Et liv med ADHD - ADHD: Foreningen

More documents

Recommendations

Info

JEG VIDSTE, VI HAVDE RET 5 Jeg vidste, vi havde ret til udredning inden for to måneder Da Lone Storms søn, Jonas på 19 år, skulle udredes for ADHD, var hendes viden om de rettigheder og muligheder det danske system giver helt afgørende. Diagnosticerings- og behandlingsgarantien på to måneder gælder nu også for voksne. Jonas og Lone Storm. Af Anne Feldballe Korsgaard Det var en nervøs mor og søn, som den 8. marts i år ankom til privathospitalet Hejmdal for at få udredt Jonas på 19 år. ”Vi kom ind i en gammel villa, der emmede af ro og åbenhed, og jeg blev bedt om at sætte mig i venteværelset, imens Jonas skulle ind til psykiateren. Ventetiden var lang. Jonas og psykiateren havde snakket om, hvilke vanskeligheder han oplever i hverdagen. Jeg blev nu spurgt om mine oplevelser med Jonas igennem opvæksten, hvornår han var begyndt at gå, hvordan hans søvnmønster var som spæd og lille barn, hvordan han klarede sig i børnehaven. Det føltes godt, at det var så grundigt” Den afgørende tilfældighed Forud for lægebesøget var der gået mange år med tvivl og usikkerhed og vendepunktet kom i form af en engageret og initiativrig socialrådgiver. ”Det var egentlig en tilfældighed, der satte skub i processen med at få Jonas udredt for ADHD. Vi havde besøg af en socialrådgiver, som skulle hjælpe os med vores anden søn, Joachim, som er 13 år. Socialrådgiveren spurgte til om Jonas nogensinde var blevet forsøgt udredt for ADHD, og det satte skub i det hele”, forklarer Lone Storm, som indtil da magtesløst havde betragtet sin søns glidebane. ”Jonas var gået i hi. Han vendte dag til nat, droppede ud af skolen og fik nederlag på nederlag. Han lå i sengen 20 timer i døgnet, var tynget og havde ingen energi. Jeg har endda siddet på psykiatrisk skadestue med ham, fordi han var så deprimeret, at tanken om selvmord var der.” Sådan beskriver Lone Storm den glidebane, hun havde set sin søn tage i månederne før det afgørende besøg i hjemmet. Men nu kom der skub i tingene. Kend din ret og brug den ”Jeg kontaktede min egen læge og bad ham give en henvisning til at få udredt Jonas. Så ringede jeg til den psykiater, som vi havde fået henvisning til og fik at vide, at der var 10-12 måneders ventetid. Jeg vidste dog, at der er udredningsgaranti på to måneder, og at vi havde ret til at vælge en privat aktør altså en privatpraktiserende psykiater eller et privathospital i stedet,” fortæller Lone Storm om sin kamp for at hjælpe og forstå sin søn. Udrednings- og behandlingsgaranti Er man mellem 0 og 18 år har man en garanti for at få påbegyndt udredning inden for to måneder. Sådan har det været siden 1. august 2008. Siden 1. januar 2010 har denne garanti på to måneder også gjort sig gældende for voksne. ”Så ringede jeg til den psykiater, som vi havde fået henvisning til og fik at vide, at der var 10-12 måneders ventetid. Jeg vidste dog, at der er udredningsgaranti på to måneder, og at vi havde ret til at vælge en privat aktør altså en privatpraktiserende psykiater eller et privathospital i stedet.” Mange kender ikke til to måneders garantien og tager for pålydende, når de får et nummer på ventelisten hos den psykiater, de først henvises til. Lone Storm var heldig at kende sine rettigheder og have viden om, hvordan de kunne bruges. Og så var hun parat til at rejse efter en psykiater, fordi der ikke er ret mange godkendte private aktører for udredning endnu. Turen mellem Odense og Frederiksberg, hvor privathospitalet Hejmdal ligger er for egen regning, men Jonas har nu fået diagnosen, er medicineret og er heldig at være kommet med i et projekt i Odense Kommune som hjælper unge med ADHD til at fastholde et arbejde – SUS-projektet.
