00059-Ane Marie Andersdatter - helec.dk
00059-Ane Marie Andersdatter - helec.dk
00059-Ane Marie Andersdatter - helec.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> Andersen (59)<br />
Slægtshistorie<br />
len ikke så længe, da moderen <strong>Ane</strong> Poulsdatter (119) blev syg af en brystlidelse, og mandag den 14. juni 1847 døde hun <br />
i hjemmet. Det fremgår af Kirkebogen, at hun var hustru af Gaardmand Anders Pedersen i Monstrup og blev 31 ½ år <br />
gammel. Det er registreret, at dødsårsagen var Brysttæring. Hun blev begravet på kirkegården fra Rostrup Kirke søndag <br />
den 20. juni 1847. (Kirkebogen 1842-‐1862, døde kvindekøn, side 373, nr. 4 for 1847, Rostrup Sogn, Hindsted Herred, Ålborg Amt 4 ) <br />
Tuberkulose var især i 1800-‐tallet en af de hyppigste dødsårsager i Danmark, som blandt andet var en følge <br />
af den meget dårlige hygiejne på den tid samt manglende behandlingsmuligheder så som vaccine med anti-biotika.<br />
Tuberkulosen hærgede alle, lige fra unge til gamle mennesker blandt befolkningen, og medførte en <br />
langsom og pinefuld død, hvor patienten hostede blod op og tabte sig betydeligt, indtil organerne langsomt <br />
blev sat ud af funktion. På grund af det store vægttab blev sygdommen, der først blev diagnoseret som Tu-berkulose<br />
i 1839, ofte kaldet tæring eller brysttæring. Det var først i 1921, at vaccinen mod Tuberkulose blev <br />
taget i brug og egentlig behandling kunne gennemføres. <br />
Landbefolkningen blev gennem 1800-‐tallet, oplært til bedre hygiejne af læger og skoleundervisninger. Det <br />
tog dog mange år før ændringerne kunne ses. Først i slutningen af 1800-‐tallet fik Danmark et renere miljøer. <br />
Det anslås i dag at en tredjedel af dødsfaldene dengang skyldtes tuberkulose, og uden behandling døde over <br />
halvdelen af de ramte. Kilde: leksikon.org 5<br />
Det må have været et hårdt slag for <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> Andersen at miste sin moder i en alder af 5 år, ligesom det også må have <br />
været hårdt for faderen og hendes yngre brødre, Peder Christian Andersen og Frederik Marius Andersen. <br />
Da det var vanskeligt for faderen at tage sig af børnene, kom <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> Andersen og brøderen Peder Christian Ander-sen<br />
og Frederik Marius Andersen umiddelbart efter dødsfaldet i pleje hos deres moster Else Cathrine Poulsdatter og <br />
onkel Poul Christensen, der boede i Thorup, Hellum Herred, Ålborg Amt, hvor de havde en gård. Her ville skæbnen det <br />
således, at broderen Frederik Marius Andersen døde den 19. september 1847, tre måneder efter moderen. <br />
Som det var sædvane i 1800-‐tallet, for at sikre og opretholde et familiemønster med en, der tog sig af indtjeningen, og <br />
en der tog sig af husholdningen, giftede faderen sig igen senere på året, den 18. december 1847, med enkekonen Chri-stiane<br />
Jensdatter, der havde en datter fra sit tidligere ægteskab. Familierne flyttede sammen, men dog ikke <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> <br />
Andersen, der var så glad for sin moster og onkel, at hun forblev plejebarn hos dem resten af sin barn-‐ og ungdom. <br />
Der er ingen oplysninger om <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> Andersen’s skolegang, men hun har med altovervejende sandsynlighed gået i <br />
skole hver anden dag fra april 1850, hvor hun var 7 år og indtil april 1857, hvor hun var 14 år. Hun gik formentligt i skole <br />
i Hellum, da børn fra Thorup gik i skole Hellum. Det var i det, der blev kaldt almueskolen, som lovgivningen foreskrev på <br />
den tid. <br />
En udløber af reformenevælden efter 1784 var reformerne af skole-‐ og undervisningsvæsenet, som blev gennemført efter år <br />
