DET SOCIALE HJÃRNE - Hjerneskadeforeningen
DET SOCIALE HJÃRNE - Hjerneskadeforeningen
DET SOCIALE HJÃRNE - Hjerneskadeforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hovedcirklen<br />
HJERNESKADE<br />
Måneder<br />
...år<br />
Sekunder...<br />
minutter<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
Nummer 3 · September 2012
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s lokale afdelinger<br />
REGION HOVEDSTADEN<br />
EGEDAL<br />
Formand: Sanny Freund<br />
✆ 4818 4031 – 4029 2731<br />
e-mail: ksfreund@privat.dk<br />
FREDERIKSSUND<br />
Formand: Frank Sørensen<br />
✆ 4752 8703<br />
e-mail: dursben@mail.dk<br />
FURESØ<br />
Formand: Helle Bomgaard<br />
✆ 2177 5755<br />
e-mail: helle@bomgaard.com<br />
HALSNÆS<br />
Formand: John Mortensen<br />
✆ 4774 5157<br />
e-mail: vito.obo@mail.dk<br />
HELSINGØR<br />
Formand: Marie Klintorp<br />
✆ 4970 3130<br />
e-mail: marie.klintorp@hjsf.dk<br />
NORDSJÆLLAND<br />
Formand: Lisbeth Holmgaard<br />
✆ 2346 9697<br />
e-mail: sydkajen@mail.dk<br />
STORKØBENHAVN<br />
Formand: Lene Juul<br />
✆ 2229 2201<br />
e-mail: lenejuul@gmail.com<br />
REGION MIDTJYLLAND<br />
HEDENSTED-HORSENS<br />
Formand: Berit Nybroe<br />
✆ 7567 3646 - 2274 9546<br />
e-mail: bnybroe@mail.dk<br />
MIDT/VESTJYLLAND<br />
Formand: Elmer S. Gade<br />
✆ 9712 5461<br />
e-mail: elmer@gade.mail.dk<br />
RANDERS<br />
Formand: Ole Støvring<br />
✆ 2117 7330<br />
e-mail: olestoevring@live.dk<br />
SILKEBORG<br />
Formand: Anne Grethe Nyborg<br />
✆ 2984 6114<br />
e-mail: agpedersen@privat.dk<br />
SKIVE<br />
Formand: Tracy Fleur Pedersen<br />
✆ 2158 0659<br />
e-mail: hjsf.skive@mail.dk<br />
VIBORG<br />
Formand: Niels Jacob Vestergaard<br />
✆ 4018 3135<br />
e-mail: njv@vestergaard.mail.dk<br />
ÅRHUS/ØSTJYLLAND<br />
Formand: Jette Sloth<br />
✆ 7841 4488<br />
e-mail: js@hjerneskadeforeningen.dk<br />
RÅDGIVNING:<br />
Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19<br />
Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13<br />
✆ 6038 4119<br />
Protektor for<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
Hendes Kongelige<br />
Højhed<br />
Kronprinsesse Mary<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s hovedkontor:<br />
Brøndby Møllevej 8<br />
2605 Brøndby<br />
✆ 4343 2433<br />
Fax 4342 2430<br />
Marianne<br />
Schirrmacher<br />
Birgitte<br />
Jørgensen<br />
Bank reg.nr. 3348 konto 3348346849<br />
info@hjerneskadeforeningen.dk<br />
www.hjerneskadeforeningen.dk<br />
Socialrådgiver Eva Hollænder<br />
eva@hjerneskadeforeningen.dk<br />
REGION SJÆLLAND<br />
KØGE BUGT<br />
Formand: Willy Andersen<br />
✆ 5614 0744<br />
e-mail: kiwiand@get2net.dk<br />
SYDSJÆLLAND, MØN OG<br />
LOLLAND-FALSTER<br />
Formand: Arne Høegh<br />
✆ 5486 4300<br />
e-mail: agh@dlgpost.dk<br />
VESTSJÆLLAND<br />
Formand: Lise Kiving<br />
✆ 2299 3972<br />
e-mail: lise-n@live.dk<br />
REGION NORDJYLLAND<br />
HIMMERLAND<br />
Formand: Tove Swartz<br />
✆ 30 52 48 03<br />
e-mail: toveswartz@mail.dk<br />
NORDJYLLAND<br />
Formand: John Andersen<br />
✆ 2121 3818<br />
e-mail: john@cityhouse.dk<br />
THISTED-MORS<br />
Formand: Anne Marie Lodahl<br />
✆ 24 42 59 50<br />
e-mail: frede-lodahl@mail.dk<br />
REGION SYDDANMARK<br />
FREDERICIA, KOLDING<br />
OG VEJLE<br />
Formand: Carsten Lykke-Kjeldsen<br />
✆ 7593 0839<br />
e-mail: CL@munkensdam.dk<br />
FYN<br />
Formand: Ingemann Jensen<br />
✆ 6473 1167<br />
e-mail: inje@post3.tele.dk<br />
HADERSLEV<br />
Formand: Alite Karoline Petersen<br />
✆ 7453 3743<br />
e-mail: alite@webspeed.dk<br />
SYDFYN<br />
Formand: Lonnie Braagaard<br />
✆ 2020 4080<br />
e-mail: lonnie@hobby-art.dk<br />
SYDVESTJYLLAND<br />
Formand: Alex Jensen<br />
✆ 4011 3077<br />
e-mail: alexjensen54@live.dk<br />
SØNDERBORG<br />
Formand: Pia J. Ketelsen<br />
✆ 2047 4349<br />
e-mail: f29560@danfoss.com<br />
AABENRAA / TØNDER<br />
Formand: Erling Kaspersen<br />
✆ 7468 7334<br />
e-mail: eogkkaspersen@hotmail.dk<br />
Den sociale rådgivning kan trække<br />
på bistand fra følgende fagpersoner:<br />
Speciallæge i neurologi<br />
Aase Engberg<br />
info@hjerneskadeforeningen.dk<br />
Neuropsykolog<br />
Henning Olsen<br />
info@hjerneskadeforeningen.dk<br />
Neuropsykolog<br />
Brita Øhlenschlæger<br />
info@hjerneskadeforeningen.dk<br />
Speciallæge i psykiatri<br />
Dorte Marie Pedersen<br />
info@hjerneskadeforeningen.dk<br />
Er der behov for en direkte kontakt mellem<br />
medlem og fagpersoner, vil denne blive formidlet<br />
af socialrådgiver.<br />
OM TELEFONRÅDGIVNINGEN:<br />
Når der rettes henvendelse til rådgivningen, vil vi<br />
registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i<br />
landet man ringer fra. Registreringen skal tjene til at pege<br />
på generelle behov og mangler for skadede og pårørende.<br />
Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret<br />
form.<br />
De hyppigste årsager til hjerneskader er:<br />
Kranietraume: Slag mod hovedet som følge af ulykker<br />
eller vold. Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene.<br />
Apopleksi: Slagtilfælde som følge af blodprop eller<br />
blødning i hjernen.<br />
Andre udløsende årsager: Infek tions syg dom me som<br />
hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved hjertestop,<br />
samt organiske opløsningsmidler.
Nummer 3 · September 2012<br />
9<br />
indhold<br />
Flytning 3<br />
Ambassadør for<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
Sanne Salomonsen<br />
DIREKTION<br />
Direktør: Svend-Erik Andreasen<br />
✆ 2232 1644<br />
sea@hjerneskadeforeningen.dk<br />
HOVEDBESTYRELSE<br />
Formand: Niels-Anton Svendsen<br />
✆ 2637 3777<br />
Niels-anton@niels-anton.dk<br />
Næstformand: Elmer S. Gade<br />
✆ 9712 5461<br />
elmer@gade.mail.dk<br />
17<br />
Leder 5<br />
Erstatninger og kontanthjælp 6<br />
Nyt ledsagekort<br />
Træfpunkt på kystbanen 7<br />
Hvor bliver vognen af 8<br />
Politikere må lave ny lov<br />
om rehabilitering 9<br />
Legatuddeling 13<br />
De uheldige hjerner 14<br />
Lions humanitære jazzcruise 17<br />
Brainstorm 2012 19<br />
Mogens Bomgaard<br />
✆ 4448 4065<br />
mogens@bomgaard.com<br />
Marie Klintorp<br />
✆ 4970 3130<br />
marie.klintorp@hjsf.dk<br />
Jette Sloth<br />
✆ 7841 4488<br />
js@hjsf.dk<br />
Tracy Fleur Pedersen<br />
✆ 2158 0659 efter kl. 15<br />
HJSF.Skive@mail.dk<br />
Frede Schultz<br />
✆ 4731 3418<br />
frede.schultz@youmail.dk<br />
ANNONCETEGNING:<br />
Dansk Blad Service ApS<br />
Vestergade 11 A · Postboks 16<br />
5540 Ullerslev · Tlf. 7070 1225<br />
info@danskbladservice.dk<br />
Alle spørgsmål vedrørende<br />
annoncer bedes rettet hertil.<br />
Grafisk tilrettelæggelse og layout:<br />
Rosengrenen ApS · Tlf. 8695 1566<br />
Tryk: Glumsø Bogtryk<br />
Hovedcirklen<br />
Hjerneskade<br />
Sekunder...<br />
minutter<br />
Måneder<br />
...år<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
En hjerneskade kan opstå pludseligt<br />
og uden varsel – og kan ramme i alle<br />
aldersgrupper. Lægefaglig udredning er øjeblikkelig påkrævet.<br />
Genoptræning skal påbegyndes hurtigst muligt herefter.<br />
Manglende genoptræning / rehabilitering har fatal negativ indflydelse<br />
på den skadedes fremtidige funktion – både hvad angår<br />
niveau og hvad angår den tid, der anvendes på om muligt at<br />
genvinde de tabte kompetencer.<br />
En online livline 20<br />
Projekt SNUS 25<br />
Hovedtropperne 31<br />
Airbag til cyklister 35<br />
Dag nul 37<br />
Hjernen - sårbar og stærk 43<br />
Donationer til foreningen 45<br />
Hvad sker der i din lokale afdeling<br />
På det vedhæftede 12 siders indlæg midt i bladet, samt på <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s<br />
hjemmeside, www.hjerneskadeforeningen.dk kan du bla. holde dig orienteret om<br />
aktiviteter i din lokale afdeling.<br />
Som medlem af <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> hører du til en lokal afdeling, der har egen<br />
bestyrelse og som står for lokale arrangementer m.m..<br />
Hovedcirklen ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg - ISSN 1396-7924 | Redaktion: Svend-Erik Andreasen | Deadline<br />
2012: Nr. 4: 2. november 2012 · Redaktion af dette blad sluttede den 5.9.2012 · Næste nummer udkommer december 2012.<br />
Er du flyttet... Husk at oplyse din nye adresse til <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> på tlf. 4343 2433<br />
eller e-mail: info@hjerneskadeforeningen.dk<br />
Du kan også sende din flyttemeddelelse til: <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>, Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby<br />
Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved henvendelse til <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s kontor.<br />
Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller e-mail. Send gerne billeder med. Artikler i bladet dækker<br />
ikke nødvendigvis <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s synspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er<br />
tilladt med kildeangivelse. <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for<br />
hjerneskaderamte familier.<br />
HOVEDCIRKLEN 3
Det syder og bobler<br />
– og her er så nogle af vores krav<br />
Af Niels-Anton<br />
Svendsen,<br />
landsformand<br />
Foto: Henning Kaag<br />
Den sidste tid har der været ganske meget<br />
fokus på hjerneskadeområdet i medierne.<br />
Ja, det ”syder og bobler i mediegryden”<br />
som aldrig før! Det er med til at<br />
skabe en opmærksomhed om vores sag – og<br />
det er godt! Der er vel ikke nogen, der er<br />
bedre til at sætte en dagsorden end netop<br />
medierne.<br />
Vi præsenteres for beretninger om, hvor<br />
galt det kan gå, med udgangspunkt i nogle<br />
konkrete sagsforløb.<br />
Vi ved, at mange flere oplever at blive udskrevet<br />
med ingen eller mangelfulde genoptræningsplaner<br />
og med en efterfølgende<br />
mangelfuld kommunal opfølgning.<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> stiller krav om, at<br />
der følger en kvalificeret genoptræningsplan<br />
med ved udskrivelse fra hospital – vel<br />
at mærke en genoptræningsplan, der ikke<br />
alene fokuserer på de fysiske problemer,<br />
men også på de mentale problemer efter<br />
hjerneskaden!<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> stiller krav om, at<br />
kommunerne er forpligtet til at levere en<br />
genoptræning, der matcher en sådan genoptræningsplan<br />
med hensyn til indhold og<br />
intensitet!<br />
Vi har skrevet til Sundhedsministeren om<br />
denne problemstilling.<br />
Et klart udtryk for at det ikke fungerer er,<br />
at flere og flere, der i stand til det, beslutter<br />
sig for selv at betale for en specialiseret<br />
genoptræning.<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> kan ikke acceptere<br />
den udvikling, hvor rehabiliteringstilbuddet<br />
afhænger af, i hvilken kommune man bor. Vi<br />
kan heller ikke acceptere, at en kvalificeret<br />
rehabilitering forudsætter egenbetaling!<br />
Det er et ultimativt krav fra <strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
at alle, der rammes af en hjerneskade,<br />
har krav på et offentligt finansieret<br />
og kvalificeret rehabiliteringsforløb uanset<br />
i hvilken kommune man bor – helt i overensstemmelse<br />
med den velfærdsmodel, der<br />
gennem årtier er udviklet i Danmark, men<br />
som har været under hårdt pres de sidste 10<br />
år jf. hele debatten om privathospitaler og<br />
sygeforsikringer. Vi skal ikke have en model<br />
med et A- og et B-hold!<br />
Vi er bekendt med, at Kommunernes Landsforening<br />
(KL) i slutningen af næste måned<br />
vil fremlægge en række anbefalinger, og vi<br />
har en stærk formodning om, at de vil pege<br />
i retning af løsninger på de ovennævnte<br />
problemstillinger. KL kan imidlertid kun<br />
komme med anbefalinger og spørgsmålet<br />
er, om det er nok!<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> vil med interesse<br />
læse KLs udspil – og vi vil forholde os til det.<br />
Som det nok er mange bekendt, skrev <strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
til Lars Løkke Rasmussen,<br />
inden strukturreformen blev vedtaget<br />
og gjorde opmærksom på, at det ville medføre<br />
problemer på hjerneskadeområdet. Nu<br />
er reformen under evaluering og resultatet<br />
forventes om et par måneder.<br />
Hvis regeringen ønsker, at opgaven fortsat<br />
skal varetages af kommunerne – hvilket<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> anbefaler – kræver<br />
det nogle andre rammer for den kommunale<br />
opgavevaretagelse. Der skal en vis centralisering<br />
til på dette område, for at skabe det<br />
fornødne grundlag for en specialiseret og<br />
kvalificeret indsats. At decentralisere det<br />
hele ud til 98 kommuner går ikke.<br />
Det kræver også nogle udviklings- og kompetencecentre,<br />
der kan forestå forskning,<br />
metodeudvikling, uddannelse, dokumentation<br />
m.v., men de skal have skaderamte i rehabiliteringsforløb<br />
for at kunne opretholde<br />
og videreudvikle deres ekspertise.<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> vil nu aftale møder<br />
med såvel relevante ministre som politiske<br />
ordførere med henblik på at fremføre vore<br />
synspunkter – og det skal ske nu ud fra devisen<br />
om, at ”man skal smede, mens jernet<br />
er varmt!” – og det er det nu!<br />
HOVEDCIRKLEN 5
§<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§ § §<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
<strong>DET</strong> <strong>SOCIALE</strong><br />
Erstatninger og<br />
kontanthjælp<br />
Af Eva Hollænder<br />
Den sociale rådgivning er<br />
blevet spurgt om, hvorvidt<br />
erstatninger har indflydelse på<br />
retten til kontanthjælp. Dette<br />
kommer an på hvilken form<br />
for erstatning, der er tale om,<br />
hvilken lovgivning der ligger til<br />
grund, og hvem der har udbetalt<br />
erstatningen.<br />
§ 14 i Lov om Aktiv Socialpolitik handler<br />
om betydningen af en formue i forhold til<br />
retten til kontanthjælp, herunder hvilke<br />
erstatninger, kommunen skal bortse fra i<br />
forbindelse med kontanthjælp. Det fremhævede<br />
med kursiv handler om den type<br />
erstatninger, som Den sociale Rådgivning<br />
hyppigst hører om.<br />
§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis<br />
ansøgeren og ægtefællen har formue, som<br />
kan dække det økonomiske behov. Kommunen<br />
ser dog bort fra beløb på op til 10.000<br />
kr., for ægtefæller 20.000 kr.<br />
Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af<br />
en formue, der er nødvendig for at kunne<br />
bevare eller opnå en nødvendig boligstandard,<br />
eller som bør bevares af hensyn til<br />
ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.<br />
Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for<br />
tab af erhvervsevne, der udbetales som følge<br />
af personskade efter<br />
1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,<br />
2) lov om erstatningsansvar eller<br />
3) lov om arbejdsskadesikring.<br />
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter<br />
nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde<br />
der skal ses bort fra erstatning for tab af<br />
erhvervsevne, der udbetales som følge af<br />
personskade.<br />
Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra legater,<br />
der er fritaget for beskatning efter<br />
ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som<br />
skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse<br />
for varigt men og ikke-økonomisk skade samt<br />
ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser,<br />
foreninger m.v., der er fritaget for<br />
beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens<br />
§ 7, nr. 22.<br />
§ 33 stk 2 i Lov om Aktiv Socialpolitik handler<br />
om udregning af kontanthjælp samt<br />
hvilke indtægter, der ikke skal modregnes<br />
i den udmålte hjælp,<br />
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:<br />
Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne,<br />
der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for<br />
varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk<br />
skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes<br />
ikke fra i hjælpen.<br />
Ankestyrelsen har truffet flere principafgørelser<br />
om betydningen af en erstatning i relation<br />
til kontanthjælp. Dels principafgørelse<br />
A-33-05 som slår fast, at renter udbetalt i<br />
forbindelse med en erhvervsevnetabserstat-<br />
ning skal betragtes som en del af erhvervsevnetabserstatningen.<br />
Så heller ikke renter<br />
må modregnes i kontanthjælp – det er en<br />
del af erstatningen.<br />
Ankestyrelsen har også i principafgørelse<br />
A-44-02 afgjort, at en løbende erstatning<br />
ikke må medregnes ved den kommunale<br />
vurdering af, om en ansøger selv kan betale<br />
for udgifter til medicin og samvær. Det vil<br />
sige, at kommunen heller ikke må henvise<br />
til erstatninger ved ansøgninger om forskellige<br />
enkeltydelser. Som Ankestyrelsen<br />
skriver: der er hverken i lovbestemmelser<br />
eller lovens motiver grundlag for at skelne<br />
mellem forsørgelsesydelser og enkeltydelser<br />
efter aktivloven, fordi det har været hensigten,<br />
at erstatninger af de nævnte typer<br />
ikke skal have indflydelse på udbetaling af<br />
kontanthjælp.<br />
Det er dog vigtigt at lægge mærke til, hvilke<br />
erstatninger det handler om, fordi § 14 anses<br />
for udtømmende. Man kan altså ikke parallellisere<br />
til tilsvarende udbetalinger fra f.eks<br />
en privat forsikring. Også dette har Ankestyrelsen<br />
udtalt sig om. I principafgørelse<br />
A-16-00 fastslås det, at der ikke er hjemmel<br />
til at bortse fra en invalidesum udbetalt<br />
som erhvervsevneerstatning i henhold til en<br />
pensionsaftale, f.eks. fra en pensionskasse.<br />
På samme måde er det ifølge Ankestyrelsens<br />
principafgørelse 5-10 ikke muligt at bortse<br />
fra en forsikringsudbetaling, der gives som<br />
tabt arbejdsfortjeneste, fordi erstatning for<br />
tabt arbejdsfortjeneste ikke nævnes som en<br />
erstatning, der skal bortses fra. ■<br />
6 HOVEDCIRKLEN
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
§<br />
§<br />
§<br />
HJØRNE<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
Nyt ledsagekort<br />
Det er efterhånden længe siden DH fik tilsagn om et nyt ledsagekort fra tidligere<br />
socialminister Karen Ellemann. Ledsagekortet skal tjene som dokumentation for,<br />
at personer med funktionsnedsættelse har behov for ledsagelse ved færden i det<br />
offentlige rum. Herefter er det op til de forskellige udbydere af transport, kultur<br />
m.v. at tage stilling til, hvordan de vil kompensere for ledsagebehovet, fx ved at<br />
ledsageren har gratis adgang. Det nye ledsagekort erstatter det nuværende DSB<br />
ledsagekort og børneledsagekort. ■<br />
Træfpunkt på Kystbanen<br />
Der er nu ved at være etableret et Træfpunkt<br />
på alle platforme på stationerne på<br />
Kystbanen på den danske side. Der er ikke<br />
tale om et socialt mødested, men derimod<br />
om et markeret sted på platformen, hvor<br />
man skal stille sig hen, hvis man ønsker<br />
assistance i forbindelse med at komme på<br />
toget på Kystbanen. Det er et initiativ, DSB<br />
Øresund har taget, på opfordring fra handicaporganisationerne,<br />
for at sikre bedre<br />
tryghed for rejsende med nedsat mobilitet,<br />
der har behov for assistance for at kunne<br />
klare adgangen til toget, fx en kørestolsbruger<br />
eller en person med nedsat syn. DSB<br />
Øresund har instrueret deres personale på<br />
toget om, at de skal være særligt opmærksomme<br />
på personer, der har stillet sig op<br />
ved Træfpunkt, fordi det under normale<br />
omstændigheder vil betyde, at man ønsker<br />
deres opmærksomhed og assistance.<br />
For det første skal dette initiativ således<br />
være med til at sikre en direkte kontakt med<br />
personalet på toget, fordi det kan være svært<br />
at finde hinanden i mængden af rejsende<br />
på den enkelte platform. For det andet skal<br />
initiativet skabe større tryghed for rejsende<br />
med reduceret mobilitet, fordi det altid skaber<br />
usikkerhed, når man ikke er sikker på, at<br />
man kan få den assistance, man har behov<br />
for. For det tredje skulle det gerne give flere<br />
personer med reduceret mobilitet lysten til<br />
at benytte den kollektive transport.<br />
Det er vigtigt, at rejsende med reduceret<br />
mobilitet informerer DSB Øresund om gode<br />
og dårlige oplevelser, således at ordningen<br />
kan blive så optimal som muligt. Alle rejsende<br />
har et ansvar for at sikre det bedste<br />
serviceniveau for andre gennem formidling<br />
af sine erfaringer til såvel udbyderen af<br />
rejserne som andre rejsende med samme<br />
behov for assistance.<br />
■<br />
HOVEDCIRKLEN 7
§<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§ § §<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
<strong>DET</strong> <strong>SOCIALE</strong><br />
Hvor bliver<br />
vognen af<br />
Det spændende foredrag er færdigt,<br />
og alle har forladt salen –<br />
undtagen dig. Du venter forgæves<br />
på den chauffør, som du er<br />
afhængig af, men han kommer<br />
ikke. Rigtig mange kunder, som<br />
bruger individuel handicapkørsel,<br />
ved ikke hvor de skal<br />
henvende sig, hvis vognen ikke<br />
kommer. Det er en vigtig problemstilling,<br />
som transportminister<br />
Henrik Dam Kristensen<br />
også er optaget af.<br />
Af Dorte Kofoed, journalist,<br />
Trafikselskabet Movia<br />
Den individuelle handicapkørsel fylder altid<br />
meget, når der er møder i handicaporganisationerne.<br />
Det er fortællinger om, at vognen<br />
er kommet for tidligt, for sent eller at den<br />
slet ikke kom. Fælles for historierne er, at<br />
de altid fortælles med store følelser, for det<br />
er aldrig rart at føle sig afhængig og forladt.<br />
Sådan fortæller Stig Langvad, formand for<br />
Danske Handicaporganisationer.<br />
Formanden for DH har tidligere på året drøftet<br />
sagen med transportminister Henrik Dam<br />
Kristensen, som selv har oplevet, hvordan en<br />
kørestolsbruger måtte vente forgæves efter<br />
en aften i et forsamlingshus. Transportministeren<br />
siger:<br />
”Vi ved alle, at ventetid kan føles meget<br />
frustrerende, og det må føles endnu mere<br />
frustrerende, når man ikke ved, hvornår man<br />
bliver hentet eller ikke ved, hvor man skal<br />
henvende sig i sådan en situation. Derfor er<br />
det godt, at trafikselskaberne tager denne<br />
situation alvorligt og følger op på udmeldingerne<br />
om, at det kan være svært at vide,<br />
hvad man skal i gøre i situationer, hvor der<br />
er forsinkelse,” siger Henrik Dam Kristensen.<br />
Transportministeren har også drøftet situationen<br />
med trafikselskaberne i Danmark, og<br />
tilbagemeldingen fra trafikselskaberne viser,<br />
at der bl.a. på Sjælland arbejdes systematisk<br />
med at undersøge både positive og negative<br />
erfaringer med individuel handicapkørsel og<br />
kørsel til tiden.<br />
Flextrafik undersøger også, om kunderne<br />
ved, at man i alle døgnets 24 timer kan ringe<br />
til driftsvagten, hvis vognen er 15 minutter<br />
forsinket. Movias brugerundersøgelse fra<br />
2011 viser, at 74 procent af kunderne ved,<br />
at de skal kontakte driftsvagten ved forsin-<br />
kelse, mens kun 66 procent ved, at de skal<br />
reagere efter 15 minutter i tilfælde af, at<br />
de ikke er blevet kontaktet. For at udbrede<br />
kendskabet til hvad man skal gøre i tilfælde<br />
af forsinkelse, har Movia valgt at lave små<br />
plastikkort i kreditkort-størrelse til kunderne<br />
i handicapordningen med information om<br />
hvor og hvornår, der skal ringes i forbindelse<br />
med bestilling af kørsel og ved forsinkelser.<br />
I andre trafikselskaber undersøger<br />
man endnu ikke, om kunderne ved, hvad<br />
de skal gøre, hvis vognen kommer for sent,<br />
og udover Flextrafik på Sjælland er det kun<br />
på Bornholm og Sydtrafik, at man kan ringe<br />
døgnet rundt i tilfælde af forsinkelser. Alle<br />
seks trafikselskaber i Danmark informerer<br />
dog om, hvor og hvordan man kan ringe, hvis<br />
vognen udebliver. Informationen kan findes<br />
i foldere og på hjemmesider.<br />
Transportministeren siger: ”Det er et rigtig<br />
godt tiltag med plastikkort, foldere og information<br />
på hjemmesider, men det kan være<br />
en vanskelig opgave for folk at huske den<br />
slags info, selvom de har fået den. Derfor<br />
er det meget vigtigt, at der hele tiden følges<br />
op på, om tiltagene virker efter hensigten.”<br />
Stig Langvad er helt enig, og han opfordrer<br />
også kunderne, som bruger den individuelle<br />
handicapkørsel til at melde sig på banen:<br />
”Det er vigtigt, at den individuelle handicapkørsels<br />
brugere fortæller, hvis de<br />
oplever problemer, som handicaporganisationerne<br />
kan tage op med myndighederne.<br />
DH følger løbende op på dette<br />
gennem vores politiske arbejde, for vi er<br />
meget opmærksomme på, at det er en frygtelig<br />
oplevelse at blive glemt,” siger Stig<br />
Langvad.<br />
■<br />
Sådan gør du, hvis vognen er forsinket:<br />
Movia Fynbus Sydtrafik Midttrafik Nordjyllands BAT (Bornholm)<br />
Trafikselskab<br />
Procedure Kontakt. Kontakt. Kontakt Kontakt Kontakt NT Kontakt<br />
driftsvagt bestillings- Sydtrafik Midttrafik (07.00-23.00) driftsvagt<br />
central (24 timer (08.00-23.00) Falck)<br />
(07.00-23.00) i døgnet) (24 timer i døgnet)<br />
Kontakt 70 26 27 27 63 11 22 55 76 608 608 87 40 83 00 98 10 15 55 56 95 91 91<br />
8 HOVEDCIRKLEN
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
§<br />
§<br />
§<br />
HJØRNE<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
Hjerneskadeekspert<br />
Artiklen har 1. gang været bragt i Socialrådgiveren, den 9. august 2012.<br />
Politikere må lave ny<br />
lov om rehabilitering<br />
Efter et tilløb på 14 år har stort<br />
set alle kommuner fået en hjerneskadekoordinator.<br />
Nu er der<br />
brug for en ny lov og egentlige<br />
rehabiliteringsafdelinger eller<br />
fora, der sikrer hjerneskadekoordineringen<br />
i kommunerne,<br />
mener hjerneskadeekspert Eva<br />
Hollænder.<br />
Af Else Marie Andersen<br />
Det er nøjagtig 14 år siden, at en af landets<br />
førende socialrådgivere i hjerneskadesager<br />
sad i en fokusgruppe, der for første gang<br />
anvendte ordet hjerneskadekoordinator. For<br />
allerede dengang var fagfolk med indsigt i<br />
hjerneskader enige om, at netop koordination<br />
var den største opgave og udfordring i<br />
de meget komplicerede hjerneskadesager.<br />
Det var i 1998.<br />
Med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer<br />
på hjerneskadeområdet og ikke mindst<br />
puljen på de 150 millioner kroner, der sidste<br />
sommer blev øremærket til etablering af<br />
kommunernes hjerneskaderehabilitering,<br />
er det nu i 2012 lykkedes at få ansat en<br />
hjerneskadekoordinator i næsten alle kommuner.<br />
I hvert fald til voksne.<br />
”Men ét er at ansætte en koordinator, noget<br />
andet er at skabe koordination. Skal det for<br />
alvor lykkes at koordinere hjerneskadesager,<br />
er der behov for at reducere mængden<br />
af paragraffer, der kan anvendes rehabiliterende.<br />
Det er nemlig lovgivningen, der<br />
danner grundlag for den kommunale struktur.<br />
Så der er brug for en rehabiliteringslov<br />
og en ændret organisering af kommunens<br />
praksis, så koordinatorens arbejde bliver<br />
understøttet strukturelt”, siger en af landets<br />
mest vidende social- og specialrådgivere på<br />
hjerneskadeområdet Eva Hollænder, der er<br />
konsulent i både Hjerneskadecentret BOMI<br />
og i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>.<br />
Efter hendes mening kan koordinatoren<br />
understøttes organisatorisk ved at etablere<br />
egentlige rehabiliteringsafdelinger eller ved<br />
at organisere hjerneskadeteams, der består<br />
af flere forskellige bevilgende fagfolk, som<br />
er involveret i hjerneskadesager, og som kan<br />
støtte koordinatorens arbejde.<br />
HOVEDCIRKLEN 9
§<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§ § §<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
<strong>DET</strong> <strong>SOCIALE</strong><br />
Bevillingen skal følge<br />
med koordinatorerne<br />
Som rådgiver i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> møder<br />
hun en del fortvivlede hjerneskaderamte<br />
borgere, der er kommet i klemme i det kommunale<br />
system.<br />
”Det er glimrende, at flere kommuner nu<br />
får hjerneskadekoordinatorer. Jeg har mødt<br />
mange gennem årene, og de gør et formidabelt<br />
arbejde. Men fordi de færreste af dem<br />
har bevillingskompetence, skal de forhandle<br />
med mange sagsbehandlere fra mange forskellige<br />
afdelinger om at bevilge penge til<br />
rehabilitering, og når kommunerne fattes<br />
penge, er det en svær opgave”, siger Eva<br />
Hollænder og nævner Allerød Kommune<br />
som en af mønsterkommunerne, hvor hjerneskadekoordinatorer<br />
netop har bevillingskompetence.<br />
Mindst 12 love og 65 paragraffer er i spil<br />
Som det er i dag, bliver rehabilitering af<br />
hjerneskaderamte bevilget efter paragraffer<br />
i bl.a. sundheds-, social-, undervisnings-,<br />
beskæftigelses- og arbejdsmarkedslovgivningen.<br />
Præcis den enorme kompleksitet - alene<br />
i lovgivningen - er også gået op for Jacob<br />
Mazanti, der er nyansat som projektleder for<br />
et tværkommunalt hjerneskade-koordinationsprojekt<br />
for de fem sydligste kommuner<br />
i Region Sjælland: Næstved, Vordingborg,<br />
Faxe, Guldborgssund og Lolland.<br />
”Ingen har overblik over den samlede indsats<br />
i dag. Så jeg startede rationelt ud med at<br />
sende et skema ud til alle afdelinger for at<br />
finde ud af, hvilke behov hjerneskaderamte<br />
har, hvilke ydelser der bevilges efter – for at<br />
finde ud af, hvem det er, der skal samarbejde.<br />
Men hold da op, der er rigtig mange love og<br />
paragraffer i spil. Groft sagt er det vel kun<br />
park- og anlægsafdelingen, der ikke kan<br />
være direkte involveret i hjerneskadesager”,<br />
konstaterer Jacob Mazanti, der er ansat af<br />
de fem kommuner og rent fysisk sidder i<br />
Vordingborg Kommune.<br />
Foreløbig har han udfærdiget en liste over<br />
bevillingsparagraffer, der fylder fire tæt<br />
skrevne A-fire sider. En løselig sammentælling<br />
viser, at ikke færre end 65 forskellige<br />
paragraffer er i spil fra 12 forskellige love.<br />
”Og listen er ikke udtømmende”, konstaterer<br />
han.<br />
Lovgivningen er forældet<br />
Som VISO-konsulent og specialrådgiver i<br />
hjerneskadesager nikker Eva Hollænder genkendende<br />
til de mange paragraffer. Sundhedsfagene<br />
har fået langt større viden om,<br />
hvilken rehabiliterende indsats hjerneskaderamte<br />
har behov for, men lovgivningen,<br />
som kommunerne kan bevilge indsatser<br />
efter, er ikke fulgt med, mener hun.<br />
”Lovgivningen er forældet. Der findes fx ikke<br />
en arbejdsrehabiliteringsparagraf, ja i det<br />
hele taget er det et problem, at rehabilitering<br />
som begreb ikke er skrevet ind i lovgivningen<br />
i dag”, konstaterer Eva Hollænder.<br />
Rehabilitering er en tværfaglig intervention,<br />
der samler indsatser af behandlingsmæssig,<br />
psykologisk, social, pædagogisk, uddannelses-<br />
