitive forskningsområde, entrepreneurial expertise. Forskningsområdet
vil kun blive benævnt i et relativt omfang, i forbindelse med integreringen af de kognitive processer
i den entrepreneurielle proces og perspektiveringen.
Det kognitive forskningsområde entrepreneurial effectuation er på sin vis ikke direkte relateret til at
kunne integreres med den entrepreneurielle proces i Shane & Venkataramans (2000) forståelse.
Derfor undlades der ligeledes i dette kapitel en uddybende tilgang til dette område. Dog vil området
blive præsenteret i et perspektiveringsøjemed, idet tilgangen kan tolkes og forstås som en alternativ
entrepreneuriel proces.
33

4.2 Den kognitive tilgang til entrepreneurship i modelform
(Figur 4. Valgte kognitive forskningsområder, der udgør en kognitiv tilgang til opgavens genstandsfelt. Kilde: Egen
tilvirkning med inspiration fra Mitchell et al. 2007)
Der foretages nu en gennemgang og analyse af udvalgte artikler, der kan belyse de underliggende
kognitive processer, der eksisterer ved hver af de to udvalgte forskningsdomæner.
Hovedtrækkene og konklusionerne i de forskellige artikler vil blive passet ind i ovenstående figur.
Dette vil give et forskningsmæssigt overblik og vil således fungere som forståelsesramme for en
kognitiv tilgang til entrepreneurship, og den videre integrering af kognitive processer med den
entrepreneurielle proces.
4.3 Entrepreneurial perceived connections and alertness theory
”Alertness is about attentiveness to new opportunities and at some level, it seeks to infer some
unique thinking and reasoning” (Mitchell et al, 2007, s.13).
Dette forskningsdomæne relaterer til ideen omkring begrebet alertness og de bagvedliggende
processer for at kunne være alert. Begrebet er overordnet forklaret tidligere i afsnit 3.10, om
Kirzner (1973). I beskrivelse af denne tilgang vil der nu blive uddybet mere konkret, hvilke
kognitive processer man kan benytte sig af for at være alert. Der vil især være fokus på, hvordan
entrepreneurer genkender og ser sammenhænge i omverden.
34

Baron (2006) er en central teoretiker inden for dette område og forsøger at forklare Kirzners (1973)
alertness begreb endnu mere uddybende. Ifølge Baron (2006) eksisterer der tre vigtige faktorer i
forhold til mulighedsidentifikation:
1. Man er alert over for muligheder
2. Man kan aktivt søge efter muligheder
3. Man besidder en viden og en erfaring om markedsforhold, industrier og kunder for at kunne
identificere muligheder (Baron, 2006)
Baron (2006) forsøger at integrere disse tre faktorer ind i en overordnet forståelsesramme. I denne
argumentation trækkes der meget på den kognitive forskning, som foreslår, at mennesker
kategoriserer og ændrer eksisterende koncepter for at skabe mening og forståelse i verden (gense
evt. afsnit 2.4) En kognitiv proces ved navn pattern recognition kan være behjælpelig til dette, da
denne proces gør det muligt at forklare ovenstående faktorer herudfra. Således overføres begrebet
nu til entrepreneurship og tilpasses i den forståelse, når entrepreneurer er alert, søger og
identificerer muligheder.
4.4 Pattern recognition
”Pattern recognition is the process through which specific persons perceive complex and seemingly
unrelated events as constituting identifiable patterns” (Matlin, 2002).
Som ovenstående definition fortæller, er pattern recognition en proces hvorigennem specifikke
personer perciperer komplekse og tilsyneladende urelaterede hændelser som identificerbare
mønster. Når der sker hændelser og forandringer i omverden, såsom ændringer i teknologi eller i
markeder, vil individer bemærke disse hændelser. En hjælp til at bemærke disse hændelser er at
benytte sig af egne udviklede kognitive frameworks eller skemaer til at bestemme, hvorvidt disse
hændelser eller forandringer kan relateres på nogen måde (Baron, 2006).
Det er derfor en proces, som omhandler genkendelse af links eller led mellem uafhængige trends,
forandringer eller handlinger. Genkendelsen af sådanne links kan så foreslå, hvordan man kan
sammensætte en forbindelse af ændrede koncepter med hinanden eller med eksisterende koncepter.
Pattern recognition processen kan på denne baggrund derfor være et værktøj til at identificere
muligheder, og vise hvordan entrepreneurer perciperer og sammensætter uafhængige links. Dette vil
35

i bedste fald skabe et fremspirende mønster, der vil fungere som et udgangspunkt, der kan resultere
i opdagelser af nye produkter, markeder eller nye metoder til at forbedre eksisterende.
Baron (2006) præsenterer desuden to pattern recognitions modeller fra den kognitive tradition, der
kan være med til at forklare og uddybe mulighedsidentifikation yderligere. Disse bliver præsenteret
i det følgende.
4.5 Prototype models
”Prototypes are idealized representations of the most typical member of a category” (Smith, 1995).
Når individer støder på nye begivenheder eller tendenser, bliver disse ofte sammenlignet med
allerede eksisterende viden omkring hændelser, der læner sig op af den nye viden. Disse tidligere
hændelser eller tendenser repræsenterer det, man kalder en prototype.
En prototype er det tydeligste tilfælde af et medlemskab af en kategori, som operationelt er
defineret af folks bedømmelser og overbevisninger (Rosch, 1978). Eksempelvis opfatter de fleste
mennesker en solsort som et bedre eksempel på en fugl end en pingvin. Altså kan en solsort
repræsentere prototypen for kategorien fugle. Man benytter sig af denne kognitive proces for at
bestemme, hvordan prototyper tilhører en bestemt kategori, eller om de kan sættes sammen på nogle
måder.
Der kan antages, at entrepreneurer anvender prototyper som en måde til at identificere et mønster
imellem tilsyneladende urelaterede hændelser i omverden. Det kan derfor anvendes som et
løsningsværktøj på eksisterende problemer ved, at entrepreneurer genbruger eller overfører
løsninger fra et forretningsdomæne til et andet. Et eksempel kunne være Telmores tank-selv
mobiltelefoni. Her overføres praksisformen for, hvordan man selv tanker sin bil med benzin, over til
hvordan man tanker taletid til sin mobiltelefon. På denne måde tænkes og opstår der nye
forretningsmuligheder.
4.6 Exemplar models
”As individuals encounter new events or stimuli, they compare them with specific examples of
relevant concepts already stored in memory” (Hahn & Chater, 1997).
36

Denne tilgang til pattern recognition ligger vægt på specifik viden frem for idealiserede prototyper.
Exemplar models er relevante til mulighedsidentifikation, fordi der ikke behøves en konstruktion af
prototyper. I stedet bliver nye handlinger eller stimulus sammenlignet med eksempler af et givent
koncept, som der allerede eksisterer i ens hukommelse.
Det kan være svært at se, hvornår man lige præcis benytter sig af den kognitive proces for prototype
models, eller hvornår man benytter sig af exemplar models. Det virker til, at de to processer
overlapper hinanden, og at de umiddelbart også kan gøre det i selve mulighedsidentifikationen. Det
vigtige er ikke, hvilken proces der finder sted, men mere hvordan man kan sammensætte urelaterede
hændelser fra forskellige verdener med hinanden.
For at illustrere forståelsen og processen omkring pattern recognition, kan man inddrage et
perspektiv for, hvordan prototype models kan manifesteres i en alertness tankegang, der så med
tiden bliver til exemplar models, der læner sig op af en mere aktiv søgen efter muligheder.
Eksempelvis kunne man forestille sig en ingeniør, der elsker at lave mad. Denne ingeniør har en
masse prototyper for, hvordan forskelligt værktøj ser ud og kan således kategorisere disse
prototyper over til madlavningsredskaber. Med tiden opdager ingeniøren tilfældigvis nogle mangler
ved et køkkenredskab i madlavningsprocessen. Disse mangler kan dog løses, idet han har en
forståelse for, hvordan et værktøj fra ingeniørens verden eksempelvis kan overføres og fungere som
en mulig løsning. På denne måde identificerer ingeniøren pludselig en ny mulighed. Ingeniøren
benyttede altså prototyper som et middel til at kunne sammensætte mønstre omkring urelaterede
hændelser i omverden (Baron, 2006).
Med tiden vil ens tidligere erfaringer udvikles til exemplar models. Dette kan også være med til at
fostre alertness. I vores madlavningseksempel kan dette forklares ved, at ingeniøren nu bliver alert
eller selv mere aktiv søgende overfor andre mangler ved diverse køkkenredskaber. Han bliver så at
sige ekspert inden for de to domæner og bliver på denne måde meget alert til at forbinde mønstre,
der kan føre til lukrative muligheder.
Som ovenstående eksempel viser vil ens udvikling inden for to sammensatte domæner med tiden
blive til erfaring og ny viden. Denne viden vil således udbygge ens kognitive framework for,
hvordan man identificerer muligheder.
37

4.7 Ovenstående processer skitseret i modelform
4.8 Alertness, igennem kreative kognitive processer
I forlængelse af ovenstående kognitive processer argumenterer Ward (2004) for, at det kan være
nytteværdigt at udvide alertness tankegangen endnu mere. Han mener, at kognitive processer
omkring alertness ofte må have en kreativ indgangsvinkel og foreslår, at kreative
kognitionsprocesser kan fungere som en guide til at forstå effektiv idegenerering. Ward (2004)
trækker ligeledes på eksisterende empiri omkring kognitive processer, og hvordan denne viden kan
anvendes i et entrepreneurship forskningsøjemed.
Wards (2004) hovedformål er at undersøge, hvordan oprindelsen af kreative og ukendte ideer
opstår. Han påstår, at dette sker ud fra en forståelse for, hvordan eksisterende viden i form af
skemaer kan være med til at forme nye ideer igennem kognitive processer. Således kan det til dels
sammenlignes med hvordan Baron (2006) argumenterede for, at erfaring kan gøre en person mere
alert. Dog pointeres der i denne her tilgang, at det er noget originalt og nyt, der skal skabes.
”Creative ideas do not appear, ex nihilo, full-blown in the minds of their originators, but rather
must be crafted from the person’s existing knowledge” (Ward, 2004, s.176).
Ward (2004) påstår altså, at nye ideer udspringer ud fra en eksisterende viden. En kritisk
bemærkning til dette postulat kan være spørgsmålet, hvordan det kan være muligt at skabe noget
nyt, ud fra en viden som allerede eksisterer? Sagt på en anden måde, hvordan kan det lade sig gøre
at differentiere noget nyt fra noget gammelt, således at det fremstår som noget originalt. Ward
(2004) kommer dog denne problematik i møde, idet eksisterende viden også kan fungere som en
blokade eller som et hegn for ide-generering.
38

”Sometimes knowledge provides a bridge to the next development and sometimes it becomes a fence
that blocks our path” (Ward, 2004 s.175).
Det vil altså sige, at eksisterende viden kan fungere tovejs. Først som noget positivt i form af en bro
der kan føre til kreative udviklinger af produkter eller til udviklingen af nye markeder. Omvendt,
som noget negativt i form af nogle opstillede begrænsninger som hæmmer udviklingen. Et
eksempel kunne være at kigge på, hvordan nogle innovationer forkastes, idet tidligere viden taler
imod anvendeligheden af innovationen. Eksempelvis skabte Arla læskedrikken Cowey, der var
sammensætningen af koncepterne mælk og juice. Produktet havde ingen succes og eksisterede i
meget kort tid. Dette er et godt eksempel på, hvordan produkt innovation også kan fejle, idet der
hverken eksisterede et behov eller et marked for produktet.
Selvom der kan opstå blokader, når man prøver at skabe kreative udviklinger, må man ikke
fornægte det nytænkelige og kæmpe potentiale, der kan ligge i at skabe effektive og kreative ideer.
Der vil nu uddybes nærmere, hvilke kognitive processer man kan benytte sig af i en kreativ
idegenereringsproces.
4.9 Conceptual combination
“A process whereby previously separate ideas, concepts, or other forms are mentally merged”
( Ward, 2004, s.176).
Denne proces omhandler at kunne fortolke og kombinere tidligere separate koncepter til at fungere
som en ny samlet enhed. Amerikanske laboratoriestudier (Ward et al, 1995) har antydet, at nye
produktions- eller marketingsideer kan blive udviklet ved at kombinere mentalt modstridende
koncepter som eksempelvis det at kombinere koncepterne billig og luksus med hinanden. Normalt
tænker man på disse koncepter som værende modstridende, men ved at tænke på dem sammensat,
billig luksus, kan et produkt henvende sig til en anden målgruppe og dermed åbne op for nye
forretningsmuligheder. Et andet eksempel på at forbinde modstridende koncepter kunne være at
forbinde alkoholfri med øl. Dette har som bekendt skabt et produkt, der henvender sig til et marked
for personer, som ønsker at være sociale, men på samme tid ikke ønsker at blive beruset eller som
måske er meget helbredsbeviste (Ward, 1995).
39

