AARHUS UNIVERSITET - Institutleder til klinisk medicin
AARHUS UNIVERSITET - Institutleder til klinisk medicin
AARHUS UNIVERSITET - Institutleder til klinisk medicin
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>AARHUS</strong> <strong>UNIVERSITET</strong> Akademisk Råd - 2008<br />
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET<br />
REFERAT<br />
af møde i Akademisk Råd ved<br />
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet<br />
torsdag den 04. december 2008<br />
Til stede:<br />
Fra adm.<br />
Fraværende:<br />
Ann Wenzel, Allan Flyvbjerg, Søren Lejsted Færgeman, Flemming Isidor, Julia<br />
Kornum Hundebøll, Mikkel Saxø Mortensen, Thomas Gryesten Jensen, Jens Peter<br />
Andersen og Søren Mogensen (dekan)<br />
Anders Roed og Birgit Honoré<br />
Michael Hasenkam, Peter Hokland, Torben Sigsgaard og Else Tønnesen (prodekan).<br />
TAP<br />
Observatører: Inger Merete Paulsen.<br />
Fraværende:<br />
Annette Bachmann og Jørgen Andresen<br />
1. Godkendelse af dagsorden<br />
Godkendtes.<br />
2. Det Nye Universitetshospital (DNU)<br />
Jens Chr. Djurhuus gav et oplæg om Det Nye Universitetshospital.<br />
Formålet med Det Nye Universitetshospital i Århus er en samling af Århus Universitetshospital,<br />
Skejby og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus <strong>til</strong> ét nyt Universitetshospital.<br />
Beslutningen om at samle hospitalerne og bygge nyt blev truffet, fordi der i dag er væsentlige<br />
problemer med de fysiske rammer på hospitalerne i Århus by, og at udvidelsesmuligheder her er<br />
begrænsede. Med en samling af hospitalerne sikres der bedre og mere sammenhængende<br />
patientforløb, et tættere fagligt samarbejde samt en mere sikker og rationel hospitalsdrift.<br />
Samlingen af de to hospitaler betyder et nybyggeri på ca. 250.000 m², der etableres i sammenhæng<br />
<strong>til</strong> det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby. Det Nye Universitetshospital skal opdeles i
7 faglige fællesskaber/blokke for at sikre overskueligheden i hospitalet, der bliver Danmarks største<br />
hospital.<br />
Organiseringen af de universitære forsknings- og undervisningsfunktioner er et helt centralt element<br />
i planlægningen af det nye hospital, hvorfor der har været nedsat en arbejdsgruppe, der har <strong>til</strong><br />
opgave at overveje og komme med bud på, hvordan universitetsfunktionerne forskning og<br />
undervisning kan tænkes ind i den fremtidige organisering af Det Nye Universitetshospital.<br />
Arbejdsgruppen anbefalede bl.a., at forsknings- og undervisningsfaciliteterne tager udgangspunkt i<br />
en decentral organisering for at fastholde og udvikle synergien mellem forskning, uddannelse og<br />
klinikken, og at der som fremtidssikring af faciliteterne fokuseres på fleksible rammer. Det anslås,<br />
at de universitære funktioner i Det Nye Universitetshospital vil udgøre 25.000 m². Den forventede<br />
anlægsøkonomi er på ca. 8,85 mia. kr.<br />
Det skal bemærkes, at det som en del af det videre arbejde med dimensioneringen af de universitære<br />
funktioner i det fremtidige byggeri skal afklares, i hvor høj grad der kan ske en statslig<br />
medfinansiering af forsknings- og undervisningsfaciliteterne. I den forbindelse blev nævnt, at der i<br />
Erik Juhl-udvalgets rapport med anbefalinger <strong>til</strong> fremtidens sygehusstruktur anbefales, at de 7,5<br />
mia. statskroner <strong>til</strong> Region Midtjylland fordeles med 6,35 mia. kr. <strong>til</strong> Det Nye Universitetshospital i<br />
Århus og 1,15 mia. kr. <strong>til</strong> om- og <strong>til</strong>bygning af Regionshospitalet Viborg.<br />
I den efterfølgende drøftelse var der særligt fokus på den basale sektors <strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> Campus<br />
versus Det Nye Universitetshospital, hvilket har været drøftet også i forbindelse med fakultetets<br />
strategiproces. Det er fakultetets opfattelse, at placeringen på Campus er vigtig for at sikre en<br />
maksimal synergi mellem de bio<strong>medicin</strong>ske institutter og institutterne ved Det Naturvidenskabelige<br />
Fakultet. Institut for Folkesundhed er <strong>til</strong>svarende i nær fysisk kontakt med forskningsmiljøerne<br />
inden for samfundsvidenskaberne og humaniora. Herved sikres at de studerende starter de første år<br />