og beskæftigelsesmæssig karakter.<br />
”Begrebet rehabilitering matcher langt bedre<br />
samfundsudviklingen og de udfordringer,<br />
vi står overfor, end det mere snævre begreb<br />
’behandling’. Og hvorfor kan man fx få<br />
forlænget sine sygedagpenge, hvis man er i<br />
behandling, men ikke hvis man er i rehabilitering”,<br />
spørger Eva Hollænder.<br />
Hun peger også på det problem, at sagsbehandlere<br />
i stigende grad har svært ved at<br />
bevilge de tværfaglige og tværsektorielle<br />
rehabiliteringsindsatser, som hjerneskaderamte<br />
har brug for, fordi lovgivningen<br />
i de enkelte sektorer bliver mere og mere<br />
”spidst” rettet udelukkende mod egne fagområder,<br />
fx retter Serviceloven sig mod<br />
de udstødte og Beskæftigelsesloven sikrer<br />
især borgerne den hurtigste vej tilbage til<br />
arbejdsmarkedet, mens Sundhedsloven<br />
kun omfatter selve genoptræningen, som<br />
fysioterapeuter og ergoterapeuter foretager,<br />
men fx kan det være svært at få bevillinger<br />
igennem til neuropsykologer, som<br />
er centrale i hjerneskaderehabiliteringen.<br />
Tidligere kunne bistandsloven bruges mere<br />
på tværs.<br />
Borgere kommer i klemme<br />
Den forældede og tiltagende specialiserede<br />
lovgivning gør, at en række borgere kommer<br />
i klemme, når de får behov for rehabilitering.<br />
Det oplevede en 42-årig kvinde, efter at hun<br />
fik en svær hjernerystelse. Sagen er blot en<br />
ud af 72 sager, som er analyseret i rapporten<br />
”Udfordringer til Rehabilitering i Danmark”,<br />
som Rehabiliteringsforum udgav sidste efterår.<br />
15 af dem var hjerneskadesager.<br />
I den konkrete sag kom kvinden aldrig tilbage<br />
til arbejdsmarkedet på grund af intern<br />
kassetænkning mellem to forvaltninger,<br />
viser analysen. Det skyldes, at sagsbehandlerne<br />
i kommunens jobcenter gav afslag på<br />
at forlænge sygedagpengeperioden ud over<br />
10 HOVEDCIRKLEN
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
§<br />
§<br />
§<br />
HJØRNE<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§<br />
Når puljemidlerne slutter, hvad så<br />
(eller: Er der et liv efter puljemidlerne)<br />
et år. Kvinden fik afslag på revalidering, fordi<br />
jobcentret ikke mente, der var tale om et<br />
for-revalideringsforløb. Og voksenafdelingen<br />
i den kommunale social- og sundhedsforvaltning<br />
var af den modsatte opfattelse<br />
og ville derfor heller ikke bevilge pengene.<br />
”Jeg forstår godt jobcentrets afgørelse, for<br />
lovgivningen er svær. I det hele tager understøtter<br />
den eksisterende lovgivning ikke<br />
helhedsorienterede rehabiliteringsindsatser.<br />
Derfor er der behov for en egentlig rehabiliteringslov,<br />
der sikrer borgere en helhedsorienteret<br />
indsats, der både omfatter<br />
behandling, træning og kompenserende arbejdsmarkedsrettede<br />
indsatser”, konstaterer<br />
Eva Hollænder.<br />
Uden koordinering truer skilsmissen<br />
Det er en kendt sag, at en hjerneskade ikke<br />
kun rammer den, der får blodproppen eller<br />
hjerneblødningen. Det er hele familien, der<br />
bliver ramt. Erfaringen viser, at netop de<br />
pårørende råber på hjælp til at koordinere<br />
de mange fagfolks indsatser over for den<br />
ramte. Det er svært for udenforstående at<br />
finde vej til den rette person i kommunens<br />
mange forskellige afdelinger.<br />
Flere pårørende har oplevet, at det næsten<br />
kan være et fuldtidsjob for den pårørende<br />
ægtefælle eller forældre til et hjerneskadet<br />
barn at koordinere de mange fagfolks indsats.<br />
Erfaringen viser da også, at der er stor risiko<br />
for, at ægtefællen – eller forældrene – bliver<br />
så slidt af belastningen, at skilsmisse<br />
kommer oveni - nogle år efter, at skaden er<br />
sket.<br />
■<br />
Af Else Marie Andersen<br />
96 ud af landets 98 kommuner har fået del i<br />
en sundhedsministeriel pulje på 150 millioner<br />
på hjerneskadeområdet, og det vrimler<br />
med initiativer. Men googler man ordet ”hjerneskadekoordinator<br />
og jobopslag” dukker en<br />
række midlertidige stillinger frem i form af<br />
projektansatte hjerneskadekoordinatorer.<br />
Så hvad sker der, når projektperioden slutter<br />
i 2014 Bliver de så fyret<br />
”Der er da en risiko med puljemidler, for<br />
der er en slutdato. De nye hjerneskadekoordinatorer<br />
skal virkelig ud og vise deres<br />
værdi, men jeg er optimistisk, konstaterer<br />
konsulent Lise Holten i Kommunernes<br />
Landsforening og uddyber:<br />
”Vi har ikke set alle ansøgninger endnu, men<br />
vi håber, at projekterne er organiseret, så de<br />
kan udvise stor værdi både økonomisk og<br />
livskvalitetsmæssigt for borgerne. Og vi ved<br />
fx, at en del af pengene går til kompetenceudvikling<br />
af medarbejdere, blandt andet i<br />
Region Midtjylland og Region Hovedstaden.<br />
For de mange fagfolk og tilbud, der får et<br />
kompetenceløft, vil det skabe større viden<br />
og faglighed på hjerneskadeområdet. Og<br />
den forsvinder jo ikke, når puljen er slut”,<br />
siger Lise Holten, KL.<br />
I forvejen havde 58 kommuner – 58 % – en<br />
hjerneskadekoordinator, 26 havde planer om<br />
det og 15 havde ikke, viste en undersøgelse<br />
fra KL i oktober sidste år. Med puljemidlerne<br />
har de resterende kommuner stort set alle<br />
fået ansat hjerneskadekoordinatorer eller<br />
et koordinerende organ, mener Lise Holten.<br />
Ingen har overblik<br />
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har<br />
endnu ikke overblik over, hvad puljepengene<br />
præcis er gået til, men de fleste kommuner<br />
har fået midler til en hjerneskadekoordinator<br />
til at udbygge eller etablere en mere<br />
hensigtsmæssig organisering af deres eksisterende<br />
hjerneskadekoordinatorfunktion,<br />
oplyser ministeriet.<br />
I Socialstyrelsens videnscenter vrimler det<br />
da også ind med nye koordinatorer, der gerne<br />
vil tilmeldes et fagligt netværk for hjerneskadekoordinatorer<br />
og kontaktpersoner på<br />
hjerneskadeområdet.<br />
”Alene den sidste måned har vi fået tilmeldt<br />
10 nye hjerneskadekoordinatorer til vores<br />
netværk, heraf er 70-80 % midlertidige projektansættelser”,<br />
fortæller faglig konsulent<br />
Chalotte Glintborg i Videnscenter for Handicap,<br />
Hjælpemidler og Socialpsykiatri, ViHS,<br />
under Socialstyrelsen.<br />
Der skal bygges færgelejer til færgerne<br />
En af de midlertidige projektstillinger er<br />
gået til projektleder Jacob Mazanti, der er<br />
ansat af de fem sydligste kommuner i Region<br />
Sjælland til at opbygge en tværkommunal<br />
koordineret hjerneskaderehabilitering.<br />
Han er nu ikke så bekymret over sin egen<br />
fremtidige ansættelse. Ej heller for de to<br />
midlertidige koordinatorers ansættelse i<br />
Næstved og Vordingborg. Til gengæld får<br />
han lidt sved på panden over, hvad han skal<br />
nå, inden puljemidlerne slipper op i 2014.<br />
HOVEDCIRKLEN 11
§<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§ § §<br />
§<br />
§ §<br />
§<br />
§ <strong>DET</strong> <strong>SOCIALE</strong> HJØRNE<br />
”Vi skal nå at opbygge og implementere<br />
nogle fora eller organisatoriske forandringer,<br />
der også sikrer koordineringen i selve<br />
organisationen, når puljemidlerne slipper<br />
op. Hvis koordineringsansvaret udelukkende<br />
hviler på en enkelt person, bliver indsatsen<br />
og koordineringen for skrøbeligt forankret”,<br />
siger Jacob Mazanti og billedgør sin pointe:<br />
”Det nytter jo ikke noget, at vi har fået købt<br />
færgerne, hvis de ikke har et færgeleje at<br />
lægge til”.<br />
Han opfatter da også det tværkommunale<br />
projekt mere som et organisatorisk udviklingsprojekt<br />
end som et fagligt udviklingsprojekt.<br />
Foruden koordineringsfunktionen håber<br />
han, at der også bliver mulighed for at etablere<br />
nye tilbud, fx til unge med erhvervet<br />
hjerneskade fra de fem kommuner.<br />
Ingen central evaluering<br />
Kommunernes Landsforening havde gerne<br />
set, at ministeriet havde prioriteret penge til<br />
en central evaluering af puljens midler, men<br />
det råd har ministeriet ikke fulgt.<br />
”Vi har da været bekymret for, hvor kloge<br />
vi bliver på hjerneskadekoordinatorfunktionen<br />
i kommunerne. I stedet får vi nu 96<br />
forskellige evalueringer”, konstaterer Lise<br />
Holten, KL.<br />
Som led i bevillingen har ministeriet stillet<br />
krav til hver enkelt kommune om at<br />
evaluere sit eget projekt. De skal også beskrive,<br />
hvordan erfaringerne fra projektet<br />
implementeres.<br />
”Men selve implementeringen afhænger af,<br />
hvad evalueringerne viser”, skriver specialkonsulent<br />
Jacob Meller Jacobsen, Center for<br />
Primær Sundhed i Ministeriet for Sundhed<br />
og Forebyggelse i en mail.<br />
■<br />
Hovedparten af de 55 hjerneskadekoordinatorer, der er tilmeldt ViHS’ liste på hjernekassen.dk er<br />
ergoterapeuter og fysioterapeuter, kun 5-10 er socialrådgivere, andre 5-10 er pædagoger, og så er<br />
der enkelte sygeplejersker.<br />
Region Midt tager førertrøjen<br />
Mens hjerneskadeinitiativerne blomstrer for at sikre voksne hjerneskaderamte<br />
en bedre rehabilitering, så halter børneområdet stadig efter. Foreløbig er det<br />
kun Region Midt, der har fulgt Sundhedsstyrelsens opfordring om at etablere<br />
egentlige forpligtende politiske vedtagne sundhedsaftaler. I Region Midt er det<br />
eksempelvis præciseret, at kommunerne inden 2014 skal etablere en hjerneskadefunktion<br />
– også på børneområdet.<br />
”Hjerneskadesamrådet i Region Midt afholder til august en temaeftermiddag, og<br />
på den baggrund håber vi at kunne starte en arbejdstruppe for børneområdet.<br />
Den bliver ansvarlig for at implementere anbefalingerne i forløbsprogrammet<br />
for børn og unge med erhvervet hjerneskade”, fortæller børnehjerneskadekoordinator,<br />
Henny Holmgaard, i Herning Kommune.<br />
Også Region Hovedstaden har netop besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe,<br />
der skal sikre implementeringen af forløbsprogrammets anbefalinger på<br />
børneområdet.<br />
Ingen af regionerne har imidlertid indarbejdet det forslag, som blev nævnt på<br />
den konference, hvor forløbsprogrammerne blev præsenteret sidste sommer,<br />
og som indebærer, at et barn med behov for genoptræning kan blive revurderet<br />
i hospitalsregi. Forslaget skulle imødekomme de børn, som får en skade<br />
tidligt i livet og hvor skadens følger først for alvor viser sig senere, hvilket ikke<br />
er usædvanligt.<br />
Læs mere:<br />
• Hjernekassen.dk – har en liste over et landsdækkende netværk af kommunale<br />
kontaktpersoner og hjerneskadekoordinatorer. Se under menupunktet<br />
”Vejviser”.<br />
• Børnehjernekassen.dk – har en række information om de særlige problemstillinger,<br />
der er for børn og unge med hjerneskade.<br />
• Rehabiliteringsforum.dk – her kan du hente rapporten om ”Udfordringer<br />
til rehabilitering i Danmark”.<br />
12 HOVEDCIRKLEN
Legatuddeling til forskningsprojekter<br />
De forskere, der modtog legater, beskæftiger<br />
sig med henholdsvis traumatisk<br />
hjerneskade, apopleksi og hjerneskade<br />
efter hjertestop.<br />
Efter legatuddelingen. Aase Engberg i<br />
midten sammen med fra venstre Anne<br />
Norup, Christina Rostrup Knudsen, Rasmus<br />
Thorup og Hanne Thorsen.<br />
På <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s fødselsdag den 20. august uddeltes forskningslegater via midler fra<br />
HjerneskadeFonden til 5 projekter med det formål at yde støtte til forskning inden for erhvervet hjerneskade.<br />
Af Svend-Erik Andreasen<br />
Aase Engberg, dr.med. speciallæge i neurologi<br />
og formand for <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s<br />
Ekspertpanel, samt kst. formand for HjerneskadeFonden,<br />
som p.t. er under afvikling,<br />
stod for legatuddelingen. Arrangementet<br />
foregik i HovedHuset i København med deltagelse<br />
af repræsentanter fra <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>,<br />
Ekspertpanelet og HovedHuset.<br />
4 af de 5 legatmodtagere deltog i arrangementet<br />
og præsenterede deres forskningsprojekter.<br />
Efterfølgende var der spørgsmål<br />
til projekterne, samt debat, om hvorledes<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> fremover kan støtte<br />
forskningen.<br />
Der blev uddelt forskningslegater til følgende<br />
projekter:<br />
Projekt nr. 1<br />
Titel: Behovet for rehabilitering af patienter,<br />
som genoplives efter hjertestop uden for<br />
hospital – hvordan er praksis i dag<br />
Legatmodtager: Læge og fysioterapeut Hanne<br />
Thorsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab,<br />
Afdeling for Almen Medicin, Center<br />
for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet,<br />
Projekt nr. 2<br />
Titel: Tidlig psykologisk intervention til pårørende<br />
til patienter med svær traumatisk<br />
hjerneskade – har det en påviselig og gavnlig<br />
effekt på pårørendes emotionelle tilstand<br />
og livskvalitet, både umiddelbart efter og<br />
op til et år efter skadens opståen<br />
Legatmodtager: Neuropsykolog, Ph.d-studerende<br />
Anne Norup, Glostrup Hospital<br />
(udefunktion Hvidovre), Afdeling for Højt<br />
Specialseret Neurorehabilitering.<br />
Projekt nr. 3<br />
Titel: Web-baseret genoptræning efter apopleksi.<br />
At hjælpe apopleksipatienter til intensiv<br />
fysisk træning i hjemmet ved hjælp<br />
af et computer-program, som er udviklet til<br />
hjerneskadede i et samarbejde med Helene<br />
Elsass.<br />
Legatmodtager: Afdelingslæge, Ph.d Christina<br />
Rostrup Knudsen, Neurologisk afdeling,<br />
Herlev Hospital.<br />
Projekt nr. 4<br />
Titel: Situeret kognition i rehabiliteringssammenhæng.<br />
Legatmodtager: Rasmus Thorup, Ph.d.-studerende<br />
ved Aarhus Universitet, Filosofi.<br />
Projekt nr. 5<br />
Titel: Forekomsten og overlevelsen af åreforkalkningssygdomme<br />
og hjerteflimmer i Danmark<br />
gennem 25 år og kroniske sygdommes<br />
betydning for udfaldet af disse sygdomme. I<br />
forbindelse med en veletableret epidemiologisk<br />
metode ønskes bla. forekomsten af<br />
apopleksi (slagtilfælde) undersøgt.<br />
Legatmodtager: Læge, Ph.d-studerende Morten<br />
Schmidt, Projektkoordinator for Aarhus<br />
University Cardiovascular Research Group.<br />
I henhold til <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s vedtægter<br />
er ét af foreningens formål at støtte forskning,<br />
samt tværfagligt samarbejde til gavn for hjerneskadede<br />
og deres pårørende.<br />
■<br />
HOVEDCIRKLEN 13
De uheldige<br />
hjerner<br />
De hjerneskaderamte betaler en høj pris for strukturreformens konsekvenser<br />
Af Aase Engberg, konsulent,<br />
dr. med. Speciallæge i neurologi.<br />
Formand for <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s<br />
Ekspertpanel<br />
Det står nu klart, at vores hidtidige velfærdsstat<br />
har udviklet sig til en model, hvor der<br />
findes et A- og et B-hold af hjerneskaderamte,<br />
hvor A-holdet selv betaler, og hvor<br />
B-holdet ender på førtidspension, uden at<br />
de har fået den fornødne mentale/kognitive<br />
genoptræning, der i en del tilfælde kan sikre<br />
borgeren den bedst mulige tilbagevenden til<br />
deres tidligere liv.<br />
Som Politiken så flot har beskrevet, halter<br />
rehabiliteringen mange steder som følge<br />
af kommunalreformen i 2007. Sygehusbehandlingen<br />
centraliseres for at opnå optimale<br />
behandlingsresultater. Men så snart<br />
den hjerneskaderamte patient er udskrevet,<br />
skal 98 kommuner overtage den ofte meget<br />
specialiserede rehabilitering af borgere, der<br />
er skadet i hjernen. Netop hjernen er kroppens<br />
mest centrale organ, der styrer såvel<br />
forstanden og følelserne som alle kroppens<br />
14 HOVEDCIRKLEN
”<br />
Det er nedslående at se den danske førerposition<br />
på hjerneskadeområdet synke i grus<br />
”<br />
funktioner og som – når den skades – derfor<br />
også efterlader en kompleks genoptræningsog<br />
rehabiliteringssituation, der kræver stor<br />
neurofaglig viden.<br />
Nok hjælper de kommunale genoptræningsafdelinger<br />
mange ældre med funktionsnedsættelse<br />
på grund af apopleksi til at kunne<br />
klare sig i hjemmet.Vi har her at gøre med<br />
en stor patientgruppe.<br />
Men tal fra Landspatientregistret viser fx,<br />
at en gennemsnitskommune på 43.000 indbyggere<br />
kun får én ny ung hjerneskaderamt<br />
borger under 14 år om året. Hvordan kan en<br />
kommune opbygge den særlige ekspertise<br />
og specialiseringsgrad til at rehabilitere det<br />
unge menneske, når det kommunale personale<br />
kun har én eller få ramte at opnå<br />
erfaring med<br />
Jeg har beskæftiget mig med hjerneskader<br />
siden 1973, først privat og siden professionelt<br />
og i foreningsregi. Det er nedslående<br />
at se på, at den danske førerposition på<br />
hjerneskadeområdet synker i grus. Danmark<br />
var frem til 1. januar 2007 faktisk i front i<br />
Europa , når det gælder kvalificeret genoptræning<br />
og rehabilitering efter hjerneskade.<br />
Specialsygehuse og –centre med kvalificeret<br />
genoptræning og rehabilitering er nedlagt<br />
eller truet af nedlæggelse på grund af manglende<br />
finansiering. Man glemmer, at centrene<br />
også har en nødvendig funktion som<br />
uddannelsessted for personale med særlig<br />
indsigt i hjerneskade og som ramme for<br />
forskning og metodeudvikling. De kan ikke<br />
opretholde ekspertisen uden selv at have<br />
et løbende patientgrundlag. Og det tidligere<br />
Videnscenter for Hjerneskade, der fungerede<br />
godt som rådgiver for kommunerne, er nu<br />
reduceret til en skygge af sig selv.<br />
Løsningen kan fx findes i form af højt specialiserede<br />
interkommunale centre, der i<br />
samarbejde med specialsygehusene igen<br />
ville kunne få Danmark i front. Spørgsmålet<br />
er: Når nu det sundhedsfaglige ansvar<br />
decentraliseres, hvorfor fastsætter Sundhedsstyrelsen<br />
så ikke en nedre obligatorisk<br />
grænse for patientgrundlaget og det neurofaglige<br />
niveau<br />
■<br />
LEGATER<br />
Takket være bevilling fra Zangger Fonden har <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> mulighed<br />
for at uddele legater til vore medlemmer.<br />
Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling, der er<br />
omkostningskrævende enten som følge af selve behandlingen eller som følge<br />
af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler.<br />
Vejledende retningslinier for ansøgninger:<br />
• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab<br />
af <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>.<br />
• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer<br />
til gode som overhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte<br />
mere end to gange fra fonden.<br />
• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af<br />
offentlig forpligtelse. (Først søges kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).<br />
• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er<br />
utilstrækkeligt at begrunde med f.eks. ”dårlig økonomi”).<br />
• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost,<br />
lommepenge og lignende).<br />
• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra anden<br />
side, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter.<br />
Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører.<br />
Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet.<br />
Det betyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.<br />
HOVEDCIRKLEN 15
Svend-Erik Andreasen takkede på <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s<br />
vegne for donationen<br />
fra Lions Club Østerbro, som blev<br />
overrakt af Erik Holsko, præsident (th).<br />
Lions<br />
Af Lene Juul<br />
humanitære<br />
jazz-cruise<br />
Lions, som ofte tænker på os i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>,<br />
havde igen i år inviteret på<br />
en kanalrundfart i Københavns Havn. Det<br />
skulle ikke være en traditionel kanalrundfart.<br />
Der skulle være musik ombord - ikke<br />
mindre end et 4 mands jazzorkester. Nogle<br />
af os havde prøvet det året forinden og var<br />
straks parate til at være med.<br />
Hele overskuddet fra turen, som foreningens<br />
direktør, Svend-Erik Andreasen fik<br />
overrakt ved et efterfølgende donationsarrangement<br />
d. 3. september, blev igen i år<br />
doneret til <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s årlige<br />
”Brainstorm”-sejlads.<br />
Det blev en rigtig dejlig tur, som varede<br />
1½ time med fantastisk jazzmusik og højt<br />
humør - trods vejret. Heldigvis var båden<br />
overdækket, ellers var vi nok blevet lidt våde<br />
både af bølgeskvulp, men også af nogle dråber<br />
fra himlen.<br />
Lars Klarskov, som har været med på flere<br />
arrangementer med Brainstorm, fortalte lidt<br />
om, hvor gavnlige disse ture er for alle deltagere.<br />
Man får gode kammerater, lærer at stå<br />
sammen og ikke mindst hjælpe hinanden.<br />
Ydermere er det en god balancetræning.<br />
Lars pointerede ligeledes, at donationen fra<br />
Lions er en stor hjælp til arrangementet. Vi<br />
har meget at takke Lions for.<br />
■<br />
HOVEDCIRKLEN 17
Brainstorm 2012<br />
Af Jette Sloth<br />
Igen i år har Brainstorm haft godt vejr.<br />
Nogen har fået lidt ekstra sol på maven<br />
og andre har fået ”tatoveret” hvid T-shirt<br />
eller redningsvest. Ulla havde 36 års bryllupsdag<br />
på turen og det blev fejret med<br />
restaurantbesøg, så denne aften slap de<br />
for selv at lave mad.<br />
Alle har fået en T-shirt sponsoreret af Helly<br />
Hansen.<br />
Der skal lyde en stor tak til besætningen,<br />
som består af de 3 skippere: Peter, Torben<br />
og Kenneth og gasterne: Brian, Peter, Carsten,<br />
Rene og Knud Aage. De er alle frivillige<br />
og bruger en uge af deres sommerferie plus<br />
al den foregående tid til planlægning. Dette<br />
ene og alene for at gøre noget for andre. ■<br />
A pro pos - dette at gøre<br />
noget for andre, så skal der<br />
også lyde en stor tak til<br />
Lions, som igen i år<br />
har støttet Brainstormsejladsen.<br />
Vi er dybt taknemmelige<br />
for støtten, for<br />
uden den kunne vi ikke<br />
afholde Brainstorm-arrangementet.<br />
HOVEDCIRKLEN 19
En online livline<br />
”Man siger at ikke to hjerneskader er ens. Der findes altså ikke en<br />
guide du kan følge.”<br />
af Susan Søgaard<br />
Ovenstående ord møder dig som det første<br />
når du klikker i menuen efter viden om<br />
hjerneskader på hjemmesiden hjerneskadet.dk.<br />
Ordene kan du, hvis du selv har en<br />
hjerneskade eller er tæt på en, der har, nok<br />
nikke genkendende til.<br />
For selv om den enkelte hjerneskade er unik,<br />
og selv om du føler dig alene i din situation<br />
som enten ramt eller pårørende, så er der<br />
mange, der deler dine oplevelser, tanker<br />
og følelser.<br />
Vi har brug for at dele<br />
Vi mennesker er sociale. Vi bruger hinanden<br />
til at finde mening i den situation, vi står i. Vi<br />
evaluerer hele tiden opfattelsen af os selv og<br />
vores egne handlinger ved at sammenligne<br />
os med andre. Men når så en selv eller ens<br />
nærmeste bliver ramt af en hjerneskade,<br />
slår den sædvanlige omgangskreds ofte ikke<br />
til. Man føler ikke, man passer ind i billedet,<br />
eller at man selv har noget at tilbyde.<br />
For først og fremmest sammenligner vi os<br />
med andre, der ligner os selv, og når lynet er<br />
slået ned i familien, så ligner vi ikke længere<br />
dem, vi plejer at ligne. Derfor oplever mange,<br />
der får en hjerneskade tæt ind på livet, helt<br />
eller delvist at miste kontakten til familie<br />
og venner. En pårørende forklarer:<br />
- Familiesituationen ændrer sig, når man får en<br />
hjerneskadet i familien. Og det er altid svært at<br />
finde rytmen igen. Vi har brug for et sted, hvor<br />
vi kan dele vores oplevelser.<br />
Vores behov for kontakt med andre bliver<br />
ikke mindre i livskriser, tværtimod, men det<br />
gør det overskud, vi skal bruge til at opretholde<br />
eller skabe nye kontakter. Samtidig<br />
kan vi måske ikke engang finde det selvværd,<br />
vi plejer at møde andre med.<br />
Det kan være en stor lettelse at få kontakt<br />
til ligesindede. En hjerneskadet udtrykte<br />
det således efter sit første møde med hjemmesiden<br />
hjerneskadet.dk:<br />
- Endelig fandt jeg et sted, hvor jeg kan komme<br />
i kontakt med nogle, der står i samme situation<br />
som jeg selv.<br />
Hjerneskadet.dk<br />
Hjerneskadet.dk er en hjemmeside, der gør<br />
det nemmere for både hjerneskaderamte og<br />
pårørende at få den vigtige kontakt til andre<br />
i en lignende situation.<br />
Et samtaleforum er hjemmesidens omdrejningspunkt.<br />
Her er et åbent forum, hvor alle<br />
kan læse med, men også to lukkede fora - et<br />
for ramte og et for pårørende - hvor kun de,<br />
der har oprettet en profil, kan læse med og<br />
deltage i samtalerne.<br />
En pårørende siger om forummet:<br />
- Selvom nogle er mere skadede end andre, så<br />
er det grundlæggende de samme tanker, vi har,<br />
og vi har alle sammen prøvet, at livet har slået<br />
en kolbøtte, og hvordan forholder vi os til det”<br />
Vi lærer at forholde os til det, fordi vi deler<br />
vores oplevelser. Vi når stille og roligt frem<br />
til en ny og ofte mere positiv oplevelse af,<br />
hvem vi selv er blevet til efter hjerneskaden.<br />
Samtidig lærer vi af hinanden - ikke kun<br />
hvad der er godt at gøre, men mange gange<br />
også hvad vi ikke skal gøre. Og måske allervigtigst<br />
- når vi i et forum får mulighed<br />
for at skrive med ligesindede, oplever vi<br />
pludselig, at vi ikke er alene, at der er andre,<br />
der forstår det, vi gennemlever.<br />
En hjerneskade rammer hele familien<br />
Erhvervet hjerneskade er karakteriseret ved,<br />
at skaden rammer personer, der lever såkaldt<br />
normale liv. De enkelte ramte befinder<br />
sig forskellige steder i livet, men alle har<br />
familie og venner, der tydeligt mærker den<br />
forandring, som uundgåeligt følger med.<br />
De, der er tættest på den ramte, skal fra<br />
det ene øjeblik til det andet omstille sig til<br />
en ny hverdag og skabe et meningsfuldt liv<br />
efter skaden. Lidt groft kan man sige, at en<br />
hjerneskade rammer hele familien og ikke<br />
kun den, der har skaden.<br />
I begyndelsen er der rimelig kontakt til behandlingssystemet<br />
og professionelle, men<br />
gradvist reduceres kontakten, og familierne<br />
står alene med de udfordringer, der opstår,<br />
når en ny hverdag melder sig.<br />
Hjerneskadet.dk retter sig mod hele skadesforløbet,<br />
men er et særligt vigtigt hjælperedskab<br />
for familierne, når systemet<br />
slipper.<br />
20 HOVEDCIRKLEN
En livline<br />
En erhvervet hjerneskade kan medføre alt<br />
fra lettere hjerneskader, der nedsætter arbejdsevnen<br />
og medfører enkelte udfordringer<br />
i hverdagen til svære skader, der kræver<br />
døgnpleje.<br />
Men en let skade kan være lige så vanskelig<br />
for familien at tackle som en svær skade.<br />
Eksempelvis gør støjoverfølsomhed eller<br />
udtrætning som følge af en hjerneskade<br />
det vanskeligt at være sammen med andre<br />
i længere tid ad gangen.<br />
Det kan betyde, at en person ramt af en<br />
blodprop i hjernen undlader at have<br />
kontakt med børn og børnebørn, fordi<br />
det føles nemmere at lade dem tro, at<br />
man er ligeglad, end at skulle forklare<br />
at støjen og samværet med børnene er<br />
uudholdeligt.<br />
Forskning viser desuden, at pårørende til<br />
personer med netop hjerneskade er den<br />
pårørendegruppe, der har den højeste risiko<br />
for depression, angst, isolation og stress, og<br />
mange pårørende angiver, at deres livskvalitet<br />
er forringet efter skaden.<br />
Støtte fra og kontakt til ligesindede kan være<br />
med til at tage brodden af de voldsomme<br />
følger og give nye input til at håndtere den<br />
situation, man er havnet i.<br />
Faktisk er forummet flere gange blevet beskrevet<br />
som en redningsplanke eller livline<br />
af de, der bruger det. Som en pårørende<br />
skriver i forum:<br />
- Når man selv er ved at give op og bare er træt<br />
af det hele, hjælper det gevaldigt, at man ikke<br />
er helt alene om det.<br />
Viden er også støtte<br />
Støtte kan helt overordnet opdeles i tre<br />
niveauer: 1) emotionel støtte som er det,<br />
du kan få og give gennem kontakt med ligesindede,<br />
2) informerende støtte som er<br />
eksempelvis faktuel viden og 3) instrumental<br />
støtte som er, hvis du eksempelvis slår<br />
græsset for din nabo.<br />
I samtaleforummet på hjerneskadet.dk<br />
deles overvejende emotionel støtte - det<br />
handler om følelser, tanker og personlige<br />
oplevelser.<br />
Hjerneskadet.dk giver imidlertid også informerende<br />
støtte. På hjemmesiden er en<br />
videnssektion, der tager udgangspunkt i den<br />
enkelte ramte eller pårørendes situation.<br />
Det vil sige, at du i menuen vælger, om du<br />
er henholdsvis ramt eller pårørende, barn/<br />
ung eller voksen.<br />
Dit valg giver dig adgang til artikler målrettet<br />
den valgte gruppe. Indholdet er baseret<br />
dels på en lang række interview og samtaler<br />
med hjerneskaderamte familier, dels på<br />
litteraturstudier.<br />
Essensen af interview og research er samlet<br />
i artiklerne og suppleret med små tematiserede<br />
filmklip, hvor ramte og pårørende<br />
selv har ordet.<br />
Videnssektionen giver især indblik i de<br />
typiske udfordringer i hverdagen efter en<br />
hjerneskade, men du finder naturligvis også<br />
helt generel viden om hjerneskader - og<br />
den viden suppleres af fire videoklip med<br />
selveste HjerneMadsen, produceret særligt<br />
til hjerneskadet.dk.<br />
Forud for klippene blev indsamlet spørgsmål<br />
fra børn og unge pårørende, og det er dem,<br />
Peter Lund Madsen elegant får besvaret i<br />
fire videoklip, der handler om selve hjernen,<br />
følger efter en hjerneskade, genoptræning<br />
og risikoen for at det sker igen.<br />
Personlige temafilm<br />
En række særligt gribende klip viser en gruppe<br />
af unge pårørende, der sammen diskuterer,<br />
hvad det har betydet for deres liv, at en far<br />
eller mor blev ramt af en hjerneskade.<br />
Hjerneskade er det eneste, som deltagerne<br />
i gruppen umiddelbart har til fælles. De<br />
kommer fra hele landet og har først mødt<br />
hinanden på selve optagedagen. Deres historier<br />
er vidt forskellige, både i forhold til<br />
hvor alvorlig skaden er, og til hvor lang tid de<br />
har levet med en hjerneskadet far eller mor.<br />
I klippene kommer de unge godt omkring<br />
de forbudte følelser, som går igen hos pårørende.<br />
Eksempelvis skyld:<br />
- Min far fik sin anden hjerneblødning anden<br />
juledag, dagen efter jeg havde været meget for<br />
mig selv og havde ladet mine forældre tage alt.<br />
Typisk teenager, havde bare lukket mig inde med<br />
mine søskende. Da jeg fik at vide, at han var<br />
blevet indlagt igen, fik jeg den vildeste fornemmelse<br />
af at det var min skyld.<br />
Dårlig samvittighed:<br />
- Jeg har tit haft dårlig samvittighed over ikke<br />
at ville snakke i telefon med ham. Han lyder som<br />
sig selv, så det er rigtig hårdt at snakke med<br />
ham. Man har virkelig samvittigheden tæt på.<br />