6 HVAD F..... ER DER GALT MED DIG, KNÆGT? ”Hvad f∫åπ~∑ er der Af Mette Juul Baunsgaard Lige præcis den sætning, har Claus Andersen hørt mange gange i sin barndom. Han var rodløs og duede ikke i skolen. Vi snakker om en mand, som røg sin første smøg som 7-årig, drak alkohol som 9-årig og var narkoman som 15-årig. Men vi snakker også om en mand, som blev clean som 50-årig og fik konstateret ADHD som 54-årig. I 16 år lykkedes det Claus, at bestride et job som bibliotekar på trods af hans afhængighed. Du kan her læse historien om Claus, som i sandhed har oplevet, at man aldrig bliver for gammel til at få noget godt ud af livet. I dag som 57-årig ser Claus tilbage på et liv, som ikke har været helt som det, gennemsnitsdanskeren kender. Der er ingen tvivl om, at hans misbrug kunne have været undgået, hvis han havde fået ADHD-diagnosen allerede som barn – men dengang var der ikke noget, der hed ADHD. I stedet for blev hans liv én lang stræben efter at finde ro i kroppen og en higen efter at passe ind i samfundet. Løsningen blev alkohol og stoffer som en form for selvmedicinering. En løsning, han valgte, fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle gøre. Desværre udviklede hans løsning sig hurtigt til at blive hans problem. Lad os træde et skridt dybere ind i Claus’ liv. Barndommen: mor gav nervepiller Claus’ barndom var præget af en usikkerhed omkring begrebet adfærdsvanskelig og sin egen tilstand, tæsk fra faderen samt det evige spørgsmål ”hvad f***** er der galt med dig, knægt?”. Hans mor prøvede derimod at hjælpe ham med de forudsætninger, hun havde til rådighed. Derfor begyndte hun at give den blot 7-årige Claus nervepiller. Et drastisk tiltag, og i lang tid troede Claus, at det var på grund af disse piller, at han var blevet misbruger. Men i dag er Claus klar over, at hun udelukkende gjorde det, fordi hun troede, at de ville hjælpe ham til at få det bedre. Den evige påmindelse gennem barndommen om at være uduelig og anderledes gjorde, at Claus selv blev nødt til at finde noget, han var god til. Claus blev derfor enig med sig selv om, at hvis han ikke kunne være den bedste, så kunne han da være den værste. Som følge heraf blev han rigtig god til at lave numre, som ikke blev opdaget. Det var en egenskab, han tilegnede sig for at skabe en ”Jeg-er-Claus”-følelse. Det var her, han etablerede det, han selv betegner som et parellelunivers – et univers, hvor han kunne slippe for den marginalisering, som han konstant blev konfronteret med i ”den virkelige verden”. Det var også et univers, som gjorde, at han som 7-årig blev god til at stjæle smøger og som 9-årig god til at skjule sit tiltagende alkoholforbrug. Da Claus var 12 år, blev han introduceret for dét, der skulle vise sig at blive hans trofaste følgesvend de følgende 38 år, nemlig stofferne. Han var ude for en ulykke, hvor han mistede sit ene øje, og han fik derfor morfin, da han skulle opereres. Han vidste med det samme, at det ikke var sidste gang, han havde prøvet det. Teenage-årene: jagten på en indre ro Kombinationen af de glade 60’ere og muligheden for at stjæle penge fra sin mor gjorde det muligt for Claus at stable et seriøst misbrug på benene. Årene var præget af en jagt på noget, som kunne give ham ro inde i sit hoved. Som resultat eksperimenterede han med alle mulige stoffer, som selvfølgelig kun gav ham flere problemer. Som 15-årig var han narkoman, og allerede som 18-årig fik han en metadon-vedligeholdelse. Dengang havde man den opfattelse, at metadon var ligesom at give sukkersyge insulin. Men som Claus selv siger, så var det en misforstået hjælp, da det blot gav lyst til flere stoffer. Voksenlivet: bibliotekar og stofmisbruger Da Claus er 20 år, møder han sin daværende kone. Hun kender til hans misbrug, men tager ikke selv del i det. Sammen får de tre børn, og udadtil præsterer de at skabe et indtryk af at
Page 1 and 2: nummer 3 | juni 2010 | ADHD-forenin
Page 3: 4 UDREDNINGS- OG BEHANDLINGSGARANTI
Page 7 and 8: 8 VI VIL GERNE TILBYDE VORES HJÆLP
Page 9 and 10: 10 FOTOREPORTAGE FOTOREPORTAGE: Et
Page 11 and 12: 12 SPECIALUNDERVISNING Specialunder
Page 13 and 14: GAMMEL MED ADHD 15 Send din beretni
Page 15 and 16: ADHD-UGEN 2010 19 ADHD-ugen 2010 La
Page 17 and 18: 22 DET HELE LIV MED ADHD Det hele l
Page 19 and 20: 24 HYPERKINETISK FORSTYRRELSE Hyper
Page 21 and 22: SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE KAN HJÆ
Page 23 and 24: LOKALAFDELINGER 31 Følg din lokala
Page 25 and 26: LOKALAFDELINGER 35 i Stevns/Fakse,
Page 27 and 28: LOKALAFDELINGER 39 Den nye bestyrel
Page 29 and 30: LOKALAFDELINGER 43 R E G I O N M I

Et liv med ADHD - ADHD: Foreningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?