Nyt forsinkelseskriterium på fjernbanen - Banedanmark

aneavisen
banedanmarks medarbejderavis · 25. september 2008 · 9. årgang · nr. 15
Den ny minister
på besøg
Ministeren og trafikordførerne
kiggede på
fjernstyring og sikring.
Bedre styr på
broerne
En ny brostrategi skal
sikre et mere smidigt
fornyelsesarbejde.
Fra svejsemand
til jernmand
Ikke mindre end ni
Ironmen er det blevet til
for Stig Helm Nielsen.
Side 2
Side 3
Bagsiden
Nyt forsinkelseskriterium på fjernbanen
Den 1. januar 2009 indtræder et nyt kriterium
for, hvornår et tog på fjernbanen skal
registreres som forsinket.
gularitet. Kanalregularitet er
den regularitet, som Banedanmark
leverer til operatørerne,
og er et udtryk for de forsinkede
og aflyste tog, som Baneaf
Tina Nørgaard Andersen
Hidtil har et tog skulle være
mere end 5 minutter og 59
sekunder forsinket, før forsinkelsen
skulle registreres. Det
ændres nu ved årsskiftet, hvor
et nyt forsinkelseskriterium
betyder, at et tog allerede registreres
som forsinket efter 4
minutter og 59 sekunder.
Skærpede krav
Specialkonsulent Claus B. Jørgensen
fra Trafikstyrelsen forklarer,
at ændringen sker på
Trafikstyrelsens foranledning i
forbindelse med udbuddet på
Kystbanen, hvor Trafikstyrelsen
skærpede kravene til operatørerne.
Målet er i sidste ende
en bedre ydelse til passagererne.
”Det vil være til passagerernes
fordel på to måder,” siger
Claus B. Jørgensen:
”For det første vil der komme
en større overensstemmelse
mellem det, passagererne
oplever, og det der meldes ud
fra Banedanmark og operatørerne.
For det andet vil passagererne
opleve en bedre regularitet,
idet Banedanmark og
operatørerne anspores til at leve
op til det nye forsinkelseskriterium.”
Fra den 1. januar 2009 vil et tog blive registreret som forsinket, når det afviger mere end 4
minutter og 59 sekunder fra køreplanen. Foto: Isis Meander
Lavere regularitet
Det er Trafikaftalen mellem
Banedanmark og Transportministeriet,
der beskriver de overordnede
mål for kanalregulariteten.
Disse mål vil blive justeret
ned i forhold til det nye
forsinkelseskriterium. Banedanmark
vil dermed blive målt i
forhold til en lavere kanalre-
danmark er ansvarlig for.
”Når forsinkelseskriteriet
skærpes, vil det betyde, at flere
tog registreres som forsinkede,
hvilket vil medføre, at
kanalregulariteten bliver lavere,”
forklarer specialkonsulent
i Trafikplanlægning André
Alexander Røssel og tilføjer:
Ӯndringen vil betyde, at
vi får flere data at arbejde med,
når trafikafviklingen skal evalueres.
Dette betyder, at vi vil
være i stand til at analysere
de forhold, der påvirker trafikken
bedre. På den måde får vi
et bedre billede af, hvor vi skal
sætte ind for forbedringer.”
Flere driftsrapporter
Når et tog registreres som forsinket,
fastlægges årsagen til
og ansvaret for forsinkelsen i
en driftsrapport. Det er personalet
i Trafikstyring Fjern, der
registrerer forsinkelserne og
udarbejder driftsrapporterne.
Trafikstyringsmedarbejderne
vil komme til at bruge mere
tid på driftsrapporter og på at
registrere tog som følge af det
nye forsinkelseskriterium. Der
vil være lokale forskelle på,
hvor meget ekstra tid, der skal
bruges. Mest markant forventes
det at blive på fjernstyringscentralen
København H,
hvor den større belastning
hovedsageligt vil kunne mærkes
i myldretiderne.