Hvor pinligt det kan føles:<br />
- Jeg er bange for at tage venner, veninder og<br />
kærester med hen for at besøge min far, for han<br />
er ikke blufærdig og vil bare sige ting, der gør<br />
mig flov. Især hvis det handler om sex.<br />
Og tanker om at det måske ville have været<br />
bedre, hvis den ramte ikke havde overlevet:<br />
- Det ville være så meget nemmere nogle gange,<br />
hvis han havde sagt, han ikke ville kæmpe videre.<br />
Så kunne vi havde stået ved hans grav og mindet,<br />
den han var. For man står fast i det. Vi kommer<br />
ikke videre, før han også vælger at acceptere det.<br />
Jeg elsker min far, men nogle gange ville det have<br />
været nemmere på den måde.<br />
Det er tydeligt, at de unge føler sig forstået<br />
i gruppen på en måde, som de sjældent<br />
oplever blandt venner, der naturligvis har<br />
svært ved at sætte sig ind i, hvordan det<br />
er, når ens far eller mor bliver ramt af en<br />
hjerneskade. Det understreger vigtigheden<br />
af at søge kontakt med ligesindede - på<br />
eksempelvis hjerneskadet.dk eller hos en<br />
organisation som <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>.<br />
Som forfatteren Karin Mørch der i 2011 udgav<br />
bogen ”Kan jeg dø af det, mor” om at<br />
have en hjerneskaderamt datter, reflekterende<br />
siger i et videoklip til hjerneskadet.dk<br />
- Hvis jeg havde haft kontakt til ligesindede<br />
[...] så havde vi klaret det hurtigere.<br />
Det er en af de få ting, jeg nok ville<br />
gøre om i det her lange sygdomsforløb,<br />
hvis jeg kunne - det er kontakten til ligesindede!<br />
HOVEDCIRKLEN 21
Info om hjerneskadet.dk’s<br />
historie/projektet<br />
Bag om hjerneskadet.dk<br />
I januar 2012 fik senhjerneskadede og deres<br />
pårørende en ny mulighed for at få hjælp<br />
og støtte til at håndtere den lange række af<br />
udfordringer, som en erhvervet hjerneskade<br />
fører med sig, og dermed for at skabe sig et<br />
godt liv på trods af omstændighederne. Her<br />
lanceredes Hjerneskadet.dk, som er en internetportal,<br />
hvor hjerneskaderamte familier<br />
kan finde og dele viden og erfaringer med<br />
andre i samme situation. Ud over adgang til<br />
både et offentligt og et lukket samtaleforum<br />
giver hjerneskadet.dk viden om, hvad det<br />
vil sige at leve med en hjerneskade gennem<br />
blandt andet videoklip og blogindlæg.<br />
På hjemmesiden og den tilhørende YouTubekanal<br />
kan allerede nu ses 80 videoklip, der<br />
på forskellig vis giver indblik i livet med<br />
en hjerneskade - og der kommer løbende<br />
flere til. Blandt andre møder du i filmene<br />
læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen,<br />
tidligere landsholdsspiller Jes Høgh der i dag<br />
er hjerneskadet som følge af en blodprop i<br />
hjernen, og forfatter Karin Mørch der i 2011<br />
udgav bogen ”Kan jeg dø af det, mor” om<br />
sin datters knuder i hjernen og efterfølgende<br />
store hjerneoperation. En række filmklip er<br />
desuden målrettet børn og unge, hvis mor<br />
eller far har fået en hjerneskade.<br />
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens MTV-rapport<br />
(2011) lever omkring 125.000 mennesker<br />
i Danmark i dag med en senhjerneskade.<br />
Alene apopleksi, som er en af hovedårsagerne<br />
til hjerneskade, rammer hver 7. dansker.<br />
Alligevel er hjerneskaderamte familier en<br />
relativt tavs gruppe, og en af årsagerne er<br />
hjerneskaders kompleksitet, der er medvirkende<br />
til, at der går lang tid inden, den enkelte<br />
overhovedet begynder at forstå, hvad<br />
denne står overfor. For at give hjerneskaderamte<br />
familier bedre muligheder for at finde<br />
relevant og nødvendig viden og support så<br />
de bedre kan håndtere den situation de er<br />
havnet i, iværksatte <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>,<br />
Center for Hjerneskade og Socialstyrelsens<br />
daværende Videnscenter for Handicap og<br />
Socialpsykiatri et pilotprojekt støttet af<br />
Trygfonden. I det unikke samarbejde blev<br />
Hjerneskadet.dk til.<br />
■<br />
En hjerneskade betyder forandring for alle i familien. Hjerneskadet.dk giver både ramte og pårørende<br />
mulighed for at blive klogere på sin egen situation og få kontakt til ligesindede.<br />
Vidste du...<br />
SENESTE NYT<br />
Trygfonden har i august 2012 bevilliget yderligere 850.000<br />
kroner til færdiggørelsen af hjerneskadet.dk<br />
at hjerneskadet.dk flere gange er<br />
nævnt i Christian Jungersens store<br />
hjerneskaderoman ”Du forsvinder”<br />
som udkom i marts 2012<br />
HOVEDCIRKLEN 23
PROJEKT SNUS<br />
støtte til genetablering af et socialt<br />
netværk for unge senhjerneskadede<br />
Af Tove Swartz,<br />
Formand for <strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
Himmerland<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> Himmerland er som<br />
andre af <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s lokalafdelinger<br />
kendetegnet ved frivilligt socialt<br />
arbejde med det formål at forebygge og afhjælpe<br />
følgerne af erhvervede hjerneskader<br />
og at yde støtte til de skadede og deres pårørende.<br />
I Himmerland har vi været optaget<br />
af arbejdet i forhold til de unge, og da en<br />
ansøgning til socialministeriet om tilskud<br />
fra PUF-midlerne (pulje til frivilligt socialt<br />
arbejde) blev imødekommet med 90.000 kr,<br />
blev realiseringen af et socialt projekt for<br />
unge senhjerneskadede i 2012 mulig.<br />
Det overordnede formål med projektet,<br />
som vi har døbt ”SNUS”, er at styrke den<br />
frivillige indsats i Himmerland i forhold<br />
til at hjælpe unge mennesker med at genetablere<br />
og bevare sociale relationer, efter<br />
de er ramt af en hjerneskade. Projektets<br />
målgruppe er yngre senhjerneskadede<br />
i alderen 17 – 35 år med tilknytning til<br />
Himmerland, som omfatter de tre kommuner:<br />
Mariagerfjord, Vesthimmerland og<br />
Rebild.<br />
Baggrunden for projekt SNUS<br />
Almindeligvis sættes mennesker, som pludselig<br />
rammes af en hjerneskade, i en svær<br />
livssituation, eftersom hele ens livsgrundlag<br />
ændres. Unge skadesramte er i særlig grad<br />
HOVEDCIRKLEN 25
socialt truet, idet deres fortsatte identitetsog<br />
personlighedsudvikling er stærkt afhængig<br />
af de eksisterende sociale relationer.<br />
Unge med en erhvervet hjerneskade risikerer<br />
i særlig grad at opleve en høj grad af<br />
isolation og ensomhed som en konsekvens<br />
af skaden. Mange har mistet initiativet samt<br />
sociale og fysiske kompetencer, der gør det<br />
vanskeligt at deltage i nye sociale fællesskaber.<br />
Og det ses oftest, at de unge mister<br />
deres tidligere netværk, idet kammeraterne<br />
forsvinder, og at de ikke ved, hvordan de skal<br />
genetablere og bevare relationen og venskabet.<br />
Også tilknytningen til fritidsforeninger<br />
ophører som regel.<br />
Blandt de unge senhjerneskadede ses en<br />
overvægt af unge mænd, for hvem det i<br />
højere grad end for unge kvinder kan være<br />
svært at tale om egne sociale problemer og<br />
følelsesmæssige reaktioner. De har derfor<br />
behov for støtte hertil. En del af de senhjerneskadede<br />
har tilmed udelukkende ”skjulte”<br />
handicaps, hvilket vanskeliggør omgivelsernes<br />
forståelse af, hvor svært de har ved at<br />
indgå i sociale relationer.<br />
Baggrunden for projekt SNUS er et ønske<br />
om at sætte fokus på de unge senhjerneskadede,<br />
da det er en overset gruppe af<br />
unge, som udgør en meget lille del af befolkningen<br />
i Himmerland. Der findes ingen<br />
sociale tilbud specifikt til gruppen i denne<br />
del af landet, hvor også mulighederne for<br />
transport er begrænset. Ses der også på de<br />
bomuligheder, som unge med en neskade tilbydes af den enkelte kommune,<br />
senhjer-<br />
er det oftest sammen med andre i alderen<br />
40 - 60+. Dermed er det svært for de unge<br />
at ”finde hinanden” og opleve dele af det<br />
ungdomsliv, som så pludseligt er taget<br />
fra dem, da skaden skete.<br />
Hensigten med projekt SNUS<br />
Det har fra starten været hensigten<br />
i projekt SNUS at skabe en kvalificeret<br />
social ramme omkring<br />
de unge mennesker - både de<br />
unge, der for nylig har fået en<br />
hjerneskade, samt de unge, som<br />
ifølge vores kendskab ikke har et<br />
socialt netværk og derfor oplever<br />
ensomhed og isolation i hverdagen.<br />
Vi etablerede derfor et samarbejde<br />
med Behandlingscentret Østersko-skoven,<br />
som er et regionalt behandlingscenter<br />
for senhjerneskadede, beliggende<br />
i Hobro. Projektet er dermed enestående<br />
i sin karakter i kraft af et tæt samarbejde<br />
mellem det frivillige og det offentlige<br />
(regionale) omkring følgende mål:<br />
• at problemer som social isolering, depression<br />
og lignende sociale følgevirkninger<br />
fra en hjerneskade afhælpes.<br />
• at unge senhjerneskadede i lokalsamfundet<br />
får professionel støtte til et socialt<br />
netværk.<br />
• at unge senhjerneskadede i døgnbehandling<br />
etablerer sociale relationer inden<br />
udslusningen til lokalsamfundet.<br />
• at der skabes gode sociale rammer for<br />
samværet mellem unge senhjerneskadede<br />
i lokalsamfundet og i døgnbehandling.<br />
• at foreningens frivillige indsats motiveres<br />
ved samarbejdet med en fagligt kyndig<br />
instans på hjerneskadeområdet.<br />
• at den frivillige indsats generelt øges i<br />
lokalsamfundets fritids- og foreningsliv<br />
i forhold til aktiviteter for unge senhjerneskadede.<br />
Organisationen i projekt SNUS<br />
Lokalforeningens formand har det økonomiske<br />
og retlige ansvar for projektet og fungerer<br />
som projektleder. Desuden har bestyrelsen<br />
nedsat en styregruppe for projektet<br />
med 4 deltagere, heriblandt projektlederen<br />
som formand.<br />
Aktivitetslederen udfærdiger en handleplan<br />
med tidspunkter og aktiviteter, som løbende<br />
justeres i samarbejde med projektlederen.<br />
Handleplanen forelægges kvartalsvis for<br />
styregruppen, og bestyrelsen orienteres<br />
løbende.<br />
De tre himmerlandske kommuner informeres<br />
løbende om projektforløbet med henblik<br />
på videreformidling om SNUS-tilbudet til<br />
unge senhjerneskadede, som foreningen<br />
ikke kender til.<br />
Der samarbejdes løbende med relevante<br />
lokale fritidsforeninger vedr. aktivitesmuligheder<br />
indenfor f.eks. fiskeri, golf, bowling,<br />
roning/sejlsport, skydning, natur, musik/<br />
kor, svømning, frimærker, kunst/kreativitet<br />
o.lign. samt Dansk handicapidræt.<br />
Aktiviteterne i projekt SNUS<br />
Projekt SNUS er primært bygget op omkring<br />
forskellige sociale aktiviteter for de<br />
unge senhjerneskadede med henblik på at<br />
nå projektets mål. Siden starten i februar<br />
2012 har aktiviteterne været arrangeret som<br />
et tilbud hver 14.dag, skiftende mellem et<br />
cafèlignende tilbud i lokaler på Behandlingscenter<br />
Østerskoven og arrangementer<br />
”ud af huset”. Aktiviteterne ledes af en<br />
tilkøbt specialpædagogisk medarbejder fra<br />
Behandlingscentret Østerskoven, Birgitte<br />
Marie Jensen, som har faglig indsigt i og<br />
erfaring med såvel senhjerneskadeområdet<br />
som samtale- og samværsgrupper. Birgitte<br />
Marie Jensen er desuden bestyrelsesmedlem<br />
i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> Himmerland.<br />
Aktiviteterne i SNUS tager så vidt mu-<br />
ligt udgangspunkt i de unges ønsker<br />
og behov. Planlægningen af aktiviteterne<br />
sker derfor ad hoc<br />
i overensstemmelse hermed.<br />
Aktivitetslederen styrer og<br />
guider<br />
processen sammen<br />
med de<br />
unge, og der arbejdes<br />
løbende på at skabe et fundament<br />
for sociale netværk<br />
gennem samtaler med<br />
gruppen og den enkelte<br />
i cafèen, såvel som<br />
gennem arrangementerne<br />
”ud af huset”. I<br />
cafèen suppleres med<br />
besøg af fagpersoner,<br />
musik, film, madlavning<br />
og fælles spisning, computer/TV<br />
m.v. mens arrangementerne<br />
”ud af huset” veksler<br />
mellem besøg i lokale fritidsforenin-<br />
ger med deltagelse i hensyntagende<br />
og handicapvenlige aktiviteter med<br />
frivillige instruktører, udflugter til turistattraktioner<br />
og seværdigheder, i<br />
HOVEDCIRKLEN 27
naturen o.lign. Cafèen afholdes oftest om<br />
aftenen, mens arrangementerne ”ud af<br />
huset” undertiden afholdes om eftermiddagen<br />
(afhængig af fritidsforeningerne) og<br />
undertiden som heldagsarrangement. Et<br />
arrangement i en fritidsforening består som<br />
regel af to gange, hvor foråret har budt på<br />
bowling, skydning, golf og sejllads, mens<br />
svømning, kunst og musik er på programmet<br />
i efteråret.<br />
Deltagelse i SNUS er gratis for de unge, dog<br />
betaler de selv for forfriskninger. Et ”chaufførkorps”<br />
af frivillige fra vores lokalforening<br />
hjælper med transport af de unge, som har<br />
behov for kørsel til aktiviteterne (kørestol<br />
er ingen hindring). Andre frivillige foretager<br />
administrative opgaver i forbindelse med<br />
projektet som registrering, aftaler omkring<br />
arrangementer og i forhold til fritidsforeninger,<br />
kørselsplanlægning, økonomi mv.<br />
Aktivitetslederen yder på frivillig basis<br />
hjemmebesøg og sender huskebeskeder<br />
via SMS til de unge.<br />
Ikke-skadesramte unge har løbende meldt<br />
sig til at deltage socialt i aktiviteterne på<br />
frivillig basis sammen med de skadesramte<br />
unge. De modtager et frivillighedsbevis efter<br />
min. 20 timers deltagelse i projektet. De<br />
unge senhjerneskadede medbringer selv<br />
handicaphjælper, hvis det er påkrævet.<br />
Videreførelse af projektet<br />
I projektet arbejdes på, at de unge får skabt<br />
varige sociale relationer blandt ligesindede,<br />
således at de på længere sigt vil mødes og<br />
være sammen også privat og dermed mindske<br />
risikoen for social isolering.<br />
Der arbejdes desuden henimod, at nogle<br />
af de unge kan genskabe forbindelsen til<br />
enkelte sociale relationer, fra før skaden<br />
indtraf.<br />
Der foretages opfølgende evaluerende interviews<br />
med de deltagende unge hjerneskadede<br />
vedr. deres sociale relationer 9-10<br />
mdr. efter projektets udløb.<br />
Gennem cafétilbudets aktivitetsleder lærer<br />
de unge skadesramte at kommunikere og<br />
være sammen, således at tilbuddet har mulighed<br />
for at fortsætte efter projektetets udløb<br />
med hjælp og støtte fra lokalforeningens<br />
frivillige. De frivillige har via deltagelsen i<br />
projektet fået erfaring i at holde gode møder/<br />
aktiviteter for de unge, sådan at tilbuddet<br />
kan fortsætte med at fungere uden uddannet<br />
personale og blive et varigt værested<br />
for unge skadesramte i Himmerland. Det<br />
påregnes ligeledes, at frivillige fra de valgte<br />
fritidsforeninger vil fortsætte det sociale<br />
engagement i de unge hjerneskadede.<br />
Efter en projektperiode med vellykkede resultater<br />
påregnes at søge om økonomiske<br />
midler til aktiviteter og befordring i de tre<br />
himmerlandske kommuner (§18 midler),<br />
ligesom et vellykket projekt nemmere kan<br />
animere til en øget brugerbetaling på sigt.<br />
Eftersom projektet er beregnet på max. 15<br />
deltagende unge senhjerneskadede, og der<br />
hidtil har været 13-14 unge tilknyttet projektet,<br />
ser det ud som om, der er behov for<br />
et projekt af denne art i Himmerland, og<br />
at projektet opfylder et behov hos de unge.<br />
Da størstedelen af de unge deltager ved<br />
hvert SNUS-arrangement, må det ydermere<br />
konkluderes, at der er gode udsigter til at<br />
formålet med projektet kan nås.<br />
Af de fire succeskriterier, som er opstillet<br />
for projektet, arbejdes der især med, at de<br />
unge får etableret et socialt netværk på<br />
mindst et par venner, og at de oplever at<br />
fungere bedre socialt. Det ses allerede på<br />
nuværende tidspunkt, at nogle af de unge<br />
er ved at udvikle et nært venskab i SNUSgruppen,<br />
og at nogle af dem er ved at blive<br />
tilknyttet en fritidsforening.<br />
Succeskriterierne dokumenteres dels ved<br />
registrering af deltagere, fremmøde og aktiviteter,<br />
dels ved evaluerende samtaler med<br />
deltagerne.<br />
I <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> Himmerland tror<br />
vi på, at samarbejdet mellem den frivillige<br />
indsats og den offentlige professionalisme<br />
kan motivere flere og animere til en øget indsats<br />
inden for hjerneskadeområdet primært<br />
til glæde for de unge skadesramte og deres<br />
pårørende, sekundært til glæde for de frivillige<br />
selv. Registrering af de frivillige i projekt<br />
SNUS tyder i hvert fald på, at det forholder<br />
sig sådan, idet den frivillige indsats her er<br />
øget med ca. 50% siden projektstarten. ■<br />
Støt op om vores vigtige sag!<br />
Skaf flere medlemmer<br />
til <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>!!!<br />
Burde din nabo, din ven, din bror, din datter eller andre i din<br />
familie ikke også være medlemmer af <strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
Mange flere medlemmer i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> vil give øget<br />
opmærksomhed, synlighed og gennemslagskraft i samfundet og<br />
dermed også i det politiske beslutningssystem vedrørende vor<br />
vigtige sag.<br />
Indmeldelse på tlf. 4343 2433 eller på www.hjerneskadeforeningen.dk<br />
HOVEDCIRKLEN 29
Hovedtropperne<br />
Arrangementer for det næste halve år<br />
Af Lonnie Braagaard<br />
Hovedtropperne på Fyn:<br />
Odense: Vi mødes hver anden torsdag i ulige<br />
uger i Frivilligcentret på Jens Benzonsgade<br />
54 b, 5000 Odense C.<br />
Torsdag, d. 13. september: Spil og socialt<br />
samvær (Salad Niçoise - Camilla K).<br />
Her kan du kontakte<br />
Hovedtropperne<br />
Fyn:<br />
Bjarne Frederiksen<br />
✆ 4014 4845<br />
bjarnetvedvej166@gmail.com<br />
Jenny Auerbach<br />
✆ 6169 7093<br />
jenny@wtf.dk<br />
Nordjylland:<br />
Danny Marinus Dalgaard<br />
✆ 5219 9552<br />
marinus.81@live.dk<br />
Storkøbenhavn:<br />
Oliver Sand Hjorth<br />
✆ 2629 0780<br />
sandhjort@gmail.com<br />
Århus/Østjylland:<br />
Camilla Heide Sørensen<br />
✆ 3025 1608<br />
camilla3025@gmail.com<br />
Tirsdag, d. 25. september: Evt. rundvisning<br />
på Fyens Stiftstidende (Bjarne undersøger).<br />
Vi spiser på et af Banegårdens mange spisetilbud.<br />
Torsdag, d. 11. oktober: Spil og socialt samvær<br />
(Fyldte pandekager med grøntsager<br />
- Bjarne).<br />
Fredag, d. 19. oktober: Dries (et medlem)<br />
spiller musik fx harpe i natkirken Skt. Knuds<br />
Kirke/domkirken i Odense kl. 20.45.<br />
Torsdag, d. 25. oktober: Aktivitetsplan kommer<br />
senere (Apotekergryde m. ris og grøntsager).<br />
Tilmelding skal ske senest tirsdag i den uge,<br />
vi mødes, til Cecilie på tlf: 2251 5450<br />
For yderligere information – kontakt Bjarne<br />
på tlf: 4014 4845.<br />
Aktiviteter for resten af året vil blive annonceret<br />
på www.Hovedtropperne.dk<br />
Svendborg: Vi mødes ”På Hjørnet” Vestergade<br />
40, 5700 Svendborg - hver anden tirsdag<br />
i lige uger, kl. 17-21. Vi handler og laver<br />
aftensmaden sammen, spiller spil og hygger<br />
os. Ingen tilmelding.<br />
Faaborg: Vi mødes i Fælleshuset, Tømmergården<br />
2, 5600 Faaborg – den anden mandag<br />
i hver måned, kl. 17-21. Vi handler og laver<br />
aftensmad sammen, hygger os og spiller spil,<br />
eller går en tur. Ingen tilmelding.<br />
Yderligere information findes på www.Hovedtropperne.dk<br />
Hovedtropperne i København:<br />
Vi mødes hver onsdag, 17-21 på Lyshøjgårdsvej<br />
43 tæt på Valby Station.<br />
Aktiviteter uden for huset aftales løbende.<br />
Generelt mødes vi, aftaler hvad vi skal have<br />
at spise, handler og laver maden i fællesskab.<br />
For yderligere information – kontakt Oliver<br />
på tlf: 2629 0780.<br />
Hovedtropperne i Vejle:<br />
Café Bøtten har som sædvanlig åben den 3.<br />
torsdag i hver måned. Vi mødes i 3F’s bygning,<br />
Sjællandsgade 30 i Vejle - på hjørnet<br />
af Sjællandsgade og Tolbodvej.<br />
Hovedtropperne i Ålborg:<br />
Kontakt os på tlf: 5276 788 eller på mail:<br />
hovedtropperne-aalborg@hotmail.com<br />
Vi mødes kl. 17.30–21 på Taleinstituttet,<br />
Borgmester Jørgensensvej 2.<br />
Tirsdag, d. 4. september: Tur til Egeholm<br />
- Mad: Sandwich. Vi mødes ved Egeholmfærgen.<br />
Tirsdag, d. 18. september: Bingoaften - Mad:<br />
Pastaret med salat flutes.<br />
Tirsdag, d. 2. oktober: Spise ude på Café<br />
”Vi 2”.<br />
Tirsdag, d. 16. oktober: Socialt samvær.<br />
Tirsdag, d. 30. oktober: Socialt samvær.<br />
Tirsdag, d. 13. november: Socialt samvær.<br />
Tirsdag, d. 27. november: Teatertur. Vi skal se<br />
forestillingen ” FANG JULEMANDEN”.<br />
Tirsdag, d. 11. december: Julefrokost afholdes<br />
på Hovedgaden 26, Skovsgaard.<br />
Hovedtropperne i Århus:<br />
Vi har en række forskellige arrangementer<br />
med det formål at skabe netværk og gode<br />
kontakter mellem vores medlemmer. Det gør<br />
vi ved at fokusere på det sociale element,<br />
når vi mødes og samles om aktiviteter, der<br />
giver plads til alle.<br />
Mellem de faste arrangementer prøver vi<br />
at skabe andre aktiviteter uden for huset,<br />
fx forskellige sportsarrangementer eller en<br />
tur i biografen. Så man er velkommen til at<br />
komme med gode idéer til arrangementer.<br />
De aftener, hvor vi spiser sammen, koster<br />
det 30 kr. for maden.<br />
Onsdag, d. 19. september: Wii-aften med<br />
hjemmelavede burgere.<br />
Onsdag, d. 17. oktober: Ud af huset – Århus<br />
Bowlinghal.<br />
Onsdag, d. 21. november: Wii-aften med<br />
varm suppe.<br />
Onsdag, d. 19. december: Julehygge med<br />
æbleskiver.<br />
For yderligere information – kontakt Linnea<br />
på 2572 0133 eller på mail linnea.peitersen@<br />
gmail.com<br />
Vi starter altid kl. 17.30. Vi mødes i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
i Marselisborg Centret.<br />
HOVEDCIRKLEN 31
Adressen er: P. P. Ørumsgade 9-11, 8000 Århus<br />
C. Bygning 11, kælderen.<br />
Vi tager forbehold for ændringer!<br />
■<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> er på nuværende tidspunkt<br />
i en konstruktiv dialog med Ungdommens<br />
Røde Kors (URK) om, hvordan URK bedst – både<br />
i praksis på lokalplan og formelt organisatorisk<br />
på landsplan – kan medvirke og bidrage til<br />
videreudviklingen af Hovedtropperne, efter at<br />
disse som selvstændig forening har nedlagt sig<br />
selv og efterfølgende igen er blevet integreret i<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong>.<br />
S.E. Andreasen<br />
Mindeord<br />
Af Svend-Erik Andreasen<br />
Mikkel Jørgensen omkom søndag morgen den 5. august 2012 i en<br />
trafikulykke – kun 36 år gammel!<br />
Mikkel har som formand haft stor betydning for Hovedtropperne.<br />
Han var således med til at starte Hovedtropperne tilbage i 1994/1995<br />
og blev valgt som Hovedtropperne’s første formand. Mikkel fortsatte<br />
derefter som formand, indtil han kom i lærer som tømrer og ikke<br />
længere havde den fornødne tid til dette vigtige hverv.<br />
For et par år siden blev Mikkel igen formand for Hovedtropperne og<br />
bestred denne vigtige funktion indtil for nylig, hvor de unge besluttede,<br />
at Hovedtropperne skulle nedlægges som selvstændig forening<br />
og igen indtræde i <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>.<br />
Udover tillidshvervet som formand for Hovedtropperne havde Mikkel<br />
også adskillige andre tillidshverv – bla. som frivillig P-vagt på Skanderborg<br />
Festivalen og som hjælper på Livø-lejren.<br />
Mikkel var elsket og afholdt af rigtig mange, hvilket også det store<br />
fremmøde ved Mikkel’s bisættelse fra Viby Kirke i Århus – hvor ca. 150<br />
deltog – vidner om, samt den efterfølgende mindesammenkomst for<br />
Mikkel, hvor der bla. blev sunget ”Livø”-sange og fortalt små anekdoter<br />
fra Mikkel’s liv, og hvor der blev både grinet og grædt.<br />
Mikkel, som var blevet hjerneskadet som 18 årig ved en trafikulykke,<br />
efterlader sig 2 mindreårige børn, sin kæreste Camilla, samt sin mor,<br />
far og en bror.<br />
I <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> er vi stadig dybt rystet over Mikkel’s ulykkelige<br />
skæbne – at skæbnen kan være så grum og barsk, og at Mikkel<br />
kun skulle få så kort et liv, er næsten ikke til at fatte!<br />
Vi ønsker inderligt alt det bedste fremover for Mikkel’s kære og efterladte<br />
i denne for dem så svære og vanskelige tid efter Mikkel’s død!<br />
Æret være Mikkel Jørgensen’s minde.<br />
HOVEDCIRKLEN 33
12 HOVEDCIRKLEN | DECEMBER 2010<br />
Airbag til cyklister<br />
Hvis du ikke bruger cykelhjelm<br />
– så tag en airbag om halsen i<br />
stedet for!<br />
Af Svend-Erik Andreasen<br />
For ca. 1½ år siden skrev vi her i bladet om<br />
de to svenske designere, Anna Haupt og<br />
Terese Alstin, der havde fået en genial idé<br />
til en airbagcykelhjelm.<br />
Baggrunden for deres idé var det tankevækkende<br />
og uhyggelige faktum, at rigtig mange<br />
ikke bruger cykelhjelm med begrundelser<br />
som f.eks.: ”Den ødelægger frisuren, det ser<br />
fjollet ud, den tager plads og er for besværlig<br />
at have med osv, osv”.<br />
Efter 7 års udvikling af teknologien er idéen<br />
endelig blevet udmøntet i virkelighedens<br />
verden, og den usynlige cykelhjelm er nu<br />
en realitet.<br />
”Hjelmen” består af en diskret krave, som<br />
indeholder en sammenfoldet airbag, der<br />
først bliver synlig, hvis man er involveret<br />
i en ulykke. Airbaggen er designet som en<br />
hætte, der omslutter og beskytter cyklistens<br />
hoved og den udløses ved hjælp af sensorer,<br />
der registrerer unormale bevægelser.<br />
På Youtube er der lagt optagelser af ”crash<br />
test dummies”, der med Hövding (navnet<br />
på airbagcykelhjelmen) på hovedet bliver<br />
kørt ned og væltet omkuld på alle tænkelige<br />
måder og som viser, hvor godt den virker.<br />
Hövding kan købes på Hovding.dk og i Danmark<br />
hos modebutikken Storm, samt hos<br />
kæden Cykelbanditten.<br />
■<br />
Artiklen ”Usynlig cykelhjelm<br />
på vej” (Nr. 4, 2010).<br />
Usynlig<br />
cykelhjelm på vej<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s formål er at arbejde for at forebygge<br />
– og bekæmpe følgerne af – hjerneskader. I den<br />
forbindelse arbejder foreningen aktivt bla. med indsamling<br />
og formidling af viden om forebyggelse af erhvervede<br />
hjerneskader.<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> går ind for, at der bør lovgives<br />
om brug af cykelhjelm tilsvarende den eksisterende lovgivning<br />
om anvendelse af sikkerhedssele i bilen.<br />
Af Anne Mette Ahlgreen<br />
For de to industrielle designere Anna<br />
Haupt og Terese Alstin føltes det næsten<br />
som en trussel, da det i 2005 blev<br />
vedtaget ved lov i Sverige, at alle børn<br />
op til 15 år skulle bruge cykelhjelm. De<br />
frygtede, at påbuddet også ville komme<br />
til at gælde voksne.<br />
- Som industriel designer kan jeg ikke lide<br />
at være tvunget til at bruge noget, som<br />
jeg ikke kan lide. Jeg vil bruge genstande<br />
med glæde. Det ved jeg, at jeg kommer<br />
til med vores cykelhjelm Hövding, siger<br />
Anna Haupt.<br />
Loven blev startskuddet til at designe<br />
en radikal anderledes cykelhjelm. Hövding<br />
er en ”hjelm” af airbag-nylon, der<br />
kan klare glassplinter og en tur i asfalten.<br />
Stoffet ligger foldet sammen som<br />
en krave om halsen, og som foldes ud i<br />
tilfælde af ulykker.<br />
- I en designproces, tager man normalt<br />
udgangspunkt i de produkter, der findes<br />
på markedet og forbedrer dem. Der var<br />
intet nyt på vej fra cykelhjelmproducenterne,<br />
så der skulle vi ikke finde vores<br />
samarbejdspartnere, fortæller designerne,<br />
hvis markedsundersøgelse viste, at<br />
mange ikke bruger cykelhjelm, fordi den<br />
ødelægger frisuren, tager plads og er for<br />
besværlig at have med.<br />
- Idéen kom som et lyn fra en klar himmel!<br />
Det var en pludselig indskydelse; at<br />
vi kunne lave det som en airbag, fortæller<br />
Anna Haupt.<br />
Design-duoen var nødt til at søge patent<br />
tidligt for at undgå, at airbag-producenter<br />
skulle stjæle idéen. At vinde priser<br />
blev en vej til at få råd til at søge patent,<br />
fortæller Terese Alstin..<br />
I 2005 vandt Hövding Innovationsbrons<br />
Idéstipendium på 100.000 svenske kroner.<br />
I 2006 vandt de Venture Cup på<br />
200.000 og i 2007 den statslige Vinnovas<br />
pris Vinn Nu på 300.000 svenske<br />
kroner. Siden har Hövding fået tilført<br />
knap 30 mio. svenske kroner i risikovillig<br />
kapital fra forskellige investorer.<br />
I dag består firmaet af 11 ansatte, hvoraf<br />
nogle arbejder med at regne ud, hvordan<br />
den usynlige cykelhjelm skal fungere for<br />
at beskytte cyklistens hoved i ulykkestilfælde.<br />
- Vi har lavet hundredvis af tests for at<br />
sikre, at den pustes op, når den skal, og<br />
at den ikke pustes op, når den ikke skal.<br />
Nu mangler Hövding kun at blive sikkerhedstestet<br />
af Sveriges Tekniske Forskningsinstitut,<br />
som CE-mærker svenske<br />
cykelhjelme.<br />
- Efter seks års hemmelighedskræmmeri<br />
bliver det fantastisk skønt at få den ud<br />
på markedet Men vi længes allermest<br />
efter at redde liv, for det har frustreret<br />
os, at eksisterende produkter ikke redder<br />
liv, fordi de ikke bliver brugt. Det kommer<br />
vores til, forsikrer Anna Haupt.<br />
Årets bedste opfindelse<br />
Airbag til cyklister !<br />
Drop cykelhjelmen – og tag en airbag<br />
om halsen!<br />
2 svenske studerende har udviklet en<br />
airbag til cyklister.<br />
Airbaggen sidder som en stor krave og<br />
puster sig op til en hjelm, hvis man falder<br />
på cyklen eller bliver påkørt af en<br />
bil – genialt!<br />
S.E. Andreasen<br />
HOVEDCIRKLEN 35
Dag nul<br />
Af Kurt Hermann<br />
Kurt Hermansen<br />
Man kan lære noget hver dag.<br />
Lære for livet som man siger. Det er almindeligt<br />
vedtaget.<br />
Men man kan også være en stupid ignorant.<br />
Det havde jeg været siden den 26. november<br />
1985, da min mor døde på Aarhus Kommunehospital.<br />
Hun havde fået en kraftig hjerneblødning,<br />
og kom ikke mere til bevidsthed.<br />
Lægerne havde konstateret, at alle funktioner<br />
var gået tabt. Det eneste lægerne<br />
ikke kunne fastslå, var om hendes hørelse<br />
var intakt. Alt andet var smadret, og havde<br />
efterladt hende som en total grøntsag.<br />
Havde mor været god til at huske, hun skulle<br />
tage hendes medicin mod forhøjet blodtryk<br />
Nej!<br />
Selv ikke når hun fik stærke påmindelser<br />
med indlæggelser på hospitalet til følge.<br />
Selv ikke når jeg skældte ud med meget<br />
store bogstaver.<br />
Alligevel sagde jeg de efterfølgende år til mig<br />
selv, at sygdom kun er noget, som rammer<br />
alle andre.<br />
Ikke mig!<br />
At jeg kunne være arveligt disponeret for<br />
forhøjet blodtryk var aldeles utænkeligt.<br />
Ikke mig!<br />
At jeg burde have søgt læge til simple rutinetjek<br />
var spild af tid.<br />
Ikke mig!<br />
At jeg i nogle år havde fået advarsler med<br />
spontan næseblod og hovedpiner, blev ligeledes<br />
ignoreret.<br />
Ikke mig!<br />
Jeg burde for flere år siden have sagt: Det<br />
kan blive mig. Og truffet mine forholdsregler.<br />
