Jernbanen er 33 mia. kr. værd - Banedanmark

Banen gøres klar
til den nye
køreplan
Side 2
Brand under
Storebælt i
weekenden
Kort nyt
baneavisen
banedanmarks medarbejderavis | 29. oktober 2009 | 10. årgang | nr. 19
Jernbanen er
33 mia. kr. værd
Så er den danske jernbanes værdi endeligt
gjort op, og Banedanmark har fået en såkaldt
infrastrukturbalance.
Af Melissa Fugl
mfu@bane.dk
Skulle du sysle med tanker om at
købe en let brugt jernbane, er der
nu sat en pris på investeringen:
33 mia. kr. Men så får du også al
infrastruktur som skinner, sporskifter,
broer, bygninger og køreledninger
med i købet. Er du mere til en spritny
bane, er genanskaffelsesværdien på al
Banedanmarks infrastruktur 92 mia. kr.
Den endelige opgørelse over værdien
vækker glæde hos Jesper Hansen.
”Balancen betyder, at vi kender
virksomheden, og dens værdi ned i
detaljen, og at vi har fået et unikt
overblik over, hvor meget vi ejer helt
ned på elementniveau. Et af vores
strategiske fokusområder de sidste 3 år
har netop været ”Styr på aktiverne”, og
det har vi fået nu,” siger Jesper Hansen.
Det er ikke kun Banedanmark, der
har vurderet vores egen værdi. Rigsrevisionen
har givet Banedanmark en
særlig revisionspåtegning, der viser,
at den anser opgørelsen for at give et
retvisende billede af virksomhedens
aktiver i 2009.
”Det betyder, at vi nu kan lave en
såkaldt infrastrukturbalance, således
at vi tilsvarende
“Vi har
fået et unikt
overblik over,
hvor meget vi
ejer helt ned
på elementniveau.”
andre virksomheder
kan opgøre
værdien af vores
aktiver,” siger
Jesper Hansen
og tilføjer:
”Derudover er
der jo et godt
signal i at kunne
vise, hvad den
skatteyderbetalte
jernbane er værd.
Der er med andre ord nu skabt gennemsigtighed”.
Godt indblik
Opgørelsen giver da også et unikt
indblik i både antallet af elementer
STYR PÅ AKTIVERNE. Jernbanen er 33 mia. kr. værd. Foto: Sonja Iskov
på jernbanen, og hvad de er værd.
For eksempel er de aldrende signalsystemer
”kun” omkring 3, 5 mia.
kr. værd i deres nuværende stand,
mens værdien af det nye system er
en ganske anden.
Samtidig viser opgørelsen, at de helt
”tunge drenge” i forhold til infrastrukturens
værdi er spor og broer, hvor hver
gruppe er mere end 10 mia. kr. værd.
Ikke hyldevare
Det er Økonomi, med chefkonsulent
Ole Munk i spidsen, der har opgjort
jernbanens værdi. Godt hjulpet af Asset
Management. Opgaven har været lidt
speciel, for den danske jernbane er ikke
just en hyldevare.
”Vi har opgjort, hvad det koster
at opbygge en jernbane med samme
funktionalitet som i dag. Vi har valgt
at opgøre den sådan, fordi der ikke er
et marked. Det er jo ikke som at sætte
en fire år gammel Opel til salg på Bilbasen,
hvor man kender prisniveauet,”
siger Ole Munk.
Stor glæde over København-Ringsted-beslutning
Det bliver nybygningsløsningen
over
Køge-Ringsted, der
skal øge jernbanens
kapacitet på stækningen.
Jesper Hansen
glæder sig på jernbanens
vegne.
af Karina Nelsing
knsg@bane.dk
Så kom der en beslutning om
København-Ringsted. Det bliver
nybygningsløsningen over
Køge-Ringsted, der skal øge jernbanens
kapacitet på stækningen. Og det rummer
store fordele for fremtidens jernbane.
