Brande Historie

Jul i Brande ved
arhundredeskiftet
Nar juleh0jtiden nxrmer sig, gar
xldre menneskers tanker tilbage
til barndommens jul, der for de
tlestes vedkommende har fOlmet
sig helt anderledes end julen i
yore dage. I 1970 fortalte fhv.
gardejer Martin 0stergaard denne
beretning om julen i hans barn­
domshjem i F10.
-Netop julen b0r man kunne for­
txlle om.
-Men det kun vxre svxrt at for­
txlle sadan, som jeg geme ville.
Ord bliver fattige. Julen, som h0j­
tiden formede sig i min barndom,
skal man have oplevet.
Det var, ligesom alt blev ander­
1edes ind mod jut. Der var sa me­
get, der skulle fra hiinden. Alt ar­
bejdet pa garden skulle jo heist
vxre fxrdigt, til julen kom - og
samtidig Ixngtes man sa vold­
somt efteL at det sku lie blive jut.
Nar sajuleaften kom, og den vel­
signede ro sxnkede sig over det
hele, ja, sa var hele spxndingen
udl0st.
Jeg var ellers blevet noget gam­
mel, f0r jeg fik Ixrt, at der var
noget, der hed jul. Jeg mindes intet
om jul, f0r jeg var i mit sjette
al'. Jeg tror simpelthen ikke, mine
forxldre har haft rad til noget som
heist ekstra f0r den tid. Mine to
xldre br0dre havde heller ikke
nogen erindringer om jul i hjemmet
f0r den tid. Det ar, jeg nxvner,
ma det nok have lettet Iidt pa
G/iedelig
juL..
emsker
A.O.F.
Brande
Fritidsskole
Telf. 971817 38
0konomien, for da f,ik vi julegaver
for f0rste gang.
Den f~rste julegave
Fra denne juleaften husker jeg, at
da vi havde spist, kom mor ind
fra k0kkenet med en bakke,
hvorpa del' la nogle pakker. Hun
satte bakken pa bordet ud for mig
og sagde, at nu matte jeg tage
f0rst. Del' Iii en meget fin firkantet
pakke 0verst, sa den valgte jeg
- og den var da ogsa tiltxnkt mig,
for det var et penalhus med billeder
pa laget. Det var sa pxnt det
hele, at jeg ikke kunne nxnne at
tage det med i skole. Jeg var vist
bange for, at de andre skulle tage
det fra mig eller I11ilske endda Ie
ad det. Og det ville jeg ikke udsxtte
mig for. Jeg har penalhuset
endnu som en kxr erindring om
barndomstiden.
Til min bror Anders var der en
kniv, og til Kristen en urkiede. Far
fik en sort krave, og mol' fik bakken,
som gaverne Iil. pa. Det var
en rund bakke med en kronhjort
pa.
Juletrx havde vi ikke. Det var nok
af den gode grund, at hverken pa
marken eller i haven var der et
grantrx, del' kunne bruges til juletrx.
Senere pa aftenen spillede vi kort
om pebern0dder. Det var ogsa
noget ganske nyt, for bade far og
Brande Tennisklub
- en go' klub
for aile der ka' Ii'
at spille tennis ....
Kontakt: Otto de Bruyn
0rbrekvej 37. Til. 97182075
•
mor spillede med, og det var ellers
meget vanskeligt at fa mor til
at tage et spit kort i handen.
En grangren i
urtepotte
Der skulle ga endnu nogle ar, f0r
juletrxet holdt sit indtog i vort
hjem. Det kommer vi tilbage til
senere. Men forst et litle sidespring:
Skolepligten begyndte
godt nok ved det fyldte syvende
ilr, men vi havde dengang den
vestjyske skoleordning, og efter
den havde forxldre ret til at behoi
de b0rn hjemme fra skole de
f0rste to eller tre ar, nar der var
lang vej til skole. De skulle dog
m0de til overh0ring med b0rnene
hvel1 ar, for at prxsten kunne forvisse
sig om, at b0mene fik Ixrt
noget hjemme. Vi h0rte under
Sandfeld skole, og der var lang
vej, sajeg begyndte ikke min skolegang
f0r f0rste november det ar,
hvor jeg var fyldt otte i august.
Mor Ixrte mig at stave, og det
foregik n0jagtigt pa samme made,
som Jeppe Aakjxr beskriver i sin
sang: "Her ved moders gamle rok
hun Ixrte mjg at stave." Undervisningen
skulle altid forega
samtidig med, at hun sad og
spandt, og sa skulle jeg Ixse h0jt
for at overd0ve rokkens snurren.
Min xldste bror, Kristen, havde
Ixrt mig at regne. Da jeg kom i
skole, var der lige kommet nogle
nye skoleb0ger, som kaldtes
"Myreb0ger". Der var f0rste, anden
og tredie, bestemt for de forskellige
aldersklassel'. Pa omslaget
stod en dreng og en pige
og betragtede en myretue. I anden
del var del' en skildring af,
hvordan to drenge far de sidste
Brande luI 1998 - Side 9