1800. Latinskolen blev til den lærde skole med reformerne fra 1805 og 1809. 1814 indførtes skolepligt af alle børn i kongeriget <br />
Danmark med en ny landsdækkende lov om almueskolevæsenet. <br />
Skolen var syvårig, den var gratis, og børnene gik der fra de var syv år gamle, til de blev konfirmeret som fjortenårige. Skolegan-gen<br />
var indrettet med skolegang hver anden dag pga. de praktiske forhold, der gjorde sig gældende for bønderbørn, der også <br />
skulle hjælpe til derhjemme. Disciplinen var streng og straffene ofte hårde og korporlige. Pædagogisk var der tale om udenadslæ-re,<br />
overhøring og elevernes indbyrdes undervisning som supplement til den ene lærer, der ofte stod med 30 elever eller flere. Ef-fekt<br />
havde undervisningen dog. Man regner med, at stort set hele befolkningen i kongeriget Danmark kunne læse i 1830’erne. <br />
I forarbejdet til loven havde den nytteorienterede del af undervisningen som regning og skrivning indtaget en markant stærkere <br />
stilling, end det fremgik af den endelige lov, hvor den religiøse og standsopretholdende tænknings medvind efter 1800 kom til <br />
udtryk. Samtidig skulle eleverne også gives indføring i fædrelandets historie for at påvirke deres sindelag og udrydde fordomme, <br />
hvilket i praksis gik ud på at indgyde helstatspatriotisme og kongetroskab. Dette sigte med historieundervisningen, der indtil <br />
1840’erne havde en meget ringe plads i undervisningen, skulle dog ændre sig til et nationalt sigte med vægt på fortællingen om <br />
det danske folks historie fra oldtiden og frem. Historieundervisningen blev tillagt betydning for skoleelevernes nationale identi-tetsdannelse,<br />
uden at faget dog nødvendigvis fyldte meget på skoleskemaet. <br />
Kilde: danmarkshistorien.<strong>dk</strong> 6<br />
Af Folketællingen 1850 i Thorup fremgår det, at plejefamilien boede på en Gaard i Thorup By, og at hustanden bestod <br />
af plejefaderen, Gaardmand og Huusfader Poul Christensen, 40 år, født i Fræer Sogn, Ålborg Amt, gift med konen Else <br />
Cathrine Poulsdatter, 34 år, født i Rostrup Sogn, Ålborg Amt, deres pleiebarn <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> <strong>Andersdatter</strong>, 8 år, født i Ro-strup<br />
Sogn, Ålborg Amt, Huusmoderens søster Else <strong>Marie</strong> Poulsdatter, 25 år og ugift, født i Rostrup Sogn, Ålborg Amt, 2 <br />
tjenestefolk Jens Peter Petersen, 21 år og ugift og Maren Nielsdatter, 24 år og ugift, samt Aftægtskone Bodil <strong>Marie</strong> Niel-sen,<br />
75 år og Enke, født i Thorup, Ålborg Amt (Folketællingen fra 1. februar 1850 for Thorup Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt 4 ). <br />
Af Folketællingen 1855 ses plejefamilien fortsat boende i Thorup By og Sogn på en Gaard, og husstanden bestod af ple-jefaderen<br />
Gaardmand og Huusfader Poul Christensen, 45 år, født i Fræer, Ålborg Amt, hans kone Else Cathrine Poulsen, <br />
39 år, født i Rostrup Sogn, deres pleiebørn <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> Andersen, 13 år, født i Rostrup Sogn, Ålborg Amt og hendes bro-der<br />
Peder Christian Andersen, 11 år, født i Rostrup Sogn, 2 tjenestefolk Jens Petersen, 36 år og gift, og Karen Jensen, 38 <br />
år og ugift, Huumoderens søster Skrædderske Else <strong>Marie</strong> Poulsdatter, 30 år og ugift, født i Rostrup Sogn, Ålborg Amt, <br />
Skrædderlærling <strong>Ane</strong> <strong>Marie</strong> Christensen, 19 år, født i Thorup, Ålborg Amt, samt Aftægtskone Bodil <strong>Marie</strong> Nielsen, 80 år <br />
og Enke, født i Thorup, Ålborg Amt (Folketællingen fra 1. februar 1855 for Thorup Sogn, Hellum Herred, Ålborg Amt 4 ). <br />
Leif Christensen<br />
Redigeret 13-06-2013<br />
side<br />
2