”Nybygningsløsningen er en væsentlig
betingelse for at skabe en fordobling
i jernbanetrafikken frem til 2020. Med
denne beslutning geares jernbanen til
at tage en stor del af de kommende
års vækst i trafikken til gavn for både
samfundet og miljøet,” siger Jesper
NYT KNUDEPUNKT. En ny station ved Køge bliver det fremtidige bindeled mellem
København og Ringsted, når der anlægges en ny jernbanestrækning mellem de
to byer. Foto: René Strandbygaard
Hansen.
Beslutningen betyder en fremtidssikring
af jernbanetrafikken gennem
en markant forøgelse af kapaciteten for
både passagertog og banegodstrafikken.
Samtidig rykker ”timemodellen” også
nærmere en realisering, idet nybygningsløsningen
lægger grundstenen
for realisering af en rejsetid mellem
København og Odense på 1 time.
En yderligere fordel ved valget af
nybygningsløsningen er, at mængden
af gener for togpassagererne er mere
beskedne. I de år anlægsprojektet er
undervejs vil arbejdet kunne foregår
med minimale påvirkninger af den
eksisterende jernbane.
Beslutningen om at vælge nybygningsløsningen
er en del af den politiske
aftale ”En moderne jernbane”. Aftalen
rummer ingen beslutning om bygherremodellen.
Den beslutning forventes
at komme i foråret 2010 i forbindelse
med fremlæggelsen af anlægsloven
for projektet.
Dobbeltspor
Samtidig med beslutningen om nybygningsløsningen
blev der som led i aftalen
truffet beslutning om renovering af
Nørreport station, anlæg af dobbeltspor
på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød) og
anlæg af dobbeltspor i Sønderjylland
(Vamdrup-Vojens). Yderligere blev
der truffet beslutning om styrkelse af
gods på jernbanen ved bl.a. en kapacitetsudvidelse
af kombiterminalerne
i Taulov og i Høje Taastrup.
Transportpuljer
Der er også indgået forlig om transportpuljerne.
På jernbaneområdet
drejer det sig bl.a. om:
• Støj: Samarbejde mellem Banedanmark
og private boligejere langs
sidebaner
• HKT på S-banen: Optimering af det
automatiske togkontrolsystem
• ATC: Optimering af ATC-linjeledere
på fjernbanen
• Udvidelse af kørestrømskapaciteten
på Kystbanen
• Sensorovervågning af dæmninger
og overkørsler
• Fremrykning af overkørselspuljen
fra 2020 til 2018
• Medfinansiering af flytning og
modernisering af Enghave og
Nordhavn stationer
Se trafikforliget og aftale om transportpuljerne
på www.trm.dk eller på
intranettet.

2 |
29. oktober 2009 | baneavisen
Klar til ny køreplan
Der er konstant fokus på regulariteten, også i Banedanmarks projektorganisation,
hvor alle kræfter er sat ind for at undgå, at projekterne
forstyrrer trafikken mere end højst nødvendigt – og på at gøre banen
klar til køreplansskiftet i december.
af Katrine Bekker Bauer
ktb@bane.dk
Driftsdirektør Susan Münster har
understreget det gang på gang:
Der skal fokus på regulariteten,
særligt på fjernbanen, hvor tallene
desværre taler deres tydelige sprog:
Her ligger regulariteten år til dato på
93,4 %, hvor målet er 93,9 %.
Og fokus er der - hele vejen rundt
i Banedanmark. I Anlæg & Fornyelse
sidder projektcheferne Preben Jørgensen
og Peter Kristensen med ansvar for hver
deres projektportefølje. I Vest er de to
store projekter i øjeblikket Vejen Station
og Esbjerg Station. I Øst er Sydbanen
og sporarbejdet på Roskilde Station
inde i den afsluttende fase.
Alle sejl er sat til for at optimere
arbejdet og sikre, at projekterne ikke
påvirker trafikken mere end højst
nødvendigt – og på at få afsluttet
arbejderne til køreplansskiftet den
13. december.