Men den 26. februar 2009 var det mig.<br />
Hjerneblødningen<br />
Min far døde den 28. januar 2009, og jeg<br />
havde netop besøgt min søster på hendes<br />
arbejdsplads for at få ordnet nogle familiemæssige<br />
sager. Der er mange gøremål i<br />
forbindelse med et dødsfald, og min søster<br />
og jeg var pludselig forældreløse.<br />
Kun en lille måned senere kunne jeg så have<br />
gjort mine egne børn faderløse.<br />
Jeg tager min bil, kører hjem, parkerer bilen,<br />
og går mod opgangen for at komme op til<br />
vores lejlighed.<br />
Da jeg går fra bilen, kan jeg pludselig mærke,<br />
at mit højre ben bliver underligt - som om<br />
jeg havde trådt i et eller andet blødt.<br />
Det havde jeg ikke.<br />
Min næste tanke var, at jeg havde fået en<br />
hjerneblødning.<br />
Hvorfor ved jeg ikke, men det var en indskydelse,<br />
som hurtigt blev nøgternt konstaterende.<br />
Hvad skulle det ellers være<br />
Jeg kæmpede mig hen til opgangen og ind<br />
i opgangen, kun opsat på at komme op i<br />
vores 2. sals lejlighed, komme derind og<br />
låse døren for omverdenen.<br />
Og så ellers bare få lov at dø i fred.<br />
Mærkeligt nok var jeg ikke bange, nærmest<br />
resignerende. Der var heldigvis ingen smerter,<br />
men smerter havde måske ændret min<br />
holdning.<br />
At det var unfair overfor min kone, mine<br />
børn og mine børnebørn, at jeg ville gemme<br />
mig for meget senere at blive fundet, faldt<br />
mig overhovedet ikke ind.<br />
Mærkeligt var det, at jeg var fuldstændig<br />
ligeglad med at skulle dø.<br />
Jeg kan klart huske, at jeg nåede til første<br />
repos til lejlighederne i stueetagen.<br />
Derefter intet.<br />
Jeg må være gledet lige så stille tilbage ad<br />
trapperne til døren ud til gaden. Her blev jeg<br />
fundet af en mand, som ellers ikke kom på<br />
adressen. Han ringede efter en ambulance,<br />
og i min sygejournal står, at jeg talte “sort”<br />
og var ukontaktbar - altså at personalet ikke<br />
kunne komme i kontakt med mig, og at det<br />
var noget vås, jeg sagde.<br />
Tre måneders intethed<br />
De næste tre måneder må jeg læse mig til<br />
i lægejournalerne. Ikke nogen rar læsning,<br />
fordi jeg overhovedet ingen erindring har<br />
om de første måneder. Jeg kan kun læse<br />
mig til hvor stor en hjerneblødning, der<br />
har været tale om, og hvor hjælpeløs jeg<br />
faktisk har været.<br />
Jeg mener, at jeg kan huske nogle få ting<br />
fra hospitalstiden i startfasen, men det er<br />
åbenbart ikke særligt realistiske ting. Stedet,<br />
hvor jeg var indlagt, opfattede jeg som et<br />
sted i parterre med en smuk, grøn plæne og<br />
et smukt og roligt vand med svaner, muligvis<br />
en sø. Alt var utroligt velplejet og utroligt<br />
stille og roligt.<br />
Jeg lå i en seng midt i et lokale, men stedet<br />
har jeg aldrig fået bekræftet, var virkeligheden.<br />
Tværtimod.<br />
Derimod har jeg læst mig til - og fået fortalt<br />
- at jeg var ude af stand til at udføre selv de<br />
mest basale ting.<br />
Det er drønirriterende, og dog skånsomt, at<br />
jeg ikke kan huske noget af det.<br />
At jeg skiftevis var indlagt på Horsens Sygehus,<br />
Brædstrup Sygehus og Aarhus Kommunehospital<br />
er også noget, jeg kun kan<br />
læse om i sygejournalerne.<br />
Intet kan jeg genkalde mig.<br />
Thalamus<br />
Blødningen sad inde midt i hovedet, i Thalamus.<br />
Hvad Thalamus er, og hvor den sidder, lærte<br />
jeg i min tid på Fogedvænget i Hedensted.<br />
Jeg syntes først, at det var noget mærkeligt<br />
noget, at skulle lære noget om hjernen, og<br />
hvad der var gået galt i den.<br />
Hjernen har aldrig interesseret mig synderligt,<br />
men her valgte jeg at interessere<br />
mig for den.<br />
Ikke fordi det ville ændre noget på min situation<br />
og gøre mig rask, men for at forstå<br />
og lære hvor komplekst hjernen er bygget<br />
op. Og samtidig finde forståelse og håb for<br />
de uanede muligheder, der findes i denne<br />
menneskelige computer.<br />
Faktisk havde jeg den overbevisning, at når<br />
skaden var sket, så er det sket.<br />
HOVEDCIRKLEN 37
Det er bare ikke sandt.<br />
Thalamus er et center, som befinder sig i<br />
den centrale del af hjernen. De fleste sensoriske<br />
nervebaner (dem som bringer signaler<br />
om sanseindtryk) fra kroppen “omkobles”<br />
i thalamus. Skader i thalamus vil derfor<br />
medføre sensoriske forstyrrelser i modsatte<br />
kropshalvdel. Blandt andet sensoriske signaler<br />
som har med syn, følesans, smag og<br />
hørelse at gøre. Disse signaler omformulerer<br />
thalamus inden de overføres til cortex, det<br />
yderste lag af hjernebarken, og her bliver<br />
signalerne viderebearbejdet.<br />
Det er en uhyre forenklet forklaring, men<br />
forklaringen om signalerne med synet, følesansen<br />
og smagssansen kan jeg nikke<br />
genkendende til, men ikke hørelsen.<br />
Mystiske hjernespind<br />
En af mine første erindringer er af en noget<br />
diffus art. Jeg kan huske, at jeg undrede mig<br />
meget over, hvorfor alle urene på Brædstrup<br />
Sygehus var spejlvendte, og gik venstre om.<br />
Hvorfor var urene ikke som i resten af landet<br />
Det undrede mig, men ikke synderligt.<br />
Hvis jeg sad i min kørestol, var jeg lige ved<br />
at drøne ind i væggene på venstre side af<br />
de brede gange. Jeg var ikke klar over, at jeg<br />
kørte skævt.<br />
En af de første gange jeg så en tekst i en<br />
bog, var det skarpt afgrænset til venstre<br />
del af en side. Hele tekstmængdens højre<br />
del var totalt forsvundet fra synsfeltet. Det<br />
var igen hjernen, som drev gæk med mig.<br />
Ikke mit syn.<br />
Jeg insisterede på et tidspunkt på, at få mit<br />
elskede Horsens Folkeblad bragt ud til mig<br />
på Brædstrup Sygehus. Hvorfor egentlig det,<br />
for jeg ved fra familien, at jeg ikke læste så<br />
meget som et komma. Men jeg nød åbenlyst,<br />
at have avisen i hænderne, fordi jeg<br />
er miljøskadet af mange, mange års brug.<br />
Også fagligt.<br />
Fra Brædstrup Sygehus kan jeg huske, at jeg<br />
var bange for en af de ansatte. Jeg var på<br />
et tidspunkt overbevist om, at hun ville slå<br />
mig ihjel, hvis jeg faldt i søvn. Så jeg prøvede<br />
af al magt, at holde mig vågen, men måtte<br />
selvfølgelig overgive mig til Morpheus´Arme<br />
til sidst.<br />
Mærkeligt nok var jeg altid i live næste<br />
morgen.<br />
Det flinke personale derude fyldte meget<br />
i min bevidsthed. På et tidspunkt var jeg<br />
overbevist om, at de skiftedes til at tage mig<br />
med hjem, så jeg var under behørigt opsyn.<br />
Næste morgen var jeg dog altid tilbage på<br />
plads, før de mødte på arbejde. Følesansen<br />
var også kraftigt berørt. Min følesans var<br />
næsten forsvundet i min højre side, og jeg<br />
kommer altid til at tænke på en gammel<br />
tysk reklametekst “..und sich füelen wie<br />
ein halber Mensch” (..og at føle sig som et<br />
halvt menneske).<br />
Reklamen drejede sig et eller andet sundt<br />
naturprodukt, men her fik den så sandelig<br />
en helt anden betydning.<br />
Min hørelse var heldigvis ikke berørt, så jeg<br />
kunne stadig høre min elskede musik. Andre<br />
har ikke været så heldige, og jeg kender<br />
til et eksempel, hvor én har mistet 95% af<br />
hørelsen og evnen til at tale efter to hjerneblødninger.<br />
Men han har ikke mistet livsgnisten, sit<br />
gode humør og viljen til genoptræning. Beundringsværdigt<br />
og stærkt. Han har spillet<br />
fodbold på højt plan, og jeg tror, der kan<br />
være en sammenhæng.<br />
Hjernen og smagsløgene<br />
Markant er det også, at mine smagsløg ændrede<br />
sig utroligt meget.<br />
Før kunne jeg ikke udstå fisk. I dag er fisk<br />
min yndlingsspise. Jeg har med en terapeut<br />
drøftet muligheden for, at det er et signal,<br />
som hjernen udsender i erkendelse af, at<br />
den konstaterer behovet for netop fisk som<br />
”brændstof” til hjernen.<br />
Før elskede jeg et stort stykke godt chokolade.<br />
I dag siger det mig intet.<br />
Før havde jeg meget svært ved at gå forbi en<br />
pølsevogn. I dag smager pølser mig ikke. Jeg<br />
kan tydeligt huske, hvor godt det smagte, og<br />
jeg har afprøvet alle mærker og typer. Lige<br />
fra en rød pølse til en ristet pølse, ostepølser<br />
og frankfurter - endog en tysk Thüringer<br />
bratwurst, som jeg før syntes, var fabelagtig.<br />
Men nej. Ikke engang sennep, ketchup og<br />
et pølsebrød.<br />
En god dansk bøf med bløde løg, brun sovs og<br />
kartofler er også gledet helt ud af hitlisten.<br />
Hjernen kan ikke lide det. Men minderne<br />
har man da lov at have.<br />
Meget markant var også min oplevelse med<br />
øl, snaps og rødvin. Det er noget, som jeg<br />
virkelig satte pris på før dag nul. I rimelige<br />
mængder, mere kvalitet end kvantitet.<br />
Jeg havde fået ”udgangstilladelse” fra sygehuset,<br />
og min kone og jeg skulle besøge<br />
nogle gode, gamle venner. Jeg glædede mig<br />
til at spise frokost sammen med dem, og<br />
selvfølgelig med en øl og en snaps som altid.<br />
Problemet var bare, at jeg ikke kunne lide<br />
noget af det. Jeg måtte levne både smørrebrødet,<br />
øllet og snapsen.<br />
Hjemme hos os selv havde jeg glædet mig<br />
usigeligt til et dejligt glas rødvin. Men jeg<br />
kunne ikke lide det.<br />
Det kan jeg heldigvis igen!<br />
Det er dog ikke alle smagsoplevelser, der<br />
har ændret sig. Jeg har nævnt mine største<br />
tab, som jeg må leve med. Men det kan<br />
registreres på vægten. Så …<br />
Ikke en sportsskade<br />
Der er muligheder i en genoptræning, alt<br />
efter hvor stor det enkelte menneskes kampånd<br />
er. Umiddelbart tror jeg, at sportsfolk<br />
har en psyke, som kan bruges ligeså snart<br />
man erkender, at der ikke er tale om en<br />
sportsskade, men at skaden sidder i hjernen.<br />
Det er en langsommelig proces at nå der<br />
til - og forstå det.<br />
Først lærte jeg på Fogedvænget, at hjernen<br />
rummer utroligt mange ubrugte hjerneceller,<br />
som skal tvinges frem i lyset og læres op.<br />
Fint nok. Jeg gav processen 14 dage, og jeg<br />
ville igen være normalt fungerende.<br />
Det er i skrivende stund over 2 år siden. Jeg<br />
fungerer stadig ikke normalt, men er kommet<br />
langt videre.<br />
På et tidligt tidspunkt troede jeg altså stadig,<br />
der var tale om en slags fodboldskade.<br />
Disse skader kendte jeg ud og ind. Is på, ro<br />
og efterfølgende træning var det, der skulle<br />
til. Troede jeg.<br />
En fodboldskade i min alder ville jeg ellers<br />
være stolt over, men det faktuelle var jeg<br />
ikke glad for.<br />
Erkendelse og hjernegymnastik<br />
På Brædstrup Sygehus lå jeg alene på en<br />
2-sengs stue, for lægen havde foreskrevet, at<br />
jeg havde brug for så meget ro som muligt.<br />
Det var også der, jeg måtte erkende, at jeg<br />
havde en hjerneskade. Bare det at nå dertil,<br />
var en umådelig svær proces. I lang tid ville<br />
jeg simpelthen ikke acceptere min sygdom.<br />
Under ingen omstændigheder kunne jeg<br />
frejdigt stille mig op og sige:<br />
- Jeg har haft en hjerneblødning!<br />
Jeg følte, at det var flovt, og jeg havde aldrig<br />
været indlagt på et sygehus. Jeg mente, det<br />
var et svaghedstegn, for jeg har kun haft<br />
nogle banale sygdomme, som kunne klares<br />
hjemme med et par Albyler.<br />
Efterveerne fra en hjerneblødning kan altså<br />
betyde hård genoptræning. Ikke kun en fysisk<br />
genoptræning, men så sandelig også en<br />
genoptræning af hjernen. Det er en træning,<br />
som trætter mere end en fysiske træning.<br />
Uden at ville erkende noget som helst overfor<br />
omgivelserne, gik jeg i gang med at træne<br />
hjernen. Noget som aldrig har interesseret<br />
mig er krydsord, men nu var det en rigtig<br />
god gang brainstorming. Jeg lagde ud med<br />
simple børnekryds, men kunne langsomt<br />
HOVEDCIRKLEN 39
øge sværhedsgraden. Hver eneste løste opgave<br />
var en triumf.<br />
I dag kan jeg løse de sværere opgaver, men<br />
er næsten stoppet med det, for det interesserer<br />
mig stadig ikke.<br />
I stedet har jeg fundet andre og mere spændende<br />
udfordringer.<br />
Selvhjulpen<br />
I starten af min indlæggelse var jeg ude af<br />
stand til at foretage mig noget som helst. Det<br />
betød, at jeg blev madet som et lille barn,<br />
blev vasket som et lille barn, fik skiftet ble<br />
som et lille barn, fik tøj på som et lille barn<br />
og hejset op og ned som en anden grøntsag.<br />
Det er igen noget, jeg har fået fortalt eller<br />
læst mig til.<br />
På et tidspunkt i forløbet besluttede<br />
jeg mig for, at jeg selv ville vaske mig,<br />
selv ville barbere mig og vigtigst af alt,<br />
at jeg selv ville foretage toiletbesøgene.<br />
Det skete på et tidspunkt, hvor jeg<br />
var begyndt at tænke dybere over min<br />
situation.<br />
Hvis jeg havde ”bestilt tid” på toilettet, og<br />
sad derude, kunne jeg blive udsat for, at<br />
der kom folk ind fra venstre side - og fra<br />
højre side - og på én gang. Det følte jeg, var<br />
frustrerende og nedværdigende, så en dag<br />
meldte jeg fra.<br />
Det var i sig selv et tegn på fremskridt, for<br />
jeg havde i den første periode været totalt<br />
ligeglad.<br />
Så jeg måtte, på den hårde måde, lære selv<br />
at vaske mig, barbere mig med barberskum<br />
og skraber, komme barbersprit og deodorant<br />
på - og selv komme på toilettet. Alt sammen<br />
ved brug af den “kolde” venstrehånd.<br />
Det var hundesvært, men det var faktisk<br />
lykken.<br />
Psykologer<br />
Psykologer var også involverede. Således<br />
også på Brædstrup Sygehus med en flink<br />
kvindelig psykolog, som foretog sine tests<br />
med mellemrum. Inderst inde følte jeg, at<br />
disse tests var ”a piece of cake”, og stadig<br />
mente jeg, at jeg ikke havde taget nævneværdig<br />
skade.<br />
Virkeligheden var en anden. Når jeg fik et<br />
spørgsmål, havde jeg umiddelbart masser<br />
af svar. Kun kneb det gevaldigt at få disse<br />
svar realiseret.<br />
Nogle af disse prøver fik jeg ubarmhjertige<br />
svar på. Ikke svar fra de professionelle, for<br />
de var yderst diskrete, men når jeg lagde to<br />
og to sammen.<br />
Hvor jeg syntes, det var simple spørgsmål<br />
at svare på, viste det sig, at jeg var sprunget<br />
over 6-7 spørgsmål i rap eller i alt op til 14<br />
spørgsmål.<br />
Det var en svær proces overfor sig selv at<br />
konstatere, det var på grund af en hjerneskade.<br />
Jeg gennemgik flere af disse tests, og allerede<br />
i det forløb kunne det ses, at det gik klart<br />
fremad for mig.<br />
Derimod var jeg bange for, at hjerneskaden<br />
ville få mine omgivelser til at tro, jeg var<br />
dum. I dag ved jeg, at en hjerneskade intet<br />
har med intelligensen at gøre.<br />
Hellere bruge al min energi på at blive så<br />
godt fungerende som muligt, og ikke spekulere<br />
på omgivelsernes dom.<br />
Først når du accepterer din situation, kan<br />
du komme videre i dit nye liv.<br />
Jeg forsøgte altid at holde facaden med et<br />
godt humør, men jeg skal være ærlig og<br />
sige, at der - især i begyndelsen - var store<br />
nedture. Helt naturligt kommer der perioder,<br />
hvor det er svært at overskue konsekvenserne<br />
af en hjerneblødning.<br />
Nogle nedture som min familie har set, og<br />
nogle nedture, som jeg har holdt for mig selv.<br />
Det er enormt svære perioder, men du har<br />
ikke noget valg. Du skal igennem perioden<br />
og komme bedre ud på den anden side. Ikke<br />
nødvendigvis 100% rask, men bedre.<br />
Hjemvé<br />
På Brædstrup Sygehus fik jeg en uhyre kompetent<br />
behandling, men som tiden gik, var<br />
jeg ved at få kuller af at være indlagt.<br />
Jeg savnede i den grad at komme hjem, og<br />
jeg havde overhovedet ingen forståelse for,<br />
hvor svært det ville være at få mig hjem.<br />
Transporten var ikke det største problem.<br />
Et større problem ville være at få mig op<br />
på anden sal.<br />
Det problem blev løst ved hjælp af en ”Trappetjener”,<br />
en smart og effektiv batteridrevet<br />
maskine, som kan klatre på trapper.<br />
Hele to gange på syv måneder fik jeg så lov<br />
til at komme hjem. Det betød også, at det<br />
var eventyrligt svært at skulle tilbage til<br />
sygehuset igen søndag aften.<br />
Noget jeg aldrig glemmer, var mit gensyn<br />
med min elskede radio, CD-afspiller, CD´er<br />
og computer. Det var stort for mig at gense<br />
disse ting. Hjemme! Problemet var bare, at<br />
jeg ikke kunne huske, hvorledes man tændte<br />
for dem, endsige betjene dem.<br />
Jeg kunne have givet op, men det ville jeg<br />
bare ikke. Det ville være det samme som at<br />
indrømme, jeg ikke kunne huske det.<br />
Mit held var, at min kone absolut intet ved<br />
om det, og absolut ikke interesserer sig for<br />
det tekniske.<br />
Derfor vendte tingene lige så stille tilbage<br />
til mig.<br />
Kommer tid, kommer råd…<br />
Ikke en ja-siger<br />
Jeg har altid haft mine meningers mod, så<br />
ret hurtigt besluttede jeg mig for, ikke at<br />
blive en underdanig ja-siger.<br />
Det betød også, at der kunne opstå visse<br />
konflikter, men det var meget få mennesker<br />
i behandlingssystemet, jeg ikke var på bølgelængde<br />
med. Kemien mellem mennesker<br />
er en udefinerbar størrelse.<br />
Humor og et godt humør er andre vigtige<br />
egenskaber. Desværre er det ikke alle, der<br />
ejer disse egenskaber.<br />
Da jeg en dag sagde til en ‘indsat’ - som<br />
jeg kaldte os patienter - at hun da vist var<br />
en rigtig snotnæse, var det fordi hun var<br />
eventyrligt forkølet. Én fra personalet tog<br />
det straks ilde op, og bad mig i en hård tone<br />
følge hende ind i et andet lokale. Nu! Der<br />
lukkede hun døren, og påtalte i meget skarpe<br />
vendinger, at det ville hun bare ikke høre. Jeg<br />
blev helt paf, men sagde - for at udvise min<br />
imødekommenhed - at så ville jeg da straks<br />
give en undskyldning til vedkommende.<br />
Det måtte jeg af en eller anden grund absolut<br />
ikke.<br />
Da jeg kom tilbage til de andre ”indsatte”,<br />
var alle der stadig. De var nemlig mere end<br />
spændte på at høre, hvad der var galt. Det<br />
fortalte jeg, og fik omgående deres totale<br />
opbakning.<br />
Jeg kom alligevel med en undskyldning til<br />
”offeret”, da vi sad i bussen, som kørte os<br />
hjem. Hun var helt uforstående og totalt<br />
ligeglad. Så hvad …<br />
Forståelse<br />
I den lange, seje proces er det vigtigt at få<br />
den rigtige opbakning. Næsten lige så vigtig<br />
som de professionelles opbakning og<br />
behandlinger, er familiens og vennernes<br />
opbakning og støtte.<br />
Her er det vigtigt, at du er på det rene med<br />
deres roller. De må stå på sidelinjen og bare<br />
være der.<br />
Det er nemlig ikke kun dig, der er ramt. Familien<br />
føler sig magtesløs, mens du kæmper<br />
din egen kamp. En kamp som kun du kan<br />
og skal udkæmpe.<br />
Langsomt kunne jeg konstatere fremskridt<br />
ud fra devisen, at lidt har også ret. Men<br />
fremskridt skete der, og min familie gav<br />
mig efterhånden flere og flere opgaver, som<br />
havde karakter af de opgaver, jeg tog hånd<br />
om i familien før dag nul.<br />
Så de føler det åbenbart helt naturligt.<br />
HOVEDCIRKLEN 41
Til at begynde med var det faktisk uoverskueligt<br />
svære opgaver. Men jeg ville ikke<br />
indrømme noget som helst for ikke at skuffe<br />
min familie - og mig selv. Det var benhårdt<br />
og svært, men i dag tror jeg på, at det har været<br />
en fantastisk effektiv træning og terapi.<br />
I tiden efter dag nul troede jeg faktisk, at jeg<br />
ville være fit-for-fight efter kort tid, og at det<br />
var noget, der ville komme helt af sig selv,<br />
uden at jeg fik sved på panden.<br />
Så nemt er det ikke.<br />
Så vil der være dem, som bare vil se ”giraffen”.<br />
Perifere bekendtskaber, som bare skal<br />
have deres nysgerrighed tilfredsstillet. Nogle<br />
som jeg intet hører fra mere. I dag generer<br />
det mig ikke mere, for sådan er vi mennesker<br />
nok indrettet.<br />
Vær målrettet og aktiv<br />
Øvelsen går ikke på at lære helt nye ting,<br />
men at genlære ting du før har gjort, og som<br />
din hjerne kan genkende. Spild ikke tiden<br />
med noget du ikke interesserer dig for. Det<br />
er surt nok i forvejen.<br />
Du skal være aktiv og skabe fokus på de<br />
rette ting. Du skal kæmpe for selv de mindste<br />
mål, og du skal selv lave en overordnet<br />
målsætning.<br />
Før dag nul stod jeg for sengeredning, opvask,<br />
støvsugning, tørre støv af, gøre badeværelset<br />
rent og delvis madlavning. Min<br />
holdning var, at det skulle være mit bidrag<br />
til det huslige arbejde.<br />
I dag har jeg igen overtaget sengeredning,<br />
opvask, gøre badeværelset rent og delvist at<br />
tørre støv af og deltage i lidt madlavning. Så<br />
vi er næsten tilbage ved udgangspunktet, og<br />
det er jeg enormt glad for og enormt stolt af.<br />
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det har<br />
været ekstremt svært at nå her til, men jeg<br />
kan - og vil - sætte mig nye mål.<br />
Du skal acceptere din nye fremtid, og få<br />
forståelse for, at tingene tager tid. Lang tid.<br />
Husk også på, at ikke to hjerneblødninger<br />
rammer ens. Du skal derfor ikke sammenligne<br />
dig selv med andre. Sammenlign med<br />
dig selv i de ting, du går i gang med at oplære<br />
- eller rettere genlære.<br />
Vær klar over, at du måske ikke bliver dig<br />
selv igen 100%.<br />
Men meget kan lade sig gøre, hvis du har<br />
viljen til det og ikke vil give fortabt.<br />
I dag kan jeg meget mere, end mange troede<br />
jeg ville komme til. Vi bor på første sal, og jeg<br />
klarer fint at komme op og ned ad trapperne.<br />
Min ”Trappetjener” fik jeg returneret 14 dage<br />
efter, vi flyttede i en anden lejlighed. Den<br />
skulle ikke blive en sovepude.<br />
Den største opmuntring er, når mennesker<br />
jeg ikke har set i en længere periode siger,<br />
at jeg har gjort store fremskridt.<br />
Det suger jeg til mig.<br />
Min egen terapi<br />
I skrivende stund ved jeg ikke, om nogen<br />
overhovedet gider læse så meget som et<br />
komma af dette. Jeg håber det, og jeg håber,<br />
at nogen kan bruge det.<br />
Om ikke andet har det været en god terapi<br />
for mig selv, at få den hårdeste periode i<br />
mit liv sat på skrift.<br />
■<br />
Om Kurt Hermann<br />
Født den 9. september 1950.<br />
Fik en stor hjerneblødning den 26. februar<br />
2009 – altså som 58-årig.<br />
Har en fortid som:<br />
- Fodboldspiller og håndboldspiller i<br />
Horsens Freja.<br />
- Træner i divisionsklubben HfS – for<br />
junior-holdet.<br />
- Bryder i Hermod Horsens i 1956-1963<br />
og igen i 1980.<br />
I 1960'erne spillede og sang han i populære<br />
Jack & The Rippers, Horsens og<br />
igen i 1991-2000.<br />
Har indspillet flere CD'ere.<br />
I 2000 stiftede han Old Spice i Horsens<br />
og spillede og sang dér, indtil han fik sin<br />
hjerneblødning.<br />
Hjernen – sårbar og stærk<br />
Af Svend-Erik Andreasen<br />
og Jesper Mogensen<br />
Hjernen er det organ, som har størst betydning<br />
for, hvem vi er og vore muligheder<br />
for at leve i verden. Sygdomme i hjernen og<br />
egentlige hjerneskader hører til nogle af de<br />
tilstande, der med rette frygtes mest. Ved<br />
demenssygdommene mister man ikke blot<br />
evnen til at lære og huske, men efterhånden<br />
også næsten alle andre dele af, hvad det vil<br />
sige at være et menneske. I den tidlige del<br />
af livsforløbet kan fejl i hjerneudviklingen<br />
medføre udviklingsforstyrrelser, hvor fx<br />
autisme udfordrer personen selv og ikke<br />
mindst de pårørende gennem hele livet. Der<br />
ses ændringer i hjernen ved de psykiatriske<br />
sygdomme. Og de egentlige hjerneskader<br />
udgør et stort problem for den skadede, for<br />
de pårørende – og for samfundet.<br />
En hjerneskade kan opstå ved blodprop eller<br />
blødninger i hjernen, ved ulykker eller<br />
pga. iltmangel ved hjertestop. Flere og flere<br />
overlever en hjerneskade – takket være den<br />
forbedrede indsats i de tidlige faser. Men en<br />
ting er at overleve. En anden er at leve resten<br />
af livet med denne skade. Følgerne af en<br />
hjerneskade kan være lammelser eller tab af<br />
sanser – fx blindhed. Men mange oplever det<br />
som mere katastrofalt, når skaden medfører<br />
”mentale” handicap som manglende evne til<br />
at forstå sprog, problemer med at tale, tab<br />
af hukommelse og opmærksomhed, manglende<br />
overblik, personlighedsforandringer<br />
samt problemer med sociale kompetencer.<br />
Sådanne ”usynlige” handicap kan umuliggøre<br />
tilbagevenden til arbejdsmarkedet og<br />
kan knuse et familieliv. De usynlige handicap<br />
kan være vanskelige at opdage og bliver<br />
ofte misfortolket.<br />
En hjerneskade rammer ikke kun den skadede<br />
person, men hele familien. De pårø-<br />
HOVEDCIRKLEN 43
ende udsættes for store belastninger og<br />
må leve med de mentale, økonomiske og<br />
sociale følger af hjerneskaden. Det er derfor<br />
vigtigt, at familien får hjælp til at skabe et<br />
nyt liv, der har indhold og kvalitet, trods<br />
de nye præmisser. Det er også vigtigt at se<br />
familien som en ressource i behandlingen<br />
af hjernesygdomme. Inddrager man på rette<br />
vis de pårørende, kan de yde vigtige bidrag<br />
– hos en hjerneskadet voksen eller et barn<br />
med autisme.<br />
Også samfundet rammes af hjerneskader.<br />
Sundhedsudgifterne belastes, og gøres der<br />
ikke en målrettet indsats for effektiv genoptræning<br />
og rehabilitering, vil følgerne blive<br />
et stigende behov for plejehjemspladser<br />
og andre former for livsvarig belastning af<br />
samfundsudgifterne. Det er dokumenteret,<br />
at investering i rehabilitering også økonomisk<br />
kan betale sig for samfundet.<br />
Og der kan gøres meget inden for både forebyggelse<br />
og behandling af hjernens skader<br />
og sygdomme. Ikke alene er hjernen sårbar<br />
– den er også fantastisk stærk. Hjernen<br />
bliver nemlig konstant forbedret, når den<br />
anvendes. Uanset om der er tale om en skadet<br />
eller sund hjerne, så forbedres hjernen<br />
ved brug og træning. Vil man have en mere<br />
velfungerende hjerne, er den bedste metode<br />
at anvende den. Hver gang vi læser en bog<br />
eller følger et kursus, opbygger og træner vi<br />
også vor hjerne. Det er fx blevet konstateret,<br />
at tosprogede personer, som dynamisk skal<br />
skifte mellem anvendelsen af de to sprog,<br />
først får Alzheimers demens knap fem år<br />
senere end mennesker, der ikke gennemgår<br />
denne form for ”træning”.<br />
Motion har også en direkte virkning på hjernen.<br />
Ved fysisk aktivitet dannes der i hjernen<br />
ekstra mange af stoffer, som er vigtige<br />
for nervecellernes overlevelse og evne til<br />
at tilpasse sig nye forhold. Og det har vist<br />
sig, at motion kan reducere forekomsten<br />
af Alzheimers demens og generelt forbedre<br />
den mentale formåen både hos sunde mennesker<br />
og i forbindelse med genoptræning<br />
efter hjerneskader.<br />
Hjerneforskningen udvikler løbende ny og<br />
bedre medicin til brug ved hjernesygdomme<br />
og hjerneskader, men forskningen viser også,<br />
at det er en god ”medicin”, at man holder<br />
sig mentalt og fysisk aktiv. Så frygter du at<br />
blive ramt af demens eller hjerneskade, kan<br />
din bedste indsats være at løse en kryds-ogtværs,<br />
melde dig til et aftenskolekursus og i<br />
øvrigt mellem disse aktiviteter løbe en tur.<br />
Hvis vi gør en sådan indsats, og samfundet<br />
økonomisk sikrer, at forskere og behandlere<br />
får mulighed for at bruge deres hjerner – ja,<br />
så er hjernens fremtidsudsigter lyse. ■<br />
Denne artikel blev bragt som leder i<br />
avisen ”Hjernens Sundhed” (Indstik<br />
i Politiken) den 20. september 2012.<br />
Jesper Mogensen er hjerneforsker<br />
og professor, samt direktør for ReC-<br />
BIR (Research Centre for Brain Injury<br />
Rehabilitation).<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong><br />
modtager med taknemmelighed alle donationer - store som små<br />
En donation kan f.eks. foretages i forbindelse med den kommende indbetaling af det årlige medlemskontingent.<br />
Donationer er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.<br />
Almindeligt fradrag 2012<br />
Du kan i 2012 fratrække op til 14.500 kr. af den samlede pengegave til foreningen.<br />
Beløbet behøver dog ikke blive indbetalt på én gang.<br />
Gavegivere bedes oplyse CPR-nummer, hvis der ønskes fradrag i skatten, for de beløb der er indbetalt.<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s konto er: Reg. 3348 konto 3348346849 · Mærk venligst med ”gave”<br />
HOVEDCIRKLEN 45
Udgiver: <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>, Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby<br />
Magasinpost SMP<br />
ID nr.: 46742<br />
Hvem skal<br />
bestemme<br />
Vi vil være glade for, hvis du vil<br />
give dette spørgsmål en tanke,<br />
selvom det måske sådan lige<br />
kan virke noget svært og meget<br />
direkte at forholde sig til.<br />
rørende arv vil tænke på os i en god sags<br />
tjeneste ! Betænker du os i dit testamente,<br />
er du med til at skabe muligheder for nødstedte<br />
hjerneskaderamte medborgere og<br />
deres pårørende, der har brug for en hjælpende<br />
hånd.<br />
Af Svend-Erik Andreasen<br />
Direktør<br />
Arv er et meget værdifuldt redskab i bestræbelserne<br />
for at forbedre de hjerneskaderamte<br />
og de pårørendes livsvilkår.<br />
Tidligere var det opfattelsen, at oprettelse<br />
af testamenter nok var noget, personer med<br />
formuer og overflod ulejligede sig med at<br />
få gjort.<br />
Efter den nye arvelov er vedtaget, ser det<br />
synspunkt i dag ud til at have ændret sig.<br />
I den nye arvelov er tvangsarven blevet mindre,<br />
hvorved der er en større del, man selv<br />
kan disponere over.<br />
Når vi tillader os at gøre opmærksom på<br />
dette, er det fordi, vi ved, at kun ca. 15 % af<br />
alle danskere har oprettet et testamente. Og<br />
hvis du hører til dem, der har en holdning<br />
til, hvordan dine penge skal gøre gavn, efter<br />
at du ikke er her længere, så vil vi gerne<br />
fortælle om, hvor stor en forskel du kan<br />
gøre her og nu – og for fremtiden.<br />
Efter <strong>Hjerneskadeforeningen</strong> udsendte brochuren<br />
”Hvem skal bestemme over din arv”,<br />
har der glædeligvis været rettet mange forespørgsler<br />
om dette emne til Landskontoret.<br />
Brochuren er lagt på foreningens hjemmeside<br />
og vil dér løbende blive opdateret. Venligst<br />
bemærk, at eksemplerne på beregning af<br />
beløb til arvinger også er gældende for 2012.<br />
<strong>Hjerneskadeforeningen</strong> håber, at du i forbindelse<br />
med eventuelle overvejelser ved-<br />
Vi kan af gode grunde aldrig efterfølgende<br />
komme til at takke dig for at testamentere til<br />
fordel for <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>. Vi kan kun<br />
takke dig på forhånd – hvad vi hermed gør.<br />
<br />
<br />
Forsiden af <strong>Hjerneskadeforeningen</strong>s brochure.<br />
Du kan se hele brochuren på vores hjemmeside.<br />
Har du brug for rådgivning ifm. udfærdigelse<br />
af testamente, så hjælper vi gerne.<br />
Læs brochuren på vor hjemmeside, www.<br />
hjerneskadeforeningen.dk under punktet<br />
”Hvordan kan jeg støtte”, eller kontakt os<br />
på telefon 4343 2433 og få den tilsendt.
