Bedre trafikinformation til passagererne - Banedanmark

Ud at
køre godstog
Møde med
medarbejderne
Side 3
bagsiden
baneavisen
banedanmarks medarbejderavis | 22. september 2011 | 12. årgang | nr. 18
Bedre trafikinformation til passagererne
Nye kvalitetsstandarder
for trafikinformationen
skal gøre det
lettere for passagererne
at træffe de rigtige
valg, når togene ikke
kører som planlagt.
AF SØREN-PETER FIIRGAARD
spfg@bane.dk
Når toget ikke kører eller er
forsinket, så skal passagererne
hjælpes, så de kommer frem på
den bedst mulige måde. Men hvordan
sikrer man den bedste trafikinformation,
og hvad er det egentlig, passagererne
gerne vil have?
I øjeblikket er det sidste finpudsningsarbejde
ved at blive foretaget på et
hold nye servicestandarder inden for
trafikinformation. Det er standarder, som
alle, der er involveret i at give trafikinformation,
skal være fortrolige med, og
som skal lægge linjen for den fremtidige
trafikinformation til passagererne. Fremtidens
servicestandarder kommer til at
gælde såvel skærme, mobilløsning til
blinde og svagtseende, højttalerudkald
og trafikinformationen på internettet.
I øjeblikket arbejdes der på at optimere
vores udkaldsintervaller for, hvornår
der skal informeres i højttalerne om
forsinkelser, således at informationen
TRAFIKINFORMATION. Trafikinformationen er en vigtig del af en god togrejse for passagererne. Det gælder såvel
trafikinformationen på skærmene som højttalerinformationen. Foto: Christoffer Regild og Peter Elmholt
til passagererne i endnu højere grad
målrettes og skaber værdi.
Derudover skal trafikinformationsmedarbejderne
i endnu højere grad
informere passagererne om, hvor lang
tid en hændelse forventes at påvirke
trafikken, og hvilke alternativer der er
for at komme frem, så passageren på
en solid basis kan træffe det rigtige
valg – om der skal ventes på perronen,
eller om man skal satse på at nå ens
rejsemål på anden vis.
”Det stiller selvfølgelig nogle krav
til både trafikstyrings- og trafikinformationsmedarbejderne,
fordi vi
skal blive endnu bedre til at holde
passagererne opdateret om hændelsen,
herunder hvilke strækninger og
tog den påvirker, og i hvor lang tid
vi forventer, at hændelsen vil berøre
trafikken,” siger projektleder i Trafikal
Drift Rune Glitzky
I Hovedstadsområdet skal trafikinformationen
desuden ”spille sammen” med
S-tog, metro og busser. Der arbejdes
på, at Banedanmarks trafikinformationsmedarbejdere
i fremtiden skal
kunne give informationer, hvis der
er store problemer i de øvrige dele
af den kollektive trafik – ligesom
buschaufførerne skal kunne fortælle,
hvis S-banen ikke kører.
”Det skal være ved virkelig store
ændringer - eksempelvis hvis metroen
ikke kører, eller at buschaufførerne
på nogle ruter strejker. Årsagen til,
at vi skal informere om andet end
togdrift, er, at passagererne ofte benytter
flere forskellige typer offentlige
transportmidler på deres rejse,” siger
Rune Glitzky.
Hvad efterspørger passagererne?
De nye servicestandarder tager
udgangspunkt i vores viden om passagerernes
behov; dels fra egne kundeundersøgelser
dels fra de fælles
projekter, som DSB og Banedanmark
samarbejder omkring.
Derudover er der blevet holdt møder
med de fire fjernstyringscentraler i Aarhus,
Fredericia, Roskilde og København,
der er blevet holdt interne workshops
og møder med operatørerne, samtidig
med at der naturligvis er skelet til den
trafikinformation, som vi giver i dag,
for at få det hele med.
Arbejdet med at skabe ensartede
servicestandarder er en del af det
strategiske projekt ”Morgendagens
Trafikinformation”, der netop sigter
imod, at passagererne skal have en
mere sammenhængende trafikinformation
– og det særligt i situationer,
hvor togene ikke kører, som de skal.
Store fremskridt
Trafikinformation har allerede taget hul
på at arbejde med kvalitetsstandarder. På
de fire fjernstyringscentraler er kvaliteten
af højttalerudkald ved forsinkelser blevet
målt siden nytår. Og resultaterne er gode.
