FORORD - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

STATUS OG OVERORDNET MÅLSÆTNINGGrundlaget for Det SundhedsvidenskabeligeFakultet blev skabt i 1933, hvor den propædeutiskeundervisning af medicinske kandidateri Århus startede. I 1936 blev Det LægevidenskabeligeFakultet formelt etableret medde basale prækliniske fag, men det var først i1953, at en fuld lægeuddannelse kunne gennemføresi Århus. I mange år herefter var fakultetetmonofagligt og udbød kun lægeuddannelse.I 1992 blev fakultetet omdannet tilDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved inkorporeringaf Århus Tandlægehøjskole(grundlagt 1958) – og dermed af tandlægeuddannelsen– som en odontologisk sektor. Siden1996 er der ved fakultetet udviklet en rækkekortere uddannelser, nemlig Master of PublicHealth (MPH, 1996), Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse(cand.scient.san., 1997), Kandidatuddannelsei Biomedicinsk Teknik(cand.scient.med., 1998) samt Kandidatuddannelsei Sygepleje (cand.cur., 2001).Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet byggersom en del af Aarhus Universitet på deneuropæiske universitetstradition med densgrundlæggende idealer om forskningens frihedog den forskningsbaserede undervisning.Fakultetet lægger afgørende vægt på denneforankring i universitetshelheden, både afhensyn til de grundlæggende idealer og afhensyn til mulighederne for gensidig inspirationog befrugtende samspil for både studerendeog medarbejdere på tværs af faggrænser.Forskningen og uddannelserne ved fakultetetdrives og formidles hovedsageligt på etnaturvidenskabeligt grundlag, idet der dog indenfor visse områder også er stærke islæt afhumanistisk og samfundsvidenskabelig forskningstradition.Det er fakultetets holdning, atsåvel kvantitative som kvalitative forskningsmetoderer værdifulde og ligeværdige, når deudføres præcist og lege artis.Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetsoverordnede mission er at udføre og udviklesundhedsvidenskabelig forskning på det højesteinternationale niveau samt at give videregåendeuddannelse og forskeruddannelse indtildet højeste videnskabelige niveau inden fordisse områder. Fakultetet skal hermed skabeny viden og veluddannede kandidater, somkan være til gavn for mennesker og kan bidragepositivt til samfundsudviklingen.Den overordnede målsætning er, at fakultetetogså i fremtiden lever op til sin mission oger med til at udvikle og sætte dagsorden indenfor sundhedsvidenskabelig forskning oguddannelse. Det væsentligste virkemiddel er atstøtte og udvikle områder, hvor fakultetet erblandt de førende i international sammenhæng,samt ved en aktiv rekruttering at sørgefor etablering af nye områder, der er vigtigefor den samlede dynamik. Visionen er, at højeambitioner i forskning og uddannelse fortsatvil kunne tiltrække de bedste studerende ogmedarbejdere inden for de forskellige kategorieraf såvel videnskabeligt som teknisk-administrativtpersonale.Ved indgangen til universitetetsaula blev keramiker OlafStæhr-Nielsens relief, “VidenskabernesTræ”, ophængti 1949. Her hænger de enkeltefakulteters symboler mellemgrenene. Æskulapsstavener generelt lægekunstenssymbol, hvor æskulapsslangen– en giftløs slange afsnogefamilien – snor sig omen stav.3

ORGANISATIONPå Aarhus Universitet skelnerman mellem “våde” og“tørre” fag. De “våde” erdem, hvor man arbejder i laboratorier– hvor der bådeskal være vand og moderneudstyr.Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet beståraf en præklinisk, en klinisk og en odontologisksektor, som varetager forskning og undervisningved kandidatuddannelserne i medicin ogodontologi. Herudover udbyder fakultetet følgendeto-årige kandidatuddannelser: SundhedsfagligKandidatuddannelse, Kandidatuddannelsei Sygepleje samt Kandidatuddannelsei Biomedicinsk Teknik. Endelig findes vedfakultetet den to-årige Master of Public Health(MPH)-uddannelse, som udbydes under ÅbenUddannelse.DEN PRÆKLINISKE SEKTORDen prækliniske sektor består af en række biomedicinskeog samfundsmedicinske/folkesundhedsvidenskabeligeinstitutter.De biomedicinske institutter er:• Anatomisk Institut• Institut for Medicinsk Biokemi• Biofysisk Institut• Fysiologisk Institut• Institut for Human Genetik• Farmakologisk Institut• Institut for Medicinsk Mikrobiologi ogImmunologiMan kan på det biomedicinske område skelnemellem basalfag (anatomi, medicinsk biokemi,fysiologi og biofysik) og parakliniske fag (humangenetik, farmakologi samt medicinsk mikrobiologiog immunologi), som ligger tætterepå praktisk anvendelse i diagnostik og behandling.De syv institutter inden for det biomedicinskeområde fungerer som et hele iforskningsmæssig henseende, og der finder etproduktivt samarbejde sted mellem laboratorierpå forskellige institutter. Dette suppleresaf intensivt samarbejde på den ene side medkliniske afdelinger og på den anden side medlaboratorier ved Det Naturvidenskabelige Fakultet.De biomedicinske institutter varetager primærtpræklinisk undervisning for lægestuderendeog tandlægestuderende.4

I 1995 blev tre mindre institutter sammenlagttil Anatomisk Institut, hvilket har haft enpositiv virkning på instituttets forskning ogundervisning. Fakultetet vil derfor i de kommendeår overveje, om yderligere institutsammenlægningerbør finde sted af undervisningsmæssigeog/eller forskningsmæssigehensyn.Institut for EksperimentelKlinisk Forskning er placeretpå Århus Universitetshospital.Grisen er et yndet forskningsobjektpå grund af denslighed med mennesket.De samfundsmedicinske/folkesundhedsvidenskabeligeinstitutter er:• Institut for Epidemiologi og Socialmedicin• Institut for Miljø og Arbejdsmedicin• Institut for Biostatistik med Sektion forSundhedsinformatik• Institut for Almen Medicin• Retsmedicinsk InstitutInstitutterne har uddannelses- og undervisningsopgaverunder lægeuddannelsen samtved masteruddannelsen i folkesundhedsvidenskab,ligesom den sundhedsfaglige kandidatuddannelsegennemføres i tilknytning tildet folkesundhedsvidenskabelige miljø.DEN KLINISKE SEKTORDen kliniske sektor er lokaliseret ved ÅrhusUniversitetshospital og består af:• Institut for Eksperimentel KliniskForskning• Institut for Psykiatrisk GrundforskningInstitut for Eksperimentel Klinisk Forskning erdet koordinerende universitetsorgan for denkliniske forskning ved Århus Universitetshospital.Samtidig er instituttet det universitærereferencesystem, der forbinder universitetsansattei klinikken med fakultetet. Instituttet erDanmarks største sundhedsvidenskabelige institutog omfatter alle kliniske afdelinger vedÅrhus Universitetshospital. Det varetager hovedpartenaf den prægraduate kliniske undervisningved fakultetet.Institut for Psykiatrisk Grundforskning koordinererden basale psykiatriske forskningved fakultetet. Psykiatriens aktiviteter er placeretved Psykiatrisk Hospital i Århus medtætte relationer til Psykiatrien i NordjyllandsAmt. Afdelingerne er ansvarlige for undervisningog forskning i voksenpsykiatri samt deteoretiske områder biologisk psykiatri og psykiatriskdemografi. Børne- og Ungdomspsykiatriener undervisnings- og forskningsmæssigtplaceret i et selvstændigt hospital tæt ved PsykiatriskHospital.Alle professorer og lektorer, kliniske lektorer,kliniske assistenter og andre yngre videnskabeligemedarbejdere samt TAP-medarbejderei den kliniske sektor refererer til fakulteteti alle spørgsmål, der vedrører forskning ogundervisning. Da det er vigtigt for ledelsensrelationer til forskningsmiljøerne, at bestyrelsernefor Institut for Psykiatrisk Grundforskningog Institut for Eksperimentel KliniskForskning har repræsentanter fra alle de relevantedele af universitetshospitalet, har beggebestyrelser den maksimale størrelse i henholdtil universitetsloven, idet ordinære bestyrelsesmedlemmerog suppleanter arbejder på ligefod.Siden den kliniske sektor fik ansvaret foregen økonomi i 1988, har den i samarbejdemed Århus Amt og kraftigt hjulpet af fondsmidlerkunnet gennemføre en ekspansion,både hvad angår stillinger og især hvad angårforskningsfaciliteter.5

DEN ODONTOLOGISKE SEKTORDen tidligere selvstændige institution ÅrhusTandlægehøjskole blev i 1992 sammensluttetmed Det Lægevidenskabelige Fakultet som enodontologisk sektor i det nye SundhedsvidenskabeligeFakultet. Sektoren er samlet i ét institutmed en række fagspecifikke afdelinger.Instituttet driver forskning og undervisninginden for alle odontologiens discipliner, gennemførermasteruddannelser samt deltager ividereuddannelseskurser for tandlæger. Somled i den kliniske studenterundervisning ogden kliniske forskning behandles et stort antalpatienter ved Tandlægeskolens klinikker,hvor der findes i alt 215 behandlingsenheder.Associeret til fakultetet findes Skolen forKlinikassistenter, Tandplejere og KliniskeTandteknikere. Skolen uddanner tandplejereog kliniske tandteknikere med ret til selvstændigtvirke samt andet odontologisk hjælpepersonalepå højt fagligt niveau. Skolen haret mangeårigt tæt samarbejde med tandlægeuddannelsenpå undervisningsområdet.SYGEPLEJEUd over de tre ovennævnte sektorer findesInstitut for Sygeplejevidenskab, som blevoprettet ved fakultetet den 1. januar 2001. Hovedaktiviteternefor dette institut er prægraduatuddannelse i form af kandidatuddannelseni sygepleje samt forskning, der relaterersig til de studieområder, der indgår i uddannelsen.arbejdstager som led i arbejdet ved en institution.Ved opfindelse forstås i denne lov en opfindelseeller frembringelse, der vil kunne patenteresefter patentloven eller registreres sombrugsmodel efter brugsmodelloven.For at sikre forskernes mulighed for at fårådgivning er der ved Aarhus Universitet delsnedsat et patentudvalg, dels etableret et innovationsselskab,Østjysk Innovation, som kanbistå forskerne med oprettelse af virksomheder.Der er siden 1999 oprettet 16 nye virksomhederinden for bioteknologi og medikoteknologii Århus-regionen. Flere af disse erudsprunget af forskningsresultater opnået indenfor det sundhedsvidenskabelige område,og flere forskere fra fakultetet står i dag somindehavere af sådanne virksomheder. Opfindelserne,der medfører oprettelse af en virksomhed,er som regel gjort i universitetets laboratorier.For at lette opstarten har flere nystartedevirksomheder fået tilladelse til i enperiode at fortsætte forskningen i universitetetslaboratorier (kuvøseprojekter) mod afholdelseaf de dermed forbundne direkte og indirekteomkostninger. Der er endvidere sikretmulighed for leje af lokaler i Forskerpark Århus,hvor også Østjysk Innovation har tilhuse. Udviklingen forventes yderligere styrketmed oprettelse af en biomedicinsk forskerparki relation til Skejby Sygehus samtmed et forstærket samspil om innovation i detjysk-fynske område i forbindelse med denjysk-fynske erhvervsredegørelse fra 2000.FORSKNINGSBASEREDE VIRKSOMHEDERDer lægges vægt på, at forskerne sikrer, at resultaterfra den basale forskning udnyttes tilgavn for samfundet. Lov nr. 347 af 2. juni1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutionerhar til formål at sikre, atforskningsresultater frembragt ved hjælp afoffentlige midler nyttiggøres for det danskesamfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. Lovengælder for opfindelser, der er gjort af en6

CENTREVed Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet findes følgende centre:Centernavn Bevillingsgiver Basisbevilling/år Start – udløbCenter for Danmarks 2,2 mio. kr. 1994 – 2004Epidemiologisk GrundforskningsfondGrundforskningCenter for Klinisk SSVF/Amterne 2,0 mio. kr. 1996 –FarmakologiForskningsenheden for Fonden vedr. forskning 3,5 mio. kr. 1992 –Almen Medicin i Almen PraksisCenter for Arktisk Miljøstyrelsen/ 2,1 mio. kr. 2001 – 2004MiljømedicinGrønlands HjemmestyreCenter for Vækst SSVF 5,0 mio. kr. 1997 – 2002og RegenerationCenter for SSVF 2,0 mio. kr. 1998 – 2001Kollektinforskning 0,5 mio. kr. 2001 – 2004Vand og Salt Danmarks 6,5 mio. kr. 2001 – 2006CentretGrundforksningsfondCenter for Funktionelt Danmarks 6,7 mio. kr. 2001 – 2006IntegreretGrundforskningsfondNeurovidenskabNanoscience and Forskningsstyrelsen 5,9 mio. kr. 2002 – 2005Tissue Engineering (Større TværgåendeForskergrupper) 7

