ForÃ¥r, 2002 - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

Forår 2012 

Opgavekatalog til Specialet - Forskningsmetodologisk opgave på 3. semester på ny 

studieordning (9. semester på gl. studieordning). (Kataloget opdateres løbende) 

Opgave 

Vejleder 

Titel Beskrivelse Navn og stilling Adresse 

1.1 Helbredsundersøgelser i primær 

sektoren, herunder 

a) evidens for effekt 

Veronica Ø. Kristensen 

b) faktorer for deltagelse (sociale 

og psykiske faktorer) 

c) hensigtsmæssig organisation i 

Danmark 

Under-emnerne er tænkt som 

selvstændige opgaver. 

1. Almen medicin 

Helbredsundersøgelser efterspørges fra såvel 

borgere og arbejdsgivere ligesom der er 

sundhedspolitisk fokus på forebyggelse af især 

livsstilssygdomme. Nytten af 

helbredsundersøgelser er imidlertid mindre godt 

belyst og mange spørgsmål især vedrørende 

organisation og forebyggelse af social ulighed er 

ubesvarede. Opgaven er tænkt som et 

litteraturstudie. 

Professor, Ph.d og 

praktiserende læge 

Annelli Sandbæk 

Seneste opdatering: 22. februar 2012 

Institut for Folkesundhed 

Afdeling for Almen Medicin 

Bartholins Allè 2 

Annelli.sandbaek@alm.au.dk 

1.2 Type 2 diabetes,herunder 

a) Depression og 

selvmordsrisiko? 

b) Evidens for behandling med 

antitrombotica (hjertemagnyl 

og lignende) 

c) Seksuel dysfunktion 

Underemnerne er tænkt som 

selvstændige opgaver. 

1.3 Forebyggelse af hjertekarsygdom 

i almen praksis, herunder 

a) Hvorledes organiseres 

det og b) evidens for 

effekt 

Litteraturstudier med formålet at beskrive 

a) associationer mellem psykisk sygdom og 

diabetes 

b) evidens for behandling af diabetikere med 

antitrombotica 

c) prevalens af seksuel dysfunktion hos 

henholdsvis mænd og kvinder med 

diabetes, samt beskrive dysfunktionen. 

Litteraturstudier med formålet at gennemgå 

litteraturen og beskrive den hensigtsmæssige 

organisation af forebyggelses-tiltag vedrørende 

hjertekarsygdom samt effekten af at forebygge. 



Annelli Sandbæk 



Bo Christensen 




Annelli.sandbaek@alm.au.dk 




bc@alm.au.dk


1.4 Rehabilitering af hjerte-patienter 

– hvilke tilbud får patienterne i 

dag i almen praksis og i 

kommuner? 

Et litteraturstudie med formålet at beskrive 

eksisterende rehabiliterings tilbud i almen praksis 

samt relatere dette til den viden der findes om 

hensigtsmæssig rehabilitering 



Bo Christensen 




bc@alm.au.dk 

2. Anatomisk Institut 

2.1 Afventer ny opgaveformulering Morten Skovgaard 

Jensen, Lektor, cand. 

med. 

Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. 

Universitetsparken bygn. 234, 8000 Aarhus C 

Tlf.: 89422974 

Fax: 89423060 

E-mail: msj@neuro.au.dk

2.2 Endothelins 1\'s rolle i nyrens 

regulering af syre/base og NaCl 

balancen 

(Annegrete Aalkjær Danielsen) 

2.3 Hvilken rolle spiller antistoffer 

mod AQP4 i udviklingen af 

Neuromyelitis optica? 

Nyrens regulering af syre/base og NaCl balance 

reguleres af en række hormoner (fx vasopressin, 

angiotensin I og aldosteron. Endothelin 1 fungerer 

som et lokalt signalstof i nyren og har vist sig dels 

at modulere en række af disse hormoners effekter 

samt endvidere at have effekter, der ikke kan 

knyttes til disse hormoner, fx i forbindelse med 

regulering af syre/base balancen. I de seneste år 

er en række genetisk modficerede mus blevet 

fremstillet, der via fjernelse af ET1 eller receptorer 

for ET1 i nyren har kastet nyt lys over ET1 mange 

funktioner, der blandt andet relaterer sig til 

blodtryksregulering. Sammen med den studerende 

udvælges et af de mange aspekter af ET1\'s 

funktion i nyren, der belyses gennem læsning af 

relevant literatur, der evt kan udmunde i 

formulering af en problemformulering til et 

eksperimentelt projekt 

Multipel sclerose er den hyppigste neurologiske 

sygdom som giver handicap hos yngre voksne. 

7000 danskere er ramt af sygdommen. 

Neuromyelitis optica (NMO) er en velkendt 

undergruppe af MS kendetegnet ved gentagne 

synsnervebetændelser og gentagne 

rygmarvsbetændelser. Der er identificeret en 

blodmarkør for NMO benævnt "NMO antistoffer". 

NMO antistofferne er rettet mod en vandkanal, 

aquaporin 4, der findes i blandt andet i synsnerve 

og i rygmarv, men også findes i andre væv. 

Opdagelsen af disse antistoffer har medført, at det 

hypotetisk har været fremført i det internationale 

forskningsmiljø at NMO kan være en 

"vandkanalsygdom". Det er dog stadig uklart 

hvilken rolle antistofferne spiller i udviklingen af 

sygdommen. 

Sebastian Frische, 

Adjunkt, cand. scient, 

PhD 

Sebastian Frische, 

Adjunkt, cand. scient, 

PhD 


Anatomisk Institut, Vand og Salt Centret, 

Aarhus Universitet, Wilhelm Meyers Allé, 

Bygn. 1234, 8000 Århus C 

Tlf.: 89423025 

E-mail: sfri@ana.au.dk 

Anatomisk Institut, Vand og Salt Centret, 

Aarhus Universitet, Wilhelm Meyers Allé, 

Bygn. 1234, 8000 Århus C 

Tlf.: 89423025 

E-mail: sfri@ana.au.dk


6.1 Farmakologisk behandling af 

pulmonal hypertension 

6.2 Risikovirkning af en patients 

venøse thromboemboliske 

potentiale 

7.1 Hvad bestemmer den specifikke 

ionselektivitet for ion 

transporterende ATPaser og 

ionkanaler 

6. Farmakologisk Institut 

Opgaven omfatter litteraturstudier af farmakologisk 

behandling af pulmonal hypertension. Opgaven er 

en beskrivelse af de mulige virkningsmekanismer, 

der er involveret i udviklingen af højresidig 

hjertehypertrofi og insufficiens ved pulmonal 

hypertension og virkningen af behandling herpå. 

Opgaven kan danne basis for et senere 

forskningsår med eksperimentelle studier. 

Ulf Simonsen, 

Professor, PhD. 

Målet med denne forskningsmetodologiske opgave Ulf Simonsen, 

er at vurdere, om der er evidens for, at patienten, Professor, PhD. 

og herunder indholdsstoffet drospirenon, har større 

venøst thromboembolisk potentiale end andre 

orale antikonceptiva. Midlet vil være en 

litteratursøgning med efterfølgende kritisk 

litteraturgennemgang. Artikelgennemgangen vil 

dels være underbygget af et afsnit med 

baggrundsinformation om patientens og dels af et 

teoriafsnit om sammenhængen mellem 

thromboemboli og orale antikonceptiva. 

7. Fysiologisk Institut 

Na + , K + -ATPase, der varetager aktiv transport af 

Na + og K + og er essentiel for en lang række celleog 

organfunktioner, er et vigtigt eksempel på et 

medlem af familien af ion transporterende 

ATPaser. Spørgsmålet er, hvilke mekanismer der 

bevirker, at Na + , K + -ATPasen dels kan skelne 

mellem Na + og K + og dels kan selektere netop 

disse ioner frem for f.eks. Ca 2+ og H + , der 

transporteres af andre ATPaser tilhørende den 

samme familie. I besvarelsen kan inddrages 

ionkanalers evne til at skelne mellem K + , Ca 2+ og 

Na +. Opgaven skal besvares gennem 

litteraturstudier, som kan suppleres med egne 

laboratorieobservationer udført på forskellige 

mutante Na + , K + -ATPaser med henblik på at 

påvise tab og forskelle i ionspecificitet. 

Bente Vilsen, Lektor, dr. 

med. 

Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet, 

Universitetsparken, 8000 Århus C 

Tlf. 89421713 

Fax. 86128804 

E-mail: us@farm.au.dk 

Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet, 

Universitetsparken, 8000 Århus C 

Tlf. 89421713 

Fax. 86128804 

E-mail: us@farm.au.dk 

Fysiologisk Institut, Ole Worms Allé 160, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8942 2832 

Fax: 8612 9065 

E-mail: bv@fi.au.dk


8. Institut for Human Genetik 

8.1 Hyppige sygdommes genetik På Institut for Human Genetik deltager man i det 

verdensomspændende samarbejde om at 

kortlægge menneskets arvemasse og lokalisere 

gener, der kan være sygdomsfremkaldende. Med 

Anders Børglum, 

Lektor, Ph. D., 

cand.med. 

udgangspunkt i sådanne sygdomsgener udforskes, 

under anvendelse af de nyeste 

molekylærgenetiske metoder, de 

molekylærbiologiske mekanismer for såvel 

monogene sygdomme som komplekse, hyppigt 

forekommende, sygdomme som 

hjertekarsygdomme, neuropsykiatriske sygdomme 

og cancer. 

8.2 Hyppige sygdommes genetik På Institut for Human Genetik deltager man i det Arne Lund Jørgensen, 

verdensomspændende samarbejde om at Lektor, dr.med. 










og cancer. 

8.3 Cancergenetik Mammacancer er en meget heterogen sygdom og 

de seneste års intensive forskning har været rettet 

mod at identificere individuelle genetiske profiler, 

som kan pege på den enkelte kvindes risiko for at 

udvikle mammacancer. Genetiske profiler kan 

benyttes både som prognostiske og predictive 

markører. 

Lise Lotte Hansen, 

Lektor, Ph.D., 

cand.scient. 

Institut for Human Genetik, Bartholin Bygn., 

Aarhus Universitet, 8000 Århus C 

Tlf.: 8942 1672 

Fax: 8612 3173 

E-mail: anders@humgen.au.dk 



Tlf.: 8942 1678 

Fax: 8612 3173 

E-mail: alj@humgen.au.dk 



Tlf.: 8942 1680 

Fax: 8612 3173 

E-mail: lotte@humgen.au.dk

8.4 Hyppige sygdommes genetik På Institut for Human Genetik deltager man i det 

verdensomspændende samarbejde om at 



Bjørn Nexø, Lektor, 

cand.scient. 








og cancer. 

8.5 Molekylær cellepatologi og 

genterapi 


genterapi 


genterapi 

På Institut for Human Genetik arbejder man med 

molekylær cellepatologi og genterapi. Disse 

forskningsområder indbefatter udvikling af 

somatisk genterapi, stamcellebiologi, modulation af 

immunsystemet, defekt protein foldning og 

nedbrydning som årsag til arvelige sygdomme, 

studier af den normale og patologiske regulation af 

genekspressionen, og udforskning af arvelige 

stofskiftesygdomme. 

Anders Lade Nielsen, 

Forskningslektor, Ph.D., 

cand.scient. 

På Institut for Human Genetik arbejder man med Lars Bolund, Professor, 

molekylær cellepatologi og genterapi. Disse med.dr. 








På Institut for Human Genetik arbejder man med Steffen Junker, Lektor, 

molekylær cellepatologi og genterapi. Disse dr.phil. 











Tlf.: 8942 1686 

Fax: 8612 3173 

E-mail: nexo@humgen.au.dk 



Tlf.: 8942 1678 

Fax: 8612 3173 

E-mail: aln@humgen.au.dk 



Tlf.: 8942 1681 

Fax: 8612 3173 

E-mail: bolund@humgen.au.dk 



Tlf.: 8942 1675 

Fax: 8612 3173 

E-mail: sjunker@biobase.dk


genterapi 

På Institut for Human Genetik arbejder man med Thomas Juhl Corydon, 

molekylær cellepatologi og genterapi. Disse Adjunkt, Ph.D., 

forskningsområder indbefatter udvikling af cand.scient. 










Tlf.: 8942 1679 

Fax: 8612 3173 

E-mail: tjc@humgen.au.dk 

8.9 Epigenetiske ændringer som 

cancermarkører 

9.1 En membranreceptors cellulære 

processering og sortering 

Epigenetiske forandringer, som hyper- eller 

hypomethylering af specifikke områder i genomet, 

er ved at blive kortlagt i forskellige cancerformer. 

Ændringer i det epigenetiske mønster benyttes 

som tidlig markør for bl.a lungecancer og som 

prognostiske og predictive markører for en række 

cancerformer. Det er muligt at vende 

methyleringstatus, en behandling som er godkendt 

til behandling I USA. 

Lise Lotte Hansen, 

Forskningslektor, Ph.D., 

cand.scient. 

9. Institut for Medicinsk Biokemi 

Membranreceptorers biologiske funktion er Claus Munck Petersen, 

betinget af deres evne til at binde både ekstra- og Lektor, læge, dr.med. 

intracellulære (cytosolære) ligander. Med 

udgangspunkt i type I receptoren sortilin redegøres 

for strukturelle karakteristika som kan være 

vejledende for udredningen af receptorers 

bindingsfunktioner. Den studerende introduceres 

for planlægning og praktisk gennemførelse af 

relevante eksperimenter. 



Tlf.: 8942 1680 

Fax: 8612 3173 

E-mail: lotte@humgen.au.dk 

Institut for Medicinsk Biokemi, 

Aarhus Universitet, Ole Worms Allé bygn. 170, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8942 2865 

Fax: 8613 1160 

E-mail: cmp@biokemi.au.dk 

9.2 Cellulær optagelse af 

steroidhormoner - en reguleret 

proces? 

Steroidhormoner fungerer ved at binde nukleære 

receptorer i cytoplasma. Steroid-receptor 

komplekserne translokeres herefter til cellens 

kerne, hvor transkriptionen af steroid-responsive 

gener reguleres. Hvordan når hormonerne fra 

cellens omgivelser og ind i cellens indre? 

Traditionelt antages steroiderne at passere 

cellemembranen ved passiv diffusion, men nye 

Anders Nykjær, Lektor, 

læge, Ph.D. 

Institut for Medicinsk Biokemi 


8000 Århus C 

Tlf.: 8942 2884 

Fax: 8613 1160 

E-mail: an@biokemi.au.dk


undersøgelser har vist, at dette ikke er den eneste 

måde. Findes der en reguleret proces? I så fald 

hvilke patologiske konsekvenser og mulige 

farmakologiske implikationer kan dette tænkes at 

have? Opgaven skal besvares gennem 

litteraturstudier med mulighed for at udføre enkelte 

laboratorieforsøg. 

9.3 Identifikation og analyse af 

protein-protein interaktioner ved 

hjælp af gær to-hybrid metoden. 

Undersøgelse af et proteins molekylære funktion Peder Madsen, Lektor, 

er ofte forbundet med identifikation af andre Ph.D. 

proteiner med hvilke det kan danne komplekser. 

Gær-tohybrid teknikken er en moderne såkaldt in 

vivo metode, der anvendes til dette formål. Det vil 

være opgavens formål ved litteraturstudier at 

gennemgå den teoretiske baggrund for metoden, 

samt desuden at beskrive, hvilke teknikker der 

anvendes til verifikation af identificerede 

interaktioner. Der vil være mulighed for at udføre 

forsøg med gærceller for at give et praktisk indblik i 

teknikken. 



8000 Århus C 

Tlf.: 8942 2855 

Fax: 8613 1160 

E-mail: pm@biokemi.au.dk 

9.4 Ingen opgave Morten Nielsen, Lektor Institut for Medicinsk Biokemi 


8000 Århus C 

Tlf.: 8942 2860 

Fax: 8613 1160 

E-mail: mn@biokemi.au.dk 

9.5 Patogenetiske mekanismer bag 

neurodegenerationen ved 

Parkinson's sygdom og demens 

sygdomme. 

Litteraturstudie af baggrunden for aktuelle 

hypoteser om udviklingen af Parkinson's sygdom 

og demens sygdomme. Fokus vil være på 

specifikke genprodukters bidrag til molekylære 

patogenetiske mekanismer, men miljøfaktorers 

betydning herpå vil også kunne inddrages. 

Opgaven kan evt. suppleres med 

laboratorieundersøgelser af proteiner, som er 

involveret i ovennævnte sygdomme. 

Poul Henning Jensen, 

Lektor, læge, dr.med. 



