896851 Baneavisen 5.ps, page 1-4 @ Normalize - Banedanmark

aneavisen
banedanmarks medarbejderavis · 9. marts 2006 · 7. årgang · nr. 5
Sporskifter pakket
ind i vat
49 sporskifter i hovedstadsområdet
får nu
specialbehandling i form
af blandt andet ekstra
smørelse.
Side 2
Entreprise godt
ud af 2005
På trods af fald i Entreprises
omsætning er
entreprenørvirksomheden
kommet godt ud af 2005.
Side 3
Drama i
Trafik
Hvad laver en dramaturg
– og hvad laver han i
Trafikinformation
Bagsiden
Nørreport og
reklamepladsen
Banedanmark har en stor reklameplads på Nørreport, som lejes ud til eksterne parter med
den klausul, at Banedanmark har ret til at afslå en given reklame, hvis den strider mod
vores retningslinier.
af Lisbeth Ligaard
Onsdag den 8. marts kom Banedanmarks
forvaltning af reklamepladsen
for alvor i mediernes
søgelys. Akademisk Forlag,
som er ejet af Bonnier-koncernen,
havde henvendt sig
med ønsket om at leje pladsen
for at reklamere med en bog
med titlen ”Hvad er islam” af
islam-forskeren Jørgen Bæk
Simonsen.
I Jernbane & Areal, som
udlejer pladsen, vurderede man,
at reklamen kunne opfattes som
religiøst og politisk anstødelig
i den aktuelle situation. Den
Sagen drejer sig om Banedanmarks afgørelse omkring en
billboardreklame på Nørreport Station for Jørgen Bæk
Simonsens bog ”Hvad er Islam”. Foto: Scanpix
afgørelse var både forfatter og
forlag uforstående overfor, og
de valgte at gå til medierne,
som derefter krævede en forklaring
af Banedanmark. Også
mange af folketingets politikere
var i medierne for at markere
deres afstandtagen til
afgørelsen.
Ledelsen i Banedanmark
udsendte en pressemeddelelse,
hvori Henrik Hassenkam konstaterede,
at Banedanmarks retningslinier
er blevet fulgt, men
på den anden side fremhæver,
at ledelsen ville have skønnet
anderledes og givet tilladelse
til at sætte reklamen op.
Banedanmark har tidligere
afvist reklamer blandt andet
med pornografisk indhold eller
indhold, som på anden måde
kunne virke anstødelig.
Pressemeddelelsen og Banedanmarks
retningslinier for
brug af reklamepladser kan ses
på Banedanmarks hjemmeside
og på intranettet under Kunder/Kontakter
- Presse.
Medarbejderne i Vasbygade flytter ind i Banehuset
De administrative medarbejdere i Jernbane
& Areal flytter fra Vasbygade 10 til Banehuset
i sommerferien. Desuden er planerne
om at opsige lejemålet i Banehuset stillet i
bero.
af Inger Petersen Thalund
”Banedanmarks økonomiske
situation kræver, at vi løbende
effektiviserer,” forklarer økonomidirektør
Karsten Bjerregaard.
”Herunder ser vi naturligvis
også på, om vi udnytter vores
bygninger og ejendom optimalt.
Derfor er det oplagt, nu
hvor vi har overskydende plads
i Banehuset efter outsourcingen
af flere it-opgaver, at vi
rykker os sammen og giver
plads til nogle flere af vores
kollegaer”.
Det er baggrunden for
beslutningen om at flytte alle
de administrative medarbejdere
fra Jernbane & Areal i Vasbygade
10 til Banehuset. Tilbage
i Vasbygade bliver de
medarbejdere, der har med
værkstedet og lagrene at gøre.
Desuden er der heller ikke endnu
fundet en optimal placering
af de 25 tilsynsfolk, der også
er tilknyttet Vasbygade.
”Med flytningen til Banehuset
forventer vi en besparelse
på ca. 2,3 mio. kr. om året i
driftsomkostninger, ligesom vi
Opsigelsen af
Banehuset sat i bero
Planerne om at opsige lejemålet
i Banehuset stilles derfor i
bero indtil videre. Banedanmark
har indgået en kontrakt
med Slots- og Ejendomsstyrelopnår
en langt bedre udnyttelse
af Banehusets servicefaciliteter,
såsom kantine,
reception med mere,” siger
Karsten Bjerregaard.