FYSISKE RAMMERI januar 2000 indviede fakultetet“Victor Albeck Bygningen”– der tidligere rummede“Fødselsanstalten i Jylland”.I dag er den smukke,renoverede bygning rammeom et hypermoderne sundhedsvidenskabeligtbibliotekog et lige så moderne undervisningscenter.Projektet erresultatet af et givtigt samarbejdeimellem Aarhus Universitetog Statsbiblioteket.Det store magnolietræ foranhovedindgangen fik lov atblive stående.De biomedicinske og samfundsmedicinske institutterer alle placeret tæt ved hinanden iUniversitetsparken. Fakultetet har gennemårene lagt vægt på at udvikle forsknings- ogundervisningsfaciliteterne og samtidig opretholdeden tætte fysiske kontakt mellem institutterne.Denne strategi er lykkedes, idet fakultetet ide seneste år har overtaget og fået indrettetbygningerne fra Fødselsanstalten i Jylland, derflyttede til Skejby Sygehus i 1996. Den oprindeligehovedbygning er blevet gennemgribenderestaureret og indrettet til sundhedsvidenskabeligtbibliotek i samarbejde med Statsbiblioteket.Der er desuden indrettet postgraduateundervisningsfaciliteter, IT-laboratoriersamt studierum for ph.d.- og kandidatstuderende.Fakultetets samfundsmedicinske/folkesundhedsvidenskabelige fag er desudenblevet samlet i den nyere del af bygningskomplekset.Efter denne rokade har fakultetet indrettetde ledigblevne lokaler hovedsageligt til undervisningslaboratorierog andre undervisningsfaciliteter,således at den store udvidelse afstudenteroptaget på lægestudiet og tandlægestudieter blevet tilgodeset. Undervisningslokalersom sådan er fælles for Aarhus Universitet,men for Det Sundhedsvidenskabelige Fakulteter mange speciallokaler nødvendige,herunder undervisningslaboratorier, klinikkerog andre øvelsesfaciliteter, som er specifikkefor læge- og tandlægeuddannelsen. Derfor erdet hovedsageligt den type lokaler, som er blevetindrettet i de senere år.Den kliniske sektors aktiviteter finder stedpå alle sygehuse/afdelinger i Århus Universitetshospital.Institut for Eksperimentel KliniskForskning råder over næsten 15.000 m 2 forskningslokaler,som stort set alle er placeret i detamtskommunale sygehusvæsen. Hertil kommerforsknings- og undervisningslokaler forpsykiatrien.Odontologisk Institut har til huse i den tidligereTandlægehøjskole i Vennelystparken iforlængelse af Universitetsparken. Som tidligerenævnt råder instituttet over et stort antalbehandlingsenheder til patientbehandling ogstudenterundervisning. Herudover findes studenterlaboratoriertil gennemførelse af prækliniskeøvelser og tandteknisk arbejde samt etIT-laboratorium til brug for de studerende.Endelig findes et antal veludstyrede forskningslaboratorier.Institut for Sygeplejevidenskab er ligeledesplaceret i Vennelystparken i Danmarks Sygeplejerskehøjskolesbygninger.Status er således, at Det SundhedsvidenskabeligeFakultet på mange områder har tilfredsstillendelokaleforhold både til undervisningog forskning, idet der dog er behov formodernisering og udbygning af undervisningsfaciliteternevisse steder på universitetshospitalet.Samfundsmedicin/folkesundhedsvidenskabhar også pladsproblemer, som fakultetethåber at kunne løse inden for de nærmesteår. Desuden er det en stor udfordring atskaffe faciliteter til en række forskningscentre,som ønskes tilknyttet fakultetet og universitetshospitalet.Fakultetet vil som hidtil tilstræbeen udvikling, der tilgodeser fremtidenskrav om fysiske rammer, bl.a. med henblik påoptimal udnyttelse af informationsteknologi,der i stigende grad bliver et centralt element iforskning og undervisning.10

FAKULTETET I TALSTUDERENDE 2001 * * Kandidatproduktionen baserersig på optagelsestal,som for medicinstudiet varca. 55% af optaget i 2001 ogfor tandlægestudiet ca. 75%.NØGLETAL 2001 * * Retsmedicinske undersøgelserfor Justitsministerietsamt drift af klinik på Tandlægeskolener ikke medregnet. FORSKERUDDANNELSEN I 2001AntalForskningsårsstuderende 39Ph.d.-studerende 254Tildelte ph.d.-grader 92Tildelte doktorgrader 11PUBLIKATIONERAntal artikler i internationale tidsskrifter:1998: 10141999: 10562000: 1063Opgørelsen er renset for dobbeltregistreringer,og bogkapitler, anmeldelser, læserbreve, kongresbidragm.v. er ikke medtaget.11

PERSONALEFakultetet havde i 2001 følgende personale: StipendiaterStipendiaterAdjunkter ordinær drift eksterne midlerCand.med. 39% 64% 40% Cand.odont. 17% 9% 0%Cand.scient. 44% 25% 60% Anden uddannelse 0% 2% 0%Undersøgelsesstue medrøntgenudstyr, der bruges tilgennemlysning ved ballonoperationer.Århus Universitetshospital,Skejby Sygehus.12

Aldersfordeling, videnskabelige medarbejdere.Antal Fakultetet er meget opmærksom på rekrutteringsproblemernevedrørende yngre læger tilde basale lægevidenskabelige institutter ogefterhånden også til forskerstillinger i den kliniskesektor samt tandlæger til OdontologiskInstitut.Det er fakultetets mål, at mindst 50% af devidenskabelige medarbejdere ved de prækliniskelægevidenskabelige institutter bør have lægevidenskabeligbaggrund, også efter det foreståendegenerationsskifte. Derfor må fakultetetsbestræbelser på at rekruttere unge læger tilph.d.-stipendier og adjunktstillinger yderligereintensiveres, og der bør lægges vægt på atetablere et større antal kombinationsstillingermellem basalfagene og klinikken.Den odontologiske sektor har endnu størrevanskeligheder hvad angår rekruttering aftandlæger til at overtage opgaverne efter demedarbejdere, som vil gå af på grund af alderinden for de næste 10 år.For alle sektorer er de væsentligste spørgsmålden lønmæssige konkurrence fra andreområder, de usikre karriereveje, mangel påslutstillinger og de dårlige økonomiske mulighederfor forskningen. Det er afgørende, at disseforhold forbedres, hvis universiteterne fortsatskal kunne konkurrere med hospitalerne,det liberale erhverv og industrien.For TAP-medarbejdere har arbejdsopgaverneændret sig væsentligt gennem de seneste åri retning af mere selvstændige arbejdsopgaverog mere ansvar, hvilket kræver, at både deselv og fakultetet er opmærksomme på, at deløbende får deres viden opdateret på kurserog ved egne studier. For såvel VIP- som forTAP-personalet er det fakultetets målsætning,at der skal eksistere attraktive arbejdsmiljøer,et højt kvalifikationsniveau og gode mulighederfor kompetenceudvikling, ligesom tryghedi ansættelsen fortsat prioriteres højt.13

KANDIDAT- OG MASTERUDDANNELSERDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet læggervægt på• at der gives forskningsbaseret undervisningpå alle niveauer af fakultetets længerevarendeuddannelser. Deltidslærereuden forskningsforpligtelse anvendesstort set kun ved specielle øvelseskurserog i visse dele af den kliniske praktik;• at de studerendes selvstændighed og videnskabelighedstyrkes gennem forskningsmetodologiskekurser og arbejdemed mindre, selvstændige opgaver;• at overgangen fra universitetsstudium tilarbejdsliv lettes, bl.a. gennem styrkelseaf den kliniske dimension af læge- ogtandlægeuddannelsen.Endvidere ligger den pædagogiske udviklingog opkvalificering hos lærerne fakultetet megetpå sinde. Der er således oprettet en Enhedfor Medicinsk Uddannelse, som skal tage initiativervedrørende nye undervisningsmetoder,nye undervisningselementer, evalueringersamt afholdelse af pædagogiske kurser og seminarerfor underviserne. Herudover skal enhedendrive selvstændig forskning samt holdesig ajour med nye internationale initiativer indenfor medicinsk uddannelse. Desuden vilfakultetet tilbyde udvalgte medarbejdere enmasteruddannelse i sundhedspædagogik. Tomedarbejdere er således allerede i gang meddette studium i udlandet.Endelig er anvendelsen af informations- ogkommunikationsteknologi (IKT) i undervisningenet vigtigt element i fakultetets visioner.Der er i 2000 oprettet en IT-driftsenhed, somskal sørge for tilgængelige og brugervenligeredskaber for forskningen, undervisningen ogfor de studerende. Alle studerende vil kunneoprette e-post-adresser og hjemmesider. Desudenanvendes IKT i stadigt større omfang ifagenes undervisning, således f.eks. i det færdighedslaboratoriumfor medicinstuderende,som blev taget i brug i 1999.Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet udbyder2 professionsrettede kandidatuddannelser,3 kandidatuddannelser som overbygningpå eksisterende mellemlange videregåendeuddannelser samt en masteruddannelse.LÆGEUDDANNELSENMålet for den lægevidenskabelige kandidatuddannelseer, at kandidaterne skal kunne bestrideunderordnede lægestillinger på tilfredsstillendemåde med hensyn til viden, færdighederog holdninger, samt at der skabesgrundlag for den fortsatte uddannelse efter afsluttetkandidateksamen.I de senere år har det lægevidenskabeligestudienævn arbejdet intenst på at implementereen ny studieordning for lægeuddannelsen.Uddannelsen efter ny studieordning, derstartede i februar 1998, er normeret til 6 åruden nogen skarp opdeling i en teoretisk 1.del og en klinisk 2. del., som det var tilfældetunder den studieordning, som er under udfasning.Der er dog stadigvæk en hovedvægtaf basale biomedicinske og samfundsmedicinskefag i første halvdel af studiet med englidende overgang over parakliniske fag tilteoretiske og praktiske aspekter af de kliniskefag i anden halvdel af studiet.Lægeuddannelsen er også i disse år underforandring ved de to andre sundhedsvidenskabeligefakulteter, og der udestår stadig etarbejde med at udfærdige en ny samlet bekendtgørelsefor uddannelsen. Det har vistsig, at alle tre fakulteter afprøver nye – og forskellige– veje i deres studieordninger, hvilketi sig selv kan være frugtbart. Det må dog konstateres,at dette ikke gør det lettere for studerende,som måtte ønske at skifte studiestedundervejs. Det er imidlertid fakultetets holdning,at man ved ønsker om meritoverførselvil vise maksimal fleksibilitet inden for grænserneaf faglig forsvarlighed. Dette gælderogså for internationalisering, hvor fakultetetprioriterer en øget udveksling af studerende14

Forelæsning formedicinstuderende.højt, både inden for eksisterende udvekslingsprogrammersom SOCRATES og NORDPLUSog ved individuelle initiativer.Overordnet lægges der i den nye studieordningfor lægeuddannelsen vægt på:Laboratorieøvelser imedicinsk mikrobiologi.Evnen til selvstændig læringI fremtiden bliver det tiltagende nødvendigt atstimulere til selvstændig læring for at forberedede studerende til den fortsatte medicinskeuddannelse (“continued medical education” –CME), der er behov for efter universitetstiden.Derfor er det skemalagte timetal generelt reduceret,således at der maksimalt stiles mod18 timer/uge, så der bliver øget tid til selvstændigfordybelse og læring. Samtidig indføresder i den nye studieordning kurser i litteratursøgningog informationsteknologi, somskal lette de studerendes muligheder for selvstændiginformationssøgning. Kurserne erplaceret i Victor Albeck Bygningen, som er optimaltudstyret med informationsteknologiskefaciliteter.Faglig integrationDer ønskes en øget integration mellem de enkeltenaturvidenskabelige basisfag som anatomi,fysiologi, biokemi, biofysik og genetik.Samtidig ønskes mere fokus på de kliniskeaspekter i undervisningen end tidligere, bl.a.ved at undervisningen tager udgangspunkt ikliniske “cases” og emner. En nyskabelse,som er blevet en stor faglig succes, er introduktionenaf tidlige kliniske ophold, hvor destuderende allerede i 3. semester, efter klinikforberedendekurser, er i alt 8 uger på medicinskeog kirurgiske afdelinger på centralsygehuse.Det er intentionen, at denne tidligekonfrontation med den kliniske virkelighedskal øge de studerendes motivation og deresevne til at forstå og integrere det prækliniskestof i en klinisk sammenhæng.FordybelseEt gennemgående træk ved den nye studieordninger en opbygning i fagblokke, hvor destuderende i en periode kan hellige sig et enkeltemne eller område med tentamen/eksamenumiddelbart efter afsluttet undervisning.Dette betyder, at de studerende både fysisk ogmentalt kan koncentrere sig om det givne område,således at man undgår tidligere studieordningersakilleshæl, nemlig at nogle fag ogderes nært forestående eksamen “stjal” opmærksomhedog tid fra andre fag. Det er håbet,at dette kan medføre et optimalt lærings-15

