HÃ¥ndbog i 3D-modeller - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

normalt en database med gængse standard
konstruktionselementer. Elementerne
i disse databaser svarer til de profil- og
elementtyper, som leverandørerne råder
over. Brugeren kan påsætte belastninger i
knuderne eller på elementerne.
Gittermodel, hvor hvert element ses som en linje
Udbøjninger. Den lyse linje angiver ud-bøjningsfiguren
Farverne angiver spændingsniveauet.
Udbøjning af pladefelt opbygget af elementer
Den projekterende angiver i sin model,
hvordan et givent element er belastet.
Brugeren udvælger typisk et element og
angiver med tal, hvilken belastning der er
på elementet. I nogle programmer bruges
der primært et grafisk interface. Her klikker
brugeren først på elementet og efterfølgende
på den belastningstype, der skal på.
Det kan eksempelvis være en punktlast
eller en jævnt fordelt last. Endelig indtastes
en talværdi. I andre programmer angiver
brugeren sine belastninger i en inddatafil.
Her angives ud fra elementnumre, hvilke
belastninger der skal være på de forskellige
elementer.
Alt efter bygværkets karakter arbejdes der
i 2D eller 3D. De fleste programmer kan
håndtere 3D, men i nogle situationer giver
det bedre overblik, at arbejde i 2D. Detaljeringsniveauet
kan være meget forskelligt.
I nogle områder kan en søjle modelleres
med et enkelt element, mens man andre
gange kan have behov for at underopdele
et hovedelement i et mesh(net) bestående
af tusindvis af underelementer.
Der findes en lang række programmer,
som kan anvendes til simulering af statik.
Programmerne er mere eller mindre
avancerede. Typisk sætter brugeren de
ydre belastninger på, mens programmet
54 | Håndbog i 3D-modeller