Bachelorprojekt i ergoterapi” Kvinder med cancer mammae's ...

funktioner. Kielhofner beskriver, at kunne handle selvstændigt giver en oplevelse af egen
handleevne og selvværd (Kielhofner 2002:46).
Jeg har en medhjælper, som gør det for mig, som jeg har brug for; tømmer
skraldespanden, bærer tunge sække. Jeg er meget privilegeret (pause) så jeg bliver på
arbejdsmarkedet, ellers havde det nok ikke kunne lade sig gøre med mine arme, som
ikke kan tåle at løfte så meget, på den måde kører det bare fint (…).
Arbejdspladsen giver hende balance mellem de krav, de stiller for arbejdet og hendes færdigheder.
At arbejdet kan tilbyde gode forhold tolker vi som værende det, der skaber hendes vilje og
motivation.
6.2.2.3.3.2 Et mareridt
Jeg går og bøvler med det der ødem i begge arme, det er et problem, det er ikke altid bare at
støvsuge, det er et mareridt altså. På grund af lymfeødem er der sket et opbrud i informantens
hverdagsliv.
Når jeg har brugt de timer på arbejdet, så er det hårdt at komme hjem og i gang igen.
Det er nok årsagen til det, der er jeg brugt godt. Energien er ikke så stor.
Når sygdom rammer, må nye vaner og rutiner indlæres for at genopbygge ens identitet (Kielhofner
2002:70). Informanten fortæller her, hvor vanskeligt hun synes, det er både at arbejde på fuldtid og
samtidig genoptage hverdagens opgaver i eget hjem. Hertil vil Bech-Jørgensen sige, at hun ikke har
genfundet en naturlig struktur for sine gøremål i hverdagen (Jørgensen-Bech 2001:11).
Det er ligesom om, jeg mangler noget at foretage mig, nogle aktiviteter også fordi så
glemmer jeg det altså (…) Jeg har det bedst sammen med nogen, men kan også godt
lide at være mig selv, men så skal jeg være i gang med noget, som er spændende.
Dette samt fortællingen omkring hendes tanker om døden tolker vi er en af grundene til, at hun
ubevidst ikke kan genoprette hverdagens struktur. Hendes tanker omkring døden fylder meget under
hele interviewet. Det er godt, at vi rejser, sådan har jeg det, det er så dejligt at tage af sted, i stedet
for at gå i den samme trummerum. Det, hun beskriver som trummerum, betragter vi som værende
der, hvor tankerne er en belastning for hende. Vi tolker, at hun har det bedst med at foretage sig
noget og have noget at glæde sig til i hverdagen. Med Franks ord er det en måde at kontrollere
tanker og aflede sig selv på (Frank 1997:41).
39