Forord, Indholdsfortegnelse, Indledende ... - engelsted.net

45.
sammen til en fiereellet enhed med udstrakt arbejdsdeling, må
foretageo Denne fællesaktivitet er naturligvis altid komplekse
Hvor den er rettet mod et objektiv i omverdenen, kalder vi den
adfærdo Selv om enkeltcellerne i den flercellede organisme
altid er aktive, dvso altid kØrer deres metabolisme, så behØver
de ikke at være aktive hele tiden med hensyn til deres
ydelse til fællesskabets bedsteo Det betyder, at fællesorganismen
både kan være aktiv og passivo SØvnen betegner vi som
en inaktiv tilstand for fællesorganismen rettet mod et ydre
objektiv og derfor også en adfærd, men fællesorganismens enkeltceller
er ikke inaktive, selv om rærriesorganismen sovero
Mens cellemetabolismen, dvso den erganismiske katalyse,
sker hos enkeltcellerne i fællesorganismen, så sker fØdeindtagelsen
på kollektiv basise Dette medfØrer nØdvendigheden
af 1 at enkeltcellernes forsyningsmæssige tilstand kan sætte
fællesorganismen i gang med at skaffe nye forsyninger, når det
er nØdvendigte Dette sker på den måde, at særlige celler, receptorceller,
er i stand til at konstatere enten mængden af
næringsstof i blodbanen eller mængden af affaldsstof, og når
denne mængde eller koncentration når en kritisk v.ærdi, er i
stand til at aktivisere andre specialcellerp der kan iv.ærksætte
adfærdsrepertoirer, der kan fØre til fØdeindtagelse.
Hos primitive dyr, helt op til og med reptiler, foregår
der ingen overvejelser om, hvorvidt de skal skaffe sig fØde
nu eller vente, når behovet melder sig. Når mangeltilstanden
har nået en vis stØrrelse, så udgØr det en tilstrækkelig intern
påvirkning til igangsættelse af fØdeopsØgende adfærd
(såkaldt appetensadfærd) og derefter konsummatarisk aktivitet.
Den fØrste adfærd, der opstår i fylogenesen, dvse den fØrste
aktivitet rettet mod et ydre objekt, er selvinduceret mobilitet.
Den mest primitive styring af denne mobilitet, der
kendes fra fylogenesen (mere korrekt fra dyreverdenen), kaldes
kinesis. Kinesis vil sige, at organismen sætter sin bevægelseshastighed
i relation til en omverdensfaktor, der som hovedregel
har v.æret en kemisk agent i det vand, organismen levede
i. Når koncentrationen af det skadelige kemiske stof var