I øst
Forsinkelser har der dog været: På Sydbanen
blev der i sommers konstateret
problemer med blødbundsforhold, og
det betød en udsættelse af åbningen af
banen mellem Ringsted og Næstved.
Strækningen åbnede efter aftale med
DSB den 24. august, 14 dage senere
end planlagt. Lige nu bliver der fortsat
om aftenen og natten lavet restarbejder.
Og efter en målevognskørsel mellem
Ringsted og Næstved i begyndelsen
af oktober arbejdes der i øjeblikket
på højtryk for at få rettet de fejl, der
blev fundet i den forbindelse.
”Så omkring primo november regner
vi med, at der kan køres 160 km/t på
strækningen Ringsted – Næstved,”
siger Peter Kristensen.
Det har yderlige vist sig, at der på
den resterende bane til Vordingborg
skal udskiftes omkring 250 sveller, og
det skal på plads inden hastigheden på
hele strækningen kan komme op på 160
km/t. Desuden er der tre dæmninger,
der skal stabiliseres.
”Problemet med de revnede monobloksveller
gør vi alt for at få has på
frem til den 30. november, som er
vores interne deadline i forhold til at
få alt klart til køreplanen for 2010.
Dæmningerne vil blive lavet i løbet
af foråret med arbejdsmetoder, der
belaster regulariteten mindst mulig,”
siger Peter Kristensen, der tilføjer, at
hver dæmning, kommer til at være
skyld i en ca. 15 sekunders forsinkelse,
når hastigheden hæves til 160 km/t.
Fra sporarbejdet på Roskilde Station
lyder meldingen, at arbejdet vil
blive afsluttet til tiden. Men trafikken
påvirkes til en hvis grad af arbejdet:
”Af sikkerhedsmæssige grunde er
hastigheden sat ned til 40 km/t i spor
2, mens vi arbejder i spor 1. Det var
den oprindeligt også i spor 3, men
her har vi ændret lidt på den måde, vi
arbejder, sådan at hastigheden nu er
oppe på 80 km/t, så trafikken kan glide
lidt lettere,” fortæller Peter Kristensen.
I vest
Arbejdet på Vejen Station begyndte
i september, mens Esbjerg-projektet
går i gang i november.
Ӂrsagen til de to arbejder er sporernes
ringe tilstand. På Vejen kan vi
køre 40 km/t, mens vi på Esbjerg kører
20 km/t, og det er altså forhold, som
vi skal have lavet nu,” siger Preben
Jørgensen.
På Vejen Station, hvor der både
bliver sporombygget og fornyet en
perron, er der sket nogle forsinkelser
TRAVLT. I Vejen blev der i weekenden arbejdet med at tilpasse den nye perron
på stationen. Foto: Niels Rosenvold.
i begyndelsen af projektet i forhold til
udførelsen. For at indhente forsinkelsen
er der tilknyttet en ekstra sporentreprenør
til den sidste etape.
Den 7. november indledes en treugers
totalspærring på Esbjerg Station:
”På Esbjerg-projektet, som generelt
er et presset projekt, fokuseres der
på alle aktiviteter frem til og i selve
spærringen. Sammen med Entreprise
laver vi en detaljeret plan for, hvordan
arbejdet skal foregå, og der hyres
underentreprenører ind på spor og
sikring, så vi kan sikre, at tidsplanen
overholdes,” siger Preben Jørgensen.
Men at trafikken og dermed regulariteten
i en eller anden grad bliver
påvirket, når der bliver udført arbejde
på banen, er svært at lave om på.
”Men vi gør alt for, at driftspåvirkningerne
bliver minimale og inden
for de rammer, der er aftalt,” slutter
Preben Jørgensen.
Afvigelser, ja – men et
udmærket resultat
Sælges:
Sporombygningstog
Trafikstyrelsens tilsyn
i uge 40 og 41 resulterede
i 23 afvigelser.