En tandlægestuderendekigger på røntgenbilleder.miljø, ligesom strukturen kan styrke arbejdetmed at definere uddannelsens kernefaglighed.De foreløbige erfaringer er positive, men deter endnu uvist, om blokkurserne på sigt vilmodarbejde intentionerne om øget integrationmellem de enkelte basisfag og mellem basisfagog kliniske fag. Fakultetet vil nøje følge udviklingenpå dette område.Et andet nyt element i studieordningen,som skal øge muligheden for faglig fordybelse,er introduktionen af et forskningsmetodologiskelement med en selvstændig opgave,hvor de studerende under vejledning skal arbejdekritisk med en forskningsmæssig problemstillingunder anvendelse af fagets videnskabeligemetoder. Fakultetets ambitioner gikoprindeligt på et speciale af et semesters varighed,men den samtidige afkortning af lægestudietmed 1 /2 år gjorde det kun muligt atskaffe plads til et mindre ambitiøst projekt afnogle ugers varighed. Det er imidlertid stadigfakultetets ønske, at der i lægestudiet skabesplads til et regulært speciale, som det ses vedde fleste andre højere uddannelser.FærdighedstræningDen nye studieordning vil lægge mere vægtpå dokumenteret færdighedstræning. Dettevil ske i fakultetets færdighedslaboratorium,hvor de studerende bliver oplært og trænet ibasale undersøgelsesteknikker og kliniskehåndgreb under kontrollerede og struktureredeforhold, som samtidig minimerer ulempernefor patienterne i oplæringssituationerne.Laboratoriet giver også mulighed for at udvikleog afprøve nye pædagogiske metoder ogteknikker til træning og evaluering af kliniskefærdigheder. Samtidig vil der blive indførtensartede logbøger på alle kliniske afdelinger,således at de studerendes oplæring ibasale færdigheder kan dokumenteres.Udvikling af personlige kvalifikationerDer er i disse år øget fokus på de holdningsmæssigeog menneskelige sider af lægegerningen.For at ruste de studerende til disse forventningerbliver der i den nye studieordningogså fokuseret på de studerendes personligekvalifikationer. Dette vil først og fremmest skesom en integreret del af den daglige undervisningi alle faser af studiet, men også ved specifikkelektioner, bl.a. i kommunikation medpatienter og pårørende.TANDLÆGEUDDANNELSENTandlægeuddannelsen blev evalueret i 1997.Uddannelsen blev langt overvejende positivtbedømt, men enkelte kritiske forhold blev dogomtalt. For at tage højde for kritikpunkterneog opfylde kravet om indførelse af en bachelorgrader undervisningen siden blevet omlagt.Eksempelvis er antallet af forelæsningerblevet reduceret for at skaffe plads til fordybelsefor de studerende. Odontologisk studienævnhar fremsendt forslag til ny studieordningtil ministeriet, men denne er dog endnuikke blevet godkendt.Tandlægeuddannelsen i Århus har gennemmange år satset på at styrke interaktiv informationsteknologii undervisningen, specieltpå de teoretiske fag, samtidig med at man harudbygget det audiovisuelle udstyr, bl.a. medhenblik på transmission af videooptagelser afoperative indgreb og behandlingssituationertil grupperum og auditorier. De studerendetrænes desuden i at samarbejde i gruppermed studerende fra andre årgange og meddet odontologiske hjælpepersonale, tandplejereog klinikassistenter.Som et led i den kliniske studenterundervisningbehandles odontologiske patienter påinstituttets klinikker. Instituttet modtagermange henvisninger for udredning, behandlingsplanlægningog behandling. Desudenbliver der behandlet patienter som led i kliniskforskning og udvikling. Afdeling for ortodontier hjemsted for Kranio-Facial Anomali-klinikken,som koordinerer behandlingenaf patienter, der lider af medfødte anomalierog juvenil arthritis. Disse behandlinger udfø-16

es i samarbejde med specialister fra ÅrhusUniversitetshospital.afdelinger. Den afsluttes med en specialeopgaveaf 1 semesters varighed.DEN SUNDHEDSFAGLIGEKANDIDATUDDANNELSEKandidatuddannelsen bygger på forskelligemellemlange sundhedsfaglige grunduddannelser.Uddannelsen er 2-årig, men indledesdog for de fleste studerendes vedkommendeaf en 1-årig suppleringsuddannelse, som giverde studerende den nødvendige indføring istudieteknik, forskningsmetodologi, biostatistikm.v. Kandidatuddannelsen har som formålat styrke den evidensbaserede tankegangblandt sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter,bioanalytikere m.fl. og dermed opbyggemetodemæssige forudsætninger for de studerende,så de på et videnskabeligt grundlagkan videreudvikle den faglige aktivitet indenfor deres område og indgå i et forskningssamarbejdemed andre faggrupper. Undervisningsformenpå kandidatuddannelsen er integreretundervisning, baseret på princippernefor medicinsk teknologivurdering samt enafsluttende projektopgave af 1 /2 semesters varighed.En del af undervisningen foregår vedfakultetets institutter og kliniske afdelinger.Et af uddannelsens mål er, at 10% af de færdigekandidater går videre til et ph.d.-studium.Det første hold kandidater fra Den SundhedsfagligeKandidatuddannelse udgik fra fakulteteti sommeren 2000.KANDIDATUDDANNELSENI BIOMEDICINSK TEKNIKDen 2-årige kandidatuddannelse i biomedicinskteknik, som i første omgang har væretrettet imod ingeniørbachelorer med medikotekniksom speciale, færdiggjorde det førstehold kandidater i sommeren 2000. Undervisningenforegår som et samarbejde mellem forskelligeinteressenter, først og fremmest AarhusUniversitet og Ingeniørhøjskolen i Århus.De studerende undervises sammen med lægestuderendei flere fag, bl.a. i fysiologi og anatomi.I 2000 oprettede uddannelsen en linjefor medicinske bachelorer, og i 2001 blev deroprettet en linje med speciale i magnetisk resonans(MR). Der stiles mod optagelse af 8 –12 studerende på hver linje. Uddannelsen ersammensat af ingeniørfag, biomedicinske fagog praktikophold på apparaturtunge kliniskeKANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJEKandidatuddannelsen i Sygepleje overgik pr.1. januar 2001 fra Danmarks Sygeplejerskehøjskoletil Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetved Aarhus Universitet. Uddannelsen optogsit første hold studerende i 1991. Uddannelsenhar været baseret på et optag på 20 studerendepr. år, siden 1999 dog 40 studerende. Fra 2001er optaget øget til 50 studerende pr. år, hvilketefter fakultetets opfattelse vil dække behovetfor kandidater i hospitals- og undervisningssektoren.Fra september 2000 blev uddannelsenafkortet fra 2 1 /2 år til 2 år, samtidig med atder indførtes en 1-årig suppleringsuddannelse,som blev gjort til forudsætning for optagelsepå kandidatuddannelsen. Suppleringsuddannelsener placeret i Danmarks Sygeplejerskehøjskolesregi. Institut for Sygeplejevidenskabved Aarhus Universitet er for øjeblikket deteneste sted i Danmark, hvor den sygeplejefagligekandidatuddannelse udbydes.MASTER OF PUBLIC HEALTH-UDDANNELSENDenne Master-uddannelse blev etableret iDanmark i 1996 som en forsøgsuddannelseover 4 år. I 1998 blev der gennemført en midtvejsevalueringved et internationalt panel nedsataf ASPHER (Association of Schools of PublicHealth in the European Region). Paneletsrapport udkom i 1999 og må betragtes somMaster of Public Health(MPH) er en postgraduattværfaglig uddannelse i folkesundhedsvidenskab,dvs.sundhedsfremme og forebyggelse.Uddannelsen er normerettil 1 årsværk, fordeltpå to studieår.Den sundhedsfaglige kandidatuddannelseer en overbygningsuddannelsefor sygeplejersker,fysio- og ergoterapeuter,bioanalytikere m.fl.Uddannelsen varer 2 år påfuld tid.17

særdeles positiv. Fakulteterne i København ogÅrhus forhandler for øjeblikket med ministerietom permanentgørelse af uddannelsen.Formålet med uddannelsen er at uddanne destuderende til at kunne igangsætte, deltage iog evaluere forebyggende og sundhedsfremmendeprogrammer samt at deltage i planlægningog ledelse af sundheds- og socialvæsnet.En undersøgelse af kandidaternes erhvervsforløb,gennemført i 2001, har vist karriereløfthos langt de fleste.VIDERE- OG EFTERUDDANNELSEFakultetet har igennem mange år drevet enomfattende postgraduat kursusvirksomhed.Kurserne annonceres semestervis i fagtidsskrifter.Enkelte kurser optages fortrinsvis afph.d.-studerende, men i de fleste tilfælde haralle interesserede mulighed for at deltage modbetaling. Herudover samarbejder fakultetet i etvist omfang med amterne i det midt- og nordjyskeområde om planlægningen af videreuddannelsenog specialistuddannelsen for læger.Efter at ansvaret for videreuddannelsen er lagtud til 3 regionale enheder, forventer fakultetetat blive mere involveret i uddannelsen. Bl.a.har fakultetet i samarbejde med Region Nordansat postgraduate kliniske lektorer, som skalmedvirke ved udvikling og formidling af nyepædagogiske undervisnings- og læringsmetoder,bistå i forbindelse med gennemførelse afregionale kurser samt rådgive og vejlede DetRegionale Videreuddannelsesråd i uddannelsesspørgsmål.På sigt er det målet, at der ogsåskal etableres et postgraduat klinisk professorat.Der stræbes mod et tæt og forpligtendesamarbejde mellem fakultetets Enhed for MedicinskUddannelse og regionens planlagteEnhed for Lægelig Videreuddannelse.Odontologisk Institut varetager undervisningeni forbindelse med uddannelsen af specialtandlægeri ortodonti og i et vist omfang ihospitalsodontologisk kirurgi. Desuden harinstituttet indgået en aftale med TandlægernesNye Landsforening og Dansk Tandlægeforeningom efteruddannelse af tandlæger. Instituttetsmedarbejdere er aktive kursusgiverefor danske og udenlandske tandlæger.Fakultetet overvejer i øjeblikket, om derkan etableres en masteruddannelse for fysioterapeuter,hovedsageligt med henblik på opgraderingaf underviserne ved de danske fysioterapeutskoler.Desuden har man sammenmed Danmarks Sygeplejerskehøjskole indsendtansøgning om oprettelse af en masteruddannelsei sundhedspleje.Master of Public Health-uddannelserne iÅrhus og København forhandler om at varetagedele af speciallægeuddannelsen i samfundsmedicinog arbejdsmedicin. Desuden ønskerCenter for Arktisk Miljøforskning at stimuleretilgangen af grønlandske studerendetil MPH-uddannelsen med henblik på at styrkede menneskelige ressourcer hvad angår dokumentationi det grønlandske sundhedsvæsenog i den arktiske miljøforskning.SAMARBEJDE MED CENTRE FORVIDEREGÅENDE UDDANNELSE (CVU)I forbindelse med uddannelsesreformen for demellemlange videregående uddannelser, somtrådte i kraft i 2001, skal der etableres samarbejdemellem de nye Centre for VideregåendeUddannelse (CVU) og universiteterne medhenblik på forskningstilknytning af centrenesuddannelse af professionsbachelorer. Da disseuddannelser udgør “fødelinjen” til fakultetets2-årige kandidat- og masteruddannelser, harfakultetet nedsat et udvalg bestående af studie-og uddannelseslederne, som i samarbejdemed Enheden for Medicinsk Uddannelse skalvaretage kontakten til CVU’erne med henblikpå etablering af samarbejdet.18

