DET SOCIALE HJØRNE - Hjerneskadeforeningen

hjerneskadeforeningen.dk

DET SOCIALE HJØRNE - Hjerneskadeforeningen

Hovedcirklen

HJERNESKADE

Måneder

...år

Sekunder...

minutter

Hjerneskadeforeningen

Nummer 3 · September 2012


Hjerneskadeforeningens lokale afdelinger

REGION HOVEDSTADEN

EGEDAL

Formand: Sanny Freund

✆ 4818 4031 – 4029 2731

e-mail: ksfreund@privat.dk

FREDERIKSSUND

Formand: Frank Sørensen

✆ 4752 8703

e-mail: dursben@mail.dk

FURESØ

Formand: Helle Bomgaard

✆ 2177 5755

e-mail: helle@bomgaard.com

HALSNÆS

Formand: John Mortensen

✆ 4774 5157

e-mail: vito.obo@mail.dk

HELSINGØR

Formand: Marie Klintorp

✆ 4970 3130

e-mail: marie.klintorp@hjsf.dk

NORDSJÆLLAND

Formand: Lisbeth Holmgaard

✆ 2346 9697

e-mail: sydkajen@mail.dk

STORKØBENHAVN

Formand: Lene Juul

✆ 2229 2201

e-mail: lenejuul@gmail.com

REGION MIDTJYLLAND

HEDENSTED-HORSENS

Formand: Berit Nybroe

✆ 7567 3646 - 2274 9546

e-mail: bnybroe@mail.dk

MIDT/VESTJYLLAND

Formand: Elmer S. Gade

✆ 9712 5461

e-mail: elmer@gade.mail.dk

RANDERS

Formand: Ole Støvring

✆ 2117 7330

e-mail: olestoevring@live.dk

SILKEBORG

Formand: Anne Grethe Nyborg

✆ 2984 6114

e-mail: agpedersen@privat.dk

SKIVE

Formand: Tracy Fleur Pedersen

✆ 2158 0659

e-mail: hjsf.skive@mail.dk

VIBORG

Formand: Niels Jacob Vestergaard

✆ 4018 3135

e-mail: njv@vestergaard.mail.dk

ÅRHUS/ØSTJYLLAND

Formand: Jette Sloth

✆ 7841 4488

e-mail: js@hjerneskadeforeningen.dk

RÅDGIVNING:

Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19

Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13

✆ 6038 4119

Protektor for

Hjerneskadeforeningen

Hendes Kongelige

Højhed

Kronprinsesse Mary

Hjerneskadeforeningens hovedkontor:

Brøndby Møllevej 8

2605 Brøndby

✆ 4343 2433

Fax 4342 2430

Marianne

Schirrmacher

Birgitte

Jørgensen

Bank reg.nr. 3348 konto 3348346849

info@hjerneskadeforeningen.dk

www.hjerneskadeforeningen.dk

Socialrådgiver Eva Hollænder

eva@hjerneskadeforeningen.dk

REGION SJÆLLAND

KØGE BUGT

Formand: Willy Andersen

✆ 5614 0744

e-mail: kiwiand@get2net.dk

SYDSJÆLLAND, MØN OG

LOLLAND-FALSTER

Formand: Arne Høegh

✆ 5486 4300

e-mail: agh@dlgpost.dk

VESTSJÆLLAND

Formand: Lise Kiving

✆ 2299 3972

e-mail: lise-n@live.dk

REGION NORDJYLLAND

HIMMERLAND

Formand: Tove Swartz

✆ 30 52 48 03

e-mail: toveswartz@mail.dk

NORDJYLLAND

Formand: John Andersen

✆ 2121 3818

e-mail: john@cityhouse.dk

THISTED-MORS

Formand: Anne Marie Lodahl

✆ 24 42 59 50

e-mail: frede-lodahl@mail.dk

REGION SYDDANMARK

FREDERICIA, KOLDING

OG VEJLE

Formand: Carsten Lykke-Kjeldsen

✆ 7593 0839

e-mail: CL@munkensdam.dk

FYN

Formand: Ingemann Jensen

✆ 6473 1167

e-mail: inje@post3.tele.dk

HADERSLEV

Formand: Alite Karoline Petersen

✆ 7453 3743

e-mail: alite@webspeed.dk

SYDFYN

Formand: Lonnie Braagaard

✆ 2020 4080

e-mail: lonnie@hobby-art.dk

SYDVESTJYLLAND

Formand: Alex Jensen

✆ 4011 3077

e-mail: alexjensen54@live.dk

SØNDERBORG

Formand: Pia J. Ketelsen

✆ 2047 4349

e-mail: f29560@danfoss.com

AABENRAA / TØNDER

Formand: Erling Kaspersen

✆ 7468 7334

e-mail: eogkkaspersen@hotmail.dk

Den sociale rådgivning kan trække

på bistand fra følgende fagpersoner:

Speciallæge i neurologi

Aase Engberg

info@hjerneskadeforeningen.dk

Neuropsykolog

Henning Olsen

info@hjerneskadeforeningen.dk

Neuropsykolog

Brita Øhlenschlæger

info@hjerneskadeforeningen.dk

Speciallæge i psykiatri

Dorte Marie Pedersen

info@hjerneskadeforeningen.dk

Er der behov for en direkte kontakt mellem

medlem og fagpersoner, vil denne blive formidlet

af socialrådgiver.

OM TELEFONRÅDGIVNINGEN:

Når der rettes henvendelse til rådgivningen, vil vi

registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i

landet man ringer fra. Registreringen skal tjene til at pege

på generelle behov og mangler for skadede og pårørende.

Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret

form.

De hyppigste årsager til hjerneskader er:

Kranietraume: Slag mod hovedet som følge af ulykker

eller vold. Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene.

Apopleksi: Slagtilfælde som følge af blodprop eller

blødning i hjernen.

Andre udløsende årsager: Infek tions syg dom me som

hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved hjertestop,

samt organiske opløsningsmidler.


Nummer 3 · September 2012

9

indhold

Flytning 3

Ambassadør for

Hjerneskadeforeningen

Sanne Salomonsen

DIREKTION

Direktør: Svend-Erik Andreasen

✆ 2232 1644

sea@hjerneskadeforeningen.dk

HOVEDBESTYRELSE

Formand: Niels-Anton Svendsen

✆ 2637 3777

Niels-anton@niels-anton.dk

Næstformand: Elmer S. Gade

✆ 9712 5461

elmer@gade.mail.dk

17

Leder 5

Erstatninger og kontanthjælp 6

Nyt ledsagekort

Træfpunkt på kystbanen 7

Hvor bliver vognen af 8

Politikere må lave ny lov

om rehabilitering 9

Legatuddeling 13

De uheldige hjerner 14

Lions humanitære jazzcruise 17

Brainstorm 2012 19

Mogens Bomgaard

✆ 4448 4065

mogens@bomgaard.com

Marie Klintorp

✆ 4970 3130

marie.klintorp@hjsf.dk

Jette Sloth

✆ 7841 4488

js@hjsf.dk

Tracy Fleur Pedersen

✆ 2158 0659 efter kl. 15

HJSF.Skive@mail.dk

Frede Schultz

✆ 4731 3418

frede.schultz@youmail.dk

ANNONCETEGNING:

Dansk Blad Service ApS

Vestergade 11 A · Postboks 16

5540 Ullerslev · Tlf. 7070 1225

info@danskbladservice.dk

Alle spørgsmål vedrørende

annoncer bedes rettet hertil.

Grafisk tilrettelæggelse og layout:

Rosengrenen ApS · Tlf. 8695 1566

Tryk: Glumsø Bogtryk

Hovedcirklen

Hjerneskade

Sekunder...

minutter

Måneder

...år

Hjerneskadeforeningen

En hjerneskade kan opstå pludseligt

og uden varsel – og kan ramme i alle

aldersgrupper. Lægefaglig udredning er øjeblikkelig påkrævet.

Genoptræning skal påbegyndes hurtigst muligt herefter.

Manglende genoptræning / rehabilitering har fatal negativ indflydelse

på den skadedes fremtidige funktion – både hvad angår

niveau og hvad angår den tid, der anvendes på om muligt at

genvinde de tabte kompetencer.

En online livline 20

Projekt SNUS 25

Hovedtropperne 31

Airbag til cyklister 35

Dag nul 37

Hjernen - sårbar og stærk 43

Donationer til foreningen 45

Hvad sker der i din lokale afdeling

På det vedhæftede 12 siders indlæg midt i bladet, samt på Hjerneskadeforeningens

hjemmeside, www.hjerneskadeforeningen.dk kan du bla. holde dig orienteret om

aktiviteter i din lokale afdeling.

Som medlem af Hjerneskadeforeningen hører du til en lokal afdeling, der har egen

bestyrelse og som står for lokale arrangementer m.m..

Hovedcirklen ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg - ISSN 1396-7924 | Redaktion: Svend-Erik Andreasen | Deadline

2012: Nr. 4: 2. november 2012 · Redaktion af dette blad sluttede den 5.9.2012 · Næste nummer udkommer december 2012.

Er du flyttet... Husk at oplyse din nye adresse til Hjerneskadeforeningen på tlf. 4343 2433

eller e-mail: info@hjerneskadeforeningen.dk

Du kan også sende din flyttemeddelelse til: Hjerneskadeforeningen, Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby

Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor.

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller e-mail. Send gerne billeder med. Artikler i bladet dækker

ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er

tilladt med kildeangivelse. Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for

hjerneskaderamte familier.

HOVEDCIRKLEN 3


Det syder og bobler

– og her er så nogle af vores krav

Af Niels-Anton

Svendsen,

landsformand

Foto: Henning Kaag

Den sidste tid har der været ganske meget

fokus på hjerneskadeområdet i medierne.

Ja, det ”syder og bobler i mediegryden”

som aldrig før! Det er med til at

skabe en opmærksomhed om vores sag – og

det er godt! Der er vel ikke nogen, der er

bedre til at sætte en dagsorden end netop

medierne.

Vi præsenteres for beretninger om, hvor

galt det kan gå, med udgangspunkt i nogle

konkrete sagsforløb.

Vi ved, at mange flere oplever at blive udskrevet

med ingen eller mangelfulde genoptræningsplaner

og med en efterfølgende

mangelfuld kommunal opfølgning.

Hjerneskadeforeningen stiller krav om, at

der følger en kvalificeret genoptræningsplan

med ved udskrivelse fra hospital – vel

at mærke en genoptræningsplan, der ikke

alene fokuserer på de fysiske problemer,

men også på de mentale problemer efter

hjerneskaden!

Hjerneskadeforeningen stiller krav om, at

kommunerne er forpligtet til at levere en

genoptræning, der matcher en sådan genoptræningsplan

med hensyn til indhold og

intensitet!

Vi har skrevet til Sundhedsministeren om

denne problemstilling.

Et klart udtryk for at det ikke fungerer er,

at flere og flere, der i stand til det, beslutter

sig for selv at betale for en specialiseret

genoptræning.

Hjerneskadeforeningen kan ikke acceptere

den udvikling, hvor rehabiliteringstilbuddet

afhænger af, i hvilken kommune man bor. Vi

kan heller ikke acceptere, at en kvalificeret

rehabilitering forudsætter egenbetaling!

Det er et ultimativt krav fra Hjerneskadeforeningen

at alle, der rammes af en hjerneskade,

har krav på et offentligt finansieret

og kvalificeret rehabiliteringsforløb uanset

i hvilken kommune man bor – helt i overensstemmelse

med den velfærdsmodel, der

gennem årtier er udviklet i Danmark, men

som har været under hårdt pres de sidste 10

år jf. hele debatten om privathospitaler og

sygeforsikringer. Vi skal ikke have en model

med et A- og et B-hold!

Vi er bekendt med, at Kommunernes Landsforening

(KL) i slutningen af næste måned

vil fremlægge en række anbefalinger, og vi

har en stærk formodning om, at de vil pege

i retning af løsninger på de ovennævnte

problemstillinger. KL kan imidlertid kun

komme med anbefalinger og spørgsmålet

er, om det er nok!

Hjerneskadeforeningen vil med interesse

læse KLs udspil – og vi vil forholde os til det.

Som det nok er mange bekendt, skrev Hjerneskadeforeningen

til Lars Løkke Rasmussen,

inden strukturreformen blev vedtaget

og gjorde opmærksom på, at det ville medføre

problemer på hjerneskadeområdet. Nu

er reformen under evaluering og resultatet

forventes om et par måneder.

Hvis regeringen ønsker, at opgaven fortsat

skal varetages af kommunerne – hvilket

Hjerneskadeforeningen anbefaler – kræver

det nogle andre rammer for den kommunale

opgavevaretagelse. Der skal en vis centralisering

til på dette område, for at skabe det

fornødne grundlag for en specialiseret og

kvalificeret indsats. At decentralisere det

hele ud til 98 kommuner går ikke.

Det kræver også nogle udviklings- og kompetencecentre,

der kan forestå forskning,

metodeudvikling, uddannelse, dokumentation

m.v., men de skal have skaderamte i rehabiliteringsforløb

for at kunne opretholde

og videreudvikle deres ekspertise.

Hjerneskadeforeningen vil nu aftale møder

med såvel relevante ministre som politiske

ordførere med henblik på at fremføre vore

synspunkter – og det skal ske nu ud fra devisen

om, at ”man skal smede, mens jernet

er varmt!” – og det er det nu!

HOVEDCIRKLEN 5


§

§

§ §

§

§ § §

§

§ §

§

§

DET SOCIALE

Erstatninger og

kontanthjælp

Af Eva Hollænder

Den sociale rådgivning er

blevet spurgt om, hvorvidt

erstatninger har indflydelse på

retten til kontanthjælp. Dette

kommer an på hvilken form

for erstatning, der er tale om,

hvilken lovgivning der ligger til

grund, og hvem der har udbetalt

erstatningen.

§ 14 i Lov om Aktiv Socialpolitik handler

om betydningen af en formue i forhold til

retten til kontanthjælp, herunder hvilke

erstatninger, kommunen skal bortse fra i

forbindelse med kontanthjælp. Det fremhævede

med kursiv handler om den type

erstatninger, som Den sociale Rådgivning

hyppigst hører om.

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis

ansøgeren og ægtefællen har formue, som

kan dække det økonomiske behov. Kommunen

ser dog bort fra beløb på op til 10.000

kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af

en formue, der er nødvendig for at kunne

bevare eller opnå en nødvendig boligstandard,

eller som bør bevares af hensyn til

ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for

tab af erhvervsevne, der udbetales som følge

af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar eller

3) lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde

der skal ses bort fra erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af

personskade.

Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra legater,

der er fritaget for beskatning efter

ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som

skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse

for varigt men og ikke-økonomisk skade samt

ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser,

foreninger m.v., der er fritaget for

beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens

§ 7, nr. 22.

§ 33 stk 2 i Lov om Aktiv Socialpolitik handler

om udregning af kontanthjælp samt

hvilke indtægter, der ikke skal modregnes

i den udmålte hjælp,

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne,

der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for

varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk

skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes

ikke fra i hjælpen.

Ankestyrelsen har truffet flere principafgørelser

om betydningen af en erstatning i relation

til kontanthjælp. Dels principafgørelse

A-33-05 som slår fast, at renter udbetalt i

forbindelse med en erhvervsevnetabserstat-

ning skal betragtes som en del af erhvervsevnetabserstatningen.

Så heller ikke renter

må modregnes i kontanthjælp – det er en

del af erstatningen.

Ankestyrelsen har også i principafgørelse

A-44-02 afgjort, at en løbende erstatning

ikke må medregnes ved den kommunale

vurdering af, om en ansøger selv kan betale

for udgifter til medicin og samvær. Det vil

sige, at kommunen heller ikke må henvise

til erstatninger ved ansøgninger om forskellige

enkeltydelser. Som Ankestyrelsen

skriver: der er hverken i lovbestemmelser

eller lovens motiver grundlag for at skelne

mellem forsørgelsesydelser og enkeltydelser

efter aktivloven, fordi det har været hensigten,

at erstatninger af de nævnte typer

ikke skal have indflydelse på udbetaling af

kontanthjælp.

Det er dog vigtigt at lægge mærke til, hvilke

erstatninger det handler om, fordi § 14 anses

for udtømmende. Man kan altså ikke parallellisere

til tilsvarende udbetalinger fra f.eks

en privat forsikring. Også dette har Ankestyrelsen

udtalt sig om. I principafgørelse

A-16-00 fastslås det, at der ikke er hjemmel

til at bortse fra en invalidesum udbetalt

som erhvervsevneerstatning i henhold til en

pensionsaftale, f.eks. fra en pensionskasse.

På samme måde er det ifølge Ankestyrelsens

principafgørelse 5-10 ikke muligt at bortse

fra en forsikringsudbetaling, der gives som

tabt arbejdsfortjeneste, fordi erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste ikke nævnes som en

erstatning, der skal bortses fra. ■

6 HOVEDCIRKLEN


§

§ §

§

§

§

§

§

HJØRNE

§

§ §

§

§

Nyt ledsagekort

Det er efterhånden længe siden DH fik tilsagn om et nyt ledsagekort fra tidligere

socialminister Karen Ellemann. Ledsagekortet skal tjene som dokumentation for,

at personer med funktionsnedsættelse har behov for ledsagelse ved færden i det

offentlige rum. Herefter er det op til de forskellige udbydere af transport, kultur

m.v. at tage stilling til, hvordan de vil kompensere for ledsagebehovet, fx ved at

ledsageren har gratis adgang. Det nye ledsagekort erstatter det nuværende DSB

ledsagekort og børneledsagekort. ■

Træfpunkt på Kystbanen

Der er nu ved at være etableret et Træfpunkt

på alle platforme på stationerne på

Kystbanen på den danske side. Der er ikke

tale om et socialt mødested, men derimod

om et markeret sted på platformen, hvor

man skal stille sig hen, hvis man ønsker

assistance i forbindelse med at komme på

toget på Kystbanen. Det er et initiativ, DSB

Øresund har taget, på opfordring fra handicaporganisationerne,

for at sikre bedre

tryghed for rejsende med nedsat mobilitet,

der har behov for assistance for at kunne

klare adgangen til toget, fx en kørestolsbruger

eller en person med nedsat syn. DSB

Øresund har instrueret deres personale på

toget om, at de skal være særligt opmærksomme

på personer, der har stillet sig op

ved Træfpunkt, fordi det under normale

omstændigheder vil betyde, at man ønsker

deres opmærksomhed og assistance.

For det første skal dette initiativ således

være med til at sikre en direkte kontakt med

personalet på toget, fordi det kan være svært

at finde hinanden i mængden af rejsende

på den enkelte platform. For det andet skal

initiativet skabe større tryghed for rejsende

med reduceret mobilitet, fordi det altid skaber

usikkerhed, når man ikke er sikker på, at

man kan få den assistance, man har behov

for. For det tredje skulle det gerne give flere

personer med reduceret mobilitet lysten til

at benytte den kollektive transport.

Det er vigtigt, at rejsende med reduceret

mobilitet informerer DSB Øresund om gode

og dårlige oplevelser, således at ordningen

kan blive så optimal som muligt. Alle rejsende

har et ansvar for at sikre det bedste

serviceniveau for andre gennem formidling

af sine erfaringer til såvel udbyderen af

rejserne som andre rejsende med samme

behov for assistance.


HOVEDCIRKLEN 7


§

§

§ §

§

§ § §

§

§ §

§

§

DET SOCIALE

Hvor bliver

vognen af

Det spændende foredrag er færdigt,

og alle har forladt salen –

undtagen dig. Du venter forgæves

på den chauffør, som du er

afhængig af, men han kommer

ikke. Rigtig mange kunder, som

bruger individuel handicapkørsel,

ved ikke hvor de skal

henvende sig, hvis vognen ikke

kommer. Det er en vigtig problemstilling,

som transportminister

Henrik Dam Kristensen

også er optaget af.

Af Dorte Kofoed, journalist,

Trafikselskabet Movia

Den individuelle handicapkørsel fylder altid

meget, når der er møder i handicaporganisationerne.

Det er fortællinger om, at vognen

er kommet for tidligt, for sent eller at den

slet ikke kom. Fælles for historierne er, at

de altid fortælles med store følelser, for det

er aldrig rart at føle sig afhængig og forladt.

Sådan fortæller Stig Langvad, formand for

Danske Handicaporganisationer.

Formanden for DH har tidligere på året drøftet

sagen med transportminister Henrik Dam

Kristensen, som selv har oplevet, hvordan en

kørestolsbruger måtte vente forgæves efter

en aften i et forsamlingshus. Transportministeren

siger:

”Vi ved alle, at ventetid kan føles meget

frustrerende, og det må føles endnu mere

frustrerende, når man ikke ved, hvornår man

bliver hentet eller ikke ved, hvor man skal

henvende sig i sådan en situation. Derfor er

det godt, at trafikselskaberne tager denne

situation alvorligt og følger op på udmeldingerne

om, at det kan være svært at vide,

hvad man skal i gøre i situationer, hvor der

er forsinkelse,” siger Henrik Dam Kristensen.

Transportministeren har også drøftet situationen

med trafikselskaberne i Danmark, og

tilbagemeldingen fra trafikselskaberne viser,

at der bl.a. på Sjælland arbejdes systematisk

med at undersøge både positive og negative

erfaringer med individuel handicapkørsel og

kørsel til tiden.

Flextrafik undersøger også, om kunderne

ved, at man i alle døgnets 24 timer kan ringe

til driftsvagten, hvis vognen er 15 minutter

forsinket. Movias brugerundersøgelse fra

2011 viser, at 74 procent af kunderne ved,

at de skal kontakte driftsvagten ved forsin-

kelse, mens kun 66 procent ved, at de skal

reagere efter 15 minutter i tilfælde af, at

de ikke er blevet kontaktet. For at udbrede

kendskabet til hvad man skal gøre i tilfælde

af forsinkelse, har Movia valgt at lave små

plastikkort i kreditkort-størrelse til kunderne

i handicapordningen med information om

hvor og hvornår, der skal ringes i forbindelse

med bestilling af kørsel og ved forsinkelser.

I andre trafikselskaber undersøger

man endnu ikke, om kunderne ved, hvad

de skal gøre, hvis vognen kommer for sent,

og udover Flextrafik på Sjælland er det kun

på Bornholm og Sydtrafik, at man kan ringe

døgnet rundt i tilfælde af forsinkelser. Alle

seks trafikselskaber i Danmark informerer

dog om, hvor og hvordan man kan ringe, hvis

vognen udebliver. Informationen kan findes

i foldere og på hjemmesider.

Transportministeren siger: ”Det er et rigtig

godt tiltag med plastikkort, foldere og information

på hjemmesider, men det kan være

en vanskelig opgave for folk at huske den

slags info, selvom de har fået den. Derfor

er det meget vigtigt, at der hele tiden følges

op på, om tiltagene virker efter hensigten.”

Stig Langvad er helt enig, og han opfordrer

også kunderne, som bruger den individuelle

handicapkørsel til at melde sig på banen:

”Det er vigtigt, at den individuelle handicapkørsels

brugere fortæller, hvis de

oplever problemer, som handicaporganisationerne

kan tage op med myndighederne.

DH følger løbende op på dette

gennem vores politiske arbejde, for vi er

meget opmærksomme på, at det er en frygtelig

oplevelse at blive glemt,” siger Stig

Langvad.


Sådan gør du, hvis vognen er forsinket:

Movia Fynbus Sydtrafik Midttrafik Nordjyllands BAT (Bornholm)

Trafikselskab

Procedure Kontakt. Kontakt. Kontakt Kontakt Kontakt NT Kontakt

driftsvagt bestillings- Sydtrafik Midttrafik (07.00-23.00) driftsvagt

central (24 timer (08.00-23.00) Falck)

(07.00-23.00) i døgnet) (24 timer i døgnet)

Kontakt 70 26 27 27 63 11 22 55 76 608 608 87 40 83 00 98 10 15 55 56 95 91 91

8 HOVEDCIRKLEN


§

§ §

§

§

§

§

§

HJØRNE

§

§ §

§

§

Hjerneskadeekspert

Artiklen har 1. gang været bragt i Socialrådgiveren, den 9. august 2012.

Politikere må lave ny

lov om rehabilitering

Efter et tilløb på 14 år har stort

set alle kommuner fået en hjerneskadekoordinator.

Nu er der

brug for en ny lov og egentlige

rehabiliteringsafdelinger eller

fora, der sikrer hjerneskadekoordineringen

i kommunerne,

mener hjerneskadeekspert Eva

Hollænder.

Af Else Marie Andersen

Det er nøjagtig 14 år siden, at en af landets

førende socialrådgivere i hjerneskadesager

sad i en fokusgruppe, der for første gang

anvendte ordet hjerneskadekoordinator. For

allerede dengang var fagfolk med indsigt i

hjerneskader enige om, at netop koordination

var den største opgave og udfordring i

de meget komplicerede hjerneskadesager.

Det var i 1998.

Med Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer

på hjerneskadeområdet og ikke mindst

puljen på de 150 millioner kroner, der sidste

sommer blev øremærket til etablering af

kommunernes hjerneskaderehabilitering,

er det nu i 2012 lykkedes at få ansat en

hjerneskadekoordinator i næsten alle kommuner.

I hvert fald til voksne.

”Men ét er at ansætte en koordinator, noget

andet er at skabe koordination. Skal det for

alvor lykkes at koordinere hjerneskadesager,

er der behov for at reducere mængden

af paragraffer, der kan anvendes rehabiliterende.

Det er nemlig lovgivningen, der

danner grundlag for den kommunale struktur.

Så der er brug for en rehabiliteringslov

og en ændret organisering af kommunens

praksis, så koordinatorens arbejde bliver

understøttet strukturelt”, siger en af landets

mest vidende social- og specialrådgivere på

hjerneskadeområdet Eva Hollænder, der er

konsulent i både Hjerneskadecentret BOMI

og i Hjerneskadeforeningen.

Efter hendes mening kan koordinatoren

understøttes organisatorisk ved at etablere

egentlige rehabiliteringsafdelinger eller ved

at organisere hjerneskadeteams, der består

af flere forskellige bevilgende fagfolk, som

er involveret i hjerneskadesager, og som kan

støtte koordinatorens arbejde.

HOVEDCIRKLEN 9


§

§

§ §

§

§ § §

§

§ §

§

§

DET SOCIALE

Bevillingen skal følge

med koordinatorerne

Som rådgiver i Hjerneskadeforeningen møder

hun en del fortvivlede hjerneskaderamte

borgere, der er kommet i klemme i det kommunale

system.