Bedre samarbejde
under samme tag
Hos den øverst ansvarlige i Net,
teknisk direktør Eigil Sabroe,
er der stor tilfredshed med
beslutningen:
”Jeg glæder mig til at få
samlet alle Nets administrative
funktioner i hovedstadsområdet
under samme tag i Banehuset.
På den måde har vi de
bedste muligheder for at udbygge
samarbejdet. Desuden
kan vi undgå al den spildtid, vi
har, når vi skal transportere
os frem og tilbage til hinandens
møder”.
Også i Jernbane & Areal ser
områdechef Peter Sonne positivt
på beslutningen:
”Jeg er meget enig med Eigil
i fordelene ved at sidde sammen.
Jeg vil desuden gøre alt,
hvad jeg kan for at sikre, at den
videndeling, vi har mellem
vores tekniske specialister og
vores tilsynsfolk også fastholdes
fremover. Det betyder, at vi
skal være så tæt på hinanden
som muligt i det daglige”.
Det forventes, at flytningen
fra Vasbygade vil foregå i sommerferien,
men forinden skal
der gennemføres en større plan
for indretningen af Banehuset.
Lokalerne i Vasbygade søges
udlejet, når de administrative
medarbejdede er fraflyttet.
Tegning: Rasmus Bregnhøi
sen frem til 2010. Hvis Banedanmark
vælger at opsige kontrakten
før, vil det udløse en
ekstra huslejekompensation. Og
efter Økonomi har regnet på
det, er konklusionen, at Banedanmark
ikke vil kunne indhente
en tilstrækkelig besparelse
ved at opsige lejemålet
nu. Derfor er der ikke det økonomiske
grundlag for fraflytning
nu.

2
baneavisen 9. marts 2006
Ny organisation i Drift skal understøtte regularitet og trivsel
I mandags trådte organisationsændringerne i
trafikdelen af Drift i kraft. Driftsdirektør Henrik
Jørgensen forklarer her om baggrunden.
af Katrine Bauer
Hvorfor skal Drift have en ny
organisation
”Vi vil blive endnu bedre til at
håndtere vores driftsmæssige
indsats. I lang tid har der været
en form for ”undtagelsestilstand”
på grund af vores infrastruktur,
som er i meget dårlig
stand. Det skaber et øget pres
på driften, ikke mindst trafikstyringen,
og vi har problemer
med overarbejde og stigende
sygefravær. Når man har sådan
en situation, bliver man ind i
mellem nødt til at kigge på de
organisatoriske rammer, og se
på, om vi kan gøre tingene
anderledes. Vi skal for eksempel
sikre, at vores driftsmæssige
beredskab – blandt andet
fejlkoordinering og de tekniske
vagter – er toptunet og
koordineret. Derfor projektet
”Driften i Fokus” og den nye
organisation”.
Hvad er Driftskoordinerings
opgave
”Driftskoordinering bliver den
enhed, der målretter Banedanmarks
overordnede indsats her
og nu. Lige fra den overordnede
disponering af trafikken,
over ledelsen af task forces og
til den trafikale, tekniske og
sikkerhedsmæssige opfølgning.
Ansvaret for etableringen af
det fælles driftcenter og den
forbedrede disponeringsproces
ligger også her”.
Hvad sker der med Trafikinformationsområdet
”Sidste år tog vi første skridt
ved at ansætte Lene Nelleman
som infochef og ved at sætte
Drifts nye organisation pr. 6. marts:
Driftskoordinering
Trafikplanlægning
Kim Andersen
Jørn G Larsen
Drift
Trafikstyring
Fjern
Erling W Jensen
særlig fokus på infomedarbejderne.
Vi tager nu næste skridt,
som skal sikre, at trafikinfo bliver
en central del af vores planlægning
og desuden bliver en
højt prioriteret leverance for
Trafikstyring
S-bane
Claus B Christiansen
• Under Trafikplanlægning er enhederne Kapacitetsudvikling, Kapacitetsplanlægning, Trafikinformation
og Kundekontakt & Regularitet.