Så ved at kombinere eksisterende koncepter med hinanden kan denne proces altså resultere i, at der
kan skabes nye produkter, der kan skabe nye forbrugerbehov. Man kan dog også vende processen
om og analysere et problem, som er skabt af en conceptual combination. Der kan i denne forståelse
tænkes, at eksisterende kombinationer ligeledes repræsenterer problemer, der ønskes at blive løst,
eksempelvis konceptet computervirus. Dette kan føre til et løsningsforslag som virusbeskyttelse.
4.10 Analogical reasoning and other processes
“The application or projection of structured knowledge from a familiar domain to a novel or less
familiar one” (Gentner et al., 2001).
Denne proces omhandler at kunne overføre viden fra et velkendt domæne til et mindre velkendt
domæne. Hovedformålet ved at anvende viden fra et domæne til et andet er, at denne viden ofte har
fungeret succesfuldt førhen. Derfor er der gode muligheder for, at en overførsel vil skabe succes i et
andet domæne. Et eksempel kunne være at kigge på brætspillet Matador. Spillets kvalitet og
vidensdomæne er, at man skal være byggematador. Her køber man og bygger på sine grunde og
målgruppen henvender sig til voksne mennesker. Ikke desto mindre er der skabt en udgave, der
henvender sig til børn. Konceptet er det samme, dog går det ikke ud på at købe københavnske
byggegrunde, men i stedet købes der tivoligrunde, hvor man så kan bygge forlystelser på sine
grunde. På denne måde er der sket en overførselsproces fra et succesfuldt videns domæne, der har
resulteret i et nyt produkt til en ny målgruppe.
4.11 Abstraction, problem formulation, and originality
“The way people formulate problems or tasks is an important component of the creative process”
(Ward, 2004, s. 181).
Måden hvorpå problemer eller opgaver bliver formuleret, kan nemt påvirke måden hvorpå disse
søges løst. Dette kan have konsekvenser for, om der opnås succes eller fiasko, når man søger efter
en original og en kreativ løsning. Ward (2004) pointerer, at en indikator til at opnå en kreativ
løsning er, at kunne definere sine problemer meget abstrakt. Dette vil givetvis forøge et produkts
muligheder, idet der kan ses udover et produkts egentlige basisform. Et eksempel kunne være at
kigge på en grammofonplade. Dens umiddelbare basisfunktion er at kunne indeholde musik og at
kunne afspille denne musik. Dog er produktets form med tiden blevet udviklet både i sin størrelse,
men også til at kunne indeholde anden data end bare musik, i form af en CD. En CD kan i dag
indeholde billeder og andre lagringsfiler. Denne evne til at kunne produkt-abstrahere gør, at flere og
40

kommende muligheder opstår, end den umiddelbare førstehåndsforståelse der eksisterer ved et
produkt (Ward, 2004). Så ved at indgå i en kognitiv abstraktionsmæssig idegenereringsproces kan
dette på sigt ændre og føre til originalitet i nye produkter.
4.12 Ovenstående processer skitseret i modelform
Hermed ender præsentationen af hvordan kognitive processer omkring alertness uddybende kan
forstås. Inden disse processer vil blive integreret med den entrepreneurielle proces, vil det andet
kognitive forskningsmæssige område, entrepreneurial heuristics-based logic theory, nu uddybende
blive forklaret.
4.13 Entrepreneuriel heuristics-based logic
”Heuristics refers to simplifying strategies that individuals use to make decisions”
(Tversky & Kahneman, 1974)
Heuristics kan påvirke ens perception, og måden hvorpå information bliver bearbejdet.
Forskningstilgangen fokuserer på, hvordan entrepreneurer udsættes for heuristics, også kaldet
kognitive smutveje, og på hvordan disse kan influere på entrepreneurers beslutningstagen, og på
hvordan muligheder perciperes (Mitchell et al., 2007).
41

I det kommende afsnit vil der blive argumenteret og diskuteret, hvordan og hvorfor disse kognitive
smutveje ikke altid er lineære eller rationelle. Ofte skyldes dette at de forstærkes i usikre og
komplekse situationer. Dette kan medføre, at disse smutveje bliver til errors og bias for
entrepreneurens ageren. Det er dog vigtigt at notere sig, at begrebet errors eller bias ikke
nødvendigvis skal forstås negativt. I stedet kan det være nyttefuldt at behandle processerne i en
objektiv forståelse, og se på hvordan kognitive smutveje kan være med til at skabe mening for
entrepreneuren langt hurtigere, end hvis entrepreneuren benyttede sig af en rationel tilgang til
problemløsning. Desuden kan en forståelse for disse kognitive processer og fejl bidrage til at
forklare forskellen mellem entrepreneurer og ikke-entrepreneurer, ud fra den måde de hver især
behandler information.
Baron (1998) har ligeledes været en aktiv bidragsyder til dette forskningsdomæne. Han præsenterer
en række kognitive processer, som kan være med til at forklare, hvorfor og hvordan entrepreneurer,
i høj grad er modtagelige for kognitive fejl i beslutningsprocesser. Hovedtrækkende ved Baron
(1998) går på, at entrepreneurer langt fra tænker rationelt, idet de ofte udsættes for det der kaldes
information overload. Entrepreneurer udsættes for information overload, idet de ofte er udsat for at
skulle behandle store mængder af information. Dette kan resultere i, at der tit skal træffes vigtige
beslutninger hurtigt, og at disse beslutninger træffes ud fra marginale beslutningsmæssige
forudsætninger. For at imødekomme denne overbelastning bliver man nødt til at organisere sine
tænke- og hjerneressourcer på en økonomisk måde, også kaldet kognitiv økonomisering. Ved at
økonomisere kognitivt og minimere anstrengelserne resulterer dette i, at entrepreneurer frigiver
kognitiv energi, der kan benyttes til andre formål. På denne måde effektiviserer de, så at sige, deres
hjerneressourcer til at kunne nå flere opgaver. Denne energibesparelse gøres igennem kognitive
smutveje (Eysenck & Keane, 2005).
Nedenstående vil der nu blive redegjort for de kognitive processer og fejl, som entrepreneurer
udsættes for.
4.14 Counterfactual thinking
“The tendency to imagine what might have been in a given situation” (Baron, 1998, s.280).
42

Som begrebsforklaringen fortæller, er counterfactual thinking en kognitiv proces om hændelser og
episoder fra fortiden, som kunne have været endt anderledes. Processen kan forklares, når
mennesker begiver sig en tur på mindernes vej. Når dette sker, vil der til tider opstå tankebaner som
”…hvis nu bare situationen var endt anderledes”. Counterfactual thinking kan omhandle
langsigtede emner og tanker såsom uddannelse, karriere og kærlighed eller kortsigtede episoder,
hvor en given handling fører til et negativt resultat (Roese & Summerville, 2005).
For entrepreneurers vedkommende kan counterfactual thinking eksempelvis indtræde i situationer,
hvor manglende handling førte til et negativt resultat. Et negativt resultat kunne være, at man ikke
havde reageret på en mulighed, som senere viste sig at have stor entrepreneuriel værdi. I sådan en
episode vil konsekvensen ofte være, at entrepreneurer føler fortrydelse eller skuffelse ved ikke at
have reageret. Det kan antages, at dette ikke er en tilstand, som entrepreneurer føler sig tilpas i.
Dette kan resultere i, at entrepreneurer kan have en større tendens til at handle end ikkeentrepreneurer,
når en mulighed tilbyder sig.
Dette gøres i frygt for en gentagelse af at opleve et negativt resultat. Dette perspektiv kan
understøtte argumentet for, at entrepreneurer så kan have en tendens til at handle på muligheder
som umiddelbart ikke virker lukrative. At man reagerer på enhver mulighed, som tilbyder sig,
virker umiddelbart ikke som en helt rationel adfærd. Man kan på sin vis sige, at entrepreneurer er
bange for at manglende handling i nutiden kan føre til stor ærgrelse og skuffelse i fremtiden (Baron,
1998). Derfor kan der antages, at entrepreneurer er mere handlingsparate end ikke-entrepreneurer.
4.15 Affect infusion
“A way in which affective states, elicited by one source can influence (i.e.infuse) judgments about
other, unrelated events (i.e. other objects, issues, or persons)” ( Baron, 1998).
Menneskers sindstilstand og følelser kan ligeledes påvirke, hvordan det tænker og handler. Et
eksempel kunne være forelskelsens rus. Denne tilstand tilsidesætter ofte alt sund fornuft og kan
være en indikator for, at der i hverdagens gøremål opstår bedømmelsesmæssige og
beslutningsmæssige fejl (Eysenck & Keane, 2005). Der kan ligeledes antages, at entrepreneurer kan
blive influeret af affektive tilstande, og dette kan også tænkes at lede til bedømmelsesmæssige fejl
ud fra en rationel tankegang. Eksempelvis føler entrepreneurer ofte en høj grad af commitment
43

overfor deres ideer og visioner (Baron, 1998). Dette er en meget naturlig reaktion, idet det som
regel er entrepreneurens egne ideer og visioner, der føres ud i livet, og disse kan nemt være meget
personlige. Dette kan for rationelle personer give urealistiske forventninger til en mulighed, og
derfor kan man antage at entrepreneurer, modsat ikke-entrepreneurer, lider under affect infusion.
Dog skal dette ikke nødvendigvis ses som værende noget negativt i entrepreneuriel øjemed.
Manglende grad af ”irrationel” følelsesmæssig involvering kan nemlig betyde, at muligheder
forkastes hurtigere, end hvis man analyserede muligheden ud fra en rationel tænkning.
4.16 Attributional styles
”The processes through which an individual seeks to identify the causes of events, others behavior,
or practically anything that is encompassed by their experience” (Pittman 1993).
At kunne attribuerer omhandler, hvordan mennesker forklarer og skaber mening i deres liv.
Mennesker skaber, som beskrevet tidligere, mening igennem de informationer, som er tilgængelige
for dem. Modsat kategorisering er det at attribuere en kognitiv proces for, hvordan mennesker
retfærdiggør deres handlinger overfor dem selv og for andre.
Mennesker kan ofte have tendens til at attribuere at positive resultater skyldes interne årsager, også
kaldet internal locus of control. Dette kan eksempelvis komme til udtryk når man retfærdiggør, at
positive resultater skyldes ens evner, talent eller hårdt arbejde (Rotter, 1954). Omvendt kan negative
resultater attribueres at skyldes eksterne årsager, external locus of control. Eksempelvis kan
negative resultater retfærdiggøres med, at grunden dertil skyldes andre folks adfærd, eller at det
skyldes dårlige arbejdsressourcer. Altså faktorer som er uden for ens kontrol. At retfærdiggøre
hændelser ud fra sådanne opfattelser er også kendt som den kognitive bias; the selfserving bias.
For entrepreneurers vedkommende kan attributional styles opstå, fordi de ofte besidder en
overestimeret tro på deres egne evner. På denne baggrund vil de se deres evner og indsats i et givent
projekt som værende altafgørende for succes (Baron, 1998). Omvendt kan the selfserving bias
tænkes at indtræde, når muligheder vurderes. Entrepreneurer kan eksempelvis se en muligheds
potentiale i en eksisterende virksomhed, som en nuværende ejer ikke kan. Altså kan der igen
pointeres at disse errors ikke nødvendigvis modarbejder entrepreneurer, men derimod ligefrem kan
forstærke og fremme entrepreneuriel handling.
44

4.17 Planning fallacy
”Underestimating how long a given task will require for completion in spite of information about
how long similar tasks haven taken in the past” (Eysenck & Keane, 2005).
Mennesker kan til tider undervurdere det tidsmæssige perspektiv, der ligger i at udføre en opgave.
Ofte bliver opgaver ikke færdiggjort til den bestemte tid, og årsagen til dette kan ofte rettes mod
eksterne påvirkninger (the selfserving bias). Entreprenuerer påvirkes ligeledes af planning fallacy.
Ved igangsættelser af nye projekter udsætter entrepreneurer ofte sig selv for et kognitivt blindt
punkt. Et kognitivt blindpunkt i den forståelse at de opfatter og behandler nye situationer som
værende unikke, og isolerer så nemt disse situationer fra tidligere erfaringer (Pronin & Kugler,
2007). Eksempelvis kan det tænkes, at entrepreneurer kan blive blændet af fremtidige planer for
gevinst, og derfor kan deres ageren ses som værende irrationel, i forhold til det tidsmæssige
perspektiv der ligger i at udføre opgaven. Dette kan betyde, at muligheder alligevel bliver realiseret,
selvom det umiddelbart ikke virker muligt ud fra et tidsmæssigt perspektiv. Der kan derfor antages,
at tid for en entrepreneurs vedkommende bliver en udefinerbar størrelse, der umiddelbart ikke er
afgørende for, om et projekt sættes i gang.
4.18 Escalation of commitment & Self-justification
“A strong pressure to continue investing time, effort, or money in what is a losing proposition”
(Baron, 1998).
Mennesker udsættes for escalation of commitment, når de eksempelvis bliver ved med at investere
mere af sig selv i forskellige foretagender. Denne investering gør, at mennesket kommer i en
bestemt tilstand, der påvirker dets adfærd og tænkning, nøjagtig som vi så i processen affect
infusion. Entrepreneurer udsættes ligeledes for escalation of commintment. Dette kan lede hen til, at
de ikke vil eller kan acceptere, at den indsats de har givet et foretagende, er spildt. Den mest
nærliggende form for escalation of commitment er investeringen af tid og penge. Det kan dog også
vedrøre emner, såsom ens bekymringer for at tabe ansigt eller krakelerede forhåbninger (Staw,
1976). Escalation of commitment er ikke en rationel adfærd. Det kan sammenlignes med det
økonomiske begreb sunk costs, som er omkostninger der ikke kan reddes, når de først er indtrufne
(Knox & Inkster, 1968). Da entrepreneurer er igangsættere og ophavsmændene til ideer, udviser de
som regel, som beskrevet ved affect infusion, en høj grad af engagement og forpligtelse overfor
45

deres ideer. Dette kan give et stærkt ønske om at retfærdiggøre sine handlinger over for sig selv og
andre. Denne form for self-justification kan være særdeles irrationel, idet dette kan skabe en illusion
for dem selv eller eksterne partnere for, hvordan virkeligheden egentlig ser ud. Omvendt kan der
tænkes, at denne bias kan fremme stædighed, hvilket kan resultere i en overdreven tro på at en
entrepreneuriel mulighed stadigvæk er værd at forfølge, selvom et rationelt perspektiv taler imod
dette.
4.19 Ovenstående processer skitseret i modelform
4.20 Reference dependence & Staus quo bias
Minnetti et al. (2007) fortæller, at det er naturligt at antage, at muligheder bliver vurderet ud fra
deres relative værdi, som eksempelvis hvad en mulighed er værd i kroner og øre. Eller som en
almindelig cost-benefit analyse eller som en trade-off vurdering mellem forskellige alternativer.
Minnetti et al.(2007) argumenterer dog for, at individer også vurderer muligheders potentielle værdi
ud fra andre behov, såsom ens ønskede psykiske tilstand.
”When Individuals evaluate the attractiveness of an outcome, not to be in terms of total wealth”
(Minnetti et al.2007)
Ens ønskede psykiske tilstand og valg mellem alternativer kan også sammenlignes med
personlighedstræk, såsom det at have en høj grad af need of achievement (McClelland, 1961) eller
som det at have et stort behov for at ville realisere sig selv (Maslow, 1970). Vurdering af
46

muligheder kan dog også forklares ud fra en kognitiv tilgang. En kognitiv forklaring er at se på,
hvordan mennesker vurderer alternativer ud fra det, der kan kaldes en kognitiv reference
dependence proces. Denne proces tager udgangspunkt i, at mennesker besidder det, der kaldes et
status quo punkt. Dette status quo punkt er med til at opretholde orden i ens tilværelse og
repræsenterer eksempelvis ens ønskede psykiske eller økonomiske tilstand (Burmeister & Schade,
2007). Alle mennesker besidder et status quo punkt, dog er det en komplet subjektiv vurdering,
hvor dette punkt ligger (Tversky & Kahneman, 1991).
Empirisk er status quo bias og reference dependence processen blevet undersøgt (Burmeister &
Schade, 2007) ved at stille 427 studerende op mod 135 ansatte i en bank. Der blev undersøgt om de
studerende og om de ansatte i banken, indenfor det sidste år, havde overvejet, at starte deres egen
virksomhed. Resultatet viste en klar hyppighed i, at det var de studerende, som overvejede at blive
selvstændige. Størstedelen af de ansatte i banken havde derimod ikke overvejet at blive
selvstændige. Ud fra dette kan der antages, at bankfolkenes status quo søges bibeholdt ved, at de
har et job, som er med til at dække deres nødvendige behov. Ordsproget ”en fugl i hånden er bedre
end ti på taget” fanger vist forståelsen meget godt.
På denne måde kan tydelige og gode alternativer desværre nemt forkastes, idet mange mennesker
foretrækker at vælge det sikre og stabile. Sådan en forstyrrelse kan betyde, at nye muligheder bliver
uoverskuelige at forfølge på bekostning af at opretholde ens status quo. For entrepreneurers
vedkommende kan der antages, at de ikke bliver påvirket i høj grad af status quo bias eller at denne
bias fungerer omvendt for dem. Reference dependence processen går, i entrepreneuriel forstand,
mere ud på at kunne finde og handle på muligheder, og man kan sige, at entrepreneurers status quo
punkt nærmest er forbundet med risiko (Minnetti et al, 2007). Entrepreneurers reference
dependence proces er altså at dyrke risikoen. Dette medfører, at alternativer og muligheder kan
vægtes i et højt favorabelt lys.
I forlængelse af ovenstående proces er det derfor interessant at se på, hvilke kognitive fejl der kan
påvirke entrepreneurers opfattelse af risiko og usikkerhed. Nedenfor vil dette nu blive forklaret
nærmere.
47