”Det er glimrende, at flere kommuner nu

får hjerneskadekoordinatorer. Jeg har mødt

mange gennem årene, og de gør et formidabelt

arbejde. Men fordi de færreste af dem

har bevillingskompetence, skal de forhandle

med mange sagsbehandlere fra mange forskellige

afdelinger om at bevilge penge til

rehabilitering, og når kommunerne fattes

penge, er det en svær opgave”, siger Eva

Hollænder og nævner Allerød Kommune

som en af mønsterkommunerne, hvor hjerneskadekoordinatorer

netop har bevillingskompetence.

Mindst 12 love og 65 paragraffer er i spil

Som det er i dag, bliver rehabilitering af

hjerneskaderamte bevilget efter paragraffer

i bl.a. sundheds-, social-, undervisnings-,

beskæftigelses- og arbejdsmarkedslovgivningen.

Præcis den enorme kompleksitet - alene

i lovgivningen - er også gået op for Jacob

Mazanti, der er nyansat som projektleder for

et tværkommunalt hjerneskade-koordinationsprojekt

for de fem sydligste kommuner

i Region Sjælland: Næstved, Vordingborg,

Faxe, Guldborgssund og Lolland.

”Ingen har overblik over den samlede indsats

i dag. Så jeg startede rationelt ud med at

sende et skema ud til alle afdelinger for at

finde ud af, hvilke behov hjerneskaderamte

har, hvilke ydelser der bevilges efter – for at

finde ud af, hvem det er, der skal samarbejde.

Men hold da op, der er rigtig mange love og

paragraffer i spil. Groft sagt er det vel kun

park- og anlægsafdelingen, der ikke kan

være direkte involveret i hjerneskadesager”,

konstaterer Jacob Mazanti, der er ansat af

de fem kommuner og rent fysisk sidder i

Vordingborg Kommune.

Foreløbig har han udfærdiget en liste over

bevillingsparagraffer, der fylder fire tæt

skrevne A-fire sider. En løselig sammentælling

viser, at ikke færre end 65 forskellige

paragraffer er i spil fra 12 forskellige love.

”Og listen er ikke udtømmende”, konstaterer

han.

Lovgivningen er forældet

Som VISO-konsulent og specialrådgiver i

hjerneskadesager nikker Eva Hollænder genkendende

til de mange paragraffer. Sundhedsfagene

har fået langt større viden om,

hvilken rehabiliterende indsats hjerneskaderamte

har behov for, men lovgivningen,

som kommunerne kan bevilge indsatser

efter, er ikke fulgt med, mener hun.

”Lovgivningen er forældet. Der findes fx ikke

en arbejdsrehabiliteringsparagraf, ja i det

hele taget er det et problem, at rehabilitering

som begreb ikke er skrevet ind i lovgivningen

i dag”, konstaterer Eva Hollænder.

Rehabilitering er en tværfaglig intervention,

der samler indsatser af behandlingsmæssig,

psykologisk, social, pædagogisk, uddannelses-

og beskæftigelsesmæssig karakter.

”Begrebet rehabilitering matcher langt bedre

samfundsudviklingen og de udfordringer,

vi står overfor, end det mere snævre begreb

’behandling’. Og hvorfor kan man fx få

forlænget sine sygedagpenge, hvis man er i

behandling, men ikke hvis man er i rehabilitering”,

spørger Eva Hollænder.

Hun peger også på det problem, at sagsbehandlere

i stigende grad har svært ved at

bevilge de tværfaglige og tværsektorielle

rehabiliteringsindsatser, som hjerneskaderamte

har brug for, fordi lovgivningen

i de enkelte sektorer bliver mere og mere

”spidst” rettet udelukkende mod egne fagområder,

fx retter Serviceloven sig mod

de udstødte og Beskæftigelsesloven sikrer

især borgerne den hurtigste vej tilbage til

arbejdsmarkedet, mens Sundhedsloven

kun omfatter selve genoptræningen, som

fysioterapeuter og ergoterapeuter foretager,

men fx kan det være svært at få bevillinger

igennem til neuropsykologer, som

er centrale i hjerneskaderehabiliteringen.

Tidligere kunne bistandsloven bruges mere

på tværs.

Borgere kommer i klemme

Den forældede og tiltagende specialiserede

lovgivning gør, at en række borgere kommer

i klemme, når de får behov for rehabilitering.

Det oplevede en 42-årig kvinde, efter at hun

fik en svær hjernerystelse. Sagen er blot en

ud af 72 sager, som er analyseret i rapporten

”Udfordringer til Rehabilitering i Danmark”,

som Rehabiliteringsforum udgav sidste efterår.

15 af dem var hjerneskadesager.

I den konkrete sag kom kvinden aldrig tilbage

til arbejdsmarkedet på grund af intern

kassetænkning mellem to forvaltninger,

viser analysen. Det skyldes, at sagsbehandlerne

i kommunens jobcenter gav afslag på

at forlænge sygedagpengeperioden ud over

10 HOVEDCIRKLEN


§

§ §

§

§

§

§

§

HJØRNE

§

§ §

§

§

Når puljemidlerne slutter, hvad så

(eller: Er der et liv efter puljemidlerne)

et år. Kvinden fik afslag på revalidering, fordi

jobcentret ikke mente, der var tale om et

for-revalideringsforløb. Og voksenafdelingen

i den kommunale social- og sundhedsforvaltning

var af den modsatte opfattelse

og ville derfor heller ikke bevilge pengene.

”Jeg forstår godt jobcentrets afgørelse, for

lovgivningen er svær. I det hele tager understøtter

den eksisterende lovgivning ikke

helhedsorienterede rehabiliteringsindsatser.

Derfor er der behov for en egentlig rehabiliteringslov,

der sikrer borgere en helhedsorienteret

indsats, der både omfatter

behandling, træning og kompenserende arbejdsmarkedsrettede

indsatser”, konstaterer

Eva Hollænder.

Uden koordinering truer skilsmissen

Det er en kendt sag, at en hjerneskade ikke

kun rammer den, der får blodproppen eller

hjerneblødningen. Det er hele familien, der

bliver ramt. Erfaringen viser, at netop de

pårørende råber på hjælp til at koordinere

de mange fagfolks indsatser over for den

ramte. Det er svært for udenforstående at

finde vej til den rette person i kommunens

mange forskellige afdelinger.

Flere pårørende har oplevet, at det næsten

kan være et fuldtidsjob for den pårørende

ægtefælle eller forældre til et hjerneskadet

barn at koordinere de mange fagfolks indsats.

Erfaringen viser da også, at der er stor risiko

for, at ægtefællen – eller forældrene – bliver

så slidt af belastningen, at skilsmisse

kommer oveni - nogle år efter, at skaden er

sket.


Af Else Marie Andersen

96 ud af landets 98 kommuner har fået del i

en sundhedsministeriel pulje på 150 millioner

på hjerneskadeområdet, og det vrimler

med initiativer. Men googler man ordet ”hjerneskadekoordinator

og jobopslag” dukker en

række midlertidige stillinger frem i form af

projektansatte hjerneskadekoordinatorer.

Så hvad sker der, når projektperioden slutter

i 2014 Bliver de så fyret

”Der er da en risiko med puljemidler, for

der er en slutdato. De nye hjerneskadekoordinatorer

skal virkelig ud og vise deres

værdi, men jeg er optimistisk, konstaterer

konsulent Lise Holten i Kommunernes

Landsforening og uddyber:

”Vi har ikke set alle ansøgninger endnu, men

vi håber, at projekterne er organiseret, så de

kan udvise stor værdi både økonomisk og

livskvalitetsmæssigt for borgerne. Og vi ved

fx, at en del af pengene går til kompetenceudvikling

af medarbejdere, blandt andet i

Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

For de mange fagfolk og tilbud, der får et

kompetenceløft, vil det skabe større viden

og faglighed på hjerneskadeområdet. Og

den forsvinder jo ikke, når puljen er slut”,

siger Lise Holten, KL.

I forvejen havde 58 kommuner – 58 % – en

hjerneskadekoordinator, 26 havde planer om

det og 15 havde ikke, viste en undersøgelse

fra KL i oktober sidste år. Med puljemidlerne

har de resterende kommuner stort set alle

fået ansat hjerneskadekoordinatorer eller

et koordinerende organ, mener Lise Holten.

Ingen har overblik

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har

endnu ikke overblik over, hvad puljepengene

præcis er gået til, men de fleste kommuner

har fået midler til en hjerneskadekoordinator

til at udbygge eller etablere en mere

hensigtsmæssig organisering af deres eksisterende

hjerneskadekoordinatorfunktion,

oplyser ministeriet.

I Socialstyrelsens videnscenter vrimler det

da også ind med nye koordinatorer, der gerne

vil tilmeldes et fagligt netværk for hjerneskadekoordinatorer

og kontaktpersoner på

hjerneskadeområdet.

”Alene den sidste måned har vi fået tilmeldt

10 nye hjerneskadekoordinatorer til vores

netværk, heraf er 70-80 % midlertidige projektansættelser”,

fortæller faglig konsulent

Chalotte Glintborg i Videnscenter for Handicap,

Hjælpemidler og Socialpsykiatri, ViHS,

under Socialstyrelsen.

Der skal bygges færgelejer til færgerne

En af de midlertidige projektstillinger er

gået til projektleder Jacob Mazanti, der er

ansat af de fem sydligste kommuner i Region

Sjælland til at opbygge en tværkommunal

koordineret hjerneskaderehabilitering.

Han er nu ikke så bekymret over sin egen

fremtidige ansættelse. Ej heller for de to

midlertidige koordinatorers ansættelse i

Næstved og Vordingborg. Til gengæld får

han lidt sved på panden over, hvad han skal

nå, inden puljemidlerne slipper op i 2014.

HOVEDCIRKLEN 11


§

§

§ §

§

§ § §

§

§ §

§

§ DET SOCIALE HJØRNE

”Vi skal nå at opbygge og implementere

nogle fora eller organisatoriske forandringer,

der også sikrer koordineringen i selve

organisationen, når puljemidlerne slipper

op. Hvis koordineringsansvaret udelukkende

hviler på en enkelt person, bliver indsatsen

og koordineringen for skrøbeligt forankret”,

siger Jacob Mazanti og billedgør sin pointe:

”Det nytter jo ikke noget, at vi har fået købt

færgerne, hvis de ikke har et færgeleje at

lægge til”.

Han opfatter da også det tværkommunale

projekt mere som et organisatorisk udviklingsprojekt

end som et fagligt udviklingsprojekt.

Foruden koordineringsfunktionen håber

han, at der også bliver mulighed for at etablere

nye tilbud, fx til unge med erhvervet

hjerneskade fra de fem kommuner.

Ingen central evaluering

Kommunernes Landsforening havde gerne

set, at ministeriet havde prioriteret penge til

en central evaluering af puljens midler, men

det råd har ministeriet ikke fulgt.

”Vi har da været bekymret for, hvor kloge

vi bliver på hjerneskadekoordinatorfunktionen

i kommunerne. I stedet får vi nu 96

forskellige evalueringer”, konstaterer Lise

Holten, KL.

Som led i bevillingen har ministeriet stillet

krav til hver enkelt kommune om at

evaluere sit eget projekt. De skal også beskrive,

hvordan erfaringerne fra projektet

implementeres.

”Men selve implementeringen afhænger af,

hvad evalueringerne viser”, skriver specialkonsulent

Jacob Meller Jacobsen, Center for

Primær Sundhed i Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse i en mail.


Hovedparten af de 55 hjerneskadekoordinatorer, der er tilmeldt ViHS’ liste på hjernekassen.dk er

ergoterapeuter og fysioterapeuter, kun 5-10 er socialrådgivere, andre 5-10 er pædagoger, og så er

der enkelte sygeplejersker.

Region Midt tager førertrøjen

Mens hjerneskadeinitiativerne blomstrer for at sikre voksne hjerneskaderamte

en bedre rehabilitering, så halter børneområdet stadig efter. Foreløbig er det

kun Region Midt, der har fulgt Sundhedsstyrelsens opfordring om at etablere

egentlige forpligtende politiske vedtagne sundhedsaftaler. I Region Midt er det

eksempelvis præciseret, at kommunerne inden 2014 skal etablere en hjerneskadefunktion

– også på børneområdet.

”Hjerneskadesamrådet i Region Midt afholder til august en temaeftermiddag, og

på den baggrund håber vi at kunne starte en arbejdstruppe for børneområdet.

Den bliver ansvarlig for at implementere anbefalingerne i forløbsprogrammet

for børn og unge med erhvervet hjerneskade”, fortæller børnehjerneskadekoordinator,

Henny Holmgaard, i Herning Kommune.

Også Region Hovedstaden har netop besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe,

der skal sikre implementeringen af forløbsprogrammets anbefalinger på

børneområdet.

Ingen af regionerne har imidlertid indarbejdet det forslag, som blev nævnt på

den konference, hvor forløbsprogrammerne blev præsenteret sidste sommer,

og som indebærer, at et barn med behov for genoptræning kan blive revurderet

i hospitalsregi. Forslaget skulle imødekomme de børn, som får en skade

tidligt i livet og hvor skadens følger først for alvor viser sig senere, hvilket ikke

er usædvanligt.

Læs mere:

• Hjernekassen.dk – har en liste over et landsdækkende netværk af kommunale

kontaktpersoner og hjerneskadekoordinatorer. Se under menupunktet

”Vejviser”.

• Børnehjernekassen.dk – har en række information om de særlige problemstillinger,

der er for børn og unge med hjerneskade.

• Rehabiliteringsforum.dk – her kan du hente rapporten om ”Udfordringer

til rehabilitering i Danmark”.

12 HOVEDCIRKLEN


Legatuddeling til forskningsprojekter

De forskere, der modtog legater, beskæftiger

sig med henholdsvis traumatisk

hjerneskade, apopleksi og hjerneskade

efter hjertestop.

Efter legatuddelingen. Aase Engberg i

midten sammen med fra venstre Anne

Norup, Christina Rostrup Knudsen, Rasmus

Thorup og Hanne Thorsen.

Hjerneskadeforeningens fødselsdag den 20. august uddeltes forskningslegater via midler fra

HjerneskadeFonden til 5 projekter med det formål at yde støtte til forskning inden for erhvervet hjerneskade.

Af Svend-Erik Andreasen

Aase Engberg, dr.med. speciallæge i neurologi

og formand for Hjerneskadeforeningens

Ekspertpanel, samt kst. formand for HjerneskadeFonden,

som p.t. er under afvikling,

stod for legatuddelingen. Arrangementet

foregik i HovedHuset i København med deltagelse

af repræsentanter fra Hjerneskadeforeningen,

Ekspertpanelet og HovedHuset.

4 af de 5 legatmodtagere deltog i arrangementet

og præsenterede deres forskningsprojekter.

Efterfølgende var der spørgsmål

til projekterne, samt debat, om hvorledes

Hjerneskadeforeningen fremover kan støtte

forskningen.

Der blev uddelt forskningslegater til følgende

projekter:

Projekt nr. 1

Titel: Behovet for rehabilitering af patienter,

som genoplives efter hjertestop uden for

hospital – hvordan er praksis i dag

Legatmodtager: Læge og fysioterapeut Hanne

Thorsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Afdeling for Almen Medicin, Center

for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet,

Projekt nr. 2

Titel: Tidlig psykologisk intervention til pårørende

til patienter med svær traumatisk

hjerneskade – har det en påviselig og gavnlig

effekt på pårørendes emotionelle tilstand

og livskvalitet, både umiddelbart efter og

op til et år efter skadens opståen

Legatmodtager: Neuropsykolog, Ph.d-studerende

Anne Norup, Glostrup Hospital

(udefunktion Hvidovre), Afdeling for Højt

Specialseret Neurorehabilitering.

Projekt nr. 3

Titel: Web-baseret genoptræning efter apopleksi.

At hjælpe apopleksipatienter til intensiv

fysisk træning i hjemmet ved hjælp

af et computer-program, som er udviklet til

hjerneskadede i et samarbejde med Helene

Elsass.

Legatmodtager: Afdelingslæge, Ph.d Christina

Rostrup Knudsen, Neurologisk afdeling,

Herlev Hospital.

Projekt nr. 4

Titel: Situeret kognition i rehabiliteringssammenhæng.

Legatmodtager: Rasmus Thorup, Ph.d.-studerende

ved Aarhus Universitet, Filosofi.

Projekt nr. 5

Titel: Forekomsten og overlevelsen af åreforkalkningssygdomme

og hjerteflimmer i Danmark

gennem 25 år og kroniske sygdommes

betydning for udfaldet af disse sygdomme. I

forbindelse med en veletableret epidemiologisk

metode ønskes bla. forekomsten af

apopleksi (slagtilfælde) undersøgt.

Legatmodtager: Læge, Ph.d-studerende Morten

Schmidt, Projektkoordinator for Aarhus

University Cardiovascular Research Group.

I henhold til Hjerneskadeforeningens vedtægter

er ét af foreningens formål at støtte forskning,

samt tværfagligt samarbejde til gavn for hjerneskadede

og deres pårørende.


HOVEDCIRKLEN 13


De uheldige

hjerner

De hjerneskaderamte betaler en høj pris for strukturreformens konsekvenser

Af Aase Engberg, konsulent,

dr. med. Speciallæge i neurologi.

Formand for Hjerneskadeforeningens

Ekspertpanel

Det står nu klart, at vores hidtidige velfærdsstat

har udviklet sig til en model, hvor der

findes et A- og et B-hold af hjerneskaderamte,

hvor A-holdet selv betaler, og hvor

B-holdet ender på førtidspension, uden at

de har fået den fornødne mentale/kognitive

genoptræning, der i en del tilfælde kan sikre

borgeren den bedst mulige tilbagevenden til

deres tidligere liv.

Som Politiken så flot har beskrevet, halter

rehabiliteringen mange steder som følge

af kommunalreformen i 2007. Sygehusbehandlingen

centraliseres for at opnå optimale

behandlingsresultater. Men så snart

den hjerneskaderamte patient er udskrevet,

skal 98 kommuner overtage den ofte meget

specialiserede rehabilitering af borgere, der

er skadet i hjernen. Netop hjernen er kroppens

mest centrale organ, der styrer såvel

forstanden og følelserne som alle kroppens

14 HOVEDCIRKLEN



Det er nedslående at se den danske førerposition

på hjerneskadeområdet synke i grus


funktioner og som – når den skades – derfor

også efterlader en kompleks genoptræningsog

rehabiliteringssituation, der kræver stor

neurofaglig viden.

Nok hjælper de kommunale genoptræningsafdelinger

mange ældre med funktionsnedsættelse

på grund af apopleksi til at kunne

klare sig i hjemmet.Vi har her at gøre med

en stor patientgruppe.

Men tal fra Landspatientregistret viser fx,

at en gennemsnitskommune på 43.000 indbyggere

kun får én ny ung hjerneskaderamt

borger under 14 år om året. Hvordan kan en

kommune opbygge den særlige ekspertise

og specialiseringsgrad til at rehabilitere det

unge menneske, når det kommunale personale

kun har én eller få ramte at opnå

erfaring med

Jeg har beskæftiget mig med hjerneskader

siden 1973, først privat og siden professionelt

og i foreningsregi. Det er nedslående

at se på, at den danske førerposition på

hjerneskadeområdet synker i grus. Danmark

var frem til 1. januar 2007 faktisk i front i

Europa , når det gælder kvalificeret genoptræning

og rehabilitering efter hjerneskade.

Specialsygehuse og –centre med kvalificeret

genoptræning og rehabilitering er nedlagt

eller truet af nedlæggelse på grund af manglende

finansiering. Man glemmer, at centrene

også har en nødvendig funktion som

uddannelsessted for personale med særlig

indsigt i hjerneskade og som ramme for

forskning og metodeudvikling. De kan ikke

opretholde ekspertisen uden selv at have

et løbende patientgrundlag. Og det tidligere

Videnscenter for Hjerneskade, der fungerede

godt som rådgiver for kommunerne, er nu

reduceret til en skygge af sig selv.

Løsningen kan fx findes i form af højt specialiserede

interkommunale centre, der i

samarbejde med specialsygehusene igen

ville kunne få Danmark i front. Spørgsmålet

er: Når nu det sundhedsfaglige ansvar

decentraliseres, hvorfor fastsætter Sundhedsstyrelsen

så ikke en nedre obligatorisk

grænse for patientgrundlaget og det neurofaglige

niveau


LEGATER

Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen mulighed

for at uddele legater til vore medlemmer.

Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling, der er

omkostningskrævende enten som følge af selve behandlingen eller som følge

af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler.

Vejledende retningslinier for ansøgninger:

• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab

af Hjerneskadeforeningen.

• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer

til gode som overhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte

mere end to gange fra fonden.

• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af

offentlig forpligtelse. (Først søges kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).

• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er

utilstrækkeligt at begrunde med f.eks. ”dårlig økonomi”).

• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost,

lommepenge og lignende).

• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra anden

side, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter.

Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører.

Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet.

Det betyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.

HOVEDCIRKLEN 15


Svend-Erik Andreasen takkede på Hjerneskadeforeningens

vegne for donationen

fra Lions Club Østerbro, som blev

overrakt af Erik Holsko, præsident (th).

Lions

Af Lene Juul

humanitære

jazz-cruise

Lions, som ofte tænker på os i Hjerneskadeforeningen,

havde igen i år inviteret på

en kanalrundfart i Københavns Havn. Det

skulle ikke være en traditionel kanalrundfart.

Der skulle være musik ombord - ikke

mindre end et 4 mands jazzorkester. Nogle

af os havde prøvet det året forinden og var

straks parate til at være med.

Hele overskuddet fra turen, som foreningens

direktør, Svend-Erik Andreasen fik

overrakt ved et efterfølgende donationsarrangement

d. 3. september, blev igen i år

doneret til Hjerneskadeforeningens årlige

”Brainstorm”-sejlads.

Det blev en rigtig dejlig tur, som varede

1½ time med fantastisk jazzmusik og højt

humør - trods vejret. Heldigvis var båden

overdækket, ellers var vi nok blevet lidt våde

både af bølgeskvulp, men også af nogle dråber

fra himlen.

Lars Klarskov, som har været med på flere

arrangementer med Brainstorm, fortalte lidt

om, hvor gavnlige disse ture er for alle deltagere.

Man får gode kammerater, lærer at stå

sammen og ikke mindst hjælpe hinanden.

Ydermere er det en god balancetræning.

Lars pointerede ligeledes, at donationen fra

Lions er en stor hjælp til arrangementet. Vi

har meget at takke Lions for.


HOVEDCIRKLEN 17


Brainstorm 2012

Af Jette Sloth

Igen i år har Brainstorm haft godt vejr.

Nogen har fået lidt ekstra sol på maven

og andre har fået ”tatoveret” hvid T-shirt

eller redningsvest. Ulla havde 36 års bryllupsdag

på turen og det blev fejret med

restaurantbesøg, så denne aften slap de

for selv at lave mad.

Alle har fået en T-shirt sponsoreret af Helly

Hansen.

Der skal lyde en stor tak til besætningen,

som består af de 3 skippere: Peter, Torben

og Kenneth og gasterne: Brian, Peter, Carsten,

Rene og Knud Aage. De er alle frivillige

og bruger en uge af deres sommerferie plus

al den foregående tid til planlægning. Dette

ene og alene for at gøre noget for andre. ■

A pro pos - dette at gøre

noget for andre, så skal der

også lyde en stor tak til

Lions, som igen i år

har støttet Brainstormsejladsen.

Vi er dybt taknemmelige

for støtten, for

uden den kunne vi ikke

afholde Brainstorm-arrangementet.

HOVEDCIRKLEN 19


En online livline

”Man siger at ikke to hjerneskader er ens. Der findes altså ikke en

guide du kan følge.”

af Susan Søgaard

Ovenstående ord møder dig som det første

når du klikker i menuen efter viden om

hjerneskader på hjemmesiden hjerneskadet.dk.

Ordene kan du, hvis du selv har en

hjerneskade eller er tæt på en, der har, nok

nikke genkendende til.

For selv om den enkelte hjerneskade er unik,

og selv om du føler dig alene i din situation

som enten ramt eller pårørende, så er der

mange, der deler dine oplevelser, tanker

og følelser.

Vi har brug for at dele

Vi mennesker er sociale. Vi bruger hinanden

til at finde mening i den situation, vi står i. Vi

evaluerer hele tiden opfattelsen af os selv og

vores egne handlinger ved at sammenligne

os med andre. Men når så en selv eller ens

nærmeste bliver ramt af en hjerneskade,

slår den sædvanlige omgangskreds ofte ikke

til. Man føler ikke, man passer ind i billedet,

eller at man selv har noget at tilbyde.

For først og fremmest sammenligner vi os

med andre, der ligner os selv, og når lynet er

slået ned i familien, så ligner vi ikke længere

dem, vi plejer at ligne. Derfor oplever mange,

der får en hjerneskade tæt ind på livet, helt

eller delvist at miste kontakten til familie

og venner. En pårørende forklarer:

- Familiesituationen ændrer sig, når man får en

hjerneskadet i familien. Og det er altid svært at

finde rytmen igen. Vi har brug for et sted, hvor

vi kan dele vores oplevelser.

Vores behov for kontakt med andre bliver

ikke mindre i livskriser, tværtimod, men det

gør det overskud, vi skal bruge til at opretholde

eller skabe nye kontakter. Samtidig

kan vi måske ikke engang finde det selvværd,

vi plejer at møde andre med.

Det kan være en stor lettelse at få kontakt

til ligesindede. En hjerneskadet udtrykte

det således efter sit første møde med hjemmesiden

hjerneskadet.dk:

- Endelig fandt jeg et sted, hvor jeg kan komme

i kontakt med nogle, der står i samme situation

som jeg selv.

Hjerneskadet.dk

Hjerneskadet.dk er en hjemmeside, der gør

det nemmere for både hjerneskaderamte og

pårørende at få den vigtige kontakt til andre

i en lignende situation.

Et samtaleforum er hjemmesidens omdrejningspunkt.

Her er et åbent forum, hvor alle

kan læse med, men også to lukkede fora - et

for ramte og et for pårørende - hvor kun de,

der har oprettet en profil, kan læse med og

deltage i samtalerne.

En pårørende siger om forummet:

- Selvom nogle er mere skadede end andre, så

er det grundlæggende de samme tanker, vi har,

og vi har alle sammen prøvet, at livet har slået

en kolbøtte, og hvordan forholder vi os til det”

Vi lærer at forholde os til det, fordi vi deler

vores oplevelser. Vi når stille og roligt frem

til en ny og ofte mere positiv oplevelse af,

hvem vi selv er blevet til efter hjerneskaden.

Samtidig lærer vi af hinanden - ikke kun

hvad der er godt at gøre, men mange gange

også hvad vi ikke skal gøre. Og måske allervigtigst

- når vi i et forum får mulighed

for at skrive med ligesindede, oplever vi

pludselig, at vi ikke er alene, at der er andre,

der forstår det, vi gennemlever.