”Vi har målt på, om de højttalerudkald,
vi leverer til passagererne, lever
op til de servicestandarder inden for
trafikinformation, der er aftalt med
operatørerne. Og trafikinformationsmedarbejderne
gør det virkelig godt set
ud fra de målinger – og de bliver hele
tiden bedre til gavn for passagererne.
Der er nærmest gået sport i at levere god
trafikinformation,” siger projektleder i
Trafikal Drift Lotte Stehr Ebbensgaard.
Udskiftning af forældet udstyr på stationerne
har også givet grundlag for en
bedre trafikinformation. Banedanmark fik
i forbindelse med Trafikaftalen midler til
at udskifte ældre skærme og højttalere. It
fik ansvaret for udskiftningen, og målet
var at nedbringe antallet af passagerer,
som dagligt oplever tekniske fejl på
skærme og højttalere, fra 22.000 i 2005
og til 9900 i 2014. Det mål er allerede
nået, da vi i første halvdel af 2011 kom
ned på 6492 passagerer, der på en dag
var påvirket af tekniske vanskeligheder
med enten skærm eller højttalere.
Entreprenør på plads til ombygningen af Nørreport Station
Det bliver et joint
venture, Pihl-Aarsleff
Nørreport, som kommer
til at stå for entreprenørarbejdet,
når Banedanmark
i samarbejde
med DSB og Københavns
Kommune
begynder den omfattende
ombygning af
Nørreport Station.
Af Melissa Fugl
mfu@bane.dk
Nu er entreprenøren på plads,
og i oktober går arbejdet i
gang på Danmarks travleste
trafikknudepunkt, hvor den aldrende
station og plads de næste tre år skal
gennem en gennemgribende renovering
med nye stationsbygninger og
tunnelkonstruktioner.
NY NØRREPORT. Sådan kommer Nørreport Station til at se ud i fremtiden. Det er Pihl-Aarsleff Nørreport, der skal stå
for entreprenørarbejdet, og ombygningen udføres i fællesskab af DSB, Københavns Kommune og Banedanmark. Den
nye plads er tegnet af Public Arkitekter og COBE. Illustration: COBE og Public Arkitekter
”Der er tale om et stort byggeprojekt
på landets største trafikknudepunkt,
så derfor er jeg meget glad for, at vi
skal samarbejde med et hold af erfarne
entreprenører, der før har lavet både
jernbaneprojekter og anlægsopgaver
af samme kaliber,” siger projektchef
for Ny Nørreport-projektet Mikael
Bredsdorff fra Banedanmark.
Han glæder sig til at komme i gang
med byggeriet:
”Den fælles ombygning af Nørreport
er noget, både Banedanmark, DSB og
Københavns Kommune har arbejdet hen
imod i mange år. Og nu er aftalerne
og kontrakterne endelig på plads. Det
bliver et byggeri, som kommer til at
påvirke mange københavnere, mens
vi bygger, men når vi er færdige, vil
vi stå med et mere fodgængervenligt
byrum med bedre forhold for både passagerer,
cyklister og folk, som færdes
på pladsen,” tilføjer Mikael Bredsdorff.
Arbejdet med ombygningen af Nørreport
udføres i fællesskab af DSB,
Københavns Kommune og Banedanmark
under navnet Ny Nørreport. Ved
at udføre arbejdet samtidigt generer
projektet naboer, passagerer og vejtrafikanter
i kortest mulig tid.
Det nye Nørreport
Når pladsen omkring Nørreport Station
står færdig ved årsskiftet 2014-15, vil
selve pladsen være smeltet sammen
med gågaderne Fiolstræde og Frederiksborggade,
og der vil kun være biler
på den side af pladsen, der vender mod
Nørrebro. Københavnerne får således
en ny, stor, sammenhængende plads.
For passagererne i tog, bus og metro
bliver det også lettere at skifte mellem
de forskellige transportformer.
På pladsen vil nye, transparente og lette
stationsbygninger præge stationens nye
look, og 2100 nye cykelstativer - placeret i
forsænkede, såkaldte cykelbede - vil skabe
orden og overblik. Derudover bygges der
helt nyt ventilationsanlæg til den underjordiske
fjerntogsperron, som ved samme
lejlighed får en lettere modernisering.
Endelig skal den underjordiske beton
renoveres, og en ny fugtmembran lægges
ud til erstatning for den nuværende, som
efterhånden er 100 år gammel.
