Jysk vedligehold i udbud - Banedanmark

aneavisen
banedanmarks medarbejderavis · 16. maj 2008 · 9. årgang · nr. 8
Tid til
forandring
Trafikstyringen skal
være mere effektiv. Se
hvad medarbejderne
synes.
Ny
uddannelse
Fremover skal uddannelsen
til trafikstyringsmedarbejder
deles op i tre.
Udvikling
med coaching
Trænger dit team til et
skub med coaching?
Indkøb & Ejendom har
forsøgt sig.
Side 2
Side 3
Bagsiden
Jysk vedligehold i udbud
De to store vedligeholdskontrakter i Øst- og
Nordjylland sendes nu igen i udbud.
Fremover som én enkelt kontrakt. De øvrige
fem regioner udbydes i de kommende år.
af Melissa Fugl
Så begynder udbuddene af vedligeholdskontrakterne.
I første
omgang er det Øst- og Nordjylland,
der udbydes som én
kontrakt i fremtiden. Senere i
år følger Sjælland – og så de
øvrige fem områder i de kommende
år.
Når Jylland Nord Øst udbydes
i en pakke skyldes det ifølge
områdechef i Teknisk Drift,
Kim Andersen, at størrelse har
en betydning.
”Udbuddet skal have en vis
størrelse for at give nogle interessante
bud, og vi vil jo gerne
have konkurrence med mere en
én byder,” siger Kim Andersen,
der håber på mellem 3-6 gode
entreprenørbud.
I øjeblikket har Entreprise
vundet vedligeholdsarbejdet i
alle regioner – undtagen Østjylland,
hvor det er Årsleff, der
står for vedligeholdet af Spor,
Sikring, Kørestrøm og Stærkstrøm.
Ligesom da opgaverne blev
sendt i udbud sidst, er der også
denne gang en udfordring i,
at de bydende entreprenører
ikke umiddelbart har de rette
kompetencer. Derfor skriver vi
også tidligst 2009 før en eventuel
ny entreprenør kan overtage
opgaven. En af udfordringerne
hedder sikringsmontører.
Og der skal en eventuel
ny entreprenør have
mulighed for at uddanne personale
inden arbejdet går i
gang.
Udbudsbekendtgørelsen for
Jylland Nord Øst blev sendt ud
i april. I maj holdes der informationsmøde
for entreprenørerne
og 2. juni skal prækvalifikationsmaterialet
ligge
hos Banedanmark, der vælger
hvilke entreprenører, der skal
have lov at byde på opgaven.
Den 1. oktober skal tilbuddene
ligge klar hos Banedanmark,
der indgår endelig kontrakt i
november. Den nye entreprenør
overtager opgaven i løbet
af 2009. Kontrakten er på fem
år med option på yderligere to.
I november bliver det afgjort,
hvem der skal lave vedligehold
i Jylland Nord Øst.
Foto: Christoffer Regild
Sporarbejdet Fredericia-Århus halvt i mål – til tiden
Trods let modvind og for få SR1-arbejdsledere
holder planerne for den store ombygning
af hovedstrækningen mellem Fredericia og
Århus.
af Lisbeth Ligaard
Er der en ting, entrepriseleder
Kent Weihrauch og projektleder
Anne Nielsen er enige om,
så er det, at sporarbejdet kører,
som Kent siger, ”forrygende
godt”, eller med Annes mere
afdæmpede udsagn ”ganske
fint”.
Når Anne ikke svinger sig
op til helt samme superlativer
som Kent, skyldes det, at hvor
Kent er entrepriseleder på den
nordlige del af det store sporarbejde
mellem Fredericia og
Århus, så har Anne ansvaret for
hele strækningen, hvor især den
sydlige del har været ramt af
problemer med SR1-arbejdsledere.
Og genvordigheder er øjensynlig
et vilkår for alle store
sporarbejder – dette ingen undtagelse
– så når Anne og Kent
giver udtryk for tilfredshed,
bunder det da også i det faktum,
at med god vilje fra alle
sider, og hyppige tilpasninger
af arbejdsplanerne, ser det hele
alligevel ud til at lykkes, så
første etape af arbejdet kommer
i mål til tiden.