En hjerneskade rammer hele familien

Erhvervet hjerneskade er karakteriseret ved,

at skaden rammer personer, der lever såkaldt

normale liv. De enkelte ramte befinder

sig forskellige steder i livet, men alle har

familie og venner, der tydeligt mærker den

forandring, som uundgåeligt følger med.

De, der er tættest på den ramte, skal fra

det ene øjeblik til det andet omstille sig til

en ny hverdag og skabe et meningsfuldt liv

efter skaden. Lidt groft kan man sige, at en

hjerneskade rammer hele familien og ikke

kun den, der har skaden.

I begyndelsen er der rimelig kontakt til behandlingssystemet

og professionelle, men

gradvist reduceres kontakten, og familierne

står alene med de udfordringer, der opstår,

når en ny hverdag melder sig.

Hjerneskadet.dk retter sig mod hele skadesforløbet,

men er et særligt vigtigt hjælperedskab

for familierne, når systemet

slipper.

20 HOVEDCIRKLEN


En livline

En erhvervet hjerneskade kan medføre alt

fra lettere hjerneskader, der nedsætter arbejdsevnen

og medfører enkelte udfordringer

i hverdagen til svære skader, der kræver

døgnpleje.

Men en let skade kan være lige så vanskelig

for familien at tackle som en svær skade.

Eksempelvis gør støjoverfølsomhed eller

udtrætning som følge af en hjerneskade

det vanskeligt at være sammen med andre

i længere tid ad gangen.

Det kan betyde, at en person ramt af en

blodprop i hjernen undlader at have

kontakt med børn og børnebørn, fordi

det føles nemmere at lade dem tro, at

man er ligeglad, end at skulle forklare

at støjen og samværet med børnene er

uudholdeligt.

Forskning viser desuden, at pårørende til

personer med netop hjerneskade er den

pårørendegruppe, der har den højeste risiko

for depression, angst, isolation og stress, og

mange pårørende angiver, at deres livskvalitet

er forringet efter skaden.

Støtte fra og kontakt til ligesindede kan være

med til at tage brodden af de voldsomme

følger og give nye input til at håndtere den

situation, man er havnet i.

Faktisk er forummet flere gange blevet beskrevet

som en redningsplanke eller livline

af de, der bruger det. Som en pårørende

skriver i forum:

- Når man selv er ved at give op og bare er træt

af det hele, hjælper det gevaldigt, at man ikke

er helt alene om det.

Viden er også støtte

Støtte kan helt overordnet opdeles i tre

niveauer: 1) emotionel støtte som er det,

du kan få og give gennem kontakt med ligesindede,

2) informerende støtte som er

eksempelvis faktuel viden og 3) instrumental

støtte som er, hvis du eksempelvis slår

græsset for din nabo.

I samtaleforummet på hjerneskadet.dk

deles overvejende emotionel støtte - det

handler om følelser, tanker og personlige

oplevelser.

Hjerneskadet.dk giver imidlertid også informerende

støtte. På hjemmesiden er en

videnssektion, der tager udgangspunkt i den

enkelte ramte eller pårørendes situation.

Det vil sige, at du i menuen vælger, om du

er henholdsvis ramt eller pårørende, barn/

ung eller voksen.

Dit valg giver dig adgang til artikler målrettet

den valgte gruppe. Indholdet er baseret

dels på en lang række interview og samtaler

med hjerneskaderamte familier, dels på

litteraturstudier.

Essensen af interview og research er samlet

i artiklerne og suppleret med små tematiserede

filmklip, hvor ramte og pårørende

selv har ordet.

Videnssektionen giver især indblik i de

typiske udfordringer i hverdagen efter en

hjerneskade, men du finder naturligvis også

helt generel viden om hjerneskader - og

den viden suppleres af fire videoklip med

selveste HjerneMadsen, produceret særligt

til hjerneskadet.dk.

Forud for klippene blev indsamlet spørgsmål

fra børn og unge pårørende, og det er dem,

Peter Lund Madsen elegant får besvaret i

fire videoklip, der handler om selve hjernen,

følger efter en hjerneskade, genoptræning

og risikoen for at det sker igen.

Personlige temafilm

En række særligt gribende klip viser en gruppe

af unge pårørende, der sammen diskuterer,

hvad det har betydet for deres liv, at en far

eller mor blev ramt af en hjerneskade.

Hjerneskade er det eneste, som deltagerne

i gruppen umiddelbart har til fælles. De

kommer fra hele landet og har først mødt

hinanden på selve optagedagen. Deres historier

er vidt forskellige, både i forhold til

hvor alvorlig skaden er, og til hvor lang tid de

har levet med en hjerneskadet far eller mor.

I klippene kommer de unge godt omkring

de forbudte følelser, som går igen hos pårørende.

Eksempelvis skyld:

- Min far fik sin anden hjerneblødning anden

juledag, dagen efter jeg havde været meget for

mig selv og havde ladet mine forældre tage alt.

Typisk teenager, havde bare lukket mig inde med

mine søskende. Da jeg fik at vide, at han var

blevet indlagt igen, fik jeg den vildeste fornemmelse

af at det var min skyld.

Dårlig samvittighed:

- Jeg har tit haft dårlig samvittighed over ikke

at ville snakke i telefon med ham. Han lyder som

sig selv, så det er rigtig hårdt at snakke med

ham. Man har virkelig samvittigheden tæt på.

Hvor pinligt det kan føles:

- Jeg er bange for at tage venner, veninder og

kærester med hen for at besøge min far, for han

er ikke blufærdig og vil bare sige ting, der gør

mig flov. Især hvis det handler om sex.

Og tanker om at det måske ville have været

bedre, hvis den ramte ikke havde overlevet:

- Det ville være så meget nemmere nogle gange,

hvis han havde sagt, han ikke ville kæmpe videre.

Så kunne vi havde stået ved hans grav og mindet,

den han var. For man står fast i det. Vi kommer

ikke videre, før han også vælger at acceptere det.

Jeg elsker min far, men nogle gange ville det have

været nemmere på den måde.

Det er tydeligt, at de unge føler sig forstået

i gruppen på en måde, som de sjældent

oplever blandt venner, der naturligvis har

svært ved at sætte sig ind i, hvordan det

er, når ens far eller mor bliver ramt af en

hjerneskade. Det understreger vigtigheden

af at søge kontakt med ligesindede - på

eksempelvis hjerneskadet.dk eller hos en

organisation som Hjerneskadeforeningen.

Som forfatteren Karin Mørch der i 2011 udgav

bogen ”Kan jeg dø af det, mor” om at

have en hjerneskaderamt datter, reflekterende

siger i et videoklip til hjerneskadet.dk

- Hvis jeg havde haft kontakt til ligesindede

[...] så havde vi klaret det hurtigere.

Det er en af de få ting, jeg nok ville

gøre om i det her lange sygdomsforløb,

hvis jeg kunne - det er kontakten til ligesindede!

HOVEDCIRKLEN 21


Info om hjerneskadet.dk’s

historie/projektet

Bag om hjerneskadet.dk

I januar 2012 fik senhjerneskadede og deres

pårørende en ny mulighed for at få hjælp

og støtte til at håndtere den lange række af

udfordringer, som en erhvervet hjerneskade

fører med sig, og dermed for at skabe sig et

godt liv på trods af omstændighederne. Her

lanceredes Hjerneskadet.dk, som er en internetportal,

hvor hjerneskaderamte familier

kan finde og dele viden og erfaringer med

andre i samme situation. Ud over adgang til

både et offentligt og et lukket samtaleforum

giver hjerneskadet.dk viden om, hvad det

vil sige at leve med en hjerneskade gennem

blandt andet videoklip og blogindlæg.

På hjemmesiden og den tilhørende YouTubekanal

kan allerede nu ses 80 videoklip, der

på forskellig vis giver indblik i livet med

en hjerneskade - og der kommer løbende

flere til. Blandt andre møder du i filmene

læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen,

tidligere landsholdsspiller Jes Høgh der i dag

er hjerneskadet som følge af en blodprop i

hjernen, og forfatter Karin Mørch der i 2011

udgav bogen ”Kan jeg dø af det, mor” om

sin datters knuder i hjernen og efterfølgende

store hjerneoperation. En række filmklip er

desuden målrettet børn og unge, hvis mor

eller far har fået en hjerneskade.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsens MTV-rapport

(2011) lever omkring 125.000 mennesker

i Danmark i dag med en senhjerneskade.

Alene apopleksi, som er en af hovedårsagerne

til hjerneskade, rammer hver 7. dansker.

Alligevel er hjerneskaderamte familier en

relativt tavs gruppe, og en af årsagerne er

hjerneskaders kompleksitet, der er medvirkende

til, at der går lang tid inden, den enkelte

overhovedet begynder at forstå, hvad

denne står overfor. For at give hjerneskaderamte

familier bedre muligheder for at finde

relevant og nødvendig viden og support så

de bedre kan håndtere den situation de er

havnet i, iværksatte Hjerneskadeforeningen,

Center for Hjerneskade og Socialstyrelsens

daværende Videnscenter for Handicap og

Socialpsykiatri et pilotprojekt støttet af

Trygfonden. I det unikke samarbejde blev

Hjerneskadet.dk til.


En hjerneskade betyder forandring for alle i familien. Hjerneskadet.dk giver både ramte og pårørende

mulighed for at blive klogere på sin egen situation og få kontakt til ligesindede.

Vidste du...

SENESTE NYT

Trygfonden har i august 2012 bevilliget yderligere 850.000

kroner til færdiggørelsen af hjerneskadet.dk

at hjerneskadet.dk flere gange er

nævnt i Christian Jungersens store

hjerneskaderoman ”Du forsvinder”

som udkom i marts 2012

HOVEDCIRKLEN 23


PROJEKT SNUS

støtte til genetablering af et socialt

netværk for unge senhjerneskadede

Af Tove Swartz,

Formand for Hjerneskadeforeningen

Himmerland

Hjerneskadeforeningen Himmerland er som

andre af Hjerneskadeforeningens lokalafdelinger

kendetegnet ved frivilligt socialt

arbejde med det formål at forebygge og afhjælpe

følgerne af erhvervede hjerneskader

og at yde støtte til de skadede og deres pårørende.

I Himmerland har vi været optaget

af arbejdet i forhold til de unge, og da en

ansøgning til socialministeriet om tilskud

fra PUF-midlerne (pulje til frivilligt socialt

arbejde) blev imødekommet med 90.000 kr,

blev realiseringen af et socialt projekt for

unge senhjerneskadede i 2012 mulig.

Det overordnede formål med projektet,

som vi har døbt ”SNUS”, er at styrke den

frivillige indsats i Himmerland i forhold

til at hjælpe unge mennesker med at genetablere

og bevare sociale relationer, efter

de er ramt af en hjerneskade. Projektets

målgruppe er yngre senhjerneskadede

i alderen 17 – 35 år med tilknytning til

Himmerland, som omfatter de tre kommuner:

Mariagerfjord, Vesthimmerland og

Rebild.

Baggrunden for projekt SNUS

Almindeligvis sættes mennesker, som pludselig

rammes af en hjerneskade, i en svær

livssituation, eftersom hele ens livsgrundlag

ændres. Unge skadesramte er i særlig grad

HOVEDCIRKLEN 25


socialt truet, idet deres fortsatte identitetsog

personlighedsudvikling er stærkt afhængig

af de eksisterende sociale relationer.

Unge med en erhvervet hjerneskade risikerer

i særlig grad at opleve en høj grad af

isolation og ensomhed som en konsekvens

af skaden. Mange har mistet initiativet samt

sociale og fysiske kompetencer, der gør det

vanskeligt at deltage i nye sociale fællesskaber.

Og det ses oftest, at de unge mister

deres tidligere netværk, idet kammeraterne

forsvinder, og at de ikke ved, hvordan de skal

genetablere og bevare relationen og venskabet.

Også tilknytningen til fritidsforeninger

ophører som regel.

Blandt de unge senhjerneskadede ses en

overvægt af unge mænd, for hvem det i

højere grad end for unge kvinder kan være

svært at tale om egne sociale problemer og

følelsesmæssige reaktioner. De har derfor

behov for støtte hertil. En del af de senhjerneskadede

har tilmed udelukkende ”skjulte”

handicaps, hvilket vanskeliggør omgivelsernes

forståelse af, hvor svært de har ved at

indgå i sociale relationer.

Baggrunden for projekt SNUS er et ønske

om at sætte fokus på de unge senhjerneskadede,

da det er en overset gruppe af

unge, som udgør en meget lille del af befolkningen

i Himmerland. Der findes ingen

sociale tilbud specifikt til gruppen i denne

del af landet, hvor også mulighederne for

transport er begrænset. Ses der også på de

bomuligheder, som unge med en neskade tilbydes af den enkelte kommune,

senhjer-

er det oftest sammen med andre i alderen

40 - 60+. Dermed er det svært for de unge

at ”finde hinanden” og opleve dele af det

ungdomsliv, som så pludseligt er taget

fra dem, da skaden skete.

Hensigten med projekt SNUS

Det har fra starten været hensigten

i projekt SNUS at skabe en kvalificeret

social ramme omkring

de unge mennesker - både de

unge, der for nylig har fået en

hjerneskade, samt de unge, som

ifølge vores kendskab ikke har et

socialt netværk og derfor oplever

ensomhed og isolation i hverdagen.

Vi etablerede derfor et samarbejde

med Behandlingscentret Østersko-skoven,

som er et regionalt behandlingscenter

for senhjerneskadede, beliggende

i Hobro. Projektet er dermed enestående

i sin karakter i kraft af et tæt samarbejde

mellem det frivillige og det offentlige

(regionale) omkring følgende mål:

• at problemer som social isolering, depression

og lignende sociale følgevirkninger

fra en hjerneskade afhælpes.

• at unge senhjerneskadede i lokalsamfundet

får professionel støtte til et socialt

netværk.

• at unge senhjerneskadede i døgnbehandling

etablerer sociale relationer inden

udslusningen til lokalsamfundet.

• at der skabes gode sociale rammer for

samværet mellem unge senhjerneskadede

i lokalsamfundet og i døgnbehandling.

• at foreningens frivillige indsats motiveres

ved samarbejdet med en fagligt kyndig

instans på hjerneskadeområdet.

• at den frivillige indsats generelt øges i

lokalsamfundets fritids- og foreningsliv

i forhold til aktiviteter for unge senhjerneskadede.

Organisationen i projekt SNUS

Lokalforeningens formand har det økonomiske

og retlige ansvar for projektet og fungerer

som projektleder. Desuden har bestyrelsen

nedsat en styregruppe for projektet

med 4 deltagere, heriblandt projektlederen

som formand.

Aktivitetslederen udfærdiger en handleplan

med tidspunkter og aktiviteter, som løbende

justeres i samarbejde med projektlederen.

Handleplanen forelægges kvartalsvis for

styregruppen, og bestyrelsen orienteres

løbende.

De tre himmerlandske kommuner informeres

løbende om projektforløbet med henblik

på videreformidling om SNUS-tilbudet til

unge senhjerneskadede, som foreningen

ikke kender til.

Der samarbejdes løbende med relevante

lokale fritidsforeninger vedr. aktivitesmuligheder

indenfor f.eks. fiskeri, golf, bowling,

roning/sejlsport, skydning, natur, musik/

kor, svømning, frimærker, kunst/kreativitet

o.lign. samt Dansk handicapidræt.

Aktiviteterne i projekt SNUS

Projekt SNUS er primært bygget op omkring

forskellige sociale aktiviteter for de

unge senhjerneskadede med henblik på at

nå projektets mål. Siden starten i februar

2012 har aktiviteterne været arrangeret som

et tilbud hver 14.dag, skiftende mellem et

cafèlignende tilbud i lokaler på Behandlingscenter

Østerskoven og arrangementer

”ud af huset”. Aktiviteterne ledes af en

tilkøbt specialpædagogisk medarbejder fra

Behandlingscentret Østerskoven, Birgitte

Marie Jensen, som har faglig indsigt i og

erfaring med såvel senhjerneskadeområdet

som samtale- og samværsgrupper. Birgitte

Marie Jensen er desuden bestyrelsesmedlem

i Hjerneskadeforeningen Himmerland.

Aktiviteterne i SNUS tager så vidt mu-

ligt udgangspunkt i de unges ønsker

og behov. Planlægningen af aktiviteterne

sker derfor ad hoc

i overensstemmelse hermed.

Aktivitetslederen styrer og

guider

processen sammen

med de

unge, og der arbejdes

løbende på at skabe et fundament

for sociale netværk

gennem samtaler med

gruppen og den enkelte

i cafèen, såvel som

gennem arrangementerne

”ud af huset”. I

cafèen suppleres med

besøg af fagpersoner,

musik, film, madlavning

og fælles spisning, computer/TV

m.v. mens arrangementerne

”ud af huset” veksler

mellem besøg i lokale fritidsforenin-

ger med deltagelse i hensyntagende

og handicapvenlige aktiviteter med

frivillige instruktører, udflugter til turistattraktioner

og seværdigheder, i

HOVEDCIRKLEN 27


naturen o.lign. Cafèen afholdes oftest om

aftenen, mens arrangementerne ”ud af

huset” undertiden afholdes om eftermiddagen

(afhængig af fritidsforeningerne) og

undertiden som heldagsarrangement. Et

arrangement i en fritidsforening består som

regel af to gange, hvor foråret har budt på

bowling, skydning, golf og sejllads, mens

svømning, kunst og musik er på programmet

i efteråret.

Deltagelse i SNUS er gratis for de unge, dog

betaler de selv for forfriskninger. Et ”chaufførkorps”

af frivillige fra vores lokalforening

hjælper med transport af de unge, som har

behov for kørsel til aktiviteterne (kørestol

er ingen hindring). Andre frivillige foretager

administrative opgaver i forbindelse med

projektet som registrering, aftaler omkring

arrangementer og i forhold til fritidsforeninger,

kørselsplanlægning, økonomi mv.

Aktivitetslederen yder på frivillig basis

hjemmebesøg og sender huskebeskeder

via SMS til de unge.

Ikke-skadesramte unge har løbende meldt

sig til at deltage socialt i aktiviteterne på

frivillig basis sammen med de skadesramte

unge. De modtager et frivillighedsbevis efter

min. 20 timers deltagelse i projektet. De

unge senhjerneskadede medbringer selv

handicaphjælper, hvis det er påkrævet.

Videreførelse af projektet

I projektet arbejdes på, at de unge får skabt

varige sociale relationer blandt ligesindede,

således at de på længere sigt vil mødes og

være sammen også privat og dermed mindske

risikoen for social isolering.

Der arbejdes desuden henimod, at nogle

af de unge kan genskabe forbindelsen til

enkelte sociale relationer, fra før skaden

indtraf.

Der foretages opfølgende evaluerende interviews

med de deltagende unge hjerneskadede

vedr. deres sociale relationer 9-10

mdr. efter projektets udløb.

Gennem cafétilbudets aktivitetsleder lærer

de unge skadesramte at kommunikere og

være sammen, således at tilbuddet har mulighed

for at fortsætte efter projektetets udløb

med hjælp og støtte fra lokalforeningens

frivillige. De frivillige har via deltagelsen i

projektet fået erfaring i at holde gode møder/

aktiviteter for de unge, sådan at tilbuddet

kan fortsætte med at fungere uden uddannet

personale og blive et varigt værested

for unge skadesramte i Himmerland. Det

påregnes ligeledes, at frivillige fra de valgte

fritidsforeninger vil fortsætte det sociale

engagement i de unge hjerneskadede.

Efter en projektperiode med vellykkede resultater

påregnes at søge om økonomiske

midler til aktiviteter og befordring i de tre

himmerlandske kommuner (§18 midler),

ligesom et vellykket projekt nemmere kan

animere til en øget brugerbetaling på sigt.

Eftersom projektet er beregnet på max. 15

deltagende unge senhjerneskadede, og der

hidtil har været 13-14 unge tilknyttet projektet,

ser det ud som om, der er behov for

et projekt af denne art i Himmerland, og

at projektet opfylder et behov hos de unge.

Da størstedelen af de unge deltager ved

hvert SNUS-arrangement, må det ydermere

konkluderes, at der er gode udsigter til at

formålet med projektet kan nås.

Af de fire succeskriterier, som er opstillet

for projektet, arbejdes der især med, at de

unge får etableret et socialt netværk på

mindst et par venner, og at de oplever at

fungere bedre socialt. Det ses allerede på

nuværende tidspunkt, at nogle af de unge

er ved at udvikle et nært venskab i SNUSgruppen,

og at nogle af dem er ved at blive

tilknyttet en fritidsforening.

Succeskriterierne dokumenteres dels ved

registrering af deltagere, fremmøde og aktiviteter,

dels ved evaluerende samtaler med

deltagerne.

I Hjerneskadeforeningen Himmerland tror

vi på, at samarbejdet mellem den frivillige

indsats og den offentlige professionalisme

kan motivere flere og animere til en øget indsats

inden for hjerneskadeområdet primært

til glæde for de unge skadesramte og deres

pårørende, sekundært til glæde for de frivillige

selv. Registrering af de frivillige i projekt

SNUS tyder i hvert fald på, at det forholder

sig sådan, idet den frivillige indsats her er

øget med ca. 50% siden projektstarten. ■

Støt op om vores vigtige sag!

Skaf flere medlemmer

til Hjerneskadeforeningen!!!

Burde din nabo, din ven, din bror, din datter eller andre i din

familie ikke også være medlemmer af Hjerneskadeforeningen

Mange flere medlemmer i Hjerneskadeforeningen vil give øget

opmærksomhed, synlighed og gennemslagskraft i samfundet og

dermed også i det politiske beslutningssystem vedrørende vor

vigtige sag.

Indmeldelse på tlf. 4343 2433 eller på www.hjerneskadeforeningen.dk

HOVEDCIRKLEN 29


Hovedtropperne

Arrangementer for det næste halve år

Af Lonnie Braagaard

Hovedtropperne på Fyn:

Odense: Vi mødes hver anden torsdag i ulige

uger i Frivilligcentret på Jens Benzonsgade

54 b, 5000 Odense C.

Torsdag, d. 13. september: Spil og socialt

samvær (Salad Niçoise - Camilla K).

Her kan du kontakte

Hovedtropperne

Fyn:

Bjarne Frederiksen

✆ 4014 4845

bjarnetvedvej166@gmail.com

Jenny Auerbach

✆ 6169 7093

jenny@wtf.dk

Nordjylland:

Danny Marinus Dalgaard

✆ 5219 9552

marinus.81@live.dk

Storkøbenhavn:

Oliver Sand Hjorth

✆ 2629 0780

sandhjort@gmail.com

Århus/Østjylland:

Camilla Heide Sørensen

✆ 3025 1608

camilla3025@gmail.com

Tirsdag, d. 25. september: Evt. rundvisning

på Fyens Stiftstidende (Bjarne undersøger).

Vi spiser på et af Banegårdens mange spisetilbud.

Torsdag, d. 11. oktober: Spil og socialt samvær

(Fyldte pandekager med grøntsager

- Bjarne).

Fredag, d. 19. oktober: Dries (et medlem)

spiller musik fx harpe i natkirken Skt. Knuds

Kirke/domkirken i Odense kl. 20.45.

Torsdag, d. 25. oktober: Aktivitetsplan kommer

senere (Apotekergryde m. ris og grøntsager).

Tilmelding skal ske senest tirsdag i den uge,

vi mødes, til Cecilie på tlf: 2251 5450

For yderligere information – kontakt Bjarne

på tlf: 4014 4845.

Aktiviteter for resten af året vil blive annonceret

på www.Hovedtropperne.dk

Svendborg: Vi mødes ”På Hjørnet” Vestergade

40, 5700 Svendborg - hver anden tirsdag

i lige uger, kl. 17-21. Vi handler og laver

aftensmaden sammen, spiller spil og hygger

os. Ingen tilmelding.

Faaborg: Vi mødes i Fælleshuset, Tømmergården

2, 5600 Faaborg – den anden mandag

i hver måned, kl. 17-21. Vi handler og laver

aftensmad sammen, hygger os og spiller spil,

eller går en tur. Ingen tilmelding.

Yderligere information findes på www.Hovedtropperne.dk

Hovedtropperne i København:

Vi mødes hver onsdag, 17-21 på Lyshøjgårdsvej

43 tæt på Valby Station.

Aktiviteter uden for huset aftales løbende.

Generelt mødes vi, aftaler hvad vi skal have

at spise, handler og laver maden i fællesskab.

For yderligere information – kontakt Oliver

på tlf: 2629 0780.

Hovedtropperne i Vejle:

Café Bøtten har som sædvanlig åben den 3.

torsdag i hver måned. Vi mødes i 3F’s bygning,

Sjællandsgade 30 i Vejle - på hjørnet

af Sjællandsgade og Tolbodvej.

Hovedtropperne i Ålborg:

Kontakt os på tlf: 5276 788 eller på mail:

hovedtropperne-aalborg@hotmail.com

Vi mødes kl. 17.30–21 på Taleinstituttet,

Borgmester Jørgensensvej 2.

Tirsdag, d. 4. september: Tur til Egeholm

- Mad: Sandwich. Vi mødes ved Egeholmfærgen.

Tirsdag, d. 18. september: Bingoaften - Mad:

Pastaret med salat flutes.

Tirsdag, d. 2. oktober: Spise ude på Café

”Vi 2”.

Tirsdag, d. 16. oktober: Socialt samvær.

Tirsdag, d. 30. oktober: Socialt samvær.

Tirsdag, d. 13. november: Socialt samvær.

Tirsdag, d. 27. november: Teatertur. Vi skal se

forestillingen ” FANG JULEMANDEN”.

Tirsdag, d. 11. december: Julefrokost afholdes

på Hovedgaden 26, Skovsgaard.

Hovedtropperne i Århus:

Vi har en række forskellige arrangementer

med det formål at skabe netværk og gode

kontakter mellem vores medlemmer. Det gør

vi ved at fokusere på det sociale element,

når vi mødes og samles om aktiviteter, der

giver plads til alle.

Mellem de faste arrangementer prøver vi

at skabe andre aktiviteter uden for huset,

fx forskellige sportsarrangementer eller en

tur i biografen. Så man er velkommen til at

komme med gode idéer til arrangementer.

De aftener, hvor vi spiser sammen, koster

det 30 kr. for maden.

Onsdag, d. 19. september: Wii-aften med

hjemmelavede burgere.

Onsdag, d. 17. oktober: Ud af huset – Århus

Bowlinghal.

Onsdag, d. 21. november: Wii-aften med

varm suppe.

Onsdag, d. 19. december: Julehygge med

æbleskiver.