Men chef for Sikkerhed
& Kvalitet, Ole
Christensen, synes,
det er et udmærket
resultat.
af Katrine Bekker Bauer
ktb@bane.dk
Trafikstyrelsen kom, så – og fandt
23 afvigelser, da de i uge 40 og
41 var på tilsynsbesøg i Banedanmark
i forbindelse med udstedelsen af
en ny sikkerhedsgodkendelse.
”Afvigelser” betyder, at der er 23
forhold, der skal gøres noget ved, men
at der ikke er tale om forhold, hvor
der er umiddelbar fare for jernbanesikkerheden.
”Det kan lyde, som om det vender
den tunge ende nedad, men det er
faktisk et udmærket resultat. Man skal
tænke på, at Trafikstyrelsen har været
her i 14 dage og i stort set alle afkroge
af Banedanmark, fra Frederikshavn
til Lolland-Falster,” siger chef for
Sikkerhed & Kvalitet, Ole Christensen.
Allerede nu er fire af afvigelserne
håndteret, og den 1. december skal
der være styr på de sidste forhold. Der
har enten været tale om manglende
dokumentation eller afvigelser i forhold
til, hvordan procedurerne er beskrevet
i Ledelsessystemet, og hvordan de
udføres i praksis.
TILSYN. Ole Christensen, chef i Sikkerhed & Kvalitet, er godt tilfreds med
Trafikstyrelsens tilsyn med Banedanmark. Foto: Sonja Iskov
Der var dog også ros fra Trafikstyrelsen
i forbindelse med dokumentationen
af Banedanmarks sikkerhedsorganisation.
Her fandt styrelsen ingen fejl.
”Og det er sjældent. Det viser, at
f.eks. alt det arbejde, der er blevet lagt
i at beskrive stillinger og funktioner,
har båret frugt,” siger Ole Christensen,
som også fremhæver tilsynet i Drift:
”Drift er kommet rigtig godt ud af
dette tilsyn,” fortæller Ole Christensen.
”Det har været bagateller, der har
været her, og de to afvigelser, der har
været, er blevet håndteret”.
Drypvise tilsyn
Den nye sikkerhedsgodkendelse forventes
udstedt til Banedanmark umiddelbart
efter den 1. december. Og
så kommer Trafikstyrelsen ikke på
storstilet tilsyn de næste fem år. Men
derfor skal Banedanmark ikke hvile
på laurbærrene:
”Der vil komme drypvise, såkaldte
”funktionstilsyn” i de forskellige
områder, hvor styrelsen naturligvis
vil have fokus på de afvigelser, de
konstaterede ved dette tilsyn,” siger
Ole Christensen.
Trafikstyrelsens tilsyn
Der blev fundet 23 afvigelser:
Driftsprocessen: 2 afvigelser
Støtteprocessen: 7 afvigelser
Fornyelsesprocessen: 7 afvigelser
Vedligeholdelsesprocessen: 7 afvigelser
Entreprises sporombygningstog
og andet
materiel er nu sat til
salg.
af Anne Kold Kasper
akok@entreprise.dk
Entreprises sporombygningstog
er blandt meget andet skinnekørende
materiel nu sat til salg.
”Vi sælger det, fordi vi ikke længere
skal udføre store fornyelsesprojekter,
og derfor bliver der en del materiel,
som vi ikke længere skal bruge,”
siger Lars Lund Hansen, chef for
Entreprises maskinstation.
”Samtidig får vi en mindre samlet
maskinpark, som vi skal vedligeholde,
og vi kan derfor bedre koncentrere os
om de maskiner, der er tilbage”.
Materiellet, som udover sporombygningstoget,
omfatter troljer, skinnevogne,
skærvevogne, 100 vogne
og ballastrensere, er sat til salg på
Banedanmarks hjemmeside.
”Vi har gjort opmærksom på salget
til de mange aktører i branchen og
håber, at de finder tilbuddet interessant,”
siger Lars Lund Hansen.