• Under Driftskoordinering er Driftsopfølgning, Driftcenter Danmark og Trafiksikkerhed. Jørn G. Larsen
er chef for Driftskoordinering. Jørn G. Larsen har hidtil været chef for Trafikproduktion.
• Under Trafikstyring Fjern er de to store områder Sjælland og Fyn/Jylland samt den fælles Bemandingsplanlægning.
Erling Weber Jensen er udpeget som chef for Trafikstyring Fjern. Erling Weber
Jensen kommer fra en stilling som chef for Kundecentret, der i den nye organisation har fået titlen
Kundekontakt & Regularitet og ledes af Hanne Bjørn.
• Claus B. Christiansen er udpeget som chef for Trafikstyring S-bane. Claus B. Christiansen har hidtil
været leder af Trafikproduktion Hovedstad.
IT
Kenneth Lau Rentius
vores trafikstyring. Lene fortsætter
som infochef med ansvar
for udvikling og planlægning
af koncepter, investeringer og
uddannelse. Infomedarbejdere
refererer fremover til Trafikstyring
Fjern, hvor opgaven
med at styrke alle trafikstyringsmedarbejdernes
informationsindsats
også ligger. Endelig
oprettes der i det fælles driftcenter
en særlig infodisponentfunktion,
som skal sikre hurtig
styring og målretning af informationen,
når vi har store forsinkelser”.
Hvordan fortsætter projektet
”Der bliver tale om et meget
konkret arbejde. Vi vil arbejde
med at opstille handlingsplaner
for bemandingsplanlægning
og trivsel, opfølgning,
beredskab og trafikinformation.
Planerne skal føres ud i livet i
løbet af foråret. Vi har jo brug
for en hurtig effekt, både for
produktets og trivslens skyld.
Vi fortsætter det gode samarbejde
med Net om løsningerne,
og vores nye chefteam går
på med krum hals”.
49 sporskifter pakket
ind i vat
De får ekstra opmærksomhed, de får ekstra olie, og så fejler de endda
ingenting. Til gengæld ser det sort ud for togdriften, hvis de en
dag fejler. Banedanmark pakker derfor 49 sporskifter i hovedstadsområdet
ind i vat.
af Kim Forum Jacobsen
Banen er slidt, fornyelsen forsømt,
men til gengæld er der
ikke nogen penge. Det har
været omkvædet i de senere år,
hvor vedligeholdssituationen
mest af alt har mindet om et
spil Space Invaders, hvor problemerne
opstår overalt og hele
tiden kommer tættere og tættere
på. Men hvordan hopper
man ud af spillet og får opstillet
nogle nye spilleregler
”I stedet for at klynke over,
at vi ikke har penge nok, så går
vi lige i kødet på de prioriteringer,
der er nødvendige, når
pengene er små,” forklarer sektionschef
for Kundekontakt &
Regularitet i Drift, Hanne Bjørn.
Indsatsen går ud på at give
49 sporskifter, der er vitale for
togtrafikken i hovedstadsområdet,
særlig opmærksomhed
og dermed forebygge fejl.
”Vi har taget udgangspunkt
i, at nogle sporskifter påvirker
trafikken mere end andre. Med
en bruttoliste på 49 vigtige
sporskifter i hovedstadsområdet,
kan vi faktisk nedbringe
antallet af forsinkelser på grund
af sporskifter betydeligt,” siger
Hanne Bjørn, der er påpasselig
med at understrege, at den høje
prioritering af de 49 sporskifter
naturligvis ikke går ud over
det generelle vedligehold.
Ekstra smøring og
eftersyn
Marianne Lanzky Otto, sektionschef
i Strøm og ansvarlig
for at vedligeholde de elektriske
dele af Danmarks ca. 6000
sporskifter, er den anden hovedarkitekt
bag indsatsen omkring
den 49 sporskifter. Hun glæder
sig over, at arbejdet kan
begynde med det samme.
Hanne Bjørn, chef for Kundekontakt & Regularitet i Drift, er en af arkitekterne bag indsatsen
overfor 49 særligt ”følsomme” sporskifter i hovedstadsområdet. Foto: Christoffer Regild
”Vi har prioriteret opgaven
ind i vores budget, og vi er allerede
gået i gang med ekstra
smøring og eftersyn. Senere i
år udskifter vi et par af spor-
skiftedrevene med en anden
model,” fortæller Marianne
Lanzky Otto.
