Forebyggelse for socialt sårbare borgere i ... - Socialstyrelsen

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
Forebyggelse for
socialt sårbare borgere
i kommunerne
Erfaringer og gode råd
servicestyrelsen.dk/forebyggelsescentre

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
Forebyggelse for socialt
sårbare borgere
Kommunerne har med kommunalreformen fra 2007 fået ansvaret for at skabe sunde rammer og
etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Men hvad indebærer det Den enkelte kommune fastlægger selv forebyggelsesindsatsen, og
prioriteringen af forebyggelse og de konkrete indsatser kan derfor adskille sig væsentligt fra kommune
til kommune. Blandt kommunerne kan der derfor være behov for inspiration og gode råd,
når den konkrete indsats skal planlægges og gennemføres.
På baggrund af evalueringen af et fireårigt satspuljeforsøg, hvor 11 kommuner har modtaget
støtte til udvikling af forebyggelsescentre, har Servicestyrelsen udgivet tre pjecer om forskellige
typer af forebyggelsesindsatser, som kommunerne kan iværksætte.
2

Indhold i pjecen Forebyggelse for socialt sårbare borgere i kommunerne
• Hvad indebærer forebyggelse for socialt sårbare borgere
• Hvad kan forebyggelse over for socialt sårbare borgere resultere i
• Gode råd til gennemførslen af forebyggelse i kommunerne.
I pjecen beskrives det nærmere, hvad denne type forebyggelsesindsats indebærer, hvilke effekter
centrene har opnået med deres indsatser, samt hvilke øvrige gode råd der kan gives til
gennemførslen af forebyggelsesindsatser i kommunerne.
De tre forebyggelsestyper:
Borgerrettet forebyggelse: Forebyggelse af sygdom og fremme af borgernes sunde livsstil.
Borgerrettet forebyggelse skal medvirke til at sikre, at livsstilssygdomme samt ulykker ikke
opstår blandt kommunens borgere.
Patientrettet forebyggelse: Forebyggelse af at sygdomme forværres hos den gruppe af kommunens
borgere, der har en kronisk sygdom, livsstilssygdom eller lignende.
Forebyggelse for socialt sårbare grupper: Forebyggelse, både borgerrettet og patientrettet,
som i særlig grad er målrettet socialt sårbare grupper, og hvor der både er fokus på en
sundhedsfaglig og social indsats.
I denne pjece sættes der fokus på de første forebyggelsescentres erfaringer med at gennemføre
forebyggelsesindsatser over for socialt sårbare borgere. Det sker på baggrund af erfaringerne fra
otte ud af 11 centre, som har arbejdet med forebyggelse for socialt sårbare borgere 1 .
Indsatsen over for socialt sårbare borgere har været et særligt fokusområde i forbindelse med
satspuljeforsøget, da gennemførslen af denne forebyggelsestype udgør en særlig udfordring for
kommunen både fagligt og organisatorisk. I forhold til socialt sårbare borgere er kommunen nødt
til at tænke sundhed i et bredt perspektiv og på tværs af fagligheder. Det skyldes, at socialt sårbare
borgere både er karakteriseret ved sociale og sundhedsmæssige problematikker. For at skabe en
effektiv forebyggelsesindsats, der øger borgernes sundhed og livskvalitet, så er det derfor nødvendigt
med en helhedsorienteret indsats, hvor borgernes samlede problematikker kan håndteres.
1 Det drejer sig om forebyggelsescentrene i Haderslev, Skive, Morsø, Randers, Egedal, Næstved, Langeland og Frederiksberg kommuner.
3