8000 Århus C 

Tlf.: 8942 2856 

Fax: 8613 1160 

E-mail: phj@biokemi.au.dk


11. Miljø- og arbejdsmedicin 

12. Retsmedicinsk Institut 

13.1 Er der overensstemmelse 

mellem mål og eksamen? 

13. Enhed for Medicinsk Uddannelse 

Alle fag på fakultetet har skrevet læringsmål for Anne-Mette Mørcke, 

deres undervisning. Men måske er det slet ikke lektor, ph.d. 

målene, men primært eksamenskravene, der 

afgør, hvad studerende lærer. Derfor er det 

væsentligt, at fagene så faktisk tester 

læringsmålene – at der er overensstemmelse 

mellem mål og eksamen. I en ny undersøgelse af 

studiemiljøet på Aarhus Universitet erklærede 60 

% af respondenterne fra Det 

Sundhedsvidenskabelige Fakultet sig enige i, at 

’der er god overensstemmelse mellem læringsmål 

og eksamenskrav.’ Men hvor god er 

overensstemmelsen, når man systematisk 

sammenligner et fags officielle læringsmål med 

eksamen? Opgaven går ud på, at du skal 1. Sætte 

dig ind i en udvalgt teori om overensstemmelse 

mellem læringsmål og prøver. 2. Udvælge et antal 

fag og sammenligne fagenes læringsmål med 

deres eksaminer. Fagenes læringsmål er 

lettilgængelige, men du skal selv indsamles data 

om fagenes eksaminer, fx eksamenssæt eller 

video eller andre data. De indsamlede 

eksamensdata skal derefter analyseres for indhold 

og form og sammenlignes med læringsmålene. 3. 

Diskutere dine resultater, samt vurdere dem i lyset 

af relevant litteratur 4. Give en anbefaling til de fag, 

som du har undersøgt. 

Center for Medicinsk Uddannelse, 

Brendstrupgårdsvej 102, 

8210 Århus N 

Tlf. 86205221 

amm@medu.au.dk


17. Klinisk Biokemisk afdeling 

20. Medicinsk endokrinologisk afd. C, Århus Sygehus 

20.1 Leif Mosekilde, 

Professor, dr.med. 





20.4 Claus H. Gravholt, 

Afdelingslæge, PhD, 

dr.med. 

Medicinsk-endokrinologisk afdeling C, 

Århus Sygehus, Tage Hansensgade 2, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8949 7677 

E-mail: leimos@rm.dk 



8000 Århus C 

Tlf.: 8949 7677 




8000 Århus C 

Tlf.: 8949 7677 


Medicinsk Endokrinologisk afdeling NBG 

Århus Sygehus Nørrebrogade 44 8000 Århus 

C 

ch.gravholt@dadlnet.dk 

TLF: 89492023 

FAX : 89492010


21.1 Metoder til graduering af 

knæleds-ansamling. 

21. Ortopædkirurgisk Afd. E, Århus Sygehus 

Den kliniske undersøgelse af knæled inkluderer en 

vurdering af graden af intraartikulær ansamling. 

Ofte anvendes anslag af patella som en indikator 

for ansamling, og alt efter undersøgerens 

subjektive vurdering benævnes denne som let, 

moderat eller svær. Imidlertid er det også muligt at 

erkende ansamling ved at kunne stryge væske fra 

laterale til mediale omslagsfold. Der findes 

imidlertid ingen undersøgelse af sammenhængen 

mellem 

resultaterne af disse kliniske tests, og volumen af 

intraartikulær væske. Det ønskes med denne 

opgave at undersøge forskellige kliniske metoder 

til 

vurdering af intra-artikulær ansamling i situationer, 

hvor volumen af intraartikulær ansamling er kendt. 

Anders Odgaard, 

overlæge, lektor, dr. 

med. 

Knæsektoren, Ortopædkirurgisk Afdeling, 

Århus Sygehus, Tage Hansens Gade, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8949 7093 

Fax.: 8949 7429 

E-mail: andeodga@rm.dk 

21.2 Knæ-scores ved knæalloplastik. Der ønskes en litteratur-gennemgang af metoder til Anders Odgaard, 

scoring af resultaterne efter knæalloplastik samt en overlæge, lektor, dr. 

opgørelse over disse metoders aktuelle 

med. 

anvendelse i artikler om knæalloplastik. 

21.3 En randomiseret undersøgelse af 

KOLDBLUE og BRUN-SÆBE til 

nedkøling af knæ. 

Randomiseret projekt til sammenligning af 

kommercielt tilgængeligt produkt evne til at 

nedkøle knæleddet samt nedsætte smerte og 

hævelse efter knæledsartroskopi. 

Bent Wulff Jakobsen, 

overlæge, cand. med. 

Knæsektoren, Ortopædkirurgisk Afdeling, 


8000 Århus C 

Tlf.: 8949 7093 

Fax.: 8949 7429 

E-mail: andeodga@rm.dk 

Idrætsklinikken, Ortopædkirurgisk afdeling, 


8000 Århus C 

Tlf.: 8949 7415 

E-mail: bwj@dadlnet.dk


21.4 Optimering af posterolateral 

fussion i kaniner 

Ved stivgørende rygoperationer søger man at 

mindske bevægelse imellem to ryghvirvler ved 

hjælp at stabilisering. Denne behandling anvendes 

til et bredt spektrum af ryglidelser, som for 

eksempel problemer forårsaget af slid. Til 

stabilisering bruges bl.a. knogle, som udtages fra 

hoftekammen. Succesraten ved stivgørende 

rygoperationer er maks. 80 % og der bør derfor 

forskes i nye forbedrede behandlingsmuligheder. 

Osteoinduktive og angiogenetiske vækstfaktorers 

potentiale til at forbedre sucessraten undersøges i 

projektet: “Optimering af uinstrumenteret 

posterolateral fusion i kaniner”. 

Cody Bünger, 

overlæge, dr.med. 

27. Klinisk Biokemisk Afd., Århus Sygehus 

27.1 Vækstfaktorer EGF-systemet består af mindst 7 ligander og 4 

receptorer, og systemet er af betydning blandt 

andet for vækst af cancer. Nye typer af 

cancerbehandling retter sig mod dette system. Der 

ønskes en gennemgang af virkningsmekanismen 

for mindst et af disse farmaka samt en kritisk 

gennemgang af de gennemførte kliniske studier. 

Boe S. Sørensen, 

Lektor, ph.d. 

27.2 Biomarkører 

Ebba Nexø, Professor, 

Der kan tilbydes opgaver rettet mod nye markører 

overlæge, dr. med. 

(biomarkører) for sundhed og sygdom og deres 

kliniske anvendelse. Det drejer sig bl.a. om 

biomarkører for vitamin B12 stofskiftet. 

Ortopædkirurgisk afdeling afd. E. Århus 

Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4111 

E-mail: codybung@rm.dk 

Klinisk Biokemisk afd., Århus Sygehus, 

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C 

Tlf.: 8949 3083 

Fax: 8949 3006 

E-mail: boesoere@rm.dk 

Klinisk Biokemisk afd., Århus Sygehus, 


Tlf.: 8949 3083 

Fax: 8949 3006 

E-mail: e.nexo@dadlnet.dk


27.3 Er venøse eller arterielle 

trombose et klinisk problem 

blandt blødere? 

Den hyppigste blødersygdom er von Willebrand 

sygdom, og det altoverskyggende problem for 

patienten er en øget blødningstendens. Hos nogle 

blødere har vi i Center for Hæmofili og Trombose 

dog set blodpropper. Dette er kun sporadisk 

beskrevet i litteraturen. Center for Hæmofili og 

Trombose er Vestdansk blødercenter og på 

baggrund af vores store patientmateriale vil vi 

gerne have afklaret: 

1) Vakur Bor, overlæge, 

PhD 

2) Lone H. Poulsen, 

overlæge 

Email:mustabor@rm.dk 

Tel: 89495190 

Center for Hæmofili og Trombose 

Klinisk Biokemisk afdeling 

Århus Universitetshospital, Skejby 

1) hvor hyppigt ses venøse eller arterielle 

tromboser hos patienter med von Willebrand 

sygdom, 

2) var der kendt udløsende årsag til trombosen, og 

i givet fald hvilken 

3) hvordan er patienterne blevet behandlet, 

4) hvordan var blødningstendensen hos patienter, 

der blev sat i blodfortyndende medicinsk 

behandling. 

Opgaven klinisk relevant og indeholder både 

litteraturgennemgang, journalgennemgang, 

opgørelse af data og diskussion af disse. 