Tilsynet kommer – på en arbejdsplads nær dig
Så er det nu, Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem
vedrørende jernbanesikkerhed skal
stå sin prøve. I første uge i november er
Trafikstyrelsen på tilsyn i Banedanmark for
at gennemgå sikkerhedsledelsessystemet og
forny Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse
som jernbaneinfrastrukturforvalter.
af Henrik Strunge
I uge 45 kommer fire-fem tilsynshold
fra Trafikstyrelsen på
besøg i Banedanmark. De skal
gennemgå Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem,
der
omfatter jernbanesikkerhed, og
undersøge, om Banedanmarks
sikkerhedsprocedurer er dokumenterede
og efterleves.
Ca. 850 medarbejdere i
Banedanmark – og her er Entreprises
medarbejdere ikke talt
med, for de får deres eget tilsyn
i uge 46 – har jernbanesikkerhedsrelateret
arbejde, der
er omfattet af tilsynet fra Trafikstyrelsen.
”Der er ingen tvivl om, at
tilsynet vil komme på alle
niveauer i Banedanmark,” siger
jernbanesikkerhedskoordinator
Birger Damm fra Sikkerhed &
Kvalitet og fortsætter:
”Det er selvfølgelig langt fra
alle, der får besøg af et tilsynshold,
men vi kan godt regne
med, at de kommer rundt til
medarbejdere i hele landet. Det
kan både være Direktionen,
medarbejdere i kommandoposter,
geografisk fagansvarlige,
tilsynsfolk, projektledere og
byggeledere. Og det er kun
eksempler.”
Det ser tilsynet på
Sikkerhed & Kvalitet koordinerer
arbejdet med at få sikkerhedsledelsessystemet
på plads.
I marts var Trafikstyrelsen på
et forberedende tilsyn, og det
mundede ud i en liste med nogle
mangler, som bl.a. skal være
i orden, før Banedanmark kan
sikkerhedsgodkendes. Bl.a. at
Banedanmark skal have nogle
bredere og klarere mål for sikkerhedsarbejdet,
der skal arbejdes
med risikovurderinger, og
der skal styr på tekniske regler
og normer.
”Det vil Trafikstyrelsen helt
sikkert komme ind på igen, men
de vil også undersøge mere
basale ting, som om den enkel-
”Der er lavet et stort forarbejde.
Vi ser Trafikstyrelsens
tilsyn som en kvalitetsgennemgang
af hele Banedanmark
- og på den måde
er det en hjælp til os, og en
blåstempling af næsten et
helt års arbejde, når godkendelsen
foreligger,” siger
Sikkerheds- og kvalitetschef
Ole Christensen om Trafikstyrelsens
tilsyn.
Foto: Sonja Iskov
te medarbejder kender sin stillings-
og funktionsbeskrivelse
og ved hvilket jernbanesikkerhedsmæssigt
ansvar, han eller
hun har. Eller om medarbejderen
kender Banedanmarks sikkerhedsmål
og –politik,” siger
Birger Damm.
”De vil helt sikkert også
undersøge, om man kender og
kan bruge Proces2000 og spørge
til, hvad der er godkendte
procedurer, og hvordan man
dokumenterer sit arbejde.”
”Det kan lyde voldsomt med
alt det, tilsynet kan spørge om,
og jeg har hørt om medarbejdere,
der tror, at de nu skal til
eksamen,” siger arbejdsmiljøkoordinator
Gitte Weitze
Christensen fra Sikkerhed &
Kvalitet, og fortsætter:
”Der gælder det jo bare om
at sige tingene, som de er, og
svare på det, der bliver spurgt
om. Trafikstyrelsens tilsyn er
faktisk en hjælp til os selv til at
gøre det endnu bedre.”
Læs mere på intranettet
På Sikkerhed & Kvalitets sider
på intranettet kan du læse mere
om tilsynet i uge 45.

2 baneavisen 25. september 2008
Lars Barfoed på besøg
I torsdags besøgte den nye transportminister,
Lars Barfoed, for første gang Banedanmark.
Her fik han, sammen med en række
politiske ordførere, en rundtur i sikringens
og fjernstyringens verden.
af Melissa Fugl
Få uger efter sin tiltrædelse fik
den nye transportminister, Lars
Barfoed, der selv er erklæret
togpendler, en tur ind bag
kulisserne, da han i torsdags
besøgte Banedanmark for første
gang. Sammen med ham var
de trafikpolitiske ordførere fra
SF, Venstre, Dansk Folkeparti
og Socialdemokratiet.