Ifølge beregningerne er de
penge hurtigt tjent ind på bedre
regularitet og mere planlagte
reparationer.
”Sporskifteindsatsen giver
god mening, også økonomisk,”
slutter Marianne Lanzky Otto.
Vinteren viser tænder
Banedanmark har brug for godt vejr. Den
danske vinter har nemlig vist tænder, og det
har påvirket arbejdet med at vedligeholde
skinnerne.
af Kim Forum Jacobsen
Normalt har Banedanmarks
medarbejdere ikke opgaver på
perronerne i forbindelse med
den almindelige drift. Normalt
foregår sporarbejde om natten,
så sporet ikke skal rømmes for
togtrafik. Og de steder, hvor
målinger viser, at skinnerne
ikke overholder normen, reparerer
Banedanmark normalt
sporet med det samme. Men i
denne vinter har det normale
været undtagelsen. Det har
tvunget Banedanmark til at
holde et skarpt øje med termometeret
og iværksætte en
række ekstraordinære tiltag.
Natmænd ud i lyset
Klaus Bergman, der er sektions-
chef for Spor, er en af dem, der
har fulgt vejrudviklingen nøje.
”Vi har forsøgt at være på
forkant med sporvedligehold og
udbedringer, men vi er blevet
slået hjem af vejret mange gange
denne vinter,” siger Klaus
Bergman, der blandt andet har
måttet opgive at gennemføre en
større sporjustering mellem Herning
og Give i sidste weekend.
Sporfolkene er for alvor blevet
udfordret på strækningen
fra København til Ålborg. Her
lyder den seneste opskrift på
sporarbejde i dagtimerne, hvor
temperaturen trods alt er lidt
højere. Det har betydet, at
Banedanmark har været i stand
til at opretholde den generelle
strækningshastigheden på 180
km/t. Med målevognskørsler
hver 14. dag bliver der holdt
godt øje med, hvor der skal
sættes ind. Men vejret sætter
som sagt sine begrænsninger,
og resultatet er et stigende antal
lokale hastighedsnedsættelser.
”Vi kan ikke svejse ordentligt,
når temperaturen svinger
så meget nede under frysepunktet,
og der er også grænser
for, hvor meget vi kan justere,
fordi maskinerne ikke arbejder
optimalt i minusgrader og heller
ikke, når der ligger meget
is og sne i sporet,” siger Klaus
Bergman, der er ansvarlig for
sporene i hele landet.
Orange mænd på
perronerne
Mange lokale hastighedsnedsættelser
i almindelighed og
pludselige hastighedsnedsættelser
i særdeleshed er ikke
noget, driftsfolkene bryder sig
om. Det samme gælder lokomotivførerne,
der har skullet
holde rede på alle de steder,
hvor banen ikke har kunnet
bære tophastigheden. Derfor
har Banedanmark i samarbejde
med DSB været på perronerne
både i København, Århus
og Fredericia, når der har været
mange rettelser til de officielle
lister over hastighedsnedsættelser.
”Hvis lokomotivførerne ikke
får listerne i hånden, skal vi i
princippet holde togene tilbage
inden hvert eneste sted på
banen med en hastighedsnedsættelse,”
fortæller Joan Nielsen,
teamleder i RFC København,
der ikke kan mindes, at
der nogensinde har været så
mange steder med nedsat fart.

aneavisen 9. marts 2006 3
Entreprise kom godt ud af 2005
På trods af fald i
Entreprises omsætning
er det lykkedes
entreprenørvirksomheden
at komme
godt ud af 2005.
af Sidsel Gjøl
Trods et hårdt år med stort fald
i omsætningen kom Entreprise
ud af 2005 med et overskud
på 30 mio. kr. før afskrivninger
og engangsposter.
Entreprises omsætning faldt
i 2005 med 350 mio. kr. til ca.
1 mia. kr., så det er kun lykkedes
at opnå det pæne resultat,
fordi Entreprise har arbejdet
målrettet på at nedbringe
omkostningerne i organisationen.