28.1 Prævalensen af lungecancer hos 

patienter som henvises til 

udredning for lungecancer pga 

hæmoptyse, men som har CT af 

thorax og øvre abdomen uden 

tumores. 

Søren Bønløkke 

28. Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Sygehus 

Baggrund: I dag er det rutine at tilbyde 

bronchoskopi til alle patienter, som er blevet 

henvist til udredning for lungekræft pga episode 

med hæmoptyse – også selvom CT af thorax/øvre 

abd. er uden tumores. 

Problemstilling: Er der reelt indikation for at 

foretage bronchoskopi for muligheden af en 

ganske lille intraluminal, blødende lungetumor, når 

CT ikke har kunnet påvise tegn på en sådan? 

Metode: Gennemgå patienter fra Lungemedicinsk 

afd. ved Aarhus Universitetshospital registreret 

med lungecancer i Dansk LungeCancer Register 

(DLCR) sammenholdt med registrering af 

hæmoptyse som bidiagnose i hospitalets 

PatientAdministrative System (PAS), og for de, 

som er registreret med begge diagnoser, 

gennemgå journaler og CT-beskrivelser mhp 

Torben Riis Rasmussen 

Overlæge, ph.d. 

Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Sygehus, 


E-Mail: torras@rm.dk 

Tlf.: 78462114


forekomsten af lungecancer hos de patienter, som 

havde CT uden tumores eller indirekte tegn på 

sådanne. 

28.2 S-ACE's værdi i vurdering af 

sygdomsaktiviteten ved 

sarcoidose. Nyt normalområde 

ved genotypning 

28.3 

s-ace er rutinemæssigt anvendt ved diagnostik og 

behandling af sarcoidose. Normalværdien 

afhænger af personens genotype.. Der foreslås en 

litteraturgennemgang og oprettelse af dansk 

normal materiale 

Ole Hilberg, overlæge, 

dr. med. 

Hans Jürgen Hoffman, 

lektor, phd. 



Tlf: 2087 8694 

E-mail: olehilbe@rm.dk 

28.4 Non-farmakologisk behandling af 

hoste 

Hoste er en hyppig tilstand, hvor årsagen ikke altid 

identificeres. Hos patienter med idiopatisk hoste er 

farmakologisk behandling utaknemmelig. Der 

ønskes en litteratursøgning og gennemgang af 

non-farmakologisk behandling af hoste. 


dr. med. 

Elisabeth Bendstrup, 

overlæge, ph.d. 

28.5 Hoste og livskvalitet Hoste er svært generende og for nogle forbundet 

med nedsat livskvalitet. Ved hjælp af nyt udstyr til 

registrering af hoste ønskes sammenhængen 

mellem graden af hoste og livskvalitet belyst. Der 

ønskes primært en litteratursøgning og 

gennemgang af livskvalitetsscores for hoste og 

evt. også et pilotforsøg, hvor man undersøger 5 

raske, 5 patienter med svær KOL med kronisk 

bronkitis og 5 patienter med IPF mht. hostegrad og 

livskvalitet. 




dr. med. 

28.6 Hoste scores Der findes enkelte scores til registrering og 

udredning af hoste. Der ønskes en 

litteratursøgning og kritisk gennemgang af disse 

scores i en dansk kontekst 

28.7 Hvordan bruges Xolair i 

Lungemedicinsk Afdeling B? 

Indikation, effekt og mulige mål 

for effekt 

Anti-IgE antistoffet Xolair er det nyeste middel mod 

IgE-medieret allergi. Xolair bindes til FceRI-delen 

på IgE og hindrer dermed binding af allergenet. 

Xolair har hidtil været brugt hos 20 udvalgte 

patienter i allergiambulatoriet, hvoraf nogle har haft 

positiv effekt på andre symptomer, end de efter 


dr. med. 



Tina Skjold, overlæge, 

ph.d. 

Ronald Dahl, professor, 

dr.med. 

Lungemedicinsk Afdeling B 

Lungemedicinsk afd. B Århus Sygehus 

Nørrebrogade 44 8000 Århus C 

E-mail: karbends@rm.dk 

Tlf.: 89 49 22 08 

Fax: 89 49 20 21 





Tlf.: 89 49 22 08 

Fax: 89 49 20 21 





Tlf.: 89 49 22 08 

Fax: 89 49 20 21 



E-mail:tinskj@rm.dk


28.8 Opgørelse af BAT i 2008,m 

2009, 2010 sammenholdt med 

provokationer og specifikke IgE 

analyser 

28.9 Analyse af fuldblods BAT 

sammenlignet med analytisk BAT 

hos græsallergikere 

28.10 Aspergillus sensitisering i lungen: 

sygdom og behandling. 

28.11 T-spot. TB versus klinisk 

diagnose og behandling 

indikationen forventede. Der ønskes en 

systematisk gennemgang af behandlingseffekt hos 

de pågældende patienter mht. klinik og paraklinik. 

Basofil aktiveringstest (BAT) bruges til at påvise en 

allergisk respons ex vivo mod et formodet allergen. 

Testen har været i brug i Allergiambulatoriet ved 

lungemedicinsk Afdeling i flere år. Der ønskes en 

opgørelse af basofil aktiveringstesten 

sammenholdt med provokationsdata og 

bestemmelse af specifik IgE og histamin frigivelse i 

årene 2008, 2009 og 2010. Da datamængden er 

stor, kan opgaven deles mellem flere studerende. 

I tidligere forsøg har 18 patienter med græsudløst 

rhinitis været behandlet med specifik immunterapi. 

Patienterne er fulgt med basofil aktiveringstest 

(BAT) i to versioner under behandlingen. Den ene 

BAT variant er analyseret og viser 

overensstemmelse med behandlingseffekt. Den 

anden variant mangler at blive analyseret og 

sammenlignet med den første. Projektet kræver en 

del statistisk kunnen. 

Aspergillus infektion i lungerne er svær at 

diagnosticere på trods af at det fører til alvorlig 

sygdom. Der er ikke enighed om de diagnostiske 

kriterier og da behandlingen med antifungale 

midler er dyr, ønskes derfor en samling, 

sammenligning og forslag til systematisering af de 

diagnostiske kriterier. På sigt er det planen at 

indføre ELISPOT test mod aspergillus. Patienter 

med allerede påvist aspergillusinfektion ønskes 

grupperet og selekteret til enten ELISPOT eller 

flow cytometriske forsøg, hvor T-celle reaktivitet 

mod aspergillus antigener påvises og 

karakteriseres. 

Opgaven kan deles mellem 2 studerende. 

T-spot.TB test er en interferon gamma test til 

påvisning af latent eller aktiv tuberkulose. 

Lungemedicinsk Afdeling, AS, har tilbudt T-spot.TB 

som støtte i diagnose af tuberkulose ved 

hospitalisering patienter, og har lavet 900 tests i 

2010. Vi vil gerne have beskrevet de 


lektor, ph.d. 


dr. med. 

Johannes Schmidt, 

overlæge 

Johannes Schmidt, 

overlæge 


lektor, ph.d. 


dr. med. 


lektor, ph.d. 


dr. med. 




dr. med. 


lektor, ph.d. 



E-mail:hahoff@rm.dk 



E-mail:hahoff@rm.dk 





Tlf.: 89 49 22 08 

Fax: 89 49 20 21 



Tlf: 2087 8694 

E-mail: olehilbe@rm.dk


patientgrupper, der er blevet testet, og herved 

undersøge hvor sensitiv og specifik testen er ved 

en beskrivelse af testens præstation ved 

forskellige patientgrupper. 

28.14 KOL-rehabilitering Der ønskes en opgørelse af de patienter, som har 

gennemført KOL-rehabilitering i Århus indtil nu 

(ca.80 patienter) mht. gangdistance og 

selvudfyldte livskvalitets-scores før og op til 3 

måneder efter endt rehabilitering. 

Anders Løkke, 

Afdelingslæge 


dr. med. 




E-mail: andeotte@rm.dk 

Tlf.: 89 49 20 73 

Fax: 89 49 20 90 

29. Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus 

29.1 Jens Otto Lunde 

Jørgensen, overlæge, 

klinisk lektor, dr. med 



klinisk lektor, dr. med 



dr. Med. 

Medicinsk Afdeling M, 

Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 

8000 Århus C 

Tlf: 8949 2025 

E-mail: jolj@dadlnet.dk 



8000 Århus C 

Tlf: 8949 2025 

E-mail: jolj@dadlnet.dk 



8000 Århus C 

Tlf: 8949 2025 

E-mail: jolj@dadlnet.dk


31.1 Vævskvantitering af hjerne og 

nyrer v.h.a. lys- og 

elektronmikroskopi samt 

immunhistokemi. 