Se udbudsmaterialet på www.banedanmark.dk
under Erhverv.
TIL SALG. Sporombygningstoget skal sælges. Foto: Entreprise

aneavisen | 29. oktober 2009
Kort nyt
Øvelse under Storebælt en succes
Natten mellem lørdag og søndag blev der afholdt beredskabsøvelse i
Storebæltstunnelen. Øvelsen bestod af et sammenstød mellem et arbejdskøretøj
og et godstog. Godstoget brød i brand, og farlige kemikalier
slap ud. For Banedanmarks vedkommende var Fjernstyringscentralen
i Roskilde og Banedanmarks undersøgelsesvagt involveret i øvelsen,
ligesom det også var Banedanmarks opgave at sende en trolje ind til
ulykkesstedet med redningspersonel og transportere de tilskadekomne
ud af tunnelen. ”Folkene i Roskilde skulle slå alarm, da uheldet skete
og afgive oplysninger om, hvad det var for noget farligt gods, der
var ombord på godstoget og arbejdskøretøjet. Og det gik rigtig fint,”
siger Allan Rasmussen fra Sikkerhed & Kvalitet, der var til stede under
øvelsen.”Også samarbejdet mellem undersøgelsesvagten og politiet foregik
upåklageligt,” fortæller Allan Rasmussen, der på Banedanmarks vegne
er fuldt tilfreds med øvelsens forløb.
Hvad skal barnet hedde?
Den 16. november går Banedanmark i luften med et nyt ledelsessystem.
Systemet er en del af Banedanmarks strategi ”Styr på banen” og handler
om at få styr på processerne. Alle Banedanmarks processer er nu
gennemgået og lagt ind i det nye ledelsessystem. Men før systemet går
i drift, skal det have et navn, der passer til Banedanmark og samtidig
giver indtryk af, hvad systemet indeholder, og hvad det skal bruges til.
Præmien for det bedste navn er familiespillet ”Pixo”, der er nomineret
til ”Årets familiespil”. Har du lyst til at vinde spillet, så find et godt bud
på et navn - gerne flere - og send det på mail til Marianne Kirkegaard,
mak@bane.dk, inden den 3. november kl. 12. I bedømmelsen vil der
blive lagt vægt på, at der er tale om et mundret og sigende navn, der
passer til Banedanmark.
Skal vi klippe julehjerter sammen?
Søndag den 29. november har du mulighed for at tage din familie under
armen og vise dem Banehuset i hyggelige juleomgivelser. Mellem kl.
14 og 17 kan store og små klippe-klistre, spise æbleskiver, nyde et glas
glögg, og måske kommer julemanden forbi – hvem ved? Tilmeld dig hos
Birte Hartvig, bha@bane.dk, inden den 20. november og angiv, hvor
mange børn og voksne I kommer. Hvis nogen lokalt har lyst til at tage
initiativ til et lignende arrangement, kan man kontakte Birte Hartvig.
Mere moderne rekruttering
i Banedanmark
Et nyt rekrutteringssystem
gør det lettere
for lederne at rekruttere.
Samtidig bliver
potentielle ansøgere
mødt af et mere professionelt
udtryk i
bl.a. jobannoncer på
nettet.
Af Sidsel Gjøl
sg@bane.dk
Nu skal det ikke længere være
en klods om benet for ledere
og andre, der skal rekruttere
i Banedanmark. Det gamle rekrutteringssystem
lader livet og et nyt
og mere moderne system, som gik
i luften i starten af oktober, gør det
langt lettere for lederne at følge med
i de ansøgninger, der kommer ind. Det
skyldes ifølge rekrutteringsansvarlig
i HR Søren Rosenkrantz Larsen, at
systemet er både hurtigere og langt
mere intuitivt at bruge.
Samtidig giver det den store fordel,
at der er mere styr på rekrutteringen,
fordi systemet understøtter den proces,
der er omkring rekruttering, og fordi
det er åbenlyst, hvor man er henne i
processen.