Hver dag er spændende
”Det helt store problem er, at vi
ikke kan skaffe SR1-arbejdsledere
nok til den sydlige entreprise,”
siger Anne Nielsen.
”Det er på et hængende hår,
at vi kan holde den kørende, så
hver dag er det spændende, fordi
bare én mand, der bliver syg,
kan afgøre, om vi når arbejdet.
For at spare på SR1-folkene
flytter vi natarbejdet frem til
at blive udført samtidig med
dagarbejdet. Det giver ulemper,
fordi man ikke kan arbejde så
effektivt, når der er alt for mange
mennesker i gang på én
gang, men på den anden side
er det er jo rigtig godt, at vi faktisk
holder planen og regner
med at gå videre til næste etape
som planlagt den 19. maj”.
Fart på nordlig entreprise
”Vi drøner derudad. Sporombyggeren
skulle ombygge ca.
1800 meter spor om dagen, og
det har den gjort – godt og vel
endda. Den har kørt rigtig godt,
og også ballastrenseren har
fulgt programmet,” fortæller
Kent Weihrauch fra Entreprise.
”Til gengæld brød den tyske
justeringsmaskine, vi havde
lejet, ned, og vi fik et problem
med nogle udvekslinger af skinner,
som vi ikke havde forudset”.
Humlen er, at der på et stykke
af strækningen, hvor der var
mange skinnesamlinger, kun
skulle skiftes sveller og ikke hele
sporet. Under den manøvre kom
mange samlinger til at ligge
oven på sveller, og det må de
ikke. Det betød, at der måtte
køres nye skinner ud til at
udveksle med de gamle over en
750 meter lang strækning.
”Det koster os 80-90 svejsninger,
som vi ikke havde regnet
med, men da vi har mulighed
for at lave arbejdet om natten,
vil det i den sidste ende
allerhøjst betyde, at etapen bliver
én dag forsinket.”
Det forventes dog ikke at gå
ud over den endelige tidsplan.
Sporarbejdet mellem Fredericia og Århus er delt i to entrepriser.
Den nordlige: Skanderborg-Århus. Entreprenør: Entreprise.
Etape 1: Sporombygning venstre spor. 30.3.-17.5.
Etape 2: Sporombygning højre spor. 18.5.-30.6.
Den sydlige: Fredericia-Horsens. Entreprenør: Willke/Wiebe.
Etape 1: Sporombygning Fredericia-Vejle højre spor. 30.3.-18.5.
Etape 2: Sporombygning Hedensted-Horsens venstre spor. 19.5.-8.6.
Etape 3: Sporombygning Vejle-Hedensted venstre spor. 9.6.-30.7.
Billederne er fra Entreprises arbejde på den nordlige etape. Fotos: Jens Hasse

2 baneavisen 16. maj 2008
Trafikstyring:
Kunsten at finde den mest effektive bemanding
Ændringer i turskifter giver blandende reaktioner
hos medarbejderne i Trafikstyring.
Usikkerhed og tvivl om projektets mål præger
nogle, mens andre er positive og oplever at
blive inddraget i processen. Baneavisen tog
toget til Roskilde og Fredericia for at spørge,
hvordan medarbejderne oplever situationen
lige nu.
Tina Nørgaard Andersen
Pilotprojekter i Roskilde, Århus
og Fredericia er i gang med at
finde en effektiv måde til at
løse bemandingsproblemet i
Trafikstyring. Det indebærer
ændringer i turskifter og
måden, man tjenestefordeler
på. Forandringerne bliver modtaget
forskelligt af medarbejderne,
som ikke alle føler sig
inddraget i processen. Men
trods forskellige holdninger
møder Baneavisen et ægte
engagement hos medarbejderne
og et ønske om at finde en
holdbar løsning.
Teamledere og medarbejdere
sidder med i lokale styregrupper,
som udarbejder forslag
til nye turskifter m.v. Strategiafdelingens
planer og
beregninger danner udgangspunkt
for styregruppernes
arbejde. Ikke alle medarbejdere
oplever, at de bliver hørt i
grupperne, og er blevet i tvivl
om projektets egentlige mål.
Alligevel deler de flertallets
positive holdning til projektets
erklærede mål om tid til afspadsering,
efteruddannelse og
langtidsplanlægning af turskifter.