For yderligere information – kontakt Linnea

på 2572 0133 eller på mail linnea.peitersen@

gmail.com

Vi starter altid kl. 17.30. Vi mødes i Hjerneskadeforeningen

i Marselisborg Centret.

HOVEDCIRKLEN 31


Adressen er: P. P. Ørumsgade 9-11, 8000 Århus

C. Bygning 11, kælderen.

Vi tager forbehold for ændringer!


Hjerneskadeforeningen er på nuværende tidspunkt

i en konstruktiv dialog med Ungdommens

Røde Kors (URK) om, hvordan URK bedst – både

i praksis på lokalplan og formelt organisatorisk

på landsplan – kan medvirke og bidrage til

videreudviklingen af Hovedtropperne, efter at

disse som selvstændig forening har nedlagt sig

selv og efterfølgende igen er blevet integreret i

Hjerneskadeforeningen.

S.E. Andreasen

Mindeord

Af Svend-Erik Andreasen

Mikkel Jørgensen omkom søndag morgen den 5. august 2012 i en

trafikulykke – kun 36 år gammel!

Mikkel har som formand haft stor betydning for Hovedtropperne.

Han var således med til at starte Hovedtropperne tilbage i 1994/1995

og blev valgt som Hovedtropperne’s første formand. Mikkel fortsatte

derefter som formand, indtil han kom i lærer som tømrer og ikke

længere havde den fornødne tid til dette vigtige hverv.

For et par år siden blev Mikkel igen formand for Hovedtropperne og

bestred denne vigtige funktion indtil for nylig, hvor de unge besluttede,

at Hovedtropperne skulle nedlægges som selvstændig forening

og igen indtræde i Hjerneskadeforeningen.

Udover tillidshvervet som formand for Hovedtropperne havde Mikkel

også adskillige andre tillidshverv – bla. som frivillig P-vagt på Skanderborg

Festivalen og som hjælper på Livø-lejren.

Mikkel var elsket og afholdt af rigtig mange, hvilket også det store

fremmøde ved Mikkel’s bisættelse fra Viby Kirke i Århus – hvor ca. 150

deltog – vidner om, samt den efterfølgende mindesammenkomst for

Mikkel, hvor der bla. blev sunget ”Livø”-sange og fortalt små anekdoter

fra Mikkel’s liv, og hvor der blev både grinet og grædt.

Mikkel, som var blevet hjerneskadet som 18 årig ved en trafikulykke,

efterlader sig 2 mindreårige børn, sin kæreste Camilla, samt sin mor,

far og en bror.

I Hjerneskadeforeningen er vi stadig dybt rystet over Mikkel’s ulykkelige

skæbne – at skæbnen kan være så grum og barsk, og at Mikkel

kun skulle få så kort et liv, er næsten ikke til at fatte!

Vi ønsker inderligt alt det bedste fremover for Mikkel’s kære og efterladte

i denne for dem så svære og vanskelige tid efter Mikkel’s død!

Æret være Mikkel Jørgensen’s minde.

HOVEDCIRKLEN 33


12 HOVEDCIRKLEN | DECEMBER 2010

Airbag til cyklister

Hvis du ikke bruger cykelhjelm

– så tag en airbag om halsen i

stedet for!

Af Svend-Erik Andreasen

For ca. 1½ år siden skrev vi her i bladet om

de to svenske designere, Anna Haupt og

Terese Alstin, der havde fået en genial idé

til en airbagcykelhjelm.

Baggrunden for deres idé var det tankevækkende

og uhyggelige faktum, at rigtig mange

ikke bruger cykelhjelm med begrundelser

som f.eks.: ”Den ødelægger frisuren, det ser

fjollet ud, den tager plads og er for besværlig

at have med osv, osv”.

Efter 7 års udvikling af teknologien er idéen

endelig blevet udmøntet i virkelighedens

verden, og den usynlige cykelhjelm er nu

en realitet.

”Hjelmen” består af en diskret krave, som

indeholder en sammenfoldet airbag, der

først bliver synlig, hvis man er involveret

i en ulykke. Airbaggen er designet som en

hætte, der omslutter og beskytter cyklistens

hoved og den udløses ved hjælp af sensorer,

der registrerer unormale bevægelser.

På Youtube er der lagt optagelser af ”crash

test dummies”, der med Hövding (navnet

på airbagcykelhjelmen) på hovedet bliver

kørt ned og væltet omkuld på alle tænkelige

måder og som viser, hvor godt den virker.

Hövding kan købes på Hovding.dk og i Danmark

hos modebutikken Storm, samt hos

kæden Cykelbanditten.


Artiklen ”Usynlig cykelhjelm

på vej” (Nr. 4, 2010).

Usynlig

cykelhjelm på vej

Hjerneskadeforeningens formål er at arbejde for at forebygge

– og bekæmpe følgerne af – hjerneskader. I den

forbindelse arbejder foreningen aktivt bla. med indsamling

og formidling af viden om forebyggelse af erhvervede

hjerneskader.

Hjerneskadeforeningen går ind for, at der bør lovgives

om brug af cykelhjelm tilsvarende den eksisterende lovgivning

om anvendelse af sikkerhedssele i bilen.

Af Anne Mette Ahlgreen

For de to industrielle designere Anna

Haupt og Terese Alstin føltes det næsten

som en trussel, da det i 2005 blev

vedtaget ved lov i Sverige, at alle børn

op til 15 år skulle bruge cykelhjelm. De

frygtede, at påbuddet også ville komme

til at gælde voksne.

- Som industriel designer kan jeg ikke lide

at være tvunget til at bruge noget, som

jeg ikke kan lide. Jeg vil bruge genstande

med glæde. Det ved jeg, at jeg kommer

til med vores cykelhjelm Hövding, siger

Anna Haupt.

Loven blev startskuddet til at designe

en radikal anderledes cykelhjelm. Hövding

er en ”hjelm” af airbag-nylon, der

kan klare glassplinter og en tur i asfalten.

Stoffet ligger foldet sammen som

en krave om halsen, og som foldes ud i

tilfælde af ulykker.

- I en designproces, tager man normalt

udgangspunkt i de produkter, der findes

på markedet og forbedrer dem. Der var

intet nyt på vej fra cykelhjelmproducenterne,

så der skulle vi ikke finde vores

samarbejdspartnere, fortæller designerne,

hvis markedsundersøgelse viste, at

mange ikke bruger cykelhjelm, fordi den

ødelægger frisuren, tager plads og er for

besværlig at have med.

- Idéen kom som et lyn fra en klar himmel!

Det var en pludselig indskydelse; at

vi kunne lave det som en airbag, fortæller

Anna Haupt.

Design-duoen var nødt til at søge patent

tidligt for at undgå, at airbag-producenter

skulle stjæle idéen. At vinde priser

blev en vej til at få råd til at søge patent,

fortæller Terese Alstin..

I 2005 vandt Hövding Innovationsbrons

Idéstipendium på 100.000 svenske kroner.

I 2006 vandt de Venture Cup på

200.000 og i 2007 den statslige Vinnovas

pris Vinn Nu på 300.000 svenske

kroner. Siden har Hövding fået tilført

knap 30 mio. svenske kroner i risikovillig

kapital fra forskellige investorer.

I dag består firmaet af 11 ansatte, hvoraf

nogle arbejder med at regne ud, hvordan

den usynlige cykelhjelm skal fungere for

at beskytte cyklistens hoved i ulykkestilfælde.

- Vi har lavet hundredvis af tests for at

sikre, at den pustes op, når den skal, og

at den ikke pustes op, når den ikke skal.

Nu mangler Hövding kun at blive sikkerhedstestet

af Sveriges Tekniske Forskningsinstitut,

som CE-mærker svenske

cykelhjelme.

- Efter seks års hemmelighedskræmmeri

bliver det fantastisk skønt at få den ud

på markedet Men vi længes allermest

efter at redde liv, for det har frustreret

os, at eksisterende produkter ikke redder

liv, fordi de ikke bliver brugt. Det kommer

vores til, forsikrer Anna Haupt.

Årets bedste opfindelse

Airbag til cyklister !

Drop cykelhjelmen – og tag en airbag

om halsen!

2 svenske studerende har udviklet en

airbag til cyklister.

Airbaggen sidder som en stor krave og

puster sig op til en hjelm, hvis man falder

på cyklen eller bliver påkørt af en

bil – genialt!

S.E. Andreasen

HOVEDCIRKLEN 35


Dag nul

Af Kurt Hermann

Kurt Hermansen

Man kan lære noget hver dag.

Lære for livet som man siger. Det er almindeligt

vedtaget.

Men man kan også være en stupid ignorant.

Det havde jeg været siden den 26. november

1985, da min mor døde på Aarhus Kommunehospital.

Hun havde fået en kraftig hjerneblødning,

og kom ikke mere til bevidsthed.

Lægerne havde konstateret, at alle funktioner

var gået tabt. Det eneste lægerne

ikke kunne fastslå, var om hendes hørelse

var intakt. Alt andet var smadret, og havde

efterladt hende som en total grøntsag.

Havde mor været god til at huske, hun skulle

tage hendes medicin mod forhøjet blodtryk

Nej!

Selv ikke når hun fik stærke påmindelser

med indlæggelser på hospitalet til følge.

Selv ikke når jeg skældte ud med meget

store bogstaver.

Alligevel sagde jeg de efterfølgende år til mig

selv, at sygdom kun er noget, som rammer

alle andre.

Ikke mig!

At jeg kunne være arveligt disponeret for

forhøjet blodtryk var aldeles utænkeligt.

Ikke mig!

At jeg burde have søgt læge til simple rutinetjek

var spild af tid.

Ikke mig!

At jeg i nogle år havde fået advarsler med

spontan næseblod og hovedpiner, blev ligeledes

ignoreret.

Ikke mig!

Jeg burde for flere år siden have sagt: Det

kan blive mig. Og truffet mine forholdsregler.

Men den 26. februar 2009 var det mig.

Hjerneblødningen

Min far døde den 28. januar 2009, og jeg

havde netop besøgt min søster på hendes

arbejdsplads for at få ordnet nogle familiemæssige

sager. Der er mange gøremål i

forbindelse med et dødsfald, og min søster

og jeg var pludselig forældreløse.

Kun en lille måned senere kunne jeg så have

gjort mine egne børn faderløse.

Jeg tager min bil, kører hjem, parkerer bilen,

og går mod opgangen for at komme op til

vores lejlighed.

Da jeg går fra bilen, kan jeg pludselig mærke,

at mit højre ben bliver underligt - som om

jeg havde trådt i et eller andet blødt.

Det havde jeg ikke.

Min næste tanke var, at jeg havde fået en

hjerneblødning.

Hvorfor ved jeg ikke, men det var en indskydelse,

som hurtigt blev nøgternt konstaterende.

Hvad skulle det ellers være

Jeg kæmpede mig hen til opgangen og ind

i opgangen, kun opsat på at komme op i

vores 2. sals lejlighed, komme derind og

låse døren for omverdenen.

Og så ellers bare få lov at dø i fred.

Mærkeligt nok var jeg ikke bange, nærmest

resignerende. Der var heldigvis ingen smerter,

men smerter havde måske ændret min

holdning.

At det var unfair overfor min kone, mine

børn og mine børnebørn, at jeg ville gemme

mig for meget senere at blive fundet, faldt

mig overhovedet ikke ind.

Mærkeligt var det, at jeg var fuldstændig

ligeglad med at skulle dø.

Jeg kan klart huske, at jeg nåede til første

repos til lejlighederne i stueetagen.

Derefter intet.

Jeg må være gledet lige så stille tilbage ad

trapperne til døren ud til gaden. Her blev jeg

fundet af en mand, som ellers ikke kom på

adressen. Han ringede efter en ambulance,

og i min sygejournal står, at jeg talte “sort”

og var ukontaktbar - altså at personalet ikke

kunne komme i kontakt med mig, og at det

var noget vås, jeg sagde.

Tre måneders intethed

De næste tre måneder må jeg læse mig til

i lægejournalerne. Ikke nogen rar læsning,

fordi jeg overhovedet ingen erindring har

om de første måneder. Jeg kan kun læse

mig til hvor stor en hjerneblødning, der

har været tale om, og hvor hjælpeløs jeg

faktisk har været.

Jeg mener, at jeg kan huske nogle få ting

fra hospitalstiden i startfasen, men det er

åbenbart ikke særligt realistiske ting. Stedet,

hvor jeg var indlagt, opfattede jeg som et

sted i parterre med en smuk, grøn plæne og

et smukt og roligt vand med svaner, muligvis

en sø. Alt var utroligt velplejet og utroligt

stille og roligt.

Jeg lå i en seng midt i et lokale, men stedet

har jeg aldrig fået bekræftet, var virkeligheden.

Tværtimod.

Derimod har jeg læst mig til - og fået fortalt

- at jeg var ude af stand til at udføre selv de

mest basale ting.

Det er drønirriterende, og dog skånsomt, at

jeg ikke kan huske noget af det.

At jeg skiftevis var indlagt på Horsens Sygehus,

Brædstrup Sygehus og Aarhus Kommunehospital

er også noget, jeg kun kan

læse om i sygejournalerne.

Intet kan jeg genkalde mig.

Thalamus

Blødningen sad inde midt i hovedet, i Thalamus.

Hvad Thalamus er, og hvor den sidder, lærte

jeg i min tid på Fogedvænget i Hedensted.

Jeg syntes først, at det var noget mærkeligt

noget, at skulle lære noget om hjernen, og

hvad der var gået galt i den.

Hjernen har aldrig interesseret mig synderligt,

men her valgte jeg at interessere

mig for den.

Ikke fordi det ville ændre noget på min situation

og gøre mig rask, men for at forstå

og lære hvor komplekst hjernen er bygget

op. Og samtidig finde forståelse og håb for

de uanede muligheder, der findes i denne

menneskelige computer.

Faktisk havde jeg den overbevisning, at når

skaden var sket, så er det sket.

HOVEDCIRKLEN 37


Det er bare ikke sandt.

Thalamus er et center, som befinder sig i

den centrale del af hjernen. De fleste sensoriske

nervebaner (dem som bringer signaler

om sanseindtryk) fra kroppen “omkobles”

i thalamus. Skader i thalamus vil derfor

medføre sensoriske forstyrrelser i modsatte

kropshalvdel. Blandt andet sensoriske signaler

som har med syn, følesans, smag og

hørelse at gøre. Disse signaler omformulerer

thalamus inden de overføres til cortex, det

yderste lag af hjernebarken, og her bliver

signalerne viderebearbejdet.

Det er en uhyre forenklet forklaring, men

forklaringen om signalerne med synet, følesansen

og smagssansen kan jeg nikke

genkendende til, men ikke hørelsen.

Mystiske hjernespind

En af mine første erindringer er af en noget

diffus art. Jeg kan huske, at jeg undrede mig

meget over, hvorfor alle urene på Brædstrup

Sygehus var spejlvendte, og gik venstre om.

Hvorfor var urene ikke som i resten af landet

Det undrede mig, men ikke synderligt.

Hvis jeg sad i min kørestol, var jeg lige ved

at drøne ind i væggene på venstre side af

de brede gange. Jeg var ikke klar over, at jeg

kørte skævt.

En af de første gange jeg så en tekst i en

bog, var det skarpt afgrænset til venstre

del af en side. Hele tekstmængdens højre

del var totalt forsvundet fra synsfeltet. Det

var igen hjernen, som drev gæk med mig.

Ikke mit syn.

Jeg insisterede på et tidspunkt på, at få mit

elskede Horsens Folkeblad bragt ud til mig

på Brædstrup Sygehus. Hvorfor egentlig det,

for jeg ved fra familien, at jeg ikke læste så

meget som et komma. Men jeg nød åbenlyst,

at have avisen i hænderne, fordi jeg

er miljøskadet af mange, mange års brug.

Også fagligt.

Fra Brædstrup Sygehus kan jeg huske, at jeg

var bange for en af de ansatte. Jeg var på

et tidspunkt overbevist om, at hun ville slå

mig ihjel, hvis jeg faldt i søvn. Så jeg prøvede

af al magt, at holde mig vågen, men måtte

selvfølgelig overgive mig til Morpheus´Arme

til sidst.

Mærkeligt nok var jeg altid i live næste

morgen.

Det flinke personale derude fyldte meget

i min bevidsthed. På et tidspunkt var jeg

overbevist om, at de skiftedes til at tage mig

med hjem, så jeg var under behørigt opsyn.

Næste morgen var jeg dog altid tilbage på

plads, før de mødte på arbejde. Følesansen

var også kraftigt berørt. Min følesans var

næsten forsvundet i min højre side, og jeg

kommer altid til at tænke på en gammel

tysk reklametekst “..und sich füelen wie

ein halber Mensch” (..og at føle sig som et

halvt menneske).

Reklamen drejede sig et eller andet sundt

naturprodukt, men her fik den så sandelig

en helt anden betydning.

Min hørelse var heldigvis ikke berørt, så jeg

kunne stadig høre min elskede musik. Andre

har ikke været så heldige, og jeg kender

til et eksempel, hvor én har mistet 95% af

hørelsen og evnen til at tale efter to hjerneblødninger.

Men han har ikke mistet livsgnisten, sit

gode humør og viljen til genoptræning. Beundringsværdigt

og stærkt. Han har spillet

fodbold på højt plan, og jeg tror, der kan

være en sammenhæng.

Hjernen og smagsløgene

Markant er det også, at mine smagsløg ændrede

sig utroligt meget.

Før kunne jeg ikke udstå fisk. I dag er fisk

min yndlingsspise. Jeg har med en terapeut

drøftet muligheden for, at det er et signal,

som hjernen udsender i erkendelse af, at

den konstaterer behovet for netop fisk som

”brændstof” til hjernen.

Før elskede jeg et stort stykke godt chokolade.

I dag siger det mig intet.

Før havde jeg meget svært ved at gå forbi en

pølsevogn. I dag smager pølser mig ikke. Jeg

kan tydeligt huske, hvor godt det smagte, og

jeg har afprøvet alle mærker og typer. Lige

fra en rød pølse til en ristet pølse, ostepølser

og frankfurter - endog en tysk Thüringer

bratwurst, som jeg før syntes, var fabelagtig.

Men nej. Ikke engang sennep, ketchup og

et pølsebrød.

En god dansk bøf med bløde løg, brun sovs og

kartofler er også gledet helt ud af hitlisten.

Hjernen kan ikke lide det. Men minderne

har man da lov at have.

Meget markant var også min oplevelse med

øl, snaps og rødvin. Det er noget, som jeg

virkelig satte pris på før dag nul. I rimelige

mængder, mere kvalitet end kvantitet.

Jeg havde fået ”udgangstilladelse” fra sygehuset,

og min kone og jeg skulle besøge

nogle gode, gamle venner. Jeg glædede mig

til at spise frokost sammen med dem, og

selvfølgelig med en øl og en snaps som altid.

Problemet var bare, at jeg ikke kunne lide

noget af det. Jeg måtte levne både smørrebrødet,

øllet og snapsen.

Hjemme hos os selv havde jeg glædet mig

usigeligt til et dejligt glas rødvin. Men jeg

kunne ikke lide det.

Det kan jeg heldigvis igen!

Det er dog ikke alle smagsoplevelser, der

har ændret sig. Jeg har nævnt mine største

tab, som jeg må leve med. Men det kan

registreres på vægten. Så …

Ikke en sportsskade

Der er muligheder i en genoptræning, alt

efter hvor stor det enkelte menneskes kampånd

er. Umiddelbart tror jeg, at sportsfolk

har en psyke, som kan bruges ligeså snart

man erkender, at der ikke er tale om en

sportsskade, men at skaden sidder i hjernen.

Det er en langsommelig proces at nå der

til - og forstå det.

Først lærte jeg på Fogedvænget, at hjernen

rummer utroligt mange ubrugte hjerneceller,

som skal tvinges frem i lyset og læres op.

Fint nok. Jeg gav processen 14 dage, og jeg

ville igen være normalt fungerende.

Det er i skrivende stund over 2 år siden. Jeg

fungerer stadig ikke normalt, men er kommet

langt videre.

På et tidligt tidspunkt troede jeg altså stadig,

der var tale om en slags fodboldskade.

Disse skader kendte jeg ud og ind. Is på, ro

og efterfølgende træning var det, der skulle

til. Troede jeg.

En fodboldskade i min alder ville jeg ellers

være stolt over, men det faktuelle var jeg

ikke glad for.

Erkendelse og hjernegymnastik

På Brædstrup Sygehus lå jeg alene på en

2-sengs stue, for lægen havde foreskrevet, at

jeg havde brug for så meget ro som muligt.

Det var også der, jeg måtte erkende, at jeg

havde en hjerneskade. Bare det at nå dertil,

var en umådelig svær proces. I lang tid ville

jeg simpelthen ikke acceptere min sygdom.

Under ingen omstændigheder kunne jeg

frejdigt stille mig op og sige:

- Jeg har haft en hjerneblødning!

Jeg følte, at det var flovt, og jeg havde aldrig

været indlagt på et sygehus. Jeg mente, det

var et svaghedstegn, for jeg har kun haft

nogle banale sygdomme, som kunne klares

hjemme med et par Albyler.

Efterveerne fra en hjerneblødning kan altså

betyde hård genoptræning. Ikke kun en fysisk

genoptræning, men så sandelig også en

genoptræning af hjernen. Det er en træning,

som trætter mere end en fysiske træning.

Uden at ville erkende noget som helst overfor

omgivelserne, gik jeg i gang med at træne

hjernen. Noget som aldrig har interesseret

mig er krydsord, men nu var det en rigtig

god gang brainstorming. Jeg lagde ud med

simple børnekryds, men kunne langsomt

HOVEDCIRKLEN 39


øge sværhedsgraden. Hver eneste løste opgave

var en triumf.

I dag kan jeg løse de sværere opgaver, men

er næsten stoppet med det, for det interesserer

mig stadig ikke.

I stedet har jeg fundet andre og mere spændende

udfordringer.

Selvhjulpen

I starten af min indlæggelse var jeg ude af

stand til at foretage mig noget som helst. Det

betød, at jeg blev madet som et lille barn,

blev vasket som et lille barn, fik skiftet ble

som et lille barn, fik tøj på som et lille barn

og hejset op og ned som en anden grøntsag.

Det er igen noget, jeg har fået fortalt eller

læst mig til.

På et tidspunkt i forløbet besluttede

jeg mig for, at jeg selv ville vaske mig,

selv ville barbere mig og vigtigst af alt,

at jeg selv ville foretage toiletbesøgene.

Det skete på et tidspunkt, hvor jeg

var begyndt at tænke dybere over min

situation.

Hvis jeg havde ”bestilt tid” på toilettet, og

sad derude, kunne jeg blive udsat for, at

der kom folk ind fra venstre side - og fra

højre side - og på én gang. Det følte jeg, var

frustrerende og nedværdigende, så en dag

meldte jeg fra.

Det var i sig selv et tegn på fremskridt, for

jeg havde i den første periode været totalt

ligeglad.

Så jeg måtte, på den hårde måde, lære selv

at vaske mig, barbere mig med barberskum

og skraber, komme barbersprit og deodorant

på - og selv komme på toilettet. Alt sammen

ved brug af den “kolde” venstrehånd.

Det var hundesvært, men det var faktisk

lykken.

Psykologer

Psykologer var også involverede. Således

også på Brædstrup Sygehus med en flink

kvindelig psykolog, som foretog sine tests

med mellemrum. Inderst inde følte jeg, at

disse tests var ”a piece of cake”, og stadig

mente jeg, at jeg ikke havde taget nævneværdig

skade.

Virkeligheden var en anden. Når jeg fik et

spørgsmål, havde jeg umiddelbart masser

af svar. Kun kneb det gevaldigt at få disse

svar realiseret.

Nogle af disse prøver fik jeg ubarmhjertige

svar på. Ikke svar fra de professionelle, for

de var yderst diskrete, men når jeg lagde to

og to sammen.

Hvor jeg syntes, det var simple spørgsmål

at svare på, viste det sig, at jeg var sprunget

over 6-7 spørgsmål i rap eller i alt op til 14

spørgsmål.

Det var en svær proces overfor sig selv at

konstatere, det var på grund af en hjerneskade.

Jeg gennemgik flere af disse tests, og allerede

i det forløb kunne det ses, at det gik klart

fremad for mig.

Derimod var jeg bange for, at hjerneskaden

ville få mine omgivelser til at tro, jeg var

dum. I dag ved jeg, at en hjerneskade intet

har med intelligensen at gøre.

Hellere bruge al min energi på at blive så

godt fungerende som muligt, og ikke spekulere

på omgivelsernes dom.

Først når du accepterer din situation, kan

du komme videre i dit nye liv.

Jeg forsøgte altid at holde facaden med et

godt humør, men jeg skal være ærlig og

sige, at der - især i begyndelsen - var store

nedture. Helt naturligt kommer der perioder,

hvor det er svært at overskue konsekvenserne

af en hjerneblødning.

Nogle nedture som min familie har set, og

nogle nedture, som jeg har holdt for mig selv.

Det er enormt svære perioder, men du har

ikke noget valg. Du skal igennem perioden

og komme bedre ud på den anden side. Ikke

nødvendigvis 100% rask, men bedre.

Hjemvé

På Brædstrup Sygehus fik jeg en uhyre kompetent

behandling, men som tiden gik, var

jeg ved at få kuller af at være indlagt.

Jeg savnede i den grad at komme hjem, og

jeg havde overhovedet ingen forståelse for,

hvor svært det ville være at få mig hjem.

Transporten var ikke det største problem.

Et større problem ville være at få mig op

på anden sal.

Det problem blev løst ved hjælp af en ”Trappetjener”,

en smart og effektiv batteridrevet

maskine, som kan klatre på trapper.

Hele to gange på syv måneder fik jeg så lov

til at komme hjem. Det betød også, at det

var eventyrligt svært at skulle tilbage til

sygehuset igen søndag aften.

Noget jeg aldrig glemmer, var mit gensyn

med min elskede radio, CD-afspiller, CD´er

og computer. Det var stort for mig at gense

disse ting. Hjemme! Problemet var bare, at

jeg ikke kunne huske, hvorledes man tændte

for dem, endsige betjene dem.

Jeg kunne have givet op, men det ville jeg

bare ikke. Det ville være det samme som at

indrømme, jeg ikke kunne huske det.

Mit held var, at min kone absolut intet ved

om det, og absolut ikke interesserer sig for

det tekniske.

Derfor vendte tingene lige så stille tilbage

til mig.

Kommer tid, kommer råd…

Ikke en ja-siger

Jeg har altid haft mine meningers mod, så

ret hurtigt besluttede jeg mig for, ikke at

blive en underdanig ja-siger.