ved universitetet i fælles kontakt med alle universitetets øvrige studerende.<br />
Endvidere blev bemærket, at deleansættelser (fraktionsansættelser) kan medvirke <strong>til</strong> at fremme og<br />
støtte den <strong>klinisk</strong>e relevans af forskningsmiljøerne i den basale sektor.<br />
3. Orientering om strategiarbejdet på fakultetet og institutterne<br />
Dekanen orienterede kort om strategiarbejdet på fakultetet og institutterne og oplyste, at<br />
fakultetsstrategien netop er ved at blive opsat i samme layout, som er anvendt <strong>til</strong><br />
universitetsstrategien. Strategien vil ikke blive udgivet som en trykt publikation, men vil være<br />
<strong>til</strong>gængelig i en elektronisk version via fakultetets hjemmeside. Endvidere er det aftalt, at<br />
institutstrategierne skal være <strong>til</strong>gængelige i en elektronisk version via institutternes hjemmeside.<br />
I regi af Ledelsesforum er aftalt, at institutlederne på skift præsenterer eget instituts strategi –<br />
Ledelsesforum er for nuværende nået halvvejs i denne præsentationsrunde.<br />
Jens Christian Djurhuus forelagde Klinisk Instituts strategi. Instituttet har <strong>til</strong> formål bredt at<br />
facilitere, integrere og optimere <strong>klinisk</strong> forskning og undervisning ved Aarhus Universitet og Århus<br />
Universitetshospital. Dette er en dynamisk proces, der fordrer betydelig plasticitet og indebærer<br />
løbende sikring af følgende midler:<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tidssvarende faciliteter og fysiske rammer<br />
Tilstrækkelig økonomiske basis<br />
Tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificerede medarbejdere<br />
Uddannelse af forskere og undervisere<br />
Udvikling af internationalt/ekstramuralt samarbejde, ideer og metoder<br />
Udbygning af en inspirerende, sprudlende og nytænkende virksomhedskultur
Hvad angår forskning er det konkrete mål, at den enkelte forskergruppe præsterer højkvalitets<br />
resultater, der publiceres i top tidsskrifter inden for specialet. Hvad angår undervisning er det<br />
konkrete mål at levere en uddannelse, der <strong>til</strong> enhver tid er på state-of-the-art niveau.<br />
Af konkrete <strong>til</strong>tag blev særligt fremhævet følgende:<br />
Klinisk Institut vil aktivt medvirke <strong>til</strong> en tydelig incitamentsstruktur, der stimulerer Klinisk<br />
Instituts forskere <strong>til</strong> fortsat at søge ekstern forskningsstøtte og placere dem i universitetsregi<br />
Klinisk Institut vil understøtte bestræbelser på at gøre overhead mere realistisk og få<br />
overhead placeret der, hvor omkostningerne er<br />
Klinisk Institut vil aktivt medvirke i den udvidelse af antallet af ph.d.-forløb, der er udmeldt<br />
nationalt samt fastholde den kvalitet, der har kendetegnet de hidtidige forløb<br />
Klinisk Institut vil aktivt stimulere udviklingen af det parallelle karriereforløb af <strong>klinisk</strong><br />
uddannelse og forskning<br />
Klinisk Institut vil arbejde for et større <strong>klinisk</strong> indhold i kandidatuddannelsen, en større<br />
fleksibilitet i undervisningsansættelserne, et større engagement fra afdelingerne som helhed<br />
og en stadig dybere erkendelse af, at et universitetshospital er en uddannende organisation<br />
på alle planer<br />
Poul Henning Jensen præsenterede strategien for Institut for Medicinsk Biokemi, hvilket kan<br />
opsummeres som følger:<br />
Strategiens delmål<br />
Beskriver karakteren af instituttets forskning – Penetrerende forskning med et translationelt sigte,<br />
fastslår instituttets fokusområder, beskriver instituttets senere <strong>til</strong>tag for at styrke fokusområderne og<br />
fastslår kompetenceudvikling og oms<strong>til</strong>lingsparathed som nøgleord.<br />
Forskning - målsætning<br />
Udføre frontlinieforskning på internationalt niveau indenfor instituttets satsningsområder;<br />
receptorforskning, neurodegenerative sygdomme, tidlig fosterudvikling, transgene<br />
dyremodeller og <strong>medicin</strong>sk proteomanalyse<br />
Introducere og udvikle nye forskningsmetodikker for at fremme instituttet og fakultetets<br />
forskning.<br />
Styrke kvalitetsudviklingen indenfor satsningsområderne ved at fremme interne og eksterne<br />