Forskning i det biomedicinskeområde anvender avanceredemolekylærbiologiske teknikker.er nødvendigt for at skabe nye forskningsresultater.Der sker i disse år en omfattende kvalitetsudviklingaf den biomedicinske forskning. Deter således lykkedes både at forklare årsager tilmonogene sygdomme (fejl i kun ét gen og detheraf kodede protein) og at belyse sygdomsfremkaldendemekanismer (patogenese) vedhyppigt forekommende komplekse sygdomme.Adskillige nybrud vedrørende vigtige molekylæremekanismer og sygdomsfremkaldendemolekylære defekter er publiceret i de bedsteinternationale tidsskrifter. Nye forskningsresultaterhar medført intensivering af samarbejdemed private virksomheder og har ført tiloprettelse af flere nye bioteknologiske virksomhederpå basis af patentbeskyttede resultaterog teknisk ekspertise.salte samt forskellige proteiner og vitaminer.Undersøgelserne omfatter struktur, funktionog regulering af Na,K-ATPasen (natriumpumpen,Skous enzym), og af kanalproteinerfor transport af vand og salte. På organniveausatses specielt på forståelse af nyrernes funktion.Ændringer af transporten i forskellige segmenteraf nyrernes rørsystem undersøges idyreeksperimentelle modeller ved hjælp af ultrastrukturelle,immunkemiske og molekylærbiologiskemetoder. Hertil kommer undersøgelseraf nyrernes karnøgler som basis for atforstå udvikling af kroniske nyresygdomme.Det er lykkedes at forklare patofysiologiskemekanismer både ved nyrelidelser og andresygdomme med forstyrrelser i vand- og saltomsætningsom leversygdomme, hjertesygdommeog hypertension.– Bindevævsbiologisk Afdelings forskning omfatterbelysning af effekten af væksthormon,genmanipulation, aldring, farmaka m.m. på enrække væv og organer såsom knogle, hjerte,kar, øje, forsterhinder/fødselsveje og tumorer.Man har påvist, at behandling af dyr medvæksthormon, PTH eller statin stimulerer nydannelseaf knoglevæv og modvirker osteopeni.Det er afdelingens ambition at forstå mekanismenved knoglevævets metabolisme ogmedvirke til udvikling af et behandlingsprogramfor patienter med osteoporose.– Neurobiologisk Afdeling har som overordnetmål at undersøge årsager til skader i centralnervesystemet.Afdelingen har beskreveten særlig klasse af zinkberigede nerveceller ogundersøgt deres funktion samt udviklet metodertil vurdering af neurondød. Desuden harman gennemført undersøgelser, der belyserhjernens plasticitet. Der satses specielt på atundersøge zinkberigede nervecellers betydningfor hjernens normale funktion og i forbindelsemed neurondød som følge af iltmangeli hjernen og ved demenstilstande.FORSKNINGSPROFILEROG FORSKNINGSMÅLAnatomisk InstitutAnatomisk Institut er organiseret i 3 afdelinger,der alle arbejder på det molekylær- og cellebiologiskeplan og på organniveau.– Cellebiologisk Afdeling prioriterer især udforskningenaf proteiner og receptorer, der styrerog varetager cellers optagelse af vand ogInstitut for Medicinsk BiokemiDet overordnede mål er at forklare funktionenaf proteiner kodet af det humane genom. Detteindebærer undersøgelse af, hvordan forskelligeproteiner spiller sammen i funktionelleenheder, og hvordan fejlfunktioner kan medføresygdom. Endelig søges forskningsresultateranvendt som basis for bioteknologiske produkteri diagnose og behandling, bl.a. via pa-22

tentering og oprettelse af nye virksomheder.Der satses specielt på:– Receptorproteiner, der sørger for transportog sortering af forskellige molekyler i celler.Adskillige nye receptorer er opdaget på instituttet,og funktionelle undersøgelser harført til opklaring af sygdomsmekanismer, bl.a.inden for vitaminområdet. Desuden undersøges,hvilken rolle en række nyopdagede receptorerspiller for hjernens funktion.– Proteiner, der er associeret til udvikling afcancer. Forskningen har ført til opdagelse af enrække proteiner, der synes at medvirke til styringaf cellers evne til at dele sig. Aktuelt undersøgesbetydningen af nye proteiner for udviklingaf kræft, eksempelvis i bugspytkirtlen.– Molekylære mekanismer ved neurodegenerativesygdomme. Instituttet har udviklet enrække neurobiokemiske metoder og arbejderpå at forklare, hvordan sammenklumpning afproteiner i hjernen kan medføre degenerativesygdomme, f.eks. Parkinsons sygdom.Instituttet arbejder med molekylær- og cellebiologiskemetoder og har udviklet fleregenmodificerede dyremodeller.Biofysisk InstitutInstituttet koncentrerer sig om forskning i denfamilie af pumpeproteiner, der kaldes P-typeATPaser. Na,K-ATPasen er et fremtrædendemedlem af familien, og selvom J.C. Skou opdagededenne pumpe for mere end 40 år siden– og fik Nobelprisen herfor i 1997 – så kanman stadig ikke give en endegyldig molekylærforklaring på, hvordan natrium- og kaliumionerunder energiforbrug (spaltning afATP) transporteres igennem cellemembranenmod deres koncentrationsgradienter. Det sammegælder for andre P-ATPaser, som instituttetogså arbejder med.Det er lykkedes at opstille en model for,hvordan P-ATPaser er lejret i membraner, hvilkedomæner i pumpeproteiner der binder ATPog ioner, og der er opnået indsigt i, hvordanpumpen reguleres, bl.a. via nyopdagede cellulæreproteiner. Det er instituttets ambition atforklare, hvordan P-ATPaser fungerer på molekylærtog cellulært niveau. Man vil søge atopnå detaljerede molekylære strukturer af AT-Paser “fanget” forskellige steder i pumpecyklus.Vedrørende det cellulære niveau vil manProfessor Jens Chr. Skoumodtog Nobelprisen i kemii 1997. Her forklarer hannatrium-kalium-pumpensindretning.23

søge at opklare den kaskade af signaler, der erårsag til hormon-induceret akut regulering afpumpeaktivitet.Fysiologisk InstitutMålet er at opklare det molekylære og cellulæregrundlag for funktion af organer og den intakteorganisme, herunder at videreudviklemetoder til brug i diagnostik, forebyggelse ogbehandling. Instituttet satser specielt på at belyse:– Ionpumpers molekylære fysiologi og betydningfor organfunktioner. Der er udvikletgenteknologiske metoder, som har identificeretaminosyrer af essentiel betydning for funktionenaf bl.a. Ca-ATPasen, samt udpeget områderi molekylerne, der formidler interaktionmellem ioner og ATP. Dette kan bl.a. belyseforskellige pumpers ionselektivitet. På organniveauer udviklet metoder til måling af Na,K-ATPase hos mennesker. Endvidere er det vist,hvordan Na,K-pumpen i skeletmuskler opreguleresved træning, og at den – i samspil medionkanaler – er afgørende for musklers præstationsevne.Forskningen skal forklare sygdommeforårsaget af mutationer i ionpumpersamt identificere forstyrrelser i iontransportsom grundlag for svigtende muskelfunktion.– Kredsløbets cellefysiologi. Koncentrationenaf calciumioner i blodkarrenes glatte muskelcellerer afgørende for blodtryk samt blodgennemstrømning.Forskningen har vist, hvordankoncentrationen af calciumioner reguleres,og hvordan aktiviteten i karvæggens cellersynkroniseres. Det er desuden belyst, hvordancellerne vedligeholder deres surhedsgrad, oget af de regulerende proteiner er blevet identificeret.Forskningen skal opklare, hvordan ionpumperog -kanaler regulerer det indre miljø ibl.a. glatte muskelceller, og hvordan cellerne ikarvæggen spiller sammen under normale ogpatologiske forhold.– Nervecellefunktion og signaloverførsel.Regulering af proteiner for iontransport er basisfor funktion af nerveceller. Forskningen harbidraget væsentligt til forståelsen af, hvordansignaler integreres i nerveceller. Elektrofysiologiske,molekylærbiologiske og cellebiologiskeundersøgelser har endvidere belyst opbygningog funktion af receptor- og transportproteiner,der henholdsvis øger og dæmper overførsel afsignaler. Forskningen skal skabe grundlag forrationel behandling af en række neurodegenerativesygdomme, herunder epilepsi.Institut for Human GenetikInstituttet deltog aktivt i kortlægningen af dethumane genom og er i disse år stærkt involvereti opfølgningen på genomprojektet. Instituttethar desuden taget initiativ til et stortdansk-kinesisk samarbejde om grisens genomog udvikling af grisemodeller, bl.a. for neurodegenerativesygdomme. Følgende er væsentligeindsatsområder:– De ”store sygdommes” genetik. Det drejersig om psykiatriske sygdomme, neurodegenerativesygdomme, allergi, hjerte-karsygdommeog cancer. Genomprojektet har revolutioneretmulighederne for at identificere nyesygdomsgener og undersøge det kompleksesamspil og udtryk af generne. Der satses bl.a.på udvikling af metoder til genotypning med”DNA-chips”.– Stamcellebiologi, differentieringskontrolog molekylær cellepatologi. Her studeres reguleringaf cellespecifikke transkriptionsfaktorersamt deres målgener i normale og maligne cellermed henblik på at afdække kontrolmekanismer,der kan udnyttes i diagnostik og terapi.Den genetiske variation i cellulære chaperonerundersøges for at studere ældningsprocesserog individuel følsomhed for problemermed svigtende proteinkvalitet. Somatiske stamcellerstuderes fra epidermis og fra knoglemarv.– Celle- og genterapi. Eksperimentel genterapiudføres med det mål at korrigere stofskifteforstyrrelserog behandle hudsygdomme.Modulering af immunsystemet undersøgesmed henblik på behandling af autoimmunesygdomme og cancer. Instituttet er med til atudarbejde de første kliniske protokoller indenfor området. Klinisk Genetisk Afdeling vedÅrhus Universitetshospital er udsprunget afinstituttet. Der er et intenst samarbejde medafdelingen, som af faglige grunde fortsat er lokaliseretved instituttet.Institut for Medicinsk Mikrobiologi og ImmunologiForskningen er især fokuseret på mikrobielpatogenese, molekylær mikrobiologi og molekylæreprocesser i organismens immunforsvar.Den omfatter samspillet mellem menneske ogmikroorganismer, herunder immunsystemetsrolle i udvikling og bekæmpelse af sygdom.Forskningen skaber således forudsætninger24

