Brande Historie

dage inden jul til at gao Det var
beskrevet, hvordan de hjalp deres
mor med at bage og at lave
aile forberedelser til julen. Her
var en udf¢rlig beskrivelse af,
hvordan man kunne lave hjerter
og knemmerhuse og andet pynt
til juletneet. Det hele var illustreret,
sa det var let at fatte.
Sa skete der det, at det ar jeg var
begyndt at ga i skole, blev mor
syg lige f¢r jul, og hun matte blive
i sengen til nymr. Her kommer vi
sa tilbage tiI det, jegville fort;elle
om: hvordan juletr;eet holdt sit
indtog i vort hjem.
Vor l;erer, Kristen Rauff fra Uhre,
havde indbudt skoleb¢rnene til
juletr;e i skolen andenjuledag om
aftenen. Der var faldet megen sne
det ar, og det fr¢s st;erkt, sii mine
for;eldre mente ikke al kunne forsvare
at lade mig gil den lange vej
til Sandfeld. De fandt, atjeg burde
blive hjemme, sa kunne Anders
ga alene. Aah, hvor jeg blev ked
af det. Jeg havde aldrig set et rigtigt
juletr;e, og jeg syntes, at jeg
sugtens kunne klare turen til skolen.
Men der var nok ogsa det i
vejen, at mor pa grund af sygdom
ikke havde faet mit t~jj i orden.
Jeg havde heller ingen sko, sa jeg
skulle gil i tr;esko og have kludesko
med.
Det blev nu, som mine for;eldre
syntes det bedst. Jeg blev hjemme,
og Anders kom alene afsted.
Jeg gik og var helt syg den eftermiddag.
Jeg huvde sadan gl;edet
mig til julefesten i skolen, og jeg
vidste ikke, hvordan jeg skulle fa
den dag og aften til at gtl.
Sa kom jeg i tanke om, at jeg da
selv kunne lave et juletl';e. Jeg
havde "Myrebogen" at ga efter,
og vi havde et par forbl;este grantr;eer
i haven, sa jeg skar en gren
af og fik noget sand t¢et op, sa
jeg kunne plante grenen i en urtepotte.
Sa begyndte jeg at klippe
hjerter og kr;emmerhuse af avispapir.
Det blev mit tidsfordriv
Side 10 - Brande Jul 1998
denne jul at sidde ved mors seng
og at pynte den grangren. Da vi
en dag skulle have bud til Brande,
blev der k¢bt et par julelys, og det
blev vel nok en af de bedste juleh0jtider,jeg
nogen sinde har haft.
Pa juleindk0b
Mor sagde sa, at "til meste ar skul
vi have et rigtigtjuletr;e, selv om
vi skal k¢be det". Sadan blev det,
og siden har vi haft et juletr;e hver
jul.
Der gik dog nogle ar, inden det
blev almindeligt med julegaver i
mit hjem.
I de f¢rste ar ghedede vi os over
juletr;eet alene. Og det at fii lov
til at tage et julelys med, niir vi
skulle i seng, og sa ligge og l;ese
en fortrelling ved julelysets skier,
var nok til at g¢re julen til en h\'lj­
tid.
Der gik nogle ur, s& fors0gte An­
ders og jeg at give mor og far ju­
legaver. Vi k\'lbte en skrfltobaksdase
til far og et par briBer til mor.
Vi havde lagt m;er..ke til, at det
kneb for hende at se. Mor blev nu
lidt vred, da hun opdagede, at vi
havde k\'lbt briller, for hun syntes,
del bet\'ld, at hun var ved at
blive gammel. Der gik nu ikke
lang tid, f¢r hun blev glad for
demo
K¢bet af brillerne har sin egen
lille historie. Anders og jeg gik
ind til boghandler Jens Christensen
i Storegade. Han handlede
med sa meget. Han pr¢vede da
ogsa brillerne pa sig selv og
sagde, at her var et par, der nok
skulle passe. Maske var de lidt for
strerke, for i den f¢rste tid klagede
mor over, at hun fik hovedpine,
nar hun havde dem pa for lrenge.
Vi sang ikke julesalmer de f0rste
ar. Vi gl;edede os over tr;eet og
Iysene, og sa l;este far gerne en
julehistorie for os.
Sa var der et ar, vi pil den sidste
skoledag f¢r jul havde sunget den
julesalme, der begynder: "Juleaften
du er sk¢n, du kom til os med
Guds S\'ln". Jeg syntes godt om
den salme. I femte vers hedder
det: Om det Iys som t