dage inden jul til at gao Det var beskrevet, hvordan de hjalp deres mor med at bage og at lave aile forberedelser til julen. Her var en udf¢rlig beskrivelse af, hvordan man kunne lave hjerter og knemmerhuse og andet pynt til juletneet. Det hele var illustreret, sa det var let at fatte. Sa skete der det, at det ar jeg var begyndt at ga i skole, blev mor syg lige f¢r jul, og hun matte blive i sengen til nymr. Her kommer vi sa tilbage tiI det, jegville fort;elle om: hvordan juletr;eet holdt sit indtog i vort hjem. Vor l;erer, Kristen Rauff fra Uhre, havde indbudt skoleb¢rnene til juletr;e i skolen andenjuledag om aftenen. Der var faldet megen sne det ar, og det fr¢s st;erkt, sii mine for;eldre mente ikke al kunne forsvare at lade mig gil den lange vej til Sandfeld. De fandt, atjeg burde blive hjemme, sa kunne Anders ga alene. Aah, hvor jeg blev ked af det. Jeg havde aldrig set et rigtigt juletr;e, og jeg syntes, at jeg sugtens kunne klare turen til skolen. Men der var nok ogsa det i vejen, at mor pa grund af sygdom ikke havde faet mit t~jj i orden. Jeg havde heller ingen sko, sa jeg skulle gil i tr;esko og have kludesko med. Det blev nu, som mine for;eldre syntes det bedst. Jeg blev hjemme, og Anders kom alene afsted. Jeg gik og var helt syg den eftermiddag. Jeg huvde sadan gl;edet mig til julefesten i skolen, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fa den dag og aften til at gtl. Sa kom jeg i tanke om, at jeg da selv kunne lave et juletl';e. Jeg havde "Myrebogen" at ga efter, og vi havde et par forbl;este grantr;eer i haven, sa jeg skar en gren af og fik noget sand t¢et op, sa jeg kunne plante grenen i en urtepotte. Sa begyndte jeg at klippe hjerter og kr;emmerhuse af avispapir. Det blev mit tidsfordriv Side 10 - <strong>Brande</strong> Jul 1998 denne jul at sidde ved mors seng og at pynte den grangren. Da vi en dag skulle have bud til <strong>Brande</strong>, blev der k¢bt et par julelys, og det blev vel nok en af de bedste juleh0jtider,jeg nogen sinde har haft. Pa juleindk0b Mor sagde sa, at "til meste ar skul vi have et rigtigtjuletr;e, selv om vi skal k¢be det". Sadan blev det, og siden har vi haft et juletr;e hver jul. Der gik dog nogle ar, inden det blev almindeligt med julegaver i mit hjem. I de f¢rste ar ghedede vi os over juletr;eet alene. Og det at fii lov til at tage et julelys med, niir vi skulle i seng, og sa ligge og l;ese en fortrelling ved julelysets skier, var nok til at g¢re julen til en h\'lj tid. Der gik nogle ur, s& fors0gte An ders og jeg at give mor og far ju legaver. Vi k\'lbte en skrfltobaksdase til far og et par briBer til mor. Vi havde lagt m;er..ke til, at det kneb for hende at se. Mor blev nu lidt vred, da hun opdagede, at vi havde k\'lbt briller, for hun syntes, del bet\'ld, at hun var ved at blive gammel. Der gik nu ikke lang tid, f¢r hun blev glad for demo K¢bet af brillerne har sin egen lille historie. Anders og jeg gik ind til boghandler Jens Christensen i Storegade. Han handlede med sa meget. Han pr¢vede da ogsa brillerne pa sig selv og sagde, at her var et par, der nok skulle passe. Maske var de lidt for strerke, for i den f¢rste tid klagede mor over, at hun fik hovedpine, nar hun havde dem pa for lrenge. Vi sang ikke julesalmer de f0rste ar. Vi gl;edede os over tr;eet og Iysene, og sa l;este far gerne en julehistorie for os. Sa var der et ar, vi pil den sidste skoledag f¢r jul havde sunget den julesalme, der begynder: "Juleaften du er sk¢n, du kom til os med Guds S\'ln". Jeg syntes godt om den salme. I femte vers hedder det: Om det Iys som t
En stor personlighed gik bort Provst Kristian DUe var live! igennem en srerdeles aktiv //land, der po mange mdder salle sit prceg pa samfu.ndet. Provst emeritus Kristian Otte d0de i begyndelsen af maj, 94 ar gammel. Med Kr. Ottes d0d gik en stor personlighed bort. I sine vel mag.tsdage var han en me get ak tiv person, der pa mange milder var rued til at s
Change language