samarbejder<br />
Styrke den internationale profil ved at fremme strategiske samarbejder<br />
Prioritere forskningsstrategiske og tematiske satsninger<br />
Stimulere udviklingen af attraktive forskningsmiljøer på et internationalt eliteniveau<br />
Prioritere molekylær <strong>medicin</strong>sk forskning rettet mod molekylær sygdomsforståelse og -<br />
behandling, identifikation af biomarkører og udvikling af sygdomsmodeller<br />
Undervisning - målsætning<br />
udbyde forskningsbaseret <strong>medicin</strong>sk relevant undervisning i kemi, <strong>medicin</strong>sk biokemi og<br />
molekylærbiologi af højeste kvalitet <strong>til</strong> uddannelser ved Aarhus Universitet<br />
fremme den <strong>klinisk</strong>e perspektivering af undervisningen<br />
motivere og aktivere studenterne<br />
udvikle undervisningsformerne og deres indhold<br />
<strong>til</strong>byde en undervisning som bygger på en bred vifte af undervisningsprincipper<br />
skabe et pædagogisk stimulerende læringsmiljø
<strong>til</strong>byde en <strong>medicin</strong>sk rettet prægraduat forskningsuddannelse for kandidatuddannelser ved<br />
Aarhus Universitet<br />
deltage aktivt i udvikling og afholdelse af kurser ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultets<br />
Forskerskoler<br />
fremme kompetenceudviklingen af Universitetets teknisk administrative personale ved<br />
organisering af kurser og individuel vejledning<br />
intensivere synliggørelsen af instituttets forskning for at fremme forskningspotentialet<br />
blandt studenterne og rekrutteringen af forskerstuderende<br />
Forskertalentudvikling – målsætning<br />
<strong>til</strong>trække og fastholde talentfulde nationale og internationale kandidat- og ph.d. studerende<br />
m.h.p. videre forskeruddannelse<br />
sikre de bedste rammer for de ph.d.-studerendes uddannelse<br />
styrke uddannelsen af post doc’s og støtte karriereudvikling af de bedste forskertalenter<br />
Rådgivning og vidensudveksling - målsætning<br />
s<strong>til</strong>le sin samlede viden og ekspertise <strong>til</strong> rådighed for offentlige råd og udvalg samt for<br />
organisationer, som arbejder med grundforskning, sundhedsfremme, forebyggelse,<br />
rehabilitering og behandling<br />
øge antallet af eksterne samarbejdsaftaler f.eks. i form af samfinancerede stipendier og<br />
forskningskontrakter samt søge resultaterne nyttiggjort<br />
sikre forskernes pligt og ret <strong>til</strong> at publicere resultaterne af deres forskning i samarbejde med<br />
virksomheder<br />
fremme den innovative udnyttelse af instituttets forskning ved teknologioverførsel <strong>til</strong><br />
virksomheder og støtte ved oprettelse af spin-off-virksomheder<br />
Samspil med sundhedssektoren – målsætning<br />
styrke samarbejdet med Århus Universitetshospital og andre sygehuse<br />
Organisation og infrastruktur- Mål<br />
skabe en organisationsstruktur som fremmer intern og ekstern koordination af undervisning<br />
og forskning på en fleksibel og dynamisk måde<br />
fremme større forskningssatsninger baseret på ekstern finansiering<br />
opfatter instituttets fysiske rammer som en dynamisk ressource, som er underkastet<br />
kontinuerlig vurdering m.h.p. at støtte instituttets mål<br />
fremme en bæredygtig drift<br />
Ledelse, administration og personaleudvikling - Mål<br />
institutledelsen er åben og troværdig<br />
styrke informationsniveauet mellem ledelse og medarbejdere<br />
sikre at beslutninger træffes på basis af faglig rådgivning fra relevante personer<br />
administrationen er professionel og effektiv<br />
kvalificere forskningslederne, bl.a. i personaleledelse<br />
skabe gode rammer for personalets opbygning af kompetencer<br />
fremme at forskere får støtte <strong>til</strong> at erhverve international erfaring og opbygning af netværk<br />
sikre et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere<br />
I den efterfølgende drøftelse af fakultets- og institutstrategierne var der særligt fokus på følgende<br />
temaer:
prioriteringer – herunder fravalg – i strategiprocesserne<br />
core-faciliteter (nærhed versus fælles funktion)<br />
scenarier for den basale sektors fremtidige organisering (drøftes i regi af Ledelsesforum)<br />
deles<strong>til</strong>linger/fraktionsansættelser<br />