Roskilde efterlyser dialog
Stationsbestyrer i Roskilde
Mariusz Znyk var med i den
lokale styregruppe fra starten,
da pilotprojektet i Roskilde tog
form i august-september 2007.
”Det er første gang, jeg har
været med i den slags arbejde,
og det lød interessant. Men hen
ad vejen var det alligevel ikke
så sjovt, for der viste sig at være
mange forhindringer.”
Ikke gode nok
Mariusz Znyk oplevede, at styregruppens
arbejde blev underkendt,
og at deres forslag aldrig
var gode nok. Det har fået ham
og andre i Roskilde til at mene,
at der er tale om et rationaliseringsprojekt
med dårligere
regularitet og ringere betjening
til følge. Han mener alligevel,
at det kan lykkes at finde en
løsning ved at tilføre flere ressourcer
til arbejdsredskaber,
automatisk drift m.v., og ved
at spare ressourcer f.eks. ved at
øge den centrale styring fra
Roskilde. Og så skal der dialog
til.
”Ledelsen må gerne selv stille
op til en dialog med medarbejderne.
Det vil øge troværdigheden,”
siger Mariusz, som
gerne havde set, at ledelsen
havde meldt rent ud, at der skal
spares et antal kroner.
”Roskilde er suverænt den
bedste arbejdsplads – derfor er
det så ærgerligt! Der skal findes
en løsning,” siger Mariusz,
selvom det bliver uden ham i
styregruppen.
Teamleder i Roskilde Svend-
Erik Christensen ser det som et
problem, at man i Strategisekretariatet
ikke har erfaring
med at arbejde i turskifter. Man
har f.eks. ikke forståelse for,
Stationsbestyrer i Roskilde Mariusz Znyk er rigtig glad for sin arbejdsplads, men er skuffet over medarbejderinddragelsen.
Foto: Bo Nymann
at folk ikke kan stoppe en vagt
kl. 3 om natten, hvor man ikke
kan komme hjem. På samme
måde opfatter han de faste turskifter
som ufleksible, hvor man
er henvist til private byttehandler,
hvis man vil ændre sit
turskifte. Han kan imidlertid
godt se fordelene i det nye på
længere sigt og mener, at projektet
har sin berettigelse for at
give plads til efteruddannelse,
teammøder osv. Men han synes,
pilotprojektet er kommet skævt
fra start.
Godt samspil i Fredericia
og Århus
I Århus og Fredericia er pilotprojekterne
startet primo marts
hhv. april. Her har man oplevet
en god effekt ved at køre
projekterne sideløbende, så
man har kunnet sparre med
hinanden undervejs.
”Vi har støttet og inspireret
hinanden undervejs, og en
gensidig sparring mellem tovholderne
har medvirket til, at
det ikke er kørt af sporet,” siger
René Makholm Hestbæk og
Tommy Meyer, begge teamledere
i hhv. Århus og Fredericia.
”Vi har kørt det hele meget
selvstændigt, og har mest brugt
styregruppen som konsulenter,”
siger de og understreger,
at de som teamledere har været
meget inddraget undervejs.
”Det har været helt nødvendigt
at inddrage medarbejderne
i processen, fordi Strategisekretariatet
ikke rigtig har
været i øjenhøjde med virkeligheden
herude. De vil gerne
skematisere tingene, og det er
svært med et kompliceret
arbejdsområde som vores,”
siger de to teamledere.
F. eks har man i Århus flere
forskellige anlægstyper og
flere satellitstationer med betjening,
hvilket stiller andre krav
til bemanding end i Fredericia,
som størrelsesmæssigt sammenligne
sig med Roskilde. Her
har man kunnet tage udgangspunkt
i resultaterne fra Roskilde.
Opfordring til ledelsen
Stationsbestyrerne Søren Kirkegaard
fra Århus og Jette
Fredslund Robert fra Fredericia
mener, at hele projektet
indebærer fordele på længere
sigt:
”Differentierede mødetider
giver bedre trivsel, hvor kan
man planlægge efter børnepasning
osv. En anden fordel
er, at der er folk på arbejde, når
der er behov. Det er sjovt at gå
på arbejde, når der sker noget.