31. Elektronmikroskopisk Laboratorium, Århus Sygehus 

Projekterne vil give en introduktion til sampling, 

præparering, farvning (histokemi og 

immunhistokemi) og visualisering af væv v.h.a. 

lys- og elektronmikroskopi samt vævskvantitering. 

Jens Randel 

Nyengaard, Lektor, dr. 

med. 

32. Forskningslaboratoriet for Biokemisk Patologi, Århus Sygehus 

32.1 Betydningen af extra-cellular Diabetes patienter har en ændret 

matrix for funktionen 

(proliferation, migration, adhesion 

osv) af indlejrede glatte 

muskelceller. 

sammensætning af extra-cellular matrix (ECM) i 

karvæggen (media) i de store kar. Dette kan have 

betydning for udviklingen af diabetisk angiopati. 

Den glatte muskelcelle (gMC)spiller en betydelig 

rolle i denne proces. Ved litteratur gennemgang 

og nogle enkelte celle forsøg ønskes det vurderet 

hvordan ændringer i ECM kan ændre funktionen 

af de glatte muskelceller. 

Lise Wogensen, Lektor, 

dr.med. 

33. Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus 

33.1 Jens F. Dahlerup 

Lektor, overlæge, dr. 

med. 

EM-laboratoriet, bygn. 3A, 


8000 Århus C 

Tlf.: 8949 2141 

Fax: 8949 2150. 

E-mail: nyengaard@iekf.au.dk 

Forskningslaboratoriet for Biokemisk Patologi, 

Klinisk Institut, Århus Sygehus, 

Nørrebrogade 44 – 3b, 8000 Århus C. 

Tlf.: 8949 2167 

E-mail: lwb@ki.au.dk 

Medicinsk Afdeling V, 


8000 Århus C. 

Tlf.: 8949 3894 

Fax: 8949 2860 

E-mail: jensdahl@rm.dk 

34.1 Behandling af ikke-rumperede 

intrakranielle aneurysmer. 

Kliniske og etiske aspekter. 

Tobias Pilgaard Ottosen 

34. Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus 

Ikke-rumperede intrakranielle aneurysmer 

diagnosticeres med tiltagende hyppighed. De 

foreliggende behandlinger er behæftet med en 

betydelig morbiditet og mortalitet. Ruptur af 

aneurysmet indebærer ligeledes en stor risiko. På 

grundlag af litteraturstudier ønskes en vurdering 

af patientrådgivning og behandling. 

Tina Obbekjær 

Afdelingslæge 

Neurokirurgisk afd., NK, 


8000 Århus C 

Tlf.: 89499805 

E-mail: tinaobbe@rm.dk


34.2 Behandling af Parkinson´s DBS i STN er en ny behandling af Parkinson´s 

sygdom med DBS (deep brain sygdom. Der ønskes en vurdering af indikationer, 

stimulation) i STN (subthalamiske resultater og komplikationer til behandlingen. 

nukleus). 

(Mikkel Petersen) 

34.3 Stabiliserende rygkirurgi ved 

lumbosakral olistese. 

Nogle patienter med lænderygsmerter har en 

lumbosakral olistese. Der ønskes en vurdering af 

indikationer og resultater af stabiliserende kirurgi 

(lumbosakral dese) samt graden af evidens for 

behandlingen. 

Niels Sunde, 

Overlæge, dr.med. 

Michael Albeck, 

Overlæge, dr.med. 

35. Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus 

Neurokirurgisk afd., 


8000 Århus C 

Tlf.: 8949 3408 

Fax: 8949 3410 

E-mail: sunde@as.aaa.dk 

Neurokirurgisk afd., 


8000 Århus C 

Tlf.: 8949 3477 

Fax: 8949 3410 

E-mail: mialb@as.aaa.dk 

37. Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus 

37.1 Ivan Hvid, Professor, 

dr. med. 

37.2 Ivan Hvid, Professor, 

dr. med. 

40.1 Nye biologiske farmaka ved 

reumatoid artrit med fokus på 

effekt og bivirkninger af anti- 

TNF-alfa-behandling 

(Mia Gerdes) 

40. Reumatologi, Århus Sygehus 

Kritisk litteraturgennemgang af anti-TNF-alfabehandling 

ved reumatoid artrit. Der fokuseres på 

effekt og bivirkninger ved præparaterne 

Remicade® (kimært monoklonalt anti-TNF-alfa 

IgG), Humira® (humant monoklonalt TNF-alfa 

IgG) og Enbrel® (humant anti-TNF-receptor /IgGkompleks). 

Kristian Steengaard- 

Pedersen, Professor, 

dr.med., overlæge 

Ortopædkirurgisk afd. E, 

Århus Sygehus, Bygn. 21, 2, Nørrebrogade 44, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4112 

Fax: 8949 2810 

E-mail: ivanhvid@rm.dk 

Ortopædkirurgisk afd. E, 

Århus Sygehus, Bygn. 21, 2, Nørrebrogade 44, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4112 

Fax: 8949 2810 

E-mail: ivanhvid@rm.dk 

Reumatologisk afdeling U, 

Århus Sygehus, Bygn. 3, Nørrebrogade 44, 

8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4225 

Fax: 8949 4210 

E-mail: stengaard@rheum.dk

40.2 Nye biologiske farmaka ved 

reumatoid artrit med fokus på 

effekt og bivirkninger af B- 

lymfocyt modulering med anti- 

CD20 (rituximab) og T-celle 

modulering med CTL4 IgG 

(abatacept) 

40.3 

Kritisk litteraturgennemgang af biologisk Kristian Steengaardbehandling 

af reumatoid artrit via modulering af B- Pedersen, Professor, 

lymfocytternes antistofproduktion (anti-CD20 IgG) dr.med., overlæge 

eller ved modulering af T-lymfocyt-aktiveringen 

ved at blokere dele af den co-stimulatoriske 

pathway vha. CTL4 IgG fusionsprotein. 




8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4225 

Fax: 8949 4210 

E-mail: stengaard@rheum.dk 

40.4 

40.5 Indikationer for selektive COX-2 

inhibitorer versus konventionel 

NSAID ved reumatiske smerter. 

40.6 Effekten af intraartikulær 

hyaluronsyre ved 

knæledsosteoartrose. 

Rasmus Reinholdt Sørensen 

Kritisk vurdering af publikationer vedr. selektive Mogens Pfeiffer 

COX-2-inhibitorers indikationer, bivirkninger og Jensen, Overlæge, 

fordele / ulemper sammenlignet med konventionel klinisk lektor, ph.d. 

NSAID. Denne viden sammenholdes med det 

daglige forbrug af selektive COX-2 inhibitorer og 

NSAID i Danmark. De registertilgængelige data, 

evt. misforhold mellem evidensbaserede 

rekommandationer og det faktiske daglige forbrug 

af disse lægemidler diskuteres, herunder 

videnskabelige aspekter. 

Artrose er en udbredt og smertefuld sygdom. Der Mogens Pfeiffer 

er ingen kausal behandling. Intraartikulær injiceret Jensen, Overlæge, 

hyaluronsyre har været foreslået som såvel klinisk lektor, ph.d. 

kausal som symptomatisk behandling. Flere 

studier har belyst effekten af intraartikulær 

hyaluronsyre ved knæledsosteoartrose. Der 

ønskes en gennemgang og vurdering af denne 

litteratur med henblik på belysning af 

behandlingseffekten. 



8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4208 

Fax: 8949 4210 

E-mail: mogejens@rm.dk 



8000 Århus C 

Tlf.: 8949 4208 

Fax: 8949 4210 

E-mail: mogejens@rm.dk


46. Dansk Smerteforskningscenter 

46.1 Neuropatiske smerter i in-vivo 

model 

In vivo forskning i kroniske nervesmerter 

kompliceres af at der ikke findes en biologisk 

markør for smerte. Måling af hvor kraftige smerter 

dyr med eksperimentelle nerveskader har, er 

således mangelfulde. Dette projekt er en del af et 

større projekt med formål at forbedre eksisterende 

smertemålings metoder i en rotte model for 

traumatisk rygmarvsskade. Der skal under 

vejledning udføres adfærdsforsøg med levende 

rotter, og efterfølgende resultatbehandling. Mulige 

forsøg: A. Måling af den affektive komponent af 

smerte. B. Måling af spontane smerter og velfærd. 

