FORORD - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

søge at opklare den kaskade af signaler, der erårsag til hormon-induceret akut regulering afpumpeaktivitet.Fysiologisk InstitutMålet er at opklare det molekylære og cellulæregrundlag for funktion af organer og den intakteorganisme, herunder at videreudviklemetoder til brug i diagnostik, forebyggelse ogbehandling. Instituttet satser specielt på at belyse:– Ionpumpers molekylære fysiologi og betydningfor organfunktioner. Der er udvikletgenteknologiske metoder, som har identificeretaminosyrer af essentiel betydning for funktionenaf bl.a. Ca-ATPasen, samt udpeget områderi molekylerne, der formidler interaktionmellem ioner og ATP. Dette kan bl.a. belyseforskellige pumpers ionselektivitet. På organniveauer udviklet metoder til måling af Na,K-ATPase hos mennesker. Endvidere er det vist,hvordan Na,K-pumpen i skeletmuskler opreguleresved træning, og at den – i samspil medionkanaler – er afgørende for musklers præstationsevne.Forskningen skal forklare sygdommeforårsaget af mutationer i ionpumpersamt identificere forstyrrelser i iontransportsom grundlag for svigtende muskelfunktion.– Kredsløbets cellefysiologi. Koncentrationenaf calciumioner i blodkarrenes glatte muskelcellerer afgørende for blodtryk samt blodgennemstrømning.Forskningen har vist, hvordankoncentrationen af calciumioner reguleres,og hvordan aktiviteten i karvæggens cellersynkroniseres. Det er desuden belyst, hvordancellerne vedligeholder deres surhedsgrad, oget af de regulerende proteiner er blevet identificeret.Forskningen skal opklare, hvordan ionpumperog -kanaler regulerer det indre miljø ibl.a. glatte muskelceller, og hvordan cellerne ikarvæggen spiller sammen under normale ogpatologiske forhold.– Nervecellefunktion og signaloverførsel.Regulering af proteiner for iontransport er basisfor funktion af nerveceller. Forskningen harbidraget væsentligt til forståelsen af, hvordansignaler integreres i nerveceller. Elektrofysiologiske,molekylærbiologiske og cellebiologiskeundersøgelser har endvidere belyst opbygningog funktion af receptor- og transportproteiner,der henholdsvis øger og dæmper overførsel afsignaler. Forskningen skal skabe grundlag forrationel behandling af en række neurodegenerativesygdomme, herunder epilepsi.Institut for Human GenetikInstituttet deltog aktivt i kortlægningen af dethumane genom og er i disse år stærkt involvereti opfølgningen på genomprojektet. Instituttethar desuden taget initiativ til et stortdansk-kinesisk samarbejde om grisens genomog udvikling af grisemodeller, bl.a. for neurodegenerativesygdomme. Følgende er væsentligeindsatsområder:– De ”store sygdommes” genetik. Det drejersig om psykiatriske sygdomme, neurodegenerativesygdomme, allergi, hjerte-karsygdommeog cancer. Genomprojektet har revolutioneretmulighederne for at identificere nyesygdomsgener og undersøge det kompleksesamspil og udtryk af generne. Der satses bl.a.på udvikling af metoder til genotypning med”DNA-chips”.– Stamcellebiologi, differentieringskontrolog molekylær cellepatologi. Her studeres reguleringaf cellespecifikke transkriptionsfaktorersamt deres målgener i normale og maligne cellermed henblik på at afdække kontrolmekanismer,der kan udnyttes i diagnostik og terapi.Den genetiske variation i cellulære chaperonerundersøges for at studere ældningsprocesserog individuel følsomhed for problemermed svigtende proteinkvalitet. Somatiske stamcellerstuderes fra epidermis og fra knoglemarv.– Celle- og genterapi. Eksperimentel genterapiudføres med det mål at korrigere stofskifteforstyrrelserog behandle hudsygdomme.Modulering af immunsystemet undersøgesmed henblik på behandling af autoimmunesygdomme og cancer. Instituttet er med til atudarbejde de første kliniske protokoller indenfor området. Klinisk Genetisk Afdeling vedÅrhus Universitetshospital er udsprunget afinstituttet. Der er et intenst samarbejde medafdelingen, som af faglige grunde fortsat er lokaliseretved instituttet.Institut for Medicinsk Mikrobiologi og ImmunologiForskningen er især fokuseret på mikrobielpatogenese, molekylær mikrobiologi og molekylæreprocesser i organismens immunforsvar.Den omfatter samspillet mellem menneske ogmikroorganismer, herunder immunsystemetsrolle i udvikling og bekæmpelse af sygdom.Forskningen skaber således forudsætninger24