Der kan gå lidt korpsånd i det.”
Alle fire mener imidlertid,
at der stadig er mange ting, der
ikke er optimale.
”Det er det, vi nu er ved at
rette til, så det kommer til at
stemme. Bemandingsproblemet
er stadig stort. På papiret er der
kommet mere luft, men vi kan
ikke mærke det i praksis endnu,”
siger Tommy Meyer og
tilføjer:
”Projektet er godt og rigtigt,
men det må ikke stå alene. Jeg
ser denne proces som medarbejdernes
bidrag til at løse
bemandingsproblemet. Så må
ledelsen bidrage på andre fronter
med en langsigtet plan, hvis
vi skal komme i mål.”
”Vi gør det rigtige nu!”
Baneavisen har
stillet tre spørgsmål
til driftsdirektør
Susan Münster om
projektet i
Trafikstyring.
Tina Nørgaard Andersen
Bemandingsprojektet i Trafikstyring
har fuld gang i pilotprojekterne
i Roskilde, Fredericia
og Århus samt på S-
banen. Mens der allerede er
høstet erfaringer fra Roskilde,
er det for tidligt at evaluere i
det jyske, hvor projekterne endnu
er ret nye. Men hvad er perspektiverne?
Vi har spurgt
Susan Münster.
Hvad vinder vi på længere sigt?
”Mere arbejdsro! Vi skal i
stedet for ad hoc planlægning
arbejde med langtidsplanlægning,
så medarbejderne ved,
hvornår de har fri. Og vi skal
frem til at have mindre overarbejde.
Det er måske gode penge
her og nu, men det er nedslidende
på længere sigt og
øger ikke trivslen. Det skal være
undtagelsen, at man bliver
kaldt på arbejde, når man har
planlagt at have fri.
Desuden vil vi skabe mulighed
for, at medarbejderne bliver
efteruddannet – både den
lovpligtige efteruddannelse i
trafikstyring, men også efteruddannelse
på andre områder,
så man fortsat er attraktiv i sit
nuværende job eller til andre
stillinger. Og der skal være tid
til MUS for alle medarbejdere
mindst en gang om året, ligesom
samarbejdet med den nærmeste
leder skal understøttes.”
Hvor længe skal det gøre ondt,
før det bliver godt?
Projektet er endnu i den
fase, hvor det gælder om at finde
de bedste løsninger på
bemandingsproblemerne. Det
vil vi bruge den nødvendige tid
på, og derfor kan der først forventes
en løsning senere på
året. Der bliver kritisk til sommer,
hvor der skal afholdes
ferie, men jeg håber, vi har fundet
løsninger til at komme igennem
de sværeste perioder. Vi
er underbemandede, og vi
mangler nye medarbejdere, så
vi arbejder også på andre fronter,
bl.a. med det nye UTC og
den nye Trafikuddannelse.
Hvor lang tid det hele vil
tage afhænger af, hvor gode vi
fra ledelsen og medarbejderne
er til at komme hinanden i
møde og gå i dialog.
Men vi vil bruge den nødvendige
tid, sådan at vi gør det
rigtige nu!”
Nogle af medarbejderne opfatter
projektet som en rationalisering.
Er det det?
Nej, det er et projekt, der er
iværksat for at sikre, at vi har
de ressourcer, vi skal bruge
uden at medarbejderne er nødsagede
til at tage overarbejde
for at få togtrafikken til at køre.
Driftsdirektør Susan
Münster vil gerne i dialog
med medarbejderne i Drift.
Foto: Christoffer Regild

aneavisen 16. maj 2008
3
Midt i sæsonen
Kommentar
af Søren Horn
Entreprisedirektør
Entreprise har også i år meget
at se til, og heldigvis da for det.
Vi er på alle områder midt i
sæsonen, men vi er begyndt
godt og har tænkt os at fortsætte
fremdriften og nå helt i mål:
Bedst på Banen – også i 2008.
Ingen FCK-tendenser her.
Vi er i øjeblikket halvvejs
gennem den nordlige spor- og
svellefornyelsesopgave på den
jyske østbane. Vi kører dette
projekt i tæt samarbejde med
de to sikringsentrepriser på
samme bane. Vi har slået alle
hastighedsrekorder med sporombygningstoget,
og vor tætte
samarbejde med vor jordentreprenør
bærer dagligt frugt i
form af forbedret kvalitet og
effektivitet. Samtidig kan vi se,
at samkøringen af sikrings- og
sporentrepriserne giver en række
synergier og fordele.