Første stop på turen var
DIC-S’en i København, hvor
bestyrelsesformand Anne-Birgitte
Lundholt bød velkommen,
og hvor sektionschef Claus B.
Christiansen viste rundt og fortalte
om, hvordan S-togstrafikken
bliver styret. Derudover
fik gæsterne en orientering fra
direktør Jesper Hansen og programdirektør
Morten Søndergaard
om, hvordan det går med
Banedanmarks Signalprogram,
der jo snart offentliggør sit
beslutningsoplæg til en totaludskiftning
af de danske signalsystemer.
Derefter gik turen til RFC
København, hvor områdechef
Klaus Bergman overtog rundvisningen.
Sidste stop på besøget var
relærummet på København H,
hvor ministeren og ordførerne
selv kunne kigge det gamle
relæ-gruppeanlæg, model
1964, nærmere efter i sømmene.
Anlægget er blevet bygget
om mange gange og skal nu
“levetidsforlænges” med 150
nye relægrupper.
Den nye transportminister Lars Barfoed på besøg i RFC København sammen med trafikordførerne.
Fra venstre Flemming Damgaard Larsen (V), Lars Barfoed (K), trafikstyringsmedarbejder
Klaus Bove´, Magnus Heunicke (S) og programdirektør Morten Søndergaard fra
Signalprogrammet. Bagefter var der besøg i relærummet på Københavns Hovedbanegård.
Foto: Christoffer Regild.
Når der bliver flere projekter
Den 11. september
var Banedanmark
vært ved et arrangement
om kunsten at
styre projekter, når
antallet af dem eksploderer
inden for
kort tid.
af Lisbeth Ligaard
”Vi har at gøre med nogle sten
med nogle større sten og så noget
jern ovenpå. Det er temmelig lavteknologisk,
men alt det der er
udenom, er rimelig kompliceret,
og det er det, der gør det
spændende.” Ordene er Claus
Rehfelds, områdechef i Anlæg &
Fornyelse, og rammerne er et påvej-hjem-arrangement,
som foreningen
Dansk Projektledelse
holdt i Banehuset.
Til stede var en flok af Banedanmarks
egne medarbejdere,
men langt størstedelen af de ca.
40 deltagere kom fra eksterne
virksomheder. Fælles for alle var,
at de beskæftiger sig med projektledelse,
ikke nødvendigvis
inden for anlægsarbejde, for det
kunne også være inden for IT,
personaleledelse eller alt muligt
andet.
Dagens emne var, hvordan
man indretter sig og styrer projekter
og kvalitet, når antallet af
projekter vokser, et spørgsmål
af stor relevans for Banedanmark,
som over de seneste to år
har fået tredoblet sine bevillinger.
Claus Rehfeld lagde ud med
at skitsere Banedanmark som
virksomhed, og hvordan vi
tackler de udfordringer, vi står
overfor, og hvoraf én af de
svært-løselige er, at vi stort set
har støvsuget markedet for projekteringsledere.
På podiet
Mehran Moghaddas fra Anlæg
& Fornyelse var derefter på podiet
for med udgangspunkt i eget
arbejde at fortælle, hvordan man
organiserer sig og styrer projekter
i Banedanmark.
Og så var det tid til diskussion
i grupper, hvor deltagerne
blev bedt om at tage stilling til
fire spørgsmål om forskellige
aspekter af, hvordan man sikrer
kvalitet i projekter, når produktionen
stiger.
Mehran Moghaddas sagde
blandt andet:
”Hvis jeg var linjeleder for en
fast gruppe medarbejdere, som
tog sig af flere projekter, ville
vi kende hinanden bedre. Vi ville
have mulighed for at specialisere
os, og begge dele ville give
et mere effektivt arbejdsmiljø.”
Andre efterlyste flere projektchefer,
mentorordninger,
knivskarpe grænseflader og
deciderede projektmanualer til
at gå frem efter.
Når antallet af projekter vokser, stiger kravene til projektlederne.