Det betød også, at der kunne opstå visse

konflikter, men det var meget få mennesker

i behandlingssystemet, jeg ikke var på bølgelængde

med. Kemien mellem mennesker

er en udefinerbar størrelse.

Humor og et godt humør er andre vigtige

egenskaber. Desværre er det ikke alle, der

ejer disse egenskaber.

Da jeg en dag sagde til en ‘indsat’ - som

jeg kaldte os patienter - at hun da vist var

en rigtig snotnæse, var det fordi hun var

eventyrligt forkølet. Én fra personalet tog

det straks ilde op, og bad mig i en hård tone

følge hende ind i et andet lokale. Nu! Der

lukkede hun døren, og påtalte i meget skarpe

vendinger, at det ville hun bare ikke høre. Jeg

blev helt paf, men sagde - for at udvise min

imødekommenhed - at så ville jeg da straks

give en undskyldning til vedkommende.

Det måtte jeg af en eller anden grund absolut

ikke.

Da jeg kom tilbage til de andre ”indsatte”,

var alle der stadig. De var nemlig mere end

spændte på at høre, hvad der var galt. Det

fortalte jeg, og fik omgående deres totale

opbakning.

Jeg kom alligevel med en undskyldning til

”offeret”, da vi sad i bussen, som kørte os

hjem. Hun var helt uforstående og totalt

ligeglad. Så hvad …

Forståelse

I den lange, seje proces er det vigtigt at få

den rigtige opbakning. Næsten lige så vigtig

som de professionelles opbakning og

behandlinger, er familiens og vennernes

opbakning og støtte.

Her er det vigtigt, at du er på det rene med

deres roller. De må stå på sidelinjen og bare

være der.

Det er nemlig ikke kun dig, der er ramt. Familien

føler sig magtesløs, mens du kæmper

din egen kamp. En kamp som kun du kan

og skal udkæmpe.

Langsomt kunne jeg konstatere fremskridt

ud fra devisen, at lidt har også ret. Men

fremskridt skete der, og min familie gav

mig efterhånden flere og flere opgaver, som

havde karakter af de opgaver, jeg tog hånd

om i familien før dag nul.

Så de føler det åbenbart helt naturligt.

HOVEDCIRKLEN 41


Til at begynde med var det faktisk uoverskueligt

svære opgaver. Men jeg ville ikke

indrømme noget som helst for ikke at skuffe

min familie - og mig selv. Det var benhårdt

og svært, men i dag tror jeg på, at det har været

en fantastisk effektiv træning og terapi.

I tiden efter dag nul troede jeg faktisk, at jeg

ville være fit-for-fight efter kort tid, og at det

var noget, der ville komme helt af sig selv,

uden at jeg fik sved på panden.

Så nemt er det ikke.

Så vil der være dem, som bare vil se ”giraffen”.

Perifere bekendtskaber, som bare skal

have deres nysgerrighed tilfredsstillet. Nogle

som jeg intet hører fra mere. I dag generer

det mig ikke mere, for sådan er vi mennesker

nok indrettet.

Vær målrettet og aktiv

Øvelsen går ikke på at lære helt nye ting,

men at genlære ting du før har gjort, og som

din hjerne kan genkende. Spild ikke tiden

med noget du ikke interesserer dig for. Det

er surt nok i forvejen.

Du skal være aktiv og skabe fokus på de

rette ting. Du skal kæmpe for selv de mindste

mål, og du skal selv lave en overordnet

målsætning.

Før dag nul stod jeg for sengeredning, opvask,

støvsugning, tørre støv af, gøre badeværelset

rent og delvis madlavning. Min

holdning var, at det skulle være mit bidrag

til det huslige arbejde.

I dag har jeg igen overtaget sengeredning,

opvask, gøre badeværelset rent og delvist at

tørre støv af og deltage i lidt madlavning. Så

vi er næsten tilbage ved udgangspunktet, og

det er jeg enormt glad for og enormt stolt af.

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det har

været ekstremt svært at nå her til, men jeg

kan - og vil - sætte mig nye mål.

Du skal acceptere din nye fremtid, og få

forståelse for, at tingene tager tid. Lang tid.

Husk også på, at ikke to hjerneblødninger

rammer ens. Du skal derfor ikke sammenligne

dig selv med andre. Sammenlign med

dig selv i de ting, du går i gang med at oplære

- eller rettere genlære.

Vær klar over, at du måske ikke bliver dig

selv igen 100%.

Men meget kan lade sig gøre, hvis du har

viljen til det og ikke vil give fortabt.

I dag kan jeg meget mere, end mange troede

jeg ville komme til. Vi bor på første sal, og jeg

klarer fint at komme op og ned ad trapperne.

Min ”Trappetjener” fik jeg returneret 14 dage

efter, vi flyttede i en anden lejlighed. Den

skulle ikke blive en sovepude.

Den største opmuntring er, når mennesker

jeg ikke har set i en længere periode siger,

at jeg har gjort store fremskridt.

Det suger jeg til mig.

Min egen terapi

I skrivende stund ved jeg ikke, om nogen

overhovedet gider læse så meget som et

komma af dette. Jeg håber det, og jeg håber,

at nogen kan bruge det.

Om ikke andet har det været en god terapi

for mig selv, at få den hårdeste periode i

mit liv sat på skrift.


Om Kurt Hermann

Født den 9. september 1950.

Fik en stor hjerneblødning den 26. februar

2009 – altså som 58-årig.

Har en fortid som:

- Fodboldspiller og håndboldspiller i

Horsens Freja.

- Træner i divisionsklubben HfS – for

junior-holdet.

- Bryder i Hermod Horsens i 1956-1963

og igen i 1980.

I 1960'erne spillede og sang han i populære

Jack & The Rippers, Horsens og

igen i 1991-2000.

Har indspillet flere CD'ere.

I 2000 stiftede han Old Spice i Horsens

og spillede og sang dér, indtil han fik sin

hjerneblødning.

Hjernen – sårbar og stærk

Af Svend-Erik Andreasen

og Jesper Mogensen

Hjernen er det organ, som har størst betydning

for, hvem vi er og vore muligheder

for at leve i verden. Sygdomme i hjernen og

egentlige hjerneskader hører til nogle af de

tilstande, der med rette frygtes mest. Ved

demenssygdommene mister man ikke blot

evnen til at lære og huske, men efterhånden

også næsten alle andre dele af, hvad det vil

sige at være et menneske. I den tidlige del

af livsforløbet kan fejl i hjerneudviklingen

medføre udviklingsforstyrrelser, hvor fx

autisme udfordrer personen selv og ikke

mindst de pårørende gennem hele livet. Der

ses ændringer i hjernen ved de psykiatriske

sygdomme. Og de egentlige hjerneskader

udgør et stort problem for den skadede, for

de pårørende – og for samfundet.

En hjerneskade kan opstå ved blodprop eller

blødninger i hjernen, ved ulykker eller

pga. iltmangel ved hjertestop. Flere og flere

overlever en hjerneskade – takket være den

forbedrede indsats i de tidlige faser. Men en

ting er at overleve. En anden er at leve resten

af livet med denne skade. Følgerne af en

hjerneskade kan være lammelser eller tab af

sanser – fx blindhed. Men mange oplever det

som mere katastrofalt, når skaden medfører

”mentale” handicap som manglende evne til

at forstå sprog, problemer med at tale, tab

af hukommelse og opmærksomhed, manglende

overblik, personlighedsforandringer

samt problemer med sociale kompetencer.

Sådanne ”usynlige” handicap kan umuliggøre

tilbagevenden til arbejdsmarkedet og

kan knuse et familieliv. De usynlige handicap

kan være vanskelige at opdage og bliver

ofte misfortolket.

En hjerneskade rammer ikke kun den skadede

person, men hele familien. De pårø-

HOVEDCIRKLEN 43


ende udsættes for store belastninger og

må leve med de mentale, økonomiske og

sociale følger af hjerneskaden. Det er derfor

vigtigt, at familien får hjælp til at skabe et

nyt liv, der har indhold og kvalitet, trods

de nye præmisser. Det er også vigtigt at se

familien som en ressource i behandlingen

af hjernesygdomme. Inddrager man på rette

vis de pårørende, kan de yde vigtige bidrag

– hos en hjerneskadet voksen eller et barn

med autisme.

Også samfundet rammes af hjerneskader.

Sundhedsudgifterne belastes, og gøres der

ikke en målrettet indsats for effektiv genoptræning

og rehabilitering, vil følgerne blive

et stigende behov for plejehjemspladser

og andre former for livsvarig belastning af

samfundsudgifterne. Det er dokumenteret,

at investering i rehabilitering også økonomisk

kan betale sig for samfundet.

Og der kan gøres meget inden for både forebyggelse

og behandling af hjernens skader

og sygdomme. Ikke alene er hjernen sårbar

– den er også fantastisk stærk. Hjernen

bliver nemlig konstant forbedret, når den

anvendes. Uanset om der er tale om en skadet

eller sund hjerne, så forbedres hjernen

ved brug og træning. Vil man have en mere

velfungerende hjerne, er den bedste metode

at anvende den. Hver gang vi læser en bog

eller følger et kursus, opbygger og træner vi

også vor hjerne. Det er fx blevet konstateret,

at tosprogede personer, som dynamisk skal

skifte mellem anvendelsen af de to sprog,

først får Alzheimers demens knap fem år

senere end mennesker, der ikke gennemgår

denne form for ”træning”.

Motion har også en direkte virkning på hjernen.

Ved fysisk aktivitet dannes der i hjernen

ekstra mange af stoffer, som er vigtige

for nervecellernes overlevelse og evne til

at tilpasse sig nye forhold. Og det har vist

sig, at motion kan reducere forekomsten

af Alzheimers demens og generelt forbedre

den mentale formåen både hos sunde mennesker

og i forbindelse med genoptræning

efter hjerneskader.

Hjerneforskningen udvikler løbende ny og

bedre medicin til brug ved hjernesygdomme

og hjerneskader, men forskningen viser også,

at det er en god ”medicin”, at man holder

sig mentalt og fysisk aktiv. Så frygter du at

blive ramt af demens eller hjerneskade, kan

din bedste indsats være at løse en kryds-ogtværs,

melde dig til et aftenskolekursus og i

øvrigt mellem disse aktiviteter løbe en tur.

Hvis vi gør en sådan indsats, og samfundet

økonomisk sikrer, at forskere og behandlere

får mulighed for at bruge deres hjerner – ja,

så er hjernens fremtidsudsigter lyse. ■

Denne artikel blev bragt som leder i

avisen ”Hjernens Sundhed” (Indstik

i Politiken) den 20. september 2012.

Jesper Mogensen er hjerneforsker

og professor, samt direktør for ReC-

BIR (Research Centre for Brain Injury

Rehabilitation).

Hjerneskadeforeningen

modtager med taknemmelighed alle donationer - store som små

En donation kan f.eks. foretages i forbindelse med den kommende indbetaling af det årlige medlemskontingent.

Donationer er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.

Almindeligt fradrag 2012

Du kan i 2012 fratrække op til 14.500 kr. af den samlede pengegave til foreningen.

Beløbet behøver dog ikke blive indbetalt på én gang.

Gavegivere bedes oplyse CPR-nummer, hvis der ønskes fradrag i skatten, for de beløb der er indbetalt.

Hjerneskadeforeningens konto er: Reg. 3348 konto 3348346849 · Mærk venligst med ”gave”

HOVEDCIRKLEN 45


Udgiver: Hjerneskadeforeningen, Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby

Magasinpost SMP

ID nr.: 46742

Hvem skal

bestemme

Vi vil være glade for, hvis du vil

give dette spørgsmål en tanke,

selvom det måske sådan lige

kan virke noget svært og meget

direkte at forholde sig til.

rørende arv vil tænke på os i en god sags

tjeneste ! Betænker du os i dit testamente,

er du med til at skabe muligheder for nødstedte

hjerneskaderamte medborgere og

deres pårørende, der har brug for en hjælpende

hånd.

Af Svend-Erik Andreasen

Direktør

Arv er et meget værdifuldt redskab i bestræbelserne

for at forbedre de hjerneskaderamte

og de pårørendes livsvilkår.

Tidligere var det opfattelsen, at oprettelse

af testamenter nok var noget, personer med

formuer og overflod ulejligede sig med at

få gjort.

Efter den nye arvelov er vedtaget, ser det

synspunkt i dag ud til at have ændret sig.

I den nye arvelov er tvangsarven blevet mindre,

hvorved der er en større del, man selv

kan disponere over.

Når vi tillader os at gøre opmærksom på

dette, er det fordi, vi ved, at kun ca. 15 % af

alle danskere har oprettet et testamente. Og

hvis du hører til dem, der har en holdning

til, hvordan dine penge skal gøre gavn, efter

at du ikke er her længere, så vil vi gerne

fortælle om, hvor stor en forskel du kan

gøre her og nu – og for fremtiden.

Efter Hjerneskadeforeningen udsendte brochuren

”Hvem skal bestemme over din arv”,

har der glædeligvis været rettet mange forespørgsler

om dette emne til Landskontoret.

Brochuren er lagt på foreningens hjemmeside

og vil dér løbende blive opdateret. Venligst

bemærk, at eksemplerne på beregning af

beløb til arvinger også er gældende for 2012.

Hjerneskadeforeningen håber, at du i forbindelse

med eventuelle overvejelser ved-

Vi kan af gode grunde aldrig efterfølgende

komme til at takke dig for at testamentere til

fordel for Hjerneskadeforeningen. Vi kan kun

takke dig på forhånd – hvad vi hermed gør.



Forsiden af Hjerneskadeforeningens brochure.

Du kan se hele brochuren på vores hjemmeside.

Har du brug for rådgivning ifm. udfærdigelse

af testamente, så hjælper vi gerne.

Læs brochuren på vor hjemmeside, www.

hjerneskadeforeningen.dk under punktet

”Hvordan kan jeg støtte”, eller kontakt os

på telefon 4343 2433 og få den tilsendt.


ïî Í×ÜÛÎÍ ×ÒÜÔZÙ ó Ô×ÙÛ ÕÔßÎ Ì×Ô ßÌ ÌßÙÛ ËÜ

ØÖÛÎÒÛÍÕßÜÛÚÑÎÛÒ×ÒÙÛÒÍ

ÎÛÙ×ÑÒ ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ

Ø×ÓÓÛÎÔßÒÜ

ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ

ÌØ×ÍÌÛÜóÓÑÎÍ

ÎÛÙ×ÑÒ ÍÖZÔÔßÒÜ

ÕHÙÛ ÞËÙÌ

ÍÇÜÍÖZÔÔßÒÜô ÓHÒ

ÑÙ ÔÑÔÔßÒÜóÚßÔÍÌÛÎ

ÊÛÍÌÍÖZÔÔßÒÜ

ÎÛÙ×ÑÒ ØÑÊÛÜÍÌßÜÛÒ

ÛÙÛÜßÔ

ÚÎÛÜÛÎ×ÕÍÍËÒÜ

ÚËÎÛÍH

ØßÔÍÒZÍ

ØÛÔÍ×ÒÙHÎ

ÒÑÎÜÍÖZÔÔßÒÜ

ÍÌÑÎÕHÞÛÒØßÊÒ

ÎÛÙ×ÑÒ Ó×ÜÌÖÇÔÔßÒÜ

ØÛÜÛÒÍÌÛÜñØÑÎÍÛÒÍ

Ó×ÜÌóñÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ

ÎßÒÜÛÎÍ

Í×ÔÕÛÞÑÎÙ

ÍÕ×ÊÛ

Ê×ÞÑÎÙ

[ÎØËÍñHÍÌÖÇÔÔßÒÜ

ÎÛÙ×ÑÒ ÍÇÜÜßÒÓßÎÕ

ÚÎÛÜÛÎ×Ý×ßô

ÕÑÔÜ×ÒÙ ÑÙ ÊÛÖÔÛ

ÚÇÒ

ØßÜÛÎÍÔÛÊ

ÍÇÜÚÇÒ

ÍÇÜÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ

ÍHÒÜÛÎÞÑÎÙ

ßßÞÛÒÎßßñÌHÒÜÛÎ


ÎÛÙ×ÑÒ ØÑÊÛÜÍÌßÜÛÒ

ÛÙÛÜßÔ

ªñ Í¿²²§ Ú®»«²¼ ó ìèïè ìðíï ìðîç îéíï

»ó³¿·´æ µ­º®»«²¼à°®·ª¿¬ò¼µ

Ê· º±®¬­:¬¬»® ª±®»­ ³»¼´»³­³(¼»® º(®­¬» ¬±®­¼¿¹ · ³;²»¼»²ô µ´ò

ïðòððóïîòíð °; Ù®:­¬»¼¹;®¼­ ¸±ª»¼¸«­ · ´±µ¿´» ïðô ˼´»®»ª» ïí

Þô H´­¬§µµ»ò Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ ¬·´ ¿¬ ­µ¿¾» »¬ ¸§¹¹»´·¹¬ ­¿³ª:® ±¹

»¬ ¹±¼¬ ²»¬ª:®µ ­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼» · ³»´´»³ ±ª»® µ¿ºº»² ±¹

»² ¾·¼ ¾®(¼ò Ü»® »® ²»³ ¿¼¹¿²¹ º±® µ(®»­¬±´­¾®«¹»®»ò

ت»® íò ³¿²¼¿¹ · ³;²»¼»² µ´ò ïðòððóïîòíð ­°·´´»® ª· °»¬¿²¯«» °;

¾¿²»®²» ª»¼ Ù®:­¬»¼¹;®¼ò Ü»¬ ­µ»® «²¼»® ¸§¹¹»´·¹» º±®³»®ô ±¹

ª· ­´«¬¬»® ¿º ³»¼ µ¿ºº» ±¹ ­¿²¼©·½¸ò Í·¼­¬» ¹¿²¹ · ;® ïëò ±µ¬±¾»®ò

ߺ¸±´¼¬» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ

Ü»² éò «²· ¸¿ª¼» ª· ­±³³»®¿º­´«¬²·²¹ °; Þ¿´´»®«° Û¹²­³«­»«³ò

Ê· ­¬¿®¬»¼» ³»¼ »² ¼»´·¹ º®±µ±­¬ · ͬ±®» 묻®­ Ø«­ò Ü»®»º¬»®

·²¼¬±¹ ª· ³«­»»¬ô ¸ª±® ¹«·¼»² º±®¬¿´¬» ±¹ ª·­¬» ±­ ®«²¼¬ò Õ¿ºº»²

¾´»ª ²§¼¬ · ¸¿ª»² ­¿³³»² ³»¼ ­±´»²ò

çò «²· ÜØ · Û¹»¼¿´ ¾´»ª ¿º¸±´¼¬ Ý¿º7³(¼» ³»¼ °¿¬·»²¬º±®»²·²ó

¹»®²» · ØÛÐ ¸«­»¬ò

Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»² ª¿® ¹±¼¬ ®»°®:­»²¬»®»¬ ª»¼ ß²·¬¿ô 묻®

±¹ Ü¿³¿´ò

д¿²´¿¹¬» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ

íðò ¿«¹«­¬ µ´ò ïðòð𠬿¹»® ª· °; ا¬¸±´³ Õ»®¿³·µô ¸ª±® ª· ¾»­(¹»®

¾«¬·µµ»² ­¿³¬ «¼­¬·´´·²¹»² ¿º µ»®¿³·­µ» ¿®¾»¼»ò Ü»®»º¬»® µ(®»®

ª· ¬·´ Þ§¾»®¹¹;®¼ô Í«²¼¾§´·´´»ô ¸ª±® ª· ­°·­»® º®±µ±­¬ò

éòóçò ­»°¬»³¾»® ¬¿¹»® ª· °; ©»»µ»²¼¬«® ³»¼ ±²­¼¿¹­µ´«¾¾»² ±¹

Ú®»¼»®·µ­­«²¼ ¿º¼ò ¬·´ Ô;­¾§ Õ®± ³»¼ ¾»­(¹ · Ü»² Ù¿³´» Þ§ · [®¸«­ò

êò ¼»½»³¾»® ¸±´¼»® ª· «´»º®±µ±­¬òǼ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² ­»²¼»­

«¼ ­»²»®»ò

Ѳ­¼¿¹­µ´«¾¾»²æ

Û® ­¬»¼»¬ º±® ­µ¿¼»¼» º®¿ Û¹»¼¿´ ±¹ Ú®»¼»®·µ­­«²¼ ¿º¼»´·²¹»®²»ò

Ê· ³(¼»­ ¸ª»® ±²­¼¿¹ô µ´ò ïîòððó ïìòíð °; Û´ª:®µ»¬ ¬·´ ¸§¹¹»´·¹¬

­¿³ª:®ò Ø»® »® ª· ¿´´» ´·¹»­¬·´´»¼» ±¹ ¸¿® ¼»®ª»¼ ¾»¼®» ³±¼ ¬·´

¿¬ «¼º±´¼» ±­ò ˼±ª»® ¼»² ;®´·¹» ©»»µ»²¼¬«® ³»¼ °;®(®»²¼» ¿®ó

®¿²¹»®»­ ¼»® ¬«®» ½¿ò »² ¹¿²¹ ±³ ³;²»¼»²ò ßµ¬·ª·¬»¬­µ¿´»²¼»®»²

²¼»® ¼« °; ¸»³³»­·¼»²ò

Ø¿® ¼« ­°(®¹­³;´ô »´´»® ª·´ ¼« ª·¼» ³»®»ô µ¿² ¼« ¾»­(¹» ª±®»­

¸»³³»­·¼» ±¹ ¼« »® ¿´¬·¼ ª»´µ±³³»² ¬·´ ¿¬ ®·²¹» ¬·´ Í¿²²§ °;

¬´ºò ìèïèìðíïò

Õ±³³»²¼» º:´´»­ ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ

îçò ­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïìòððóïéòð𠿺¸±´¼»® ´±µò ¿º¼ò Ø¿´­²:­ ¾¿²µ±­°·´ò

ïîò ±µ¬±¾»®ô µ´ò îðòð𠿺¸±´¼»® ´±µò ¿º¼ò Ú®»¼»®·µ­­«²¼ º±®»¼®¿¹ ª»¼

Í«­¿²²» Ó¿´­¬®(³ ³»¼ »³²»¬ Ø¿ªóØ·²¹­¬»²­ ̱¹¬ò

îéò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïìòððóïéòð𠿺¸±´¼»® ´±µò ¿º¼ò Ò±®¼­:´´¿²¼ Ú:´´»­

Í¿²¹ ±¹ ͱ½·¿´¬ ­¿³ª:®ò

Í:¬ µ®§¼­ · µ¿´»²¼»®»² ±¹ ¬·´³»´¼ ¼·¹ ÿ

ÚÎÛÜÛÎ×ÕÍÍËÒÜ

ªñ Ú®¿²µ Í(®»²­»² ó ìéëî èéðí

»ó³¿·´æ ¼«®­¾»²à³¿·´ò¼µ

ß¹«®µ»¬·¼

Ò;® ¼»¬ »® ­±³³»®ô ­µ»® ¼»® ·µµ» ¼»¬ ¸»´¬ ­¬±®»ò ܱ¹ ¸¿® ¿º¼»ó

´·²¹»²­ Ѳ­¼¿¹­µ´«¾ ª:®»¬ »² ¬«® °; Þ¿µµ»²ò Ê· ³(¼¬»­ ±³

»º¬»®³·¼¼¿¹»²ô ¹·µ »² ¬«® ±¹ ­°·­¬» »º¬»®º(´¹»²¼» »² ¹±¼ ³·¼¼¿¹ò

Ê· ­´«¬¬»¼» ¼¿¹»² ³»¼ »² ¬«® · Ý·®µ«­®»ª§»²ò

Ø¿ª¸·²¹­¬»²

Ú®»¼¿¹ ¼»² ïîò ±µ¬±¾»® µ´±µµ»² îðòðð ¬·´ îîòðð °; Û´óÊ:®µ»¬ · Ú®»ó

¼»®·µ­­«²¼ µ¿² Í«­¿²²» Ó¿´³­¬®(³­ ¾»®»¬²·²¹ ±³ Ø¿ª¸·²¹­¬»²­

¬«® ¬·´ ×®´¿²¼ · îðïï ±°´»ª»­ò Ю·­»² »® µ®ò ëðò Ü»® ­»®ª»®»­ µ¿ºº»

±¹ ¾®(¼ô ±¹ ¼»® »® ·µµ» ¬·´³»´¼·²¹ ¬·´ ¼»¬¬» ;¾²» ¿®®¿²¹»³»²¬ò

Ö«´ · Ì·ª±´·

Ð; ¼»¬ ­·¼­¬» ¾»­¬§®»´­»­³(¼» ¾´»ª ¼»¬ ¾»­´«¬¬»¬ô ¿¬ ¼»® ·¹»² · ;®

­µ¿´ ¿®®¿²¹»®»­ »² ¬«® ¬·´ Ì·ª±´·ò Ê· ³(¼»­ µ´±µµ»² ïïòðð °; Û´ó

Ê:®µ»¬ · Ú®»¼»®·µ­­«²¼ ±¹ º±®ª»²¬»® ¿¬ ª:®» ¬·´¾¿¹» · Ú®»¼»®·µ­ó

­«²¼ ª»¼ ïéòíð ¬·¼»²ò Ю·­»² º±® ³»¼´»³³»® »® µ®ò ïðð ±¹ º±® ·µµ»

³»¼´»³³»® µ®ò îððò Ü»® »® ®·º¬ ±³ °´¿¼­»®²» · ¾«­­»²ô ­; ­µ§²¼

¼·¹ ¿¬ ¬·´³»´¼» ¼·¹ ¸±­ ͪ»²¼ °; ¬´ºò êï êë ðê çî »´´»® ­ª»³¿®à

³¿·´ò¼µ ­»²»­¬ îêò ²±ª»³¾»®ò

Ù»²»®¿´º±®­¿³´·²¹

Ü»® ¿º¸±´¼»­ ¹»²»®¿´º±®­¿³´·²¹ «´¬·³± ¿²«¿® îðïíò × ²:­¬»

Ò§¸»¼­¾®»ª ª·´ ¼»¬ º®»³¹; ¸ª·´µ»² ¼¿¹ ±¹ ¸ª±®ò

Ú®·ª·´´·¹¸»¼­¸«­»¬

Õ±³ ±¹ ¾»­(¹ ±­ · º®·ª·´´·¹¸»¼­¸«­»¬ · H­¬»®¹¿¼» í ½ÿ Ð; ¸»³³»ó

­·¼»² ª·´ º®»³¹; ¼¿¬± ±¹ ¬·¼­°«²µ¬ò Õ·¹ ·²¼ ±¹ ´¿¼ ±­ º; »² ­´«¼¼»®ò


ÚËÎÛÍH

ªñ Ø»´´» Þ±³¹¿¿®¼ ó îïéé ëéëë

»ó³¿·´æ ¸»´´»à¾±³¹¿¿®¼ò½±³

Ûº¬»®;®»¬ »® ±ª»® ±­ò Ê· ­µ¿´ ¬·´¾®·²¹» ³»®» ¬·¼ ·²¼»²¼(®­ ±¹ ¸§¹¹»