ïî Í×ÜÛÎÍ ×ÒÜÔZÙ ó Ô×ÙÛ ÕÔßÎ Ì×Ô ßÌ ÌßÙÛ ËÜ<br />
ØÖÛÎÒÛÍÕßÜÛÚÑÎÛÒ×ÒÙÛÒÍ<br />
ÎÛÙ×ÑÒ ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ<br />
Ø×ÓÓÛÎÔßÒÜ<br />
ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ<br />
ÌØ×ÍÌÛÜóÓÑÎÍ<br />
ÎÛÙ×ÑÒ ÍÖZÔÔßÒÜ<br />
ÕHÙÛ ÞËÙÌ<br />
ÍÇÜÍÖZÔÔßÒÜô ÓHÒ<br />
ÑÙ ÔÑÔÔßÒÜóÚßÔÍÌÛÎ<br />
ÊÛÍÌÍÖZÔÔßÒÜ<br />
ÎÛÙ×ÑÒ ØÑÊÛÜÍÌßÜÛÒ<br />
ÛÙÛÜßÔ<br />
ÚÎÛÜÛÎ×ÕÍÍËÒÜ<br />
ÚËÎÛÍH<br />
ØßÔÍÒZÍ<br />
ØÛÔÍ×ÒÙHÎ<br />
ÒÑÎÜÍÖZÔÔßÒÜ<br />
ÍÌÑÎÕHÞÛÒØßÊÒ<br />
ÎÛÙ×ÑÒ Ó×ÜÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ØÛÜÛÒÍÌÛÜñØÑÎÍÛÒÍ<br />
Ó×ÜÌóñÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ÎßÒÜÛÎÍ<br />
Í×ÔÕÛÞÑÎÙ<br />
ÍÕ×ÊÛ<br />
Ê×ÞÑÎÙ<br />
[ÎØËÍñHÍÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ÎÛÙ×ÑÒ ÍÇÜÜßÒÓßÎÕ<br />
ÚÎÛÜÛÎ×Ý×ßô<br />
ÕÑÔÜ×ÒÙ ÑÙ ÊÛÖÔÛ<br />
ÚÇÒ<br />
ØßÜÛÎÍÔÛÊ<br />
ÍÇÜÚÇÒ<br />
ÍÇÜÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ÍHÒÜÛÎÞÑÎÙ<br />
ßßÞÛÒÎßßñÌHÒÜÛÎ
ÎÛÙ×ÑÒ ØÑÊÛÜÍÌßÜÛÒ<br />
ÛÙÛÜßÔ<br />
ªñ Í¿²²§ Ú®»«²¼ ó ìèïè ìðíï ìðîç îéíï<br />
»ó³¿·´æ µº®»«²¼à°®·ª¿¬ò¼µ<br />
Ê· º±®¬:¬¬»® ª±®» ³»¼´»³³(¼»® º(®¬» ¬±®¼¿¹ · ³;²»¼»²ô µ´ò<br />
ïðòððóïîòíð °; Ù®:¬»¼¹;®¼ ¸±ª»¼¸« · ´±µ¿´» ïðô ˼´»®»ª» ïí<br />
Þô H´¬§µµ»ò Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ ¬·´ ¿¬ µ¿¾» »¬ ¸§¹¹»´·¹¬ ¿³ª:® ±¹<br />
»¬ ¹±¼¬ ²»¬ª:®µ µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼» · ³»´´»³ ±ª»® µ¿ºº»² ±¹<br />
»² ¾·¼ ¾®(¼ò Ü»® »® ²»³ ¿¼¹¿²¹ º±® µ(®»¬±´¾®«¹»®»ò<br />
ت»® íò ³¿²¼¿¹ · ³;²»¼»² µ´ò ïðòððóïîòíð °·´´»® ª· °»¬¿²¯«» °;<br />
¾¿²»®²» ª»¼ Ù®:¬»¼¹;®¼ò Ü»¬ µ»® «²¼»® ¸§¹¹»´·¹» º±®³»®ô ±¹<br />
ª· ´«¬¬»® ¿º ³»¼ µ¿ºº» ±¹ ¿²¼©·½¸ò Í·¼¬» ¹¿²¹ · ;® ïëò ±µ¬±¾»®ò<br />
ߺ¸±´¼¬» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ<br />
Ü»² éò «²· ¸¿ª¼» ª· ±³³»®¿º´«¬²·²¹ °; Þ¿´´»®«° Û¹²³«»«³ò<br />
Ê· ¬¿®¬»¼» ³»¼ »² ¼»´·¹ º®±µ±¬ · ͬ±®» 묻® Ø«ò Ü»®»º¬»®<br />
·²¼¬±¹ ª· ³«»»¬ô ¸ª±® ¹«·¼»² º±®¬¿´¬» ±¹ ª·¬» ± ®«²¼¬ò Õ¿ºº»²<br />
¾´»ª ²§¼¬ · ¸¿ª»² ¿³³»² ³»¼ ±´»²ò<br />
çò «²· ÜØ · Û¹»¼¿´ ¾´»ª ¿º¸±´¼¬ Ý¿º7³(¼» ³»¼ °¿¬·»²¬º±®»²·²ó<br />
¹»®²» · ØÛÐ ¸«»¬ò<br />
Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² ª¿® ¹±¼¬ ®»°®:»²¬»®»¬ ª»¼ ß²·¬¿ô 묻®<br />
±¹ Ü¿³¿´ò<br />
д¿²´¿¹¬» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ<br />
íðò ¿«¹«¬ µ´ò ïðòð𠬿¹»® ª· °; ا¬¸±´³ Õ»®¿³·µô ¸ª±® ª· ¾»(¹»®<br />
¾«¬·µµ»² ¿³¬ «¼¬·´´·²¹»² ¿º µ»®¿³·µ» ¿®¾»¼»ò Ü»®»º¬»® µ(®»®<br />
ª· ¬·´ Þ§¾»®¹¹;®¼ô Í«²¼¾§´·´´»ô ¸ª±® ª· °·»® º®±µ±¬ò<br />
éòóçò »°¬»³¾»® ¬¿¹»® ª· °; ©»»µ»²¼¬«® ³»¼ ±²¼¿¹µ´«¾¾»² ±¹<br />
Ú®»¼»®·µ«²¼ ¿º¼ò ¬·´ Ô;¾§ Õ®± ³»¼ ¾»(¹ · Ü»² Ù¿³´» Þ§ · [®¸«ò<br />
êò ¼»½»³¾»® ¸±´¼»® ª· «´»º®±µ±¬òǼ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² »²¼»<br />
«¼ »²»®»ò<br />
Ѳ¼¿¹µ´«¾¾»²æ<br />
Û® ¬»¼»¬ º±® µ¿¼»¼» º®¿ Û¹»¼¿´ ±¹ Ú®»¼»®·µ«²¼ ¿º¼»´·²¹»®²»ò<br />
Ê· ³(¼» ¸ª»® ±²¼¿¹ô µ´ò ïîòððó ïìòíð °; Û´ª:®µ»¬ ¬·´ ¸§¹¹»´·¹¬<br />
¿³ª:®ò Ø»® »® ª· ¿´´» ´·¹»¬·´´»¼» ±¹ ¸¿® ¼»®ª»¼ ¾»¼®» ³±¼ ¬·´<br />
¿¬ «¼º±´¼» ±ò ˼±ª»® ¼»² ;®´·¹» ©»»µ»²¼¬«® ³»¼ °;®(®»²¼» ¿®ó<br />
®¿²¹»®» ¼»® ¬«®» ½¿ò »² ¹¿²¹ ±³ ³;²»¼»²ò ßµ¬·ª·¬»¬µ¿´»²¼»®»²<br />
²¼»® ¼« °; ¸»³³»·¼»²ò<br />
Ø¿® ¼« °(®¹³;´ô »´´»® ª·´ ¼« ª·¼» ³»®»ô µ¿² ¼« ¾»(¹» ª±®»<br />
¸»³³»·¼» ±¹ ¼« »® ¿´¬·¼ ª»´µ±³³»² ¬·´ ¿¬ ®·²¹» ¬·´ Í¿²²§ °;<br />
¬´ºò ìèïèìðíïò<br />
Õ±³³»²¼» º:´´» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ<br />
îçò »°¬»³¾»®ô µ´ò ïìòððóïéòð𠿺¸±´¼»® ´±µò ¿º¼ò Ø¿´²: ¾¿²µ±°·´ò<br />
ïîò ±µ¬±¾»®ô µ´ò îðòð𠿺¸±´¼»® ´±µò ¿º¼ò Ú®»¼»®·µ«²¼ º±®»¼®¿¹ ª»¼<br />
Í«¿²²» Ó¿´¬®(³ ³»¼ »³²»¬ Ø¿ªóØ·²¹¬»² ̱¹¬ò<br />
îéò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïìòððóïéòð𠿺¸±´¼»® ´±µò ¿º¼ò Ò±®¼:´´¿²¼ Ú:´´»<br />
Í¿²¹ ±¹ ͱ½·¿´¬ ¿³ª:®ò<br />
Í:¬ µ®§¼ · µ¿´»²¼»®»² ±¹ ¬·´³»´¼ ¼·¹ ÿ<br />
ÚÎÛÜÛÎ×ÕÍÍËÒÜ<br />
ªñ Ú®¿²µ Í(®»²»² ó ìéëî èéðí<br />
»ó³¿·´æ ¼«®¾»²à³¿·´ò¼µ<br />
ß¹«®µ»¬·¼<br />
Ò;® ¼»¬ »® ±³³»®ô µ»® ¼»® ·µµ» ¼»¬ ¸»´¬ ¬±®»ò ܱ¹ ¸¿® ¿º¼»ó<br />
´·²¹»² Ѳ¼¿¹µ´«¾ ª:®»¬ »² ¬«® °; Þ¿µµ»²ò Ê· ³(¼¬» ±³<br />
»º¬»®³·¼¼¿¹»²ô ¹·µ »² ¬«® ±¹ °·¬» »º¬»®º(´¹»²¼» »² ¹±¼ ³·¼¼¿¹ò<br />
Ê· ´«¬¬»¼» ¼¿¹»² ³»¼ »² ¬«® · Ý·®µ«®»ª§»²ò<br />
Ø¿ª¸·²¹¬»²<br />
Ú®»¼¿¹ ¼»² ïîò ±µ¬±¾»® µ´±µµ»² îðòðð ¬·´ îîòðð °; Û´óÊ:®µ»¬ · Ú®»ó<br />
¼»®·µ«²¼ µ¿² Í«¿²²» Ó¿´³¬®(³ ¾»®»¬²·²¹ ±³ Ø¿ª¸·²¹¬»²<br />
¬«® ¬·´ ×®´¿²¼ · îðïï ±°´»ª»ò Ю·»² »® µ®ò ëðò Ü»® »®ª»®» µ¿ºº»<br />
±¹ ¾®(¼ô ±¹ ¼»® »® ·µµ» ¬·´³»´¼·²¹ ¬·´ ¼»¬¬» ;¾²» ¿®®¿²¹»³»²¬ò<br />
Ö«´ · Ì·ª±´·<br />
Ð; ¼»¬ ·¼¬» ¾»¬§®»´»³(¼» ¾´»ª ¼»¬ ¾»´«¬¬»¬ô ¿¬ ¼»® ·¹»² · ;®<br />
µ¿´ ¿®®¿²¹»®» »² ¬«® ¬·´ Ì·ª±´·ò Ê· ³(¼» µ´±µµ»² ïïòðð °; Û´ó<br />
Ê:®µ»¬ · Ú®»¼»®·µ«²¼ ±¹ º±®ª»²¬»® ¿¬ ª:®» ¬·´¾¿¹» · Ú®»¼»®·µó<br />
«²¼ ª»¼ ïéòíð ¬·¼»²ò Ю·»² º±® ³»¼´»³³»® »® µ®ò ïðð ±¹ º±® ·µµ»<br />
³»¼´»³³»® µ®ò îððò Ü»® »® ®·º¬ ±³ °´¿¼»®²» · ¾«»²ô ; µ§²¼<br />
¼·¹ ¿¬ ¬·´³»´¼» ¼·¹ ¸± ͪ»²¼ °; ¬´ºò êï êë ðê çî »´´»® ª»³¿®à<br />
³¿·´ò¼µ »²»¬ îêò ²±ª»³¾»®ò<br />
Ù»²»®¿´º±®¿³´·²¹<br />
Ü»® ¿º¸±´¼» ¹»²»®¿´º±®¿³´·²¹ «´¬·³± ¿²«¿® îðïíò × ²:¬»<br />
Ò§¸»¼¾®»ª ª·´ ¼»¬ º®»³¹; ¸ª·´µ»² ¼¿¹ ±¹ ¸ª±®ò<br />
Ú®·ª·´´·¹¸»¼¸«»¬<br />
Õ±³ ±¹ ¾»(¹ ± · º®·ª·´´·¹¸»¼¸«»¬ · H¬»®¹¿¼» í ½ÿ Ð; ¸»³³»ó<br />
·¼»² ª·´ º®»³¹; ¼¿¬± ±¹ ¬·¼°«²µ¬ò Õ·¹ ·²¼ ±¹ ´¿¼ ± º; »² ´«¼¼»®ò
ÚËÎÛÍH<br />
ªñ Ø»´´» Þ±³¹¿¿®¼ ó îïéé ëéëë<br />
»ó³¿·´æ ¸»´´»à¾±³¹¿¿®¼ò½±³<br />
Ûº¬»®;®»¬ »® ±ª»® ±ò Ê· µ¿´ ¬·´¾®·²¹» ³»®» ¬·¼ ·²¼»²¼(® ±¹ ¸§¹¹»<br />
± ³»¼ »² ¹±¼ ¸±¾¾§ »´´»® ³»¼ »¬ °·´ò<br />
Ê· ¸¿® ¬·´¾«¼ ¬·´ ¾;¼» µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ô ±³ ±³º¿¬¬»® º±®ó<br />
µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»® ;±³ ¸§¹¹» ±¹ º±®»¼®¿¹ô ¿³¬ ¬«®» ³ò³ò<br />
ʱ®» ¿³´·²¹¬»¼ µ¿´ ª· ¸¿ª» ·²¼®»¬¬»¬ º:®¼·¹¬ò Í¿³´·²¹ó<br />
¬»¼»¬ ¸¿® · ¼»² ¿²´»¼²·²¹ ±¹; µ·º¬»¬ ²¿ª² º®¿ ÚÎ×ÍÌÛÜÛÌ ¬·´<br />
ÍÑÔØËÍÛÌò Ò¿ª²»¬ ÚÎ×ÍÌÛÜÛÌ ³;¬¬» ª· ¼»ª:®®» ±°¹·ª»ô ·¼»¬<br />
¿³´·²¹¬»¼»¬ ¬¿¼·¹ª:µ »® »¬ ÍÑÔØËÍ º±® ±ô ¼»® µ±³³»® ¼7®ò<br />
ͱ´¸«»¬<br />
ß¼®»»² »® Χ»¬ª» ïëô Ê:®´(»ò Ê· ³(¼» ¸ª»® º®»¼¿¹ º®¿ µ´ò<br />
ïð ¬·´ ïíò<br />
ͱ´¸«»¬ »® ¼»¬ ¬»¼ô ¸ª±® ¼« µ¿² ª:®» ¼·¹ »´ª ¿³¬·¼·¹ ³»¼ô ¿¬<br />
¼« »® ¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» ´·¹»¬·´´»¼» · »¬ «º±®°´·¹¬»²¼» ¿³ª:®ò<br />
ͬ»¼»¬ ¸¿® ²±¹´» ¹±¼» ®¿³³»® º±® ¸§¹¹»´·¹¬ ¿³ª:® ±¹ «¼ª»µ´·²¹<br />
¿º »®º¿®·²¹»® ¿³¬ ³«´·¹¸»¼ º±® º±®µ»´´·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»®ò<br />
Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ò Ê· ¬¿¹»® °; ¬«®»ô ¬¿´»® ±³ ª±®» °®±¾´»³»® ±¹<br />
´»® ¿³³»²ô ³»² º(®¬ ±¹ º®»³³»¬ »® ª· ± »´ª «¼»² ¿¬ µ«´´»<br />
¬:²µ» °; ¿²¼®» ±°º¿¬¬»´» ¿º ±ò<br />
Ê· ¹´:¼»® ± ¬·´ ¿¬ ª:®» ¿³³»² ³»¼ ¼·¹ò<br />
Õ±³³»²¼» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ<br />
íïò ¿«¹«¬óîò »°¬»³¾»®ò É»»µ»²¼µ«®« ¿³³»² ³»¼ ´±µò ¿º¼»ó<br />
´·²¹»®²» Ø»´·²¹(® ±¹ Ø¿´²: °; ر¬»´ Ú®»¼»®·µ ¼ò îò · Í´¿¹»´»ò<br />
ïîò ±µ¬±¾»®ò Ø¿ª¸·²¹¬»²ò Ú±®»¼®¿¹ ¿º Í«¿²²» Ó¿´³¬®(³ô<br />
Ú®»¼»®·µ«²¼<br />
Ü»½»³¾»®ò Ö«´»º®±µ±¬ ¿³³»² ³»¼ ´±µò ¿º¼ò Ø¿´²:òǼ»®´·¹»®»<br />
·²º±®³¿¬·±² «¼»²¼» »²»®»ò<br />
Ò§¬æ ͪ(³²·²¹ »´´»® (ª»´»® · ª¿®³¬ ª¿²¼ò Ê· ³(¼» «¼»²º±®<br />
Ê:®´(» ͪ(³³»¸¿´ ¼»² ïò ¬·®¼¿¹ ¸ª»® ³;²»¼ µ´ò ïëòððò<br />
Ò:®³»®» ±°´§²·²¹»® ±³ ¿®®¿²¹»³»²¬»®²» ¸»®«²¼»® °®·ô ¬»¼<br />
±¹ ¬·¼°«²µ¬ º; ¸± Ø»´´» »´´»® ß²²»´·»ò<br />
Õ±²¬¿µ¬ Ø»´´» °; ¬´ºò îïéé ëéëë »´´»® ß²²»´·» °; ¬´ºò îçìé ëìëçò<br />
ØßÔÍÒZÍ<br />
ªñ Ö±¸² Ó±®¬»²»² ó ìééì ëïëé<br />
»ó³¿·´æ ª·¬±ò±¾±à³¿·´ò¼µ<br />
Ê· º±®(¹»® ·¹»² ³»¼ »¬ ¾¿²µ±°·´ô ³(¼ ±° ±¹ ¬(¬ ¼·² ´±µ¿´ó<br />
¿º¼»´·²¹ ±¹ ¼»®³»¼ ¼·¹ »´ªò Ó;µ» »® ¼»¬ ¼·¹ô ¼»® º;® ¾¿²µ±<br />
±¹ ª·²¼»® »² ¿º ¼» ³¿²¹» °®:³·»®ò<br />
Þ¿²µ±°·´ò Ô(®¼¿¹ô ¼ò îçò »°¬»³¾»® µ´ò ïì ¬·´ ½¿ò µ´ò ïé ø¼(®»²»<br />
;¾²» µ´ò ïíæíð÷æ ߺ¸±´¼» · Ó«´¬·¿´»²ô Ö»®²¾¿²»¹¿¼» îô ííðð<br />
Ú®»¼»®·µª:®µò Ю· °®ò ¾¿²µ±°´¿¼»æ Õ®ò ïðò Ê· :´¹»® ±¹; ¼:µó<br />
¾®·µµ»® ±¹ ¿³»®·µ¿²µó´±¬¬»®·ô ¿³¬ ª¿²¼ ±¹ (´ò Ì·´³»´¼·²¹ °¹¿ò<br />
°´¿¼º±®¸±´¼ ¬·´ Þ·®¹·¬¬» ú Ö±¸² Ó±®¬»²»² »²»¬ îïò »°¬»³¾»®<br />
°; ¬´ºò ìééì ëïëéò<br />
Ó»¼´»³³(¼»ò Ú(®¬» ³¿²¼¿¹ ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïëòïë ïéòïë Ê·<br />
¾§¼»® °; µ¿ºº»ñ¬¸» ³»¼ ¬·´¾»¸(®ò<br />
͵±´¼¾±®¹ô Ê¿´»ª:®µ¬®:¼» ë¿ô ííðð Ú®»¼»®·µª:®µ<br />
Þ¿¼³·²¬±²ò × Ó»´¾§¸¿´´»² Ì·®¼¿¹ô ¼ò ìòðçòïî µ´ò ïìæíð ïëæìë »®<br />
¼»® ±°¬¿®¬ º±® :±²»² îðïîñïíô ±¹ ª· º±®¬:¬¬»® ¸ª»® ¬·®¼¿¹<br />
¬·´ ±¹ ³»¼ ¿°®·´ îðïíò<br />
Ø»®¬»¬·ò × ¿³¿®¾»¼» ³»¼ Ø»®¬»º±®»²·²¹»²ô (²¼¿¹» · ´·¹»<br />
«¹»® µ´ò ïð ïï ªñÚ®»¼»®·µª:®µó¸¿´´»²ò<br />
Ú®·ª·´´·¹ º®»¼¿¹ò Ú®»¼¿¹ô ¼ò îèò »°¬»³¾»® · Ú®»¼»®·µª:®µò Ê· ¼»´ó<br />
¬¿¹»® ³»¼ »² ¾±¼ · ´·¹¸»¼ ³»¼ ·¼¬» ;®ò Ю±¹®¿³³»¬ »® »²¼²«<br />
·µµ» º¿¬´¿¹¬ ó » ´±µ¿´¿ª·»®²» º±® Ø¿´²:ò<br />
Þ±©´·²¹ò Ô(®¼¿¹ô ¼ò íò ²±ª»³¾»® µ´ò ïí ïêò Ò:®³»®» ±³ ¬»¼<br />
³ò³ò ±°´§» °; ¸»³³»·¼»² ±¹ · ª±®¬ ²§¸»¼¾®»ª ²®ò ìò<br />
Ò§¸»¼¾®»ª ±¹ µª¿®¬¿´óµ¿´»²¼»®ò ˼»²¼» ¬·´ ª±®» ³»¼´»³ó<br />
³»®ô ³»² ¸¿® ¼«ñ× ³«´·¹¸»¼ ; µ´·µ ·²¼ °; ©©©ò¸»®²»µ¿¼»ó<br />
º±®»²·²¹»²ò¼µ ´: ±³ ¼» º±®µ»´´·¹» ¬·´¾«¼ ¾;¼» ´±µ¿´¬ô ®»¹·±²¿´¬<br />
±¹ °; ´¿²¼°´¿²ò<br />
λ¹·±² رª»¼¬¿¼»² ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® ¸¿® ¾»´«¬¬»¬ô ¿¬ ´±µ¿´ó<br />
³»¼´»³³»®²» º®·¬ µ¿² ¬·´³»´¼» ·¹ ¼» º±®µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»®<br />
«¿²»¬ ¸ª·´µ»² ´±µ¿´º±®»²·²¹ô ¼»® ¿®®¿²¹»®»®ò Ü»® µ¿² ¼±¹ ª:®»<br />
²±¹´» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ¼»® µ«² »® º±® ¼»² »²µ»´¬» ´±µ¿´º±®»²·²¹<br />
³»¼´»³³»®ô ³»² ; ª·´ ¼»¬ ª:®» ±°´§¬ °; ±°´¿¹»¬ò Ü»® µ¿²<br />
ª:®» º±®µ»´ °; ¼»´¬¿¹»®°®·ô ´±µ¿´ó°®· »´´»® ®»¹·±²¿´ó°®·ô ¼¿<br />
³¿² (¹»® ¬·´µ«¼ ´±µ¿´¬ñµ±³³«²¿´¬ò<br />
ØÛÔÍ×ÒÙHÎ<br />
ªñ Ó¿®·» Õ´·²¬±®° ó ìçéð íïíð<br />
»ó³¿·´æ ³¿®·»òµ´·²¬±®°à¸ºò¼µ<br />
ØËÍÕ ª±®» º¿¬» ³(¼»® · Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹»²æ<br />
ïò ¬·®¼¿¹ · ³;²»¼»² Ì×ÎÍÜßÙÍÝßÚÛÛÒô µ´ò ïðòððóïîòððò<br />
íò ±²¼¿¹ · ³;²»¼»² ÓHÜÛÍÌÛÜÛÌô µ´ò ïìòððóïêòíðò<br />
Þ»¹¹» ¼¿¹» º±®»¹;® · Ú:´´»¿´»²ô Ú·±´¹¿¼» ïéßô Ø»´·²¹(®ô ¸ª±®<br />
¼»® »®ª»®» µ¿ºº»ñ¬»ô ±¹ ª· º;® »² ¸§¹¹»´·¹ ²¿µ ±¹ °´¿²´:¹¹»®<br />
µ±³³»²¼» ¿®®¿²¹»³»²¬»® · º±®»²·²¹»²ò<br />
ت»® ¬±®¼¿¹ »® ¼»® ¾±©´·²¹ °; Î(²²»¾:® ß´´7 µ´ò ïìòððóïëòððò Ê·<br />
¸¿® »² º¿¬ ¾¿²»ô ±¹ ¼»¬ µ±¬»® îë µ®ò °»® ¹¿²¹ ¿¬ ¼»´¬¿¹»ò<br />
Ì·´ µ¿´»²¼»®»²æ<br />
îêò »°¬»³¾»®ò Þ§ª¿²¼®·²¹ · Ø»´·²¹(® ³»¼ Õ»²²±ò<br />
çò ±µ¬±¾»® ¬¿¹»® ª· ¬·´ Ô±«··¿²¿ ±¹ »® «¼¬·´´·²¹»² ±³ Ò±®¼·µ<br />
¿®µ·¬»µ¬«®ò<br />
ïìò ²±ª»³¾»® ¬¿¹»® ª· ¬·´ ͬ±®³ Ð ³«»»¬ °; Ú®»¼»®·µ¾»®¹ò<br />
íò ¼»½»³¾»® »® ¼»® «´»º®±µ±¬ò ͬ»¼ »® ·µµ» º¿¬´¿¹¬ »²¼²«ò<br />
ß´¬ ¬;® · ª±®» ²§¸»¼¾®»ª °; ¸»³³»·¼»²ô ±¹ ª·´ ¼« ³»¼ô ;<br />
¬¿¹ µ±²¬¿µ¬ ¬·´ Ó¿®·» »´´»® »² ¿º ¼» ¿²¼®» · ¾»¬§®»´»²ò<br />
©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ ó » «²¼»® ´±µ¿´º±®»²·²¹»®ò
Ð;®(®»²¼»½¿º7<br />
Ü»² íò ³¿²¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ ¸¿® ª· »² ´·´´» °;®(®»²¼»½¿º7 ¿³ó<br />
³»² ³»¼ Ø»®²»¿¹»²ô µ´ò ïîòððóïìòðð °; Ø»¬»² Þ¿µµ» ìíô íððð<br />
Ø»´·²¹(® øª»¼ Í°±®»¹¿²¹»² °; Ê¿°²¿¹;®¼÷ò<br />
Ê· ª·´ ¹»®²» ±°º±®¼®» ª±®» ³»¼´»³³»® · Ø»´·²¹(® ¬·´ ¿¬ »²¼» ²§<br />
»´´»® :²¼®»¬ ³¿·´ó¿¼®»» ¬·´ º±®³¿²¼»² ³¿®·»òµ´·²¬±®°à¸»®²»µ¿ó<br />
¼»º±®»²·²¹»²ò¼µô ; ª· µ¿² °¿®» ´·¼¬ °; °±®¬±«¼¹·º¬»²ò Ê· »® ±¹;<br />
°; Ú¿½»¾±±µ ó (¹ °; Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² · Ø»´·²¹(®ò λ¹·±²<br />
رª»¼¬¿¼»² ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® ¸¿® ¾»´«¬¬»¬ô ¿¬ ´±µ¿´³»¼´»³³»®²»<br />
º®·¬ µ¿² ¬·´³»´¼» ·¹ ¼» º±®µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»® «¿²»¬ ¸ª·´µ»²<br />
´±µ¿´º±®»²·²¹ô ¼»® ¿®®¿²¹»®»®ò Ü»® µ¿² ¼±¹ ª:®» ²±¹´» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô<br />
¼»® µ«² »® º±® ¼»² »²µ»´¬» ´±µ¿´º±®»²·²¹ ³»¼´»³³»®ô ³»² ; ª·´<br />
¼»¬ ª:®» ±°´§¬ °; ±°´¿¹»¬ò Ü»® µ¿² ª:®» º±®µ»´ °; ¼»´¬¿¹»®°®·ô<br />
´±µ¿´°®· »´´»® ®»¹·±²¿´°®·ô ¼¿ ³¿² (¹»® ¬·´µ«¼ ´±µ¿´¬ñµ±³³«²¿´¬ò<br />
ÒÑÎÜÍÖZÔÔßÒÜ<br />
ªñ Ô·¾»¬¸ ر´³¹¿¿®¼ ó îíìê çêçé<br />
»ó³¿·´æ §¼µ¿»²à³¿·´ò¼µ<br />
Ѳ¼¿¹½¿º7 º±® ¸»®²»µ¿¼»®¿³¬» · ´±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼:´ó<br />
´¿²¼ ó ¸ª¿¼ »® ±²¼¿¹½¿º7»²á<br />
Ѳ¼¿¹½¿º7»² »® ¬¿¼·¹ ¼»² ¿µ¬·ª·¬»¬ô ±³ Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼ó<br />
:´´¿²¼ ·²¼¬·´ ª·¼»®» ª·´ °®·±®·¬»®» ¸(»¬ò<br />
Ü« µ¿² µ±³³» · Ѳ¼¿¹½¿º7»²ô ¸ª· ¼« ¸¿® ´§¬ ¬·´ ¿¬ ª:®»<br />
¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» ¸»®²»µ¿¼»®¿³¬» »´´»® ¼»®» º¿³·´·»® ¸ª»®<br />
¼»² ïò ±²¼¿¹ · ³;²»¼»²ô µ´ò ïëòððóïéòððò<br />
Ѳ¼¿¹½¿º7»² ¿®®¿²¹»®»® ±¹; ºò»µò «¼«¹¬»® »´´»® ¿µ¬·ª·¬»¬»®ô<br />
±³ ¼« µ¿² ª:®» ³»¼ ¬·´ º±®»´; »´´»® ³;µ» ¸¿® ¼« ¾´±¬ ´§¬<br />
¬·´ ¿¬ ³(¼» ³»¼ ´·¹»¬·´´»¼» ±¹ º; »² ®·¹¬·¹ ¸§¹¹»´·¹ ²¿µò Ü»®<br />