Foto: Christoffer Regild
Studentermedhjælpere – et frisk pust på kontoret
I kampen om talenterne kan studentermedhjælpere
være med til at løse flere forskellige
opgaver i Banedanmark. Både Teknisk
Drift og Signalprogrammet har gjort brug af
dem, og såvel værter som studentermedhjælpere
har fået stort udbytte af samarbejdet.
af Pia Vannacci Elnif
I Teknisk Drift, Ledelsessupport
har teamleder Ellen Alstrup haft
en studentermedhjælper til at
hjælpe sig i forbindelse med et
større strategisk projekt.
Projektet bestod i at opdatere
alle væsentlige procedurer
og lægge dem i Proces 2000,
og jobbet var et perfekt studiejob,
fordi der ikke var timer nok
i det til en fuldtidsstilling, og
fordi studentermedhjælperen
kunne bruge sin viden fra studiet
i praksis.
”Jeg havde faktisk brug for
en proceskonsulent, og med
min studentermedhjælper fik
jeg en, der var meget engageret
og hurtig til at sætte sig ind
i stoffet,” siger Ellen Alstrup.
Dobbelt gevinst
Men det er ikke kun rent fagligt,
at de studerende kan bidrage
positivt i virksomheden.
”Det er rigtig godt for virksomheden
at få unge kræfter
ind, som ser på tingene med
friske øjne. De har ofte den nyeste
viden i kraft af deres studie,
og det er rart, når nogen
udefra kan kigge på os og give
os gode råd med på vejen. Det
fik vi meget ud af hos os,” fortæller
Ellen Alstrup.
Erfaringsudvekslingen går
ikke kun den ene vej, og det
kan Jacob Ørskov Busk godt
skrive under på. Han har i knap
et år været ansat i Signalprogrammet,
og i øjeblikket arbejder
han i Kommunikation med
fokus på formidlingen af Signalprogrammet.
Interessant virksomhed
”Banedanmark er interessant
som organisation, fordi den er
stor og offentlig. Selvom tingene
fungerer lidt bureaukratisk
nogle gange, kan jeg godt
lære rigtig meget af det også,”
siger Jacob Ørskov Busk, som
sagtens kan anbefale arbejdspladsen
til andre.
”Jeg kan godt mærke, at jeg
har noget ny viden, som organisationen
har brug for inden
for blandt andet brugen af digitale
og sociale medier. Vi kan
også være med til at brande
organisationen,” fortæller
Jacob Ørskov Busk.
Jacob Ørskov Busk og Ellen Alstrup taler begge to varmt for,
at Banedanmark skal bruge studentermedhjælpere så meget
som muligt. Foto: Christoffer Regild
Forbedrer image
Netop image er vigtigt i rekrutteringsøjemed,
og HR-direktør
Charlotte Smidt ser studentermedhjælpere
som en gylden
mulighed.
”Ved at give dem spændende
opgaver og lade dem lære
Banedanmark at kende, vil de
også fortælle andre om, hvad
vi er for en virksomhed. På den
måde fungerer de som gode
ambassadører,” siger Charlotte
Smidt, som også påpeger,
at studentermedhjælpere er en
fleksibel arbejdskraft, hvor
virksomheden får rigtig meget
for pengene.
Og Banedanmark gør meget
for at tiltrække sig opmærksomhed
blandt de unge.
”Vi deltager på messer på
bl.a. DTU, CBS og RUC, hvor vi
fortæller om mulighederne for
studiejobs og praktikophold,”
slutter HR-direktøren.
Banedanmark begyndte i
2006 at fokusere på studentermedhjælpere
som
arbejdskraft og som fremtidigt
rekrutteringsgrundlag.
En del af HRs rekrutteringsstrategi
har mål for
ansættelse af studentermedhjælpere:
I 2008-
2009 skal der være ca. 10
studentermedhjælpere
ansat, mod tre i 2007.
HR har flest studentermedhjælpere
ansat,
nemlig fire, mens Drift,
økonomi og de tekniske
områder har resten.

aneavisen 25. september 2008
3
Videre med en ny vedligeholdelsespolitik
Kommentar
af Kim Andersen
En ny strategi for at
højne tilfredsheden
hos Banedanmarks
kunder har netop set
dagens lys. Mange er
i daglig kontakt med
operatørerne, og alle
skal have kunden i
centrum.
af Inger Petersen Thalund
Banedanmark har i flere år
målt, hvad kunderne – her
menes de forskellige operatører:
DSB, Arriva, Raillon med flere
– mener om Banedanmark.