I foråret blev det nødvendigt
at gennemføre en afskedigelsesrunde,
og siden har der
været stort fokus på at øge
opmærksomheden på økonomi
og på at nedbringe udgifterne
alle steder i virksomheden.
Og det er altså de anstrengelser,
der i sidste ende har
båret frugt.
Ifølge Entreprisedirektør
Sonny Nielsen har den megen
fokusering på økonomi ført til
Derfor faldt Entreprises omsætning
en større økonomisk forståelse
i entrepriserne, hvilket har
betydet mere pålidelige vurderinger
og indmeldinger til regnskabet
og en langt bedre økonomistyring.
”Det har været et hårdt år,
men det har vist sig at være den
rigtige vej, for at få Entreprise
til at blive en effektiv og lønsom
forretning. Jeg vil gerne
rose medarbejderne for at have
taget et stort ansvar for at få
• Indkøb blev i 2004 flyttet til Net, hvilket har indvirket
negativt på Entreprises omsætning med ca. 150 mio. kroner.
• Et reelt omsætningsfald på ca. 200 mio. kr. skyldes, at
Entreprise tabte en del kontrakter i slutningen af 2004
på grund af liberaliseringen, og at Banedanmark sendte
flere opgaver i udbud, der tidligere tilfaldt Entreprise automatisk.
• Entreprise lukkede i 2005 aktiviteter, der ikke var indtægtsgivende
svarende til en årlig omsætning på ca. 75
mio. kr.
af Inger Petersen Thalund
Sonny Nielsen stopper den 1.
april efter godt et år på posten
som direktør for Entreprise til
fordel for jobbet som direktør
i telefirmaet Eltel Networks.
Sonny blev sidste år ansat
til at trimme og salgsmodne
Entreprise, så enheden kunne
fremstå konkurrencedygtig i en
konkret salgssituation. Og det
er lykkedes. Sonny Nielsen tilskriver
det fine resultat en
engageret medarbejderstab.
”Entreprises medarbejdere
er meget professionelle. Desuden
har jeg sjældent mødt så
engagerede og dedikerede folk,
som dem, der arbejder på
banen. De brænder for deres
arbejde,” forklarer Sonny.
Når Sonny alligevel har
valgt at stoppe, siger han, at
det alene skyldes, at han fik et
tilbud, som han ikke kunne sige
nej til.
Træg salgsproces
Sonny indrømmer dog samtidig,
at tempoet i salgsprocessen
ikke helt har været på
omgangshøjde med hans forventninger.
”Jeg er en utålmodig sjæl.
Og jeg må da indrømme, at det
vendt skuden og få Entreprise
på ret køl,” siger Sonny Nielsen.
Konkrete tiltag
Måden Entreprise har grebet
opgaven an på, har først og
fremmest været at begynde at
styre benhårdt efter nøgletal.
Ingen har fået lov til at bruge
en krone, uden at udgiften har
Sonny stopper som Entreprisedirektør
Entreprisedirektør Sonny Nielsen har sagt op fra den 1. april.
Baneavisen har talt med ham om baggrunden for opsigelsen.
Det har Entreprise gjort for at få en bedre
økonomi
• Antallet af ansatte er i 2005 blevet skåret ned med ca.
500 personer, så der i dag er omkring 1000 ansatte.
• Øget økonomisk fokusering og projekt- og likviditetsstyring
i entrepriserne.
• Reorganisering i regioner, hvor ansvaret for økonomi,
ledelse, kunder og medarbejdere er entydigt.
• Jagt på alle omkostninger, lige fra mobiltelefoner, biler,
husleje, arbejdstøj og kurser til forenkling af arbejdsgange.
• Tæt samarbejde med fagforbund og sikring af at overenskomster
bliver overholdt, så der ikke bliver udbetalt
for meget eller for lidt.
• Systematiske målinger på medarbejder- og kundetilfredshed
for derigennem at øge værdiskabende aktiviteter.
til tider har været en udfordring
for mig at være en del af en politisk
proces, som er underlagt
andre vilkår end i det private
erhvervsliv og derfor også kører
i et andet tempo. Eksempelvis
synes jeg, det er svært at forstå,
at løsningen af tjenestemandsproblematikken
ikke reelt er sat
i gang, når selve salgsprocessen
har kørt i mere end et år,” siger
Sonny.