for udvikling af diagnostiske metoder, forebyggelseog behandling.– Bakteriologi. Der arbejdes på at identificeresygdomsfremkaldende bakterier samt belysederes virulensegenskaber og disses betydningved invasive infektioner. Den bakteriellenormalflora undersøges som mulig årsag tiludvikling af allergi. Endvidere udføres molekylærbiologiskeundersøgelser af mikroorganismerneMycoplasma og Chlamydia, bl.a.omfattende proteom analyser, for at bidrage tilforståelsen af patogenetiske mekanismer.– Virologi. Målet er at opnå forståelse afsamspillet mellem virus og vært med henblikpå at kunne forhindre eller modulere forløbetaf virusinfektioner, herunder udforskning afpotentielle sammenhænge mellem forekomstaf virus og udvikling af kroniske sygdommesom multipel sklerose. Specifikt arbejdes medmolekylærbiologiske undersøgelser af reguleringaf cytokinproduktion samt udtryk af virusproteiner.– Immunologi. Der forskes i den biologiskerolle af mannanbindende lektin og dets associeredeproteaser, bl.a. med henblik på at undersøgemulighederne for infektionsprofylakseog terapi af visse cancerformer. Endvidereundersøges andre aspekter af immunsystemetsrolle i udvikling, forebyggelse og behandlingaf cancer, herunder immunterapi oggenterapi.Farmakologisk InstitutForskningen foregår som et integreret samarbejdemellem instituttets basale og kliniskemedarbejdere ved Klinisk Farmakologisk Centerved Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital.Det overordnede mål er at forståsygdomspatogenese, udforske nye farmakasbiologiske virkninger og sikre optimal patientbehandling.– Kardiovaskulær farmakologi. Instituttethar i en årrække undersøgt den perifere vaskulaturog har udviklet nye metoder til undersøgelseaf de perifere modstandskars egenskaber.Denne forskning har medført et tætsamarbejde med klinikken, hvor den periferevaskulatur undersøges in vivo. Forskningensigter på at forstå patogenesen ved essentielog renovaskulær hypertension, betydningen afvaskulær struktur for myokardiets gennemblødning,signaltransduktionsprocesser i periferemodstandskar samt karrenes rolle ved impotens.– Endokrin farmakologi. Denne forskninger i det væsentlige fokuseret på diabetes, hvorder forskes i insulins virkning og sekretion ogden (pato)fysiologiske regulering af glukoseoglipidmetabolisme. Studierne vil få betydningfor forståelsen af patogenesen ved type 2diabetes og for optimering af behandling aftype 1 og type 2 diabetes. Der forskes endviderei fedme, væksthormonmangel og osteoporose.– Molekylær farmakologi. Dette område erunder opbygning og ønskes styrket.DET SAMFUNDSMEDICINSKE/FOLKESUNDHEDSVIDENSKABELIGE OMRÅDEForskningen i fakultetets samfundsmedicinske/folkesundhedsvidenskabeligemiljøspænder over en række, ofte tværvidenskabelige,områder: befolkningsgruppers sundhed,årsager til sygdom og død, vold og trafikulykkersamt miljø og forurening. Forebyggelse eret væsentligt forskningsområde såvel somdiagnostik, behandling, efterbehandling, revalideringog prognose. Sundhedstjenesteforskningmed medicinsk teknologivurdering,sundhedsøkonomi, kvalitetsudviklingog monitoreringsforskning er kommet til i desenere år. Metodeforskningen spænder framiljømedicinske metoder over epidemiologitil biostatistik og registerforskning.Foruden ved de nedennævnte institutterog afdelinger drives der også folkesundhedsvidenskabeligforskning ved andre enheder.Det drejer sig om Afdeling for Psykiatrisk Demografived Institut for Psykiatrisk Grundforskning,Samfundsodontologi og Børnetandplejeved Odontologisk Institut, ArbejdsmedicinskKlinik, Århus Kommunehospitalog Institut for Sygeplejevidenskab.Der samarbejdes med kliniske afdelinger,med institutter på det biomedicinske områdeog med en række universitetseksterne institutterog afdelinger, som f.eks. Danmarks StatistiksForskerfilial ved Forskerparken i Århus,Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet,Århus Amts MTV-Enhed, Arbejdsmiljøinstituttet,Kræftens Bekæmpelse og StatensInstitut for Folkesundhed og desuden medplanlægningsafdelinger i sundhedsvæsnet ogsocialvæsnet og med retsvæsnets afdelinger.25

Victor Albeck Bygningen erindrettet til moderne bibliotekfor sundhedvidenskab ogindeholder desuden undervisnings-og læserum medIT-faciliteter. I stueetagen erbiblioteket indrettet i alle trefløje. De tidligere kontoreri det gamle hospital eråbnet og og omdannet til storesammenhængende arealer,der rummer såvel den omfattendebogsamling som småintime læsepladser med direkteadgang til internettet.FORSKNINGSPROFILER OGFORSKNINGSMÅLInstitut for Miljø- og ArbejdsmedicinInstituttets forskning sigter overordnet modat belyse miljøets betydning for helbred ogvelbefindende. Forurening af indemiljø, udemiljøog arbejdsmiljø og af kost og drikkevander centrale områder. Der gennemføresrisikoanalyser samt identificeres molekylæreog fysiologiske mekanismer.Gen/miljø interaktioner udgør et særligtprioriteret område med studier af genetiskepolymorfiers betydning for følsomhedenoverfor genotoksiske stoffer. Andre vigtigeområder omhandler forureningseffekter i luftvejeog øjne, specielt hos personer med særligfølsomhed samt de sundhedsmæssige konsekvenseraf udsættelse for hormonforstyrrendestoffer som organoklorforbindelser, pesticiderog plastikkomponenter. Det nydannede Centerfor Arktisk Miljømedicin indgår i et cirkumpolartforskningssamarbejde; det varetager epidemiologiskmonitorerering i det grønlandskemiljø samt vurdering af positive effekter afindtagelse af marine fedtsyrer.Det tilstræbes, at forskningen er koordineretmed samfundets aktuelle behov, f.eks. bestemtaf ændringer i forurening. Instituttetsmål er dels at fortsætte og udvikle denne fleksibilitet,dels at fastholde en mere langsigtetforskningslinje baseret på instituttets prioriteredemetoder og emner. Et virkemiddel vilvære deltagelse i et vestdansk center for arbejdsmiljøforskningvedrørende luftveje ogindeklima. Det vil desuden være vigtigt forden basale arbejdsmedicinske forskning, atder oprettes et professorat heri ved instituttet.Institut for Epidemiologi og SocialmedicinInstituttet satser på en række folkesundhedsvidenskabeligediscipliner spændende fra årsagssøgende,ætiologisk populationsepidemiologiover klinisk epidemiologi til sundhedstjenesteforskning.Den populationsepidemiologiskeforskning omfatter bl.a livsstilskomponenterog indsats i sundhedsvæsnet af be-26

tydning for forståelsen af årsager til bl.a. cancer,diabetes og urininkontinens.Reproduktionsepidemiologi og mor-barnsundhedtegner sig for en væsentlig del afforskningen og baseres på bl.a. internationaleprojekter og Den Nationale Fødselskohorte,der udvikles ved Center for EpidemiologiskGrundforskning. Ved Afdeling for Klinisk Epidemiologiopbygges et betydeligt registerpotentialevedrørende patientpopulationer medforskning i diagnostik, behandling og prognosesamt monitorering af kvaliteten i sundhedsvæsnetsindsats. Sundhedstjeneste- og forebyggelsesforskningenomfatter i øvrigt projekterom prognose- og monitoreringsredskaber,forbrugsmønstre vedrørende sundhedsydelserog forebyggelse af bl.a. knoglebrud.Det overordnede mål for området er at sikreet samlet, slagkraftigt miljø for epidemiologiskgrundforskning og klinisk forskning. Instituttetønsker desuden at fortsætte og styrkeden nu mangeårige tradition for en bred,tværdisciplinær, folkesundhedsvidenskabeligforskningsprofil. Et væsentligt forskningsmåler fortsat udvikling af store databaser medomfattende forskningspotentiale, som f.eks.databaserne “Kost, kræft og helbred” samt“Bedre sundhed for mor og barn”. Det er målet,at også f.eks. gen-miljø-interaktioner skalkunne eksploreres i miljøets databaser. Denklinisk-epidemiologiske forskning ønskesstyrket ved oprettelse af et kompetencecenterfor kliniske databaser i samarbejde med devestdanske amter. Det er også et mål at styrkeden epidemiologiske sundhedstjenesteforskningi et tværfagligt samarbejde med denplanlagte sundhedsøkonomiske forskningsenhedog Århus Amts MTV-enhed.Institut for BiostatistikInstituttet prioriterer tværdisciplinær forskningmed udvikling og anvendelse af statistiskemetoder inden for biomedicinsk, samfundsmedicinskog klinisk forskning med henblikpå kvalitetssikring af forskningen. Dersatses især på udvikling af metoder til analyseaf registerbaserede epidemiologiske data, såledesat også komplicerede hændelsesforløb kanbeskrives, analyse af longitudinelle data omfattendeisær farmako-kinetiske og -dynamiskemodeller og sammenligning og evalueringaf målemetoder. Ved Sektionen for Sundhedsinformatikprioriteres udvikling, evaluering ogeffektivisering af IKT-anvendelse i uddannelseog forskning inden for sundhedsområdet.Institut for Almen MedicinInstituttet beskæftiger sig med indsatsen i denprimære sundhedstjeneste og dens betydningfor sygdom, helbred og velbefindende, specieltsamspillet med det øvrige sundhedsvæsen,sociale institutioner og myndigheder.Forskningen omfatter epidemiologisk registerforskning,klinisk interventionsforskning ogsundhedstjenesteforskning med medicinskteknologivurdering og kvalitetsudvikling.Særligt prioriterede områder er generelle helbredsundersøgelserog samtaler, kvalitetsudviklingaf behandling af type 2 diabetes og tidligopsporing og intensiv behandling af uerkendttype 2 diabetes samt dyspepsi.– Forskningsenheden for Almen Medicinsatser især på udforskning af somatiserende lidelseri almen praksis, omsorg for cancerpatienterog koordination af indsatsen i primærogsekundærsektor.Det er instituttets mål fortsat at indtage encentral position i den danske almenmedicinskeforskning. Der satses på at udvikle et kliniskinspirerende miljø ved oprettelse af enAlmen Praksis ved Universitetet (APU), integrereti Århus Amts kommende Miljø for Folkesundhedsvidenskab,og der ønskes i tilknytninghertil oprettet et professorat i klinisk al-Loftsdetalje, Victor AlbeckBygningen.27

men medicinsk forebyggelsesforskning. Instituttethar endvidere som mål at opbygge endatabase med fokus på screening, forebyggelseog behandling af folkesygdomme som diabetes,iskæmisk hjertesygdom og dyspepsi.Retsmedicinsk InstitutRetsmedicinsk Instituts forskningsprofil omfatterepidemiologiske undersøgelser af drab,vold og voldtægt, seksuelle overgreb på børnsamt studier vedrørende trafikmedicin og narkotika.Andre emner er retspatologiske studieraf hjerte- og karsygdom og studier af knoglemorfologiog -patologi med inddragelse afbl.a. middelalderskeletter. Instituttet prioritereren styrkelse af den kliniske retsmedicingennem oprettelse af et særligt professorat.Det forventes, at forskningsmulighederneøges betydeligt efter bygning af et nyt RetsmedicinskInstitut, bl.a. med oprettelse af etDNA-laboratorium, således at den molekylæreretspatologi styrkes.Master of Public Health-enhedenVed MPH-enheden foregår der med gennemførelseaf uddannelsens tværfaglige masterprojekteren ikke ubetydelig tværvidenskabeligdokumentationsproduktion inden for bl.a.epidemiologi, forebyggelse, sundhedstjenesteforskning,organisation og sundhedsøkonomi.Der ønskes især styrkelse af samarbejdet medafdelinger og ledelser i sundhedsvæsnet og socialvæsnet,således at udviklingen og implementeringenaf målrettet, evidensbaseret ogomkostningseffektiv indsats – specielt forebyggelseog sundhedsfremme – kan accelereres.– Sundhedsøkonomisk forskningsenhed.Enheden er under udvikling ved Det SundhedsvidenskabeligeFakultet i samarbejde medDet Samfundsvidenskabelige Fakultets Institutfor Økonomi og Institut for Statskundskab.Enheden skal drive sundhedsøkonomiskforskning og sundhedstjenesteforskning i samarbejdemed kliniske forskningsafdelinger ogintegreret i det øvrige samfundsmedicinske ogfolkesundhedsvidenskabelige forskningsmiljø.DEN PRÆKLINISKE SEKTOR I FREMTIDEN– VISIONER OG VIRKEMIDLERVisioner for forskning må tage udgangspunkt ide miljøer, hvor resultater skabes. Alle forskergrupperønsker at arbejde på højeste niveauog sætte international dagsorden på vigtigeområder. Målet er at forstå menneskets biologiog samspillet med det omgivende samfund ogmiljøfaktorer med henblik på at fremme befolkningenssundhed, klarlægge årsager tilsygdom og bedre mulighederne for diagnose,forebyggelse og behandling. Det vigtigste delmåler publicering i førende internationaletidsskrifter inden for de specifikke områdersamt opnåelse af praktisk anvendelige resultater,bl.a. udmøntet i patenter. Herved skabesbasis for udbygning af institutternes internationaleforskningsmiljø, bl.a. gennem rekrutteringaf udenlandske post docs, og for udbygningaf kontakt med internationale forskergrupperog virksomheder. I den forbindelseanspores til sammenskrivning af resultater iform af disputatser og internationale oversigtsartiklerfor at sikre overblik.Ingen forskergruppe arbejder imidlertid i etvakuum, men har tværtimod brug for det nærenetværk. Derfor er det vigtigt, at forskningenved alle institutter ligger på et højt niveau.Visionen om at yde vægtige bidrag indenfor sit område, konceptuelt og metodologisk,skal derfor deles af alle medarbejdereved institutterne med henblik på videreudviklingaf stærke netværk for nye ideer og viden.Sektoren skal specielt pege på følgende virkemidler:Rekruttering og fastholdelse af videnskabeligemedarbejdere. – Det er vigtigt for rekrutteringog fastholdelse af specielt kvalificerede medarbejdere,for oprettelse og udvikling af nyeforskergrupper og for opdatering af undervisningen,at der eksisterer en reel og synlig28