>Du kan læse mere om projektet på
www.nynoerreport.dk

2 |
22. september 2011 | baneavisen
Teknisk Drift flytter til Vasbygade
90 medarbejdere fra Teknisk Drift flytter fra
Banehuset til Vasbygade, som i forvejen huser
Produktion og Spor Øst. Det sker både som
følge af pladsproblemer i Banehuset, og fordi
der er nogle naturlige fordele ved, at Teknisk
Drift samles og flytter sammen med Produktion.
AF SØREN-PETER FIIRGAARD
spfg@bane.dk
Den anden uge i november bliver
der gang i flyttekasserne, når
90 medarbejdere fra Teknisk
Drift flytter fra Banehuset til Vasbygade.
Her bor i forvejen Produktion
sammen med Teknisk Drift, Spor Øst,
der flyttede hertil sidste år.
Den direkte anledning til, at resten
af Teknisk Drift nu forlader 3. og 4.
sal i Banehuset – og afdeling E, hvor
Teknisk Drift Broer har til huse - er
pladsmangel. Man sidder tæt flere
steder i Banehuset, og efterhånden
kræver især to af de store projekter
– Den nye bane København-Ringsted
og Signalprogrammet – mere plads.
Og da det stod klart, at nogle skulle
flytte, så meldte områdechef i Teknisk
Drift Søren Boysen sig.
”Spor Øst har allerede haft til huse
i Vasbygade i et års tid, og vores
vurdering er nu, at Teknisk Drift fungerer
bedst, hvis vi er samlet et sted.
Det skyldes blandt andet, at vi har
mange fælles aktiviteter sammen med
Spor – blandt andet dem, der relaterer
sig til de strategiske projekter,” siger
Søren Boysen.
Flytter sammen med Produktion
En anden årsag til, at det er naturligt,
at Teknisk Drift flytter til Vasbygade,
er den anden beboer på adressen –
Produktion.
”Produktion er en tæt samarbejdspartner,
som udfører en stor del af
det arbejde, vi bestiller. Når det sker,
at der er ting, som forstyrrer vores
planlægning, så er det en fordel at
være tæt på hinanden. Så det er en
medvirkende årsag til, at vi meldte os
frivilligt, da det stod klart, at nogen
skulle flytte fra Banehuset,” siger
Søren Boysen.
Produktionsdirektør Michael Borre
kan også godt se flere fordele i at flytte
sammen med Teknisk Drift. Omkring
85 procent af de opgaver, som Produktion
udfører, sker i samarbejde med
Teknisk Drift, og derfor ser Michael
Borre ligesom Søren Boysen det også
som en naturlig udvikling, at resten
af Teknisk Drift rykker til Vasbygade.
”De erfaringer, vi har gjort, efter
at Spor Øst flyttede herud sidste år,
har været rigtig gode. Samarbejdet
omkring planlægning, bestilling og
udførelse af arbejdet er blevet meget
smidigere, efter at de kom ud til os,
og jeg er sikker på, at vi kommer til at
opleve det samme med de øvrige dele
af Teknisk Drift,” siger Michael Borre.
Samtidig lægger han vægt på, at
Vasbygade 10 nu bliver fyldt op igen,
efter at en del funktioner gennem det
seneste år er flyttet fra Vasbygade til
Banehuset som følge af, at Produktion
igen er blevet en fuldt inkorporeret
del af Banedanmark.
”Der giver naturligvis god økonomisk
mening at få fyldt lokalerne op i stedet
for at skulle ud at leje sig ind på en
anden adresse. Samtidig sender det et
godt signal om, at Vasbygade nu går fra
at være Produktions adresse til at være
”Produktion
er en tæt samarbejdspartner,
som udfører
en stor del af
det arbejde, vi
bestiller. Når
det sker, at der
er ting, som
forstyrrer vores
planlægning, så
er det en fordel
at være tæt på
hinanden.”
en Banedanmarkadresse
på linje
med eksempelvis
Banehuset og
Banehytten, hvor
medarbejdere fra
flere forskellige
dele af virksomheden
arbejder
sammen,” siger
Michael Borre.
Der bliver flyttet
en del – for
der er også nogle,
der har forladt
Vasbygade. Sporafdelingen
i Produktion
er nemlig
flyttet til Otto
Busses Vej, idet arbejdet med metrocityringen
har gjort, at medarbejderne
ikke længere kan komme til troljerne
fra Vasbygade.