Til spørgsmålet om de samarbejdsproblemer
mellem ham
og direktør i Banedanmark
Henrik Hassenkam, som har
været antydet i pressen, har
noget på sig, svarer han promte:
været direkte relateret til en
kontrakt, fortæller økonomichef
i Entreprise Pia Vivi Steffensen.
”Kriteriet for at bruge penge
på noget har været, at udgiften
skulle være med til at
understøtte vores forretning og
bidrage til indtjeningen,” siger
Pia Vivi Steffensen.
”Det har de ikke. Jeg har
haft et godt og professionelt
samarbejde med Hassenkam,
der jo er kommet ind i processen
i en vanskelig periode. Og
jeg er kun fuld af respekt for
hans måde at tackle den udfordring
på og synes, vi har haft
Trods store udfordringer er
det lykkedes Entreprise at
opnå et pænt resultat i
2005. Foto: Tao Lytzen
Som eksempel nævner Pia
Vivi uddannelse, hvor alle aktiviteter,
som ikke var absolut
nødvendige for gennemførelsen
af et stykke arbejde, der var
kontrakt på, er blevet skåret
væk. På samme vis er omkostninger
til blandt andet biler og
mobiltelefoner blevet kraftigt
reduceret.
Optimisme
At det trods alle odds er lykkedes
at komme godt ud af
2005 gør, at Entreprise går ind
i 2006 med en solid portion
optimisme:
”Entreprises konkurrenceevne
er blevet styrket, og det
er helt afgørende i forhold til
de udbud, der kommer i år,”
siger Sonny Nielsen.
På trods af Entreprises overskud
har økonomien været tynget
af flere tunge poster, blandt
andet udgifter relateret til skattesagen
og rådighedsløn til fratrådte
medarbejdere.
Forventningen for 2006 er,
at Entreprise igen omsætter for
ca. 1 mia. kr., men at det vil
være muligt at nå et markant
bedre resultat, når de mange
effektiviseringstiltag, der er
iværksat i 2005, slår fuldt igennem.
Desuden vil Entreprise i
2006 nedbringe omkostningerne
yderligere ved blandt
andet at fokusere på logistik,
udvikling af mellemledere og
økonomistyring, ligesom Entreprise
vil iværksætte aktiviteter
for at øge væksten gennem ekspansion
af nye markedsområder.
Sonny Nielsen stopper som
entreprisedirektør den 1.
april. Han tror stadig på, at
et salg af Entreprise er den
bedste løsning: "Medarbejderne
har krav på, at der
snart findes en permanent
løsning for dem," siger han.
Foto: Christoffer Regild
en god og åben dialog under
hele forløbet”.
Sonny Nielsens stilling
overtages i en overgangsperiode
af chef for LPM, Erik M.
Girke.
kort nyt
Ny direktør
Stillingen som administrerende
direktør for Banedanmark
blev slået op i november 2005,
men det er endnu ikke faldet
på plads, hvem der skal indtage
Banedanmarks direktørstol.
Banedanmarks bestyrelse med
Hans Skov Christensen i spidsen,
der står for ansættelsen af
den ny direktør, har endnu
ikke offentliggjort, om de har
fundet en afløser for Henrik
Hassenkam. Der forventes tidligst
en udmelding i slutningen
af marts.
Rigsrevisionen
tilfreds
Rigsrevisionen har undersøgt
Banedanmarks dobbeltrolle
som både udbyder og tilbudsgiver.
Det er sket i forbindelse
med efterårets otte udbud af
renhold og grøn vedligeholdelse
på strækninger og stationer
langs banen, hvor Entreprise
blev fravalgt i tre af
udbudene. I samarbejde med
Intern Revision har Rigsrevisionen
gennemgået de otte
sager og har fundet Banedanmarks
håndtering af samtlige
udbud tilfredsstillende. Rigsrevisionen
slutter dog af med
at erklære sig enig med
Transport- og Energiministeriet
i, at et frasalg af Entreprise
vil løse problemet med
Banedanmarks dobbeltrolle
som både udbyder og tilbudsgiver.