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
Hvad indebærer forebyggelse over for socialt sårbare borgere
Grupper med en lavere socioøkonomisk status er samlet set mere udsatte for risikofaktorer i
relation til sundhed, og har derfor en højere sygelighed og dødelighed end grupper med en højere
socioøkonomisk status.
Med andre ord er socialt sårbare grupper systematisk set i en mere sårbar sundhedsmæssig situation
end grupper, der er bedre stillet socialt. Derfor er en reducering af den sociale ulighed også et
af de tre overordnede mål for Regeringens folkesundhedsprogram for 2002-2010.
Men det er ikke kun social ulighed, som kan påvirke borgernes sundhed negativt. Kausaliteten mellem
social sårbarhed og sundhed vender begge veje. Ud over at socialt sårbare personer i højere
grad er mere udsatte i relation til risikofaktorer, kan det at få en sygdom omvendt også forværre
borgernes sociale situation og således være begyndelsen på en social glidebane. Derfor er det
også vigtigt at forebygge sygdom, samt at undgå at sygdom fører til en øget social sårbarhed for
borgerne.
Den særlige udfordring i forebyggelsesarbejdet med socialt sårbare borgere er karakteriseret ved,
at borgerne både har sundhedsmæssige og sociale problematikker, som er tæt forbundet. Det
stiller kommunerne over for en særlig udfordring, da begge typer af problematikker er nødvendige
at håndtere, hvis borgernes sundhed og livskvalitet skal øges. Det kræver en helhedsorienteret og
tværfaglig indsats af kommunerne, hvor både den sundhedsmæssige, sociale og pædagogiske indsats
tænkes ind i forebyggelsesarbejdet. Dette indebærer, at kommunerne definerer sundhed og
forebyggelsesarbejdet i en ny og bredere kontekst, samt sætter fokus på de organisatoriske tiltag,
som er nødvendige for at arbejde med dette sundhedsbegreb.
Forebyggelse over for socialt sårbare grupper indebærer, at der skabes rammer for, at den enkelte
borger kan tage ansvar for eget liv, livsstil og sundhedsadfærd. Men hvordan skabes disse rammer
Hvem skal forebyggelsen rettes mod Og hvad skal indsatsen være
Erfaringerne fra de 8 forebyggelsescentre, som har gennemført forebyggelsesindsatser over for
socialt sårbare borgere, giver følgende svar:
4

Forebyggelse for socialt sårbare borgere i kommunerne
Formål
… reducere ulighed i sundhed ved at målrette borgerrettede og patienterettede
forebyggelsesindsatser mod socialt sårbare borgere.
Fokus
Målgruppe
Indsatser
… på at sundhed ikke kun er målet med indsatsen, men også et middel til at
skabe en ny kontakt med borgere, som ofte har et anstrengt forhold til andre
dele af den offentlige sektor. Gennem en sundhedsfaglig og socialfaglig
indsats skal borgerne motiveres til ændre livsstil og sundhedsadfærd.
… socialt sårbare borgere, hvor sundhedsmæssige og sociale problemer
gensidigt skaber en negativ udvikling for borgerne. Fx børn og unge med
manglende socialt netværk, selvværdsproblemer som følge af fx overvægt,
socialt belastede børnefamilier samt ensomme ældre
… Både individrettede indsatser som rådgivning og vejledning samt grupperettede
aktiviteter som holdaktiviteter o. lign. Typisk vil der være tale om
indsatser, som både indeholder et sundhedsfagligt og socialfagligt sigte
med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats for borgerne.
Det vil ofte være valget af målgruppe, der er afgørende for, hvilket fokus indsatsen har, og hvordan
indsatsen tilrettelægges. I denne pjece gennemgår vi erfaringerne med indsatser ud fra centrenes
fire overordnede målgrupper, nemlig børn og unge, børnefamilier, ensomme ældre og medarbejdere
i kommunen. Tabellen neden for giver et overblik over indsatsernes fokus og kendetegn. Hver
målgruppe uddybes i de følgende afsnit.
Målgruppe Fokus Aktiviteter
Børn og unge
Børnefamilier
• Overvægt
• Manglende socialt netværk
• Psykiske problemer
• Social isolation
• Manglende forældreevne
• Kost og motion
• Motions- og kostaktiviteter for overvægtige børn
• Sociale aktiviteter
• Anonym rådgivning og vejledning
• Mødregruppe for enlige mødre
• Opøvelse af forældreevner
• Kost og motionsvejledning
Ældre • Ensomhed blandt ældre • Netværksskabende aktiviteter
• Fokus på kost og motion
Professionelle
• Organisatorisk udvikling
• Helhedstænkning
• Opkvalificering af personale
• Projektstøtte og vejledning til lokale projekter
5