Pladser i Banehuset
Det bliver en gevinst, når kontakten
til kollegerne i Spor og Produktion
bliver tættere efter flytningen, men
Søren Boysen er også opmærksom
på, at der naturligvis er en risiko ved
at flytte væk fra Teknisk Drifts øvrige
interne samarbejdspartnere i Banehuset.
”Vi har også tæt kontakt med især
Anlæg & Fornyelse, Signalprogrammet
og de store projekter, men jeg er
overbevist om, at vi kan få det sat i
system, så generne bliver minimale, og
vi kommer til at føle os lige så meget
som en del af kerneforretningen efter
flytningen,” siger Søren Boysen.
Desuden beholder Teknisk Drift fire
skriveborde i Banehuset til de medarbejdere,
der kan have behov for en
dag eller en periode i Banehuset.
Arbejdet med at gøre adressen Vasbygade
10 klar til 90 nye medarbejdere
er allerede i gang. Der skal væltes
vægge, nedlægges kontorer og bygges
en ny mødepavillon, der vil stå klar i
midten af oktober.
Flytning
Hele Teknisk Drift Banehuset og Teknisk
Drift Broer, der sidder i afdeling
E – i alt omkring 90 medarbejdere
– flytter til Vasbygade. Her sidder i
forvejen Teknisk Drift Spor Øst, Produktion
Hovedstaden, Fornyelse Øst,
Kvalitet og Måleydelser, Ledelsessupport,
Produktionsplanlægning, og
Materialeforsyning.
LEVERANDØRMØDE
Leverandørerne hørte nyt om fremtidens projekter
Cirka 170 repræsentanter
fra både entreprenør-
og rådgivningsvirksomheder
strømmede til Banehuset
tirsdag eftermiddag.
Menuen stod på
Banedanmarks udbud
i de kommende år.
AF RENÉ MADSEN
rmsn@bane.dk
Hvad kommer der af udbud af
både rådgivnings- og entreprenørkontrakter
i de kommende
år? Det kunne Banedanmarks
leverandører blive meget klogere
på tirsdag eftermiddag, hvor cirka
170 repræsentanter fra både rådgivnings-
og entreprenørvirksomheder
var mødt op til Banedanmarks årlige
leverandørmøde.
”Vi har en interesse i, at leverandørerne
ruster sig til de udbud, der kommer,
så de er parate og har kapaciteten
til at løse opgaverne, når vi sender dem
i udbud. Og leverandørmødet er en af
måderne, hvor vi informerer om det,”
siger sektionschef Katrine Haglund,
Indkøb og Kontrahering.
I år kunne deltagerne blandt andet
høre mere om Femern-forbindelsen,
arbejdet på København-Ringstedprojektet,
og hvilke fornyelses- og
vedligeholdelsesprojekter der ligger
foran Banedanmark i de kommende
år. Og netop det var det vigtigste for
nogle leverandører.
LEVERANDØRDIALOG. ”I dialog med jer skal vi skabe forudsætningerne for, at I kan levere bedre og billigere tilbud,
som bidrager til, at Banedanmark kan levere en årlig effektivisering på 2 %. Vi vil gerne udfordres på, at vi gør det
muligt for jer”, sagde Jesper Hansen i sit indlæg på leverandørmødet. Foto: Thomas Bertelsen
”Jeg har fået det ud af det, at jeg
har fået set, hvad der er i pipelinen
de kommende år. Det kan vi bruge
til at se, om vi skal omstrukturere
eller gøre andet for bedre at matche
Banedanmark,” siger projektleder
Henrik Lyngholm, Balslev Rådgivende
ingeniører.
Dialog er vejen frem
Han havde særligt fokus på elteknisk
arbejde, og især København-Ringsted
og jernbaneanlæggene i forbindelse
med den kommende Femern-forbindelse
havde hans interesse.
”Det er nogle af de projekter, vi
holder skarpt øje med, fordi der er
meget elteknisk arbejde, uden det
bliver signalteknisk, og der har vi
nogle kompetencer,” siger han.
Udover muligheden for at høre mere
om konkrete projekter, som er på vej,
kunne leverandørerne også høre mere
om Banedanmarks forholdsvis nye
måde at bedømme leverandører. Og
det var en af førstegangsdeltagerne
key account manager Hardy B. Hansen
fra Lemvigh-Müller glade for at høre
mere om.