C. Effekt af repetition af smerte- og angstmåling 

o.a. D. Effekt af forsøgspersoners tilstedeværelse 

på smertemålinger o.a. NB! Forsøget kan ikke 

gennemføres af personer med allergi for husdyr. 

Cathrine Baastrup, 

Cand.Pharm, PhD, 

Post.doc 

Og 

Nanna Finnerup, 

Dr.med., lektor 

Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus 

Sygehus NBG, Nørrebrogade 44, byg. 1A, 8000 

Aarhus C 

Tlf.: 78463287 

Fax: 78463269 

E-mail: cathrine.baastrup@ki.au.dk 

Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus 

Sygehus NBG, Nørrebrogade 44, byg. 1A, 8000 

Aarhus C 

Tlf.: 78463455 

Fax: 78463269 

E-mail: finnerup@ki.au.dk 

55. Anæstesi afdeling I, Skejby Universitetshospital 

55.1 Hanne Ravn, 

Forskningsoverlæge, 

dr.med. 

Anæstesi og Intensiv afd I 

Brendstrupgaardsvej 100, 8200 Århus N 

Tlf. 8949 8828 

Fax: 8949 8809 

hbr@ki.au.dk 

56.1 Prognose ved vandafgang før 

graviditetsuge 25 +0 . 

56. Gynækologisk obstetrisk afd. Y, Skejby Universitetshospital 

Der ønskes en vurdering af, hvad risikoen er for Niels Uldbjerg, 

ekstrem præterm fødsel, fosterskade og blivende Professor, overlæge, 

handicap er, hvis fostervandet går (PPROM) før dr. med. 

graviditetsuge 25 +0 . 

Først ønskes en litteratur gennemgang af 

problematikken. 

Dernæst ønskes en gennemgang af de tilfælde, vi 

har haft på Aarhus Universitetshospital, Skejby. 

Gynækologisk obstetrisk afd Y, Skejby 

Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej, 8200 

Århus N 

Tlf.: 8949 6315 

Fax: 8949 6364 

E-mail: uldbjerg@dadlnet.dk


Opgavebesvarelsen skal danne grundlag for den 

information, vi giver de gravide med PPROM. Det 

er specielt vigtigt for dem, der skal vælge mellem 

at fortsætte graviditeten og at afslutte den som 

abort. Personalets indtryk er, at den prognose, der 

fremgår af den eksisterende PPROM guideline er 

for pessimistisk. 

56.2 MMP-2, MMP-8, MMP-9 og 

TIMP-1 koncentrationerne i den 

cervikale slimprop i forhold til 

succes ved igangsætning af 

fødsel. 

56.3 Infektionsparametres ændring i 

relation til IVF behandling. 

Det skal oplyses, at prøverne fra gravide kvinder 

allerede er indsamlede og analyserede i 

forbindelse med Marie Holmgaards forskningsår, 

som ikke er forsvaret. Vejlederne var Carl 

Christian Danielsen, Naja Becher og Niels 

Uldbjerg. 

Der ønskes en opgørelse af resultaterne, en 

statistisk bearbejdning af disse, og diskussion af 

fundene. 

Ægudtagning i forbindelse med IVF behandling 

udgør et traume mod normalt væv, som kan 

udløse ændringer i infektionsparametre. Sådanne 

ændringer kan tolkes som tegn på infektion ved 

symptomer i form af smerter og ubehag efter 

ægudtagning. Det er imidlertid uklart, i hvilken 

grad ændringer i infektionsparametre forekommer 

i forbindelse med hormonstimulation og 

ukompliceret ægudtagning.Der ønskes (1) en 

litteraurgennemgang over hidtidige studier af 

ændringer i infektionsparametre i forbindelse med 

IVF behandling, (2) en egen undersøgelse af 

ændringer i CRP og leucocyttal hos 25 patienter i 

IVF behandling sat i relation til det kliniske forløb 

målt ved antal oocytter udtaget, varighed af 

ægudtagning, patientens egne symptomer 

(smerter, ubehag). 

Niels Uldbjerg, 

Professor, overlæge, 

dr. med. 

Hans Jakob Ingerslev, 

Lektor, overlæge, dr. 

med. 



Århus N 

Tlf.: 8949 6315 

Fax: 8949 6364 

E-mail: uldbjerg@dadlnet.dk 



Århus N 

Tlf.: 8949 6317 

Fax: 8949 6420 

E-mail: jakob.ingerslev@dadlnet.dk

56.4 HPV og cellemedieret immunitet 

Sonja I.R. Meyer 

Der ønskes en gennemgang af den nyeste 

litteratur vedr. cellemedieret immunitet ved HPV 

infektion og efter HPV vaccination. Er der en 

cellemedieret immunitet har vaccinen muligvis 

også en vis terapeutisk effekt. 

Et litteraturopgave/-studie. 

56.5 Tvillingegravide med diabetes. Der ønskes en opgørelse over udkommet af 

tvillingegraviditeter på Skejby Sygehus, hvor den 

gravide selv har haft sukkersyge. Graden og 

regulationen af sukkersygen, udtrykt ved glucoseog 

HbA1c-værdier, inddrages, og det vurderes, 

om der er sammenhæng med bl.a. 

fødselstidspunkt, fostervandsmængde, og 

fosterstørrelse. 

Jan Blaakær, 

Overlæge, dr. med. 

lektor 

Jens Fuglsang 

Afd.læge, Ph.D. 

57. Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Skejby Sygehus 

57.1 Graftpatency Ved perifere kredsløbslidelser (fortrinsvis William Paaske, 

atherosclerose) implanteres kunstige pulsårer. Der Professor, dr.med. 

ønskes en oversigt over hvorledes man kan 

opgøre, hvor mange der er åbne og 

velfungerende som en funktion af tiden efter 

implantationen, og hvis muligt hvilken graft, der 

bør foretrækkes ved behandling af occlusion af 

arteria femoralis supeficialis. 

57.2 Bent Skov Jensen, 

Ledende overlæge, 

klinisk lektor 

58. Kardiologisk afd. B, Skejby Sygehus 




Århus N 

Tlf.: 8949 6311 

E-mail: jab@dadlnet.dk 

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Y 

Aarhus Universitetshospital Skejby, Brendstrupgaardvej, 820 

Fuglsang@ki.au.dk 

Tlf.: 8646 6346 

Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Skejby 

Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N 

Tlf.: 8949 6985 

Fax: 8949 6979 

E-mail: william@paaske.org 

Hjerte-lunge-karkirurgisk afd. T, Skejby 

Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 

8200 Århus N, 

Tlf.: 8949 6980 

E-mail: skovjensen@dadlnet.dk 

59. Molekylær Medicinsk Afd. AUH 

59.1 Anvendelse af DNA microchips til Molekylær Diagnostisk laboratorium er 

ny klassifikation af 

beliggende på Klinisk Biokemisk Afdeling på 

kræftsygdomme. 

Skejby Sygehus og beskæftiger sig bl.a. med 

molekylære forhold ved kræftsygdomme. I denne 

opgave ønskes der en beskrivelse af DNA 

microchip teknologien, samt en gennemgang af 

hvorledes denne er blevet anvendt til at inddele 

Torben F. Ørntoft, 

Professor, 

Administrerende 

Overlæge. 

Molekylær Medicinsk Afd., Brendstrupgårdsvej, 

8200 Aarhus N 

Tlf.: 78455300 

E-mail: orntoft@ki.au.dk


kræftsygdomme i nye undergrupper med øget 

eller mindsket respons på behandling og dårlig 

eller god prognose. Afsluttende en begrundet 

vurdering af de fremtidige muligheder med denne 

teknologi. 

59.2 Claus Lindbjerg 

Andersen, 

Lektor, cand. scient., 

ph.d. 

Molekylær Medicinsk Afd., Brendstrupgårdsvej, 

8200 Aarhus N 

Tlf.: 78455319 

E-mail: cla@ki.au.dk 

63.1 Genotype-fænotype korrelation 

hos patienter med spastisk 

paraplegi? 

63. Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus 

Mindst tretten forskellige sygdomsgener kan være 

ansvarlige for spastisk paraplegi; en heterogen 

sygdomsgruppe som forårsager progressiv 

spasticitet og svaghed i de nedre ekstremiteter. 