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
Børn, unge og børnefamilier med sundheds og/
eller sociale problemer
Det er vigtigt at sikre, at alle børn og unge vokser op med en hverdag, der understøtter deres trivsel,
livskvalitet og handlekompetencer så de bliver i stand til at træffe valg, der sikrer et sundt og
aktivt liv både i ungdommen og i det efterfølgende voksenliv. Samtidigt er det af stor betydning,
at der skabes rammer for, at de socialt sårbare børn og unge indgår i velfungerende relationer og
netværk med jævnaldrende og voksne, da hensigtsmæssige sociale relationer kan være med til at
modvirke ulighed i sundhed.
I alt har fire forebyggelsescentre arbejdet med indsatser over for børn og unge, der både har sundhedsmæssige
og sociale problemer. Indsatserne har gennemgående fokuseret på at skabe bevidsthed
hos de unge om både god sundhedsadfærd og social ageren. Det er konkret sket via fokus på
læring om sunde valgmuligheder og håndtering af konflikter, samt ved at skabe muligheder og
støtte til, at børn og unge kan agere i de miljøer, de indgår i.
I disse forebyggelsescentre har man desuden konkret målrettet indsatser mod overvægtige børn,
som har selvværdsproblemer og ringe eller manglende social kontakt med jævnaldrende. Fælles
for indsatserne er, at de dels indeholder vejledning omkring kost og motion, samt et socialt og
netværksskabende perspektiv gennem forskellige gruppeaktiviteter. Et centralt fokus for aktiviteterne
har været at skabe rum for, at de unge kan indgå i sociale sammenhænge, hvor de føler sig
godt tilpas, og hvor de har lyst til at være aktive og åbne omkring deres problemer.
To centre har imidlertid også haft fokus på børn og unge med andre typer af problemer. Eksempelvis
har Ungerådgivningen i forebyggelsescentret i Næstved Kommune haft fokus på udsatte børn
og unge i aldersgruppen 15-23 år med sundhedsmæssige og sociale problemer som fx adfærdsforstyrrelser,
kriminalitet, psykiske vanskeligheder, erhvervsvanskeligheder, misbrugsproblemer,
svære sociale problemstillinger og risikoadfærd i forhold til sundhed og sygdom. Centret har
tilbudt de unge anonym rådgivning samt deltagelse i forskellige gruppeaktiviteter med både
et sundhedsfremmende og et netværksskabende perspektiv. Centret har samarbejdet tæt med
blandt andet uddannelsesinstitutioner og socialforvaltningen, således at uddannelsesvejledere,
lærere, sagsbehandlere o. lign. har kendt til tilbuddet med henblik på at introducere og motivere
de unge til at benytte det.
Et vigtigt udgangspunkt for indsatsen i Næstved Kommune har været skabelsen af et nyt og tværfagligt
sundhedsbegreb, som de projektansatte i fællesskab har arbejdet med at udvikle. Fokus har
været på at se ”det sunde unge menneske” i en helhed, hvor sundhed også handler om at have et
6

Forebyggelse for socialt sårbare borgere i kommunerne
godt selvværd og være i balance med sig selv og sine omgivelser. Dertil kommer at sundhedsbegrebet
omfatter forhold vedrørende de unges evne til at identificere deres fremtidsmuligheder og
arbejde frem mod at realisere de muligheder.
I forebyggelsescentret i Randers Kommune har man valgt at fokusere indsatsen i et socialt boligbyggeri.
For at komme tæt på målgruppen har forebyggelsescentrets haft til huse i en lejlighed i
en boligblok i bydelen. Centrets indsats har haft en helhedsorienteret fokus på borgernes problemer,
og centret har derfor både tilbudt social- og sundhedsfaglig rådgivning ved hhv. en socialrådgiver
og diætist. Centret har via disse to medarbejdere gennemført en lang række forskellige
aktiviteter bl.a. gruppeforløb for overvægtige piger, ungdomsklub i samarbejde med Red Barnet,
rådgivning af forældre i børneopdragelse, mødregruppe for enlige mødre samt forløb der bredere
fokuserer på netværksskabelse i lokalområdet.
Ældre ensomme borgere
Mange ældre er på grund af bl.a. forbedrede økonomiske vilkår, flere og mere effektive behandlingsformer
og mindre fysisk nedslidende arbejde i generelt god form – fysisk, psykisk og socialt.
Men dette gælder langt fra alle. Mange ældre borgere døjer med sociale og sundhedsmæssige
konsekvenser af fx kronisk sygdom eller social isolation.
Derfor er forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod denne ældre befolkningsgruppe vigtig for
at sikre, at borgere også i en sen alder opretholder et helbred og en funktionsniveau der gør, at de
i så høj grad som muligt kan klare sig selv og dermed bevare en høj grad af livskvalitet. Forebyggelse
rettet mod socialt sårbare ældre kan altså ikke bare hjælpe borgerne med at føje år til livet,
men også hjælpe med at føje liv til årene.
I forebyggelsescentrene har der primært været fokus på indsatser målrettet ældre, som døjer med
ensomhed og social isolation, ofte fordi de har mistet en ægtefælle, eller fordi de ikke længere
oplever at have socialt netværk, når de forlader arbejdsmarkedet. Dette påvirker dels borgernes
livskvalitet negativt, men samtidig er der på grund af manglende social kontakt også en øget risiko
for at udvikle livsstilssygdomme.
I forebyggelsescentrene i Haderslev og Frederiksberg kommuner har man gennemført indsatser
for ensomme ældre. I Frederiksberg Kommune har indsatsen været sammenkoblet med et cafetilbud
til ældre i al almindelighed, mens man i Haderslev Kommune har haft et meget specifikt
fokus på netop ensomme ældre – og især ensomme ældre mænd over 65 år. Fælles madlavning
og spisning, fælles indkøb, samt kortspil og lignende bidrager til, at denne gruppe kommer ud af
social isolation.
7