”Før kunne der godt ske fejl, fordi
man ikke umiddelbart kunne se i systemet,
om der var givet afslag. Med det
nye system er bekræftelse, afslag osv.
en integreret del af systemet, og på den
måde sikrer vi, at vores rekruttering
bliver langt mere professionel,” siger
Søren Rosenkrantz Larsen.
Attraktiv virksomhed
Også det udtryk, som ansøgere bliver
mødt med, når de kigger på jobannoncer
fra Banedanmark eller søger
en stilling, er blevet opdateret, så det
giver et mere moderne og indbydende
billede af virksomheden. En naturlig
udvikling eftersom Banedanmark
efterhånden laver mange flere
elektroniske jobannoncer end
annoncer i aviser.
”Vi vil jo gerne være en
attraktiv virksomhed over for
potentielle medarbejdere. Derfor
har vi fået designet vores
jobannoncer på nettet med
forskellige billeder, så de ser
mere spændende ud og giver et
indtryk af, hvad Banedanmark
er for en virksomhed,” siger
Søren Rosenkrantz Larsen.
Nye funktioner
Det nye rekrutteringssystem
indeholder også nye funktioner,
som understøtter mere
moderne rekrutteringsformer.
For eksempel kan man som
| 3
interesseret jobsøgende via jobagenten
få besked om nye stillinger via sms som
supplement til de mails, man hidtil har
kunnet abonnere på. Man kan også fra
Banedanmarks side screene ansøgere,
hvilket f.eks. kan bruges i forbindelse
med rekruttering af trafikledere.
”Hvis vi som sidste gang får 1500
ansøgere, så kan vi lægge nogle screeningsspørgsmål
ind, som ansøgerne
skal svare på, når de registrerer deres
ansøgning. På den måde kan vi lave
en hurtigere grovsortering og spare
masser af tid,” slutter Søren Rosenkrantz
Larsen.
NYT LOOK. Sådan ser de nye jobopslag på nettet
ud. Skærmdump
mere gods
Den danske flaskehals
Med udspillet ”Mere
gods på banen” vil
Transportministeriet
tredoble antallet af
godstog på de danske
baner frem mod
2030. Et godt initiativ,
der kan være med til
at løse udfordringen
med Danmark som en
potentiel flaskehals
for godstrafikken.
Af Sune Martin Scheibye
smas@bane.dk
”Vi kommer ikke uden om, at
Danmark i stigende grad er
ved at blive et transitland
for transport mellem kontinentet og
Skandinavien,” siger Lars Barfoed i
udspillet ”Mere gods på banen”.
I godsstrategien lægger transportministeren
op til en tredobling af
godstrafikken i
landet frem mod
2030.
”Timingen for
udspillet er helt
perfekt”, siger
sektionschef i
“Timingen
for udspillet er
helt perfekt.”
Kapacitetsplanlægning, Lasse Toylsbjerg-Petersen
og fortsætter:
”Danmark er en flaskehals mellem
Skandinavien og Tyskland, og hvis vi
skal kunne leve op til den fleksibilitet,
markedet efterspørger, er det vigtigt,
at vi begynder at tænke over, hvilke
udfordringer vi står med”.
Flere knuder
Der er dog flere knuder, der skal løses
for, at det bliver muligt at køre tre
gange mere gods gennem landet. F.eks.
skal der skrues op for godstogenes fart,
så den kommer op på 120 km/t, mener
Lasse Toylsbjerg-Petersen.
”På den måde kan vi udnytte det
tomrum, der er i slipstrømmen på
lyntogene, og det vil give plads til
yderligere godstogstrafik,” siger han.
Men det er ifølge sektionschefen
vigtigt, at der også bliver kigget på
infrastrukturen. Og her spiller en
kommende Femern-forbindelse med
landanlæg en stor rolle.
”Den vil kunne øge godstogstrafikken
til det dobbelte, så allerede her,
er der meget at vinde,” siger Lasse
Toylsbjerg-Petersen.