”Det svarer meget godt til den måde,
vi godt kan lide at handle på, hvor
man eksempelvis holder kvartalsmøder.
Det er det med den fælles dialog, som
er vejen frem,” siger han.

aneavisen | 22. september 2011 | 3
Kort nyt
”Det primære,
som jeg har fået
ud af den her
tur, er, at vi fik
en god snak, og
vi fik udvekslet
synspunkter på,
hvordan vi hver
især ser på tingene.”
Sporkrydserkampagne
på Fyn
Sammen med DSB er Banedanmark
i gang med en kampagne
for at nedbringe antallet af
ulovlige sporkrydsere på Svendborgbanen.
Strækningen er en
af dem, hvor der er flest mennesker,
der krydser banen uden
for de autoriserede overkørsler,
og det resulterer i flere nærvedpåkørsler.
Alene sidste år var der
16 mennesker, der var tæt på at
blive ramt af toget, og i år er
tallet allerede nu oppe på 14.
Kampagnen består af bannere
på stationerne samt uddeling af
flyers i både tog og på perronerne
suppleret med en solid lokal
presseindsats. I forlængelse af
kampagnen på Fyn sendes en
række OBS-spots i DR1 for at
øge opmærksomheden omkring
risikoen ved at krydse sporene
uden for de autoriserede overgange.
Gratis influenzavaccination
Der er igen i år mulighed for at
få gratis influenza-vaccination.
Vaccinationen foregår henholdsvis
i Banehuset, i Vasbygade, på
Stenvænget i Roskilde og i
Fredericia. I Banehuset er der
mulighed for at blive stukket den
3.oktober mellem klokken 10 og
12 og den 11. oktober mellem
klokken 12 og 14. I Vasbygade
vaccineres der den 11. oktober
mellem klokken 9.30 og 11.30. I
Roskilde sker det den 5. oktober
klokken 12.30-13.30, og her
kræves det, at man tilmelder sig
først hos Bettina Grønslund. I Fredericia,
hvor vaccinationen
foregår på Indre Ringvej 35 den
10. oktober mellem klokken 13.30
og 14.30, er det også nødvendigt
med tilmelding. Her skal man
kontakte Tina W. Jakobsen. Hvis
man er forhindret, kan man få foretaget
vaccinen hos egen læge inden
den 30. november og få refunderet
udgiften via sit tjenestested.
Jubilæumsfrimærker
Københavns Hovedbanegård fylder
100 år den 30. november, og i
den forbindelse udgiver Post Danmark
fire frimærker med motiver
fra banegården. Og et af de fire
frimærker – det til otte kroner –
prydes af det ”nye” Under Uret-ur,
som blev hængt op i vinter. Frimærkerne,
der er designet af den
grafiske designer Jakob Kühnel,
udkom den 10. september
”Vi har jo ikke altid samme opfattelse”
Bedre forståelse og
dialog er målet med
projektet Jobindsigt,
hvor styringsmedarbejdere
bliver sendt
ud at køre med godstog.
Baneavisen var
med, da trafikleder fra
RFC Fredericia Torben
Pedersen var af sted.
Af René Madsen
rmsn@bane.dk
Klokken er kun 13.30, da tognummer
9233 sætter sig i
bevægelse. I køreplanen står
der 14.05, men de grønne signaler
lyser, og RFC Roskilde har givet os
tilladelse til at køre før tid i dag.
”Vi er klar til afgang. Har I fået vores
toglængde?,” spørger lokomotivfører
Peter Schou over radioen, inden han
sætter gang i toget. Bag lokomotivet
er 461 meter godsvogne lastet med
primært tomme flasker, som skal
køres til Fredericia.
Men der er ikke kun gods med toget
i dag. I førerhuset har Peter Schou
nemlig selskab af trafikleder Torben
Pedersen. Normalt sidder han som
vagthavende i RFC Fredericia, men
for en enkelt dag er han ude af kommandoposten.
Som led i projektet
Jobindsigt skal han opleve, hvordan
det er at være lokomotivfører i et
godstog.
”Vi har jo ikke altid samme opfattelse
af togdriften som lokomotivførerne
på godstogene. Nogle af dem kan
ikke lide, hvis de skal holde og vente
for længe. Derfor er det nok meget
godt, hvis vi får lidt mere forståelse
for hinanden,” siger Torben Pedersen.
Forsinkelser koster også for godstog
Baggrunden for Jobindsigt er, at
godstogene til tider føler sig nedprioriteret
i forhold til passagertogene.