undervisning – hvordan sættes der fokus ikke bare på gode uddannelser, men også god<br />
undervisning på fakultet.<br />
4. Orientering om økonomi – herunder finanslov 2009, budget 2009 og 3. kvartalsrapport<br />
2008<br />
Dekanen oplyste, at det på baggrund af udviklingen for årets første tre kvartaler forventes, at<br />
fakultetets resultat for 2008 bliver et underskud på 3 mio. kr. Ved årets start forventedes et<br />
underskud på 13,8 mio. kr. Forbedringen af resultatet skyldes primært en fremrykning af fakultetets<br />
STÅ-indtægter som følge af ECTS-label projektet.<br />
Aarhus Universitet har for 2008 budgetteret med et underskud på 100 mio. kr. Det er aftalt, at<br />
Aarhus Universitets budgetterede underskud i 2008 skal afvikles over to år.<br />
Dekanen orienterede kort om globaliseringsaftalen. Det fremgår her, at der er udmøntet 1. mia. kr. i<br />
2009 og 2 mia. kr. i 2010, hvoraf 275 mio. kr. i 2009 og 595 mio. kr. i 2010 <strong>til</strong>føres <strong>til</strong><br />
universiteternes basismidler efter den kendte fordelingsnøgle 50-40-10 (hvor pengene fordeles i<br />
forhold <strong>til</strong> størrelsen af henholdsvis uddannelsesbevillingen og de eksterne forskningsbevillinger<br />
samt antallet af ph.d.er på hver af uddannelsesinstitutionerne). Restbeløbet placeres som<br />
konkurrenceudsatte midler i strategiske og politisk bestemte puljer.<br />
Fakultet har <strong>til</strong> rektoratet fremsendt budget for 2009, hvor såvel hvert institut som fakultetet som<br />
helhed har budgetteret med balance mellem indtægter og omkostninger.<br />
5. Evaluering af universitetsloven i 2009<br />
Dekanen orienterede om, at der i 2009 bliver gennemført en uafhængig evaluering. Udgangspunktet<br />
for evalueringen er, at der med universitetsreformen i 2003 blev skabt en klar og entydig<br />
ledelsesstruktur på universiteterne i form af bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere.<br />
Evalueringen tager udgangspunkt i en folketingsbeslutning fra 2006.<br />
I forlængelse heraf sætter evalueringen fokus på fem hovedtemaer: universitetssammenlægningerne,<br />
medbestemmelse, den frie akademiske debat, forskningsfriheden og universiteternes frihedsgrader.<br />
Videnskabsministeren har udpeget et uafhængigt internationale ekspertpanel, der skal stå for<br />
evalueringen på universitetsområdet næste år.<br />
Der er i Ledelsesforum aftalt, at der iværksættes en erfaringsudveksling om medarbejderindflydelse<br />
på institutterne, som led i fakultets forberedelse <strong>til</strong> evalueringen.<br />
6. Kort orientering om den administrative forandringsproces<br />
Dekanen gav en kort status på den administrative forandringsproces - herunder at processen<br />
fortsætter uændret desuagtet at Niels Højbjerg fratræder sin s<strong>til</strong>ling som universitetsdirektør for at<br />
<strong>til</strong>træde s<strong>til</strong>ling som stadsdirektør i Århus kommune den 1. december 2008.<br />
Tillige oplystes, at rektoratet har igangsat en kortlægning af administrative ressourcer og<br />
hjælpefunktioner på alle niveauer samt en organisatorisk revurdering i forhold <strong>til</strong><br />
forretningsmæssige gevinster ved fusion og forandringsprojekter.<br />
7. Opfølgning på elektronisk sagsbehandlede sager i den forløbne periode.<br />
Dekanen oplyste, at det er væsentligt, at Akademisk Råd løbende giver <strong>til</strong>bagemeldinger på den
elektroniske sagsbehandling – herunder giver forbedringsforslag. Dekanen har i den forbindelse<br />
bemærket, at der siden sidste møde i Akademisk Råd har været bemærkninger <strong>til</strong> specifikke<br />
formuleringer i bedømmelser, hvilket er meget velkomment.<br />
9. Eventuelt<br />
Rektor har bedt om, at dekanen inds<strong>til</strong>le kandidater <strong>til</strong> at modtage æresdoktorgraden fra Aarhus<br />
Universitet i forbindelse med årsfesten den 11. september 2009. Forslagene skal være Rektor i<br />
hænde senest den 25. februar 2008 og skal være <strong>til</strong>trådt af Akademisk Råd.<br />
Akademisk Råd vil - forud for næste møde i rådet (den 24. februar 2009) - få <strong>til</strong>sendt et eller flere<br />
forslag <strong>til</strong> kandidater.<br />
SØREN MOGENSEN<br />
/<br />
BIRGIT HONORÉ