Det er ikke noget nyt. Det er til
gengæld en strategi for, hvordan
vi fremover håndterer kunderne.
Det er Kundekontakt &
Regularitet i Drift, der står bag
af Tina Nørgaard Andersen
Med Trafikaftalen fra 2006
skulle det normale aktivitetsniveau
for broarbejde fire-femdobles.
For at løse den store
opgave er der blevet etableret
en brogruppe i august. Gruppen
udgør omkring 35 mennesker,
der er fordelt mellem
Banehuset, Banehytten og tilsynskontorerne
ved Storstrømsbroen
og Lillebæltsbroen.
Optimalt samarbejde
”Den nye brogruppe gør det
muligt at effektivisere arbejdet
Kunden i centrum
kundestrategien. Sektionschef
Hanne Bjørn ser frem til, at
kundestrategien bliver bredt ud
i hele organisationen:
”Banedanmark har de seneste
år fået en meget lav score
i de kundetilfredshedsundersøgelser,
vi hvert år foretager.
For mange har oplevet, at vi er
for dårlige til at inddrage kunderne
i vores planlægning, at
vi ikke tilbyder alternative
løsninger over for kunderne, at
vi ikke informerer dem tilstrækkeligt,
og at vi mangler
et fast forankret sted i organisationen
til at følge op over for
kunden. Det forsøger vi nu at
løse i den nye kundestrategi,”
forklarer Hanne Bjørn.
Ambitiøse mål
”Problemet er primært, at kunderne
har mange forskellige
indgange til Banedanmark.
Men vi skal sikre, at vi har en
ensartet behandling af kunderne,
så de føler, at de bliver
En ny brogruppe har set dagens lys
Banedanmark skal renovere omkring 800
broer for 2,4 mia kr. For at løfte den store
opgave har Teknisk Drift og Anlæg &
Fornyelse i samarbejde etableret en ny brogruppe,
som skal varetage opgaven og
iværksætte en ny brostrategi.
meget mere, end hvis medarbejderne
sad fordelt i to forskellige
områder. Nu er vi samlet,
og det giver os en masse
fordele, så vores indsats bliver
meget mere effektiv og frugtbar.
Så stor en arbejdsopgave
kræver en intensivering af
arbejdet og betyder, at der vil
blive en høj specialisering af
medarbejderne. Derfor er det af
stor betydning, at samarbejdet
fungerer optimalt,” siger Heidi
Johansen, som er overordnet
projektleder for Brogruppen.
Gruppevis renovering
Brogruppens opgave er at gennemgå
de 1.800 broer, som
serviceret godt uanset, hvor i
Banedanmark, de henvender
sig. Og især når vi har et mindre
positivt budskab. Det kan
eksempelvis være, når vi ikke
har fået ophævet en sporspærring
i tide. Hvis kunden får
det at vide i god tid og får en
god forklaring, vil det opleves
mindre kritisk,” supplerer Hanne
Bjørn.
Målet for dette års kundetilfredshed
er derfor ambitiøst.
Banedanmark skal løfte den
generelle kundetilfredshed fra
69 pct. sidste år til 77 pct. i år
og til 83 pct. i 2009.
Men det mener Hanne Bjørn
godt kan indfries:
”Vi har i forbindelse med
arbejdet om strategien fået
skabt en sammenhæng i, hvem
der bidrager til kundetilfredsheden
i organisationen, og vi
følger løbende op på, at de indsatser,
vi har oplistet også efterleves,”
slutter Hanne Bjørn.
Blandt de aktiviteter, der
Banedanmark ejer eller har
andel i, og derefter udvælge,
hvilke broer der skal renoveres
hvornår. For at opnå en effektiv
gennemførelse af broprojekterne,
udbydes broerne i
nogle pakker, som renoveres
samtidigt. Det betyder, at en
entreprenør eller en rådgiver
I Teknisk Drift har vi de seneste
måneder arbejdet ihærdigt
med at udvikle en ny vedligeholdelsespolitik.