Derfor bliver styringsmedarbejdere
nu - som led i rettidighedsarbejdet
- sendt ud at køre godstog med DB
Schenker for at få en bedre forståelse
for godstogstrafikken.
”Jeg tror, at det er lettere for styringsmedarbejderne
at forstå, at hvis et
NYTTIG DIALOG. Torben Pedersen vil gerne have, at godstogslokomotivførerne
bruger ”Venter på signal-knappen”, mens lokomotivfører Peter Schou
efterlyser mere information, når godstogene bliver sendt ind på et sidespor.
Foto: Peter Elmholt
passagertog bliver forsinket, så bliver
passagererne forsinket. Det har man
jo selv prøvet, men det har også store
konsekvenser, hvis et godstog bliver
forsinket,” forklarer lokomotivfører
og instruktør Claus H.B. Clausen,
DB Schenker, som også er med toget
denne tirsdag eftermiddag.
Foran køreplanen
I dag er der dog ingen problemer.
Vi ruller med 120 kilometer i timen
ned ad Vestbanen med kurs mod
Storebæltstunnelen. Grønne lys giver
tegn til, at der er fri bane foran os.
Indimellem bipper ATC-systemet og
gør opmærksom på det forankørende
tog. Derfor sætter vi farten ned. Ved
Ringsted bliver vi dog sendt ud på et
vigespor, hvor vi holder stille, mens
vi venter på at blive overhalet af et
IC lyntog. Men der er dog ingen sure
miner over det.
”Vi skal jo ikke brokke os. Vi er foran
køreplanen, og så er det ikke noget
problem, at vi får lov at vente. Det er
helt i orden. Og generelt er det blevet
bedre. Meget bedre. Vi mærker ikke
længere så meget, at vi er underdogs
i forhold til passagertogene,” siger
Peter Schou, som har kørt godstog
de sidste 10 år.
Hvad foregår der?
IC lyntoget suser forbi efter cirka fem
minutters venten, og ret hurtigt efter
får vi igen grønt lys til at køre videre.
Peter Schou skubber kørekontrollen
fremad, og det lange togsæt sætter
langsomt i gang igen. Vi kører igennem
Storebæltstunnelen og over broen,
hvor vi får lov til at køre i ”modsatte”
spor, mens vi bliver overhalet af et
IC4-tog. Optimal disponering fra RFC
Roskilde er alle i førerhuset enige om,
mens snakken begynder at handle om
kommunikation mellem fjernstyringscentralerne
og lokomotivførerne.
”Er det ”Venter på signal-knappen”,
den der” spørger Torben og peger på
en knap på lokomotivets radiopanel.
Peter Schou bekræfter, at det er det.
”Den vil vi gerne have, at I bruger,
for så kan vi bare trykke på en kvit-
GODS. Normalt sidder Torben Pedersen
i RFC Fredericia. Men for at få en
bedre forståelse for godstogstrafikken
var han ude at køre i godstog. Foto:
Peter Elmholt
teringsknap i fjernstyringscentralen
og så fortsætte i vores arbejde uden at
skulle bruge for meget tid på at snakke
i radioen,” siger Torben Pedersen.
”Men ofte kalder vi op, fordi vi ikke
ved, hvad der er galt, og hvorfor vi
holder stille,” siger Peter Schou, som
flere gange har oplevet at holde stille
uden at vide hvorfor.
”No hard feelings, men der vil jeg
sige, at I er ikke så gode til at kalde
op i Fredericia og fortælle, hvad der
foregår, og hvad planen er. Det er de
bedre til i Roskilde. Der er de mere
snaksaglige,” siger Peter Schou.
”Det har du nok ret i, at der er en
kulturforskel mellem Fredericia og
Roskilde. Og måske kunne vi godt
være mere orienterende og lige tage
røret og kalde op og forklare, at nu gør
vi sådan og sådan, så I også ved, at I
ikke er glemt,” svarer Torben Pedersen.
Ankomst en halv time før tid
Imens er vi nået det meste af vejen
over Fyn, og vi kører op ad den sidste
bakke ved Middelfart. Det går lidt
langsomt, for vi har lige måttet stoppe
helt op et øjeblik, og det tager tid at
få et stort godstog op i fart – især når
det går opad.