På alle vore vedligeholdelseskontrakter
er der også travlt,
primært inden for tillægsopgaverne
og her primært inden
for spor. Vi har samlet alle vore
svejsere i en landsdækkende
organisation for at øge kvaliteten
og styringen, men også
her er vi midtvejs i sæsonen.
Organisationen er på plads og
under implementering. Vi vil
investere kraftigt i svejseorganisationen
– både i forhold til
uddannelse og udstyr.
Vor flytteproces i København
er lidt over midtvejs. Lejemålet
i Vasbygade 10 er på
plads. Nu går arbejdet med at
tilpasse bygningen i gang. Spotorno
Allé vil flytte derud inden
sommerferien. Resten følger
umiddelbart efter. At få samlet
langt størstedelen af vore aktiviteter
et sted i København
åbner muligheder for øget samarbejde
og bedre uddannelses
og trivselstilbud.
Vor strategiproces er i mål
idet ledergruppen på sit sidste
møde godkendte det sidste element:
Salgs- og markedsføringsplanen.
Vi har igangsat
en række strategiske tiltag, som
skal sikre, at Bedst på Banen
bliver realiseret, og via en central
strategisk planlægningsgruppe
og vort nyudviklede
styringsværktøj følger vi dagligt
op på fremdriften. Også vor
projekthåndbog er i trykken.
Endelig arbejder vi på at
opnå vort eget sikkerhedsledelsessystem
og få dette certificeret
sammen med Banedanmark.
I maj vil principperne og
værktøjet bag blive godkendt,
og derefter skal der fuld fart
frem. Vi skal nå i mål inden
udgangen af oktober, og sammenholdt
med vor generelle
belastning er det en udfordring.
Men vi vil nå det. Det er vor
opfattelse, at for at være Bedst
på Banen, så skal man også
have den bedste sikkerhed, og
det vil blive afspejlet i vort
system.
Entreprisefolk yder en fænomenal
indsats for at nå det
hele, og vi skaber også flotte
resultater. Vi beviste i 2007, at
vi var Bedst på Banen, og som
tak har vi netop udbetalt bonus
til alle vore medarbejdere. Jeg
ser frem til, at vi når i mål i
2008 og ikke bare fortsat er
Bedst på Banen i Danmark,
men også er blevet bedre. Det
vil bonus så jo også blive.
Kort nyt
Blog med direktøren
På intranettets forside giver en
ny blog dig mulighed for at
komme i direkte dialog med
direktionen. Første direktør, der
blogger, er driftsdirektør Susan
Münster. Susan Münster skriver
om trivsel i Drift, og hvordan
oplevelsen af afstand mellem
f.eks. Banehuset og de øvrige
arbejdspladser rundt om i landet
kan blive mindsket. Du kan læse
indlægget ved at klikke dig ind
på bloggen via forsiden af intranettet.
Her kan du også komme
med din kommentar til indlægget.
Trafikuddannelse revideres
”Trafikdisponentuddannelse”, ordet klinger af
fortid i en sådan grad, at det er svært at få
fremtidens medarbejdere til at interessere sig
for den. Derfor bliver uddannelsen nu gået
efter i sømmene for første gang i tyve år.
af Kim Forum Jacobsen
Salget af Entreprise er udsat
Lovforslaget om salget af
Entreprise er sat i bero. Det
skyldes, at der endnu ikke er
indgået aftale mellem Transportministeriet
og de faglige
organisationer om tjenestemændenes
ansættelsesvilkår
ved et salg.
”Set i lyset af meldingen fra
Dansk Jernbaneforbund om, at
de ikke kan komme videre i
drøftelserne før deres kongres
Det første skridt er let. Trafikdisponentuddannelsen
skifter
navn, så det nu er en uddannelse
til trafikleder. De næste
skridt er sværere, men der er
helt bogstaveligt ingen vej
udenom.
