Rapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

5.1. FUNDERING AF BYGNINGEN 43
rekte fundering her. Dette kan laves som enten sandpudefundering eller dyb
direkte fundering. Ved dyb direkte fundering kan det ikke forventes, at de
vertikale kanter kan stå selv, da der er et spring på over 2 m, hvorfor det
bliver nødvendigt med afstivning af fundamentsrenderne. Desuden vil denne
løsning kræve meget beton i forhold til en sandpudefundering. Derfor vurderes
det at være billigst at lave den nordligste del af fundamentet på en
sandpude.
Ved en sandpudefundering skal jorden ned til OSBL udskiftes med velkomprimeret
graderet sandfyld. Jorden skal udskiftes under selve fundamentet
og under en linie væk fra fundamentet med hældning 1:1,5 ned til OBSL,
som vist på figur 5.5. Sandpuden skal føres op til undersiden af det kapillarbrydende
lag under terrændækket.
Figur 5.5: Sandpudefundering.
Da der kun er begrænset plads mellem bygningen og tørdokken, skal det
kontrolleres, at der er plads til at lave sandpuden. Det bliver her nødvendigt
at grave forholdvis tæt på tørdokken, hvorfor det er nødvendigt at regne på,
om den kan holde til vandtrykket, når der ikke længere er et stabiliserende
jordtryk på den anden side. En anden mulighed er at undersøge muligheden
for at tørlægge tørdokken. Der afgrænses dog fra analysen i dette projekt.
For den del af bygningen, der er pælefunderet, skal terræn- og kælderdækket
dimensioneres som et etagedæk, idet jorden under det ikke kan regnes for at
være bærende. Den del, der er direkte funderet, kan laves som et almindeligt
terrændæk, da sandpuden er bærende. Under hele terrændækket skal der
udlægges kapillarbrydende lag, eksempelvis i form af polystyrenplader.
Fundamentet og pælene skal dimensioneres i henhold til Norm for fundering
[DS 415 1998] og Norm for betonkonstruktioner [DS 411 1999], så de
har tilstrækkelig bæreevne og sætningerne er acceptable. Særligt skal det
kontrolleres, at der ikke opstår store differenssætninger mellem den direkte