DIC-S midlertidigt
indstillet
Banedanmark er i fuld gang
med at tage det nye fjernstyringssystem
for S-togene i
brug, og hele strækningen fra
Frederikssund til Vanløse er nu
lagt over fra det gamle system.
Nogle fejl i systemet og dets
tilslutninger til de eksisterende
banesystemer betød imidlertid,
at projektet besluttede at indstille
ibrugtagningen, til fejlene
var rettet. Det er de nu, og
mandag den 6. marts fortsatte
Banedanmark med at tage
systemet i brug, nu fra Høje
Taastrup og ind mod Valby
Station.
Travl påske
Som vanligt benytter Banedanmark
påsken til at få ordnet
en del arbejder på banen,
mens pendlerne holder påskeferie.
Blandt andet skal det nye
sikringsanlæg i Ringsted tages
i brug, og på Lillebæltsbroen
begynder malesæsonen for
tredje år i træk. Her skal der
etableres stilladser, hvilket
betyder, at begge spor på broen
må spærres i tre omgange i
løbet af påsken. Også Grenaabanen
spærres i størstedelen af
påsken, mens der udføres forskellige
arbejder.

Baneavisen er Banedanmarks
medarbejderavis og udkommer hver
14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du
har ideer eller forslag til artikler eller
historier til avisen.
Ansvarshavende redaktør:
Inger Petersen Thalund
Redaktionen:
Kim Forum Jacobsen, Katrine Bauer
og Sidsel Gjøl.
Banedanmark
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon 8234 0000
E-mail: ktb@bane.dk
Telefon 8234 2430
Avisen er trykt hos:
Bording A/S
Oplag: 3.200
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon 8234 1848
Kurser i sikkerhedsledelse starter i marts
jubilæer
25 år
Den 1. april
Banemester
Charles Flemming
Hedelund Thomsen
Entreprise, Region Øst
Den 1. april
Kabelmontør
Henrik Petersen
Entreprise, Region Øst
En ny kursusrække skal sikre, at alle i
Banedanmark arbejder med sikkerhedsvurderinger
og godkendelse på en ensartet
måde.
efterfølgende ændringer væsentligt
nemmere at håndtere.
Vi tror derfor også på, at det
vil give virksomheden en
besparelse i længden,” siger
områdechef Morten Søndergaard
fra Teknik & Udvikling,
der sammen med Sikkerhed &
Kvalitet har været med til at
udvikle kurserne.
Kurserne er en del af Banedanmarks
handlingsplan fra
Sikkerheds & Kvalitet, som skal
styrke Banedanmarks sikkerhedskultur.
Emnerne vil blandt
andet være brug af risikovurderinger,
de forskellige faser i
sikkerhedsplaner, hasardlogaf
Katrine Bauer
Den 27. og 28. marts løber det
første kursus i sikkerhedsledelse
i Banedanmark af stablen.
Kurserne skal være med til
at sikre, at alle i Banedanmark
arbejder med sikkerhed på samme
måde. Alle skal gøre tingene
struktureret, benytte de samme
begreber og ikke mindst
dokumentere det, de gør. Kurset
er derfor bygget op over
principperne i den gældende
europæiske sikkerhedsstandard,
RAMS (Reliability, Availability,
Maintainability and Safety).
”Den systematiske tilgang
vil give en nemmere og bedre
sikkerhedsgodkendelse og gøre
ning, myndighedskrav og godkendelsessystematik.
Chefer og medarbejdere
på kursus
Det første hold, der kommer på
kursus i sikkerhedsledelse i slutningen
af marts, består af medarbejdere
og chefer, primært
fra Net og Drift. Men tanken
er, at kurserne bliver ”obligatoriske”
for størstedelen af medarbejderne
i Banedanmark.
”Vores vision er, at alle kommer
på kursus i sikkerhedsledelse.
Naturligvis er der nogle
medarbejdergrupper, der kun
sjældent eller ikke direkte
beskæftiger sig med sikkerhedsmæssige
problematikker,
men principperne, der gennemgås
på kurset, er nogle, som
alle i Banedanmark bør kende
til og agere ud fra,” siger sikkerhedsdirektør
Thomas Böhme.