»® ¬±®¬ »¬ ·²¹»² ¹®:²»® º±®ô ¸ª¿¼ ³¿² · Ѳ¼¿¹½¿º7»² µ¿²<br />
¾»´«¬¬» ·¹ º±®ò<br />
Í; ¸¿® ¼« ´§¬ ¬·´ ¿¬ ¬·º¬» ¾»µ»²¼¬µ¿¾ ³»¼ Ѳ¼¿¹½¿º7»²ô µ¿²<br />
¼« ¾¿®» ³(¼» ±° · Ú®·ª·´´·¹½»²¬»® Ù®:¬»¼ô ±³ »® ¾»´·¹¹»²¼» · ¼»²<br />
¹¿³´» ¬¿¬·±²¾§¹²·²¹ °; Ù®:¬»¼ ͧ¼ô ر´¬ª» èô íîíð Ù®:¬»¼ò<br />
Ê·´ ¼« ¸(®» ³»®» ±³ Ѳ¼¿¹½¿º7»² ; µ±²¬¿µ¬ λ²7 »´´»®<br />
ײ¹»® Ô·» Þ(¹»µ±ª °; ¬´ºò ìè éïéç èì »´´»® «²¼»® ´±µ¿´¿º¼»´·²¹<br />
Ò±®¼:´´¿²¼ ©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ<br />
Ô§°«²µ¬»¬<br />
Ô§°«²µ¬»¬ · Ø·´´»®(¼ »® ´·¹»´»¼» ¿¬ ¬·´¾«¼ô ±³ µ¿² ¿²¾»º¿´»ò<br />
Ø»® »® ³«´·¹¸»¼ º±® ¿¬ ¼»´¬¿¹» · ¾±©´·²¹ô ÛÜÞó«²¼»®ª·²·²¹ »´´»®<br />
¾´±¬ ±½·¿´» ¿³ª:®ò<br />
Ê·´ ¼« ª·¼» ³»®» ±³ Ô§°«²µ¬»¬ ; µ±²¬¿µ¬ Ô¿® Ô¿®»² °; ¬´ºò<br />
îï ìë çì ðëò<br />
ß®®¿²¹»³»²¬»® · λ¹·±² رª»¼¬¿¼»²<br />
Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® · λ¹·±² رª»¼¬¿¼»²<br />
¸¿® ¾»´«¬¬»¬ ¿¬ ¿³¿®¾»¼» ±³ ³»¼´»³¿®®¿²¹»³»²¬»®ò<br />
˼±ª»® ¿¬ ¼»´¬¿¹» · Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼:´´¿²¼ »¹²» ¿®®¿²¹»ó<br />
³»²¬»® ¸»®«²¼»® Ѳ¼¿¹½¿º7»²ô »® ¼« ±¹; ³»¹»¬ ª»´µ±³³»²<br />
¬·´ ¿¬ ¬·´³»´¼» ¼·¹ ¬·´ ¼» °:²¼»²¼» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ±³ ¼» ¿²¼®»<br />
´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® ¿º¸±´¼»®ò<br />
Ü« µ¿² ¸±´¼» ¼·¹ ±®·»²¬»®»¬ ±³ ;ª»´ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼:´ó<br />
´¿²¼ ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ±³ ¼» (ª®·¹» ¿º¼»´·²¹»® ª»¼ ¿¬ ¹; ·²¼ °;<br />
Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² ¸»³³»·¼»ò<br />
Ê· µ¿² ¼±¹ ¿´´»®»¼» ²« ¿º´(®»ô ¿¬ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼:´´¿²¼<br />
´(®¼¿¹ ¼ò îéò ±µ¬±¾»® ·²ª·¬»®»® ¬·´ »² ¿²¹»º¬»®³·¼¼¿¹ · Ú®·ª·´´·¹ó<br />
½»²¬»® Ù®:¬»¼ ¬·´ »² ¹¿®¿²¬»®»¬ ¸§¹¹»´·¹ »º¬»®³·¼¼¿¹ · »´µ¿¾<br />
³»¼ ¬®«¾¿¼«®»² Ö¿µ±¾ ͵±ªò Ô: ²:®³»®» · ²:¬» ²§¸»¼¾®»ªò<br />
Ô: ³»®» ±³ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»² ¬·´¾«¼ °; ©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®ó<br />
»²·²¹»²ò¼µ »´´»® µ±²¬¿µ¬ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹º±®³¿²¼ Ô·¾»¬¸ ر´³ó<br />
¹¿¿®¼ °; ³¿·´æ ͧ¼µ¿»²à³¿·´ò¼µ »´´»® °; ¬´ºò îí ìê çê çéò<br />
ÍÌÑÎÕHÞÛÒØßÊÒ<br />
ªñ Ô»²» Ö««´ ó îîîç îîðï<br />
»ó³¿·´æ ´»²»««´à¹³¿·´ò½±³<br />
ß¾(®² ﳫ»² ¸¿® ³;¬¬»¬ ¬®:µµ» ·¹ ±³ º±®³¿²¼ ¿º<br />
°»®±²´·¹» ;®¿¹»®ò<br />
Ô»²» Ö««´ ¬®:¼»® ¬·´ô ·²¼¬·´ ¼»² µ±³³»²¼» ¹»²»®¿´º±®¿³´·²¹<br />
· ¿²«¿® îðïíò<br />
Ê· ·¹»® ¬¿µ ¬·´ ß¾(®²ô º±® ¼»² ¬·¼ ¸¿² ¸¿® º«²¹»®»¬ ±³ º±®³¿²¼ò<br />
Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹ ͬ±®µ(¾»²¸¿ª² ¿º¸±´¼»® º±®¬¿¬ ³»¼´»³¿®®¿²ó<br />
¹»³»²¬»® ¸ª»® ¼»² ïò ³¿²¼¿¹ · ³;²»¼»²ò Ð;®(®»²¼» »® ³»¹»¬<br />
ª»´µ±³²»ò Ê· °®(ª»® ¿¬ ¿³´» ; ³¿²¹» °;®(®»²¼»ô ¿¬ ª· µ¿²<br />
¬¿®¬» »² ¹®«°°» º±® °;®(®»²¼»ò Û® ¼« ·²¬»®»»®»¬ô µ±²¬¿µ¬ ¼¿<br />
Ñ´» Ö»°°±² °; ¬´ºò ìð çî ìé ðêò Ó(¼»®²» ²¼»® ¬»¼ °; Ô§¸(ó<br />
¹;®¼ª» ìíô îëðð Ê¿´¾§ò Ê· ;¾²»® ¼(®»²» ¿´´»®»¼» µ´ò ïëòð𠺱®<br />
¿¬ ¸§¹¹» ±¹ ª:®» ¿³³»² ó ´¿¼ ± µ¿´¼» ¼»¬ »² ½¿º7 »º¬»®³·¼¼¿¹<br />
ó ¼»®²:¬ °·²·²¹ ±¹ «²¼»®¬·¼»² º±®»¼®¿¹ »´´»® «²¼»®¸±´¼²·²¹ò<br />
˼±ª»® ¼»² ïò ³¿²¼¿¹ · ³;²»¼»² ¾´·ª»® ¼»® · ®»¹·±²»² ±¹ °;<br />
´±µ¿´¬ °´¿² ¿®®¿²¹»®»¬ º±®µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ò ر´¼ (» ³»¼<br />
¼»³ °; Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² ¸»³³»·¼» ©©©ò¸»®²»µ¿ó<br />
¼»º±®»²·²¹»² ó ¹; ·²¼ «²¼»® ´±µ¿´º±®»²·²¹»® ±¹ ¼»®²:¬ λ¹·±²<br />
رª»¼¬¿¼»²ò<br />
× ª±®¬ Ò§¸»¼¾®»ªô ±³ ¾´·ª»® »²¼¬ «¼ ¬·´ ³»¼´»³³»®²» ½¿ò ¸ª»®<br />
íò ³;²»¼ô ª·´ ¼« ´·¹»´»¼» µ«²²» »ô ¸ª¿¼ ¼»® µ»®ò Í; :¬ µ®§¼ ·<br />
µ¿´»²¼»®»² ±¹ ¬·´³»´¼ ¼·¹ô ¸ª· ¼»® »® ²±¹»¬ô ¼»® ¸¿® ¼·² ·²¬»®»»ò<br />
Ü»¬ »® ²« »²¼»´·¹ ¾´»ª»¬ »² ®»¿´·¬»¬ô ¿¬ ³¿² ¸ª»® ³¿²¼¿¹ µ¿² º;<br />
°»½·¿´«²¼»®ª·²·²¹ · ½±³°«¬»®ô µ±®¿²¹ñ³«·µº±®¬;»´» »´´»®<br />
¿º°:²¼·²¹ô ¬®:²·²¹ô ¾»ª:¹»´» ¿³¬ ³±¬·±² ±¹ µ±¬ò<br />
Õ±²¬¿µ¬ Ø¿²²» Ö
ÎÛÙ×ÑÒ ÍÖZÔÔßÒÜ<br />
ÕHÙÛ ÞËÙÌ<br />
ªñ É·´´§ ß²¼»®»² ó ëêïì ðéìì<br />
»ó³¿·´æ µ·©·¿²¼à¹»¬î²»¬ò¼µ<br />
Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹»² ¸¿® º¿¬ ³;²»¼´·¹ ½¿º7ó³(¼» ¼»² º(®¬» ¬·®¼¿¹<br />
· ¸ª»® ³;²»¼ ø·µµ» ¸»´´·¹¼¿¹»÷ ³»´´»³ µ´ò ïëòìë ±¹ ïèòððò Ü»¬<br />
µ»® · Ó(´´»¾±ô Ò®ò Þ±«´»ª¿®¼ ïðï ¬ò ¬¸ò · ´±µ¿´» Z¾´»µ(µµ»²»¬ô<br />
±³ »® »¬ ³»¹»¬ ¸¿²¼·½¿°ª»²´·¹¬ ´±µ¿´»ô ¸ª±® ¼« ±ª»® µ¿ºº» ³»¼<br />
¾®(¼ µ¿² ³(¼» ´·¹»·²¼»¼» ±¹ ²±¹´» º®¿ ¾»¬§®»´»² ¬·´ ¸§¹¹»´·¹¬<br />
¿³ª:®ò Ò±¹´» ¹¿²¹» »® ¼»® ±¹; ¿²¼»¬ °; °®±¹®¿³³»¬ò Ü»® »®<br />
¾« ²®ò ïîð ±¹ ïðïß ¬·´ ¼(®»²ô ¿³¬ Í󬱹 ±¹ ®»¹·±²¿´¬±¹ ¬:¬ °;ò<br />
Ü»® »® ·²¹»² ¬·´³»´¼·²¹ ó ¾¿®» ³(¼ ±° ó ¼»´¬¿¹»´» »® ¹®¿¬·ò<br />
Hª®·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»® µ¿² » · ²§¸»¼¾®»ª»¬ ±¹ · ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»²<br />
¿º²·¬ °; º±®»²·²¹»² ©»¾·¼» » ©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò<br />
¼µò Õ´·µ °; ´±µ¿´º±®»²·²¹»® «¼» ¬·´ ª»²¬®»ò Õ±³ º®·¬ º®»³ ±¹ ¼»´¬¿¹ò<br />
ت±®º±® ³«®» ·¹ ·²¼»ô ²;® ³¿² µ¿² ³±®» ·¹ «¼»ÿÿ<br />
Õ±³³¿²¼±½»²¬®¿´»² °; ͬ»ª²º±®¬»¬ ¾´»ª ´«µµ»¬ · îððð ±¹ »º¬»®<br />
»®» ;® ¿®¾»¼» º±® ¿¬ µ«²²» ;¾²» ±³ ³«»«³ô ´§µµ»¼» ¼»¬<br />
· îððèò<br />
Ûº¬»® ¼»¬¬» ³»¹»¬ ·²¬»®»¿²¬» ¾»(¹ µ(®¬» ¼»´¬¿¹»®²» ¬·´ Ì®¿µó<br />
¬(®¬»¼»¬ Ù±®´»ª Þ(¹»µ±ª ¬·´ »² ´:µµ»® º®±µ±¬¾«ºº»¬ ±¹ »¬ °¿®<br />
¸§¹¹»´·¹» ¬·³»® ¿³³»²ò<br />
Ò:¬» ¿®®¿²¹»³»²¬ ¾´·ª»® · ´(¾»¬ ¿º »°¬»³¾»® ³;²»¼ô ¸ª±® º±®ó<br />
»²·²¹»² ±½·¿´®;¼¹·ª»®ô Ûª¿ ر´´:²¼»®ô µ±³³»® ¬·´ ʱ®¼·²¹¾±®¹<br />
ͧ¹»¸« ±¹ ¸±´¼»® º±®»¼®¿¹ò<br />
ÍÇÜÍÖZÔÔßÒÜô ÓHÒ ÑÙ<br />
ÔÑÔÔßÒÜóÚßÔÍÌÛÎ<br />
ªñ ß®²» Ø(»¹¸ ó ëìèê ìíðð<br />
»ó³¿·´æ ¿¹¸à¼´¹°±¬ò¼µ<br />
Ü»´¬¿¹»®²» · ;®»¬ ±³³»®«¼«¹¬ ¼ò çò «²·ô ¼»® · ;® ¹·µ ¬·´ ͬ»ª²ô<br />
µ »² ®·¹¬·¹ ¹±¼ ±¹ °:²¼»²¼» ¼¿¹ò<br />
Ю±¹®¿³³»¬ ¾´»ª ·²¼´»¼¬ °; ͬ»ª²º±®¬»¬ô ¸ª±® »² ³»¹»¬ ª·¼»²¼»<br />
¹«·¼» º(®¬» ¼»´¬¿¹»®²» ¹»²²»³ º±®¬»¬ô ¼»® · ¼¿¹ ¸¿® º;»¬ ²¿ª²»¬<br />
Õ±´¼µ®·¹³«»«³ ͬ»ª²º±®¬ò<br />
Ð; »² ³»¹»¬ ´»ª»²¼» ³;¼» º±®¬¿´¬» [» ±³ ±°¾§¹²·²¹»² ¿º ¼»¬<br />
¬±®» ¿²´:¹ô ¼»® ¾´»ª °;¾»¹§²¼¬ «³·¼¼»´¾¿®¬ »º¬»® îò ª»®¼»²ó<br />
µ®·¹ò Ø«² º±®¬¿´¬» ¾´¿²¼¬ ¿²¼»¬ô ¿¬ ¼»® ª¿® ³¿²¹» ´±µ¿´»ô ¼»® ª¿®<br />
³»¼ ¬·´ ¹®¿ª» ¼» ´¿²¹» ¬«²²»´´»® «¼ò Ü» µ ¿¬ ª·¼»ô ¿¬ ¼»¬ ª¿®<br />
»² ¸»³³»´·¹ ±°¹¿ª» ±¹ ·²¹»² º±®¬¿´¬» ¿²¼®» ±³ô ¸ª¿¼ ¼»¬ ª¿®ô<br />
¼» ¾§¹¹»¼»ò ß´´» ª¿® ¾´±¬ ¹´¿¼» º±® ¿¬ º; »¬ ¿®¾»¼»ô ; ¼» µ«²²»<br />
¬»²» ¼¿¹´(²²»²ò<br />
Ûº¬»® ¬«®»² ±ª»² ±®¼»² ¹·µ ¼»¬ ²»¼ ¿¼ »² ´¿²¹ ¬®¿°°» ¬·´ ¼» ´¿²¹»<br />
«²¼»®±®¼·µ» ¹¿²¹»ò ׿´¬ ïôê µ·´±³»¬»® µ(®»¬±´¾®«¹»®²» µ«²²»<br />
¬¿¹» »´»ª¿¬±®»²ò Ø»® µ«²²» ³¿² ¾´¿²¼¬ ¿²¼»¬ » ¼»² ¬±®» µ±³ó<br />
³¿²¼±½»²¬®¿´ô ¼»® «²¼»® Ü»² µ±´¼» Õ®·¹ ª¿® ª¿®´·²¹¬¿¬·±² º±®<br />
Ò¿¬±ò Ø»®º®¿ µ«²²» ³¿² º(´¹» H¬¾´±µµ»² º:®¼»² · H¬»®(»²<br />
¾;¼» ¬·´ ª¿²¼ ±¹ · ´«º¬»²ò<br />
ÊÛÍÌÍÖZÔÔßÒÜ<br />
ªñ Ô·» Õ·ª·²¹ ó îîçç íçéî<br />
»ó³¿·´æ ´·»ó²à´·ª»ò¼µ<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»®<br />
Ø«µ ¸ª»® ¬±®¼¿¹ · ͱ®(ô µ´ò ïíòððóïéòððæ ̱®¼¿¹ Ý¿º7ò Ê· ¸¿®<br />
· ²±ª»³¾»® ³;²»¼ ±¹; °;®(®»²¼»¹®«°°» · º±®¾·²¼»´» ³»¼<br />
̱®¼¿¹ Ý¿º7»²ô µ´ò ïíòððóïìòððò Ð;®(®»²¼»¹®«°°»² ª·´ º±®:¬¬»ô<br />
¸ª· ·²¬»®»»² »® ¼»®ò<br />
̱®¼¿¹ ¼ò ìò ±µ¬±¾»® · Í´¿¹»´»ô µ´ò ïèòíðóîðòððæ Þ»²¬» µ±³³»®<br />
±¹ ª·»® ±¹ ¬®:²»® Æ«³¾¿ ³»¼ ±ò øÚ±® ¾»¹§²¼»®»÷ò<br />
̱®¼¿¹ ¼ò ïèò ±µ¬±¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïèòððæ ѵ¬±¾»®º»¬ ³»¼ ¹±¼<br />
³«·µ ±¹ ¿²¼©·½¸ ³ò³òòǼ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² · Ò§¸»¼¾®»ª»¬ò<br />
Ю· îðð µ®ò °®ò °»®±²ò<br />
Ó¿²¼¿¹ ¼ò îçò ±µ¬±¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïéòíðæ Ó»¼´»³³(¼» ±¹ °·ó<br />
²·²¹ò
̱®¼¿¹ ¼ò ïò ²±ª»³¾»® · Í´¿¹»´»ô µ´ò ïèòíðóîðòððæ Þ»²¬» µ±³³»®<br />
±¹ ª·»® ±¹ ¬®:²»® Æ«³¾¿ ³»¼ ±ò øÚ±® ¾»¹§²¼»®»÷ò<br />
Ó¿²¼¿¹ ¼ò îêò ²±ª»³¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïèòððæ Ó»¼´»³³(¼» ±¹<br />
°·²·²¹ò<br />
Ü»® ª·´ »²¼ª·¼»®» · ²±ª»³¾»® ª:®» »¬ ¿®®¿²¹»³»²¬ · ر´¾:µ<br />
µ±³³«²»ò Ô: ³»®» ±³ ¼»¬¬» · Ò§¸»¼¾®»ª»¬ò<br />
̱®¼¿¹ ¼ò êò ¼»½»³¾»® · Í´¿¹»´»ô µ´ò ïèòððóîðòððæ Ö«´»º®±µ±¬ò<br />
Û´ª· µ±³³»® ±¹ «²¼»®¸±´¼»® ³»¼ ¹±¼ ³«·µò<br />
Ó¿²¼¿¹ ¼ò îéò ¼»½»³¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïéòððæ Ó»¼´»³³(¼» ³»¼<br />
«´»ó ±¹ ²§¬;®¸§¹¹»ò<br />
Ü« µ¿² ´:» ³»®» ±³ ª±®» ¿®®¿²¹»³»²¬»® · ²:¬» Ò§¸»¼¾®»ª<br />
±¹ °; ª±®» ¸»³³»·¼» ©©©ò¸»®²»µ¿¼»²ò¼µ ò Ó(¼ ± ±¹; °;<br />
Ú¿½»¾±±µ ¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² Ê»¬:´´¿²¼ò<br />
ØËÍÕ ¬·´³»´¼·²¹ »² «¹» º(® ³(¼»¬ñ¿®®¿²¹»³»²¬»¬ ó »´´»® µ¿²<br />
¼»¬ ®··µ»®»ô ¿¬ ³(¼»¬ ¾´·ª»® ¿§¬ ó ¬·´ Ô·» Õ·ª·²¹ °; ¬´ºò îîçç<br />
íçéî »´´»® °; ³¿·´ ´·»ó²à´·ª»ò¼µò Û´´»® ¬·´ Ü¿² Õ·ª·²¹ °; ¬´ºò ëíëé<br />
èïðð »´´»® °; ³¿·´ ¼¿²òµ·ª·²¹à´·ª»ò¼µ<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»®²» · ͱ®( ±¹ Í´¿¹»´» º±®»¹;® · ¸¸ªò ͱ®( µ«´¬«® ±¹ º®·ó<br />
¬·¼½»²¬»®ô Ú®»¼»®·µª» îé ±¹ ¸± ÝÍËó Í´¿¹»´»ô ͪ»®·¹»ª» ïëò<br />
ÎÛÙ×ÑÒ ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ<br />
Ø×ÓÓÛÎÔßÒÜ<br />
ªñ ̱ª» Í©¿®¬¦ ó íð ëî ìè ðí<br />
»ó³¿·´æ ¬±ª»©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ<br />
Ó;²»¼´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»®<br />
Ѳ¼¿¹ ¼ò îêò »°¬»³¾»®ô µ´ò ïçòððóîïòíðæ Ú±®»¼®¿¹ °; Þ»¸¿²¼ó<br />
´·²¹½»²¬®»¬ H¬»®µ±ª»² · ر¾®±æ Ì·´¾¿¹» ¬·´ ´·ª»¬ ªñÖ(®¹»² Ó»·»®<br />
º®¿ Õ±´¼·²¹ô ¬·¼´·¹»®» ±ª»®´:¹»ô °»²·±²»®»¬ °ò¹ò¿ò »² ¸»®²»¾´(¼ó<br />
²·²¹ò øÍ» ¿®¬·µ»´æ Ó»¼ º¿³·´·»² ܱ©² ˲¼»® · رª»¼½·®µ´»²ô ²®ò<br />
ìô ¼»½»³¾»® îðïïò÷<br />
Ñ°´¿¹ º(´¹»® · ³»¼´»³¾®»ª ±¹ °; ¸»³³»·¼»²ò Ú®· »²¬®» º±®<br />
¿´´»ô µ¿ºº» ±¹ µ¿¹» µ¿² µ(¾»ò<br />
Ì·´³»´¼·²¹ »²»¬ îíò »°¬»³¾»® °; ¬´ºò íðëî ìèðí »´´»® °; ¬±ª»ó<br />
©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ<br />
Ú®»¼¿¹ ¼ò îèò »°¬»³¾»®ô µ´ò ïìòððóîðòððæ Í·¼¬» º®»¼¿¹ · »°¬»³ó<br />
¾»® »® ²¿¬·±²¿´ º®·ª·´´·¹¼¿¹ô ¸ª±® ª· ¼»´¬¿¹»® · Ó¿®·¿¹»®º±®¼ µ±³ó<br />
³«²» Ú®·ª·´´·¹³»» · ß®¼»²¸¿´´»®²»ò Ѫ»®µ®·º¬»² º±® ³»»²<br />
»® Ü»´ ¼»¬ ¼« µ¿² ±¹ µ¿¾ ²±¹»¬ ²§¬ ±¹ :¬¬»® º±µ« °; ·¼7»² ¿¬<br />
µ¿¾» ²»¬ª:®µ °; ¬ª:® ¿º º±®»²·²¹»®ò Ê· »® ®»°®:»²¬»®»¬ ³»¼<br />
»² ¬¿²¼ ´·¹»±³ ³¿²¹» ¿²¼®» º®·ª·´´·¹» º±®»²·²¹»®ô ±¹ ª· ¸;¾»®ô<br />
¿¬ ³¿²¹» ª·´ µ±³³» º±®¾· ±¹ » ¼» ³¿²¹» ·²¼´¿¹ °; ³»»² ·<br />
´(¾»¬ ¿º ¼¿¹»²ò Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ ¬·´ ¿¬ ¹(®» ¼»¬ ¬·´ »² º»¬¼¿¹ º±®<br />
¼»¬ º®·ª·´´·¹» ¿®¾»¼»ò<br />
Ѳ¼¿¹ ¼ò íïò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïçòððóîïòððæ Ý¿º7 ³»¼ ¸§¹¹» ±¹ ±½·¿´¬<br />
¿³ª:® °; ß¿® Þ·¾´·±¬»µ øµ:´¼»®»¬¿¹»²÷ò Ø»® »® ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬<br />
µ±³³» ³»¼ ·¼7»® ±³ ¿µ¬·ª·¬»¬»® ¬·´ ¾»¬§®»´»²ô »´´»® ª· µ¿²<br />
¼®(º¬» ¿²¼»¬ · ®»´¿¬·±² ¬·´ º±®»²·²¹»² »´´»® ¸»®²»µ¿¼»±³®;¼»¬ò<br />
Ѳ¼¿¹ ¼ò îèò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïèòððóîïòíðæ Ö«´»º®±µ±¬ °; Þ»ó<br />
¸¿²¼´·²¹½»²¬®»¬ H¬»®µ±ª»² · ر¾®±ò Ò:®³»®» °®±¹®¿³ º(´¹»®<br />
· ³»¼´»³¾®»ªò<br />
ÍÒËÍ ø±½·¿´¬ ²»¬ª:®µ°®±»µ¬ º±® «²¹» »²¸»®²»µ¿¼»¼»÷æ<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»®²» º±®»¹;® º±®¬®·²ª· ¬±®¼¿¹ ¿º¬»² · ´·¹» «¹»®ô ¸ª±®<br />
¼»® µ·º¬» ³»´´»³ ½¿º7 °; Þ»¸¿²¼´·²¹½»²¬®»¬ H¬»®µ±ª»² ·<br />
ر¾®± ±¹ ¿®®¿²¹»³»²¬»® «¼ ¿º ¸«»¬ò<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»®²» ª¿®»¬¿¹» · ¿³¿®¾»¼» ³»¼ Þ»¸¿²¼´·²¹½»²¬®»¬<br />
H¬»®µ±ª»² · ر¾®± ª»¼ °»½·¿´°:¼¿¹±¹·µ ³»¼¿®¾»¼»® Þ·®¹·¬¬»<br />
Ó¿®·» Ö»²»² ±¹ · ¿³¿®¾»¼» ³»¼ ·²¬®«µ¬(®»® º®¿ º®·¬·¼º±®»²·²ó<br />
¹»®ô ¿³¬ ´±µ¿´» º®·ª·´´·¹» ¸:´°»®»ò Ü»® ¿®®¿²¹»®» µ(®»´ ó µ(®»¬±´<br />
»® ·²¹»² ¸·²¼®·²¹ò Ü»´¬¿¹»´» »® ¹®¿¬·ò<br />
Í» ¾®±½¸«®» ±¹ °®±¹®¿³ °; ¸»³³»·¼»² »´´»® ®·²¹ ±¹ ¸(® ²:®ó<br />
³»®» ¸± Þ·®¹·¬¬» °; ¬´ºò îðíî ðèèì »´´»® °; ¾·®¹·¬¬»³¿®·»»²»²à<br />
§¿¸±±ò¼µ
ßÍÐ ø¿µ«¬ ¬(¬¬» ¬·´ °;®(®»²¼»÷æ Ü»² º(®¬» ¬·¼ ±³ °;®(®»²¼» ¬·´<br />
»² °»®±² ³»¼ °´«¼»´·¹ ±°¬;»¬ ¸»®²»µ¿¼» µ¿² ª:®» ®»¬ µ¿±¬·µò<br />
Ü« µ¿² ¼»®º±® º; »² ¿³¬¿´» ³»¼ »² ßÍÐóµ±²¬¿µ¬°»®±²ô ±³<br />
»´ª ¸¿® ±°´»ª»¬ ¿¬ ª:®» °;®(®»²¼» ±¹ °; ¼»² ³;¼» µ¿² ª:®» »²<br />
¬(¬¬»ò ßÍÐóµ±²¬¿µ¬°»®±²»² ¸¿® ¬¿ª¸»¼°´·¹¬ò Ì·´¾«¼»¬ »® ¹®¿¬·ò<br />
Õ±²¬¿µ¬ ̱ª» Í©¿®¬¦ °; ¬´ºò íðëî ìèðí »´´»® °; ¬±ª»©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ<br />
Ð;®(®»²¼»¹®«°°»æ ײ¬»®»»®»¼» µ¿² ¬·´³»´¼» ·¹ ¬·´ Õ·®¬»²<br />
Ù®¿¬¸» °; ¬´ºò ìðëì èðèí »´´»® °; ³¿·´æ µ¹î೿·´ò¼µò Ü»® ±°®»¬¬»<br />
»² ²§ ¹®«°°»ô ; ²¿®¬ ¼»® »® ê ¬·´³»´¼¬»ò Ò:®³»®» ¾»µ®·ª»´»<br />
°; ¸»³³»·¼»²ò<br />
Î;¼¹·ª²·²¹ ±¹ ª»´»¼²·²¹æ Ü« µ¿² ¿´¬·¼ µ±²¬¿µ¬» »¬ ¾»¬§®»´ó<br />
»³»¼´»³ ³»¼ °(®¹³;´ ª»¼®ò ¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ô »´´»®<br />
¸ª· ¼« ¸¿® ¾®«¹ º±® ¿¬ ¼®(º¬» ¼·² ·¬«¿¬·±² ¹»²»®»´¬ò ت· ¼« ¸¿®<br />