Men heldigvis er løvfaldssæsonen ikke
startet endnu, for så havde det været
meget værre, lyder det samstemmende
fra alle i førerhuset. Vi kommer op i
fart og ruller over Lillebæltsbroen og
videre til Fredericia Station, hvor vi
ankommer en halv time før planlagt.
Og Torben Pedersen kan gøre status
på turen.
”Det primære, som jeg har fået ud af
den her tur, er, at vi fik en god snak,
og vi fik udvekslet synspunkter på,
hvordan vi hver især ser på tingene.
Det mest konkrete, jeg fik ud af turen,
det er nok det, at vi skal være bedre
til at underrette hinanden om, hvad
der sker,” siger han.
Bedre forståelse ind i rettidighedskampen
Godslokomotivførerne og styringsmedarbejderne i fjernstyringscentralerne skal
forstå hinanden bedre. Det er baggrunden for, at styringsmedarbejdere som
led i rettidighedsarbejdet nu bliver sendt i jobindsigt hos DB Schenker.
”Jo mere rettidigt et godstog kører, jo mindre generer det passagertogene, og
jo mindre generes godstogene af passagertogene. Derfor: Jo større forståelse,
jo bedre går det for os alle,” siger områdechef i Trafikal Drift Kirsten Kornerup
Jehrbo.

aneavisen | 22. september 2011 | 4
KONKURRENCE
I sidste nummer spurgte vi til, hvilken
tunnel der forbandt to lande,
overskred budgettet med 80 procent
og blev indviet i 1994. Det var tilsyneladende
et meget let spørgsmål,
for alle, der gættede, de gættede
rigtig. Teknikumingeniør Benny H.
Hagelskær fra Produktion Vest blev
udtrukket og har dermed vundet et
spil backgammon.
Vi rykker denne gang konkurrencen
tilbage til Danmark og tilbage til
Banedanmark. Som man kan læse
andetsteds i avisen, så flytter 90
medarbejdere fra Teknisk Drift fra
Amerika Plads til Vasbygade 10, som
i forvejen huser Produktion og Teknisk
Drift, Spor.
Da der sikkert er en hel del medarbejdere
fra Banehuset, der fremover
skal til møder med Teknisk Drift i
Vasbygade, vil vi gerne vide, hvornår
man skal tage fra Banehuset, hvis
man har et møde i Vasbygade onsdag
den 28. september klokken 13. Vi forestiller
os naturligvis, at medarbejderne
går til nærmeste S-togsstation og
ligeledes traver det sidste stykke fra
Dybbølsbro Station til Vasbygade.
Svaret skal som altid sendes til
konkurrence@bane.dk, og vi skal
have dit bud senest torsdag den 29.
september.
TRAFIKSTYRING FJERN. Medarbejdere fra fjernstyringscentralen i Fredericia og kommandoposterne i Esbjerg og Herning var mødt op for at lytte til områdechef
Klaus Bergman og trafikdirektør Peter Svendsen – og for at fortælle om, hvordan de oplever hverdagen i Trafikstyring Fjern. Foto: Palle Peter Skov
Virkeligheden op i ansigtet
VASBYGADE. Hvor lang tid tager
det at komme til Vasbygade fra
Banehuset? Foto: Banedanmark
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
Ansvarshavende redaktør
Karina Nelsing
Redaktionen
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, René Madsen,
Gitte Sørensen, Pia Vannacci Elnif og
Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.300
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
Kontakt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til
baneavisen, er du velkommen til at kontakte os.
Ring eller skriv til
Søren-Peter Fiirgaard, 8234 2170,
René Madsen 8234 9767,
baneavis@bane.dk
Trafikdirektør Peter Svendsen og områdechef
Klaus Bergman er ude at møde medarbejderne
i Trafikal Drift. Det bliver til en snak om både
hverdagens udfordringer i kommandoposten og
Banedanmarks strategi, “Fremtidens Jernbane”.
AF SØREN-PETER FIIRGAARD
spfg@bane.dk
Skuddene kom fra alle vinkler, og
der blev gået til såvel detaljen
som til de overordnede linjer,
da trafikdirektør Peter Svendsen og
områdechef Klaus Bergman i sidste
uge tog rundt i landet for at møde
de ansatte fra kommandoposter og
fjernstyringscentraler.
I Banehytten, hvor personale fra
Esbjerg, Herning og Fredericia var
mødt op, gik spørgsmålene og kommentarerne
eksempelvis på alt fra
vagtplaner, et drillende sporskifte i
Herning og LA-forhold til forholdene
på kommandoposterne frem til Signalprogrammet
er fuldt implementeret,
efteruddannelse og trafikinformationens
placering i den nye strategi.