4.21 Representatives
“When individuals use only a limited number of information sources to make a decision”
(Tversky & Kahneman, 1971).
Som ovenstående fortæller omhandler representatives et individs villighed til at tage beslutninger
ud fra begrænsede informationskilder (law of small numbers). Begrænsede informationskilder kan
have den egenskab, at de muligvis ikke viser et retsmæssigt billede af en problemstilling. På grund
af eksempelvis information overload må entrepreneurer ofte bedømme en muligheds potentiale i
situationer, hvor der eksisterer meget lidt information, eller i miljøer hvor information ikke er
tilstede. På samme tid kræver sådanne situationer ofte akut beslutningstagen, idet lukrative
muligheders potentiale ofte har en kort levetid, før disse f.eks. opdages af andre (Hougaard, 2004).
Dette gør, at entrepreneurer bliver nødt til økonomisere i antallet af kilder og udvælge de kilder,
hvor informationen umiddelbart synes bedst. Kahneman & Lovallo (1993) påpeger problematikken
i situationer, hvor eksempelvis forretningsideer diskuteres med et begrænset antal af rådgivere eller
kollegaer. Dette kan resultere i en overdreven positiv feedback på en ide, idet individer har tendens
til at huske og påpege succeser, mere end de har det med at påpege fiaskoer (Golder & Tellis,
1993). Derfor kan der antages, at brugen af begrænsede informationskilder potentielt kan bibringe
med seriøse fejl i beslutningsprocesser, idet denne information kan være meget afvigende fra, hvad
virkeligheden egentlig repræsenterer. Det positive ved denne bias er, at den kan være med til at
sætte ”hjulene” for et projekt i gang. Dette skal forstås på denne måde, at hvis man søgte efter alt
tilgængeligt information omkring en aktuel mulighed, så ville der formentlig analyseres flere
negative aspekter end positive ved en potentiel mulighed. Dette kunne føre til at en muligheds
potentiale aldrig bliver indfriet.
4.22 Overconfidence
”The belief in the accuracy of one´s judgment is too high given actual data” (Shane, 2003).
Overconfidence er en kognitiv proces, som kan optræde, når individer har en overdreven tro på
deres egne evner, eller når man ikke kender sine egne evners begrænsninger. Busenitz & Barney
(1997) har empirisk vist, at entrepreneurer er meget modtagelige overfor denne kognitive bias. De
er meget modtagelige, idet entrepreneurer ofte udviser en stor portion optimisme, når der vurderes
forretningsideer, og især når det er deres egne ideer som vurderes. Ved at sammenligne 124
entrepreneurer med 74 ledere i større organisationer, blev der undersøgt, hvordan de to parter, hver
48

især agerede i beslutningstagningssituationer. Hypotesen om, at entrepreneurer ville udvise mere
overconfidence end ledere, viste sig at være valid. Dette kom til udtryk ved, at entrepreneurerne
ikke benyttede sig, i ligeså høj grad som lederne, af tilgængelige informationskilder.
Entrepreneurerne forklarede dette med, at de i stedet stolede på deres erfaring og fulgte deres
intuition eller mavefornemmelse som redskaber i beslutningsprocessen.
4.23 Illusion of control
“Individuals overestimation of the extent to which they can affect the outcome of particular
situations” (Duhaime & Schwenk, 1985).
Illusion of control er, i sammenligning med ovenstående kognitive fejl, individets overestimering af
i hvor høj grad de selv kan påvirke en situation. Det kan ligeledes sammenlignes med begrebet
internal or external locus of control. Det adskiller sig dog fra overconfidence og locus of control
ved, at man ikke fokuserer på sig selv og sine evner, men derimod på upræcise formodninger
omkring hvor meget ens indsats er skyld i et resultat. Sagt på en anden måde, så kan illusion of
control resultere i en overestimering af en mulighed, fordi entrepreneurer ofte udvælger
information, der støtter dennes holdninger og overbevisninger, og ignorerer modstridende
information. Simon et al. (2000) understøtter denne formodning, idet de har undersøgt, hvordan
individer har højere forventninger for personlig succes end en objektiv sandsynlighedsanalyse ville
forudsige.
4.24 Ovenstående processer skitseret i modelform
49

4.25 Opsummering
I det ovenstående kapitel er der blevet gennemgået en række kognitive processer, som kan være
relevante i en kognitiv tilgang til entrepreneurship. Disse processer blev derefter tilpasset ind i hvert
deres forskningsområde for at skabe et forskningsmæssigt overblik.
Dette blev gjort ved at tage udgangspunkt i Mitchell et al. (2007) klarlæggelse af, at der eksisterer
fire forskningsområder inden for den kognitive tilgang til entrepreneurship. Der blev argumenteret
for, at to af disse forskningsområder; entrepreneurial perceived connections theory and alertness
theory og entrepreneurial heuristics-based logic theory kunne være særlig relevante, idet det kunne
virke til, at disse forskningsområder er funderet på starten af den entrepreneurielle proces i Shane &
Venkataramans (2000) ontologi.
Ved det første centrale forskningsområde, entrepreneurial alertness theory blev der forklaret ud fra
Baron (2006), at den kognitive proces, pattern recognition, foreslår, at mulighedsidentificering
involverer hvordan entrepreneurer perciperer og sammensætter uafhængige links. Dette kunne gøres
ved at benytte sig af prototypes eller exemplar models. Ward (2004) udvidede området ved at
forklare, at alertness også kunne opstå igennem kreative kognitionsprocesser. Kreative processer
kunne eksempelvis opstå, når man:
- kombinerer eksisterende koncepter med hinanden (conceptual combination).
- når man flytter viden fra et kendt domæne over til en nyt og mindre kendt domæne
(analogical reasoning).
- når man kan abstrahere fra et produkts egentlige basisform (abstraction).
Ved det andet centrale forskningsområde; entrepreneurial heuristics-based logic theory, blev der
forklaret hvordan heuristics, kognitive smutveje, påvirker entrepreneurers perception, og måden
hvorpå de bearbejder information. Dette medfører, at entrepreneurer ofte ikke tænker eller reagerer
rationelt, idet de bliver udsat for nogle kognitive fejl, der kan medføre, at de perciperer og
bedømmer muligheder anderledes, end hvad en rationel tilgang ville have gjort. Baron (1998)
præsenterede dernæst nogle kognitive processer, som blandt andet kunne være med til at højne
handlingsparatheden for entrepreneurer. Følgende processer blev forklaret:
50

- Counterfactual thinking som var tankebaner omkring fortrydelse af manglende handling.
- Affect infusion & escalation of commitment omhandlede, hvordan entrepreneurer ofte har en
høj grad af følelsesmæssig involvering i et projekt, og hvordan de bliver ved med at
investere tid i et foretagende.
- Attributional styles & Self-justification forklarede, hvordan entrepreneurer retfærdiggør
deres handlinger over for dem selv og overfor andre (locus of control).
- Planning fallacy omhandlede det at undervurdere det tidsmæssige perspektiv, når
muligheder vurderes og forfølges.
Minetti et al (2007) introducerede en kognitiv proces, der kan tænkes at optræde, når man vurderer
forskellige muligheder ud fra et risikoperspektiv. Her blev der pointeret, at mennesker besidder et
internt status quo punkt, som er med til at opretholde orden i ens tilværelse. Ved at vurdere og
vægte alternativer ud fra dette punkt gennemgår man det, der kaldes en kognitiv reference
dependence proces. Her kunne det antages at reference dependence processen, i entrepreneuriel
forstand, går ud på at kunne finde og handle på muligheder, og man kan sige at entrepreneurers
status quo punkt nærmest er forbundet med risiko. I forlængelse af denne kognitive proces blev der
forklaret hvilke kognitive fejl, som også kan påvirke entrepreneurers opfattelse af risiko og
usikkerhed. Tversky & Kahneman (1971) præsenterede den kognitive bias, representatives, som var
et individs villighed til at tage beslutninger ud fra begrænsede informationskilder. Busenitz &
Barney (1997) præsenterede biasen overconfidence, som kan optræde, når individer har en
overdreven tro på deres egne evner. Simon et al.(2000) præsenterede biasen illusion of control, der
er individets overestimering af, i hvor høj grad de selv kan påvirke en situation. Fælles for disse
kognitive fejl var, at man ofte vurderer muligheder ud fra begrænsede informationskilder, eller at
man negligerer ny information som værende mindre vigtigt.
4.26 Kapitel afrunding
Hermed ender præsentationen af kognitive processer, som kan sammensættes til en kognitiv tilgang
til entrepreneurship. Det der har været centralt at forstå her er, at den præsenterede tilgang har haft
stor fokus på hvad der sker, når entrepreneurer opdager muligheder, og når de evaluerer
muligheder. På denne baggrund er de præsenterede processer på ingen måde udtømmende, idet der
eksisterer mange andre processer, som kunne tænkes at optræde i disse stadier. Dog har der af
afgrænsningsmæssige grunde ikke været plads til en så omfangsrig introduktion. Meningen har
51

været at synliggøre forståelsen for, hvad underliggende kognitive processer er, hvad disse kan
indeholde, og hvordan de kan bruges.
Det centrale i dette kapitel har ligeledes været at pointere, at man ikke skal forstå de kognitive
processer og fejl som værende noget negativt for entrepreneurer. Selve ideen er, at entrepreneurer
”lider” under nogle fejl og kognitive processer. Dette kan føre til nogle vragforestillinger der gør, at
entrepreneurer starter nye virksomheder. Eksempelvis kan de kognitive fejl være med til at få
entrepreneurer til at evaluere muligheder mere positivt, selvom der for de fleste menneskers
vedkommende, er røde advarselslamper over det hele. Altså er de beskrevne kognitive processer
med til at gøre, at entrepreneurer bliver væltet ud i en entrepreneuriel aktivitet og forfølger en
muligheds potentiale, på trods af at informationen kan pege i retning af, at det burde man ikke.
Det kommende kapitel vil fokusere på, hvordan og hvorhenne de beskrevne kognitive processer kan
optræde, når man integrerer disse med Shane & Venkataramans (2000) forståelse af den
entrepreneurielle proces.
52

Kapitel 5. Integrering af kognitive processer med den entrepreneurielle proces
Vi er nu nået til denne afhandlings centrale genstandsfelt, nemlig integreringen af de præsenterede
kognitive processer med Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces. Hovedformålet i
dette kapitel er at argumentere og diskutere, hvor og hvordan de forskellige kognitive processer i de
to forskningsområder, entrepreneurial perceived connections theory and alertness theory og
entrepreneurial heuristics-based logic theory, kan tænkes at optræde i den entrepreneurielle proces.
Dette gøres ved at indføre og tilpasse de kognitive processer i den entrepreneurielle proces’ tre
stadier; discovery, evaluation og exploitation. Det interessante bliver at se på, hvad dette uddybende
kan forklare.
(Figur 5. De kognitive alertness & heuristics processer, inden de integreres med den entrepreneurielle proces´ 3 stadier.
Kilde: Egen tilvirkning)
Som argumenteret for tidligere og som figur 5 ligger op til, kan de kognitive processer virke til at
overlappe hinanden. Dette kan muligvis lede til nogle differentieringsmæssige vanskeligheder, men
ved at eksemplificere og diskutere netop disse, træder deres væsensforskelligheder og ligheder
tydeligere frem. Desuden vil tolkningsmæssige diskussioner indtræde, når integreringen og
forståelsen kan virke uigennemskuelig. Af afgrænsningsmæssige grunde medtages kun
enkeltstående eksempler ved hver integrering. Essensen i integreringen er at uddybe, forklare og
diskutere, hvordan kognitive processer kan tænkes at optræde i Shane og Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces. For forståelsens skyld vil der derfor blive argumentet for, hvor det kan
virke mest oplagt, at et forskningsdomæne hører til. Dermed ikke sagt, at det ikke kan tænkes at
kognitive processer kan optræde i flere stadier i den entrepreneurielle proces, tværtimod. Der
antages, at de kognitive processer kan tænkes at optræde i forskellige sammenhænge og forståelser,
53