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
Forebyggelse gennem organisatorisk udvikling
En anden tilgang til forebyggelsesarbejdet er sket via indsatser med fokus på organisatorisk udvikling
af de rammer, som skal sikre en effektiv forebyggelsesindsats over for socialt sårbare grupper.
Denne tilgang til forebyggelse kommer primært til udtryk ved, at man i flere af centrene har
arbejdet med at uddanne og opkvalificere professionelle og frivillige, der kan hjælpe borgere til at
ændre levevaner. Tankegangen er, at man på den måde kan sikre, at især de kommunale medarbejdere
står stærkere, når de skal hjælpe borgere med særlige behov.
I uddannelsen og opkvalificeringen har der især været fokus på at sikre et tværfagligt og helhedsorienteret
perspektiv på borgernes situation. Det vil konkret sige, at man i centrene har arbejdet
med at tilføre viden om sundhedsfaglighed til medarbejdere med pædagogisk og socialfaglig baggrund
med henblik på at tilføje nye aspekter til deres viden og opgaveløsning.
Hos forebyggelsescentret i Langeland Kommune har man arbejdet aktivt med organisatorisk
udvikling som en middel til at styrke forebyggelsesindsatsen over for socialt sårbare borgere.
Med udgangspunkt i at håndtere og forebygge alkoholmisbrug blandt kommunens borgere har
man fokuseret på at opkvalificere det kommunale personale på socialområdet, sundhedsområdet
og kulturområdet i misbrugsproblematikken og den kommunale håndtering af problematikken.
Hensigten med projektet har været at opkvalificere personalet til at integrere forebyggelse og
tidlig opsporing i deres arbejde med borgerne. Udgangspunktet for indsatsen var en antagelse om,
at en bred opkvalificering af kommunens personale vil øge opmærksomheden og kompetencerne
på området, samt en helhedsorienteret og tværfaglig indsats er nødvendig for at sikre en effektiv
forebyggelsesindsats i kommunen.
I forebyggelsescentret i Skive Kommune har man valgt en anden tilgang til det organisatoriske
udviklingsarbejde. Her har man valgt at fokusere sin indsats på at understøtte lokale initiativer
vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, herunder indsatser målrettet socialt sårbare grupper.
Kommunens afdelinger og frivillige foreninger kan få organisatorisk og i mindre grad økonomisk
støtte til at gennemføre deres egne projekter vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme.
Det kan være hjælp til ideudvikling, udformning af projektansøgninger i forhold til eksterne puljer,
formulering af projektbeskrivelsen, sparring i forhold til implementering samt dokumentation og
evaluering.
8