¾»¸±ª º±® :®´·¹ ®;¼¹·ª²·²¹ ±¹ ª»´»¼²·²¹ · º±®¸±´¼ ¬·´ ¸»®²»µ¿ó<br />
¼»±³®;¼»¬ô µ¿² ¼« µ±²¬¿µ¬» ̱ª» Í©¿®¬¦ °; ¬´ºò íðëî ìèðí »´´»®<br />
°; ¬±ª»©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ<br />
Ǽ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² ±³ ¿®®¿²¹»³»²¬»® ±¹ ¿µ¬·ª·¬»¬»® µ¿²<br />
» °; º±®»²·²¹»² ¸»³³»·¼»æ ©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò<br />
¼µñ ´±µ¿´º±®»²·²¹»®ñ ®»¹·±² Ò±®¼§´´¿²¼ñØ·³³»®´¿²¼ò<br />
ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ<br />
ªñ Ö±¸² ß²¼»®»² ó îïîï íèïè<br />
»ó³¿·´æ ±¸²à½·¬§¸±«»ò¼µ<br />
ßµ¬·ª·¬»¬µ¿´»²¼»®ô ß¿´¾±®¹ñÊ»²¼§»´æ<br />
Ѳ¼¿¹ô ¼ò îêò »°¬»³¾»®ô µ´ò ïçòððò Ó»¼´»³³(¼» · Ú®»¼»®·µó<br />
¸¿ª²æ Ó(¼»¬ ¿º¸±´¼» · Í»²¸»®²»µ¿¼»½»²¬»® Ò±®¼ô ß²¸±´¬ª»<br />
ìô ççðð Ú®»¼»®·µ¸¿ª²ò<br />
Ê· º;® ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬ » ¼»¬ ±¬¬» ²§» ¸»®²»µ¿¼»½»²¬»®ô ¸ª±®<br />
¼» ¿²¿¬¬» ª·´ ¹·ª» »² ±®·»²¬»®·²¹ ±³ ¿µ¬·ª·¬»¬»® ±¹ ¬·´¾«¼ ¬·´<br />
¸»®²»µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò Ü»® »® º®· »²¬®7 ¿´´» »® ¸»®¬»´·¹<br />
ª»´µ±³²» ±¹ ¼»® ¾§¼» ¬·´´·¹» °; µ¿ºº»ñ¬¸» ³ªò ¬·´ ³»¼´»³³(¼»¬ò<br />
ߺ ¸»²§² ¬·´ ¼»¬ °®¿µ¬·µ» ¿®®¿²¹»³»²¬ »® ¬·´³»´¼·²¹ ²(¼ª»²¼·¹<br />
»²»¬ ¼ò îìò »°¬»³¾»® °; »ó³¿·´ ¬·´ ±¸²à½·¬§¸±«»ò¼µ »´´»® °;<br />
¬´ºò îïîï íèïèò<br />
Ѳ¼¿¹ô ¼ò íïò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïçòððò Ó»¼´»³³(¼» · ß¿´¾±®¹æ<br />
Ó(¼»¬ ¿º¸±´¼» · Ø»®²»µ¿¼»½»²¬®»¬ñÌ¿´»·²¬·¬«¬¬»¬ô Þ±®¹³»¬»®<br />
Ö(®¹»²»²ª» îô çððð ß¿´¾±®¹ò<br />
Ê· º;® ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬ » ±¹ ¸(®» ±³ ¸»®²»µ¿¼»½»²¬®»¬ô ¸ª±®<br />
¼» ¿²¿¬¬» ª·´ ¹·ª» »² ±®·»²¬»®·²¹ ±³ ¿µ¬·ª·¬»¬»® ±¹ ¬·´¾«¼ ¬·´<br />
¸»®²»µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò Ü»® »® º®· »²¬®» ¿´´» »® ¸»®¬»´·¹<br />
ª»´µ±³²» ±¹ ¼»® ¾§¼» ¬·´´·¹» °; µ¿ºº»ñ¬¸» ³ªò ¬·´ ³»¼´»³³(¼»¬ò<br />
ߺ ¸»²§² ¬·´ ¼»¬ °®¿µ¬·µ» ¿®®¿²¹»³»²¬ »® ¬·´³»´¼·²¹ ²(¼ª»²¼·¹<br />
»²»¬ ¼ò îçò ±µ¬±¾»® °; »ó³¿·´ ¬·´ ±¸²à½·¬§¸±«»ò¼µ »´´»® °;<br />
¬´ºò îïîï íèïèò<br />
Ó¿²¼¿¹ô ¼ò îêò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïçòððò Ó»¼´»³³(¼» ³»¼ Ö«´»º®±ó<br />
µ±¬ · ß¿´¾±®¹æ Ö«´»º®±µ±¬»² ¿º¸±´¼»® ª· · Ý·¬§ ر«»ô Ö§´´¿²¼ó<br />
¹¿¼» îðô çððð ß¿´¾±®¹ò Ù®¿¬· Ðó¾·´´»¬¬»® «¼´»ª»®» · ®»½»°¬·±²»²ò<br />
Ê· º;® »®ª»®»¬ »² ´:µµ»® «´»¿²®»¬²·²¹ ³»¼ ¿´¬ ¼·ª»®» ¬·´¾»¸(®ò<br />
Ê· µ¿´ ®·¹¬·¹ ¸§¹¹» ±ò Ю· °®ò ¼»´¬¿¹»® µ®ò ïðð ¿´´» »® ¸»®¬»´·¹<br />
ª»´µ±³²»ò ߺ ¸»²§² ¬·´ ¼»¬ °®¿µ¬·µ» ¿®®¿²¹»³»²¬ »® ¬·´³»´¼·²¹<br />
²(¼ª»²¼·¹ »²»¬ ¼ò îíò ²±ª»³¾»® °; »ó³¿·´ ¬·´ ±¸²à½·¬§¸±«»ò<br />
¼µ »´´»® °; ¬´ºò îïîï íèïèò<br />
Ü»® ª·´ ·º³ò ¼» í ±ª»²²:ª²¬» ¿®®¿²¹»³»²¬»® »²¼ª·¼»®» ª:®»<br />
®·¹ ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬ º; »² ²¿µ ±¹ »®º¿®·²¹«¼ª»µ´·²¹ ³»¼ ¿´´»<br />
± · ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»² ¾»¬§®»´» ±³ «¼º±®¼®·²¹»®²» °; ¸»®²»ó<br />
µ¿¼»±³®;¼»¬ò<br />
ÌØ×ÍÌÛÜñÓÑÎÍ<br />
ªñ ß²²» Ó¿®·» Ô±¼¿¸´ó îì ìî ëç ëð<br />
»ó³¿·´æ º®»¼»ó´±¼¿¸´à³¿·´ò¼µ<br />
Ü« »® ¿´¬·¼ ª»´µ±³³»² · ª±®» ½¿º7 ¸ª»® ¬·®¼¿¹ô µ´ò ïìòððóïêòðð<br />
°; Õ±³³«²·µ¿¬·±²½»²¬®»¬ô Õ®ò Õ±´¼¹¿¼» íô ̸·¬»¼ò Ý¿º7»² »®<br />
¾;¼» º±® µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò<br />
п®¿°´§»²ô ͵±ª°¿®µ»² ïß ¸¿® ;¾»² ³¿²¼¿¹ô ±²¼¿¹ ±¹ º®»¼¿¹ô<br />
µ´ò çòððóïíòðð ±¹ «²¹»¹®«°°»² ¬±®¼¿¹ô µ´ò ïðòððóïîòððò ت· ¼«<br />
(²µ»® ¿¬ µ±³³» · µ±²¬¿µ¬ ³»¼ °»®±²¿´»¬ · п®¿°´§»²ô µ¿²<br />
Õ¿®»² µ±²¬¿µ¬» °; ¬´ºò îðïî èðéê »´´»® Ô·²¼¿ °; ¬´ºò îíêç íçêðò<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»® · »º¬»®;®»¬<br />
Ú±®»¼®¿¹ô ±²¼¿¹ ¼ò ïçò »°¬»³¾»®æ Ê»¼ ͪ»² Ö(®¹»² Ú¿´µò Û³ó<br />
²»¬ »® Ê·µ·²¹»² · Ê¿² ¼·»³»² Ô¿²¼ò Ú±®»¼®¿¹»¬ô ±³ »® °; î<br />
¨ ìë ³·²«¬¬»® ¸±´¼» · Õ±³³«²·µ¿¬·±²½»²¬®»¬ ³(¼»´±µ¿´»ò<br />
Ì·´³»´¼·²¹ ¬·´ ß²²» Ó¿®·» Øò Ô±¼¿¸´ °; ¬´ºò îììî ëçëð »´´»® °;<br />
º®»¼»ó´±¼¿¸´à³¿·´ò¼µ<br />
͵§¼²·²¹ô ´(®¼¿¹ ¼ò ïíò ±µ¬±¾»®æ × µ§¼»´±µ¿´»®²» · H¬»® Ö(´¾§ô<br />
б«´»² Ü¿´ª» ïîò Ûª·²¼ Ö»²»² ª·´ «²¼»®ª·» ± · ¿¬ µ§¼»ò<br />
Ü»®»º¬»® »® ¼»® º:´´» °·²·²¹ò Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ ¬·´ »² ¸§¹¹»´·¹<br />
»º¬»®³·¼¼¿¹ò Ì·´³»´¼·²¹ ¬·´ Þ»®·¬ Ö»²»² °; ¬´ºò îííî èêêî »²»¬<br />
¼ò èò ±µ¬±¾»®ò<br />
Í«²¼¸»¼¼¿¹»²ô ´(®¼¿¹ ¼ò îéò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïðòððóïéòððæ Õ±³ ±¹<br />
¾»(¹ ± °; ª±®» ¬¿²¼ · Ò§µ(¾·²¹ Ø¿´´»²ò<br />
Ö«´»º®±µ±¬ô º®»¼¿¹ ¼ò ïê ²±ª»³¾»®æ Ð; H¬»®·´¼ µ®±ô H¬»®·´¼<br />
Þ§ª» êëò Ì·´³»´¼·²¹ µ¿´ µ» ¬·´ ß²» Ó¿®·» ر´³»¸¿ª» »²»¬ ¼ò<br />
çò ²±ª»³¾»® °; ¬´ºò ìîîï ëêïé »´´»® °; ¿²»³¿®·»Á¸±´³»¸¿ª»à<br />
§¿¸±±ò¼µò<br />
Ö«´»¿º´«¬²·²¹ô ¬·®¼¿¹ ¼ò îéò ²±ª»³¾»®æ × ½¿º7»² · ̸·¬»¼ ³»¼<br />
«´»¸§¹¹»ô ¹´(¹¹ô :¾´»µ·ª»® ±¹ °¿µµ»°·´ò Ó»¼¾®·²¹ ª»²´·¹¬ 7²<br />
»´´»® ¬± °¿µµ»® ¬·´ »² ª:®¼· ¿º ½¿ò îð µ®ò Ì·´³»´¼·²¹ µ¿´ µ» ¬·´<br />
É·ª· Þ¿®¼·²± °; ¬´ºò îíêì îëìì »²»¬ ¼ò îî ²±ª»³¾»®ò
ÎÛÙ×ÑÒ Ó×ÜÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ØÛÜÛÒÍÌÛÜñØÑÎÍÛÒÍ<br />
ªñ Þ»®·¬ Ò§¾®±» ó éëêé íêìê ó îîéì çëìê<br />
»ó³¿·´æ ¾²§¾®±»à³¿·´ò¼µ<br />
Ý¿º7»²æ Û® ¬¿®¬»¬ ¬·®¼¿¹ô ¼ò éò ¿«¹«¬ ±¹ »® º®»³±ª»® ;¾»² º®¿<br />
µ´ò ïëòí𠸪»® ¬·®¼¿¹ ¬·´ ±¹ ³»¼ ¬·®¼¿¹ô ¼ò ïïò ¼»½»³¾»®ò ܱ¹ »®<br />
¼»® ·µµ» ;¾»²¬ ¬·®¼¿¹ô ¼ò ïèò »°¬»³¾»®ò<br />
Ö«»´³·²¼» Ú·µæ Ê· ³(¼» °; ®»¬¿«®¿²¬»² · Ö«»´³·²¼» ¼ò ïèò<br />
»°¬»³¾»®ô µ´ò ïéòððò<br />
ت±®¼¿² µ±³³»® ³¿² ª·¼»®» ³»¼ ´·ª»¬ »º¬»® »² ¾´±¼°®±°á Ü»²<br />
ïíò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïìòðð °; Ú±¹»¼ª:²¹»¬æ × ¾±¹»² Ú´§ªµ» ¬¿²µ»®<br />
º±®¬:´´»® Ó·µ¿»´ Ê·¬¬®«°ô ¼»® µ »² ¸»®²»¾´(¼²·²¹ ±³ îî ;®·¹ô<br />
±³ ·²» ±°´»ª»´»® ¿º ¿¬ ª:®» ¬:¬ °; ¼(¼»²ô ±³ µ¿³°»² º±® ¿¬<br />
ª»²¼» ¬·´¾¿¹» ¬·´ »¬ ¿´³·²¼»´·¹¬ ´·ª ±¹ ±³ ·²» ¬¿²µ»® ³ò³ò<br />
Õ®ò íðôðð °®ò °»®±² ·²µ´ò µ¿ºº» ±¹ ¾®(¼ò<br />
Ì·´³»´¼·²¹ »²»¬ ïò ±µ¬±¾»® °; ¬´ºò îîéì çëìê ¬·´ Þ»®·¬ò<br />
Ö«´»º®±µ±¬æ ߺ¸±´¼» ¼ò ïéò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïíòðð °; Ú±¹»¼ª:²¹»¬ò<br />
Ó×ÜÌóñÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ªñ Û´³»® Íò Ù¿¼» ó çéïî ëìêï<br />
»ó³¿·´æ »´³»®à¹¿¼»ò³¿·´ò¼µ<br />
× µ®·ª»²¼» ¬«²¼ »® ±³³»®º»®·»² ª»¼ ¿¬ ª:®» º±®¾· º±® ¼»<br />
»¬»ò ѹ; ¸± ± ¸¿® ª· ¬¿¹»¬ ¸«´ °; »º¬»®;®»¬ °®±¹®¿³ò Ü»¬¬»<br />
µ»¬» ³»¼ »² ¬«® ¬·´ ²¿¬«®½»²¬»®»¬ · Ô(ª¾¿µµ»®²» ª»¼ Ø»®²·²¹ò<br />
× »¬ ª»®ô ±³ ³¿²¹» ¹»®²» ª·´´» ¸¿ª» ¸¿º¬ · ¼»®» ±³³»®º»®·»ô<br />
¬¿®¬»¼» »² ±µ ¹´¿¼» ³»²²»µ»® °; »² ¬«® «¼ · ±³®;¼»¬ò Ì«®»²<br />
¾´»ª ¼±¹ ¸«®¬·¹¬ ¿º¾®«¼¬ô ·¼»¬ ¼»® ¾´»ª »®ª»®»¬ »² ´:µµ»® º±®®»¬ô<br />
¿³¬ »² ¸»®´·¹ ±³³»®¼®·²µ ª»¼ ²±¹´» ¿º ¼» ±°¬·´´»¼» ¾:²µ»ò<br />
Ø»®»º¬»® ¹·µ ¬«®»² ¬·´ ¹®·´´°´¿¼»²ô ¸ª±® ¹®·´´µ«´´»²» ²»¬±° ¸¿ª¼»<br />
±°²;»¬ ¼»² ¸»´¬ ®·¹¬·¹» º¿®ª»ô ; ³¿² µ«²²» ¹; · ¹¿²¹ ³»¼ ¿¬<br />
¹®·´´» ¬±®» ¿º¬·¹» ¾(ºº»® ±¹ °(´»®ò Û² ¼»´·¹ ¬¿®¬ °; ¼»² ²§»<br />
:±² ª»´ ª·¼»²¼» ¿¬ ª· ¹;® µ±´¼»®» ¬·¼»® · ³(¼»ò Ü»¬¬» ¹:´¼»®<br />
±¹; · ±ª»®º(®¬ ¾»¬§¼²·²¹ò ͱ³³»®»² ·¹»²²»³ ¸¿® ¼»® ª:®»¬<br />
¿¼µ·´´·¹» ¿ª·¿®¬·µ´»® ±³ ¼» º±®®·²¹»´»®ô ¼»® ª·´ µ» º±® ¼» ¸»®ó<br />
²»µ¿¼»¼» º®»³±ª»®ò Ü» »²µ»´¬» µ±³³«²»® ¸¿® »² ·¼7 ±³ô ¿¬ ¼»<br />
¿¹¬»² »´ª µ¿² µ´¿®» °®±¾´»³»®²» ³»¼ ¸»®²»µ¿¼»¼» ±¹;<br />
»´ª ±³ ¿´´» ³»¼ ¾´±¬ »² ´·´´» ³«´» ·²¼·¹¬ ª»¼ô ¿¬ ¼»¬ µ®:ª»®<br />
°»®±²»® ³»¼ :®´·¹ ª·¼»² ±¹ »®º¿®·²¹ ¿¬ ¬¿¹» ·¹ ¿º ¾»¸¿²¼´·²¹<br />
¿º ¸»®²»µ¿¼»¼»ò Ü»®º±® ª·´ ª· · ª±®¬ ±³®;¼» º±®¬¿¬ º±®(¹» ¿¬<br />
¹(®» ³§²¼·¹¸»¼»®²» ±°³:®µ±³³» °; ¼» °®±¾´»³»®ô ¼»® »®<br />
³»¼ ¬·´ ¿¬ º±®®·²¹» ª·´µ;®»²» º±® ¼» ¸»®²»µ¿¼»¼»ò ÓÛÒ ¼»¬<br />
µ®:ª»® ±°¾¿µ²·²¹ º®¿ ³»¼´»³³»®²» ; µ±³ º®»³ ¬¿¹ ¼»´ <br />
¹(® »² º±®µ»´ò<br />
ÎßÒÜÛÎÍ<br />
ªñ Ñ´» ͬ(ª®·²¹ ó îïïé éííð<br />
»ó³¿·´æ ±´»¬±»ª®·²¹à´·ª»ò¼µ<br />
Õ:®» ³»¼´»³³»®ò Ø;¾»® × ¿´´» ¸¿® ¸¿º¬ »² ¹±¼ ±³³»®ò Ê· µ¿´ ²«<br />
· ¹¿²¹ ·¹»²ô ±¹ ª· ¹´:¼»® ± ¬·´ ¿¬ » ¾;¼» ¹¿³´» ±¹ ²§» ³»¼´»³³»®ò<br />
Ê· ª·´ ¹»®²» ·²¼¾§¼» »® ¬·´ »² ·²¬»®»¿²¬ ¬«® ¬·´ ο²¼»® Õ«²¬ó<br />
³«»«³ò Ê· ¬(¬¬»® ¹»®²» ±¹; ´±µ¿´¬ ±³ «¼»²º±® ¾§¹®:²»²ò<br />
Ü»®º±® :¬ È · µ¿´»²¼»®»² ¬·´ (²¼¿¹ ¼ò ïêò »°¬»³¾»®ò Û¬ ¿®®¿²ó<br />
¹»³»²¬ º±® ¾;¼» µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò Ê· ¬¿®¬»® ²¿¬«®´·¹ª·<br />
±¹; ±° ³»¼ ¼¿²µñ»¼¾ô ª(³³»¬®:²·²¹ô ¿³¬ ͧµ´«¾¾»² ¸»®<br />
· ¿«¹«¬ »°¬»³¾»®ò<br />
Ñ´» ±¹ Ô·¾»¬¸ ª·´ »´ª ¾·¼®¿¹» ³»¼ »² ¸§¹¹»ó¿º¬»² ³»¼ ¾·´´»¼»®<br />
±¹ ¸·¬±®·»® º®¿ ¼»®» ¬±®» µ®§¼¬±¹¬ · ¿²«¿® îðïî ¬·´ ¾´ò¿ò Ü»<br />
Ü¿²µ Ê»¬·²¼·µ» (»®ò<br />
Í» ²:®³»®» ±³ ¬·´³»´¼·²¹ ±¹ ¬·¼°«²µ¬»® ¬·´ ¼»¬ ¸»´» °; ¸»³ó<br />
³»·¼»² ©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ<br />
Í×ÔÕÛÞÑÎÙ<br />
ªñ ß²²» Ù®»¬¸» Ò§¾±®¹ ó îçèì êïïì<br />
»ó³¿·´æ ¿¹°»¼»®»²à°®·ª¿¬ò¼µ<br />
Ûº¬»®;®°®±¹®¿³³»¬ ±¹ ·²¼¾§¼»´» ¬·´ ;®»¬ «¼«¹¬ »® ²»¬±° »²¼¬<br />
«¼ ¬·´ ¿´´» ª±®» ³»¼´»³³»®ò ͵«´´» °±¬»² ·µµ» ª:®»¬ ²;»¬ º®»³<br />
¬·´ ¼·¹ô µ¿² ¼« ¸»²ª»²¼» ¼·¹ ¬·´ º±®³¿²¼»²ò<br />
Í(²¼¿¹ ¼ò îò »°¬»³¾»®ô µ´ò ïðòððæ ͱ³³»® «¼«¹¬ ¬·´ Þ(´´·²¹(ô<br />
ܱ´´»®«° Þ¿µµ» ±¹ (²¼¿¹¾«ºº»¬ °; Ò·»´ Þ«¹¹» Õ®±ò<br />
Ú®»¼¿¹ ¼ò îèò »°¬»³¾»®ô µ´ò ïìòðð ¬·´ ïéòððæ Ø»®²»µ¿¼»º±®ó<br />
»²·²¹»² ¼»´¬¿¹»® · º®·ª·´´·¹ º®»¼¿¹ °; ̱®ª»¬ · Í·´µ»¾±®¹ô ¸ª±® ª·<br />
¸¿® »² ¾±¼ ³»¼ ³¿¬»®·¿´»® ±³ º±®»²·²¹»²ò Ø;¾»® ³»¼´»³³»®²»
µ±³³»® º±®¾·ò Ü»® »® ³¿²¹» º±®µ»´´·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»® °; ̱®ª»¬ô<br />
¿³¬ ¹®¿¬· µ¿ºº» ±¹ µ¿¹»ò<br />
Ó¿²¼¿¹ ¼ò ïò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïçòðð ¬·´ îïòððæ Þ»(¹ °; Ö±¾µ±³ó<br />
°¿²·»¬ô ͬ¿¹»¸(ª» çô Í·´µ»¾±®¹ô ¸ª±® Ʊ®·½¿ Õ®¿¹»´«²¼ ª·»®<br />
®«²¼¬ò Ø»®»º¬»® ª·´ µ±¬ª»´»¼»® ײ¹»® л¼»®»² ¸±´¼» ±°´:¹ ±³<br />
Í«²¼ µ±¬ ¬·´ ¸»®²»²ò Ü»® »®ª»®» ³¿¹°®(ª»® · ®»´¿¬·±² ¬·´<br />
±°´:¹¹»¬ô ¿³¬ µ¿ºº» ±¹ ¬»ò Ì·´ ´«¬ »® ¼»® »² ´·´´» ·²¬®±¼«µ¬·±²<br />
¬·´ ³·²¼º«´²» ±¹ ³«´·¹¸»¼ º±® °(®¹³;´ò Þ»³:®µæ Ì·´³»´¼·²¹<br />
»²»¬ ¼ò îíò »°¬»³¾»® ¬·´ ß²²» Ù®»¬¸» °; ¿¹°»¼»®»²à°®·ª¿¬ò<br />
¼µ »´´»® ¬´ºò îçèì êïïìò<br />
Ó¿²¼¿¹ ¼ò ëò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïçòðð ¬·´ îïòððæ Ú±®»¼®¿¹ »´´»® ´±¬ó<br />
¬»®·°·´ · ª±®» ²§» ³(¼»¬»¼ô Ú®·ª·´´·¹½»²¬»® Í·´µ»¾±®¹ô H¬»®¹¿¼»<br />
çô ï ¿´ò Ü»® »® »´»ª¿¬±®ò Ú±®»²·²¹»² »® ª:®¬ ª»¼ µ¿ºº»ñ¬» ±¹ µ¿¹»ò<br />
Ó¿²¼¿¹ ¼ò íò ¼»½»³¾»®ô µ´ò ïèòðð ¬·´ îïòððæ Ö«´»º®±µ±¬ · Ú®·ª·´ó<br />
´·¹½»²¬»® Í·´µ»¾±®¹ô H¬»®¹¿¼» çô ï ¿´ò Þ»¬§®»´»² ·²¼µ(¾»®<br />
³¿¼»²ò Ü« µ¿´ »´ª ³»¼¾®·²¹» ¼®·µµ»ª¿®»® ±¹ »² °¿µµ» ¬·´ ½¿ò<br />
îðôóµ®ò ¬·´ °¿µµ»´»¹ò Ó«·µ ª»¼ Ö»² ݸ®ò Í(®»²»²ò Þ»³:®µæ Ì·´ó<br />
³»´¼·²¹ »²»¬ ¼ò îëò ²±ª»³¾»® ¬·´ Ö§¬¬» °; °ïðï೿·´ò¼µ »´´»®<br />
¬´ºò ìïëç îîêðò<br />
Í¿³ª:® µ¿ºº»ñ¾®(¼ µ«² º±® ¼» »²¸»®²»µ¿¼»¼» ±¹ »ª¬ò ¸:´ó<br />
°»®»æ Ó»¼´»³³»®²» (²µ»®ô ¿¬ ¼»® ¸ª»® º®»¼¿¹ô µ´ò çòðð ¬·´ ïïòðð<br />
µ¿´ ª:®» ¿³ª:®µ¿ºº» · α»²¹;®¼½»²¬®»¬ ½¿º7ô Ì«´·°¿²ª»<br />
îô èêðð Í·´µ»¾±®¹ò Ü»® »® ³«´·¹¸»¼ º±® ¿¬ µ(¾» µ¿ºº» ±¹ ¾®(¼ò<br />
Ü» º®»³³(¼¬» °´¿²´:¹¹»® »´ªô ¸ª· ¼»® µ¿´ ¿®®¿²¹»®» ²±¹´»<br />
¿µ¬·ª·¬»¬»®ô ±¹ ¼»¬ »® ±¹; ³«´·¹¬ ¿¬ ¼»´¬¿¹» · ¼» ¿µ¬·ª·¬»¬»®ô ¼»®<br />
º±®»¹;® · α»²¹;®¼½»²¬®»¬ò<br />
Ð;®(®»²¼»¹®«°°»æ Ð; ²«ª:®»²¼» ¬·¼°«²µ¬ ¸¿® ª· »² °;®(®»²ó<br />
¼»¹®«°°»ô ±³ ³(¼» 7² ¹¿²¹ ±³ ³;²»¼»²ò Ü»® »® °´¿¼ ¬·´ ²§»<br />
¼»´¬¿¹»®» ±¹ ²§» ¹®«°°»® µ¿² ±¹; »¬¿¾´»®»ò H²µ»® ¼« ¿¬ ª:®»<br />
³»¼ · ¹®«°°»²ô µ¿´ ¼« µ±²¬¿µ¬» º±®³¿²¼»²ò<br />
Þ»¬§®»´»² ¹´:¼»® ·¹ ¬·´ ¿¬ » ³»¼´»³³»®²» ¬·´ »º¬»®;®»¬<br />
¿®®¿²¹»³»²¬»®ò<br />
ÍÕ×ÊÛ<br />
ªñ Ì®¿½§ Ú´»«® л¼»®»² ó îïëè ðêëç<br />
»ó³¿·´æ ¸ºòµ·ª»à³¿·´ò¼µ<br />
Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹»² ¬·´¾§¼»® º(´¹»²¼» ¿µ¬·ª·¬»¬»®<br />
ßµ«¬ ¬(¬¬» ¬·´ °;®(®»²¼»æ Û® ¼« °;®(®»²¼» ¬·´ »² °»®±²ô ¼»®<br />
¸¿® º;»¬ »² ¸»®²»µ¿¼»ô ¸¿® ¼« ³;µ» ¾®«¹ º±® ¿¬ ¬¿´» ³»¼ »²<br />
º®·ª·´´·¹ô ¼»® »´ª ¸¿® ±°´»ª»¬ô ¸ª±®¼¿² ¼»¬ º(´»ô ²;® »¬ ²:®¬ º¿ó<br />
³·´·»³»¼´»³ ¸¿® º;»¬ »² ¸»®²»µ¿¼»ò Þ»²¬» ±¹ Þ·®¬¸» ¸¿® ¹±®¬<br />
·¹ ³¿²¹» »®º¿®·²¹»® ±¹ »® µ´¿® ¬·´ ¿¬ ª¿®» °; ¼» °(®¹³;´ô ¼»®<br />
°®»»® ·¹ °;ò Ø»²ª»²¼ ¼·¹ ¬·´ Þ»²¬» Õ®·¬·¿²»² °; ¬´ºò èêèè ïëîé<br />
»´´»® ¬·´ Þ·®¬¸» Ö»²»² °; ¬´ºò èêêí çëëìò<br />
Þ··¼¼»®æ Û² °»®±² ¸¿® ®»¬ ¬·´ ¿¬ ¸¿ª» »² ¾··¼¼»® ³»¼ ¬·´ ¿³¬¿´»®<br />
¸± ¼» º±®µ»´´·¹» ¾»¸¿²¼´»®»ô ´:¹»® ±¹ ¿´´» ±ºº»²¬´·¹» ³§²¼·¹¸»ó<br />
¼»® »º¬»® º±®ª¿´¬²·²¹´±ª»²ò Ø¿® ¼« ¾®«¹ º±® »² ¾··¼¼»®ô µ¿² ¼«<br />
¸»²ª»²¼» ¼·¹ ¬·´ Þ·®¹·¬¬» Ö(®¹»²»²ô ͵·ª» °; ¬´ºò çéëï íèëç »´´»®<br />
¬·´ Þ»²¬» Øò Õ®·¬·¿²»²ô Ê·¾±®¹ °; ¬´ºò èêèè ïëîéò<br />
Ý¿º7 Ô§¼¸(®æ Û² ¬(¬¬»¹®«°°» º±® ¼·¹ô ¸ª· ¼« ¾¿®» ¸¿® ¾®«¹<br />
º±® ¿¬ µ±³³» ¸»³³»º®¿ ±¹ ²¿µµ» ±³ ´(¬ ±¹ º¿¬ ³»¼ ¿²¼®»<br />
´·¹»¬·´´»¼»ò ß´´» »® ª»´µ±³²»ò Ó»¼´»³µ¿¾ »® ·µµ» ²(¼ª»²¼·¹¬ò Ê·<br />
³(¼» °; Ó(¼»¬»¼»¬ô λ»²ª» ïéô ͵·ª» ¸ª»® ±²¼¿¹ º®¿ µ´ò ïð<br />
¬·´ ïîò Ü»® µ¿² µ(¾» ¬»ô µ¿ºº» ±¹ »² ¾·¼ ¾®(¼ ¬·´ ®·³»´·¹» °»²¹»ò<br />
Ü·ª»®» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ Ó»¼´»³³»®²» ±¹ ¿²¼®» ¿¾±²²»²¬»® °;<br />