afhængig af hvilket stadie de optræder i. I integreringen vil der blive forklaret, hvordan
enkeltstående processer kan tænkes at optræde, men det vil også blive tydeliggjort, hvordan de
kognitive processer og fejl er nært beslægtet.
5.1 Kognitiv alertness teori i discovery-stadiet
Shane & Venkataraman (2000) argumenterede for, at i discovery-stadiet, i den entrepreneurielle
proces, handler det om at opdage muligheder. Opdagelsen og identificeringen af muligheder kunne
enten ske ud fra tidligere information, såsom en specialiseret viden, eller en information i markedet
(Kaish & Gillard, 1991, Von Hippel, 1986). Denne viden kunne så komplementeres med en ny
information, der ville skabe en entrepreneuriel formodning. I forlængelse af dette blev det pointeret,
at kognition også kunne spille en rolle i opdagelsen af muligheder. Dette kom eksempelvis til
udtryk, når man bearbejder information (afsnit 3.18).
De kognitive processer inden for alertness teori, beskrevet i kapitel 4, har været med til at uddybe
præcis, hvordan det kognitive element kan forstås som et led til en mulighedsidentificering. Derfor
kan det antages, at følgende kognitive processer omkring alertness kan optræde i discovery stadiet:
Pattern recognition, prototype models, exemplar models, conceptual combination, analogical
reasoning, abstraction, problem formulation & origninality.
Ved pattern recognition processen kunne dette ses, når man genkender mønstre eller links imellem
uafhængige trends, forandringer eller handlinger som led i en mulighedsidentificering (Baron,
2006). Dette blev bl.a. eksemplificeret ved ingeniøren som sammensatte uafhængige variabler og på
denne måde kunne opdage en ny mulighed (afsnit 4.6). Ward (2004) præsenterede ligeledes en
række kognitive processer, som direkte kan relateres og lede til en måde at identificere eller skabe
nye muligheder på. Eksempelvis blev dette forklaret ved, hvordan man kan kombinere forskellige
54

forståelsesformer eller modstridende koncepter med hinanden, der så kunne føre til nye produkter
(afsnit 4.8-4.10).
Alt i alt virker det logisk, at der kan drages en kraftig parallel fra kognitiv alertness-teori over til
discovery-stadiet. Derfor kan der antages, at de kognitive processer omkring alertness primært kan
tilpasses og placeres i discovery-stadiet i Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle
procesforståelse.
5.2 Baron vs. Ward
De forskellige kognitive processer der er blevet beskrevet og eksemplificeret i afsnit 4.3-4.12,
virker til at læne sig meget op af hinanden. En umiddelbar forskel kunne ligge i, at Ward (2004)
relaterer til en mere aktiv og bevidst form for alertness. Sagt på en anden måde, så kan det tolkes
som en mere aktiv søgen mod, hvordan man skaber kreative muligheder. Man er altså mere bevidst
om, hvilke kognitive processer der eksisterer og som kan bruges, når man vil skabe effektive ideer.
Barons (2006) pattern recognition kan derimod tolkes og forstås som en proces, hvor man går fra
en ubevidst tænkning, ved prototype models, mod en mere bevist tænkning, exemplar models, til
mulighedsidentificering. Altså er man ikke, i starten af en mulighedsidentificering, bevidst om sin
alertness over for muligheder, men dette bliver man gradvist, og på den måde kan man blive aktiv
alert og søge efter muligheder. Der kan desuden argumenteres for, at denne proces kan være
langvarig. Langvarig kan forstås på den måde, at først skal et mønster genkendes, så et andet og så
et tredje, før at en ny forretningsmulighed bliver til. Disse mønstre skal sammensættes fra
forskellige domæner, og sådan en tilgang fostrer derfor, at man har en vis portion erfaring, eller at
man bliver ekspert, for at man bedre kan være alert og søge efter muligheder inden for forskellige
domæner. Dette nødvendiggør, at man hele tiden må tilegne sig ny erfaring, ekspertise og forståelse
af information, og dette tager tid. Dette er dog nødvendigvis ikke nogen dårlig ide. Dette perspektiv
er meget i tråd med forskningsdomænet entrepreneurial expertise. Her fokuseres der på ekspert
informations behandling og beslutningstagen. Det langvarige perspektiv er derfor meget udviklingsog
ekspertorienteret, og det kan med tiden højne ens evne til at være mere alert over for kommende
forretningsmuligheder og i forskellige domæner.
55

I Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle procesforståelse har det ovenstående uddybende
forklaret deres argument om, at muligheder kan opstå, når man kombinerer specialiseret
information med ny information. Ligeledes er det kognitive element blevet uddybet udførligt. En
hovedpointe ved integreringen er altså, hvordan tidligere viden kan bruges ved hjælp af kognitive
processer til at opdage muligheder i discovery-stadiet.
5.3 En forståelsesproblematik i den entrepreneurielle proces
En forståelsesproblematik kan optræde, når man sammenligner Baron (2006) & Ward (2004), og
dette kan sætte spørgsmålstegn ved en kognitiv proces’ egentlige virke i den entrepreneurielle
proces. Baron (2006) og Ward (2004) har i deres tankegang en fælles overvægt af Kirzners (1973)
ideologi om alertness. Dog kan det virke til, at Wards (2004) syn også har en genklang af
Schumpeter (1963) i sin præsentation. Denne tolkning kan ses ved, at Ward (2004) trækker på det
kreative element og drejer fokus over på, hvordan oprindelsen af ukendte ideer opstår. Altså
eksisterer mulighederne muligvis ikke endnu, idet der pointeres, at det er noget nyt og originalt, der
skal kreeres. Dette læner sig meget op af at være en skabende tilgang, hvilket er i tråd med
Schumpeter (1963).
En vinkel til en bedre forståelse af ovenstående perspektiv er at studere den kognitive proces,
abstraction, lidt nærmere. Denne proces kan i virkeligheden skildres fra to synspunkter,
henholdsvis ud fra et højt abstraktionsniveau vs. et lavt abstraktionsniveau. Sådan en tilgang kan
foreslå, at kreativitet kan indeholde flere lag i mulighedsidentificeringen. Sådanne kreativitets-lag
gør imidlertid forståelsen for kreativitet usikkert, idet det virkelige kreative potentiale jo så kan
være svært at sanse. Man kunne hævde og tænke det sådan, at man med et højt abtraktionsniveau, i
højere grad er i stand til at se bort fra, hvordan den aktuelle praksis finder sted nu og her, og at man
ser tingene på en radikal ny måde. Sådan et perspektiv ligger mere op til Schumpeters (1963)
koncept af creative destruction (afsnit 3.9). Det er dog værd at bemærke, at man heller ikke kan
læse noget ud fra Kirzners (1973) arbejde, der antyder, at dette ikke også kunne være en creative
destruction.
Abstraction processen kan bruges i Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces, men
skal muligvis forstås ud fra en lav grad af abstration, idet en høj grad af abstraction muligvis vil
have fokus på, hvordan oprindelsen af ukendte ideer opstår, dvs. at mulighederne enten kan ændre
56

sig eller muligvis ikke eksisterer endnu. Dette er desuden interessant, da det sætter spørgsmålstegn
ved denne kognitive proces’ integrering med den entrepreneurielle proces. Det kommende afsnit vil
desuden underbygge disse antagelser og endvidere vil en diskussion vedr. dette genstandsfelt
indtræde i det efterfølgende kapitel.
5.4 Illustration af kognitiv alertness teori i discovery-stadiet
I det følgende afsnit undersøges det, om det kan være muligt at integrere alertness processer, når
man evaluerer en mulighed.
5.5 Kognitiv alertness teori i evaluation-stadiet
En integrering af kognitive alertness processer i evaluation-stadiet kan virke til at være en vanskelig
opgave. En vigtig pointe i forståelsen og brugen af kognitiv alertness teori er jo, som argumenteret
for, at de primært kan betragtes og antages som processer, der kan bruges til
mulighedsidentificering og derfor går forud for en evaluering af en mulighed.
57

Hvis man antog at benytte sig af alertness processer, efter man havde opdaget en mulighed, vil dette
føre til, at muligheden vil ændre karakter, idet en ny mønstergenkendelse i muligheden vil ændre
den oprindelige mulighed. Dette virker ikke til at kunne lade sig gøre, idet den entrepreneurielle
proces, i Shane & Venkataramans (2000) forståelse, er tænkt som værende lineær (afsnit, 3.22). I
denne forståelse af den entrepreneurielle proces er det altså ikke muligt at gå tilbage til discoverystadiet,
når du er i evaluation-stadiet. Sagt på en anden måde, hvis man benytter sig af alertness
processer som et evalueringsværktøj og opdager mangler eller flere lag ved en mulighed som ved
abstraction processen, vil dette derfor givetvis ændre muligheden, så det ikke længere er den
samme mulighed, som man startede med. Sådan et perspektiv gør det svært at benytte sig af
alertness processer i dette stadie, da muligheden, i Shane & Venkataramans (2000) forståelse, altså
kun kan opdages i discovery-stadiet.
En integrering af kognitive processer i dette stadie virker således ikke til at være muligt, og i
henhold til afhandlingens genstandsfelt og spørgsmål vælger jeg at lade dette område stå åbent
indtil videre. I kapitel 6 diskuteres hvilken betydning det har, hvis man åbner op for og antager, at
muligheden er i stand til at ændre sig over en periode, via Sarasvathys (2001) effectuation
tankegang. Dette kan desuden uddybe problematikken og antagelserne omkring abstraction
processen.
5.6 Et alternativ evalueringsperspektiv
Man kunne argumentere for antagelserne om, at der kan eksistere et evalueringsperspektiv for,
hvilke alertness processer man ville benytte sig af i en idegenereringsproces. Dette kan, som sagt,
ikke ske efter, at en mulighed er opdaget, men skal rettere tænkes som et stadie, der går forud for
discovery-stadiet, altså et muligt pre-evaluation to discovery-stadie. Sådan en evaluerings- og
overbliksforståelse kan dog kun eksistere, hvis man ved præcis, hvilke processer og værktøjer man
kan benytte sig af i discovery-stadiet. Dette perspektiv er i tråd med Wards (2004) viden om at være
bevidst om de processer, der eksisterer. Så ved at kende og have information om, at man kan
benytte sig af kognitive processer, såsom conceptual combination eller exemplar models, kan disse
altså antages at kunne bruges som strategiske værktøjer, som man kan vælge imellem til at
identificere muligheder.
58

Sådan et perspektiv kunne foreslå en læringstilgang til at forstå de kognitive processer, så de kan
bruges og tænkes ind i processen, før man aktivt begynder at identificere muligheder.
5.7 Illustration af kognitiv alertness theory i evaluation-stadiet
5.8 Kognitiv alertness teori i exploitation-stadiet
I exploitation-stadiet må man antage, at alle aspekter ved en muligheds karakteristika, såsom hvad
er det reelle produkt, og hvilket markedsbehov det kunne tænkes at opfylde, er klargjorte og
opdaget. Det er altså her, muligheden bliver ført ud i livet enten ved skabelse af en ny virksomhed,
eller ved at muligheden bliver solgt (Shane & Venkataraman, 2000). Det er derfor nærliggende at
antage, at kognitive alertness processer heller ikke kan tænkes at være tilstede i dette stadie. Dog vil
jeg alligevel argumentere for, at de kognitive alertness processer conceptual combination og
analogical reasoning, kan tænkes at optræde i exploitation-stadiet.
5.9 Alertness som strategisk værktøj
Det kan antages, at ovenstående processer kan benyttes, når en entrepreneur planlægger, hvordan
organiseringen af en nystartet virksomheds organisationsstruktur skal se ud. Ideen går ud på, at man
sammensætter mønstre og formulerer virksomhedens strategi ud fra et contingency princip, der er
en strategi, hvor man tilpasser sin organisationsstruktur efter sin forretningsstrategi på den bedst
mulige måde (Daft, 2001). En hjælp til denne sammensætning vil ofte være at benytte sig af
59

strukturer, som har vist sig succesfulde førhen i lignende virksomheder. Altså sammensætter man
forskellige koncepter og domæner med hinanden, ud fra hvad tidligere information fortæller.
Processen er muligvis mere møntet på en ledelsesmæssig rolle, idet der ofte tages udgangspunkt i
virksomhedens overordnede strategi. Ikke desto mindre kan der argumenteres for, at det er en
ledelsesmæssig og organisatorisk alertness proces, da det er en rolle, som mange entrepreneurer må
påtage sig ved opstart af virksomheder. Man er så at sige alert over for mulige ledelsesstrategier,
som skal tilpasses, så muligheden bliver udnyttet på bedste vis.
Man kan desuden argumentere for, at dette kunne føre til opdagelsen af helt nye ledelsesmetoder
eller organisationsstrukturer. Eksempelvis er total quality management en moderne
organisationsstrategi, hvor man konstant er opmærksom eller alert over for at kunne forbedre sin
organisations arbejdsprocesser. Sådan en tilgang er dog mere møntet på en ledelsesmæssig rolle og
vil først indtræde, når en organisation har eksisteret i et stykke tid, og er altså en mere
intrapreneurship tankegang. Dette synspunkt er altså ikke mulig at applicere i denne sammenhæng
og i forbindelse med den entrepreneurielle proces, men er med til at udvide forståelsen for
alertness-begrebet og dets potentiale.
5.10 Illustration af kognitiv alertness teori i exploitaion-stadiet
60

5.11 Integreringen af kognitiv alertness teori med den entrepreneurielle proces
Ovenstående figur giver et overbliksbillede af, hvordan kognitive alertness-teorier kan manifestere
sig i Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces. Der er blevet argumenteret for, at
disse processer primært optræder i discovery-stadiet, idet disse processer primært kan benyttes til at
identificere muligheder.
Dog er der blevet argumenteret for, at enkelte af disse processer kunne tænkes at optræde i
exploitation-stadiet, idet der kan antages, at entrepreneurer må være opmærksomme eller alert over
for, hvordan de vil lede deres virksomhed.
Desuden er det interessant, at det ser ud til, at der ikke kan eksistere alertness processer i
evaluation-stadiet. Dette kan være tilfældet, fordi den entrepreneurielle proces skal forstås som
værende lineær. Dette betyder, at det ikke er muligt at opdage nye aspekter ved en mulighed
undervejs i forløbet.
I forlængelse af dette perspektiv kan den kognitive proces abstraction tolkes på to måder,
henholdsvis ud fra en høj grad og en lav grad. Der er blevet argumenteret for, at den lave grad kan
forstås i Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces, idet muligheden ikke ændrer sig i
denne forståelse. En høj grad kan have vanskeligere med at blive tilpasset, idet en høj grad af
abstraction vil have fokus på, hvordan oprindelsen af ukendte ideer opstår, dvs. at mulighederne
enten kan ændre sig undervejs eller muligvis ikke eksisterer endnu. Dette er endvidere interessant,
da det sætter en forståelsesproblematik i gang vedr. den kognitive proces’ integrering med Shane &
61

Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces. Desuden vil denne problematik blive uddybet i det
efterfølgende kapitel.
Integreringen har dog vist, at hvis man ser på den entrepreneurielle proces som noget, der kan
splittes op i tre stadier, så kan det antages, at alertness-processer til mulighedsidentificering har
størst relevans i discovery-stadiet.
Integreringen af kognitiv alertness teori med den entrepreneurielle proces er nu færdiggjort. Det
følgende afsnit fokuserer på, hvad forskningsområdet kognitiv heuristic teori kan forklare, når dette
integreres med den entrepreneurielle proces.
5.12 Kognitiv heuristic teori i discovery-stadiet
I det forrige kapitel omkring kognitiv heuristic teori blev der beskrevet, hvordan heuristics kan
forstås som kognitive smutveje, og hvordan disse heuristics medfører en række kognitive fejl. Dette
ville især påvirke entrepreneurer i måden, hvorpå de bearbejder information (Mitchell et al. 2007).
Det vil blive undersøgt og diskuteret, om disse heuristics og fejl kunne tænkes at optræde, når man
opdager muligheder. Som der blev argumenteret for i forrige kapitel, kan dette umiddelbart virke
svært, idet det virker til, at disse heuristics primært optræder, når man evaluerer muligheder.
Der kan dog argumenteres for, at der i dette stadie kan optræde følgende heuristics, når muligheder
identificeres: counterfactual thinking, the selfserving bias, affect infusion & overconfidence.
5.13 Counterfactual thinking som kognitiv smutvej til mulighedsidentificering
Counterfactual thinking kan antages at optræde i discovery-stadiet, hvis processen er møntet på
sammensætningen af tidligere handlinger, som så kan føre til opdagelsen af muligheder. Som
62

eskrevet i afsnit 4.14, kan counterfactual thinking eksempelvis indtræde i situationer, hvor
manglende handling fører til et negativt resultat. Et negativt resultat kan være, at man ikke har
reageret på en mulighed, som senere viser sig at have stor entrepreneuriel værdi (Baron, 1998). En
ny mulighed kan derfor tænkes at tilbyde sig, når man gennemlever, hvordan tidligere handlinger
ikke fungerede. Ved at overveje og sammensætte fejlslagene handlinger, kan der på denne baggrund
opstå ideer til, hvordan en ny mulighed kan tilbyde sig. Dette perspektiv er i høj grad i tråd med de
tidligere behandlede alertness processer, idet der på sin vis benyttes en pattern recognition proces,
som hviler på tidligere erfaring. Men ved counterfactual thinking er perspektivet møntet på at
opdage, hvordan forskellige mønstre, i tidligere handlinger, kan sammensættes til at udmunde i en
mulighed. Eksempelvis kan der identificeres samarbejdspartnere, som kunne være relevante at
arbejde sammen med, eller som man tidligere har kunnet identificere muligheder sammen med.
Muligvis er sådan en tilgang ligeledes mere møntet på et pre-evaluation to discovery-stadie, altså
som midler der skal identificeres, inden en reel mulighed kan blive identificeret. Tankegangen kan
derfor muligvis bedre berettiges og bruges, når man evaluerer muligheder.
5.14 Kognitive fejl og overbevisninger påvirker mulighedsidentificeringen
The selfserving bias kan i samhørighed med affect infusion og overconfidence også tænkes at
optræde, når muligheder identificeres. Ved at have en uforlignelig tro på egne evner og ved at være
følelsesmæssigt højt involveret, kan dette antages at føre til identifikationen af en lang række
muligheder. Dette pga. af ens tilbøjelighed til at overestimere muligheder, hvilket gør, at enhver
mulighed vurderes som havende et lukrativt potentiale og derfor værd at gå efter. De tre variabler
kan altså tænkes at påvirke hinanden i en sådan grad, at en mulighed ofte præsenterer sig som
værende lukrativ, idet ens overbevisninger dikterer mulighedsidentifikationen og dermed dens
potentiale. Sådan et perspektiv fortæller dog ikke noget om kvaliteten af de muligheder, som bliver
identificeret, men mere noget om kvantiteten af muligheder. Krueger (2003) har opstillet
forskningsspørgsmålet omhandlende, hvad der får entrepreneurer til at percipere mange muligheder.
Et svar på dette spørgsmål kunne være at studere de kognitive heurisics, såsom the selfserving bias,
affect infusion og overconfidence i discovery-stadiet.
63

5.15 Illustration af kognitiv heuristic teori i discovery-stadiet
I det følgende afsnit undersøges hvad der sker, når kognitiv heuristic teori integreres med evalutionstadiet.
5.16 Kognitiv heuristic teori i evaluation-stadiet
Shane & Venkataraman (2000) argumenterer for, at beslutningen om at udnytte en mulighed skulle
findes i forbindelsen mellem mulighedens karakteristika og individets natur (afsnit 3.19). Meningen
med dette afsnit er at uddybe denne forbindelse, og undersøge hvordan kognitive heuristics
processer kan tænkes at optræde hos entrepreneurer, når de vurderer og evaluerer muligheder i
beslutningsprocesser.
I dette stadie kan derfor antages, at følgende heuristics kan optræde: Counterfactual thinking, affect
infusion, escalation of commitment, representatives, information overload, the selfserving bias,
overconfidene, illusion of control, attributional styles, reference dependence, status quo &
planning fallacy.
5.17 Counterfactual thinking som evalueringsværktøj
Der kan argumenteres for, at counterfactual thinking muligvis bedre kan berettiges som en proces,
som kan være behjælpelig til at uddybe, hvordan realiseringen af en mulighed kan foregå. Denne
64

proces kan som nævnt tidligere hjælpe entrepreneurer med at tilbagekalde tidligere episoder og
erfaringer fra handlinger, der enten ikke blev til noget eller som viste sig at være fejlslagne
betragtninger (Baron, 1998). Shane & Venkataraman (2000) argumenterer, at når muligheder
vurderes, sker dette ud fra tidligere viden eller erfaring. Counterfactual thinking kan hjælpe med at
tilbagekalde denne viden og erfaring i form af tidligere handlinger. Et eksempel kunne være at
vurdere en muligheds potentiale ud fra en identifikation af stakeholders, som man ved en tidligere
lejlighed fejlagtigt ikke benyttede sig af. Disse stakeholders kan evt. bidrage til den nuværende
mulighed med finansiel råderum eller givtig information, der kan støtte op om realiseringen af
muligheden (Evans & Leighton, 1989). Counterfactual thinking uddyber altså igen perspektivet for,
hvordan tidligere viden kan være behjælpelig i den entrepreneurielle proces.
5.18 The power of affect infusion
Den kognitive heuristic affect infusion kan også tænkes at påvirke vurderingen af muligheder.
Eftersom man er i processtadiet, hvor man vurderer en ny mulighed, må man antage, at man har en
interesse i at føre denne mulighed ud i livet. Dette kan føre til, at man investerer en grad af sig selv i
denne interesse. Der kan i denne tankegang drages en parallel til Spinosa et al. (1997), idet de
argumenterer for, at det ikke nødvendigvis handler om at trække sig ud af sine følelsers vold, når
man skal være entreprenant. Har handler det om at være sig selv, i sig selv. Det er kun med
udgangspunkt i sig selv, at man kan være historieskabende, dvs. hvis man gør alt, hvad man kan for
at optræde som en maskine, distanceret og uden følelsesmæssig involvering i den verden, man lever
i nu og her, så får man aldrig ført noget ud i livet. Denne logik passer meget godt på, hvordan affect
infusion kan påvirke evalueringen af muligheder. På denne baggrund kan denne heuristic være
meget virkningsfuld til at føre en mulighed ud i livet.
Affect infusion kan desuden være nært beslægtet med escalation of commitment i evaluation-stadiet.
Ens følelsesmæssige involvering i en potentiel mulighed kan eksempelvis føre til, at man bliver ved
med at investere sig selv i et foretagende, hvilket kan betyde, at det kan blive svært at forkaste
muligheden, og at man vil gå meget langt for at realisere muligheden.
5.19 Overbevisninger vs. erfaringer
Reprensentatives kan i samhørighed med information overload resultere i, at the selfserving bias,
overconfidence og illusion of control også kan tænkes at indtræde, når muligheder evalueres. Ved
65

epresentatives-processen vurderes muligheder ud fra begrænsede informationskilder (Tversky &
Kahneman, 1971). Dette kan skyldes information overload, men det kan også skyldes en udviklet
erfaring fra tidligere arbejde, der gør, at nutidige muligheder kan vurderes ud fra tidligere erfaringer
og handlinger, som er beslægtet med den nye mulighed (counterfactual thinking). Nøjagtig som ved
affect infusion kan entrepreneurer derfor blive påvirket af deres erfaringer, som kan fungere som
overbevisninger. Dette kan potentielt bibringe med seriøse bias i beslutningsprocesser, idet denne
information kan være meget afvigende fra, hvad virkeligheden egentlig repræsenterer. Dette er
desuden beslægtet med de kognitive bias attributional styles og illusion of control. Som beskrevet i
Busenitz & Barneys (1997) studie, afsnit 4.22, kan entrepreneurer nemt føle, at de kan kontrollere
og forudsige, hvordan bestemte situationer vil udvikle sig. Dette kan få konsekvenser i form af, at
de evaluerer høj risikable muligheder i et mere favorabelt lys. Dette argumenterer for, at
entrepreneurer som attribuerer ud fra, at det er deres evner, som er toneangivende for succes, vil
udvise en høj grad af illusion of control og på denne baggrund vurdere muligheder ud fra en lav
risikoopfattelse.
I forlængelse af dette kan illusion of control også tænkes at være beslægtet med den kognitive bias
overconfidence. Overconfidence kan ligeledes dæmme op for, at entrepreneurer evaluerer
muligheder ved at benytte og vælge information, som støtter op omkring deres formodninger og på
denne baggrund ignorere modstridende information. Ved at have en uforlignelig tro på egne evner
kan dette igen føre til, at ens evne til at overestimere muligheder taler for, at enhver mulighed har et
lukrativt potentiale og derfor er værd at evaluere positivt.
5.20 Mulighedens værdi som kognitiv proces
Shane & Venkataraman argumenterer ligeledes, i afsnit 3.19, for at beslutningen om at udnytte en
mulighed involverer en opvejning af mulighedens værdi imod de omkostninger, der måtte være ved
at generere denne værdi eller ved at generere værdi et andet sted. En kognitiv proces og bias, der
kan uddybe dette perspektiv, kunne være reference dependence processen, hvor man også vurderer
muligheder ud fra ens psykiske status quo punkt og ikke nødvendigvis ud fra værdien i kroner og
ører (Minetti et al, 2007). Foruden antagelsen om at entrepreneurer har et omvendt status quo punkt,
hvor de dyrker risikoen, kan en afgørende faktor for om entrepreneurer vurderer muligheder positivt
ligge i, om deres status quo punkt er i balance eller i ubalance. Når ens status quo punkt er i
ubalance, kan der antages, at en irrationel adfærd kan indtræde, og dette kan føre til, at muligheder
66

formentlig vægtes og vurderes i et højere favorabelt lys, end de i virkelighed er stillet. Hvis man
stræber efter at oprette ens ubalance kan entrepreneurer tro, at denne oprettelse kan ske, når de fører
en mulighed ud i livet. Når muligheder vurderes ud fra et status quo, som er i balance, vil en mere
rationel tilgang og søgen efter information formentlig anvendes.
Planning fallacy kan også tænkes at optræde, når mulighedens værdi vurderes. Eksempelvis kan
nystartede konsulenter i høj grad være præget af planning fallacy. Nystartede konsulenter vil ofte
acceptere underbetalte opgaver, idet de ofte afsætter mere tid til en opgave, end hvad de reelt bliver
betalt for. Manglende erfaring kan gøre, at disse konsulenter endnu ikke har et realistisk begreb
omkring, hvad deres ydelser egentlig er værd, og derfor bliver de underbetalte. Omvendt kan det
også skyldes, at de er villige til at påtage sig tidskrævende opgaver i mangel på bedre eller for et
langsigtet perspektiv.
Igen er det værd at påpege, at disse kognitive smutveje og fejl ikke nødvendigvis skal forstås som
værende negative for vurderingen af muligheder. Uden disse fejl ville muligheder formentlig aldrig
blive realiseret, idet en alt for rationel tilgang til at vurdere og evaluere muligheder ville betyde, at
disse blev forkastet. Ud fra ovenstående argumentation omkring kognitiv heuristics-processer kan
der antages, at kognitiv heuristic teori primært kan tilpasses i evaluation stadiet
5.21 Illustration af kognitiv heuristic teori i evaluation-stadiet
67

Det følgende afsnit vil fokusere på, hvordan og om det er muligt, at heuristics kan optræde, når
entrepreneurer vælger at udnytte muligheder.
5.22 Kognitiv heuristic teori i exploitation-stadiet
Der kan ligge en hårfin grænse i at tilpasse kognitive processer med entrepreneurship i dette stadie,
idet dette stadie er meget nært beslægtet med rollen leder og ikke entrepreneur (afsnit 3.20) Med et
fokus på opstart af virksomhed, vil der dog argumenteres for, at nedenstående heuristics og
kognitive fejl kan tænkes at optræde i dette stadie: Reference dependence, status quo, affect
infuison, overconfidence & escalation of commitment.
5.23 Kognitive fejl ved opstart af virksomhed
Ved et tankeeksempel kan der antages, at reference dependence processen kan indtræde, hvis man
forestillede sig følgende scenario.
En entrepreneur har i det år, han har opstartet sin virksomhed, subjektivt, indstillet sit status quo
punkt og mål til at skulle være et overskud på 10% af den samlede omsætning. Undervejs ser målet
ud til at kunne realiseres, og entrepreneuren er meget tilfreds. Omvendt har en lignende
entrepreneur startet op inden for samme branche. Denne entrepreneur har på samme tid genereret et
overskud på 30% af den samlede omsætning.
Dette kan sætte nogle refleksioner i gang for den første entrepreneur og kan problematiseres på to
måder. For det første kan det vise sig, at den første entrepreneur har været for status quo afhængig.
Umiddelbart har forventningerne til overskuddet været begrænset. Sagt på en anden måde, så har
entrepreneuren formentlig valgt en lidt for sikker model til at kunne generere et overskud. Omvendt
kan sammenligningen være med til at skabe realistiske forventninger om tilstedeværelsen af
68

muligheden for, på lang sigt at opnå et større overskud. Der er altså potentiale og mulighed for at
udnytte ens forretning endnu mere.
En anden problematisering kunne dog være, at der opstår en følelse af utilfredshed (affect infuison)
ved vores første entrepreneur. Dette kan føre til, at den første entrepreneurs status quo punkt
skubbes ud af balance og punktet nu i stedet bliver den anden entrepreneurs overskud. Dette kan
give problemer og skabe urealistiske forventninger, idet deres viden og information til arbejdet, kan
være forskellige og afvige fra hinanden. I værste fald kan sådan et nyt punkt være starten på en
lavine af kognitive heuristics, der leder til endnu flere kognitive fejl som f.eks. escalation of
commitment eller overconfidence.
En mulig løsning på problematikken kunne være at undersøge, hvordan man kan hjælpe og (op)lære
individer til, hvordan de kan bearbejde reference dependence processen konstruktivt og flytte deres
status quo punkt uden at udsætte dem selv for en større belastning og urealistiske forventninger.
Det er værd at bemærke, at eksemplet nu pointere nogle negative sider ved heuristics processer i
den entrepreneurielle proces. Altså kunne det tænkes, at disse kognitive fejl ikke længere hjælper
entrepreneuriel adfærd, når de optræder i exploitation-stadiet. Dette kan muligvis forklare, hvorfor
nogle entrepreneurer går konkurs, idet de investerer alt for meget og nægter at se realiteten i øjnene.
Desuden overlapper dette stadie, som nævnt tidligere, på et tidspunkt med rollen leder, og på denne
baggrund kan det antages, at processen nu går mod en rationalisering ud fra ledelsesmæssige
optimeringsstrategier.
5.24 Illustration af kognitiv heuristic teori i exploitation-stadiet
69