Fire af disse sygdomsgener er indtil nu 

karakteriseret. De tilsvarende proteinprodukter er 

indvolveret i forskellige cellulære processer, 

blandt andet proteinkvalitetskontrol og den 

embryonale udvikling. Opgaven består i at 

opspore informationer fra litteraturen om 

fænotypen ved spastisk paraplegi. Symptomerne 

skal sammenlignes med det formål at undersøge 

om de forskellige gendefekter fører til de samme 

symptomer eller om de kan afgrænses. 

Peter Bross, Lektor, 

Ph. D. 

Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, 

Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 

8200 Århus N 

Tlf.: 8949 5147 

Fax: 8949 6018 

E-mail: peter.bross@mmf.au.dk


63.2 I Hvilke cellulære og 

sygdomsrelaterede processer ud 

over mitokondriel proteinfoldning 

er Hsp60 chaperonin og dets cochaperonin 

(Hsp10) involveret? 

63.3 Cellestress Specifikke opgaver 

kan aftales 

Hsp60 og Hsp10 er chaperoner, d.v.s. proteiner 

som hjælper andre proteiner med at folde til den 

native struktur. Denne funktion udøver 

Hsp60/Hsp10 i mitokondrier, og det er 

velundersøgt. Herudover har der været rapporter i 

litteraturen om at Hsp60 og Hsp10 også findes 

udenfor mitokondrier og at begge proteiner spiller 

en rolle i andre processer, såsom apoptose. Det 

er også blevet rapporteret, at Hsp60 kan være 

involveret i blandt andet rheumatoid artritis og 

autoimmun diabetes. Opgaven består i at 

indsamle litteratur om involvering af Hsp60 og 

Hsp10 i processer, som ikke er direkte relateret til 

deres chaperonfunktion i mitokondrier. De 

anvendte eksperimentelle metoder skal valideres, 

der skal gøres status over den forhåndenværende 

viden, og hypoteser om virkemekanismen skal 

opstilles. 

Peter Bross, 

Lektor, Ph. D. 

Cellestress kan udvikles som følge af ydre såvel Niels Gregersen, 

som af indre stressorer, og effekterne er afhængig Professor, Dr.med. 

af påvirkningen og celletypen. En fællesnævner 

synes at være forstyrrelser i mitokondriets struktur 

og funktion, som enten primært på grund af 

nedarvede defekter i mitokondrierelaterede 

mekanismer eller sekundært på grund af andre 

cellulære processers indvirkning på 

mitokondrierne, udløser en række 

cellebeskyttende eller celleødelæggende 

mekanismer. Disse stressresponser kan inkludere 

heat-shock response og antioxidant mekanismer, 

programmeret celledød (apoptose), induktion af 

autofagocytose, inflammatoriske mekanismer og 

induktion af somatiske mutationer i mitokondrie 

DNA. Opgaven består i at opspore den nyeste 

viden vedrørende et nærmere defineret område af 

emnet og diskutere implikationerne for sundhed 

og sygdom, samt at forslå et forskningsprojekt, 

f.eks. med relevans for en bestem 

sygdomsgruppe. 



8200 Århus N 

Tlf.: 8949 5147 

Fax: 8949 6018 

E-mail: peter.bross@mmf.au.dk 



8200 Århus N 

Tlf.: 8949 5140 

Fax: 8949 6018 

E-mail: nig@ki.au.dk


63.4 Genetiske variationer som 

prædispositionsfaktorer for 

folkesygdomme 

63.5 Molekylær patogenese hos 

patienter med neuro-muskulære 

lidelser og 

fedtsyreoxdationsdefekt 

Nedarvede mutationer er årsag til monogene Niels Gregersen, 

sygdomme og nedarvede polymorfier tænkes at Professor, Dr.med. 

være medvirkende årsag til mange hyppige 

sygdomme, så som diabetes, hjertekarsygdomme, 

psykiatriske lidelser, 

neurodegennerative alderdomssygdomme samt 

endog til den gennerelle ældning. Opgaven består 

i ved litteraturstudier at tilvejebringe den 

eksisterende viden om metoder til identifikation af 

sådanne polymorfier og at validere de anvendte 

strategier til at finde association mellem 

kromosomområder/kandidatgener og specifikke 

sygdomme. 

Patienter med den nedarvede 

fedtsyreoxidationsdefekt, SCAD mangel, har ofte 

neuromuskulære lidelser, så som 

udviklingshæmning og kronisk hypotoni og akutte 

krampe- og epilepsilignende anfald. Patienterne 

ophober smørsyre i deres celler på grund af 

enzymdefekten. Smørsyre er en 

histondeacetylasehæmmer og inducerer i 

cellekulturer cellecyklushæmning, differentiering 

og apoptose. Hypotesen er at der er en kausal 

relation imellem ophobningen af smørsyre og de 

neuromusklære symptomer. Opgaven er ved 

litteraturstudier at samle den eksisterende viden 

om smørsyrens indvirkning på udvikling af 

nervesystemet og at diskutere eksperimenter der 

kan belyse hypotesen. 

Niels Gregersen, 

Professor, Dr.med. 

65. Pædiatrisk afdeling, Skejby Sygehus 

65.1 Henrik Schrøder, 

Overlæge dr. med. 

Lektor 



8200 Århus N 

Tlf.: 8949 5140 

Fax: 8949 6018 

E-mail: nig@ki.au.dk 



8200 Århus N 

Tlf.: 8949 5140 

Fax: 8949 6018 

E-mail: nig@ki.au.dk 

Børneafdelingen, Skejby Sygehus, 

Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N 

Tlf.: 89496712 

E-mail: henrschr@rm.dk


65.2 Niels Clausen 

Overlæge, Lektor 

Børneafdelingen 

Skejby Hospital, Brendstrupgårdsvej 8200 

Århus N 

E-mail: niecla@rm.dk 

Tlf.: 8949 6858 

67. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Skejby Sygehus 

73.1 Angst- og / eller depression: 

årsager og / eller behandling. 

Individuel opgave: 

1. 

2. 

3. 

73.2 Opgaver indenfor emneområdet 

psykiatri 

1. 

2. 

3. 

73. Psykiatri: Århus Universitetshospital Risskov 

2. Sygdomsårsager, patogenese 

3. Behandling (psykofarmaka og psykoterapi) 

4. Sygdomsbegreb og sygdomsopfattelse 

1. Depression & angst 

2. Behandling, psykoterapeutisk og medicinsk 

3. Sygdomsårsager, patogenese, evt. 

anvendelse 

af PET – og MR-scanning i forbindelse med 

disse sygdomme. 

Raben Rosenberg, 


Poul Videbech, 

Professor, dr. med. 

Center for Psykiatrisk Forskning, Århus 

Universitetshospital Risskov, Skovagervej 2, 

8240 Risskov 

Tlf.: 7847 1110 

Fax: 7789 3549 

E-mail: raben@dadlnet.dk 

Center for Psykiatrisk Forskning, Århus 

Universitetshospital Risskov, Skovagervej 2, 

8240 Risskov 

Tlf.: 7847 1140 

Fax: 7789 2899 

E-mail: videbech@dadlnet.dk 

73.3 

73.4


73.5 

73.6 Opgaver inden for psykiske 

lidelsers genetik samt gen-miljø 

interaktion 

På Center for Psykiatrisk Forskning deltager vi i Ole Mors 

internationale samarbejder om at identificere Professor, ph.d. 

gener og ikke-genetiske risikofaktorer, som kan 

være sygdomsfremkaldende. Vi anvender klinisk 

psykiatriske, genetisk-epidemiologiske og 

molekylærbiologiske metoder. Vi har fokus på 

skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, depression 

og angst. 

Center for Psykiatrisk Forskning , Århus 

Universitetshospital, Risskov,Skovagervej 2, 

8240 Risskov 

Tlf 7847 1140; nielmors@rm.dk 

73.7 Opgaver vedr OCD, andre angst 

lidelser, tourettes syndrom, 

ADHD 

Kontakt vejleder for uddybende 

beskrivelse 

-epidemiologi -ætologiske overvejelser -symptom præsentation Judith Becker -behandling Nissen Afsnit -prædiktorer D, Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Afdelingslæge ph.d. Regionscenter Risskov 

klinisk lektor 

Harald Selmersvej 66 

8240 Risskov 

judiniss@rm.dk 

7847 3170 

73.8 Somatisering/funktionelle 

tilstande hos børn og unge 


beskrivelse 

1.Definition, klassifikation og diagnostiske 

kategorier 

2. Epidemiologi 

3. Patogenese og sygdomsmodeller 

4. Diagnostik og behandling 

Charlotte Ulrikka Rask 

klinisk lektor, PhD 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Aarhus Universitetsho 

8240 Risskov 

charrask@rm.dk 

7849 4527 

73.9 1. OCD og OCD-behandling 

2. Angstlidelser og 

angstbehandling 

3. Øget blødningstendens ved 

SSRI-behandling. 

