Rapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

4.3. ETAGEDÆK 35 Når belastningen påføres, vil der komme en initialtøjning, der reducerer kabelkraften, og i konstruktionens levetid reduceres kabelkraften yderligere pga. påvirkninger fra krybning, svind og relaxation. Idet der bruges laster fra den kvasipermanente lastkombination, lastsituation 10, beregnes det, at den effektive kabelkraft efter 50 år er reduceret til 952 kN, hvilket stadig er indenfor det tilladte område. I anvendelsesgrænsetilstanden beregnes det, at dækket ved opspændingen får en pilhøjde på 37 mm. I langtidstilstanden beregnes en nedbøjning på 51 mm, svarende til 1/268 af spændvidden, idet der tages højde for krybningen. DS 409 anbefaler en maksimal udbøjning på 1/400 af spændvidden, svarende til 34 mm. Overskridelsen skyldes blandt andet, at den effektive kabelkraft reduceres væsentligt ifølge de foretagede beregninger. Spæncom regner med en mindre reduktion, og regnes nedbøjningen for denne, fås kun en nedbøjning på 21 mm, hvilket er indenfor det tilladelige. 4.3.2 Brudgrænsetilstanden I brudgrænsetilstanden beregnes elementets brudbæreevne ved plastisk tværsnitsberegning under hensyntagen til forspændingen. Brudbæreevnen findes til 381 kNm, hvilket under påvirkning af lastsituation 1, hvor nyttelast er dominerende, giver en udnyttelsesgrad på 73%. Det beregnes desuden, at forskydningsbæreevnen er tilstrækkelig uden forskydningsarmering, idet udnyttelsesgraden er 52%. 4.3.3 Branddimensionering I brandsituationen kan dækket enten blive påvirket af brand oven- eller nedenfra. Hvis det påvirkes af brand fra oven, er det beskyttet af slidlaget, og skadeszonen i tværsnittet bliver kun på 4,3 mm efter 120 min standardbrandpåvirkning. Det vurderes derfor, at der ikke opstår problemer, da belastningen er væsentligt mindre i brandsituationen end i brudgrænsetilstanden, hvor udnyttelsesgraden i forvejen kun er 73%. Hvis dækket derimod påvirkes af brand fra neden, bliver armeringen opvarmet og dermed svækket. Udnyttelsesgraden bliver her på 43%, hvorfor bæreevnen i brandsituationen ligeledes er tilstrækkelig. Det dimensionerede dækelement kan findes som tegning (23).3.02 i tegningsmappen.
36 KAPITEL 4. STATISKE BEREGNINGER 4.4 Samling Samlingen ved bygningens etagekryds er dimensioneret. I dette afsnit beskrives de armeringsdimensioner og udstøbninger, der skal anvendes til at overføre lasterne i samlingen. Beregningerne er forklaret i bilag F. Samlingen er dimensioneret ud fra robusthedskravene, der kan ses i afsnit 3.3. Derudover er bæreevnen af fugen i etagekrydset dimensioneret for hhv. lastsituation 1 og 3 i brudgrænsetilstanden. Lastsituation 1 giver det største tryk på fugen, mens lastsituation 3 giver den største forskydning i støbeskellet mellem vægelementerne og fugen. Ved robustheden er mængden af rand- og fugearmeringen samt forskydningsforbindelser bestemt, hvis placering og størrelse kan ses på figur 4.6. Som armering anvendes ribbestål af typen B 550. Figur 4.6: Dimensioner på etagekrydset. Mål i mm. Kantstøbningen i etagekrydset udstøbes med en beton B 25, der har tilstrækkelig bæreevne overfor tryk- og forskydningsbrud. Derudover er bæreevnen af det nedenstående vægelement kontrolleret for en koncentreret lastpåvirkning. Højden af understøbningen mellem etagekrydset og det ovenstående vægelement er sat til 45 mm. Da dækelementerne har en pilhøjde på 37 mm, kan det overvejes, om højden skal være større, idet der midt på gavlene derved kun er en understøbning på 8 mm. Samlingen ved etagekrydset kan findes som tegning (21).6.03 i tegningsmappen.
Page 2: Institut for Byggeri og Anlæg Sohn
Page 6 and 7: Indhold 1 Indledning 5 1.1 Byggerie
Page 8 and 9: Kapitel 1 Indledning Efter lukninge
Page 10 and 11: 1.1. BYGGERIET 7 Figur 1.3: Stuhrs
Page 12 and 13: 1.2. PROBLEMSTILLINGER 9 I forbinde
Page 14: Del I Konstruktion 11
Page 17 and 18: 14 KAPITEL 2. STATISK PROJEKTERINGS
Page 27 and 28: 24 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG det v
Page 29 and 30: 26 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG I KMD
Page 31 and 32: 28 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG Figur
Page 33 and 34: 30 KAPITEL 3. PROJEKTGRUNDLAG
Page 35 and 36: 32 KAPITEL 4. STATISKE BEREGNINGER
Page 37: 34 KAPITEL 4. STATISKE BEREGNINGER
Page 42 and 43: Kapitel 5 Fundering og etablering a
Page 44 and 45: Figur 5.2: Boreprofiler for de fem
Page 46 and 47: 5.1. FUNDERING AF BYGNINGEN 43 rekt
Page 48 and 49: 5.3. GRUNDVANDSSÆNKNING 45 På fig
Page 50 and 51: 5.3. GRUNDVANDSSÆNKNING 47 undertr
Page 52 and 53: 5.5. FORUDSÆTNINGER FOR DIMENSIONE
Page 54 and 55: Kapitel 6 Grundvandssænkningsanlæ
Page 56 and 57: 53 −1 −2 −3 Kote [m] −4 −
Page 58 and 59: Kapitel 7 Dimensionering af spunsv
Page 60 and 61: 57 og langtidstilstanden for de to
Page 62 and 63: Kapitel 8 Konklusion I dette projek
Page 64 and 65: 8.2. FUNDERING 61 tilfælde, hvorfo
Page 66 and 67: Kapitel 9 Summary This project conc
Page 68 and 69: Litteratur Anlægsteknikforeningen
Page 70: LITTERATUR 67 Spæncom [2006b], ‘

Rapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?