”Vi har i den grad kniven
for struben. Allerede til sommer
er vi nødt til at trække urimeligt
meget på disponenterne
ude i landet, og vi uddanner
for øjeblikket for få nye disponenter
til at dække hullerne
i vagtskemaerne,” forklarer
driftsdirektør Susan Münster,
der netop har ansat en ny medarbejder
til at udvikle uddannelsen
og ikke mindst rekrutteringen
til uddannelsen.
”Det er ikke nogen revolution,
at vi udvikler en uddannelse,
der ikke er blevet ændret
væsentligt i de seneste 20
år, men det er klart at de nødvendige
ændringer bliver ret
store alene af den grund, at det
er så længe siden, vi har haft
fat i udannelsen,” forklarer
Susan Münster.
Uddannelse i tre dele
I første omgang har en arbejdsgruppe
med repræsentanter fra
uddannelsen og ledelsen identificeret
problemerne og lavet
en ramme for, hvordan de kan
løses. Udgangspunktet er at
uddannelsen splittes op i tre.
En uddannelse til S-togsleder,
en kort fjerntogsuddannelse,
der giver kompetencer til at
arbejde i kommandoposter og
mindre fjernstyringscentraler
og en længere, hvor man kan
arbejde overalt på fjernbanen.
Medarbejder med den korte
uddannelse kan så senere
opgradere til den længere, hvis
de får arbejdsmæssigt behov
for det.
”Det er helt naturligt, at nye
medarbejdere nu får mulighed
for at vælge uddannelse efter,
i efteråret, har vi valgt at sætte
sagen på standby. Så må vi
tage den op igen til den tid,”
siger Michael Birch, der er selskabsdirektør
i Transportministeriet,
til Ritzau.
Michael Birch forventer dog,
at lovforslaget kan genfremsættes
i næste folketingssamling,
der begynder til oktober.
Også Jesper Hansen er ked
af, at Entreprise er pillet ud af
Trafikdisponent-uddannelsen splittes op i tre dele.
Foto: Christoffer Regild
hvad de rent faktisk skal lave,
og vi har så valgt at bevare en
mulighed for fleksibilitet og
opgradering af den enkelte
medarbejders uddannelse i
dette års lovkatalog.
"Jeg beklager, at parterne
ikke er kommet nærmere hinanden,
og at der stadig ikke er
nogen afklaring på Entreprises
situation. Jeg håber stadig, at
salget af Entreprise kan blive
en realitet, først og fremmest
for medarbejdernes skyld,"
siger Jesper Hansen om situationen.
mfu
løbet af arbejdsperioden,” forklarer
Susan Münster.
Købers marked
Detaljerne i planen skal stadig
udvikles, men allerede næste
hold på uddannelsen vil få de
nye muligheder. Men en ting
er at uddannelsen ændres en
smule. Det løser jo ikke problemerne
med at tiltrække og
fastholde nye medarbejdere.
Her er det igen vigtigt at erkende,
at verden har ændret sig i
løbet af de seneste 20 år, og det
gælder også medarbejdernes
krav og forventninger.
”Alle har det samme problem
i disse tider. Der er næsten
fuld beskæftigelse, og så er det
altså til en vis grad købers marked.
Det er naturligvis et problem,
men det har den meget
positive konsekvens, at vi bliver
tvunget til at kigge på os
selv og finde ud af, hvad vi
allesammen bør være stolte
over,” siger Susan Münster, der
nævner selve det, at det er
Banedanmark, der driver jernbanen
og sikrer den mest miljøvenlige
transport dag efter
dag som eksempler på elementer,
Banedanmark bør være
stolte af.
”God rekruttering er i virkeligheden
et spørgsmål om at
fortælle hele verden, hvad det
er man er stolt af ved sin
arbejdsplads,” siger Susan
Münster.
TIL SALG
UDSAT
Handlingsplan skal
sikre informationssikkerhed
Direktionen har vedtaget en
handlingsplan, der skal minimere
sårbarheder i forbindelse med
informationssikkerheden i Banedanmark.
Handlingsplanen er
vedtaget i forbindelse med den
årlige gennemgang af det aktuelle
risikobillede og omfatter
blandt andet dublering af de
mest kritiske servere og netværk,
optimering af kritiske lokationer,
automatisk kryptering af bærbart
udstyr og større fokus på
overvågning. Du kan læse mere
på intranettet under Medarbejder
info/ Informationssikkerhed.