5.25 Integreringen af kognitiv heuristic teori med den entrepreneurielle proces
Ovenstående figur giver et overbliksbillede af integreringen for, hvordan kognitiv heuristic teori
kan tænkes at manifestere sig i Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle procesforståelse.
Integreringen argumenterer for, at entrepreneurer uden tvivl må gennemleve og udsættes for en lang
række kognitive fejl og processer i den entrepreneurielle proces. Der er blevet argumenteret for, at
disse processer primært optræder i evaluation-stadiet, idet disse processer og fejl primært indtræder,
når muligheder vurderes. Dette blev vist ved at støtte op om kapitel 4 og de antagne forhold om, at
heuristics primært påvirker entrepreneurer i beslutningsprocesser.
Dette blev endvidere uddybet og vist ved, at counterfactual thinking bl.a. kan tænkes at optræde,
når muligheder vurderes ud fra tidligere handlinger. Desuden viste den kognitive proces affect
infusion, at dette kan være en kraftfuld proces, idet man ofte evaluerer muligheder med
udgangspunkt i sig selv. Dette ledte ligeledes til, at ens overbevisninger og erfaringer også kan være
en stærk indikator og influere på, om en mulighed bliver ført ud i livet. Ud fra dette antages, at man
i høj grad kan være tilbøjelig til at identificere sig selv og sine overbevisninger som en integreret
del af mulighedsvurderingen.
Integreringen har desuden argumenteret for, at heuristics også kan tænkes at optræde, når man
identificerer muligheder, og når man udnytter muligheder. Eksempelvis kan counterfactual thinking
optræde i discovery-stadiet, møntet på sammensætningen af tidligere handlinger, som så kan føre til
opdagelsen af muligheder. Desuden kan det antages, at der kan optræde heuristics, når man vælger
70

at udnytte muligheder. I denne forståelse kan det dog være svært ikke at misfortolke disse processer
over på en ledelsesmæssig rolle.
Hermed slutter integrering af kognitive heuristics processer med den entrepreneurielle proces.
5.26 Samlet model af den entrepreneurielle proces integreret med de kognitive processer
(Figur 6: Den udviklede integreringsmodel af kognitive processer, der kan tænkes at eksistere i den entrepreneurielle
proces. Kilde: Egen tilvirkning)
Ovenstående integrering kan forstås som en udviklet rammeforståelse og beskrivelse for, hvilke
kognitive processer der er på spil i de tre stadier af Shane & Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces. Præsentationen af de kognitive processer i kapitel 4 og dette kapitels
efterfølgende diskussioner og antagelser for, hvorhenne og hvordan kognitive processer kan tænkes
at optræde i den entrepreneurielle proces, skulle nu være forståeligt.
Rammen er selvfølgelig ikke udtømmende, idet der formentlig kan tænkes og antages andre
eksempler for, hvordan kognitive processer kan manifesteres i den entrepreneurielle proces. Dog
giver ovenstående skelettering et uddybende perspektiv for, hvordan kognitive processer kan
71

influere og forklare entrepreneurers tænkning i den entrepreneurielle proces. Endvidere kunne det
være interessant at få belyst og uddybet, hvad denne integrering kan bidrage med, hvilket finder
sted i følgende afsnit.
5.27 Udfoldelse af integreringsmodellen
I og med at integreringsmodellen præsenteres relativt stringent, gør dette, at fokus er nemt at holde,
og der kan bevares et solidt overblik over, hvilke kognitive processer der optræder i hvilke stadier.
Dette kan åbne op for nogle forskningsmæssige muligheder i form af at udarbejde undersøgelser
for, hvad de kognitive processer i virkeligheden kan fortælle os, når entrepreneurer henholdsvis
befinder sig i discovery-, evaluation- eller exploitation-stadiet. Dette kan muligvis klarlægge,
hvordan de forskellige variabler i virkeligheden påvirker hinanden, og hvad det er for nogle
mekanismer, som er i spil. Altså kan integreringen bruges som et testværktøj.
Desuden er det en hovedpointe i den beskrevne teori og integration, at en kognitiv tilgang til
entrepreneurship gør, at entrepreneurielle færdigheder kan tillæres igennem kognition. Eksempelvis
kan tidligere viden og erfaring fremmes ved hjælp af kognitive processer til især at identificere
muligheder. Dette perspektiv åbner op for muligheden for, at entrepreneurship er noget, som man
med tiden kan lære. I og med at integreringsmodellen præsenteres stringent, gør dette, at modellen
også kan være særlig relevant i forbindelse med undervisning og uddannelse i entrepreneurship, idet
modellen meget konkret viser, hvorhenne de forskellige processer optræder, og hvordan de skal
forstås. Indholdet i denne undervisning kunne eksempelvis være et kendskab til, hvordan man kan
opdage muligheder i discovery-stadiet ved at sammensætte uafhængige variabler ved hjælp af
Barons (2006) pattern recognition. Og hvordan man målrettet kan arbejde med de kognitive
kreativitets processer, som Ward (2004) præsenterede. Ved at opnå en indsigt i disse processer kan
der antages, at disse kan benyttes som bevidste træningsredskaber for kommende og nuværende
entrepreneurer i forhold til at tænke rent entrepreneurielt og identificere muligheder.
Dette argument er desuden stærkt i tråd med den kognitive traditions perspektiv på, hvordan man
med tiden uvikler skemaer. Man kan altså antage, at man med tiden vil få udviklet et skema for,
hvordan man identificerer muligheder. Dette kan sammenlignes med Mitchells et al. (2007) syn på,
at en kognitiv tilgang til entrepreneurship omhandler udviklingen af unikke videns strukturer.
72

Dermed bliver denne modelintegrering og tankegang et stærkt argument for at entrepreneurship
ikke er noget, som man fødes til eller er en rolle, som på forhånd er givet. Modsat
personlighedsdimensioner, der er stabile over tid, kan kognitive processer altså forandres over tid.
Det vil sige, at det med tiden eksempelvis er muligt at lære og mestre entrepreneuriel kategorisering
igennem målrettet træning og læring.
Et par relevante spørgsmål kan stilles i forbindelse med ovenstående, altså om det også er muligt at
lære entrepreneurer at være bevidste om kognitive heuristics? Er det eksempelvis muligt at være
bevidst om sine egne overbevisninger, såsom at nu skal man være meget følelsesmæssigt
involveret, og derfor skal man evaluere positivt på en mulighed, for ellers bliver den jo ikke til
noget. Integreringsmodellen kan vise og lære entrepreneurer, at når man eksempelvis befinder sig i
evaluation-stadiet, ja, så vil der eksistere nogle kognitive smutveje og fejl, som man kan blive
påvirket af. Eksempelvis kan information overload resultere i, at man negligerer visse
informationskilder. Ved at være opmærksom på, at dette kan ske, kan man tage visse forholdsregler
i brug.
Men vil sådan en forståelse ikke også argumentere for, at man bevæger sig mod at rationalisere hele
den entrepreneurielle proces? Er udgangspunktet ikke, at hvis alle mennesker var rationelle, så var
der ingen, som ville blive entrepreneurer og føre mulighederne ud i livet?
En forklaring på dette kan være at studere integreringsmodellen, idet den eksempelvis viser, at de
kognitive heuristics affect infusion og overconfidence går igen i alle tre stadier af den
entrepreneurielle proces. Heuristics kan dog tolkes forskelligt, positiv eller negativt, alt efter hvilket
stadie de optræder i. Det kan godt være, at følelsesmæssig involvering, overoptimisme og
negligeringen af information kan være et problem i discovery- og evaluation-stadierne, idet man
formentlig identificerer alt for mange muligheder, som virker lukrative. Men er det ikke derfor, at
entrepreneurer overhovedet identificerer en mulighed i første omgang?
Der kan på sin vis eksistere et skisma for at forstå pointen. Skismaet ligger i, at man både i
discovery- og evaluation-stadiet har nogle krav til nogle kognitive fejl, der er nødvendige for, at
man overhovedet opdager og evaluerer positivt på muligheder. Disse heuristics kan derimod være
negative, når man udnytter muligheder. Dette kan muligvis være med til at forklare, hvorfor mange
73

entrepreneurer kun er entrepreneurer, da de aldrig nogensinde kan drive en virksomhed, idet de ikke
kan slippe disse kognitive heuristics. Dette leder til, at deres følelsesmæssige overbevisninger og
overoptimistiske tilgang nemt dikterer dagsordenen, når muligheder forsøges udnyttet i
exploitation-stadiet. Dette perspektiv kan eksempelvis også argumentere for, hvorfor entrepreneurer
næsten med det samme, de har lavet en ny virksomhed, sælger den fra igen og begynder på noget
nyt.
Kognitive heuristics kan altså være kraftfulde mekanismer til at identificere muligheder og når man
evaluerer disse. Omvendt kunne det være lærerigt at fremme forståelsen for, hvornår disse
heuristics optræder i et negativt øjemed, som eksempelvis integreringsmodellen påviser.
74

Kapitel 6. Yderligere diskussion og perspektivering
I dette afsluttende kapitel åbnes op for en kritisk stillingtagen til den udviklede model og reflektere
over betydningen ved at betragte afhandlingens genstandsfelt på en anden måde. Sådan en
betragtning kan være et anstød mod den udviklede models eksistensgrundlag, men jeg finder det
relevant i forbindelse med de mangler, som modellen fremviser.
Den integrerede model viste, at det ikke er muligt, at integrere alertness processer, når man
evaluerer på en identificeret mulighed. Dette kan skyldes at være fordi, at Shane & Venkataramans
(2000) entrepreneurielle proces skal tænkes og forstås som værende lineær. I forståelsen er det altså
ikke muligt at ændre en given opdagelse undervejs i processen, idet det så vil være en ny mulighed,
som man opdager. Dette er særdeles kritisk, idet man med rette kan antage, at en mulighed
formentlig kan ændre karakter uden at skulle opdages på ny.
Denne antagelse ligger op til en kort præsentation af et tredje kognitivt forskningsområde til
entrepreneurship. Dette forskningsområde kan dog ikke integreres med Shane & Venkataramans
(2000) entrepreneurielle proces, idet forskningsområdet er en anden ontologisk forståelse for en
entrepreneuriel proces. Dette forskningsområde anskuer nogle helt andre udfordringer, fordi man
ser muligheden, som den bliver skabt af individet igennem en effectuation proces. Nedenfor bliver
dette forklaret nærmere.
6.1 Entrepreneurial effectuation
“Effectuation processes take a set of means given and focus on selecting between possible effects
that can be created with that set of means" (Sarasvathy s. 245, 2001)
I denne forskningsmæssige tilgang og forståelse af en entrepreneuriel proces tages der
udgangspunkt i Sarasvathys (2001) effectuation-begreb. Dette begreb fokuserer på, at
entrepreneurer er i besiddelse af deres egen viden eller værktøjer, når de er i en entrepreneuriel
proces. Denne tilgang fokuserer på, at handling og tænkning følges ad i processen. Tilgangen kan
uddybes og eksemplificeres ud fra en causation-logik vs. effectuation-logikken.
En causation-logik er en antagelse om, at al relevant information er tilstede i en given
arbejdsproces, og derfor arbejder man ud fra en causation-logik. Hvad man vil nå i en proces er
75

givet, der er et mål, og der lægges planer for, hvordan man når målet mest hensigtsmæssigt.
Effectuation-logikken er på sin vis det modsatte af denne traditionelle økonomiske mål/ middel
tankegang. Sarasvathy (2001) argumenterer for, at i en effectuation proces har entrepreneurer
adgang til nogle givne midler, som f.eks. ens evner, erfaring og sociale netværk. Modsat causationlogik
bestemmes målet i høj grad ud fra de midler, man har til rådighed, og hvad man kan skabe ud
fra disse. Sådan en tilgang vil sætte gang i en dynamisk og iterativ proces, hvorved det er ens
midler, der vil være skyld i det endelige mål. Processen kan beskrives ud fra et eksempel om
madlavning.
Når man laver mad, vil man ud fra en causation-tilgang have en ide og en opskrift på, hvilken ret
man vil lave. Processen for at skabe denne ret kunne så være at indkøbe de nødvendige ingredienser
eller ressourcer. Man har altså et mål, og man evaluerer midlerne til at nå målet. I en effectuationtilgang
ved man ikke, hvilken ret man vil kreere. Man kigger her i køleskabet og må bruge de
midler, der nu engang er til rådighed. Dette gør, at der kan skabes en helt ny ret, eller man kan
opdage en ny måde at gøre tingene på, ud fra de midler som er disponible (Sarasvathy, 2001).
Selve grundideen ved effectuation er, at muligheden udvikler sig over tid, og derfor vil alertness og
mønstregenkendelse ligeledes være relevante hele tiden. Dette kan på sin vis sammenlignes med
counterfactual thinking og med Wards (2004) kreative idegeneringsprocesser til at forstå
effectuation som en tilgang til, hvordan muligheder hele tiden skabes og ændres igennem en kreativ
og handlingsorienteret proces.
6.2 Shane & Venkataraman vs. Sarasvathy
I Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces har integreringsmodellen vist, at
alertness processer typisk er relevante i discovery-stadiet. Ved at åbne op for effectuation
tankegangen kan der her eksistere alertness processer, når man evaluere på en mulighed, men ikke i
den forståelse som Shane & Venkataraman (2000) udlægger. Processerne er der, når man tænker
dem ind i Sarasvathys (2001) forståelse. Så eksisterer der alertness processer hele tiden, i alle tre
stadier, idet man hele tiden må være alert for en videreudvikling af muligheden. Effectuation bliver
således en iterativ proces. Dette berettiger for det første bedre det foregående kapitels antagelser
omkring et pre-evaluation to discovery-stadie (afsnit 5.6) på den måde, at man eksempelvis kan
benytte sig af sit sociale netværk som et led til mulighedsidentificering.
76