Derudover nævner han udbygningen
af en sporsluse i Kastrup og dobbeltspor
i Sønderjylland som nogle
af de væsentligste infrastrukturelle
udfordringer. Med de nye politiske
trafikaftaler er vejen banet for, at denne
udfordring løftes. Når det er på plads,
mener sektionschefen, at en tredobling
af godstogstrafikken frem mod 2030
er inden for rækkevidde.
Hot igen
I flere år var godstogstrafik ikke
noget, man beskæftigede sig meget
med, men det er vendt nu. Samtidig
med en øget trængsel på vejene og en
teknik, der gør det muligt at køre over
landegrænser med samme lokomotiv,
spiller klimadebatten også en væsentlig
rolle, mener Lasse Toylsbjerg-Petersen.
”Hele klimasnakken har været med
til at gøre emnet hot igen, og der er
ingen tvivl om, at det ville være godt
for miljøet at køre med flere godstog
i stedet for lastbiler,” siger han.
Samtidig ser han også et godt udviklingspotentiale
inden for godstogstrafikken.
”Markedsandelen for godstog ligger
kun på 6-8 procent, så her er der noget
at komme efter,” siger Lasse Toylsbjerg-
Petersen, inden han endnu en gang
vender tilbage til infrastrukturen.
I Danmark må et godstog i dag
maksimalt være 835 meter langt, men
i Tyskland er man på vej med op til
1000 meter lange tog.
”Og der er nogle, der snakker om
tog på op til 1200 meter. Det skal vi
indtænke, når vi fremtidssikrer vores
infrastruktur,” siger Lasse Toylsbjerg-
Petersen.
Du kan læse hele udspillet ”Mere
gods på banen” på Transportministeriets
hjemmeside: www.trm.dk
GODS. Flaskehalsen peger på, at Danmark fra 2030 skal have tredoblet
antallet af godstog på jernbanen. Tegning: Lars Andersen

4 |
baneavisen | 29. oktober 2009
Én ulykke kommer sjældent alene
To dage i oktober
testede myndighederne
det nationale
kriseberedskab og i
særdeleshed myndighedernes
evne til
at kommunikere og
koordinere, mens
ulykkerne vælter ind.
Af Lisbeth Ligaard
lbl@bane.dk
Rammerne for øvelsen, som finder
sted hvert andet år, var denne
gang det kommende klimatopmøde
i København. Vi befinder
os under topmødets sidste dage, hvor
prominente regeringschefer støder
til – Obama, for bare at nævne en
enkelt – og hvor 30.000 tilkommende
aktivister har varslet civil ulydighed.
Samtidig ruller en orkan hen over
landet, og så er der i øvrigt ingen
grænse for, hvor meget, der kan gå galt
på én gang. I Kastrup havarerer et landende
fly under turbulensen. Et andet
fly medfører et større antal thailændere,
som er syge af en uidentificeret virus,
og uheldigvis har aktivisterne spærret
Langebro, så ambulancerne ikke kan nå
frem. Stormen river to køreledninger
ned, aktivister render rundt og bliver
kørt ned på skinnerne, broerne bliver
spærret, og i Tivoli eksploderer en
bombe. Der er gasangreb mod Klimaog
Energiministeriet, Obama truer
med at forlade landet, og mobilnettet
bryder sammen.
I Sønderjylland går det også helt
galt. Vandstanden stiger og i Tønder
og flere andre byer må folk evakueres.
Væltende træer forhindrer evakueringstog
i at nå frem til Tønder, og
et tog bliver spærret inde af væltede
træer. Mens politi og øvrigt beredskab
bøvler med at få en beredskabsplan op
at stå, sker et stort kemikalieudslip i
Esbjerg, og en gaseksplosion et andet
sted. I Løgumkloster flyver et tag af en
bygning og ender i en anden bygning,
hvor folk har søgt ly.