Forebyggelse for socialt sårbare borgere i kommunerne
Hvad er effekten af forebyggelse over for socialt sårbare grupper
Et centralt spørgsmål er selvfølgelig, om indsatserne har haft den ønskede virkning Skaber man
en forskel for borgerne og er man med til at ændre deres livsstil og sundhedsadfærd i en sundere
retning
I forbindelse med evalueringen af forebyggelsescentrene har Rambøll målt centrenes effekt
på fire forskellige parametre. Evalueringen er sket på baggrund af en kombination af monitoreringsdata,
spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews med projektets medarbejdere og
brugere. Nedenstående oversigt viser evalueringens konklusioner.
Udbredelse
Helbred og
sundhed
… forebyggelsesindsatser over for socialt sårbare borgere har potentialet til at være
et attraktivt tilbud. Men vær opmærksom på, at borgerne ikke kommer af sig selv, og
rekruttering af målgruppen kræver samarbejde med en række aktører, som de praktiserende
læger, den øvrige kommune samt frivillige foreninger.
… forebyggelsesindsatser over for socialt sårbare borgere kan påvirke deltagernes
sundhed og helbred positivt. Men dokumentationen er ikke solid nok til entydigt at
fastslå den langsigtede effekt af centrenes indsatser.
Livskvalitet og
trivsel
Tilfredshed og
motivation
… en helhedsorienteret indsats, hvor der både er fokus på borgernes sociale og
sundhedsmæssige problemer, har potentialet til at påvirke borgernes trivsel og livskvalitet
i en positiv retning.
… forebyggelsesindsatser over for socialt sårbare borgere kan tilrettelægges så indsatserne
fører til tilfredse og motiverede borgere. En væsentlig pointe med indsatserne er,
at sundhedsperspektivet er et velegnet middel til at skabe kontakt med målgruppen.
Dertil kommer, at flere centre har erfaret, at inddragelse af borgerne i gennemførsel af
centrenes aktiviteter samtidig påvirker deltagernes motivation for at foretage livsstilsændringer
i en positiv retning.
Ønsker du mere viden om effekten af forebyggelse for socialt sårbare borgere, kan du læse mere i
pjecens lange version.
9

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
Gode råd om tilrettelæggelsen af kommunale
forebyggelsesindsatser
Servicestyrelsen har i fire pjecer sat fokus på, hvordan man rent faktisk kan opstarte og drive et
forebyggelsescenter. Pjecerne er udarbejdet på baggrund af erfaringerne med de i alt 11 forebyggelsescentre,
som Indenrigs- og Socialministeriet har støttet. De centrale erfaringer og gode råd
fra pjecerne præsenteres nedenfor.
Opstart og
planlægning
… Det er vigtigt at man kommer godt fra start med sit forebyggelsescenter.
Rammerne for centret skal etableres, der skal skabes opbakning til centret
i kommunen og blandt eksterne samarbejds-partnere og målgruppen skal
gøres opmærksom på centrets eksi-stens.
I denne fase er det derfor vigtigt, at man husker at arbejde fokuseret med
at (i) udarbejde en klar projektplan, (ii) ansætte det rigtige projektteam, (iii)
få etableret gode samarbejdsrelationer hhv. internt i kommune samt med
eksterne interessenter og (iv) få skabt klarhed omkring centrets fysiske
rammer og lokalitet.
Formulering
og prioritering
… Det er centralt at beslutte sig for hvilken værdi for borgerne, som man vil
arbejde for i forebyggelsescentret. For at indsatsen skal være målrettet og
virksom er det derfor vigtigt at man gør sig overvejelser og klart prioriterer
hvilken målsætning, målgruppe og indsats, som man vil arbejde med.
Når man har besluttet sig for hvad man vil arbejde for, så er det tid til at
bestemme, hvordan man konkret vil føre indsatsen ud i livet. Her skal man
blandt andet beslutte, hvordan man vil rekruttere borgere samt hvordan
man vil sørge for at motivere borgerne til at gennemgå de ønskede forandringer.
10

Forebyggelse for socialt sårbare borgere i kommunerne
Implementering
og styring
… Det er naturligvis vigtigt at arbejde for at ens indsats rent faktisk også
bliver ført ud i livet som ønsket. Det er her, at implementeringen og styringen
af indsatsen kommer ind i billedet.
For at sikre sig at centret kommer til at fungere som tilsigtet, så skal man
overveje hvilken organisatorisk placering i kommunen, som er mest velegnet
for centret. Man skal arbejde med roller og ansvarsfordeling blandt
personalet i centret. Man skal vedligeholde sine samarbejdsrelationer og
man skal huske at kommunikere til sin målgruppe.
Dokumentation
og forankring
… For at kunne svare på om ens indsats gør en forskel så bliver man nødt til
at dokumentere hvad man gør, og de resultater, som man skaber.
Dokumentationen spiller en stor rolle, hvis en indsats skal gå fra forsøg
til drift. Men for at sikre forankring skal man også være opmærksom på at
skabe et godt samarbejde med andre dele af kommunen og få politikernes
opmærksomhed.
11

Forebyggelses-
& rådgivningscentre
servicestyrelsen.dk/forebyggelsescentre
www.kreativgrafisk.dk · 10712