Strejke hos Arriva
lammede trafik
Lokomotivførerne hos Arriva
genoptog mandag igen arbejdet,
efter de onsdag før pinse begyndte
at strejke. Lokomotivførerne
nedlagde arbejdet, fordi
de mener, at ledelsen hos Arriva
ignorerer problemer i forhold til
sikkerheden, blandt andet køreog
hviletidsbestemmelser. Arrivas
ledelse mener modsat, at
lokomotivførerne blot kræver
mere i løn.
Opfrisket hovedbanegård
snart klar
Nu er istandsættelsen af Københavns
Hovedbanegård nået så
langt, at de to nye perronforlængelser
på perron 2 og 3 er færdige.
Perronerne er samtidig blevet
tilpasset international standard.
De seneste fire år har Hovedbanegården
gennemgået en
større renovering. Allerede i
2004 gik DSB i gang med at
renovere perrontagene og male i
hallen. I 2005 fulgte renovering
af tage og hovedtårn ud mod
Banegårdspladsen. I 2006 gik
arbejdet med at renovere de
bærende konstruktioner og haldækket,
ligesom forpladsen også
har gennemgået en større renovering.
Den 28. juni bliver
Hovedbanegården for alvor ”frigivet”
til passagerne, når forpladsen
bliver åbnet ved en
større markering.

Baneavisen er Banedanmarks
medarbejderavis og udkommer hver
14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du
har idéer eller forslag til artikler eller
historier til avisen.
Ansvarshavende redaktør:
Inger Petersen Thalund
Redaktionen:
Melissa Fugl og Katrine Bekker Bauer.
Banedanmark
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon 8234 0000
E-mail: mfu@bane.dk
Telefon 8234 6447
Avisen er trykt hos:
Bording A/S
Oplag: 2.800
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon 8234 1848
At Tænke Cig
Coaching – nu også for teams
Salgssnydt fra banen
Da det ikke er lykkedes
Transportmonsteriet og
Dansk Jernbaneforbudt at
blive enige om, hvordan
tjetjeniestemændene skal
overdrages, når baneentreprenøren
Entreprisidé skal
sælges ud, er salget nu
midlertidig skubbet af
bordet.
”Vi forsøger igen med en
salomonisk løsning til efteråret
efter den store
jernbanekonggræskar,”
oplyses det fra intetanende
kilder.
Banedanmarks coaches hjælper ikke bare
enkelte medarbejdere, der har brug for hjælp
til at finde nye vinkler på opgaver og problemstillinger.
Nu tilbyder de også coaching
for teams, der står over for udfordringer,
som kræver lidt hjælp med på vejen.
af Pia Vannacci Elnif
Det var netop, da en ny opgave
landede på bordet i Indkøb
& Ejendom, at teamleder Ane
Gro Jørgensen og hendes to
kolleger Thomas Bender og
Abdel Chtioui inviterede coach
Tom Rasmussen. Selv om
teamet tidligere havde arbejdet
sammen, krævede den nye
opgave klarhed om forventninger
og kompetencer, så samarbejdet
kunne blive så frugtbart
som muligt.
”Vi skulle indføre en ny procedure
i vores arbejde, og jeg
foreslog, at vi holdt et møde
med en coach, som kunne facilitere
samtalen, så vi fik alle de
væsentlige ting med,” forklarer
Thomas Bender.
Teamet holdt møde med
deres coach Tom Rasmussen
inden, de skulle i gang med at
løse den nye opgave og igen et
par måneder efter. På møderne
fik de øjnene op for at se
opgaven fra nye vinkler.
”Det gode er, at coachen stiller
nogle anderledes spørgsmål,
Kom i gang med coaching
end vi selv ville være kommet
på, og alle kommer til orde,”
siger Ane Gro Jørgensen.
”Spørgsmålene var meget
relevante, og vi fik afklaret forventninger
til arbejdsbyrden,
og hvordan vi ville løse den
nye opgave. Alt i alt var spørgsmålene
nok lidt mere dybdegående
end på et almindeligt
planlægningsmøde,” supplerer
Abdel Chtioui.