±­ ³»¼ »² ¹±¼ ¸±¾¾§ »´´»® ³»¼ »¬ ­°·´ò

Ê· ¸¿® ¬·´¾«¼ ¬·´ ¾;¼» ­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ô ­±³ ±³º¿¬¬»® º±®ó

­µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»® ­;­±³ ¸§¹¹» ±¹ º±®»¼®¿¹ô ­¿³¬ ¬«®» ³ò³ò

ʱ®»­ ­¿³´·²¹­­¬»¼ ­µ¿´ ª· ¸¿ª» ·²¼®»¬¬»¬ º:®¼·¹¬ò Í¿³´·²¹­ó

­¬»¼»¬ ¸¿® · ¼»² ¿²´»¼²·²¹ ±¹­; ­µ·º¬»¬ ²¿ª² º®¿ ÚÎ×ÍÌÛÜÛÌ ¬·´

ÍÑÔØËÍÛÌò Ò¿ª²»¬ ÚÎ×ÍÌÛÜÛÌ ³;¬¬» ª· ¼»­ª:®®» ±°¹·ª»ô ·¼»¬

­¿³´·²¹­­¬»¼»¬ ­¬¿¼·¹ª:µ »® »¬ ÍÑÔØËÍ º±® ±­ô ¼»® µ±³³»® ¼7®ò

ͱ´¸«­»¬

ß¼®»­­»² »® Χ»¬ª» ïëô Ê:®´(­»ò Ê· ³(¼»­ ¸ª»® º®»¼¿¹ º®¿ µ´ò

ïð ¬·´ ïíò

ͱ´¸«­»¬ »® ¼»¬ ­¬»¼ô ¸ª±® ¼« µ¿² ª:®» ¼·¹ ­»´ª ­¿³¬·¼·¹ ³»¼ô ¿¬

¼« »® ­¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» ´·¹»­¬·´´»¼» · »¬ «º±®°´·¹¬»²¼» ­¿³ª:®ò

ͬ»¼»¬ ¸¿® ²±¹´» ¹±¼» ®¿³³»® º±® ¸§¹¹»´·¹¬ ­¿³ª:® ±¹ «¼ª»µ­´·²¹

¿º »®º¿®·²¹»® ­¿³¬ ³«´·¹¸»¼ º±® º±®­µ»´´·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»®ò

Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ò Ê· ¬¿¹»® °; ¬«®»ô ¬¿´»® ±³ ª±®»­ °®±¾´»³»® ±¹

´»® ­¿³³»²ô ³»² º(®­¬ ±¹ º®»³³»­¬ »® ª· ±­ ­»´ª «¼»² ¿¬ ­µ«´´»

¬:²µ» °; ¿²¼®»­ ±°º¿¬¬»´­» ¿º ±­ò

Ê· ¹´:¼»® ±­ ¬·´ ¿¬ ª:®» ­¿³³»² ³»¼ ¼·¹ò

Õ±³³»²¼» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ

íïò ¿«¹«­¬óîò ­»°¬»³¾»®ò É»»µ»²¼µ«®­«­ ­¿³³»² ³»¼ ´±µò ¿º¼»ó

´·²¹»®²» Ø»´­·²¹(® ±¹ Ø¿´­²:­ °; ر¬»´ Ú®»¼»®·µ ¼ò îò · Í´¿¹»´­»ò

ïîò ±µ¬±¾»®ò Ø¿ª¸·²¹­¬»²ò Ú±®»¼®¿¹ ¿º Í«­¿²²» Ó¿´³­¬®(³ô

Ú®»¼»®·µ­­«²¼

Ü»½»³¾»®ò Ö«´»º®±µ±­¬ ­¿³³»² ³»¼ ´±µò ¿º¼ò Ø¿´­²:­òǼ»®´·¹»®»

·²º±®³¿¬·±² «¼­»²¼»­ ­»²»®»ò

Ò§¬æ ͪ(³²·²¹ »´´»® (ª»´­»® · ª¿®³¬ ª¿²¼ò Ê· ³(¼»­ «¼»²º±®

Ê:®´(­» ͪ(³³»¸¿´ ¼»² ïò ¬·®­¼¿¹ ¸ª»® ³;²»¼ µ´ò ïëòððò

Ò:®³»®» ±°´§­²·²¹»® ±³ ¿®®¿²¹»³»²¬»®²» ¸»®«²¼»® °®·­ô ­¬»¼

±¹ ¬·¼­°«²µ¬ º;­ ¸±­ Ø»´´» »´´»® ß²²»´·­»ò

Õ±²¬¿µ¬ Ø»´´» °; ¬´ºò îïéé ëéëë »´´»® ß²²»´·­» °; ¬´ºò îçìé ëìëçò

ØßÔÍÒZÍ

ªñ Ö±¸² Ó±®¬»²­»² ó ìééì ëïëé

»ó³¿·´æ ª·¬±ò±¾±à³¿·´ò¼µ

Ê· º±®­(¹»® ·¹»² ³»¼ »¬ ¾¿²µ±­°·´ô ³(¼ ±° ±¹ ­¬(¬ ¼·² ´±µ¿´ó

¿º¼»´·²¹ ±¹ ¼»®³»¼ ¼·¹ ­»´ªò Ó;­µ» »® ¼»¬ ¼·¹ô ¼»® º;® ¾¿²µ±

±¹ ª·²¼»® »² ¿º ¼» ³¿²¹» °®:³·»®ò

Þ¿²µ±­°·´ò Ô(®¼¿¹ô ¼ò îçò ­»°¬»³¾»® µ´ò ïì ¬·´ ½¿ò µ´ò ïé ø¼(®»²»

;¾²»­ µ´ò ïíæíð÷æ ߺ¸±´¼»­ · Ó«´¬·­¿´»²ô Ö»®²¾¿²»¹¿¼» îô ííðð

Ú®»¼»®·µ­ª:®µò Ю·­ °®ò ¾¿²µ±°´¿¼»æ Õ®ò ïðò Ê· ­:´¹»® ±¹­; ¼:µó

¾®·µµ»® ±¹ ¿³»®·µ¿²­µó´±¬¬»®·ô ­¿³¬ ª¿²¼ ±¹ (´ò Ì·´³»´¼·²¹ °¹¿ò

°´¿¼­º±®¸±´¼ ¬·´ Þ·®¹·¬¬» ú Ö±¸² Ó±®¬»²­»² ­»²»­¬ îïò ­»°¬»³¾»®

°; ¬´ºò ìééì ëïëéò

Ó»¼´»³­³(¼»ò Ú(®­¬» ³¿²¼¿¹ ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïëòïë ïéòïë Ê·

¾§¼»® °; µ¿ºº»ñ¬¸» ³»¼ ¬·´¾»¸(®ò

͵±´¼¾±®¹ô Ê¿´­»ª:®µ­­¬®:¼» ë¿ô ííðð Ú®»¼»®·µ­ª:®µ

Þ¿¼³·²¬±²ò × Ó»´¾§¸¿´´»² Ì·®­¼¿¹ô ¼ò ìòðçòïî µ´ò ïìæíð ïëæìë »®

¼»® ±°­¬¿®¬ º±® ­:­±²»² îðïîñïíô ±¹ ª· º±®¬­:¬¬»® ¸ª»® ¬·®­¼¿¹

¬·´ ±¹ ³»¼ ¿°®·´ îðïíò

Ø»®¬»­¬·ò × ­¿³¿®¾»¼» ³»¼ Ø»®¬»º±®»²·²¹»²ô ­(²¼¿¹» · ´·¹»

«¹»® µ´ò ïð ïï ªñÚ®»¼»®·µ­ª:®µó¸¿´´»²ò

Ú®·ª·´´·¹ º®»¼¿¹ò Ú®»¼¿¹ô ¼ò îèò ­»°¬»³¾»® · Ú®»¼»®·µ­ª:®µò Ê· ¼»´ó

¬¿¹»® ³»¼ »² ¾±¼ · ´·¹¸»¼ ³»¼ ­·¼­¬» ;®ò Ю±¹®¿³³»¬ »® »²¼²«

·µµ» º¿­¬´¿¹¬ ó ­» ´±µ¿´¿ª·­»®²» º±® Ø¿´­²:­ò

Þ±©´·²¹ò Ô(®¼¿¹ô ¼ò íò ²±ª»³¾»® µ´ò ïí ïêò Ò:®³»®» ±³ ­¬»¼

³ò³ò ±°´§­»­ °; ¸»³³»­·¼»² ±¹ · ª±®¬ ²§¸»¼­¾®»ª ²®ò ìò

Ò§¸»¼­¾®»ª ±¹ µª¿®¬¿´­óµ¿´»²¼»®ò ˼­»²¼»­ ¬·´ ª±®»­ ³»¼´»³ó

³»®ô ³»² ¸¿® ¼«ñ× ³«´·¹¸»¼ ­; µ´·µ ·²¼ °; ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»ó

º±®»²·²¹»²ò¼µ ´:­ ±³ ¼» º±®­µ»´´·¹» ¬·´¾«¼ ¾;¼» ´±µ¿´¬ô ®»¹·±²¿´¬

±¹ °; ´¿²¼­°´¿²ò

λ¹·±² رª»¼­¬¿¼»²­ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® ¸¿® ¾»­´«¬¬»¬ô ¿¬ ´±µ¿´ó

³»¼´»³³»®²» º®·¬ µ¿² ¬·´³»´¼» ­·¹ ¼» º±®­µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»®

«¿²­»¬ ¸ª·´µ»² ´±µ¿´º±®»²·²¹ô ¼»® ¿®®¿²¹»®»®ò Ü»® µ¿² ¼±¹ ª:®»

²±¹´» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ¼»® µ«² »® º±® ¼»² »²µ»´¬» ´±µ¿´º±®»²·²¹­

³»¼´»³³»®ô ³»² ­; ª·´ ¼»¬ ª:®» ±°´§­¬ °; ±°­´¿¹»¬ò Ü»® µ¿²

ª:®» º±®­µ»´ °; ¼»´¬¿¹»®°®·­ô ´±µ¿´ó°®·­ »´´»® ®»¹·±²¿´ó°®·­ô ¼¿

³¿² ­(¹»® ¬·´­µ«¼ ´±µ¿´¬ñµ±³³«²¿´¬ò

ØÛÔÍ×ÒÙHÎ

ªñ Ó¿®·» Õ´·²¬±®° ó ìçéð íïíð

»ó³¿·´æ ³¿®·»òµ´·²¬±®°à¸­ºò¼µ

ØËÍÕ ª±®»­ º¿­¬» ³(¼»® · Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹»²æ

ïò ¬·®­¼¿¹ · ³;²»¼»² Ì×ÎÍÜßÙÍÝßÚÛÛÒô µ´ò ïðòððóïîòððò

íò ±²­¼¿¹ · ³;²»¼»² ÓHÜÛÍÌÛÜÛÌô µ´ò ïìòððóïêòíðò

Þ»¹¹» ¼¿¹» º±®»¹;® · Ú:´´»­­¿´»²ô Ú·±´¹¿¼» ïéßô Ø»´­·²¹(®ô ¸ª±®

¼»® ­»®ª»®»­ µ¿ºº»ñ¬»ô ±¹ ª· º;® »² ¸§¹¹»´·¹ ­²¿µ ±¹ °´¿²´:¹¹»®

µ±³³»²¼» ¿®®¿²¹»³»²¬»® · º±®»²·²¹»²ò

ت»® ¬±®­¼¿¹ »® ¼»® ¾±©´·²¹ °; Î(²²»¾:® ß´´7 µ´ò ïìòððóïëòððò Ê·

¸¿® »² º¿­¬ ¾¿²»ô ±¹ ¼»¬ µ±­¬»® îë µ®ò °»® ¹¿²¹ ¿¬ ¼»´¬¿¹»ò

Ì·´ µ¿´»²¼»®»²æ

îêò ­»°¬»³¾»®ò Þ§ª¿²¼®·²¹ · Ø»´­·²¹(® ³»¼ Õ»²²±ò

çò ±µ¬±¾»® ¬¿¹»® ª· ¬·´ Ô±«·­·¿²¿ ±¹ ­»® «¼­¬·´´·²¹»² ±³ Ò±®¼·­µ

¿®µ·¬»µ¬«®ò

ïìò ²±ª»³¾»® ¬¿¹»® ª· ¬·´ ͬ±®³ Ð ³«­»»¬ °; Ú®»¼»®·µ­¾»®¹ò

íò ¼»½»³¾»® »® ¼»® «´»º®±µ±­¬ò ͬ»¼ »® ·µµ» º¿­¬´¿¹¬ »²¼²«ò

ß´¬ ­¬;® · ª±®»­ ²§¸»¼­¾®»ª °; ¸»³³»­·¼»²ô ±¹ ª·´ ¼« ³»¼ô ­;

¬¿¹ µ±²¬¿µ¬ ¬·´ Ó¿®·» »´´»® »² ¿º ¼» ¿²¼®» · ¾»­¬§®»´­»²ò

©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ ó ­» «²¼»® ´±µ¿´º±®»²·²¹»®ò


Ð;®(®»²¼»½¿º7

Ü»² íò ³¿²¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ ¸¿® ª· »² ´·´´» °;®(®»²¼»½¿º7 ­¿³ó

³»² ³»¼ Ø»®²»­¿¹»²ô µ´ò ïîòððóïìòðð °; Ø»­¬»²­ Þ¿µµ» ìíô íððð

Ø»´­·²¹(® øª»¼ Í°±®»¹¿²¹»² °; Ê¿°²¿¹;®¼÷ò

Ê· ª·´ ¹»®²» ±°º±®¼®» ª±®»­ ³»¼´»³³»® · Ø»´­·²¹(® ¬·´ ¿¬ ­»²¼» ²§

»´´»® :²¼®»¬ ³¿·´ó¿¼®»­­» ¬·´ º±®³¿²¼»² ³¿®·»òµ´·²¬±®°à¸»®²»­µ¿ó

¼»º±®»²·²¹»²ò¼µô ­; ª· µ¿² ­°¿®» ´·¼¬ °; °±®¬±«¼¹·º¬»²ò Ê· »® ±¹­;

°; Ú¿½»¾±±µ ó ­(¹ °; Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»² · Ø»´­·²¹(®ò λ¹·±²

رª»¼­¬¿¼»²­ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® ¸¿® ¾»­´«¬¬»¬ô ¿¬ ´±µ¿´³»¼´»³³»®²»

º®·¬ µ¿² ¬·´³»´¼» ­·¹ ¼» º±®­µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»® «¿²­»¬ ¸ª·´µ»²

´±µ¿´º±®»²·²¹ô ¼»® ¿®®¿²¹»®»®ò Ü»® µ¿² ¼±¹ ª:®» ²±¹´» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô

¼»® µ«² »® º±® ¼»² »²µ»´¬» ´±µ¿´º±®»²·²¹­ ³»¼´»³³»®ô ³»² ­; ª·´

¼»¬ ª:®» ±°´§­¬ °; ±°­´¿¹»¬ò Ü»® µ¿² ª:®» º±®­µ»´ °; ¼»´¬¿¹»®°®·­ô

´±µ¿´°®·­ »´´»® ®»¹·±²¿´°®·­ô ¼¿ ³¿² ­(¹»® ¬·´­µ«¼ ´±µ¿´¬ñµ±³³«²¿´¬ò

ÒÑÎÜÍÖZÔÔßÒÜ

ªñ Ô·­¾»¬¸ ر´³¹¿¿®¼ ó îíìê çêçé

»ó³¿·´æ ­§¼µ¿»²à³¿·´ò¼µ

Ѳ­¼¿¹­½¿º7 º±® ¸»®²»­µ¿¼»®¿³¬» · ´±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼­:´ó

´¿²¼ ó ¸ª¿¼ »® ±²­¼¿¹­½¿º7»²á

Ѳ­¼¿¹­½¿º7»² »® ­¬¿¼·¹ ¼»² ¿µ¬·ª·¬»¬ô ­±³ Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼ó

­:´´¿²¼ ·²¼¬·´ ª·¼»®» ª·´ °®·±®·¬»®» ¸(»­¬ò

Ü« µ¿² µ±³³» · Ѳ­¼¿¹­½¿º7»²ô ¸ª·­ ¼« ¸¿® ´§­¬ ¬·´ ¿¬ ª:®»

­¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» ¸»®²»­µ¿¼»®¿³¬» »´´»® ¼»®»­ º¿³·´·»® ¸ª»®

¼»² ïò ±²­¼¿¹ · ³;²»¼»²ô µ´ò ïëòððóïéòððò

Ѳ­¼¿¹­½¿º7»² ¿®®¿²¹»®»® ±¹­; ºò»µ­ò «¼«¹¬»® »´´»® ¿µ¬·ª·¬»¬»®ô

­±³ ¼« µ¿² ª:®» ³»¼ ¬·´ º±®»­´; »´´»® ³;­µ» ¸¿® ¼« ¾´±¬ ´§­¬

¬·´ ¿¬ ³(¼»­ ³»¼ ´·¹»­¬·´´»¼» ±¹ º; »² ®·¹¬·¹ ¸§¹¹»´·¹ ­²¿µò Ü»®

»® ­¬±®¬ ­»¬ ·²¹»² ¹®:²­»® º±®ô ¸ª¿¼ ³¿² · Ѳ­¼¿¹­½¿º7»² µ¿²

¾»­´«¬¬» ­·¹ º±®ò

Í; ¸¿® ¼« ´§­¬ ¬·´ ¿¬ ­¬·º¬» ¾»µ»²¼¬­µ¿¾ ³»¼ Ѳ­¼¿¹­½¿º7»²ô µ¿²

¼« ¾¿®» ³(¼» ±° · Ú®·ª·´´·¹½»²¬»® Ù®:­¬»¼ô ­±³ »® ¾»´·¹¹»²¼» · ¼»²

¹¿³´» ­¬¿¬·±²­¾§¹²·²¹ °; Ù®:­¬»¼ ͧ¼ô ر´¬ª» èô íîíð Ù®:­¬»¼ò

Ê·´ ¼« ¸(®» ³»®» ±³ Ѳ­¼¿¹­½¿º7»² ­; µ±²¬¿µ¬ λ²7 »´´»®

ײ¹»® Ô·­» Þ(¹»­µ±ª °; ¬´ºò ìè éïéç èì »´´»® «²¼»® ´±µ¿´¿º¼»´·²¹

Ò±®¼­:´´¿²¼ ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ

Ô§­°«²µ¬»¬

Ô§­°«²µ¬»¬ · Ø·´´»®(¼ »® ´·¹»´»¼»­ ¿¬ ¬·´¾«¼ô ­±³ µ¿² ¿²¾»º¿´»­ò

Ø»® »® ³«´·¹¸»¼ º±® ¿¬ ¼»´¬¿¹» · ¾±©´·²¹ô ÛÜÞó«²¼»®ª·­²·²¹ »´´»®

¾´±¬ ­±½·¿´» ­¿³ª:®ò

Ê·´ ¼« ª·¼» ³»®» ±³ Ô§­°«²µ¬»¬ ­; µ±²¬¿µ¬ Ô¿®­ Ô¿®­»² °; ¬´ºò

îï ìë çì ðëò

ß®®¿²¹»³»²¬»® · λ¹·±² رª»¼­¬¿¼»²

Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²­ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® · λ¹·±² رª»¼­¬¿¼»²

¸¿® ¾»­´«¬¬»¬ ¿¬ ­¿³¿®¾»¼» ±³ ³»¼´»³­¿®®¿²¹»³»²¬»®ò

˼±ª»® ¿¬ ¼»´¬¿¹» · Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼­:´´¿²¼­ »¹²» ¿®®¿²¹»ó

³»²¬»® ¸»®«²¼»® Ѳ­¼¿¹­½¿º7»²ô »® ¼« ±¹­; ³»¹»¬ ª»´µ±³³»²

¬·´ ¿¬ ¬·´³»´¼» ¼·¹ ¬·´ ¼» ­°:²¼»²¼» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ­±³ ¼» ¿²¼®»

´±µ¿´¿º¼»´·²¹»® ¿º¸±´¼»®ò

Ü« µ¿² ¸±´¼» ¼·¹ ±®·»²¬»®»¬ ±³ ­;ª»´ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼­:´ó

´¿²¼­ ¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ­±³ ¼» (ª®·¹» ¿º¼»´·²¹»® ª»¼ ¿¬ ¹; ·²¼ °;

Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²­ ¸»³³»­·¼»ò

Ê· µ¿² ¼±¹ ¿´´»®»¼» ²« ¿º­´(®»ô ¿¬ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹ Ò±®¼­:´´¿²¼

´(®¼¿¹ ¼ò îéò ±µ¬±¾»® ·²ª·¬»®»® ¬·´ »² ­¿²¹»º¬»®³·¼¼¿¹ · Ú®·ª·´´·¹ó

½»²¬»® Ù®:­¬»¼ ¬·´ »² ¹¿®¿²¬»®»¬ ¸§¹¹»´·¹ »º¬»®³·¼¼¿¹ · ­»´­µ¿¾

³»¼ ¬®«¾¿¼«®»² Ö¿µ±¾ ͵±ªò Ô:­ ²:®³»®» · ²:­¬» ²§¸»¼­¾®»ªò

Ô:­ ³»®» ±³ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»²­ ¬·´¾«¼ °; ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®ó

»²·²¹»²ò¼µ »´´»® µ±²¬¿µ¬ ´±µ¿´¿º¼»´·²¹­º±®³¿²¼ Ô·­¾»¬¸ ر´³ó

¹¿¿®¼ °; ³¿·´æ ͧ¼µ¿»²à³¿·´ò¼µ »´´»® °; ¬´ºò îí ìê çê çéò

ÍÌÑÎÕHÞÛÒØßÊÒ

ªñ Ô»²» Ö««´ ó îîîç îîðï

»ó³¿·´æ ´»²»««´à¹³¿·´ò½±³

ß­¾(®² ο­³«­­»² ¸¿® ³;¬¬»¬ ¬®:µµ» ­·¹ ­±³ º±®³¿²¼ ¿º

°»®­±²´·¹» ;®­¿¹»®ò

Ô»²» Ö««´ ¬®:¼»® ¬·´ô ·²¼¬·´ ¼»² µ±³³»²¼» ¹»²»®¿´º±®­¿³´·²¹

· ¿²«¿® îðïíò

Ê· ­·¹»® ¬¿µ ¬·´ ß­¾(®²ô º±® ¼»² ¬·¼ ¸¿² ¸¿® º«²¹»®»¬ ­±³ º±®³¿²¼ò

Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹ ͬ±®µ(¾»²¸¿ª² ¿º¸±´¼»® º±®¬­¿¬ ³»¼´»³­¿®®¿²ó

¹»³»²¬»® ¸ª»® ¼»² ïò ³¿²¼¿¹ · ³;²»¼»²ò Ð;®(®»²¼» »® ³»¹»¬

ª»´µ±³²»ò Ê· °®(ª»® ¿¬ ­¿³´» ­; ³¿²¹» °;®(®»²¼»ô ¿¬ ª· µ¿²

­¬¿®¬» »² ¹®«°°» º±® °;®(®»²¼»ò Û® ¼« ·²¬»®»­­»®»¬ô µ±²¬¿µ¬ ¼¿

Ñ´» Ö»°°­­±² °; ¬´ºò ìð çî ìé ðêò Ó(¼»®²» ²¼»® ­¬»¼ °; Ô§­¸(ó

¹;®¼­ª» ìíô îëðð Ê¿´¾§ò Ê· ;¾²»® ¼(®»²» ¿´´»®»¼» µ´ò ïëòð𠺱®

¿¬ ¸§¹¹» ±¹ ª:®» ­¿³³»² ó ´¿¼ ±­ µ¿´¼» ¼»¬ »² ½¿º7 »º¬»®³·¼¼¿¹

ó ¼»®²:­¬ ­°·­²·²¹ ±¹ «²¼»®¬·¼»² º±®»¼®¿¹ »´´»® «²¼»®¸±´¼²·²¹ò

˼±ª»® ¼»² ïò ³¿²¼¿¹ · ³;²»¼»² ¾´·ª»® ¼»® · ®»¹·±²»² ±¹ °;

´±µ¿´¬ °´¿² ¿®®¿²¹»®»¬ º±®­µ»´´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»®ò ر´¼ (» ³»¼

¼»³ °; Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²­ ¸»³³»­·¼» ©©©ò¸»®²»­µ¿ó

¼»º±®»²·²¹»² ó ¹; ·²¼ «²¼»® ´±µ¿´º±®»²·²¹»® ±¹ ¼»®²:­¬ λ¹·±²

رª»¼­¬¿¼»²ò

× ª±®¬ Ò§¸»¼­¾®»ªô ­±³ ¾´·ª»® ­»²¼¬ «¼ ¬·´ ³»¼´»³³»®²» ½¿ò ¸ª»®

íò ³;²»¼ô ª·´ ¼« ´·¹»´»¼»­ µ«²²» ­»ô ¸ª¿¼ ¼»® ­µ»®ò Í; ­:¬ µ®§¼­ ·

µ¿´»²¼»®»² ±¹ ¬·´³»´¼ ¼·¹ô ¸ª·­ ¼»® »® ²±¹»¬ô ¼»® ¸¿® ¼·² ·²¬»®»­­»ò

Ü»¬ »® ²« »²¼»´·¹ ¾´»ª»¬ »² ®»¿´·¬»¬ô ¿¬ ³¿² ¸ª»® ³¿²¼¿¹ µ¿² º;

­°»½·¿´«²¼»®ª·­²·²¹ · ½±³°«¬»®ô µ±®­¿²¹ñ³«­·µº±®­¬;»´­» »´´»®

¿º­°:²¼·²¹ô ¬®:²·²¹ô ¾»ª:¹»´­» ­¿³¬ ³±¬·±² ±¹ µ±­¬ò

Õ±²¬¿µ¬ Ø¿²²» Ö


ÎÛÙ×ÑÒ ÍÖZÔÔßÒÜ

ÕHÙÛ ÞËÙÌ

ªñ É·´´§ ß²¼»®­»² ó ëêïì ðéìì

»ó³¿·´æ µ·©·¿²¼à¹»¬î²»¬ò¼µ

Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹»² ¸¿® º¿­¬ ³;²»¼´·¹ ½¿º7ó³(¼» ¼»² º(®­¬» ¬·®­¼¿¹