Parasitlaboratoriet, Infektionsmedicinskafdeling Q,Århus Universitetshospital,Skejby Sygehus.karrierevej for forskere i universitetssystemet.Fakultetet ønsker at gøre en indsats på alle niveauerfor at styrke denne proces. Dette vilbl.a. betyde, at der skal sikres gode mulighederfor unge forskere i vækstlaget. Vanskelighedenmed at sikre attraktive stillinger tilendda meget kvalificerede unge forskere,f.eks. på adjunktniveau, begrænser mulighedernefor udvikling i forskning og undervisning.Mangel på udsigt til stillinger med udviklingsmulighederer med til at gøre det megetsvært at rekruttere unge læger til biomedicinskog samfundsmedicinsk forskning. Afhensyn til en dynamisk faglig udvikling ogforskningens – og dermed undervisningens –kliniske relevans er det nødvendigt, at derskabes attraktive stillinger for unge forskere iudvikling.Men også den videre karrierevej skal styrkes,således at der eksisterer en reel mulighedfor at opnå professoransættelse for medarbejdere,som har talent og evne til at etablerestærke forskergrupper, der kan drive kompetitivforskning på internationalt niveau. Fakultetetvil derfor arbejde på at øge antallet afprofessorater ved sektoren.Driftsmidler til forskning. – Institutternesnødvendige infrastruktur stilles til rådighedaf fakultetet, mens en stor del af midlerne tilapparatur og til drift af de enkelte forskningsprojektermå skaffes ved ekstern finansiering.Et vigtigt virkemiddel til at gøre en forskerkarriereattraktiv for unge kandidater villevære allokering af flere driftsmidler, gerne iform af selvstændige rammebevillinger tilyngre forskere, som har demonstreret udprægedeforskningsevner. Dilemmaet for fakultetetog institutterne er, at hvis der skal afsættesyderligere midler til drift og apparatur, vil detbeskære de økonomiske muligheder for at retteop på de lønforskelle mellem universitetetog hospitalsverdenen, som også er hæmmendefor rekruttering og fastholdelse af de bedstetalenter. Der bør derfor tilføres flere forskningsmidler,enten som basismidler til universiteternesforskningsbudgetter eller som øgedefrie midler til Statens SundhedsvidenskabeligeForskningsråd, hvor pengene søges iåben konkurrence og uddeles efter kvalitet indenfor emneområder, der ikke er snævertfastlagt på forhånd.Udvikling af nye kompetencer. – Dette tilvejebringesbl.a. ved udstationering af yngre forskeretil fremragende internationale laboratorier,hvis forskningsprofil passer i sammenhængen,og – tilsvarende – at skabe præmisserfor, at udenlandske forskere vælger udstationeringi Århus.Samarbejde med kliniske afdelinger. – Dettesamarbejde ønskes styrket og videreudviklet,bl.a. ved oprettelse af ph.d.- og især post docstillingermed henblik på udførelse af fællesprojekter.DEN KLINISKE SEKTORSammen med Institut for Psykiatrisk Grundforskningdanner Institut for EksperimentelKlinisk Forskning den kliniske sektor ved DetSundhedsvidenskabelige Fakultet og ÅrhusUniversitetshospital. Instituttet har 34 kliniskeprofessorer, 167 kliniske lektorer, 6 fuldtidsprofessorerog 5 fuldtidslektorer samt ca. 20eksternt finansierede professorer/forskningsoverlæger.De kliniske professorer og lektorerer placeret på de 5 sektioner af Århus Universitetshospital,det vil sige Århus Kommunehospital,Århus Amtssygehus, Skejby Sygehus,Psykiatrisk Hospital og Børne- og UngdomspsykiatriskHospital. Herudover har den kliniskesektor kliniske lektorer primært med undervisningsforpligtelsepå flere af centralsygehusenefra Vejle Amt og nordpå i Jylland.Det er instituttets overordnede mål at driveforskning og udvikling med henblik pådiagnostik og behandling på bedste internationaleplan. Ligeledes er ambitionen at levereforskningsbaseret undervisning af høj internationalstandard. Heraf følger, at forsknings-29

Skejby Sygehus.Psykiatrisk Hospital.fladen må være bred, men ikke nødvendigvismed samme ambition inden for alle felter. Dervil være styrkeområder af temporær såvelsom permanent karakter, ligesom der er strategiskeområder, som nyder fremme af hensyntil helheden i forskningen og undervisningen.Endelig er der kuvøseområder, hvorder bliver satset med henblik på kompletteringaf forskningsfladen.Mange af den kliniske sektors forskningsgrupperer stærkt internationalt kompetitiveog er således i stand til at tiltrække nationalesåvel som internationale større forskningsressourcer.Forskningen lægger vægt på det kliniskeislæt, men de senere års udvikling har vistnødvendigheden af yderligere fokusering påbiomedicinske komponenter i den kliniskeforskning. Molekylærbiologien har for alvorholdt sit indtog i den kliniske forskning, hvilkethar afstedkommet etableringen af nye laboratoriersamt intensiveret samarbejdet medprækliniske forskningsenheder.De sidste 10 år har vist, at den kliniskeforskningssektor som følge af samarbejdetmellem universitet og sygehusvæsen har holdttrit med den internationale udvikling, hvilketgør, at sektoren har haft en enestående udviklinginden for det kliniske forskningsområde iDanmark. Der er tale om en kvalitativ ogkvantitativ styrkelse på en lang række felter.Samtidig er der tale om et teknologisk kvantespring.Antallet af faste professorater er udvidetmed en tredjedel, og antallet af kliniskelektorater er som følge af den kraftige udvidelseaf studentertallet næsten fordoblet. Gennemårene er der etableret et betydeligt antal5-årige eksternt finansierede kliniske professoraterog forskningsprofessorater. Efter evalueringer en del af disse professorater indlejret.Sektorens kombination af enkeltgruppersautonomi med et udbredt samarbejde og enoverordnet koordination har vist sig at væresærdeles effektiv. Sektoren har specielt indenfor de sidste 10 år opnået international gennemslagskraftpå områderne klinisk og eksperimentelneurovidenskab, molekylær diagnostikog genetik, kliniske epidemiologiske discipliner,onkologi samt de eksperimentelleaspekter af anæstesiologi og flere kirurgiskediscipliner. Dette har suppleret de hidtidigestyrkeområder, som gennem flere årtier harværet metaboliske og endokrinologiske sygdommesamt kardiovaskulære discipliner. Derer nu ganske få områder, som kan gå underbetegnelsen kuvøseområder. De fleste har entenflagsskibsstatus eller væsentlig strategiskbetydning.Alt i alt har den kliniske sektor en struktur,der i høj grad tilgodeser nutidens krav tilsåvel den rent kliniske som den eksperimenteltkliniske forskning. Integrationen af kliniskaktivitet og forskningslaboratorier samtaf faciliteter, der anvendes til forskning ogudvikling såvel som til klinisk virksomhed,30

Århus Kommunehospital.giver en overordentlig hensigtsmæssig udnyttelseaf ressourcerne. Samtidig eksponeresforskningspersonale og klinisk personale forhinanden til styrkelse af et frugtbart samarbejde.Når man tager højde for, at danskforskning generelt set har beskedne vilkår, erder inden for Århus Universitetshospitalsrammer opnået de mest optimale, avanceredeog fremtidsorienterede betingelser. Rammernefor et ideelt samspil mellem forskning ogklinik er således til stede.FORSKNINGSPROFILEREn fordobling af forskningsproduktionen overde sidste 10 år har kun været mulig, fordiforskningsaktiviteten inden for en række felterer blevet forøget, og fordi en række nye forskningsområderer blevet taget op. Ekspansionener således sket over mange fronter. Der erblevet etableret nye laboratorier til grundforskningsamtidig med, at der er investeret ihøjteknologi. En række forskningsfelter ersom følge af en målbevidst satsning blevet dominerendei dansk klinisk forskning. Der ersåledes i dag kun ganske få områder, somendnu ikke har en tilfredsstillende forskningsaktivitet,og det er den kliniske sektors intentionat rette op på dette forhold.Overordnet er der tale om en satsning påkvalitet, og eftersom 40% af det samledeforskningsbudget hentes i international konkurrence,er det åbenlyst, at der i universitetshospitaletover en bred front er stærkt kompetitivegrupper. Nedenstående eksempler erderfor ikke udtryk for en prioritering, menskal anskueliggøre den stærke udvikling, somden kliniske sektor har gennemgået.Traditionelt står forskningen inden for internmedicin og den kardiovaskulære forskningmeget stærkt. Der har gennem generationerværet tradition for metabolisk og endokrinologiskforskning på meget højt plan med stor internationalgennemslagskraft, og det sammegør sig gældende for medicinsk og kirurgiskhjerteforskning. Begge felter er gennem de sidste10 år blevet tilført nye professorater. De senereårs udbygning af laboratoriebaseretforskning er et vigtigt tilskud til forskningeninden for begge felter. De opfylder således tilfulde den kliniske sektors ønske om at kombineregrundforskning med klinisk forskning ogklinisk udvikling.Ekspansionen gennem de sidste dekaderhar inden for den ortopædkirurgiske forskningværet markant. Fra et oprindeligt meget beskedentudgangspunkt har man i dag en nationaltenerådende og internationalt stærkforskning både inden for basal biomekanik,implantatforskning, rekonstruktiv kirurgi ogbørnekirurgi. Området er tilført flere eksterntfinansierede professorater.Den anæstesiologiske forskning har gennemgåetsamme proces. Gennem styrkelse af detkliniske professorat er der skabt en slagkraftigforskergruppe, der fokuserer på immunologiskeaspekter af anæstesi. I tillæg hertil er deretableret anæstesiologisk forskning inden forandre felter. Der er med andre ord opbyggeten forskningstradition, der er nationalt kompetitivog internationalt gennemslagskraftig.Kræftforskningen i den kliniske sektor har altidværet stærkt knyttet til Kræftens Bekæmpelse.De formelle bånd er i de senere årbrudt, idet Kræftens Bekæmpelse har trukketsig ud af det faste engagement, men forskningennyder fortsat markant støtte fra organisa-Århus Amtssygehus.31

Nyreundersøgelse medgamma-kamera.tionen. Det er der god grund til, eftersom denkliniske forskning er overordentlig velorganiseret,og den eksperimentelle forskning, bådehvad angår molekylær diagnostik og behandlingsmekanismerog -effekter, har et megethøjt internationalt stade.Forskning i centralnervesystemet og centralnervesystemssygdommehar fået nye dimensionerved etablering af nye billeddannende modaliteterog sammenslutningen af neuroforskere.Området tilføres i disse år betydelige humaneressourcer i form af professorater og andreforskerstillinger. Den styrkede konstellation afneuroforskere har på det seneste medført etableringenaf et center under Danmarks Grundforskningsfond.Inden for organkirurgien har etablering afnye professorater, specielt inden for det kolorektaleområde, givet en betydelig intensiveringaf forskningen, som følgelig er blevetstærkt internationalt kompetitiv.De relativt store statslige tildelinger til psykiatriskgrundforskning har altid været ensbetydendemed, at den psykiatriske forskning iden kliniske sektor ved Århus Universitetshospitalog Aarhus Universitet har stået stærkt.Der er tale om en bred og markant produktionrækkende fra molekylær biologi til epidemiologi.I de senere år er der sket en styrkelseaf den kliniske psykiatri gennem øgede tildelingerfra Århus Universitetshospitals Forskningsinitiativ.Herudover er der etableret etprofessorat i børnepsykiatri, således at ogsåforskning inden for dette område er i fremmarch.Den kliniske sektor er karakteriseret vedspecialespecifik forskning kombineret medforskning i tværgående forskningsfaciliteter.Inden for det epidemiologiske område er dettesøgt koordineret gennem Den Perinatale Forskningsenhedog Afdelingen for Klinisk Epidemiologi.Der er tale om særdeles intensiv forskning,hvor specielt den første enhed igennem adskilligeår har markeret sig i forståelsen af risikofaktoreri forbindelse med graviditet. Udviklingaf den kliniske epidemiologi sker isamarbejde med Aalborg Sygehus. På baggrundaf ekspertise og befolkningsgrundlag erder i de kommende år lagt basis for en særdelesslagkraftig forskningsaktivitet.Det molekylærbiologiske område strækkersig efterhånden ind i stort set alle kliniske aktiviteter.Molekylærmedicinsk Forskningslaboratoriumpå Skejby Sygehus, som er instituttetscentrale enhed for vejledning og forskninginden for det molekylærbiologiske område,opfylder til fulde forudsætningerne, nemligat have egen forskning på højt internationaltplan samtidig med, at laboratoriet og detsprækliniske samarbejdspartnere står til rådighedfor udvikling af molekylærbiologiske aktiviteteri mange kliniske sammenhænge. Dekliniske laboratoriefag klinisk immunologi ogklinisk biokemi har også en stærk forskningsprofilmed anvendelse af avancerede molekylærbiologiskemetoder. Også inden for dermatologiener opbygget en tradition for en megetstærk molekylærbiologisk forskningsaktivitetinden for undersøgelser af basale mekanismeri forbindelse med systemiske hudsygdomme.Både de billeddannende og de eksperimentel-kirurgiskeforskningsfaciliteter er i nationalog international forstand enestående. De kanikke blot tilbyde state-of-the-art teknologi,men er også i stand til at tilbyde forskere bådeinden for universitetet og udenfor, ikkemindst i det internationale miljø, det absolutmest avancerede, man i dag kan opnå indenfor disse områder.DEN KLINISKE SEKTOR I FREMTIDEN– VISIONER OG VIRKEMIDLERDen sundhedsvidenskabelige forskning, derudøves på universitetshospitalerne, har igennemde sidste 10 – 15 år undergået markanteforandringer. I takt med udviklingen indenfor bioteknologi og den øvrige teknologiskeudvikling inden for stort set alle specialer erder opstået et behov for et skift fra anvendtforskning hen imod et kontinuum beståendeaf grundforskning og anvendt forskning fremtil udvikling og patientbehandling. Der er op-32