For det andet ændrer det tankegangen i exploitation-stadiet og berettiger ideen omkring total quality
management (afsnit 5.9), og hvor man nu kan begynde at være alert til at udvikle muligheder i
exploitation-stadiet.
Samlet set åbner effectuation op for, at det er tilladt at fejle og udvikle muligheder hele tiden.
Tilgangen berettiger derfor, at entrepreneurer ikke nødvendigvis behøver at være eksperter, når de
engagerer sig entrepreneurielt. Når processen er iterativ, gør dette, at man hele tiden kan vende
tilbage til enten discovery-, evaluation- eller exloitation-stadiet, og at stadierne overlapper
hinanden.
Dette perspektiv kan desuden løsne op for entrepreneurer som bliver fastlåst i discovery-stadiet.
Effectuation forklarer, at på et tidspunkt er man nødt til at springe ud i mulighedens univers for
ellers bliver muligheden jo aldrig til noget. Ved at vide, at muligheder kan ændres undervejs, kan
dette muligvis få entrepreneurer til at turde at gå ind i den entrepreneurielle proces.
6.3 Abstraction processen tolket ud fra Shane & Venkataraman & Sarasvathy
En afsluttende diskussion omhandler, hvordan effectuation tankegangen kan paralleliseres med
Wards (2004) tidligere omtalte kognitive proces: abstraction. Ved hele tiden at tænke på, hvordan
man kan forfine en mulighed, og hvordan man kan ændre og gøre tingene anderledes, kan det
antages, at der vil opstå tankebaner, der vil abstrahere fra en muligheds oprindelige udformning.
Dette vil givetvis ændre væsentlige karaktertræk ved en identificeret mulighed, men der gøres ikke
nødvendigvis en ny opdagelse hele tiden - men muligvis skabes en bedre og mere avanceret
opdagelse.
De to logikker, causation & effectuation, kan muligvis uddybe logikken mellem de to
entrepreneurielle processer og abstractions processen. Causation-logikken kan nemlig tolkes til at
læne sig op af Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces, hvis man opstiller følgende
påstand: jo højere et abstraktionsniveau et individ kan opnå, desto mere radikal kan en innovation
blive.
Denne påstand kan understøtte antagelserne i afsnit 5.3, forstået på den måde, at der i Shane &
Venkataramans (2000) entrepreneurielle proces muligvis oftere identificeres inkrementale
77

innovationer frem for radikale innovationer. Fordi her kan muligheden ikke ændre sig, fordi
processen som sagt er lineær. Dette giver ikke det ”abstrakte” særlig gode vilkår i den
entrepreneurielle proces. Et eksempel kunne være, når man identificerer muligheder ud fra
marketingsundersøgelser, altså ud fra en proces hvor man retter sin opmærksomhed ud mod verden
for at identificere og sammensætte forbrugernes eksisterende viden, og indsamle information, der
kan lede til en mulighed. Sådan en metode gør det muligt at bearbejde informationen ved hjælp af
en computer. Hvis en computer kan finde muligheden, så kan den ikke være særlig abstrakt, idet
alle i princippet jo kan gå ind og ”finde” muligheden. Så handler det i bund og grund om, hvem der
har den mest avancerede computer, som kan finde det marked eller det markeds gap, der lige
pludselig mangler. Sådan en tilgang er meget lig en causation-tankegang.
Effectuation-tankegangen åbner, som sagt, op for, at muligheden kan ændre sig undervejs i
processen. Dette kan give plads til antagelsen om, at muligheden, over tid, også kan tænkes at blive
udformet mere abstrakt. Dette syn gør, at der træder nogle andre spilleregler i kraft og disse forhold
medvirker til, at en høj grad af abstraction muligvis får bedre betingelser i en effectuationtankegang.
Dette synspunkt gør, at muligheden kan blive mere avanceret og derfor muligvis oftere
kan blive til en radikal innovation.
Det interessante er, at der er blevet identificeret en kognitiv proces, der ud fra integreringen kan
blive opfattet som en del af disovery-stadiet. Men ud fra den ontologi, der ligger bag Shane &
Venkataraman (2000), nemlig at muligheder allerede findes derude, bevirker dette, at den kognitive
proces er en svær og udefinerbar variabel. Processen er lidt mere kompliceret end som så, idet man
jo ikke bare kan sige, at en høj grad af abstraktion er godt i nogle tilfælde, og i andre tilfælde er det
godt at have en lav grad. Men hvis man skal finde muligheden i Shane & Venkataramans (2000)
forståelse, så er det lave abstraktionsniveau muligvis at foretrække. Hvis den mulighed man finder
er så kompleks, så ændrer den sig hele tiden, og så bliver den aldrig ført ud i livet, idet man hele
tiden vil befinde sig i discovery-stadiet. På dette punkt får abstraction-processen nogle bedre vilkår,
når det integreres med effectuation.
78

6.4 *Abstraction processen set ud fra to syn
(Figur 7: Abstraction processen tolket ud fra en hhv. lav og høj grad. Kilde: Egen tilvirkning)
Det kan diskuteres om det enten er Kirzner (1973) eller Schumpeters (1963) ideologi, som ligger til
grund for at betragte abstraction ud fra henholdsvis en høj og en lav grad, idet der for så vidt kan
eksistere begge grader i hver tænkning. Da Shane & Venkataramans (2000) forståelse for den
entrepreneurielle proces i høj grad er bygget på Kirzners (1973) forståelse er dette dog et argument
for, at abstraction-processen kan tolkes ud fra en lav grad, når den bliver integreret i deres
forståelsesramme.
Effectuation tager dog ligeledes udgangspunkt i individets egen midler; hvem man er og hvad man
er optaget af, når man identificerer muligheder (Sarasvathy, 2001, s. 245). En abstrakt tænkning vil
formentlig nå længere ud end dette, og dette kan sætte spørgsmålstegn ved, om et højt
abstraktionsniveau kan berettiges i effectuation?
Det bliver en teoretisk ret svær problemstilling, når det handler om at gøre ting konkret, ud fra de
midler man har til rådighed. Det abstrakte får svære vilkår, og der eksisterer et split i antagelserne.
Ikke desto mindre kan der argumenteres for, at abstraction får bedre arbejdsbetingelser ved
effectuation.
Et fremtidigt forskningsmæssigt spørgsmål kunne ligge i at undersøge, hvad høj
kreativitet/abstraction egentlig indeholder. Endvidere ligger der en kæmpe udfordring i dette
spørgsmål, da dette umiddelbart kan virke svært at gøre konkret.
79

Ovenstående antagelser giver slutteligt et hint af, at der er mere i verden, end hvad øjet umiddelbart
kan percipere.
6.5 Afsluttende kommentar
Der er i denne opgave blevet udviklet en forståelsesramme for, hvordan kognitive processer kan
integreres med Shane & Venkataramans (2000) entrepreneurielle procesforståelse. Denne model har
for det første vist, at der i høj grad eksisterer kognitive processer, når man agerer entreprenant. For
det andet er dette et stærkt argument for, at entrepreneurship ikke er noget, man fødes til, men noget
man med tiden kan tillære sig. Afhandlingen har dermed påvist og argumenteret for, at
entrepreneuriel tænkning og kognition er et særdeles vigtigt element, når man redegør og forsker i
og omkring entrepreneurship. Dette, i sig selv, kan give anledning til nogle interessante
diskussioner og forskningsmæssige udfordringer i fremtiden.
Endvidere må man se den udviklede model i et kritisk perspektiv. Opgavens fundament bygger på
én type og én forklaring af en entrepreneuriel proces. Valget af denne proces skyldes til dels dens
kanoniserede status og inspirationen fra Kirzner (1973), og derfor ville en integrering af kognitive
processer formentlig give et mere retvissende billede af, hvordan kognition kan tænkes at være
forbundet med entrepreneurship. I det foregående afsnit er der kort blevet introduceret en anden
type entrepreneuriel proces, nemlig effectuation. Denne proces opstiller nogle helt andre
udfordringer og tanker for, hvordan kognitive processer optræder i en entrepreneuriel proces.
Dermed kan der rettes en kritik imod ens subjektive selektion af litteratur ud fra vurderingen af,
hvilke entrepreneurielle processer der kunne være relevante til at forklare det kognitive element ved
entrepreneurship.
Ligeledes kunne den valgte litteratur omkring kognitive processer indeholde andre processer, som
også kunne tænkes at optræde i den entrepreneurielle proces. Denne selektion har ført til, at
opgaven har fået en bestemt optik, og derved kan det tænkes, at andre litterære valg kunne have
påført opgaven en helt anden optik. Dette kunne føre til nogle helt andre antagelser, diskussioner og
retningslinier for afhandlingens genstandsfelt.
80

Dette perspektiv opstiller et naturligt spørgsmål vedrørende opgavens verificerbarhed. I og med at
der eksisterer andre entrepreneurielle processer og andre kognitive processer, er den udviklede
model ikke et endegyldigt svar på, hvordan opgavens genstandsfelt kan forstås.
Desuden mangler der empirisk belæg for, hvordan de antagelser der er foretaget kan relateres til den
virkelige verden. Antagelserne er primært gjort fra eksisterende litteratur og egen tolkning, men ved
at have anvendt relevant forskningsmæssig viden og diskuteret genstandsfeltets forskellige
elementer gør dette, at opgaven er vinklet på en specifik akademisk måde.
Virkeligheden vil formentlig vise andre antagelser og formodninger omkring, hvad der sker rent
kognitivt i den entrepreneurielle proces. Dette argument er dog med til at påvise, at
integreringsmodellen har potentiale for videre udfoldelse og kommende diskussioner.
81

Kapitel 7. Konklusion
Formålet med denne afhandling har været at undersøge og uddybe, hvordan kognitive processer kan
tænkes at optræde, når man definerer entrepreneurship som en proces. Underliggende spørgsmål har
været at undersøge, hvad en entrepreneuriel proces er, og hvilke kognitive processer der kan tænkes
at forbindes med denne proces. Dette har resulteret i en integreret modelforståelse for, hvordan og
hvilke kognitive processer der eksisterer i en entrepreneuriel proces. Nedenfor vil der samles op på
hvert af kapitlernes delkonklusioner.
I kapitel 1 introducerede jeg opgaven og ovenstående forskningsmæssige spørgsmål. Der blev
foretaget en række afgrænsninger i forhold til anvendt teori for opgavens genstandsfelt. Dernæst
blev opgavens struktur præsenteret, og der blev desuden gjort nogle videnskabsmæssige
overvejelser, som følger med, når man betragter et genstandsfelt fra to samfundsvidenskabelige
studier. Herunder kunne der konkluders, at en kognitiv tilgang til entrepreneurship må differentiere
sig fra den kognitive psykologi ved at tage udgangspunkt i eksisterende forskning inden for
entrepreneurship.
I kapitel 2 behandlede jeg udvalgte begreber fra den kognitive psykologis tradition. Herunder en
kort gennemgang af den behavioristiske tankegang, der ledte frem til, hvordan den kognitive
tradition sætter bevidstheden i fokus. Dernæst behandlede jeg forskellige tilgange til, hvordan
mentalinformationsbehandling kan forstås. Der kunne konkluderes, at dette kapitel er interessant i
den forstand, at den kognitive tradition kan være med til at få synliggjort, hvordan
perceptionsforklaringer og kognitive skemaer kan ses som grundstenene for Kirzners (1973) tilgang
til entrepreneurship.
I kapitel 3 udforskede jeg begrebet entrepreneurship ud fra et teorihistorisk perspektiv. En
individorienteret tilgang blev primært benyttet til at klassificere de forskellige roller, som en
entrepreneur kan påtage sig. De forskellige begreber der blev gennemgået, omhandlede det at være
risikotager, ressourcefordeler og innovator, og at entrepreneurship kan defineres ud fra
personlighedstræk. Dette syn blev kritiseret af Gartner (1988), der definerede entrepreneurship, som
noget der sker i nye virksomheder. Dernæst blev østrigerskolen introduceret og de to klassiske
teoretikere Schumpeter (1934) og Kirzner (1973) gennemgået. Der kunne ud fra Kirzners (1973)
alertness begreb konkluderes, at denne entrepreneurship ideologi har fundet inspiration fra den
82

kognitive tradition. I Kirzners (1973) forståelse kan det nemlig tænkes, at entrepreneuren er et
autonomt væsen, i den forstand at entrepreneuren selekterer information, der har særlig relevans og
betydning for entrepreneuren. Og for at et individ vil forfølge en mulighed, benytter dette individ
sig af en bestemt information eller viden.
Ligeledes kunne det konkluderes, ud fra de gennemgåede teoretiske begreber, at feltet,
entrepreneurship lider under nogle definitionsmæssige forskelligheder.
Dette ledte til besvarelsen af, hvordan en entrepreneuriel proces kan forstås ud fra Shane &
Venkataramans (2000) kanoniserede definition af entrepreneurship. Det centrale i denne forståelse
var, at definere entrepreneurship som det at indeholde et neksus af to komponenter; lukrative
muligheder og entrepreneurielle individer. Denne definition viste, at man forskningsmæssigt skal
rette interessen hen imod hvorfor, hvornår og hvordan muligheder opstår og hvorfor, hvornår og
hvordan individer opdager, evaluerer og udnytter muligheder.
Dette perspektiv ledte til en udfoldelse af Shane & Venkataramans (2000) moderne definition, og
det kunne konkluderes, at man skal definere entrepreneurship som en proces, der indeholder
følgende stadier: Et discovery-, et evaluation- og et exploitation-stadie.
Der kunne desuden med rette antages, at ontologien læner sig op af en Kirzner (1973) inspireret
tankegang. Dette blev vist ved at indsnævre definitionen til det, at skulle indeholde et autonomt
individ, der opnår en entrepreneuriel alertness omkring at starte en søgen efter muligheder, som
allerede eksisterer i et marked. De uddybende forskningsmæssige spørgsmål konkretiserede
yderligere inspirationen til Kirzner (1973), idet man forskningsmæssigt må definere studiet til at
indeholde spørgsmålene omkring, hvordan individet opdager, evaluerer og udnytter muligheder.
Dette førte til konklusionen, at et dybdegående kognitivt perspektiv i den entrepreneurielle proces,
alt andet lige, er interessant i et forskningsøjemed.
I kapitel 4 behandlede jeg de kognitive processer, som kan tænkes at optræde inden for de to
forskningsområder entrepreneurial perceived connections and alertness theory og entrepreneuriel
heuristics-based logic. Dette gav et forskningsmæssigt overblik og fungerede som en
forståelsesramme for en kognitiv tilgang til entrepreneurship. Entrepreneurial alertness theory
83