· ¸ª»® ³;²»¼ ø·µµ» ¸»´´·¹¼¿¹»÷ ³»´´»³ µ´ò ïëòìë ±¹ ïèòððò Ü»¬

­µ»® · Ó(´´»¾±ô Ò®ò Þ±«´»ª¿®¼ ïðï ­¬ò ¬¸ò · ´±µ¿´» Z¾´»µ(µµ»²»¬ô

­±³ »® »¬ ³»¹»¬ ¸¿²¼·½¿°ª»²´·¹¬ ´±µ¿´»ô ¸ª±® ¼« ±ª»® µ¿ºº» ³»¼

¾®(¼ µ¿² ³(¼» ´·¹»­·²¼»¼» ±¹ ²±¹´» º®¿ ¾»­¬§®»´­»² ¬·´ ¸§¹¹»´·¹¬

­¿³ª:®ò Ò±¹´» ¹¿²¹» »® ¼»® ±¹­; ¿²¼»¬ °; °®±¹®¿³³»¬ò Ü»® »®

¾«­ ²®ò ïîð ±¹ ïðïß ¬·´ ¼(®»²ô ­¿³¬ Í󬱹 ±¹ ®»¹·±²¿´¬±¹ ¬:¬ °;ò

Ü»® »® ·²¹»² ¬·´³»´¼·²¹ ó ¾¿®» ³(¼ ±° ó ¼»´¬¿¹»´­» »® ¹®¿¬·­ò

Hª®·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»® µ¿² ­»­ · ²§¸»¼­¾®»ª»¬ ±¹ · ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»²­

¿º­²·¬ °; º±®»²·²¹»²­ ©»¾­·¼» ­» ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò

¼µò Õ´·µ °; ´±µ¿´º±®»²·²¹»® «¼» ¬·´ ª»²­¬®»ò Õ±³ º®·¬ º®»³ ±¹ ¼»´¬¿¹ò

ت±®º±® ³«®» ­·¹ ·²¼»ô ²;® ³¿² µ¿² ³±®» ­·¹ «¼»ÿÿ

Õ±³³¿²¼±½»²¬®¿´»² °; ͬ»ª²­º±®¬»¬ ¾´»ª ´«µµ»¬ · îððð ±¹ »º¬»®

»®» ;®­ ¿®¾»¼» º±® ¿¬ µ«²²» ;¾²» ­±³ ³«­»«³ô ´§µµ»¼»­ ¼»¬

· îððèò

Ûº¬»® ¼»¬¬» ³»¹»¬ ·²¬»®»­­¿²¬» ¾»­(¹ µ(®¬» ¼»´¬¿¹»®²» ¬·´ Ì®¿µó

¬(®­¬»¼»¬ Ù±®­´»ª Þ(¹»­µ±ª ¬·´ »² ´:µµ»® º®±µ±­¬¾«ºº»¬ ±¹ »¬ °¿®

¸§¹¹»´·¹» ¬·³»® ­¿³³»²ò

Ò:­¬» ¿®®¿²¹»³»²¬ ¾´·ª»® · ´(¾»¬ ¿º ­»°¬»³¾»® ³;²»¼ô ¸ª±® º±®ó

»²·²¹»²­ ­±½·¿´®;¼¹·ª»®ô Ûª¿ ر´´:²¼»®ô µ±³³»® ¬·´ ʱ®¼·²¹¾±®¹

ͧ¹»¸«­ ±¹ ¸±´¼»® º±®»¼®¿¹ò

ÍÇÜÍÖZÔÔßÒÜô ÓHÒ ÑÙ

ÔÑÔÔßÒÜóÚßÔÍÌÛÎ

ªñ ß®²» Ø(»¹¸ ó ëìèê ìíðð

»ó³¿·´æ ¿¹¸à¼´¹°±­¬ò¼µ

Ü»´¬¿¹»®²» · ;®»¬­ ­±³³»®«¼«¹¬ ¼ò çò «²·ô ¼»® · ;® ¹·µ ¬·´ ͬ»ª²­ô

µ »² ®·¹¬·¹ ¹±¼ ±¹ ­°:²¼»²¼» ¼¿¹ò

Ю±¹®¿³³»¬ ¾´»ª ·²¼´»¼¬ °; ͬ»ª²­º±®¬»¬ô ¸ª±® »² ³»¹»¬ ª·¼»²¼»

¹«·¼» º(®¬» ¼»´¬¿¹»®²» ¹»²²»³ º±®¬»¬ô ¼»® · ¼¿¹ ¸¿® º;»¬ ²¿ª²»¬

Õ±´¼µ®·¹­³«­»«³ ͬ»ª²­º±®¬ò

Ð; »² ³»¹»¬ ´»ª»²¼» ³;¼» º±®¬¿´¬» [­» ±³ ±°¾§¹²·²¹»² ¿º ¼»¬

­¬±®» ¿²´:¹ô ¼»® ¾´»ª °;¾»¹§²¼¬ «³·¼¼»´¾¿®¬ »º¬»® îò ª»®¼»²­ó

µ®·¹ò Ø«² º±®¬¿´¬» ¾´¿²¼¬ ¿²¼»¬ô ¿¬ ¼»® ª¿® ³¿²¹» ´±µ¿´»ô ¼»® ª¿®

³»¼ ¬·´ ¹®¿ª» ¼» ´¿²¹» ¬«²²»´´»® «¼ò Ü» µ ¿¬ ª·¼»ô ¿¬ ¼»¬ ª¿®

»² ¸»³³»´·¹ ±°¹¿ª» ±¹ ·²¹»² º±®¬¿´¬» ¿²¼®» ±³ô ¸ª¿¼ ¼»¬ ª¿®ô

¼» ¾§¹¹»¼»ò ß´´» ª¿® ¾´±¬ ¹´¿¼» º±® ¿¬ º; »¬ ¿®¾»¼»ô ­; ¼» µ«²²»

¬»²» ¼¿¹´(²²»²ò

Ûº¬»® ¬«®»² ±ª»² ±®¼»² ¹·µ ¼»¬ ²»¼ ¿¼ »² ´¿²¹ ¬®¿°°» ¬·´ ¼» ´¿²¹»

«²¼»®±®¼·­µ» ¹¿²¹»ò ׿´¬ ïôê µ·´±³»¬»® µ(®»­¬±´­¾®«¹»®²» µ«²²»

¬¿¹» »´»ª¿¬±®»²ò Ø»® µ«²²» ³¿² ¾´¿²¼¬ ¿²¼»¬ ­» ¼»² ­¬±®» µ±³ó

³¿²¼±½»²¬®¿´ô ¼»® «²¼»® Ü»² µ±´¼» Õ®·¹ ª¿® ª¿®­´·²¹­­¬¿¬·±² º±®

Ò¿¬±ò Ø»®º®¿ µ«²²» ³¿² º(´¹» H­¬¾´±µµ»²­ º:®¼»² · H­¬»®­(»²

¾;¼» ¬·´ ª¿²¼­ ±¹ · ´«º¬»²ò

ÊÛÍÌÍÖZÔÔßÒÜ

ªñ Ô·­» Õ·ª·²¹ ó îîçç íçéî

»ó³¿·´æ ´·­»ó²à´·ª»ò¼µ

ßµ¬·ª·¬»¬»®

Ø«­µ ¸ª»® ¬±®­¼¿¹ · ͱ®(ô µ´ò ïíòððóïéòððæ ̱®­¼¿¹­ Ý¿º7ò Ê· ¸¿®

· ²±ª»³¾»® ³;²»¼ ±¹­; °;®(®»²¼»¹®«°°» · º±®¾·²¼»´­» ³»¼

̱®­¼¿¹­ Ý¿º7»²ô µ´ò ïíòððóïìòððò Ð;®(®»²¼»¹®«°°»² ª·´ º±®­:¬¬»ô

¸ª·­ ·²¬»®»­­»² »® ¼»®ò

̱®­¼¿¹ ¼ò ìò ±µ¬±¾»® · Í´¿¹»´­»ô µ´ò ïèòíðóîðòððæ Þ»²¬» µ±³³»®

±¹ ª·­»® ±¹ ¬®:²»® Æ«³¾¿ ³»¼ ±­ò øÚ±® ¾»¹§²¼»®»÷ò

̱®­¼¿¹ ¼ò ïèò ±µ¬±¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïèòððæ ѵ¬±¾»®º»­¬ ³»¼ ¹±¼

³«­·µ ±¹ ­¿²¼©·½¸ ³ò³òòǼ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² · Ò§¸»¼­¾®»ª»¬ò

Ю·­ îðð µ®ò °®ò °»®­±²ò

Ó¿²¼¿¹ ¼ò îçò ±µ¬±¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïéòíðæ Ó»¼´»³­³(¼» ±¹ ­°·­ó

²·²¹ò


̱®­¼¿¹ ¼ò ïò ²±ª»³¾»® · Í´¿¹»´­»ô µ´ò ïèòíðóîðòððæ Þ»²¬» µ±³³»®

±¹ ª·­»® ±¹ ¬®:²»® Æ«³¾¿ ³»¼ ±­ò øÚ±® ¾»¹§²¼»®»÷ò

Ó¿²¼¿¹ ¼ò îêò ²±ª»³¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïèòððæ Ó»¼´»³­³(¼» ±¹

­°·­²·²¹ò

Ü»® ª·´ »²¼ª·¼»®» · ²±ª»³¾»® ª:®» »¬ ¿®®¿²¹»³»²¬ · ر´¾:µ

µ±³³«²»ò Ô:­ ³»®» ±³ ¼»¬¬» · Ò§¸»¼­¾®»ª»¬ò

̱®­¼¿¹ ¼ò êò ¼»½»³¾»® · Í´¿¹»´­»ô µ´ò ïèòððóîðòððæ Ö«´»º®±µ±­¬ò

Û´ª·­ µ±³³»® ±¹ «²¼»®¸±´¼»® ³»¼ ¹±¼ ³«­·µò

Ó¿²¼¿¹ ¼ò îéò ¼»½»³¾»® · ͱ®(ô µ´ò ïéòððæ Ó»¼´»³­³(¼» ³»¼

«´»ó ±¹ ²§¬;®­¸§¹¹»ò

Ü« µ¿² ´:­» ³»®» ±³ ª±®»­ ¿®®¿²¹»³»²¬»® · ²:­¬» Ò§¸»¼­¾®»ª

±¹ °; ª±®»­ ¸»³³»­·¼» ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»²ò¼µ ò Ó(¼ ±­ ±¹­; °;

Ú¿½»¾±±µ ¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»² Ê»­¬­:´´¿²¼ò

ØËÍÕ ¬·´³»´¼·²¹ »² «¹» º(® ³(¼»¬ñ¿®®¿²¹»³»²¬»¬ ó »´´»®­ µ¿²

¼»¬ ®·­·µ»®»­ô ¿¬ ³(¼»¬ ¾´·ª»® ¿§­¬ ó ¬·´ Ô·­» Õ·ª·²¹ °; ¬´ºò îîçç

íçéî »´´»® °; ³¿·´ ´·­»ó²à´·ª»ò¼µò Û´´»® ¬·´ Ü¿² Õ·ª·²¹ °; ¬´ºò ëíëé

èïðð »´´»® °; ³¿·´ ¼¿²òµ·ª·²¹à´·ª»ò¼µ

ßµ¬·ª·¬»¬»®²» · ͱ®( ±¹ Í´¿¹»´­» º±®»¹;® · ¸¸ªò ͱ®( µ«´¬«® ±¹ º®·ó

¬·¼­½»²¬»®ô Ú®»¼»®·µ­ª» îé ±¹ ¸±­ ÝÍËó Í´¿¹»´­»ô ͪ»®·¹»­ª» ïëò

ÎÛÙ×ÑÒ ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ

Ø×ÓÓÛÎÔßÒÜ

ªñ ̱ª» Í©¿®¬¦ ó íð ëî ìè ðí

»ó³¿·´æ ¬±ª»­©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ

Ó;²»¼´·¹» ¿®®¿²¹»³»²¬»®

Ѳ­¼¿¹ ¼ò îêò ­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïçòððóîïòíðæ Ú±®»¼®¿¹ °; Þ»¸¿²¼ó

´·²¹­½»²¬®»¬ H­¬»®­µ±ª»² · ر¾®±æ Ì·´¾¿¹» ¬·´ ´·ª»¬ ªñÖ(®¹»² Ó»·»®

º®¿ Õ±´¼·²¹ô ¬·¼´·¹»®» ±ª»®´:¹»ô °»²­·±²»®»¬ °ò¹ò¿ò »² ¸»®²»¾´(¼ó

²·²¹ò øÍ» ¿®¬·µ»´æ Ó»¼ º¿³·´·»² ܱ©² ˲¼»® · رª»¼½·®µ´»²ô ²®ò

ìô ¼»½»³¾»® îðïïò÷

Ñ°­´¿¹ º(´¹»® · ³»¼´»³­¾®»ª ±¹ °; ¸»³³»­·¼»²ò Ú®· »²¬®» º±®

¿´´»ô µ¿ºº» ±¹ µ¿¹» µ¿² µ(¾»­ò

Ì·´³»´¼·²¹ ­»²»­¬ îíò ­»°¬»³¾»® °; ¬´ºò íðëî ìèðí »´´»® °; ¬±ª»ó

­©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ

Ú®»¼¿¹ ¼ò îèò ­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïìòððóîðòððæ Í·¼­¬» º®»¼¿¹ · ­»°¬»³ó

¾»® »® ²¿¬·±²¿´ º®·ª·´´·¹¼¿¹ô ¸ª±® ª· ¼»´¬¿¹»® · Ó¿®·¿¹»®º±®¼ µ±³ó

³«²»­ Ú®·ª·´´·¹³»­­» · ß®¼»²¸¿´´»®²»ò Ѫ»®­µ®·º¬»² º±® ³»­­»²

»® Ü»´ ¼»¬ ¼« µ¿² ±¹ ­µ¿¾ ²±¹»¬ ²§¬ ±¹ ­:¬¬»® º±µ«­ °; ·¼7»² ¿¬

­µ¿¾» ²»¬ª:®µ °; ¬ª:®­ ¿º º±®»²·²¹»®ò Ê· »® ®»°®:­»²¬»®»¬ ³»¼

»² ­¬¿²¼ ´·¹»­±³ ³¿²¹» ¿²¼®» º®·ª·´´·¹» º±®»²·²¹»®ô ±¹ ª· ¸;¾»®ô

¿¬ ³¿²¹» ª·´ µ±³³» º±®¾· ±¹ ­» ¼» ³¿²¹» ·²¼­´¿¹ °; ³»­­»² ·

´(¾»¬ ¿º ¼¿¹»²ò Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ ¬·´ ¿¬ ¹(®» ¼»¬ ¬·´ »² º»­¬¼¿¹ º±®

¼»¬ º®·ª·´´·¹» ¿®¾»¼»ò

Ѳ­¼¿¹ ¼ò íïò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïçòððóîïòððæ Ý¿º7 ³»¼ ¸§¹¹» ±¹ ­±½·¿´¬

­¿³ª:® °; ß¿®­ Þ·¾´·±¬»µ øµ:´¼»®»¬¿¹»²÷ò Ø»® »® ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬

µ±³³» ³»¼ ·¼7»® ±³ ¿µ¬·ª·¬»¬»® ¬·´ ¾»­¬§®»´­»²ô »´´»® ª· µ¿²

¼®(º¬» ¿²¼»¬ · ®»´¿¬·±² ¬·´ º±®»²·²¹»² »´´»® ¸»®²»­µ¿¼»±³®;¼»¬ò

Ѳ­¼¿¹ ¼ò îèò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïèòððóîïòíðæ Ö«´»º®±µ±­¬ °; Þ»ó

¸¿²¼´·²¹­½»²¬®»¬ H­¬»®­µ±ª»² · ر¾®±ò Ò:®³»®» °®±¹®¿³ º(´¹»®

· ³»¼´»³­¾®»ªò

ÍÒËÍ ø­±½·¿´¬ ²»¬ª:®µ­°®±»µ¬ º±® «²¹» ­»²¸»®²»­µ¿¼»¼»÷æ

ßµ¬·ª·¬»¬»®²» º±®»¹;® º±®¬®·²­ª·­ ¬±®­¼¿¹ ¿º¬»² · ´·¹» «¹»®ô ¸ª±®

¼»® ­µ·º¬»­ ³»´´»³ ½¿º7 °; Þ»¸¿²¼´·²¹­½»²¬®»¬ H­¬»®­µ±ª»² ·

ر¾®± ±¹ ¿®®¿²¹»³»²¬»® «¼ ¿º ¸«­»¬ò

ßµ¬·ª·¬»¬»®²» ª¿®»¬¿¹»­ · ­¿³¿®¾»¼» ³»¼ Þ»¸¿²¼´·²¹­½»²¬®»¬

H­¬»®­µ±ª»² · ر¾®± ª»¼ ­°»½·¿´°:¼¿¹±¹·­µ ³»¼¿®¾»¼»® Þ·®¹·¬¬»

Ó¿®·» Ö»²­»² ±¹ · ­¿³¿®¾»¼» ³»¼ ·²­¬®«µ¬(®»® º®¿ º®·¬·¼­º±®»²·²ó

¹»®ô ­¿³¬ ´±µ¿´» º®·ª·´´·¹» ¸:´°»®»ò Ü»® ¿®®¿²¹»®»­ µ(®­»´ ó µ(®»­¬±´

»® ·²¹»² ¸·²¼®·²¹ò Ü»´¬¿¹»´­» »® ¹®¿¬·­ò

Í» ¾®±½¸«®» ±¹ °®±¹®¿³ °; ¸»³³»­·¼»² »´´»® ®·²¹ ±¹ ¸(® ²:®ó

³»®» ¸±­ Þ·®¹·¬¬» °; ¬´ºò îðíî ðèèì »´´»® °; ¾·®¹·¬¬»³¿®·»»²­»²à

§¿¸±±ò¼µ


ßÍÐ ø¿µ«¬ ­¬(¬¬» ¬·´ °;®(®»²¼»÷æ Ü»² º(®­¬» ¬·¼ ­±³ °;®(®»²¼» ¬·´

»² °»®­±² ³»¼ °´«¼­»´·¹ ±°­¬;»¬ ¸»®²»­µ¿¼» µ¿² ª:®» ®»¬ µ¿±¬·­µò

Ü« µ¿² ¼»®º±® º; »² ­¿³¬¿´» ³»¼ »² ßÍÐóµ±²¬¿µ¬°»®­±²ô ­±³

­»´ª ¸¿® ±°´»ª»¬ ¿¬ ª:®» °;®(®»²¼» ±¹ °; ¼»² ³;¼» µ¿² ª:®» »²

­¬(¬¬»ò ßÍÐóµ±²¬¿µ¬°»®­±²»² ¸¿® ¬¿ª­¸»¼­°´·¹¬ò Ì·´¾«¼»¬ »® ¹®¿¬·­ò

Õ±²¬¿µ¬ ̱ª» Í©¿®¬¦ °; ¬´ºò íðëî ìèðí »´´»® °; ¬±ª»­©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ

Ð;®(®»²¼»¹®«°°»æ ײ¬»®»­­»®»¼» µ¿² ¬·´³»´¼» ­·¹ ¬·´ Õ·®­¬»²

Ù®¿¬¸» °; ¬´ºò ìðëì èðèí »´´»® °; ³¿·´æ µ¹î೿·´ò¼µò Ü»® ±°®»¬¬»­

»² ²§ ¹®«°°»ô ­; ­²¿®¬ ¼»® »® ê ¬·´³»´¼¬»ò Ò:®³»®» ¾»­µ®·ª»´­»

°; ¸»³³»­·¼»²ò

Î;¼¹·ª²·²¹ ±¹ ª»´»¼²·²¹æ Ü« µ¿² ¿´¬·¼ µ±²¬¿µ¬» »¬ ¾»­¬§®»´ó

­»­³»¼´»³ ³»¼ ­°(®¹­³;´ ª»¼®ò ¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ô »´´»®

¸ª·­ ¼« ¸¿® ¾®«¹ º±® ¿¬ ¼®(º¬» ¼·² ­·¬«¿¬·±² ¹»²»®»´¬ò ت·­ ¼« ¸¿®

¾»¸±ª º±® ­:®´·¹ ®;¼¹·ª²·²¹ ±¹ ª»´»¼²·²¹ · º±®¸±´¼ ¬·´ ¸»®²»­µ¿ó

¼»±³®;¼»¬ô µ¿² ¼« µ±²¬¿µ¬» ̱ª» Í©¿®¬¦ °; ¬´ºò íðëî ìèðí »´´»®

°; ¬±ª»­©¿®¬¦à³¿·´ò¼µ

Ǽ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² ±³ ¿®®¿²¹»³»²¬»® ±¹ ¿µ¬·ª·¬»¬»® µ¿²

­»­ °; º±®»²·²¹»²­ ¸»³³»­·¼»æ ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò

¼µñ ´±µ¿´º±®»²·²¹»®ñ ®»¹·±² Ò±®¼§´´¿²¼ñØ·³³»®´¿²¼ò

ÒÑÎÜÖÇÔÔßÒÜ

ªñ Ö±¸² ß²¼»®­»² ó îïîï íèïè

»ó³¿·´æ ±¸²à½·¬§¸±«­»ò¼µ

ßµ¬·ª·¬»¬­µ¿´»²¼»®ô ß¿´¾±®¹ñÊ»²¼­§­­»´æ

Ѳ­¼¿¹ô ¼ò îêò ­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïçòððò Ó»¼´»³­³(¼» · Ú®»¼»®·µ­ó

¸¿ª²æ Ó(¼»¬ ¿º¸±´¼»­ · Í»²¸»®²»­µ¿¼»½»²¬»® Ò±®¼ô ß²¸±´¬ª»

ìô ççðð Ú®»¼»®·µ­¸¿ª²ò

Ê· º;® ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬ ­» ¼»¬ ±¬¬» ²§» ¸»®²»­µ¿¼»½»²¬»®ô ¸ª±®

¼» ¿²­¿¬¬» ª·´ ¹·ª» »² ±®·»²¬»®·²¹ ±³ ¿µ¬·ª·¬»¬»® ±¹ ¬·´¾«¼ ¬·´

¸»®²»­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò Ü»® »® º®· »²¬®7 ¿´´» »® ¸»®¬»´·¹

ª»´µ±³²» ±¹ ¼»® ¾§¼»­ ¬·´´·¹» °; µ¿ºº»ñ¬¸» ³ªò ¬·´ ³»¼´»³­³(¼»¬ò

ߺ ¸»²­§² ¬·´ ¼»¬ °®¿µ¬·­µ» ¿®®¿²¹»³»²¬ »® ¬·´³»´¼·²¹ ²(¼ª»²¼·¹

­»²»­¬ ¼ò îìò ­»°¬»³¾»® °; »ó³¿·´ ¬·´ ±¸²à½·¬§¸±«­»ò¼µ »´´»® °;

¬´ºò îïîï íèïèò

Ѳ­¼¿¹ô ¼ò íïò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïçòððò Ó»¼´»³­³(¼» · ß¿´¾±®¹æ

Ó(¼»¬ ¿º¸±´¼»­ · Ø»®²»­µ¿¼»½»²¬®»¬ñÌ¿´»·²­¬·¬«¬¬»¬ô Þ±®¹³»­¬»®

Ö(®¹»²­»²­ª» îô çððð ß¿´¾±®¹ò

Ê· º;® ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬ ­» ±¹ ¸(®» ±³ ¸»®²»­µ¿¼»½»²¬®»¬ô ¸ª±®

¼» ¿²­¿¬¬» ª·´ ¹·ª» »² ±®·»²¬»®·²¹ ±³ ¿µ¬·ª·¬»¬»® ±¹ ¬·´¾«¼ ¬·´

¸»®²»­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò Ü»® »® º®· »²¬®» ¿´´» »® ¸»®¬»´·¹

ª»´µ±³²» ±¹ ¼»® ¾§¼»­ ¬·´´·¹» °; µ¿ºº»ñ¬¸» ³ªò ¬·´ ³»¼´»³­³(¼»¬ò

ߺ ¸»²­§² ¬·´ ¼»¬ °®¿µ¬·­µ» ¿®®¿²¹»³»²¬ »® ¬·´³»´¼·²¹ ²(¼ª»²¼·¹

­»²»­¬ ¼ò îçò ±µ¬±¾»® °; »ó³¿·´ ¬·´ ±¸²à½·¬§¸±«­»ò¼µ »´´»® °;

¬´ºò îïîï íèïèò

Ó¿²¼¿¹ô ¼ò îêò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïçòððò Ó»¼´»³­³(¼» ³»¼ Ö«´»º®±ó

µ±­¬ · ß¿´¾±®¹æ Ö«´»º®±µ±­¬»² ¿º¸±´¼»® ª· · Ý·¬§ ر«­»ô Ö§´´¿²¼­ó

¹¿¼» îðô çððð ß¿´¾±®¹ò Ù®¿¬·­ Ðó¾·´´»¬¬»® «¼´»ª»®»­ · ®»½»°¬·±²»²ò

Ê· º;® ­»®ª»®»¬ »² ´:µµ»® «´»¿²®»¬²·²¹ ³»¼ ¿´¬ ¼·ª»®­» ¬·´¾»¸(®ò

Ê· ­µ¿´ ®·¹¬·¹ ¸§¹¹» ±­ò Ю·­ °®ò ¼»´¬¿¹»® µ®ò ïðð ¿´´» »® ¸»®¬»´·¹

ª»´µ±³²»ò ߺ ¸»²­§² ¬·´ ¼»¬ °®¿µ¬·­µ» ¿®®¿²¹»³»²¬ »® ¬·´³»´¼·²¹

²(¼ª»²¼·¹ ­»²»­¬ ¼ò îíò ²±ª»³¾»® °; »ó³¿·´ ¬·´ ±¸²à½·¬§¸±«­»ò

¼µ »´´»® °; ¬´ºò îïîï íèïèò

Ü»® ª·´ ·º³ò ¼» í ±ª»²²:ª²¬» ¿®®¿²¹»³»²¬»® »²¼ª·¼»®» ª:®»

®·¹ ´»´·¹¸»¼ ¬·´ ¿¬ º; »² ­²¿µ ±¹ »®º¿®·²¹­«¼ª»µ­´·²¹ ³»¼ ¿´´»