stået et stadigt større behov for basale laboratorieri tæt tilknytning til den kliniske virksomhedpå sygehusniveau såvel som specialeniveau.Det er planen at udbygge den molekylærebioteknologiske forskning, dels ved at understøttecentraliserede laboratorier, dels ved atudbygge det afdelingsnære diagnostiske ogudviklingsmæssige aspekt. Det er også ambitionenat understøtte og udbygge samarbejdetmed industrien samt at være kimen til etableringenaf nye bioteknologiske virksomheder isnæver interaktion mellem universitetsbaseretforskning og erhvervslivet. Endelig forestårder et udredningsarbejde vedrørende samarbejdetmed Aalborg Sygehus.Et institut, der dækker hele den kliniskesektor, vil altid skulle afveje hensynet til fokuseringover for hensynet til den bredeforskningsdækning. Desuden vil der værestrategiske overvejelser, som knytter sig til despecielle finansieringsforhold, der gør sig gældendefor den kliniske forskning. De langsigtedebasismidler fra staten er relativt og absolutblevet betydeligt mindre gennem de sidste10 år, således at de nu andrager under 20% afden samlede forskningsfinansiering. Detteforhold har stor betydning for de strategiskemuligheder og gennemslagskraften af deværktøjer, institutledelsen måtte have. Naturligvisvil der kunne føres en restriktiv politikover for forskeres forsøg på at tiltrække eksterneressourcer, men dermed vil man reducereen betydelig del af den kliniske sektorsforskningsaktiviteter. Man kan også forestillesig en relativ aggressiv omfordeling, eventueltgennem indførelse af overhead på eksternebevillinger. Dette vil imidlertid medføre konkurrenceforringelsei forhold til andre institutioner,idet incitamenter til at tiltrække forskningsmidlerer meget personlige. Instituttetønsker derfor at konsolidere strukturen meddet mål at understøtte eksternt finansieredeforskningssatsninger, altså reagere på stærkereforskningsgruppers gennemslagskraft medskyldigt hensyn til helhedsforpligtelsen.Fremtiden vil være en balancegang mellemat sikre den fortsatte eksistens af den nuværendestruktur og samtidig etablere størreforskningsgrupper/huse, der kan danne rammeomkring grundforskning, klinisk forskningog klinisk anvendelse, eksempelvis inden forneuroforskning, molekylærbiologisk forskning,ernæringsforskning og andre discipliner.Udbygningen vil givet gå på tværs af hidtidigesektorgrænser og dermed være en udfordringikke blot for den kliniske sektor, menogså for andre sektorers/institutters struktur.DEN ODONTOLOGISKE SEKTORDen odontologiske forskning og undervisninger inddelt i en række større underområder,som samtidig danner basis for sektorens afdelingsstruktur:Kæbekirurgi og oral patologi,Oral biologi (oral mikrobiologi og immunologi),Oral radiologi (røntgenteknik og -diagnostik),Ortodonti (tandregulering), Parodontologi(sygdomme i tændernes støtteapparat ogdisses behandling), Protetik (erstatning af tænder),Klinisk oral fysiologi (herunder funktionsforstyrrelseri kæbeled og tyggemusklersamt oral-faciale smertetilstande), Tandsygdomslære(de hårde tandvævs sygdomme ogdisses behandling samt oral anatomi og toksikologi)samt Samfundsodontologi og børnetandpleje.Odontologisk Institut har en række etableredeforskningsfelter, som instituttet også vilsatse på i de kommende år. Disse går i nogenudstrækning på tværs af de skitserede underområder.Flere afdelinger kan således yde bidragtil hvert af de nedenfor beskrevne indsatsområder.Biomekanik og knoglereaktion på funktionelleog mekaniske stimuli samt tandreguleringMed det mål at forbedrede muligheder forkorrektion af medfødte eller erhvervede deformiteteri kæbe- og ansigtsskelettet gennemføreskliniske forsøg samt forsøg på dyr og i cellekulturer.Knoglens nedbrydning og genopbygningi forhold til mekanisk påvirkning afdenne, f.eks. omkring orale implantater, vurderes,ligesom betydningen af forskelligevækstfaktorer undersøges. Gennem disse undersøgelsersigter man på at blive i stand til atpåvirke tænder og dermed knoglen optimalt iforbindelse med tandregulering. Der fokuseressærskilt på børn med juvenil artritis og vækstbetingedeanomalier og/eller malokklusionergennem kliniske, radiologiske og laboratoriemæssigeundersøgelser af indikationsområdefor og effekt af behandling.33

I 1992 blev Århus Tandlægehøjskolelagt sammen medDet Lægevidenskabelige Fakultet,som derfor skiftedenavn til Det SundhedsvidenskabeligeFakultet.Klinisk eksperimentel kirurgiDer stræbes efter at forfine den kirurgisketeknik og forbedre behandlingsresultatet afdentoalveolær kirurgi og oral implantologived klinisk evaluering af forskellige behandlingsmetoder.Ligeledes gennemføres undersøgelseraf mulighederne for rekonstruktionaf ossøse defekter (f.eks. omkring orale implantater)i kæbeskelettet med nye kirurgisketeknikker.De hårde og bløde tandvævs kemi, patologi og behandling(kariologi og biomineralisering)Det overordnede mål med disse forskningsaktiviteterer at forbedre forebyggelse og behandlingaf caries samt caries-følgetilstande i pulpaog det apikale parodontium. For at opnå enbedre forståelse af de komplekse fysisk-kemiskeforhold under cariesudvikling og remineraliseringundersøges carieslæsionen, de bakterielletandbelægninger (biofilm), kulhydraterseffekt på biofilm og spyttet ved hjælp afstrukturelle, biokemiske, mikrobiologiske ogklinisk-epidemiologiske undersøgelser. Særligfokus er der på fluorids indflydelse på demineraliseringog remineralisering samt på detstoksikologiske aspekter. Effekten af behandlingaf caries specielt på tændernes rodoverfladebliver undersøgt klinisk, ligesom der gennemføreskliniske og scanningelektronmikroskopiskeundersøgelser af tandfyldningsmaterialer.Endvidere bliver pulpas og det apikale parodontiumspatologi og behandling undersøgt ilaboratoriet samt klinisk og epidemiologisk.Odontologiske materialersbiologiske/toksikologiske egenskaberDe biologiske/toksikologiske egenskaber kanvære afgørende for, om et ellers i teknologiskhenseende tilfredsstillende materiale bør anvendesi klinikken. Forskellige dentale materialer(f.eks. amalgam/plast) vurderes medhensyn til toksikologiske, immunologiske ogarbejdsmiljø- og miljømæssige aspekter kliniskog dyreeksperimentelt samt i cellekulturer afhuman oprindelse. Perspektivet med disse undersøgelserer at belyse nye og eksisterendematerialers potentielle sideeffekter.Oral mikrobiologi og immunologiForholdet mellem den fastboende flora og immunsystemetundersøges med det mål at indkredseafgørende faktorer for udviklingen afden patogene sammensætning af mikrofloraen,som fører til caries og parodontitis. Undersøgelserneomfatter en lang række aspektersom klonal diversitet og turnover, sekretoriskimmunrespons mod orale bakterier, fylogeniaf parodontitis-patogene bakterier og dennessammenhæng med vigtige virulensfaktorersamt karakterisering af immunglobulin-nedbrydendebakterielle enzymer. Allergen-reaktiveantistoffer i sekreter undersøges i forbindelsemed udvikling af allergi. Vandkvaliteteni dental units undersøges for at klarlægge forureningensomfang og udvikle metoder til sikringaf lavt kimtal.34

Oral patologiForskningen inden for oral patologi fokusererhovedsageligt på sygdomme relateret til humanpapillomavirus (HPV). Forskningen foregårsom en del af en HPV-arbejdsgruppe beståendeyderligere af klinikere i øre-næsehalssygdomme,dermatologi og gynækologi.Oral radiologiSåvel for behandlingen af caries og parodontitissom for behandlingen af tandmangel, kæbeledsderiveredesygdomme og maksillofacialkirurgi spiller radiologisk diagnostik en væsentligrolle. En del af instituttets forskningstræber derfor mod at udvikle en forbedret radiologiskdiagnostik. Der fokuseres specielt påden diagnostiske værdi samt billedkvalitet vednyere metoder til billeddannelse (f.eks. digitalebilledsystemer, CT-skanning). Disse undersøgelsergennemføres for at forbedre de diagnostiskemuligheder i odontologien samt for atafklare konsekvensen af at anvende radiologiskundersøgelse som supplement til den kliniskeundersøgelse for en række hyppigt forekommendesygdomme (specielt caries).manglende tandudvikling. Kliniske undersøgelseraf forskellige protetiske behandlingsmetoder– deriblandt tanderstatninger retineretpå orale implantater – på forskellige patientkategorierer en del af instituttets forskningsaktivitet.I sammenhæng med disse bestræbelservurderes dentale materialer ligeledes i laboratorieforsøgog dyreeksperimenter. Formåletmed denne aktivitet er at udvikle eller udvælgede protetiske behandlingsmuligheder,der giver det bedste resultat hvad angår funktion,kosmetik og holdbarhed.Samfundsodontologi og pædodontiForskningen omfatter såvel overvejende deskriptivesom analytiske epidemiologiske undersøgelseraf sygdomme i mundhule, kæberog tænder samt odontologisk sundhedstjenesteforskning.Det overordnede mål med endel af denne aktivitet er at frembringe en hensigtsmæssigorganisation og tilrettelæggelseaf tandplejen. Derfor gennemføres undersøgelser,der beskriver sygdomsforekomsten ibefolkningsgrupper, bl.a. med henblik påidentifikation af faktorer af betydning forPå Tandlægeskolens klinikgives behandlingen i et samarbejdemellem tandlægestuderendesuppleret med tandplejerstuderende,således atde studerende lærer at samarbejdeunder forhold, der tildels imiterer situationen i almindeligetandlægepraksis.Parodontiets sygdomme og disses behandlingParodontitis marginalis (paradentose) er betingetaf bakterielle belægninger på tænderneunder tandkødet. Forskningen tilstræber atbelyse de bakterielle og immunologiske aspekterved parodontitisudvikling samt effekten afbehandling af de skader, der er opstået somfølge af parodontitis. Således foretages kliniskesåvel som dyreeksperimentelle undersøgelserfor at afklare mulighederne for at opnåregeneration af tænders støtteapparat efter deaf parodontitis fremkaldte skader. Desudenundersøges mulighederne for at genskabeknoglevæv omkring orale implantater.Protetiske erstatningerBåde caries og parodontitis samt medfødte deformiteterkan medføre tab af tænder eller35

