FORORD - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

Nyreundersøgelse medgamma-kamera.tionen. Det er der god grund til, eftersom denkliniske forskning er overordentlig velorganiseret,og den eksperimentelle forskning, bådehvad angår molekylær diagnostik og behandlingsmekanismerog -effekter, har et megethøjt internationalt stade.Forskning i centralnervesystemet og centralnervesystemssygdommehar fået nye dimensionerved etablering af nye billeddannende modaliteterog sammenslutningen af neuroforskere.Området tilføres i disse år betydelige humaneressourcer i form af professorater og andreforskerstillinger. Den styrkede konstellation afneuroforskere har på det seneste medført etableringenaf et center under Danmarks Grundforskningsfond.Inden for organkirurgien har etablering afnye professorater, specielt inden for det kolorektaleområde, givet en betydelig intensiveringaf forskningen, som følgelig er blevetstærkt internationalt kompetitiv.De relativt store statslige tildelinger til psykiatriskgrundforskning har altid været ensbetydendemed, at den psykiatriske forskning iden kliniske sektor ved Århus Universitetshospitalog Aarhus Universitet har stået stærkt.Der er tale om en bred og markant produktionrækkende fra molekylær biologi til epidemiologi.I de senere år er der sket en styrkelseaf den kliniske psykiatri gennem øgede tildelingerfra Århus Universitetshospitals Forskningsinitiativ.Herudover er der etableret etprofessorat i børnepsykiatri, således at ogsåforskning inden for dette område er i fremmarch.Den kliniske sektor er karakteriseret vedspecialespecifik forskning kombineret medforskning i tværgående forskningsfaciliteter.Inden for det epidemiologiske område er dettesøgt koordineret gennem Den Perinatale Forskningsenhedog Afdelingen for Klinisk Epidemiologi.Der er tale om særdeles intensiv forskning,hvor specielt den første enhed igennem adskilligeår har markeret sig i forståelsen af risikofaktoreri forbindelse med graviditet. Udviklingaf den kliniske epidemiologi sker isamarbejde med Aalborg Sygehus. På baggrundaf ekspertise og befolkningsgrundlag erder i de kommende år lagt basis for en særdelesslagkraftig forskningsaktivitet.Det molekylærbiologiske område strækkersig efterhånden ind i stort set alle kliniske aktiviteter.Molekylærmedicinsk Forskningslaboratoriumpå Skejby Sygehus, som er instituttetscentrale enhed for vejledning og forskninginden for det molekylærbiologiske område,opfylder til fulde forudsætningerne, nemligat have egen forskning på højt internationaltplan samtidig med, at laboratoriet og detsprækliniske samarbejdspartnere står til rådighedfor udvikling af molekylærbiologiske aktiviteteri mange kliniske sammenhænge. Dekliniske laboratoriefag klinisk immunologi ogklinisk biokemi har også en stærk forskningsprofilmed anvendelse af avancerede molekylærbiologiskemetoder. Også inden for dermatologiener opbygget en tradition for en megetstærk molekylærbiologisk forskningsaktivitetinden for undersøgelser af basale mekanismeri forbindelse med systemiske hudsygdomme.Både de billeddannende og de eksperimentel-kirurgiskeforskningsfaciliteter er i nationalog international forstand enestående. De kanikke blot tilbyde state-of-the-art teknologi,men er også i stand til at tilbyde forskere bådeinden for universitetet og udenfor, ikkemindst i det internationale miljø, det absolutmest avancerede, man i dag kan opnå indenfor disse områder.DEN KLINISKE SEKTOR I FREMTIDEN– VISIONER OG VIRKEMIDLERDen sundhedsvidenskabelige forskning, derudøves på universitetshospitalerne, har igennemde sidste 10 – 15 år undergået markanteforandringer. I takt med udviklingen indenfor bioteknologi og den øvrige teknologiskeudvikling inden for stort set alle specialer erder opstået et behov for et skift fra anvendtforskning hen imod et kontinuum beståendeaf grundforskning og anvendt forskning fremtil udvikling og patientbehandling. Der er op-32