Mere effektivt
Ud over at få et bedre overblik
over opgaven har coachen også
hjulpet teamet med at finde de
løsninger, som ellers ville have
taget længere tid.
”Uden en coach var vi
måske nået frem til det samme
på et tidspunkt. Men det
ville have taget meget længere
tid. Ved at bruge en coach
er vores arbejdsproces blevet
mere effektiv fra starten,” siger
Ane Gro Jørgensen.
Den vurdering er resten af
teamet enig i, og de kan derfor
varmt anbefale andre i
Banedanmark at få coaching.
”Det er rigtig godt, at vi har
vores egne interne coaches,
Brug coaching til at:
- Få det bedste frem i jeres team
- Fremme samarbejdet
- Finde frem til løsningen af nye, faglige problemstillinger
- Få stillet de spørgsmål, I selv ville være kommet på
Kunne du og dit team tænke jer at blive hjulpet på vej af
en coach, så kontakt en af Banedanmarks coaches: Tom
Rasmussen, Thomas Bender, Kenneth Lau Rentius, Anders
Møller, Ellen Alstrup, Louise Månsson eller Malene Christiansen.
Tom Rasmussen (forrest) har coachet Thomas Bender (tv), Abdel Chtioui (th) og Ane Gro
Jørgensen fra Indkøb & Ejendom, så deres nye arbejdsopgave blev lettere at gå til.
Foto: Peter Elmholt
som kender virksomheden og
arbejdsprocesserne. En ekstern
coach ville ikke være i stand til
at spørge ind til de faglige problemstillinger,
vi står overfor,”
uddyber Abdel Chtioui.
En plus en er mere
end to
Banedanmark har siden 2007
uddannet i alt syv coaches, som
har hjulpet andre på vej. En af
dem er Tom Rasmussen, der har
coachet flere medarbejdere
individuelt, og som nu også har
coachet teamet i Indkøb &
Ejendom.
”Den store forskel på at
coache individer og teams er,
at der i et team er flere personers
kompetencer i spil,” siger
Tom Rasmussen. Den måde, der
coaches på i Banedanmark, er
systemisk, og derfor er det relationerne
mellem individerne,
der er i centrum.
”En plus en er ikke bare to,
når det handler om kompetencer
i et team-samarbejde. Der
kan summen af anstrengelserne
nemlig godt blive meget
mere. Når flere personers kompetencer
interagerer med hinanden
på en hensigtsmæssig
måde, bliver resultatet optimalt,”
forklarer Tom Rasmussen.
For at finde frem til den
bedste måde at arbejde sam-
Fra komfur til Arriva
men på kan det være en god
idé at få en coach til at stille
de relevante spørgsmål.
”Som coach er jeg katalysator
for, at teamet selv finder
de bedste løsninger,” slutter
Tom Rasmussen.
KONKURRENCE
Som denne konkurrences vinder, Lars K G Andersen fra Anlæg
& Fornyelse, ganske rigtig svarer på sidste nummers spørgsmål,
er 12/46 en forkortelse for sikringsanlæg type DSB
1912/1946. Et elektromekanisk anlæg fra 1912 som blev
ændret i 1946. Hillerød station har for eksempel sådan et
anlæg, der også kaldes ”komfur”, fordi betjeningsgrebene
sidder som på - ja et komfur. Der er en skuldertaske på vej
til Lars.
Og så tilbage til nutiden. I sidste uge nedlagde Arrivas
lokomotivførere arbejdet. De er ansat i Arriva Danmark –
men hvilket land er det nu Arriva oprindelig kommer fra?
Send dit gæt til konkurrence@bane.dk eller til Birte Hartvig,
Kommunikation, Amerika Plads 15, 2100 København
Ø. Vi skal have dit gæt senest den 23. april.
Kontakt os
Modtager du ikke baneavisen,
eller har du ændringer til dit
abonnement, bedes du kontakte
Intern Service. Ring eller
mail på 8234 1848, kontorhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer
eller læserbreve til baneavisen,
er du velkommen til at
kontakte os.
Ring eller skriv til:
Melissa Fugl, 8234 6447,
mfu@bane.dk eller
Katrine Bekker Bauer, 8234
2430, ktb@bane.dk
ballast Af Lars Andersen