viste, at mulighedsidentificering involverer, hvordan entrepreneurer perciperer og sammensætter
uafhængige links igennem en pattern recognition proces og igennem kreative kognitionsprocesser.
Ved forskningsområdet, entrepreneurial heuristics-based logic theory, blev der vist, at disse
påvirker entrepreneurers perception, og måden hvorpå de bearbejder information. Desuden kunne
det konkluderes, at man ikke skal forstå de kognitive heuristics processer som værende noget
negativt for entrepreneurer. Ideen er, at entrepreneurer ”lider” under nogle og kognitive processer
og fejl der kan føre til, at entrepreneurer starter nye virksomheder.
I kapitel 5 integrerede jeg de kognitive processer med den entrepreneurielle proces, der ledte til
udførelsen af opgavens centrale genstandsfelt. Der kunne ud fra denne integrering konkluderes, at
alertness processer primært optræder i discovery-stadiet. Dog kunne det tænkes, at der eksisterer
enkelte alertness processer i exploitation-stadiet. Af særdeles mærkbare fund ved integreringen
kunne der konkluderes, at der ikke kunne eksistere alertness processer i evaluation-stadiet. Dette
kunne tænkes, fordi den entrepreneurielle proces skal forstås som værende lineær, hvor en mulighed
ikke kan ændre sig, efter at den er blevet opdaget. I forlængelse af dette perspektiv kunne den
kognitive proces abstraction tolkes på to måder, henholdsvis ud fra en høj grad og en lav grad. Der
blev argumenteret for, at den lave grad kunne forstås i Shane & Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces, idet muligheden ikke ændrer sig i denne forståelse. En høj grad kunne
have vanskeligere med at blive tilpasset, idet en høj grad af abstraction ville have fokus på, hvordan
oprindelsen af ukendte ideer opstår, dvs. at mulighederne enten kan ændre sig undervejs eller
muligvis ikke eksisterer endnu. Der kunne derfor konkluderes, at der eksisterede en
forståelsesproblematik vedr. denne kognitive proces’ integrering med Shane & Venkataramans
(2000) entrepreneurielle proces.
Ved kognitive heuristics processer kunne der konkluderes at disse primært optræder i evaluationstadiet.
Desuden kunne der ligeledes antages, at heuristics også kan tænkes at optræde, når man
identificerer muligheder, og når man udnytter muligheder. Af mærkbare fund viste
integreringsmodellen, at heuristics kan tolkes forskelligt, positiv eller negativt, alt efter hvilket
stadie de optræder i.
Af positive aspekter viste integreringsmodellen, at denne kan benyttes som et testværktøj og/eller i
et undervisningsøjemed.
84

I kapitel 6 opstillede jeg en anden typologi, effectuation, for en entrepreneuriel proces for at forklare
modellens mangler. Denne tilgang pointerede, modsat Shane & Venkataramans (2000) ontologi, at
muligheden kan være i stand til at ændre sig hele tiden. Der kunne konkluderes, at effectuationtilgangen
til dels kunne retfærdiggøre modellens mangler.
Dette ledte desuden til antagelser og tolkninger om, at der i Shane & Venkataramans (2000)
entrepreneurielle proces oftere identificeres inkrementale innovationer, og at der i Sarasvathys
(2001) effectuation-tilgang oftere identificeres radikale innovationer. Der kan intet konkluderes ud
fra disse antagelser, omvendt det er en spændende diskussion, som kan være med til at skabe
fremtidig debat.
Der kan derfor sættes spørgsmålstegn vedrørende modellens verificerbarhed. På baggrund af at der
eksisterer andre entrepreneurielle processer og andre kognitive processer, kan det konkluderes, at
den udviklede model ikke er et endegyldigt svar på, hvordan opgavens genstandsfelt kan forstås.
I og med at forståelsesrammen præsenteres stringent, kan man dog påpege at integreringsmodellen
formentlig ville være nemmere at teste i virkeligheden, end hvis det skulle foregå via effectuation.
Modellen kan derfor være med til at opstille nogle forskningsmæssige udfordringer for videre
teoretiske og empiriske undersøgelser og fremtidige diskussioner, for hvordan entrepreneurer
tænker.
85

Litteraturliste
Baron, A, R. (1998) Cognitive mechanisms in entrepreneurship: Why and when entrepreneurs
think differently than other people. Journal of Business Venturing, 13: 275-294.
Baron, A, R. (2006) Opportunity recognition as pattern recognition: How entrepreneurs “ connect
the dots” to identify new buisness opportunities. Acadamy of Management Perspectives, february.
Bartlett, F.C. (1932) Remembering. A study in experimentaland social psychology. Cambridge:
Cambridge University Press.
Blenker, P. & Thrane-Jensen, C. (2007) The individual-opportunity nexus – an unfolding
polarity, Paper 1 for the 12 th Annual Symposium of the AM SIG in Entrepreneurial and Small
Buisness Marketing, January 10 th - 12 th 2007, UCE Buisness School, Birmingham.
Bruderl, J, Preisendorfer, P. & Ziegler, R. (1992) Survival chances of newly founded buisness
organisations. American Sociological Review, 57: 227-242.
Burmeister, K. & Schade, C. (2007) Are entrepreneurs` decisions more biased? An experimental
investigation of the susceptibillty to status quo bias. Jounal of Buisness Venturing, 22, 3: 340-362.
Busenitz, W, L. & Barney, B, J. (1997) Differences between entrepreneurs and managers in large
organisations: Biases and heuristics in strategic decision-making. Journal of Buisness Venturing,
12, 1: 9-30.
Casson, M. (1982) The entrepreneur. Totowa, NJ: Barnes & Noble Books.
Chell, E, H. & Brierley, J, S. (1991) The entrepreneurial personality, concepts, cases, and
categories. London: Routledge.
Christensen, J. (2005) Entrepreneurship i videnssamfundet. Aarhus Universitetsforlag.
Cohen, W. & Levin, R. (1989) Empirical studies of innovation and market structure. Handbook of
Industrial Organization. New York, Elsevier, 2: 1060 – 1107.
Daft, L, R. (2001) Organization theory and design, 7 th ed. South Western College Publishing.
Duhaime, D, I. & Schwenk, R, C. (1985) Conjectures on Cognitive Simplification in Acquisition
and divestment decision making. Academy of Management Review, 10: 287-295.
Evans, D. & Leighton, L. (1989) Some empirical aspects of entrepreneurship. American Economic
Review, 79: 519-535.
Eysenck, W, M. & Keane, T, M. (2005) Cognitive psycholgy. 5th ed. Psychology Press LDT.
Gaglio, C. & Katz, J. (2001) The psychological basis of opportunity identification: Entrepreneurial
alertness. Small Buisness Economics, 16: 95-111.
Gartner, B, W. (1988) Who is an Entrepreneur? Is the wrong question. American Journal of
86

Small Business, 12, 4: 11-32.
Gentner, D., Holyoak, J, K. & Kokinov, N, B. (2001) The analogical mind: Persepctives from
cognitive science. MIT Press, Cambridge, MA.
Gibson, J, J. (1966) The senses considered as perceptual systems. Oxford, England. Houghton
Mifflin.
Glancy, D, K. & McQuiad, W, R. (2000) Entrepreneurial Economics. Palgrave Macmillian, Ltd.
Golder, P. & Tellis, J, G. (1993) Pioneering advantage: Marketing factor marketing legend.
Journal of Marketing Research, 30: 158-170.
Hahn, U. & Chater, N. (1997) Concepts and similarity. Fra Lamberts, K. & Shanks, D. (Eds),
Knowledge concepts and categories. Cambridge, MA: MIT Press: 43-92.
Hayek, F. (1945) The use of knowledge in society. American Economic Review, 35: 519-530
Hougaard, S. (2004) Forretningsidéen –om iværksættelsens tidligste faser. Forlaget
Samfundslitteratur.
Kahneman, D. & Lovallo, D. (1993) Timid choices and bold forecasts: A cognitive perspective on
risk-taking. Management Science, 39: 17-31.
Kaish, S. & Gillard, B. (1991) Characteristics of opportunities search of entrepreneurs versus
executives: Sources, interests, and general alertness. Journal of Buisness Venturing, 6: 45-61.
Kirzner, M. I. (1973) Competition and Entrepreneurship. The University of Chicago Press, LTD.
London
Knight, F. (1921) Risk, uncertainity, and profit. Boston, MA: Hart, Schaffner & Marx; Houghton
Mifflin Co.
Knox, E, R. & Inkster, A, J. (1968) Postdecision dissonance at post time. Journal of Personality
and Social Psychology, 8: 319-323.
Krueger, F, N. (2003) The cognitive psychology of entrepreneurship. Fra Acs Z.J. and Audretsch
D.B.(Eds), Handbook of Entrepreneurship Research, Kluwer Academic Publishers, Great Britain:
105-140.
Maslow, A. (1970) Motivation and Personality (2 nd edition). New York: Harper and Row.
Matlin, W, M. (2002) Cognition, 5th ed. Fort Worth, TX: Harcourt College Publishers.
McClelland, C, D. (1961) The achieving society, New Jersey, Van Nostrand.
Minniti, M., Zacharakis, A., Spinelli, S., Rice, P, M. & Habbershon, G, T. (2007)
Entrepreneurship: The engine of growth: Self-regulation and decision heuristics in entrepreneurial
opportunity evaluation and exploitation. Praeger Publishers.
87

Mitchell, K. R., Busennitz, L. & Bird, B., Gaglio, M, C., McMullen, J., Morse, E., Smith, B.
(2007) The central question in entrepreneurial cognition research 2007. Entrepreneurship Theory &
Practice, (January 2007) Submitted, July, 2006: 1-27.
Neisser, U. (1976) Cognition and reality. San Francisco: W.H. Freeman.
Nelson, K. (1974) Concept, word, and sentence: Interrelations in acquisition and development.
Psychological Review, 91: 267-283.
Palich, L. & Bagby, R. (1995) Using cognitive theory to explain entrepreneurial risk-taking:
Challenging conventional wisdom. Journal of Buisness Venturing, 10: 425-438.
Pitman, S, T. (1993) Control motivation and attitude change. Fra Weary, G. Gleichner, F. &
Marsh, K.L. Eds., Control Motivation and Social Cognition. New York: Springer-Verlag.
Pronin, E. & Kugler, B, M. (2007) Valuing thoughts, ignoring behavior: The introspection illusion
as a source of the bias blind spot. Journal of Experimental Social Psychology, 43, 4: 565-578.
Psykologi leksikon (2005), Hans Reitzels Forlag, København.
Roese, J, N. & Summerville, A. (2005) What we regret most…and why. Personality & Social
Psychology Bulletin, 31, 9: 1273-1285.
Rosch, E. (1978) Cognition and categorization. Hillsdale, N.J: Erlbaum: 27-46.
Rotter, B, J. (1954) Social learning and clinical psychology. Prentice-Hall.
Sarasvathy, D, S. (2001) Causation and effectuation: Toward a theoretical shift from economic
inevitability to entrepreneurial contingency. Acadamy of Management Review, 26, 2: 243-263.
Schumpeter, A, J. (1963) The Theory of Economic Development, Harvard: Economic Studies.
Shane, S. (2003) A general theory of entrepreneurship - The individual-opportunity nexus. Edward
Elgar Publishing.
Shane, S. & Venkataraman, S. (2000) The promise of Entrepreneurship as a field of research.
Academy of Management Review,25, 1: 217-226.
Simon, M., Houghton, M, S. & Aquino, K. (2000) Cognitive biases, risk perception & venture
formation: How individuals decide to start buisnesses. Journal of Buisness Venturing, 15,2: 113-
134.
Smith, E, E. (1995) Concepts and categorization. Fra Smith E.E. & Osherson, N,D. Thinking, 2 nd
Eds. Cambridge, MA: MIT Press: 3-33.
Spinosa, C., Flores, F. & Dreyfus, L, H. (1997) Disclosing new worlds. Entrepreneurship,
democratic action, and the cultivation of solidarity. The MIT Press, Cambridge, Massachuttes, and
London, England.
88

Staw, M, B. (1976) Knee deep in the big muddy: A study of escalating commitment to a chosen
course of action. Journal of Organizational behaviour and Human Performance,16: 405-433.
Swedberg, R. (2002) Entrepreneurship. Oxford Business Press, New York.
Tversky, A. & Kahneman, D. (1971) Belief in the law of small numbers. Psychological Bulletin,
76: 105-110
Tversky, A. & Kahneman D. (1974) Judgment under uncertainty: Heuristics and biases, Science,
185: 1124-1131.
Tversky, A. & Kahneman, D. (1991) Loss aversion in riskless choice: A reference-dependent
model. The Quarterly Journal of Economics, 56: 1039-1061.
Venkataramann, S. (1997) The distinctive domain of entrepreneurship research: Advances in
entrepreneurship, firm emergence, and growth. Greenwich, CT: JAI Press. 3: 119-138.
Von Hippel, E. (1986) Lead users: A source of novel product concepts. Management Science, 32:
791-805.
Walker, S. (1984) Learning theory and behaviour modification, London: Methuen.
Ward, B, T., Finke, A. R. & Smith, M, S. (1995) Creativity and the mind: Discovering the genius
within. Plenum Publishing Corporation, New York.
Ward, B, T. Smith, S. & Vaid, J. (1997) Creative thought: An investigation of conceptual
structures and processes. Washington, DC: American Psychological Association.
Ward, B, T (2004) Cognition, creativity and entrepreneurship. Journal of Business
Venturing, 19: 173–188.
89