Brande Historie

Brande og det ad en elendig grus­
vej.
Jeg husker k¢kkenet havde et
stort gammelt komfur, hvor man
skulle fyre med tory og tree, som
kunne svine noget sa gevaldigt.
Et lille opvaskerum med en jern­
vasko Desuden havde stedet treegulve,
der skulle skures og ferniseres
med jeevne mellemrum.
Nar vi skulle skure den store sal,
la vi gerne pa vore knee, fire piger
pa rad med hver sin gulvspand.
Det skulle man lige byde
de unge piger i dag.
Desuden var der jo ogsa kakkelovne
i restauranten og en kakkelovn
pa hvert veerelse. hvor der
skulle fyres op hver gang, der
kom en geest. Vi bar breendsel op
pa 1. og 2. sal i spande. Nej, der
var ikke megen frihed til vi piger.
Der var en hotelkarl, der hed
Niels, og der gik ikke lang tid,
inden min s¢ster og Niels blev
gift. Det var i maj 1929, sa var de
to til at hjeelpes ad.
I 1936 blev Niels forretningsf¢rer
for Brande Sygekasse, for det
var nu ingen guldgrube at drive
et Afholds- og H¢jskolehjem.
Heller ikke selv om man havde
omkring 60 pensioneerel' pa kosI.
Det foregik i de to stuer, den 0verste
blev kaldt "Flipstuen", for der
spiste I~erere, bankassistenter,
defektriser og andre med tlip. I
den anden stue var der banefolk,
tpmrere, snedkere og andre handveerkere.
Men de fik det samme
at spise.
Isrer kom her en mamgde jernbanefolk.
Brande var jo pa det
tidspunkt jernbaneknudepunkt.
Billedet her stammerfra sommeren 1931 og vise!' bagesl fra vensfre
Magda Nygaard, hotelkarl Hagbart Duedahl, Signe Rasmussen og
lens Langballe. Forrestfra venstre ses Signefra Drantum og Anna
D. Nielsen.
luleaften havde vi altid iiben i restauranten,
ikke sjeeldent kom der
jernbanefolk. der havde ventetid
og skulle k0re tog senere pa natten.
Jeg husker iseer en juleaften,
hvor jeg var gaet i kirke, sa min
s0ster serverede. Hun havde serveret
for en jernbanemand der
ogsa havde bestilt en 01 til maden.
Da han havde faet serveret,
ringede han pa klokken og bad om
en snaps; men del kunne jo ikke
lade sig g0re, for det var jo et
afholdshjem. Han spiste sin mad
og gik. Da jeg kom hjem og skulIe
rydde servicen ud, sa jeg, at min
s0ster havde serveret en rigrig 01.
leg hentede min S0srer for at h0re,
hvad det var for noget. S!i kunne
hun bedre forsta, at han havde
beslilt en snaps. Sagen var nemlig
den, at brygger Rasmussen
hvert iir til jul lagde et par rigtige
01 i kassen med de lyse 01, som vi
serverede. 011ene var ikke beregnet
til salg, men som en lille julegave
til Marie og Niels. Det
havde Marie imidlertid ikke lagt
mcerke til og pa den made var hun
kommet til at servere en rigtig 01
til jernbanemandens julemiddag.
Jeg husker ogsa nar Ungdomsforeningen
havde juletnesfest, sa var
der gerne et par hundrede mennesker.
Nogle af de unge holdt til
i vrerelse nummer 10. Det var den
slUe med de r¢de plysm¢bler. De
bestilte kaffe med br0d, men de
skulle sam regel have flere kander
kaffe. Nilr jeg sa skulle tage
kopperne ud, kunne jeg jo godt
lugte, at der havde v