Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jul i <strong>Brande</strong> ved <br />
arhundredeskiftet <br />
Nar juleh0jtiden nxrmer sig, gar <br />
xldre menneskers tanker tilbage <br />
til barndommens jul, der for de <br />
tlestes vedkommende har fOlmet <br />
sig helt anderledes end julen i <br />
yore dage. I 1970 fortalte fhv. <br />
gardejer Martin 0stergaard denne <br />
beretning om julen i hans barn<br />
domshjem i F10. <br />
-Netop julen b0r man kunne for<br />
txlle om. <br />
-Men det kun vxre svxrt at for<br />
txlle sadan, som jeg geme ville. <br />
Ord bliver fattige. Julen, som h0j<br />
tiden formede sig i min barndom, <br />
skal man have oplevet. <br />
Det var, ligesom alt blev ander<br />
1edes ind mod jut. Der var sa me<br />
get, der skulle fra hiinden. Alt ar<br />
bejdet pa garden skulle jo heist <br />
vxre fxrdigt, til julen kom - og <br />
samtidig Ixngtes man sa vold<br />
somt efteL at det sku lie blive jut. <br />
Nar sajuleaften kom, og den vel<br />
signede ro sxnkede sig over det <br />
hele, ja, sa var hele spxndingen <br />
udl0st. <br />
Jeg var ellers blevet noget gam<br />
mel, f0r jeg fik Ixrt, at der var<br />
noget, der hed jul. Jeg mindes intet<br />
om jul, f0r jeg var i mit sjette<br />
al'. Jeg tror simpelthen ikke, mine<br />
forxldre har haft rad til noget som<br />
heist ekstra f0r den tid. Mine to<br />
xldre br0dre havde heller ikke<br />
nogen erindringer om jul i hjemmet<br />
f0r den tid. Det ar, jeg nxvner,<br />
ma det nok have lettet Iidt pa<br />
G/iedelig<br />
juL..<br />
emsker<br />
A.O.F.<br />
<strong>Brande</strong><br />
Fritidsskole<br />
Telf. 971817 38<br />
0konomien, for da f,ik vi julegaver<br />
for f0rste gang.<br />
Den f~rste julegave<br />
Fra denne juleaften husker jeg, at<br />
da vi havde spist, kom mor ind<br />
fra k0kkenet med en bakke,<br />
hvorpa del' la nogle pakker. Hun<br />
satte bakken pa bordet ud for mig<br />
og sagde, at nu matte jeg tage<br />
f0rst. Del' Iii en meget fin firkantet<br />
pakke 0verst, sa den valgte jeg<br />
- og den var da ogsa tiltxnkt mig,<br />
for det var et penalhus med billeder<br />
pa laget. Det var sa pxnt det<br />
hele, at jeg ikke kunne nxnne at<br />
tage det med i skole. Jeg var vist<br />
bange for, at de andre skulle tage<br />
det fra mig eller I11ilske endda Ie<br />
ad det. Og det ville jeg ikke udsxtte<br />
mig for. Jeg har penalhuset<br />
endnu som en kxr erindring om<br />
barndomstiden.<br />
Til min bror Anders var der en<br />
kniv, og til Kristen en urkiede. Far<br />
fik en sort krave, og mol' fik bakken,<br />
som gaverne Iil. pa. Det var<br />
en rund bakke med en kronhjort<br />
pa.<br />
Juletrx havde vi ikke. Det var nok<br />
af den gode grund, at hverken pa<br />
marken eller i haven var der et<br />
grantrx, del' kunne bruges til juletrx.<br />
Senere pa aftenen spillede vi kort<br />
om pebern0dder. Det var ogsa<br />
noget ganske nyt, for bade far og<br />
<strong>Brande</strong> Tennisklub<br />
- en go' klub<br />
for aile der ka' Ii'<br />
at spille tennis ....<br />
Kontakt: Otto de Bruyn<br />
0rbrekvej 37. Til. 97182075<br />
•<br />
mor spillede med, og det var ellers<br />
meget vanskeligt at fa mor til<br />
at tage et spit kort i handen.<br />
En grangren i<br />
urtepotte<br />
Der skulle ga endnu nogle ar, f0r<br />
juletrxet holdt sit indtog i vort<br />
hjem. Det kommer vi tilbage til<br />
senere. Men forst et litle sidespring:<br />
Skolepligten begyndte<br />
godt nok ved det fyldte syvende<br />
ilr, men vi havde dengang den<br />
vestjyske skoleordning, og efter<br />
den havde forxldre ret til at behoi<br />
de b0rn hjemme fra skole de<br />
f0rste to eller tre ar, nar der var<br />
lang vej til skole. De skulle dog<br />
m0de til overh0ring med b0rnene<br />
hvel1 ar, for at prxsten kunne forvisse<br />
sig om, at b0mene fik Ixrt<br />
noget hjemme. Vi h0rte under<br />
Sandfeld skole, og der var lang<br />
vej, sajeg begyndte ikke min skolegang<br />
f0r f0rste november det ar,<br />
hvor jeg var fyldt otte i august.<br />
Mor Ixrte mig at stave, og det<br />
foregik n0jagtigt pa samme made,<br />
som Jeppe Aakjxr beskriver i sin<br />
sang: "Her ved moders gamle rok<br />
hun Ixrte mjg at stave." Undervisningen<br />
skulle altid forega<br />
samtidig med, at hun sad og<br />
spandt, og sa skulle jeg Ixse h0jt<br />
for at overd0ve rokkens snurren.<br />
Min xldste bror, Kristen, havde<br />
Ixrt mig at regne. Da jeg kom i<br />
skole, var der lige kommet nogle<br />
nye skoleb0ger, som kaldtes<br />
"Myreb0ger". Der var f0rste, anden<br />
og tredie, bestemt for de forskellige<br />
aldersklassel'. Pa omslaget<br />
stod en dreng og en pige<br />
og betragtede en myretue. I anden<br />
del var del' en skildring af,<br />
hvordan to drenge far de sidste<br />
<strong>Brande</strong> luI 1998 - Side 9