Hvad er det nu
for noget smart noget? Er det
et af de nye smarte projektnavne,
som skyder op hele
tiden?
Men det kan jeg berolige
med, at det ikke er. En vedligeholdelsespolitik
er nødvendig
for, at vi kan sige, at vi har
en vel-vedligeholdt jernbane,
som vi vedligeholder smart. Vi
er godt på vej i den rigtige retning,
men vi kan blive bedre.
Vi har i de seneste par år
arbejdet hårdt med at få jernbanen
på ret køl efter nogle år
med mange hastighedsnedsættelser
og store forsinkelser.
Det har været et langt, sejt træk,
og vi er nået rigtigt langt - man
kunne faktisk godt fristes sig
til at læne sig tilbage og nyde
den gode regularitet og de flotte
fejlstatistikker. Men vi vil jo
gerne have, at de gode resultater
fortsætter.
Budgetterne til vedligehold
vil i de kommende år falde. Det
skyldes blandt andet, at vi må
forvente, at vi har indhentet de
væsentligste efterslæb ved
udgangen af 2009. Hvordan
skal vi så løse opgaven med
større krav til resultater og lavere
budgetter? Svaret er, at vi
skal have en vedligeholdelsespolitik,
fordi vi skal vedligeholde
smartere, og vi skal have
bedre styr på aktiviteterne.
Vedligeholdelsespolitikken
skulle gerne sætte rammen for,
hvad og hvornår og hvorfor
vi vedligeholder, som vi gør. Vi
vil blive bedre til at fokusere
på de ting, som forbedrer vores
SER-mål bedst. Vi er mange,
der arbejder med de første
udkast til en politik, og det er
rigtigt svært. Heldigvis er vi
godt på vej. Inden længe vil
endnu flere blive involveret i
skal fokuseres på, er de leverancer
og mål, der er fastsat i
kontrakten med operatørerne.
Det er eksempelvis vigtigt for
kundetilfredsheden, at sporspærringerne
hæves til tiden, at
sporarbejderne varsles i god tid,
at der kaldes ud i togene i tilstrækkelig
grad, når trafikken
kører uregelmæssigt, og at
vores regularitetsdata er pålidelige.
”Det er de vigtigste forhold
Den nye brogruppe skal styre renoveringen af 800 af Banedanmarks
broer. Foto: Peter Elmholt
får ansvar for en hel bropakke
ad gangen. Tidligere har man
renoveret broerne enkeltvis.
Desuden koordineres broprojekterne
med det sporarbejde,
der allerede er planlagt. Opgaven
er derfor at kigge på broer
i de områder, hvor der er
planlagt sporarbejde.
opgaven. Tanken er, at vi skal
køre efter den nye politik fra
budgetåret 2009. Vedligeholdelsespolitikken
skulle gerne
efterhånden kunne mærkes i
mange dele af virksomheden,
da den gør os bedre til at planlægge.
Prognoserne for indkøb
skal blive bedre, og planlægningen
af sporspærringer bliver
også bedre med de bedre
planlægningsforudsætninger.
Vi vil i efteråret invitere til
mere information og dialog om
vedligeholdelsespolitikken, og
jeg håber på mange nysgerrige
sjæle. Godt efterår.
Sektionschef Hanne Bjørn, som arbejder med Kundekontakt
& Regularitet fortæller, hvad den nye kundestrategi går ud
på. Foto: Christoffer Regild
for tilfredsheden, og dem måles
der fremover på hver måned,”
forsikrer Hanne Bjørn.
Inden for få uger sendes den
næste undersøgelse ud og efterfølgende
afholdes ”Kundens
Dag”, hvor Strategisk Forum
og sektionscheferne i Banedanmark
inviteres ind til en
drøftelse af undersøgelsens
resultater. Efterfølgende præsenteres
forbedringsforslagene
for kunderne.
Den anvendte udbudsmodel har
til formål at fjerne det værste
vedligeholdelsesefterslæb først.
Idéen er, at man på den måde
fastholder og muligvis forbedrer
tilstandsniveauet for den
samlede bromasse.
Udvidet samarbejde
Inden længe vil renoveringsarbejderne
blive udbudt på en
måde, så der opnås nogle partnerskabslignende
samarbejdsformer
med udvalgte rådgivere
og entreprenører.
