2 <strong>Kirke</strong>n skal restaureres af Jørgen Demant, formand for menighedsrådets kirkeudvalg Med mellemrum må en kirke renoveres. Generationers kommen og gåen i kirken slider ikke bare på bænkene, men også på andet inventar. Og nu mere end 30 år efter den sidste renovering er det tid til igen at få kirken sat i stand. Og det bliver en grundig renovering – arbejdet vil strække sig fra omkring Pinse over næsten et år, hvor kirken derfor vil være lukket. Men solen vil blive ringet op og ned hver dag, så vi ved, at i byens midte findes kirken stadigvæk! Helhedsløsning Udgangspunktet for renoveringen var behovet for et nyt varmeanlæg, hvilket vil medføre, at kirkens gulv skal brydes op. Menighedsrådet øns kede så, i samråd med provstiudvalget, at man ved samme lejlighed kunne få gennemført en mere gen nem gribende renovering. Vi har efterfølgende brugt en del år på at overveje, hvad der skulle gøres, og efter en lang proces, hvor kirkelige og nationalhistoriske myndigheder skal høres, er vi nået frem til et renoveringsprojekt, som er ganske omfattende. Det overordnede mål er at give kirkens indre et ’svæv’ og en ’lethed’. <strong>Kirke</strong>n har en stor ’tyngde’ i kraft af de ikke særligt høje hvælvinger, det store alterparti og de dunkle farver i rummet. Med til det overordnede mål hører også at gøre kirkerummet lysere. Derfor har vi i menighedsrådet besluttet, at det dominerende udtryk i rummet efter restaureringen skal være de middelalderlige kalkmalerier. Genåbning af østvinduet Alterpartiet har været dominerende i kirken. Altertavlen er kommet ind i 1600-tallet på Chr. IV’s tid. Dens voluminøse omfang har næsten fået rummet til at tippe mod øst. Nu tager vi altertavlen ud og genåbner middelaldervinduet mod øst, så lyset kan strømme ind. Vi får en kunstner til at skabe en moderne alterudsmyk ning, hvori østvinduet indgår. Da nadverbilledet af Eckersberg blev isat altertavlen i midten af 1800-tallet, blev rummet endnu mere for virrende for øjet. Den klassicistis ke maler stil stod ikke just godt til renæs sance altertavlen. Sigtet med restaureringen er ikke bare at lette og lysne rummet, men også at gøre det mere harmonisk. Døbefonten i centrum Mange får deres børn døbt i <strong>Lyngby</strong> kirke, men det kan være svært at bevidne, hvad der foregår, fordi døbefonten står gemt bagved Kongestolen. Denne samt degnestolen (to reminiscenser fra en gammel kirkekultur) bliver nu taget ud og gemt i et depot i kirken sammen med altertavlen. Det giver mere rum, og døbefonten bliver flyttet til næstsidste hvælv i sydsiden, lige ud for vinduet, så alle kan se, når barnet bliver døbt. Modernisering En gammel middelalderkirke har ikke mange rum ved siden af gudstjenesterummet. Det var der ikke brug for i gamle dage. Men det er der i dag. Rum til depot, rengøring og toiletforhold. For at gøre plads til disse moderne faciliteter udvides Lowsons kapel (dåbsværelset) samt sakristiet. Våbenhuset bliver ligeledes istandsat, og kirkebænkene bliver malet og får en hældning i ryggen, så man vil komme til at sidde en smule mere komfortabelt. Fortsat kirkegang Selvom kirken lukker fra omkring Pinse og et år frem, kan man stadigvæk gå i kirke i <strong>Lyngby</strong>. Gudstjenesterne (hvor der også vil være mulighed for dåb) bliver i perioden flyttet til Sognegården, hvis store lokale indrettes til formålet. Sognets skoler står for en midlertidig alterudsmykning, så vore øjne under gudstjenesten kan finde et hvilested. At der bliver kirkesal i Sognegården betyder imidlertid, at den ikke udlejes til andre formål i denne periode samt i tiden inden renoveringens påbegyndelse. Det håber vi, at man bærer over med i sognet. Hvad angår dåbsgudstjenester, konfirmationer, bryllupper samt bisættelser og begravelser, har vi fået lov til at låne Christianskirken og Tårbæk kirke. Vi vil, før og under renoveringen, forsøge at informere så grundigt som muligt i lokalavis, på hjemmeside og i kirkeblad, men man er naturligvis også velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Peter Schmidt, kirkekontoret eller mig.
Ovenfor ses en visualisering med nyt alter og genåbnet østvindue med klart glas. Bemærk også Andreaskors i gulv og genåbnet norddør. Det er et eksempel på, hvordan korpartiet kunne fremstå efter renoveringen - på billedet indgår den kunstneriske udsmykning af alterpartiet ikke. På kirkebladets forside ses også en anden visualisering med glasmosaik. 3