ª±®» ´±µ¿´» ²§¸»¼¾®»ª» º;® ¼·®»µ¬» ¾»µ»¼ ¸»®±³ò<br />
Û¬ ³±¬·±²¬·´¾«¼æ Ó±¬·±² ±¹ ¬®:²·²¹ ¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» »®<br />
±ª¬ ±¹ º±®°´·¹¬»®ò Ü« µ¿² ¬®:²» ¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» ³»¼´»³ó<br />
³»® ¸ª»® º®»¼¿¹ ¸± Ú§·±¬»®¿°»«¬»®²» · Í´±¬¹¿¼» º®¿ µ´ò èòìë ¬·´<br />
µ´ò ïðòððò Ю·æ îë µ®ò °®ò ¹¿²¹ò Ì·´³»´¼·²¹ »® ²(¼ª»²¼·¹ ó »²¬»² ¬·´<br />
º§·±¬»®¿°»«¬»®²» °; ¬´ºò çéëî ìðìð ³»´´»³ µ´ò èòðð ±¹ µ´ò ïêòðð<br />
»´´»® ¬·´ ܱ®¿ ³»´´»³ µ´ò ïêòðð ¬·´ µ´ò îîòðð °; ¬´ºò íðïï çêìíò<br />
Ú±®³¿²¼»² ¬®:ºº»¬·¼æ ت· ¼« »® ·²¬»®»»®»¬ · ª±®» ¿®¾»¼»ô<br />
¿µ¬·ª·¬»¬»®ô °;®(®»²¼»ó »´´»® »´ª¸:´°¹®«°°»®ô µ¿² ¼« µ±²¬¿µ¬»<br />
¿º¼»´·²¹»² º±®³¿²¼ô Ì®¿½§ Ú´»«® л¼»®»² °; ¬´ºò îïëè ðêëç ó<br />
¾»¼¬ ³»´´»³ µ´ò ïìòðð ±¹ ïèòðð °; ¸ª»®¼¿¹»ò л®±²´·¹¬ ³(¼»<br />
µ¿² ¬·´¾§¼» »º¬»® º±®»¹;»²¼» ¿º¬¿´»ò<br />
Ê×ÞÑÎÙ<br />
ªñ Ò·»´ Ö¿½±¾ Ê»¬»®¹¿¿®¼ ó ìðïè íïíë<br />
»ó³¿·´æ ²ªàª»¬»®¹¿¿®¼ò³¿·´ò¼µ<br />
ͱ³³»®»² ¹;® °; ¸:´¼ô ±¹ ª· µ¿² » ¬·´¾¿¹» °; »² ±³³»®ô ±³<br />
·µµ» ¸»´¬ ¾´»ª ¼»¬ô ª· ¸¿ª¼» ¸;¾»¬ò Ê¿®³»² ±¹ ±´»² ¾´»ª ·µµ» ¸»´¬<br />
¼7¬ô ª· ¸¿ª¼» ¸;¾»¬ô ³»² ±¹; · ¿º¼»´·²¹»² ¾´»ª ±³³»®»² ´·¼¬<br />
µ«ºº»²¼»ò Ú(®¬ ¾´»ª ª±®» ;®´·¹» ¹®·´´º»¬ ¿§¬ °¹¿ò º±® ®·²¹»<br />
¬·´´«¬²·²¹ô ±¹ »²»¬ »® ª±®» «¼«¹¬ ¬·´ Ó±® ¾´»ª»¬ ¿§¬ ¿º<br />
¿³³» ¹®«²¼ò Í·¼¬» ;® ¸¿ª¼» ª· »² ³»¹»¬ ª»´´§µµ»¬ ¬«® ¬·´ Ú«®ô<br />
±¹ ª· ª¿® ®·¹¬·¹ ³¿²¹» ³»¼ò Ê· º®¿ ¾»¬§®»´»² ¸¿ª¼» ¼»®º±® ¸;¾»¬<br />
±¹ ¬®±»¼» °;ô ¿¬ µ±²½»°¬»¬ µ«²²» ¹»²¬¿¹»ò Ü»¬ µ«²²» ¼»¬ ¿´¬;<br />
·µµ»ô ±¹ ª· ª·´ ¾®«¹» ª±®» »²»®¹· °; ¿¬ ²¼» ±¹ º±®¸;¾»²¬´·¹ ¾´·ª»<br />
µ´±¹»®» ¿º ;®¿¹»®²»ò<br />
Ûº¬»®;®»¬ °®±¹®¿³ ·²¼»¸±´¼»® ·µµ» ·²¼»² «´ ¬±®» º:´´»¿®®¿²ó<br />
¹»³»²¬»®ô ³»² ª±®» º¿¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»® ó Ý¿º7»² ±¹ Ò(®µ´»µ´«¾ó<br />
¾»² ó µ(®»® ª·¼»®»ò<br />
Ü» ¾»¼¬» »²±³³»®¸·´²»® º®¿ ¾»¬§®»´»²ò<br />
ßßÎØËÍ ó HÍÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ªñ Ö»¬¬» Í´±¬¸ ó éèìï ììèè<br />
»ó³¿·´æ ฻®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ<br />
Ó¿®»´·¾±®¹Ý»²¬®»¬ ¾§¹ò ïïô °¿®¬»®®»<br />
ÐòÐò H®«³¹¿¼» ïïô èððð [®¸« Ýò<br />
Ì´ºò éèìï ììèèò Ó¿²¼¿¹ ¬±®¼¿¹ô µ´ò çòðð ïîòððò Þ»³:®µ ²§¬<br />
¬´ºò ²®ò
Ì®:ºº»¬·¼»®æ Ú±®³¿²¼ Ö»¬¬» Í´±¬¸ô ³¿²¼¿¹ µ´ò ç ïìô ±²¼¿¹ µ´ò<br />
ç ïîô ¬±®¼¿¹ µ´ò éòíð çòïëò<br />
ͱ½·¿´®;¼¹·ª»® Û´´»² Ó¿¬¬¸·»»²ô ±²¼¿¹ ±¹ ¬±®¼¿¹ µ´ò ç ïîòíðò<br />
Î;¼¹·ª»®ô ´»µ¬±®ô »³»®ò½¿²¼ò ½·»²¬ò°±´ò Ê·¹¹± Ö±²¿»²ô ³¿²¼¿¹<br />
µ´ò ïð ïîò<br />
ͱ½·¿´°:¼¿¹±¹»®ô Ô»²»¬¬» Ùò ß²¼®»»² ú Ò¿²²¿ Ö»°°»»²ô ³¿²¼¿¹<br />
µ´ò ïî ïêô ¿³¬ ¬·®¼¿¹ ¬±®¼¿¹ µ´ò ç ïíò<br />
Ú¿¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ [¾»²¬ µ±²¬±®æ Ó¿²¼¿¹ µ´ò ç ïîô Í¿³ª:®¼ó<br />
¹®«°°» º±® µ¿¼»¼»æ Ó¿²¼¿¹ µ´ò ïíòíð ïêòððô Õ®»¿¬·ª» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ<br />
̱®¼¿¹ µ´ò ïðòðð ïíòððô Ð;®(®»²¼» Ý¿º7æ Ú(®¬» ¬·®¼¿¹ · ¸ª»® ³;ó<br />
²»¼ô µ´ò ïèòðð îðòíðô Ú:´´»°·²·²¹æ Ú(®¬» ±²¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô<br />
µ´ò ïéòðð îðòíðô رª»¼¬®±°°»®æ íò ±²¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïèòðð<br />
îïòððô ˲¼»®ª·²·²¹ñµ«®»®æ ß´´» «¹»² ¼¿¹»ò<br />
Hª®·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ Í» ©©©ò¸»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ ´±µ¿´¿ºó<br />
¼»´·²¹»® ®»¹·±² ³·¼¬ » [®¸«ò<br />
Í» ©©©ò¸»®²»µ¿¼»µ«²¬ò¼µ<br />
Ǽ»®´·¹»®» ±°´§²·²¹»®æ Õ¿² º; ª»¼ ¸»²ª»²¼»´» °; éèìï ììèè<br />
· ¬»´»º±²¬·¼»²ò<br />
ÎÛÙ×ÑÒ ÍÇÜÖÇÔÔßÒÜ<br />
ÚÎÛÜÛÎ×Ý×ßô<br />
ÕÑÔÜ×ÒÙ ÑÙ ÊÛÖÔÛ<br />
ªñ Ý¿®¬»² Ô§µµ»óÕ»´¼»² ó éëçí ðèíç<br />
»ó³¿·´æ ÝÔ೫²µ»²¼¿³ò¼µ<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»® º±® »º¬»®;®»¬ ±¹ ª·²¬»®»² »® ·µµ» »²¼»´·¹¬ º¿¬´¿¹¬ô ³»²<br />
°®±¹®¿³³»¬ ª·´ ´(¾»²¼» ¾´·ª» ±°¼¿¬»®»¬ °; ¸»³³»·¼»²ô ¿³¬<br />
¾´·ª» «¼»²¼¬ ¬·´ ³»¼´»³³»®²» °®ò °±¬ò<br />
ÚÇÒ<br />
ªñ ײ¹»³¿²² Ö»²»² ó êìéí ïïêé<br />
»ó³¿·´æ ·²»à°±¬íò¬»´»ò¼µ<br />
Í»´ª±³ ó ±³ ·²º±®³»®»¬ ±³ ·¼¬ ó ¿¬ °;®(®»²¼»°®±»µ¬»¬ ª¿®<br />
¿º´«¬¬»¬ô »® ¼»® ¬¿¼·¹ »² ´·´´» ®»¬ ¬·´¾¿¹» ¿º °»²¹»²» º®¿ Ì®§¹ó<br />
º±²¼»²ò Ü·» ª·´ ª· ¾®«¹» °; »¬ ¿º´«¬¬»²¼» º±®»¼®¿¹ ³»¼ Ö¿½±¾<br />
Ø¿«¹¿¿®¼ô ±³ »´ª ¸¿® ª:®»¬ °;®(®»²¼» ¬·´ »¬ ¸¿²¼·½¿°°»¬<br />
º¿³·´·»³»¼´»³ò Ú±®»¼®¿¹»¬ ¾´·ª»® ¬·®¼¿¹ ¼ò îèò ¿«¹«¬ µ´ò ïê °;<br />
ͪ±ª´¸¿¬¬»² î¿ô ëîîð Ѽ»²» ÍHò<br />
λ¹·±²»² ¸¿® °¿®»¬ ·²» ±½·¿´®;¼¹·ª»®¬·´´·²¹»® ª:µô ; ¼»® ²«<br />
·µµ» ³»®» º®¿ ͧ¹»¸« η²¹» ·¼» µ»® »² ¿µ«¬®;¼¹·ª²·²¹ ¿º<br />
»²¸»®²»µ¿¼»¼» ±¹ ¼»®» °;®(®»²¼»ò Ô±µò ¿º¼»´·²¹»² º±®³¿²¼<br />
¸¿® °«®¹¬ ¼» ê µ±³³«²»® · ª±®» ±³®;¼» ±³ô ¸ª¿¼ ³¿² ; ¹(®<br />
º®¿ µ±³³«²¿´ ·¼»ô ±¹ ¼»® »® µ±³³»¬ ª¿® º®¿ í µ±³³«²»®ò ̱ ¿º<br />
¼·» ¸»²ª·»® ¬·´ Ø»®²»µ¿¼»®;¼¹·ª²·²¹»² øѼ»²» ±¹ Ò±®¼º§²÷ô<br />
³»² Ó·¼¼»´º¿®¬ ¸¿® ¿²¿¬ »² ¸»®²»µ¿¼»µ±±®¼·²¿¬±®ô ¼»® µ¿´<br />
¬¿¹» ·¹ ¿º ®;¼¹·ª²·²¹»²ò Ü» ¬®» ·¼¬» µ±³³«²»® ¸¿® ´±ª»¬ ª¿®ô<br />
²;® º»®·»² »® ±ª»®¬;»¬ò<br />
ͱ³ ·¬«¿¬·±²»² »® «¼ ´·¹» ²«ô »® ¼»¬ ¿´¬; ±° ¬·´ ¼» ¸»®²»µ¿ó<br />
¼»¼» ±¹ ¼»®» °;®(®»²¼» »´ª ¿¬ ¬¿¹» µ±²¬¿µ¬ ¬·´ »¹»² µ±³³«²»<br />
; ¬·¼´·¹¬ ±³ ³«´·¹¬ «²¼»® ·²¼´:¹¹»´»²ò × ²:¬» ²§¸»¼¾®»ª<br />
¾®·²¹» ¼»® »² ´·¬» ±ª»® ¼» ê µ±³³«²»® µ±²¬¿µ¬°»®±²»®<br />
ª»¼®ò »²¸»®²»µ¿¼»®ò Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² ±½·¿´®;¼¹·ª»®<br />
µ¿² ²¿¬«®´·¹ª· ±¹; µ±²¬¿µ¬»ò Í» ¬´ºò ²«³³»® ±¹ ¬®:ºº»¬·¼»®<br />
¿²¼»¬¬»¼ · ¾´¿¼»¬ò<br />
Ó»¼ Ý·®µ«®»ª§»² ª»´ ±ª»®¬;»¬ »® ¾»¬§®»´»² µ´¿® ¬·´ ¿¬ ³(¹»<br />
:®³»®²» ±° ±¹ ¹; · ¹¿²¹ ³»¼ »º¬»®;®»¬ ¿®®¿²¹»³»²¬ò ß´´»®»¼»<br />
²« ´·¹¹»® ¼»¬ º¿¬ô ¿¬ ³(¼»®²» ¸ª»® ¿²¼»² ¬±®¼¿¹ · »°¬»³¾»®ô<br />
±µ¬±¾»® ±¹ ²±ª»³¾»® °; Õ¿´´»®«°ª» ëè º±®¬:¬¬»® ¿´´» ¿º¬»²»®<br />
µ´ò ïçò Ó(¼»®²» »® º±® ¿´´»ô ±¹ º±®³;´»¬ »® ¬:²µ¬ ±³ ³(¼»® ³»¼<br />
±°´§²·²¹»® º®¿ ¾»¬§®»´»² ±¹ ¹»²·¼·¹ ·²º±®³¿¬·±² ³»¼´»³ó<br />
³»®²» ·³»´´»³ô ¿³¬ »´ªº(´¹»´·¹ ±¹; ±³ ®»² ¸§¹¹»ò
ØßÜÛÎÍÔÛÊ<br />
ªñ ß´·¬» Õ¿®±´·²» 묻®»² ó éìëí íéìí<br />
»ó³¿·´æ ¿´·¬»à©»¾°»»¼ò¼µ<br />
Ô±µ¿´µ´«¾¾»² Í´¿°°»®¿»²æ ßµ¬·ª·¬»¬½»²¬®»¬ô Ù´»²¬»ª» íçô<br />
êëðð ʱ»²ôïò±¹ íò ¬·®¼¿¹ ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïìòððóïèòððò ßµ¬·ª·¬»¬»®æ<br />
ͬ±´»¹§³²¿¬·µô °·´ô ¸±¾¾§¿®¾»¼»ô º±®»¼®¿¹ ±¹ ±½·¿´¬ ¿³ª:®ò<br />
Í¿³¿®¾»¼» ³»¼ Ô(ª» ß°±¬»µ»¬ô Ø¿¼»®´»ªæ Ú®·ª·´´·¹Ý»²¬®»¬<br />
¸¿® ª:®»¬ °®·³« ³±¬±® · »¬¿¾´»®·²¹ ¿º ¿³¿®¾»¼» ³»´´»³ º±®ó<br />
®»¬²·²¹»® ±¹ º±®»²·²¹»® · Ø¿¼»®´»ª Õ±³³«²»ò Ô(ª» ß°±¬»µ»¬<br />
¸¿® °»½·µ¬ ¾»¼¬ ±³ »² °¿¬·»²¬º±®»²·²¹ º±® ¸»®²»µ¿¼»¼» ±¹<br />
¼»¬ ¾´»ª ±ò<br />
Ú®·ª·´´·¹óÜ¿¹ô ¼ò éò »°¬»³¾»®æ Ô±µò¿º¼»´·²¹»² ª¿®ô »´ª ±³ ³¿²¹»<br />
ª¿® · Ю¿¹ °; ¼»¬ ¬·¼°«²µ¬ô »´ªº(´¹»´·¹ ¬·´ ¬»¼» ³»¼ ª±®» ®«´´»¹¿®ó<br />
¼·²»® ±¹ ·²º±®³¿¬·±²³¿¬»®·¿´»® ±³ Ø»®²»µ¿¼»º±®»²·²¹»² ³ò³ò<br />
Ó»¼ Ô·º¬¾« ¬·´ Ю¿¹ô ¼ò íòóçò »°¬»³¾»®æ íé °»®±²»® ø¸¿²¼·ó<br />
½¿°°»¼» ±¹ °;®(®»²¼»÷ ¬±¹ ¬·´ Ю¿¹ · »² ¼»´·¹ ´·º¬¾« ³»¼ ¬±®¬<br />
¸¿²¼·½¿°¬±·´»¬ò ߺ¼»´·²¹»² ª·´ ¹»®²» ·²º±®³»®» ³»®» ±³ ¬«®»² · »¬<br />
»²»®» ²«³³»® ¿º رª»¼Ý·®µ´»²ô ; ·²¬»®»»®»¼» µ¿² » ¸ª·´µ»<br />
³«´·¹¸»¼»®ô ¼»® »® º±® ¹±¼» º»®·»±°´»ª»´»® ³»¼ »¹²» ½®±»®» ±¹<br />
µ(®»¬±´» ³ò³òò Ê· ¸¿ª¼» ¼»¬ ¸»´» ³»¼ · »² ¿²¸:²¹»® »º¬»® ¼»²<br />
ïîôéð ³ ´¿²¹» ¾«ò Ð; ª»»² ¬·´ñº®¿ Ю¿¹ ±ª»®²¿¬¬»¼» ª· · Þ»®´·²ò<br />
Ö«´»º®±µ±¬ ¼ò îìò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïéòððæ × Ø¿³³»´»ª Ú±®¿³ó<br />
´·²¹¸« §¼»®´·¹»®» ±°´§²·²¹»® º(´¹»®ò<br />
ÍÇÜÚÇÒ<br />
ªñ Ô±²²·» Þ®¿¿¹¿¿®¼ ó îðîð ìðèð<br />
»ó³¿·´æ ´±²²·»à¸±¾¾§ó¿®¬ò¼µ<br />
Ê· ¸¿® ¸»² ±ª»® ±³³»®»² ¸±´¼¬ »¬ °¿® Ó(¼ ¼·² ¾»¬§®»´»<br />
¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ±¹ ¼»¬ ¸¿® ª:®»¬ »² ¬±® «½½»ò Ü»¬ ¸¿® ¾´ò¿ò<br />
³»¼º(®¬ô ¿¬ »¬ ¿º ª±®» ³»¼´»³³»® º®»³±ª»® ´:¹¹»® ¸«ñ¹®«²¼<br />
¬·´ô ; ª· µ¿² ³(¼» ¬·´ ±½·¿´¬ ¿³ª:® ³»¼ ·²¼´¿¹¬ ³±¬·±² °;<br />
¹®«²¼»²ò Ê· ³(¼» ¸ª»® îò ³¿²¼¿¹ô ¸ª±® ª· ¸§¹¹»® ±ô ¿³¬·¼·¹<br />
³»¼ ¿¬ ª· ¸¿® ¹¿²¹ · º±®µ»´´·¹» ³»¼¾®¿¹¬» ¸±¾¾·»ò Ì·¼°«²µ¬ ±¹<br />
¬»¼ µ¿² ´:» · Ò§¸»¼¾´¿¼»¬ »´´»® µ±²¬¿µ¬ ± °; ¬´ºò îíçí ííëëò<br />
ײº±®³¿¬·±²³(¼»®²» »® ª· ¹±¼¬ · ¹¿²¹ ³»¼ô ±¹ ¼»¬ »® ±¹; »²<br />
«½½»ò Ü»¬ ª·»® ·¹ô ¿¬ ®·¹¬·¹ ³¿²¹» ¸¿® ¾»¸±ª º±® ¬(¬¬»¹®«°ó<br />
°»® ¾;¼» ®¿³¬» ±¹ °;®(®»²¼»ò Þ»¬§®»´»² ¿®¾»¼»® °; ¿¬ µ¿ºº»<br />
³·¼´»®ô ; ª· º±®¸;¾»²¬´·¹ µ¿² º; ·ª:®µ¿¬ ²±¹´» ¬(¬¬»¹®«°°»® ¬·´<br />
º±®;®»¬ò Ü·» ·²º±®³¿¬·±²³(¼»® ¸¿® ±¹; ¹·ª»¬ ± ¼»² §²´·¹¸»¼<br />
«¼» · µ±³³«²»®²»ô ±³ ª· ¸¿ª¼» ¸;¾»¬ °; »®» ¾±®¹»®» ø·µµ»<br />
³»¼´»³³»®÷ ¸¿® ¼»´¬¿¹»¬ô ³»² ±¹; µ±³³«²»®²» ¸¿® ª·¬ ¬±®<br />
·²¬»®»» º±® ª±®» ¿®¾»¼» ±¹ ¸¿® ¼»´¬¿¹»¬ · ·²º±®³¿¬·±²³(¼»®²»ò<br />
Ü» ·¼¬» ·²º±®³¿¬·±²³(¼»® · ;® ¾´·ª»® ¿º¸±´¼¬ · Ú¿¿¾±®¹ ø· «¹»<br />
ìï ³»¼ º±®»¼®¿¹ ¿º ª±®» ±½·¿´®;¼¹·ª»®ò Ü¿¬± »® ·µµ» º¿¬´¿¹¬ °ò¬ò÷<br />
±¹ · ͪ»²¼¾±®¹ ¼ò îïò ²±ª»³¾»® ³»¼ º±®»¼®¿¹ ¿º °§µ±¬»®¿°»«¬<br />
з¿ Ø¿´¬»¼ò Ô: ³»®» ±³ ¼»¬¬» · ¼»¬ µ±³³»²¼» Ò§¸»¼¾´¿¼ò<br />
رª»¼¬®±°°»®²» °; Ú§² ¸¿® ª· ¬¿¹»¬ «²¼»® ª±®» ª·²¹»® ²«ô ±¹ ¼»<br />
¸¿® ¬¿¹»¬ ¹±¼¬ ·³±¼ ±ò Ê· ¸¿® ³(¼¬» ³»¼ ¼»³ ¬·´ º:´´»°·ó<br />
²·²¹ · ͪ»²¼¾±®¹ ±¹ °´¿²´¿¹¬ô ¸ª±®¼¿² ª· ª·´ ¿³¿®¾»¼»ò Ê· ª·´<br />
´¿ª» »¬ °¿® º:´´»¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ±¹ ª· ¸¿® º;»¬ ¼»³ · ¹¿²¹ ³»¼<br />
º¿¬ ³(¼»¬»¼ · Ú:´´»¸«»¬ · Ì(³³»®¹;®¼»²ñÚ¿¿¾±®¹ô ; ¼» ²«<br />
³(¼» ¾;¼» · Ѽ»²»ô · ͪ»²¼¾±®¹ ±¹ · Ú¿¿¾±®¹ »¬ °¿® ¹¿²¹» ±³<br />
³;²»¼»²ò Ô: ±³ رª»¼¬®±°°»®²» ¿²¼»¬ ¬»¼ ¸»® · رª»¼½·®µ´»²ò<br />
ʱ®» ;®´·¹» ¾±©´·²¹¬«® »® (²¼¿¹ ¼»² îëò ²±ª»³¾»® · ͪ»²¼¾±®¹ò<br />
Ǽ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² · ²:¬» ²®ò ¿º Ò§¸»¼¾´¿¼»¬ò<br />
ÍÇÜÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ<br />
ªñ ß´»¨ Ö»²»² ó ìðïï íðéé<br />
»ó³¿·´æ ¿´»¨»²»²ëìà´·ª»ò¼µ<br />
Ú»®·»¬«® ¬·´ ر« · «²·æ Í·¼¬ · «²· ª¿® ª· °; ´±µò¿º¼»´·²¹»² º(®ó<br />
¬» º»®·»ó ±¹ ¿µ¬·ª·¬»¬¬«®ò Ì«®»² ¹·µ ¬·´ ¼»¬ ¸¿²¼·½¿°ª»²´·¹» ر«<br />
Í(°±®¬½»²¬»®ô ¸ª±® ª· ¸¿ª¼» »² º¿²¬¿¬·µ «¹»ò Ê· ¾»(¹¬» ß®±ô<br />
Õ¿¬¬»¹¿¬½»²¬®»¬ô Ù´¿³«»»¬ ±¹ Ú®»¹¿¬¬»² Ö§´´¿²¼ò Í¿³¬·¼·¹ ³»¼<br />
± ª¿® ´±µò¿º¼»´·²¹»² º®¿ Ø¿¼»®´»ªô ±¹ ¼»¬ ¾´»ª ¬·´ »®» ¼»´·¹»<br />
º:´´» ±°´»ª»´»®ò Ò¿¬«®´·¹ª· ª¿® ¼»® «¼º±®¼®·²¹»® «²¼»®ª»ô ²;®<br />
ïî ³»²²»µ»® »® ¿³³»²ô ³»² ¼» ¾´»ª ´(¬ · º:´´»µ¿¾ ±¹ ¿´´»<br />
³»´¼¬» ·¹ µ´¿® ¬·´ »² ²§ ¬«® · îðïíò Û² º¿¬ ¬®¿¼·¬·±² ¾´»ª »¬¿¾´»®»¬ô<br />
±¹ ª· »® · º«´¼ ¹¿²¹ ³»¼ ¿¬ (¹» º±²¼» ¬·´ îðïíò<br />
ßµ¬·ª·¬»¬»® · îò ¸¿´ª;® îðïîæ ß´´» ¿µ¬·ª·¬»¬»®²» ¿ºª·µ´» °; Ê·²¼ó<br />
®±»² · Û¾»®¹ô Ì»¹´ª:®µ¹¿¼» ïô êéðð Û¾»®¹ò<br />
Ü»® »® ¿µ¬·ª·¬»¬»® · ³;²»¼»®²» ¿²«¿® ¬·´ «²· ±¹ »°¬»³¾»® ¬·´<br />
¼»½»³¾»®ò Ü»® »® °´¿¼ °; ¿´´» ¸±´¼ô µ±²¬¿µ¬ ¬±ª¸±´¼»®²»ô ¸ª·<br />
¼« ª·´ ³»¼ò<br />
Ð;®(®»²¼»¹®«°°»æ Ü»² ìò ¬·®¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïêòððóïèòððò Ü»²<br />
º(®¬» °;®(®»²¼»¹®«°°» »® µ±³³»¬ ¹±¼¬ · ¹¿²¹ô ±¹ ¼»® »® °´¿¼<br />
¬·´ »®»ò ت· ¼»® »® ²±¹»²ô ¼»® ª·´ ª:®» ³»¼ô ; µ±²¬¿µ¬ Ǫ±²²»<br />
Ò§¾±®¹ °; ³¿·´ Ǫ±²²»ò²§¾±®¹à¹³¿·´ò½±³ »´´»® °; ¬´ºò îçéî îðìíò<br />
Í«²¼ ³¿¼æ Ü»² ïò ¬±®¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïêòððóïçòððò ̱ª¸±´¼»®<br />
»® ײ¹»® ͽ¸©¿´¾»ô ·¸§´¼¹¿¿®¼ïçëí๳¿·´ò½±³ô ¬´ºò íðîì çêëèò<br />
Ю·½»³¿¼æ ß´´» ¬±®¼¿¹»ô µ´ò ïêòððóïçòððò ܱ¹ ·µµ» ¼»² º(®¬»<br />
¬±®¼¿¹ · ³;²»¼»²ò ̱ª¸±´¼»® »® Ö±¸² Ö»²»²ô ®¿³«»²ò»²»²à<br />
»´·²±¹±¸²ò¼µô ¬´ºò ìðïê ððïðò<br />
Ñ®¼·²:® ¹»²»®¿´º±®¿³´·²¹æ Ó¿²¼¿¹ ¼ò ëò ²±ª»³¾»® îðïîô Ê·²¼ó<br />
®±»²ô ´±µ¿´» íô µ´ò ïçòððò Ì·´³»´¼·²¹ ·µµ» ²(¼ª»²¼·¹ò<br />
Ö«´»º®±µ±¬æ Ú±® ¿´´» ³»¼´»³³»®ô ³¿²¼¿¹ ¼ò íò ¼»½»³¾»®ô µ´ò ïèòððó<br />
îïòððò Ю·»² »® ïðð µ®ò °®ò °»®±²ò × ;® »® ¾»¬§®»´»² «´»º®±µ±¬<br />
«¼ª·¼»¬ô ; ¼»² »® º±® ¿´´» µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò ̱ª¸±´¼»®<br />
»® Ö¿² ̸±®¬»²»²ô ¬¸±®¬»²»²ò¿²à¹³¿·´ò½±³ô ¬´ºò îçéð îðìíò
ßµ¬·ª·¬»¬µ´«¾¾»²æ Û²¬»² ¿´»²»ô ¿³³»² ³»¼ ÝÍÊóÛ¾»®¹ »´´»®<br />
³»¼ ¿²¼®» ¬·´¾§¼»® ª· »² ®:µµ» º±®»¼®¿¹ ³ªòò<br />
Ü·» ¿²²±²½»®» ´(¾»²¼» íóë «¹»® º(® ¿®®¿²¹»³»²¬»¬ ª·¿ ³¿·´<br />
¬·´ ³»¼´»³³»®²»ò<br />
ÍHÒÜÛÎÞÑÎÙ<br />
ªñ з¿ Öò Õ»¬»´»² ó îðìé ìíìç<br />
»ó³¿·´æ ºîçëêð༿²º±ò½±³<br />
ßßÞÛÒÎßßñÌHÒÜÛÎ<br />
ªñ Û®´·²¹ Õ¿°»®»² ó éìêè éííì<br />
»ó³¿·´æ »±¹µµ¿°»®»²à¸±¬³¿·´ò¼µ<br />
Í·¼»² ·¼¬ ¸¿® ª· ¸¿º¬ »¬ ¿®®¿²¹»³»²¬ ¼ò îêò «²·ô ¸ª±® ͬ·¹ É»ó<br />
¬¸±ºº ¸±´¼¬ »¬ º±®»¼®¿¹ ³»¼ »³²»¬ Ú®¿ Ì«´´»¾(´´» ¬·´ Þ¿¹¼¿¼ò<br />
ͬ·¹ ¹±®¼» ¼»¬ º®»³®¿¹»²¼» §²¼ô ¼»® ·µµ» µ±³ »®»ò × «¹» îë<br />
ª¿® ª· · رªô ±¹ · «¹» íê ª¿® ª· · Ю¿¹ ¿³³»² ³»¼ ´±µò ¿º¼»´·²¹»²<br />
· Ø¿¼»®´»ªò Ü»² ïò ¼»½»³¾»® ¿º¸±´¼» ª±®» ;®´·¹» «´»º®±µ±¬<br />
· Ò§¹¿¼»¸«»¬ò<br />
Ê· »® ¬¿®¬»¬ ·¹»² »º¬»® ±³³»®º»®·»² ±¹ »® ª»¼ ¿¬ °´¿²´:¹¹» »²<br />
¹®·´´ ¿º¬»²ô ±³ ª±®» ³»¼´»³³»® ª·´ ¸(®» ²:®³»®» ±³ò Ü»² îìò<br />
¿«¹«¬ ¼»´¬±¹ ª· · Õ«´¬«®²¿¬¬»² · Í(²¼»®¾±®¹ò Ü»®«¼±ª»® ¸¿® ª·<br />
ª±®» ½¿º7 ¼»² ïò ±¹ íò ±²¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ò
Change language