”Næste skridt bliver, at vi
laver nogle rammeaftaler med
udvalgte rådgivere og entreprenører
kombineret med rammekontrakter
for de konkrete
broprojekter. På den måde forventer
vi at øge effektiviteten
yderligere, bl.a. fordi vores
leverandører får muligheden
for at opbygge kompetencer og
viden om Banedanmarks broprojekter,”
slutter Heidi Johansen.
Kort nyt
Danmarks sundeste
virksomhed
Banedanmark deltager i
"Danmarks sundeste virksomhed",
som er en webbaseret
konkurrence med
det formål at afdække, hvor
langt det sundhedsfremmende
arbejde er i de danske
virksomheder. HR
håber, at mange af Banedanmarks
medarbejdere
har lyst til at svare og dermed
tilkendegive holdningen
til - og ønskerne til -
sundhedsfremme i Banedanmark.
Spørgeskemaet
kan findes på intranettet
under nyheder.
Flere godstog i
Danmark
I sidste nummer af baneavisen
skrev vi, at der kørte
færre godstog i Danmark,
men det er ikke helt
korrekt. Det er kun andelen
af indenlandske godstog,
der er faldet, mens andelen
af import-, eksport- og
transitgods er steget markant.
På trods af, at passagertrafikken
også øges hele
tiden, forsøger man hele
tiden at finde frie kanaler
til godstransporten. Derudover
er der mange flere
havne i brug, end vi skrev
sidst. Baneavisen beklager
fejlen.
Kurser i efteråret
Det er nu muligt at melde
sig på projektleder-relaterede
kurser i efteråret.
Kurserne er betalt af HR’s
centrale uddannelsespulje,
og der er kurser i bl.a.
coaching, konflikthåndtering,
gennemslagskraft og
projektledelse. Læs mere
om kurserne på HR’s sider
og tilmeld dig på
http://stage.bane-booking.dk
København-
Ringsted
Fra den 22. september frem
til 1. december undersøger
Trafikstyrelsen de to mulige
løsninger for at forøge
banekapaciteten på strækningen
København-Ringsted.
Den ene mulighed er
5. sporsløsningen, som er
en udbygning af det eksisterende
net over Roskilde.
Den anden er nybygningsløsningen,
hvor der kommer
en dobbeltsporet bane
langs motorvejen via Køge.
I efteråret 2009 forventer
Trafikstyrelsen at kunne
fremsende et politisk beslutningsgrundlag
til transportministeren.

Baneavisen er Banedanmarks
medarbejderavis og udkommer hver
14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du
har idéer eller forslag til artikler eller
historier til avisen.
Ansvarshavende redaktør:
Inger Petersen Thalund
Redaktionen:
Melissa Fugl og Pia Vannacci Elnif.
Banedanmark
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon 8234 0000
E-mail: mfu@bane.dk
Telefon 8234 6447
Avisen er trykt hos:
Bording A/S
Oplag: 2.800
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon 8234 1848
At Tænke Cig
Det ny kriterium
Fru passager Petersen, har De
hørt, at Banedanmark har indført
et nyt kriterium for togforsinkelser?
- Nej - men det lyder da dejligt,
kommer togene så til
tiden?
Neej - der kommer faktisk
færre til tiden…
- Flere forsinkelser, hvordan
kan man have et kriterium for
det?
Banedanmarks jernmand
Hvis du har en
ambition om at blive
Ironman, skal du
svømme 3,8 km,
cykle 180 km og til
slut løbe 42,195 km.
Er du frisk? Det er
Stig Helm Nielsen,
som har gennemført
en Ironman – ni
gange!
af Tina Nørgaard Andersen
Jamen det er ikke sådan, det
skal forstås… det er kun kriteriet,
der ændrer sig.
- Så der kommer flere tog til
tiden?
Nej.
- Så jeg kommer mere for
sent?
Nej.
- Er det hele så bare det samme?
NEJ, NEJ, NEJ
Årets DHL-stafet afslørede, at
der er stor interesse for motionsløb
i Banedanmark. Det er
nok de færreste, der ved, at flere
af vores kolleger er triatleter,
og at der i blandt os er op
til flere Ironmen. Vi har talt
med en af dem, nemlig Stig
Helm Nielsen, som til daglig er
svejseansvarlig i Teknisk Drift.