ug af tandpleje samt effekt af tandpleje påsygdomsforekomsten. Andre undersøgelserkoncentrerer sig om generelle tilstande ogsygdommes betydning for udvikling af cariesog mineraliseringsforstyrrelse hos børn. Derudovervedrører en del af projekterne odontofobi.Endelig foretages systematiske reviewssom en del af det internationale Cochranesamarbejdemed henblik på at fremme implementeringenaf evidensbaseret tandpleje.Oral fysiologi og tyggeapparatets funktionMålet med disse undersøgelser er at blive istand til effektivt at behandle patienter med(kroniske) smertetilstande i tyggeapparatet(tyggemuskler og kæbeled). Gennem eksperimentelleog kliniske undersøgelser bliversmertesystemets reaktioner beskrevet og måltmed en række sanse- og neurofysiologisketeknikker. Endvidere relateres okklusionen tiltyggemusklernes og kæbeleddenes funktion.EKSTERNE SAMARBEJDSRELATIONERInstituttets videnskabeligt ansatte arbejder ibetydelig grad sammen med forskellige eksternesamarbejdspartnere. Omfanget af dettesamarbejde ses af, at af Odontologisk Institutsvidenskabelige publikationer fra årene 1998 –1999 var 23% udarbejdet med indenlandskesamarbejdspartnere uden for Aarhus Universitetog 38% udarbejdet med udenlandskesamarbejdspartnere.UDFORDRINGER SAMT PLANEROG VIRKEMIDLEROdontologisk Institut vil stræbe efter at opretholdeallerede eksisterende internationalt konkurrencedygtigeforskningsmiljøer. Dervedkan også uddannelsen opretholde et højt, videnskabeligtbaseret niveau.Undervisningen af tandlægestuderende erudgiftstung, ikke mindst p.g.a. den kliniskeundervisning, hvor de studerende selv behandlerpatienter. Instituttets bevilling til undervisninger de seneste år ikke fulgt med destigende udgifter, bl.a. betinget af forøget studenteroptag.Derfor har det været nødvendigtat overføre forskningsressourcer til at dækkemerforbruget i undervisningen. Da det er etuomgængeligt krav, at den kliniske undervisningskal foregå forsvarligt, er det vanskeligtat reducere på niveau og personaleforbrugved denne undervisningsform. Hvis de økonomiskeressourcer til undervisningen fortsatbeskæres, kan økonomien imidlertid kun hængesammen, hvis der foretages betydelige omstruktureringeraf undervisningen – omstruktureringer,der ikke kan undgå at få betydningfor kvaliteten af undervisningen og den nyudannedeodontologiske kandidat.Et relativt stort antal af instituttets videnskabeligemedarbejdere er ældre end 60 år.Samtidig er der kun få medarbejdere på adjunktniveau.Yderligere har flere af instituttetsfagområder problemer med at tiltrække ph.d.-studerende. Disse rekrutteringsproblemer erikke et lokalt, endsige nationalt fænomen, menerkendes også som et internationalt fænomen.Der skal derfor iværksættes en målrettet indsatsfor at tiltrække egnede ph.d.-studerende,specielt inden for områder, hvor der kan forudsesmangel på fastansatte videnskabeligemedarbejdere i forbindelse med generationsskiftet.Når kvalificerede personer findes, erdet desuden vigtigt, at man kan opslå adjunkturerfør en lektor/professor pensioneres p.g.a.alder, således at der kan foregå en gradvis udskiftningaf staben. Med den økonomiske situation,som instituttet er i for tiden, er detteikke muligt, medmindre der tilføres instituttetyderligere midler, i det mindste for en begrænsetperiode i forbindelse med omstillingen.Det er instituttets hensigt fortsat at afsættemidler til kompetenceudvikling af personalet.Budgettet for videnskabelige medarbejderesdeltagelse i videnskabelige kongresser samtdet teknisk-administrative personales deltagelsei relevante kurser bør opretholdes.36

Instituttets teknisk-administrative medarbejdereudfører mange højt specialiseredefunktioner, der ofte kræver en langvarig oplæring.Den kompetenceudvikling, der sker i forbindelsemed uformel undervisning givet afandre af instituttets medarbejdere med særligviden inden for et emne, bør fortsat stimuleres.Ligeledes vil en stor grad af fleksibilitetvære fordelagtig, dels for at undgå en ensformigarbejdssituation, dels for at personaleressourcernekan udnyttes mest effektivt.ODONTOLOGISK LANDSDELS-OG VIDENCENTERFUNKTIONI Lov om ændring af lov om Tandpleje, dertrådte i kraft 1. april 2001, fremgår det, atOdontologisk Institut skal indgå i et nyt Videns-og Erfaringscenter vedrørende specifikkepatientkategorier. Centret skal fysisk placeresved Århus Universitetshospital. Samtidigskal der oprettes centre for amtsspecialfunktioner.Det vil være oplagt og hensigtsmæssigt,hvis sådanne centre og funktioner bliver placeretpå Tandlægeskolen. Driften kan finansieresved, at patientbehandlingerne afregnessom indtægtsdækket virksomhed. Ved instituttetsengagement i sådanne centre øges mulighedernefor – på trods af besparelser – atopretholde klinisk kompetence vedrørendedisse komplicerede behandlinger. Samtidig vilder være mulighed for at gennemføre yderstrelevant forskning i de forskellige patientkategorierog behandlinger.SYGEPLEJEVIDENSKABForskningen ved Institut for Sygeplejevidenskabkan inddeles under følgende hovedoverskrifter:Den kliniske patientnære forskning, som bl.a.beskæftiger sig med kommunikative processer,herunder oplevelser og erfaringer hos patienter,pårørende og personale inden for forskelligeområder af sundhedsvæsnet.Den historiske og idehistoriske forskning, hvorsygeplejens udvikling som fag og videnskabop gennem historien undersøges, bl.a. i relationtil køns- og socialhistorie. Der lægges såledesvægt på udforskning af fagets grundlæggendeideer og handlemønstre.Den pædagogiske/uddannelsesmæssige forskning,hvor forskellige vidensformer og kompetencer,der knytter sig til sygeplejerskers virksomhedsområder,undersøges. Specielt er problemstillinger,der forbinder sig med forholdetmellem teoretisk uddannelse og praktiske, socialekompetencer et centralt undersøgelsesfelt.I den kommende 5-års periode er det instituttetsmål at udvikle de tre ovenfor nævnteforskningsområder, idet de alle indgår somvæsentlige elementer i Kandidatuddannelsen iSygepleje. Instituttet ser det som en særligtpåtrængende opgave at styrke forskningen indenfor det kliniske område. Samtidig er detinstituttets hensigt at arbejde for at etablereforskning i relation til ældreomsorg, sundhedsplejeog sundhedspædagogik.37

EKSTERNE SAMARBEJDSRELATIONERFakultetets vigtigste samarbejdspartner er ÅrhusAmt, som fakultetet har en intens vekselvirkningmed om forskning og undervisningved Århus Universitetshospital. Fakultetet ersåledes repræsenteret i Århus Universitetetshospitalsledelse. Samarbejdet er beskrevet ien række aftaler, bl.a. “Aftale mellem ÅrhusAmt og Aarhus Universitet om varetagelse afundervisningen i kliniske fag ved den lægevidenskabeligekandidatuddannelse” fra 1997samt to aftaler fra 1999 om “Den sygehusbaseredesundhedsvidenskabelige forskning vedÅrhus Universitetshospital” samt “Kliniskeprofessorers ansættelses- og arbejdsforhold”.Disse aftaler, som beskriver rammerne for detsamarbejde, som har udviklet sig mellem fakultetetog amtet gennem mange år, dannergrundlaget for den såkaldte “Århus-model”for samarbejde mellem fakultet og universitetshospital,som har vakt opmærksomhed ogværet inspirationskilde for lignende modellernationalt og ved andre universiteter i Norden.Samarbejdet, som primært bygger på gensidigtillid og respekt, har karakter af en symbiose,hvor begge parter har glæde og gavn af forholdet.Det er fakultetets hensigt at cementereog udbygge samarbejdet med Århus Amt i dekommende år.I Vestdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforumhar fakultetet etableret samarbejdemed en lang række af de øvrige vestdanskeamter, blandt andet om undervisning af studerende,ph.d.-projekter samt andet forskningssamarbejde.Til formalisering af forskningssamarbejdethar Vestdansk SundhedsvidenskabeligtForskningsforum bl.a. vedtaget enaftale om “Klinisk forskning og udvikling påtværs af amtsgrænser”, oktober 1998, ligesomForskningsforum står for implementeringen af“Programmet til styrkelse af regionalt forskningssamarbejdeom medicinsk sundhedsforskning”,hvor regionen har modtaget støttefra Sundhedsministeriet og Forskningsministerietpå ca. 15 mio. kr. for årene 2000 – 2003.Fakultetet føler en forpligtigelse til at medvirkeaktivt til en styrkelse af forskning og forskeruddannelseri hele det vestdanske område.Dette har bl.a. ført til, at en større del af fakultetetsph.d.-studerende kommer fra hospitaleruden for Århus Universitetshospital, såledesat fakultetet dermed yder støtte til vejledningog postgraduat kursusuddannelsem.v.Den nye studieordning for lægestudiet harmedført, at fakultetet har inddraget et størreantal kliniske afdelinger ved centralsygehuse idet jyske område til varetagelse af den tidligekliniske undervisning. Det betyder, at der eransat lektorer ved de pågældende afdelinger,og at både undervisnings- og forskningssamarbejdetderved styrkes. Specielt er undervisnings-og forskningssamarbejdet med NordjyllandsAmt på det seneste blevet udbygget.Der er således 3 eksternt finansierede AU-professoraterplaceret ved sygehusene i Aalborg,og sygehusenes deltagelse i undervisningen afmedicinstuderende omfatter nu de fleste faginden for den sene klinik.Af lokale eller regionale samarbejdsrelationerkan endelig fremhæves det fortrinligesamarbejde mellem fakultetet og Statsbiblioteketi Århus om det nye SundhedsvidenskabeligeBibliotek i Victor Albeck Bygningen, sombl.a. er af afgørende betydning for fakultetetsambitioner om at implementere nye undervisningsformermed større vægt på selvstændiginformationssøgning.Som det er traditionen inden for eksperimentelleog kliniske forskningsmiljøer, deltagerfakultetets medarbejdere i utallige netværkaf internationale forskergrupper. Størstedelenaf fakultetets yngre medarbejdere tilbringeren længere periode ved et udenlandskuniversitet, ligesom fakultetet i samme omfangmodtager gæsteforskere på alle niveaueraf deres forskerkarriere. På studentersiden harfakultetet adskillige aftaler inden for de formaliseredeprogrammer NORDPLUS og38

SOCRATES, men fakultetet støtter også individuelttilrettelagte studierejser uden forEuropa.Fakultetets medarbejdere deltager aktivt ien lang række forskningsprojekter støttet afEU-kontrakter. Dette er positivt, dels fordi sådanneprojekter fremmer det internationalesamarbejde og den internationale gennemslagskraft,dels fordi sådanne projekter ofte involverererhvervsvirksomheder, hvorved denerhvervsmæssige kontakt styrkes.Endelig findes der et udbredt samarbejdemed private erhvervsvirksomheder i Danmarksåvel som i udlandet. Dette samarbejde harstor betydning for fakultetets forskningsaktiviteter,såvel på det økonomiske plan som i formaf erfaringsudveksling og vidensoverførsel.Redaktion:Redaktionskomite:Layout:Søren Mogensen og Birte Poulsen,Det Sundhedsvidenskabelige FakultetGunna Christiansen, Jens Chr. Djurhuus, Anders Foldspang,Jørgen Gliemann, Flemming Isidor, Else Tønnesen, Jørgen WeekeKaren Fleng, InformationskontoretFotos: Claus Bonnerup: s. 23Andrei T. Erichsen: s. 17Informationsafdelingen, Skejby Sygehus: s. 5, 12, 29Kim Kejlberg: s. 30 nederstKlinisk Foto, AAS: s. 31 nederstLars Kruse: omslag, s. 3, 4, 9, 10, 13, 14, 15, 16, 19, 22, 26, 27, 32, 34, 35Erik W. Olsson: s. 40Per Vestergaard: s. 30 øverstTryk:Scanprint asOplag: 3000Status og Planer kan rekvireres fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat,tlf:. 8942 4105 eller e-post: dkv@adm.au.dk.Desuden findes publikationen på fakultetets hjemmeside: www.health.au.dk/statusogplanerHer er også de enkelte institutters bidrag in extenso vedlagt som bilag.39

Som en grøn kile rækker Universitetsparken og Vennelystparken fra Nordre Ringgade helt ned i byens centrum – et forløb på cirka enkilometer. Til venstre i billedet ses Kommunehospitalets røde murstensbygninger.40