Og spændvidden i spørgsmålene og
kommentarerne passer Peter Svendsen
godt. For de to chefer er i lige så høj
grad mødt op for at lytte som for at
fortælle – og han mener, det er sundt
at få ”virkeligheden op i ansigtet”,
som han udtrykte det.
Ballast
Af Lars Andersen
“Det er vigtigt, at vi ved, hvad der
rører sig på kommandoposterne i
dagligdagen. Det giver os en viden
og dermed mulighed for at justere
og sørge for de rigtige prioriteringer
- eksempelvis i arbejdet med den nye
strategi,” siger Peter Svendsen.
Rundturen til kommandoposter
og fjernstyringscentraler køres efter
et uformelt dogme-koncept uden
PowerPoint-show eller lange forberedte
enetaler. Peter Svendsen og Klaus
Bergman har blot nogle medbragte
plakater om strategien, der kan peges
på, når en pointe skal understøttes.
Strategien i hverdagen
På mødet i Fredericia blev der talt
meget om trafikinformation, rettidighed
og passagerernes oplevelse af togrejsen
– alt sammen med udspring i den
nye strategi, ”Fremtidens Jernbane”.
I strategifolderen hedder det, at ”Passagerer
og godsselskaber skal opleve
en jernbane, der er til at stole på,
hvor togene kører til tiden, og hvor
vi informerer dem grundigt, klart og
troværdigt (…) særligt i situationer,
hvor trafikken ikke kører efter planen.”
Og de udsagn blev så udfordret af
den virkelighed, som medarbejderne
i Trafikstyring Fjern møder, når de
går på arbejde.
”Vi sidder ude i yderste led og ved,
hvordan vi får togene fra A til B, imens
de i toppen skal have overblikket og
have styr på alle de andre hensyn,
der er at tage i Banedanmark. Skal
strategien være realistisk, så er det
nødvendigt, at det hænger sammen hele
vejen rundt,” siger Johnny Kristiansen
fra kommandoposten i Herning, der
godt kan genkende sig selv i den nye
strategi – og føler, at han kan være
med til at præge den.
Det er i høj grad de enkelte medarbejdere
og deres engagement, der
skal være med til at gøre forskellen i
en fremtid, hvor det ikke bare handler
om tog til tiden, men hvor også
passagererne i langt højere grad skal
tænkes med.
”Nu har vi fået en ny strategi, og vi
skal til at tænke anderledes inden for
eksempelvis rettidighed og trafikinformation.
Vi har en masse dygtige medarbejdere,
som nok skal kunne levere
varen, og så er vi som ledere forpligtede
til at arbejde for at sikre, der bliver
skabt de nødvendige forudsætninger
samt opbakning, gejst og forståelse for,
at det er den her vej, virksomheden
skal,” siger Peter Svendsen.
God modtagelse
Medarbejderne fra Esbjerg, Herning
og Fredericia var godt tilfredse med,
at toppen af Trafikal Drift havde
taget turen til Fredericia for at lytte
og fortælle. Og Erik Vestergaard fra
Herning og Philip Weilborg fra Esbjerg
havde samtidig forventninger til, at de
problemstillinger, der blev vendt på
mødet, bliver taget med hele vejen ind
i Banehuset og videre op i systemet.
”Det er godt for dem at høre, hvad det
er, vi sidder med af problemer, samtidig
med at det er godt for os at høre, hvad
de har af planer for fremtiden. Så det
er lige så meget en mulighed for os til
at høre om, hvad de har af idéer for
fremtiden,” siger Erik Vestergaard, og
Philip Weilborg supplerer:
”Vi vil meget gerne levere varen, men
vi har også nogle udfordringer som
eksempelvis de mange LA-forhold og
faste hastighedsnedsættelser. Det vil
have utrolig stor effekt på regulariteten,
hvis togene kan køre strækningshastighed.
Og jeg tror, det har en effekt,
at vi får det fortalt det direkte på et
møde som det her,” siger han.
Klaus Bergman og Peter Svendsen
lovede som det sidste at tage de mange
input med, og der er flere på vej fra
de øvrige medarbejdere i Trafikal
Drift. Møderækken med de ansatte
på fjernstyringscentralerne og kommandoposterne
er en løbende aktivitet,
som fortsætter fremover.