Ironman – sådan!
Stig Helm Nielsen skal en del
år tilbage i tankerne for at svare
på, hvordan det startede. Og
det begyndte ganske i det små.
Han meldte sig såmænd ind i
triatlet-klubben i Næstved,
hvor han bor, og kom anstigende
første gang med en gammel,
brugt cykel. Han havde
løbet lidt først – det var jo
triatlon. Det blev en cykeltur
med tungen ud af halsen, og
han måtte erkende, at triatlet
bliver man ikke uden videre.
”Efterhånden blev jeg klar
til at tage en halv Ironman. Det
foregik i Sorø, og det var
hårdt,” husker Stig, som året
efter gennemførte en Ironman
for første gang. Siden er det
blevet til ni i alt, og den sidste
gennemførte han i august i år.
Ironman Stig Helm Nielsen træner i skoven ved Næstved til Marathon i Berlin sidst i september. Foto: Søren Steffensen
Løber og cykler
Op til en Ironman intensiverer
Stig sin træning et halvt år før.
Nu kunne man tro, at det betyder
træning hver dag.
”Nej nej, jeg træner ikke
hver dag. Der er en dag om
ugen, hvor jeg ikke træner. Men
visse dage træner jeg to discipliner,
f.eks. både løb og svømning,”
siger Stig og forklarer,
at han f.eks. cykler 83 kilometer
fra Næstved til København,
når han skal på arbejde. Det
meste af året svømmer han ude
i havet eller i Tystrup-Bavelse
Søerne, hvor han så er cyklet
til først.
Når han ikke træner til Ironman
tager han det stille og
roligt og svømmer en gang om
ugen, cykler lidt mountainbike
og løber et par gange om ugen.
Ikke ”det vildeste kick”
Ifølge Stig kan alle gennemføre
en Ironman, hvis de har
lyst og ellers er raske.
”Det har været lysten, der
har drevet værket. Jeg har ikke
gjort det for at bevise noget,
ud over den første gang. Og jeg
har hele tiden vidst, at jeg kunne.
Hvis man sætter spørgsmålstegn
ved, om man kan, så
tror jeg ikke, man kan. Det er
meget enkelt,” siger Stig, som
erkender, at det har været hårdt.
Han synes, det er opreklameret,
når en Ironman beskrives
som ”Det vildeste kick”.
”Sådan er det ikke – i hvert
fald ikke for mig. Når jeg er
færdig med en Ironman, så er
jeg glad, fordi jeg er færdig.
Men det er ikke et kick, tværtimod.
Nogle gange har de sidste
20 km været ren overlevelse.
Andre gange har jeg haft
det dårligt bagefter, især hvis
det har været varmt, og jeg har
fået saltmangel,” erkender han.
Langt mod nord
Stig regner med, at han har
lavet sin sidste Ironman nu.
Han vil hygge sig med at gennemføre
nogle halve Ironmen
og nogle olympiske Ironmen,
som ikke er lige så hårde.
KONKURRENCE
I sidste nummer af baneavisen spurgte vi, hvad RID-gods er
for en størrelse. Og der var mange, der vidste, at det var farligt
gods. Forkortelsen står for Règlement concernant le transport
international ferroviaire des marchandises dangereuses.
Niels Chr. Aaleje fra Overvågningscenter Kørestrøm svarede
rigtigt og har vundet en skuldertaske.
Denne gang spørger vi: Hvor ligger Europas nordligste jernbane?
Kender du svaret, så send det inden den 2. oktober til
konkurrence@bane.dk
Kontakt os
Modtager du ikke baneavisen,
eller har du ændringer til dit
abonnement, bedes du kontakte
Intern Service. Ring eller
mail på 8234 1848, kontorhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer
eller læserbreve til baneavisen,
er du velkommen til at
kontakte os.
Ring eller skriv til:
Melissa Fugl, 8234 6447,
mfu@bane.dk eller
Pia Vannacci Elnif, 8234 2310,
pvel@bane.dk
ballast Af Lars Andersen