Det lykkes at evakuere prins med
familie og kæledyr fra Schackenborg
Slot, gudskelov, men ellers taler vi om
adskillige dræbte og sårede.
Godt samarbejde
Det er alt sammen meget sjovt, så
længe det ikke er virkelighed, men
selvfølgelig er der en mening med
galskaben.
I Banedanmark var medarbejdere
på flere niveauer udpeget til at tage
del i øvelsen, lige fra folk til den helt
centrale, nationale krisestyringsorganisation
til pressevagter og medarbejdere
i Driftcenter Danmark og It. Alle havde
en instruks om at agere, som de ville i
en virkelig situation, og til lejligheden
var der bygget et helt parallelt univers
op med særlige telefonnumre, hjemmesider
og fiktive dagblade. Så var
det bare at klø på, og i perioder var
telefonerne da også tæt på at være
rødglødende.
I den verden skulle det så helt overordnet
testes, om stabe og ministerier
kunne finde ud af at kommunikere med
hinanden og med borgerne.
KRISEØVELSE. 50 passagerer strandede
natten over i et tog på Tønderbanen.
Ingen led nød, for Beredskabsstyrelsen
sørgede for både fuld
forplejning og lune tæpper. Tegning:
Morten Voigt
”Det fungerede faktisk rigtig fint,”
fortæller Banedanmarks primus motor
i øvelsen, Allan Rasmussen i Sikkerhed
& Kvalitet.
”Vi har haft en øvelse, hvor vi helt
konkret har testet nogle ting igennem
forud for det rigtige klimatopmøde.
For eksempel afprøvede PET et nyt
alarmeringssystem og ved nu, at det
virker. Og andre ting, vi lærte under
øvelsen, har vi mulighed for at få på
plads før topmødet”.
jubilæer
40 år
28. december
Håndværker
Anders Therkelsen
Entreprise, Maskinstation Værksted Ro
25 år
1. december
Teknikumingeniør
Kristian Melgaard Eriksen
Teknisk Drift, Sikring, Teknisk Support Kbh
1. december
Ingeniørassistent
Steen Schmeltzer
Atkins Danmark
1. december
Banemontør
Evald Amnitzbøll Olsen
Entreprise, Maskinstation Svejseydelser, Kh
4. december
Håndværker
Per Henriksen
Entreprise, Anlæg Controll og Driftsupport,
Godsbane Tå
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
Ansvarshavende redaktør
Karina Nelsing
Redaktionen
Sidsel Gjøl, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine Bekker
Bauer og Sune Martin Scheibye.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: smas@bane.dk
Avisen er trykt hos: BordingGraphic A/S
Oplag: 2.900
Papir: MultiDesign Original White 115 gr
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
Kontakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
Ring eller skriv til
Sune Martin Scheibye, 8234 2170,
Katrine Bekker Bauer, 8234 2430,
baneavis@bane.dk
konkurrence
Le Grand finale
I forrige avis annoncerede vi, at det var foreløbig
sidste omgang med kendte stationer her i konkurrencen.
At Grand Central Terminal i New York
– for det var Grand Central, der var afbilledet i
sidste nummer – skulle slutte denne perlerække
af skønne stationer.
Men vi kan ikke nære os helt. Til gengæld lover vi,
at der denne gang virkelig er tale om ”Le Grand
Ballast
Af Lars Andersen
Finale”. Vi kan byde på en om ikke helt så kendt
station som Grand Central, men til gengæld bliver
den af kendere omtalt som den 4. smukkeste station
i verden. Vi kan desuden afsløre at stationen
hører hjemme i en af de vigtigste – og største -
havnebyer i Europa, hvor man også har en særlig
forkærlighed for diamanter. Har du et bud på et
svar, så send det til konkurrence@bane.dk.
Sidste nummers vinder blev Nermin Kahvedzic. Tillykke.
Og så er det for resten godt at se, at også
DSB er begyndt at sende svar på konkurrencen ind,
Martin Sun – tak for det.