Udover grundkurset vil der
senere på foråret også blive
udbudt et specialkursus, der
henvender sig til medarbejdere,
der har behov for detailviden
indenfor sikkerhedsgodkendelsesområdet.
Kurserne er udviklet i samarbejde
med konsulentfirmaet
Det Norske Veritas.
Den 3. april
Trafikinspektør
Steen Cavour Nielsen
Drift, Trafikproduktion,
Sjælland
Den 6. april
Håndværker
Kjeld Thygesen
Entreprise, Region Nord
Den 9. april
Trafikkontrollør
Kent Jørgensen
Drift, Trafikproduktion
Jylland/Fyn
Den 13. april
Jernbanearbejder
Johnny Pedersen
LPM, Sporombygning &
Ballastrens, Århus
Den 21. april
Trafikinspektør
Lis-Anne Pedersen
Net, Jernbane & Arealer
Den 23. april
Banemontør
Søren Frode
Lindtofte Hansen
LPM, Sporombygning &
Ballastrens, Fredericia
Den 27. april
Jernbanearbejder
Benny Rosenstrøm
Entreprise, Region Syd
Den 30. april
Jernbanearbejder
Bent Bogetoft Hansen
LPM, Sporombygning &
Ballastrens, Odense
Drama i mødelokalet
En dramaturgi-studerende
har de sidste
tre uger flyttet fokus
fra teatrets skrå
brædder til fordel for
et praktikophold i
Trafikinformation.
Men hvad i alverden
skal en teatermand i
Banedanmark
af Pernille Thorn
26-årige Martin Andersen studerer
til dagligt dramaturgi på
Århus Universitet, men i øjeblikket
er han på feltstudie i
Banedanmark i syv uger. Selvom
hans uddannelse normalt
er rettet mod teater og film,
mener Martin selv, at han har
meget at tilbyde Banedanmark
– eksempelvis i forhold til at
gøre mødekulturen bedre.
For tiden evaluerer Martin
møder og undervisning i Trafikinformation.
”Helt konkret deltager jeg
på afdelingsmøder og ser på,
hvordan informationsmedarbejderne
taler til hinanden,
Martin Andersen studerer til dagligt dramaturgi på Århus Universitet. Men i øjeblikket er
han på feltstudie i Banedanmark, blandt andet for at evaluere møder og undervisning i
Trafikinformation. Foto: Lars Lindskov
hvordan de strukturerer deres
møder, og hvordan de formidler
deres budskaber,” siger
Martin.
En dramaturgs rolle er at
være sparringspartner, og det
er meget den rolle, Martin indtager
under Trafikinformations
møder. Selvom mødekulturen
generelt fungerer her, mener
Martin, at der er brug for langt
mere kreativitet og dynamik
for at komme ud over rutinerne
og den vaneprægede tænkning.
Og det er netop dér en
alternativ indgangsvinkel så
som dramaturgi kan gøre en
forskel, mener han.
”Hvis du koger kunst ned,
så er der i bund og grund tale
om kommunikation,” siger
Martin og fremhæver, hvordan
den rette retorik og kropssprog
er basale, men altafgørende elementer
i en god dialog – også
i mødelokalet.
Amager
rundt
Metrobyggeriet
går
stadig fremad
på Amager.
Og under
arbejdet
finder – og
fjerner – man blandt andet
spor fra den hedengangne
Amagerbane. Passagertrafikken
på banen blev indstillet
i 1947, mens godsdriften
fungerede helt frem
til 1990’erne. Men i hvilket
årstal åbnede Amagerbanen
Send dit bud til Birte
Hartvig, Kommunikation,
Amerika Plads 15, 2100
København Ø eller på konkurrence@bane.dk.
Præmien
er en spilleboks med
hele seks spil, lige fra
backgammon til skak.
I sidste konkurrence lød
spørgsmålet: Hvor mange
km spor har Banedanmark
lagt i hvert tunnelrør under
Storebælt Svaret er: 7,4
km i hvert rør. Det vidste
Britta Karstensen fra Trafikproduktion
i Esbjerg,
som får tilsendt en spilleboks.
40 år
Den 26. april
Jernbanearbejder
Erling Ove Nissen
Entreprise, Region Syd
ballast Af Lars Andersen