4. QT-forlængelse ved SSRIbehandling. 

Beskrivelse: 


beskrivelse 

Ad 1 og 2 Alle områder indenfor OCD og angst er 

en mulighed. 

Ad 3: Øget blødningstendens er en kendt 

bivirkning ved SSRI-behandling. Der ønskes en 

gennemgang af litteraruren med henblik på 

vurdering af problemets omfang og relevante 

kliniske forholdsregler 

Ad 4: På grund af risiko for forlænget QT-interval 

er anbefalede maksimal doser for citalopram og 

Birgit Egedal Bennedsen Klinik for OCD 

overlæge, klinisk lektor, Ph.D. Aarhus Universitetshospital Risskov 

Tretommervej 1, 8240 Risskov 

birgbenn@rm.dk 

7847 2413


escitalopram halveret. Der ønskes en vurdering af 

evidensen for dette 

73.10 Sygefravær skyldes hyppigt 

smertetilstande og psykisk 

lidelse/stress. 

En lang række interventioner med formålet at 

fremme tilbagevenden til arbejde er foretaget. 

Resultaterne er meget varierende, men med 

nogen overvægt overfor kognitiv terapi og 

colloborative care. Er der forskelle i metode, 

intervention og målgruppe med hensyn til, hvilke 

studier, der viser effekt og hvilke, der ikke gør? 

Hans Jørgen Søgaard Center for psykiatrisk forskning 

Skovagervej 2 

8240, Risskov 

Email: HANS.JORGEN.SOGAARD@CPF.AU.DK 

Tlf.: 40313239 

73.11 Depression 1. Lungelidelser og depression 

2. Neurologiske lidelser og depression 

3. Endokrinologiske lidelser og depression 

4. Immunologiske faktorer og depression 

Erik Roj Larsen, 


Klinik for mani og depression 

Århus Universitetshospital i Risskov 

Skovagervej 2, 8240 Risskov 

Tlf. 7847 2311 

E-mail: eriklars@rm.dk 

73.12 Bipolar lidelse 

(maniodepressiv lidelse) 

1. Komorbiditet og behandling heraf 

2. Suicidium – beskyttende og forværrende 

faktorer 

Erik Roj Larsen, 



Århus Universitetshospital i Risskov 


Tlf. . 7847 2311 

E-mail: erlars@rm.dk 

73.13 Depression Forebyggelse. Primær, sekundær og tertiær. 

Masseintervention og højrisiko intervention 

Lisbeth Uhrskov 

Sørensen, 


lektor, Ph.D., MSc. 

(Econ) 

Gerontopsykiatrisk Afdeling 

Universitetshospital Risskov, 


Tlf.: 7847 6101 

E-mail: Lisbeth.uhrskov@ps.rm.dk 

73.14 Lisbeth Uhrskov 

Sørensen, 


lektor, Ph.D., MSc. 

(Econ) 

Gerontopsykiatrisk Afdeling 

Universitetshospital Risskov, 


Tlf.: 7847 6101 

E-mail: Lisbeth.uhrskov@ps.rm.dk

73.15 1. Fordele og ulemper ved anvendelse af 

antidepressiva i behandlingen af bipolar 

depression 

2. Anvendelse af antiepileptika i behandlingen af 

bipolar lidelse 

3. Fordele og ulemper ved anvendelsen af lithium 

i behandlingen af bipolar lidelse 

Rasmus Licht, 

Spec. ansvarlig, 


73.16 Personlighedsforstyrrelser og 

psykoanalytisk psykoterapi 

73.17 Voksenpsykiatri – affektive 

lidelser og psykoser 

1. Giv ved gennemgang af 4-5 sygehistorier en Kristian Valbak, 

belysning af svært selvskadende 

Overlæge, Ph.D 

patienternes behandlingsforløb, herunder 

kvantificering af indlæggelser (psykiatriske og 

somatiske), behandlingssamtaler, 

medicinering; og forsøg en kost-estimering. 

2. Litteraturgennemgang af forskningen 

vedrørende dagbehandlingsprogrammer til 

personlighedsforstyrrede. Beskriv mest 

anvendte metoder og hyppigste målgruppe. 

Forebyggelse af tilbagefald – psykoterapi, 

psykoedukation, medicin. 

Behandling – psykologisk og medicinsk og ECT. 

Sygdomsårsager – patogenese og risikofaktorer. 

Billeddannende teknikker. 

Elisabeth Shirin 

Tehrani 

Overlæge ph.D 

80. Medicinsk Gastroenterologisk afdeling, Aalborg sygehus 

81. Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aalborg sygehus 



Århus Universitetshospital Risskov, 


Tlf.: 7847 2372 

E-mail: rasmus.licht@ps.rm.dk 

Afdeling N 

Århus Universitetshospital Risskov, 


Tlf: 7847 2194 

E-mail: kristian.valbak@ki.au.dk 

Neuropsykiatrisk Klinik 

Psykiatrisk Hospital i Århus 

Distrikt Øst 

Psykiatrien i region Midtjylland 

Skovagervej 2 

8240 Risskov 

e-mail: elistehr@rm.dk 

TLF 7847 1201 

81.1 "De gamle i Grønland" Beskrivelse: Den Grønlandske befolkning har 

været karakteriseret ved mange unge og få 

gamle. Dette synes at ændre sig. Opgaven sigter 

mod at beskrive udviklingen i 

befolkningssammensætningen i Grønland med 

fokus på ældres antal, vilkår, funktions niveau, og 

sundhedstilstand. 

Stig Andersen 

Afd.læge, PhD 

Center for Grøndlandsforskning 

Aalborg Sygehus 

Århus Universitetshospital 

9000 Aalborg 

stiga@dadlnet.dk


82. Ortopædkirurgien, Ålborg Sygehus, Aalborg sygehus 

83. Anæstesiologisk afdeling, Aalborg Sygehus 

84. Anæstesiologisk afdeling, Aalborg Sygehus 

100. Aalborg Psykiatriske Sygehus 

100.2 Retspsykiatri Sammenhæng mellem vold og psykisk sygdom 

Psykisk syge kvinders kriminalitet 

Anvendelse af tvangsbehandling 

Brugen af tvangsfiksering i Danmark 

Jens Lund, Lektor, dr. 

med. 

Psykiatrien i Region Midtjylland 

Skovagervej 2 

8240, Risskov 

jens.lund@ps.rm.dk 

Tlf.: 77892955 

117.1 Genetiske faktorer og 

livsstilsmæssige forhold af 

betydning for udvikling af 

brystcancer 

Esben Sommer Nielsen 

117. Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Randers 

Ud fra en kritisk litteraturgennemgang ønskes der 

en kortlægning af genetiske konstellationer og 

individuelle risikofaktorer med særlig vægt på den 

enkelte persons valgmuligheder for at forebygge 

brystcancer. 

Thor Knudsen 

Overlæge, klinisk lektor 

Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, 

Heibergs Alle 6, 8800 Viborg 

E-mail: thor.knudsen@hotmail.com 

TLF:


128.1 Retrospektiv opgørelse af 

koloskopier gennem 3 år på 

centralsygehus. 

128. Kirurgisk Forskningsafsnit, Herning Centralsygehus 

Der ønskes 

Mogens Rørbæk 

1. udarbejdelse af protokol 

Madsen, 

2. indsamling af data 

overlæge, lektor, 

3. bearbejdning af data 

cand.med. 

4. konklusion af undersøgelsen i relation til 

foreliggende litteratur 

5. diskussion af undersøgelsesdesign - hvad 

kan en retrospektiv undersøgelse bruges til? 

fordele / ulemper. 

Opgaven er tænkt som introduktion til 

dataindsamling og datahåndtering med vægt på 

metodologiske aspekter. 

Kirurgisk Forskningsafsnit, Herning Sygehus / 

Institut for eksperimentel klinisk forskning, 

Herning Sygehus, Gl. Landevej 61, 

7400 Herning 

Tlf.: 9927 6371 

Fax: 9927 6376 

E-mail: hecmr@ringamt.dk 

167. Medicinsk Afdeling, Holstebro Centralsygehus

ForÃ¥r, 2002 - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?