±­ · ´±µ¿´¿º¼»´·²¹»²­ ¾»­¬§®»´­» ±³ «¼º±®¼®·²¹»®²» °; ¸»®²»ó

­µ¿¼»±³®;¼»¬ò

ÌØ×ÍÌÛÜñÓÑÎÍ

ªñ ß²²» Ó¿®·» Ô±¼¿¸´ó îì ìî ëç ëð

»ó³¿·´æ º®»¼»ó´±¼¿¸´à³¿·´ò¼µ

Ü« »® ¿´¬·¼ ª»´µ±³³»² · ª±®»­ ½¿º7 ¸ª»® ¬·®­¼¿¹ô µ´ò ïìòððóïêòðð

°; Õ±³³«²·µ¿¬·±²­½»²¬®»¬ô Õ®ò Õ±´¼­¹¿¼» íô ̸·­¬»¼ò Ý¿º7»² »®

¾;¼» º±® ­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò

п®¿°´§»²ô ͵±ª°¿®µ»² ïß ¸¿® ;¾»² ³¿²¼¿¹ô ±²­¼¿¹ ±¹ º®»¼¿¹ô

µ´ò çòððóïíòðð ±¹ «²¹»¹®«°°»² ¬±®­¼¿¹ô µ´ò ïðòððóïîòððò ت·­ ¼«

(²­µ»® ¿¬ µ±³³» · µ±²¬¿µ¬ ³»¼ °»®­±²¿´»¬ · п®¿°´§»²ô µ¿²

Õ¿®»² µ±²¬¿µ¬»­ °; ¬´ºò îðïî èðéê »´´»® Ô·²¼¿ °; ¬´ºò îíêç íçêðò

ßµ¬·ª·¬»¬»® · »º¬»®;®»¬

Ú±®»¼®¿¹ô ±²­¼¿¹ ¼ò ïçò ­»°¬»³¾»®æ Ê»¼ ͪ»² Ö(®¹»² Ú¿´µò Û³ó

²»¬ »® Ê·µ·²¹»² · Ê¿² ¼·»³»²­ Ô¿²¼ò Ú±®»¼®¿¹»¬ô ­±³ »® °; î

¨ ìë ³·²«¬¬»® ¸±´¼»­ · Õ±³³«²·µ¿¬·±²­½»²¬®»¬­ ³(¼»´±µ¿´»ò

Ì·´³»´¼·²¹ ¬·´ ß²²» Ó¿®·» Øò Ô±¼¿¸´ °; ¬´ºò îììî ëçëð »´´»® °;

º®»¼»ó´±¼¿¸´à³¿·´ò¼µ

͵§¼²·²¹ô ´(®¼¿¹ ¼ò ïíò ±µ¬±¾»®æ × ­µ§¼»´±µ¿´»®²» · H­¬»® Ö(´¾§ô

б«´­»² Ü¿´­ª» ïîò Ûª·²¼ Ö»²­»² ª·´ «²¼»®ª·­» ±­ · ¿¬ ­µ§¼»ò

Ü»®»º¬»® »® ¼»® º:´´»­ ­°·­²·²¹ò Õ±³ ±¹ ª:® ³»¼ ¬·´ »² ¸§¹¹»´·¹

»º¬»®³·¼¼¿¹ò Ì·´³»´¼·²¹ ¬·´ Þ»®·¬ Ö»²­»² °; ¬´ºò îííî èêêî ­»²»­¬

¼ò èò ±µ¬±¾»®ò

Í«²¼¸»¼­¼¿¹»²ô ´(®¼¿¹ ¼ò îéò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïðòððóïéòððæ Õ±³ ±¹

¾»­(¹ ±­ °; ª±®»­ ­¬¿²¼ · Ò§µ(¾·²¹ Ø¿´´»²ò

Ö«´»º®±µ±­¬ô º®»¼¿¹ ¼ò ïê ²±ª»³¾»®æ Ð; H­¬»®·´¼ µ®±ô H­¬»®·´¼

Þ§ª» êëò Ì·´³»´¼·²¹ ­µ¿´ ­µ» ¬·´ ß²» Ó¿®·» ر´³»¸¿ª» ­»²»­¬ ¼ò

çò ²±ª»³¾»® °; ¬´ºò ìîîï ëêïé »´´»® °; ¿²»³¿®·»Á¸±´³»¸¿ª»à

§¿¸±±ò¼µò

Ö«´»¿º­´«¬²·²¹ô ¬·®­¼¿¹ ¼ò îéò ²±ª»³¾»®æ × ½¿º7»² · ̸·­¬»¼ ³»¼

«´»¸§¹¹»ô ¹´(¹¹ô :¾´»­µ·ª»® ±¹ °¿µµ»­°·´ò Ó»¼¾®·²¹ ª»²´·¹­¬ 7²

»´´»® ¬± °¿µµ»® ¬·´ »² ª:®¼· ¿º ½¿ò îð µ®ò Ì·´³»´¼·²¹ ­µ¿´ ­µ» ¬·´

É·ª· Þ¿®¼·²± °; ¬´ºò îíêì îëìì ­»²»­¬ ¼ò îî ²±ª»³¾»®ò


ÎÛÙ×ÑÒ Ó×ÜÌÖÇÔÔßÒÜ

ØÛÜÛÒÍÌÛÜñØÑÎÍÛÒÍ

ªñ Þ»®·¬ Ò§¾®±» ó éëêé íêìê ó îîéì çëìê

»ó³¿·´æ ¾²§¾®±»à³¿·´ò¼µ

Ý¿º7»²æ Û® ­¬¿®¬»¬ ¬·®­¼¿¹ô ¼ò éò ¿«¹«­¬ ±¹ »® º®»³±ª»® ;¾»² º®¿

µ´ò ïëòí𠸪»® ¬·®­¼¿¹ ¬·´ ±¹ ³»¼ ¬·®­¼¿¹ô ¼ò ïïò ¼»½»³¾»®ò ܱ¹ »®

¼»® ·µµ» ;¾»²¬ ¬·®­¼¿¹ô ¼ò ïèò ­»°¬»³¾»®ò

Ö«»´­³·²¼» Ú·­µæ Ê· ³(¼»­ °; ®»­¬¿«®¿²¬»² · Ö«»´­³·²¼» ¼ò ïèò

­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïéòððò

ت±®¼¿² µ±³³»® ³¿² ª·¼»®» ³»¼ ´·ª»¬ »º¬»® »² ¾´±¼°®±°á Ü»²

ïíò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïìòðð °; Ú±¹»¼ª:²¹»¬æ × ¾±¹»² Ú´§ª­µ» ¬¿²µ»®

º±®¬:´´»® Ó·µ¿»´ Ê·¬¬®«°ô ¼»® µ »² ¸»®²»¾´(¼²·²¹ ­±³ îî ;®·¹ô

±³ ­·²» ±°´»ª»´­»® ¿º ¿¬ ª:®» ¬:¬ °; ¼(¼»²ô ±³ µ¿³°»² º±® ¿¬

ª»²¼» ¬·´¾¿¹» ¬·´ »¬ ¿´³·²¼»´·¹¬ ´·ª ±¹ ±³ ­·²» ¬¿²µ»® ³ò³ò

Õ®ò íðôðð °®ò °»®­±² ·²µ´ò µ¿ºº» ±¹ ¾®(¼ò

Ì·´³»´¼·²¹ ­»²»­¬ ïò ±µ¬±¾»® °; ¬´ºò îîéì çëìê ¬·´ Þ»®·¬ò

Ö«´»º®±µ±­¬æ ߺ¸±´¼»­ ¼ò ïéò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïíòðð °; Ú±¹»¼ª:²¹»¬ò

Ó×ÜÌóñÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ

ªñ Û´³»® Íò Ù¿¼» ó çéïî ëìêï

»ó³¿·´æ »´³»®à¹¿¼»ò³¿·´ò¼µ

× ­µ®·ª»²¼» ­¬«²¼ »® ­±³³»®º»®·»² ª»¼ ¿¬ ª:®» º±®¾· º±® ¼»

»­¬»ò ѹ­; ¸±­ ±­ ¸¿® ª· ¬¿¹»¬ ¸«´ °; »º¬»®;®»¬­ °®±¹®¿³ò Ü»¬¬»

­µ»¬» ³»¼ »² ¬«® ¬·´ ²¿¬«®½»²¬»®»¬ · Ô(ª¾¿µµ»®²» ª»¼ Ø»®²·²¹ò

× »¬ ª»®ô ­±³ ³¿²¹» ¹»®²» ª·´´» ¸¿ª» ¸¿º¬ · ¼»®»­ ­±³³»®º»®·»ô

­¬¿®¬»¼» »² ±µ ¹´¿¼» ³»²²»­µ»® °; »² ¬«® «¼ · ±³®;¼»¬ò Ì«®»²

¾´»ª ¼±¹ ¸«®¬·¹¬ ¿º¾®«¼¬ô ·¼»¬ ¼»® ¾´»ª ­»®ª»®»¬ »² ´:µµ»® º±®®»¬ô

­¿³¬ »² ¸»®´·¹ ­±³³»®¼®·²µ ª»¼ ²±¹´» ¿º ¼» ±°­¬·´´»¼» ¾:²µ»ò

Ø»®»º¬»® ¹·µ ¬«®»² ¬·´ ¹®·´´°´¿¼­»²ô ¸ª±® ¹®·´´µ«´´»²» ²»¬±° ¸¿ª¼»

±°²;»¬ ¼»² ¸»´¬ ®·¹¬·¹» º¿®ª»ô ­; ³¿² µ«²²» ¹; · ¹¿²¹ ³»¼ ¿¬

¹®·´´» ­¬±®» ­¿º¬·¹» ¾(ºº»® ±¹ °(´­»®ò Û² ¼»´·¹ ­¬¿®¬ °; ¼»² ²§»

­:­±² ª»´ ª·¼»²¼» ¿¬ ª· ¹;® µ±´¼»®» ¬·¼»® · ³(¼»ò Ü»¬¬» ¹:´¼»®

±¹­; · ±ª»®º(®¬ ¾»¬§¼²·²¹ò ͱ³³»®»² ·¹»²²»³ ¸¿® ¼»® ª:®»¬

¿¼­µ·´´·¹» ¿ª·­¿®¬·µ´»® ±³ ¼» º±®®·²¹»´­»®ô ¼»® ª·´ ­µ» º±® ¼» ¸»®ó

²»­µ¿¼»¼» º®»³±ª»®ò Ü» »²µ»´¬» µ±³³«²»® ¸¿® »² ·¼7 ±³ô ¿¬ ¼»

­¿¹¬»²­ ­»´ª µ¿² µ´¿®» °®±¾´»³»®²» ³»¼ ¸»®²»­µ¿¼»¼» ±¹­;

­»´ª ±³ ¿´´» ³»¼ ¾´±¬ »² ´·´´» ­³«´» ·²¼­·¹¬ ª»¼ô ¿¬ ¼»¬ µ®:ª»®

°»®­±²»® ³»¼ ­:®´·¹ ª·¼»² ±¹ »®º¿®·²¹ ¿¬ ¬¿¹» ­·¹ ¿º ¾»¸¿²¼´·²¹

¿º ¸»®²»­µ¿¼»¼»ò Ü»®º±® ª·´ ª· · ª±®¬ ±³®;¼» º±®¬­¿¬ º±®­(¹» ¿¬

¹(®» ³§²¼·¹¸»¼»®²» ±°³:®µ­±³³» °; ¼» °®±¾´»³»®ô ¼»® »®

³»¼ ¬·´ ¿¬ º±®®·²¹» ª·´µ;®»²» º±® ¼» ¸»®²»­µ¿¼»¼»ò ÓÛÒ ¼»¬

µ®:ª»® ±°¾¿µ²·²¹ º®¿ ³»¼´»³³»®²» ­; µ±³ º®»³ ¬¿¹ ¼»´

¹(® »² º±®­µ»´ò

ÎßÒÜÛÎÍ

ªñ Ñ´» ͬ(ª®·²¹ ó îïïé éííð

»ó³¿·´æ ±´»­¬±»ª®·²¹à´·ª»ò¼µ

Õ:®» ³»¼´»³³»®ò Ø;¾»® × ¿´´» ¸¿® ¸¿º¬ »² ¹±¼ ­±³³»®ò Ê· ­µ¿´ ²«

· ¹¿²¹ ·¹»²ô ±¹ ª· ¹´:¼»® ±­ ¬·´ ¿¬ ­» ¾;¼» ¹¿³´» ±¹ ²§» ³»¼´»³³»®ò

Ê· ª·´ ¹»®²» ·²¼¾§¼» »® ¬·´ »² ·²¬»®»­­¿²¬ ¬«® ¬·´ ο²¼»®­ Õ«²­¬ó

³«­»«³ò Ê· ­¬(¬¬»® ¹»®²» ±¹­; ´±µ¿´¬ ­±³ «¼»²º±® ¾§¹®:²­»²ò

Ü»®º±® ­:¬ È · µ¿´»²¼»®»² ¬·´ ­(²¼¿¹ ¼ò ïêò ­»°¬»³¾»®ò Û¬ ¿®®¿²ó

¹»³»²¬ º±® ¾;¼» ­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò Ê· ­¬¿®¬»® ²¿¬«®´·¹ª·­

±¹­; ±° ³»¼ ¼¿²­µñ»¼¾ô ­ª(³³»¬®:²·²¹ô ­¿³¬ ͧµ´«¾¾»² ¸»®

· ¿«¹«­¬ ­»°¬»³¾»®ò

Ñ´» ±¹ Ô·­¾»¬¸ ª·´ ­»´ª ¾·¼®¿¹» ³»¼ »² ¸§¹¹»ó¿º¬»² ³»¼ ¾·´´»¼»®

±¹ ¸·­¬±®·»® º®¿ ¼»®»­ ­¬±®» µ®§¼­¬±¹¬ · ¿²«¿® îðïî ¬·´ ¾´ò¿ò Ü»

Ü¿²­µ Ê»­¬·²¼·­µ» (»®ò

Í» ²:®³»®» ±³ ¬·´³»´¼·²¹ ±¹ ¬·¼­°«²µ¬»® ¬·´ ¼»¬ ¸»´» °; ¸»³ó

³»­·¼»² ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ

Í×ÔÕÛÞÑÎÙ

ªñ ß²²» Ù®»¬¸» Ò§¾±®¹ ó îçèì êïïì

»ó³¿·´æ ¿¹°»¼»®­»²à°®·ª¿¬ò¼µ

Ûº¬»®;®­°®±¹®¿³³»¬ ±¹ ·²¼¾§¼»´­» ¬·´ ;®»¬­ «¼«¹¬ »® ²»¬±° ­»²¼¬

«¼ ¬·´ ¿´´» ª±®»­ ³»¼´»³³»®ò ͵«´´» °±­¬»² ·µµ» ª:®»¬ ²;»¬ º®»³

¬·´ ¼·¹ô µ¿² ¼« ¸»²ª»²¼» ¼·¹ ¬·´ º±®³¿²¼»²ò

Í(²¼¿¹ ¼ò îò ­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïðòððæ ͱ³³»® «¼«¹¬ ¬·´ Þ(´´·²¹­(ô

ܱ´´»®«° Þ¿µµ» ±¹ ­(²¼¿¹­¾«ºº»¬ °; Ò·»´­ Þ«¹¹»­ Õ®±ò

Ú®»¼¿¹ ¼ò îèò ­»°¬»³¾»®ô µ´ò ïìòðð ¬·´ ïéòððæ Ø»®²»­µ¿¼»º±®ó

»²·²¹»² ¼»´¬¿¹»® · º®·ª·´´·¹ º®»¼¿¹ °; ̱®ª»¬ · Í·´µ»¾±®¹ô ¸ª±® ª·

¸¿® »² ¾±¼ ³»¼ ³¿¬»®·¿´»® ±³ º±®»²·²¹»²ò Ø;¾»® ³»¼´»³³»®²»


µ±³³»® º±®¾·ò Ü»® »® ³¿²¹» º±®­µ»´´·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»® °; ̱®ª»¬ô

­¿³¬ ¹®¿¬·­ µ¿ºº» ±¹ µ¿¹»ò

Ó¿²¼¿¹ ¼ò ïò ±µ¬±¾»®ô µ´ò ïçòðð ¬·´ îïòððæ Þ»­(¹ °; Ö±¾µ±³ó

°¿²·»¬ô ͬ¿¹»¸(ª» çô Í·´µ»¾±®¹ô ¸ª±® Ʊ®·½¿ Õ®¿¹»´«²¼ ª·­»®

®«²¼¬ò Ø»®»º¬»® ª·´ µ±­¬ª»´»¼»® ײ¹»® л¼»®­»² ¸±´¼» ±°´:¹ ±³

Í«²¼ µ±­¬ ¬·´ ¸»®²»²ò Ü»® ­»®ª»®»­ ­³¿¹­°®(ª»® · ®»´¿¬·±² ¬·´

±°´:¹¹»¬ô ­¿³¬ µ¿ºº» ±¹ ¬»ò Ì·´ ­´«¬ »® ¼»® »² ´·´´» ·²¬®±¼«µ¬·±²

¬·´ ³·²¼º«´²»­­ ±¹ ³«´·¹¸»¼ º±® ­°(®¹­³;´ò Þ»³:®µæ Ì·´³»´¼·²¹

­»²»­¬ ¼ò îíò ­»°¬»³¾»® ¬·´ ß²²» Ù®»¬¸» °; ¿¹°»¼»®­»²à°®·ª¿¬ò

¼µ »´´»® ¬´ºò îçèì êïïìò

Ó¿²¼¿¹ ¼ò ëò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïçòðð ¬·´ îïòððæ Ú±®»¼®¿¹ »´´»® ´±¬ó

¬»®·­°·´ · ª±®»­ ²§» ³(¼»­¬»¼ô Ú®·ª·´´·¹½»²¬»® Í·´µ»¾±®¹ô H­¬»®¹¿¼»

çô ï ­¿´ò Ü»® »® »´»ª¿¬±®ò Ú±®»²·²¹»² »® ª:®¬ ª»¼ µ¿ºº»ñ¬» ±¹ µ¿¹»ò

Ó¿²¼¿¹ ¼ò íò ¼»½»³¾»®ô µ´ò ïèòðð ¬·´ îïòððæ Ö«´»º®±µ±­¬ · Ú®·ª·´ó

´·¹½»²¬»® Í·´µ»¾±®¹ô H­¬»®¹¿¼» çô ï ­¿´ò Þ»­¬§®»´­»² ·²¼µ(¾»®

³¿¼»²ò Ü« ­µ¿´ ­»´ª ³»¼¾®·²¹» ¼®·µµ»ª¿®»® ±¹ »² °¿µµ» ¬·´ ½¿ò

îðôóµ®ò ¬·´ °¿µµ»´»¹ò Ó«­·µ ª»¼ Ö»²­ ݸ®ò Í(®»²­»²ò Þ»³:®µæ Ì·´ó

³»´¼·²¹ ­»²»­¬ ¼ò îëò ²±ª»³¾»® ¬·´ Ö§¬¬» °; °ïðï೿·´ò¼µ »´´»®

¬´ºò ìïëç îîêðò

Í¿³ª:®­ µ¿ºº»ñ¾®(¼ µ«² º±® ¼» ­»²¸»®²»­µ¿¼»¼» ±¹ »ª¬ò ¸:´ó

°»®»æ Ó»¼´»³³»®²» (²­µ»®ô ¿¬ ¼»® ¸ª»® º®»¼¿¹ô µ´ò çòðð ¬·´ ïïòðð

­µ¿´ ª:®» ­¿³ª:®­µ¿ºº» · α­»²¹;®¼½»²¬®»¬­ ½¿º7ô Ì«´·°¿²ª»

îô èêðð Í·´µ»¾±®¹ò Ü»® »® ³«´·¹¸»¼ º±® ¿¬ µ(¾» µ¿ºº» ±¹ ¾®(¼ò

Ü» º®»³³(¼¬» °´¿²´:¹¹»® ­»´ªô ¸ª·­ ¼»® ­µ¿´ ¿®®¿²¹»®»­ ²±¹´»

¿µ¬·ª·¬»¬»®ô ±¹ ¼»¬ »® ±¹­; ³«´·¹¬ ¿¬ ¼»´¬¿¹» · ¼» ¿µ¬·ª·¬»¬»®ô ¼»®

º±®»¹;® · α­»²¹;®¼½»²¬®»¬ò

Ð;®(®»²¼»¹®«°°»æ Ð; ²«ª:®»²¼» ¬·¼­°«²µ¬ ¸¿® ª· »² °;®(®»²ó

¼»¹®«°°»ô ­±³ ³(¼»­ 7² ¹¿²¹ ±³ ³;²»¼»²ò Ü»® »® °´¿¼­ ¬·´ ²§»

¼»´¬¿¹»®» ±¹ ²§» ¹®«°°»® µ¿² ±¹­; »¬¿¾´»®»­ò H²­µ»® ¼« ¿¬ ª:®»

³»¼ · ¹®«°°»²ô ­µ¿´ ¼« µ±²¬¿µ¬» º±®³¿²¼»²ò

Þ»­¬§®»´­»² ¹´:¼»® ­·¹ ¬·´ ¿¬ ­» ³»¼´»³³»®²» ¬·´ »º¬»®;®»¬­

¿®®¿²¹»³»²¬»®ò

ÍÕ×ÊÛ

ªñ Ì®¿½§ Ú´»«® л¼»®­»² ó îïëè ðêëç

»ó³¿·´æ ¸­ºò­µ·ª»à³¿·´ò¼µ

Ô±µ¿´¿º¼»´·²¹»² ¬·´¾§¼»® º(´¹»²¼» ¿µ¬·ª·¬»¬»®

ßµ«¬ ­¬(¬¬» ¬·´ °;®(®»²¼»æ Û® ¼« °;®(®»²¼» ¬·´ »² °»®­±²ô ¼»®

¸¿® º;»¬ »² ¸»®²»­µ¿¼»ô ¸¿® ¼« ³;­µ» ¾®«¹ º±® ¿¬ ¬¿´» ³»¼ »²

º®·ª·´´·¹ô ¼»® ­»´ª ¸¿® ±°´»ª»¬ô ¸ª±®¼¿² ¼»¬ º(´»­ô ²;® »¬ ²:®¬ º¿ó

³·´·»³»¼´»³ ¸¿® º;»¬ »² ¸»®²»­µ¿¼»ò Þ»²¬» ±¹ Þ·®¬¸» ¸¿® ¹±®¬

­·¹ ³¿²¹» »®º¿®·²¹»® ±¹ »® µ´¿® ¬·´ ¿¬ ­ª¿®» °; ¼» ­°(®¹­³;´ô ¼»®

°®»­­»® ­·¹ °;ò Ø»²ª»²¼ ¼·¹ ¬·´ Þ»²¬» Õ®·­¬·¿²­»² °; ¬´ºò èêèè ïëîé

»´´»® ¬·´ Þ·®¬¸» Ö»²­»² °; ¬´ºò èêêí çëëìò

Þ·­·¼¼»®æ Û² °»®­±² ¸¿® ®»¬ ¬·´ ¿¬ ¸¿ª» »² ¾·­·¼¼»® ³»¼ ¬·´ ­¿³¬¿´»®

¸±­ ¼» º±®­µ»´´·¹» ¾»¸¿²¼´»®»ô ´:¹»® ±¹ ¿´´» ±ºº»²¬´·¹» ³§²¼·¹¸»ó

¼»® »º¬»® º±®ª¿´¬²·²¹­´±ª»²ò Ø¿® ¼« ¾®«¹ º±® »² ¾·­·¼¼»®ô µ¿² ¼«

¸»²ª»²¼» ¼·¹ ¬·´ Þ·®¹·¬¬» Ö(®¹»²­»²ô ͵·ª» °; ¬´ºò çéëï íèëç »´´»®

¬·´ Þ»²¬» Øò Õ®·­¬·¿²­»²ô Ê·¾±®¹ °; ¬´ºò èêèè ïëîéò

Ý¿º7 Ô§¼¸(®æ Û² ­¬(¬¬»¹®«°°» º±® ¼·¹ô ¸ª·­ ¼« ¾¿®» ¸¿® ¾®«¹

º±® ¿¬ µ±³³» ¸»³³»º®¿ ±¹ ­²¿µµ» ±³ ´(­¬ ±¹ º¿­¬ ³»¼ ¿²¼®»

´·¹»­¬·´´»¼»ò ß´´» »® ª»´µ±³²»ò Ó»¼´»³­µ¿¾ »® ·µµ» ²(¼ª»²¼·¹¬ò Ê·

³(¼»­ °; Ó(¼»­¬»¼»¬ô λ­»²ª» ïéô ͵·ª» ¸ª»® ±²­¼¿¹ º®¿ µ´ò ïð

¬·´ ïîò Ü»® µ¿² µ(¾»­ ¬»ô µ¿ºº» ±¹ »² ¾·¼ ¾®(¼ ¬·´ ®·³»´·¹» °»²¹»ò

Ü·ª»®­» ¿®®¿²¹»³»²¬»®æ Ó»¼´»³³»®²» ±¹ ¿²¼®» ¿¾±²²»²¬»® °;

ª±®»­ ´±µ¿´» ²§¸»¼­¾®»ª» º;® ¼·®»µ¬» ¾»­µ»¼ ¸»®±³ò

Û¬ ³±¬·±²­¬·´¾«¼æ Ó±¬·±² ±¹ ¬®:²·²¹ ­¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» »®

­±ª¬ ±¹ º±®°´·¹¬»®ò Ü« µ¿² ¬®:²» ­¿³³»² ³»¼ ¿²¼®» ³»¼´»³ó

³»® ¸ª»® º®»¼¿¹ ¸±­ Ú§­·±¬»®¿°»«¬»®²» · Í´±¬­¹¿¼» º®¿ µ´ò èòìë ¬·´

µ´ò ïðòððò Ю·­æ îë µ®ò °®ò ¹¿²¹ò Ì·´³»´¼·²¹ »® ²(¼ª»²¼·¹ ó »²¬»² ¬·´

º§­·±¬»®¿°»«¬»®²» °; ¬´ºò çéëî ìðìð ³»´´»³ µ´ò èòðð ±¹ µ´ò ïêòðð

»´´»® ¬·´ ܱ®¿ ³»´´»³ µ´ò ïêòðð ¬·´ µ´ò îîòðð °; ¬´ºò íðïï çêìíò

Ú±®³¿²¼»²­ ¬®:ºº»¬·¼æ ت·­ ¼« »® ·²¬»®»­­»®»¬ · ª±®»­ ¿®¾»¼»ô

¿µ¬·ª·¬»¬»®ô °;®(®»²¼»ó »´´»® ­»´ª¸:´°­¹®«°°»®ô µ¿² ¼« µ±²¬¿µ¬»

¿º¼»´·²¹»²­ º±®³¿²¼ô Ì®¿½§ Ú´»«® л¼»®­»² °; ¬´ºò îïëè ðêëç ó

¾»¼­¬ ³»´´»³ µ´ò ïìòðð ±¹ ïèòðð °; ¸ª»®¼¿¹»ò л®­±²´·¹¬ ³(¼»

µ¿² ¬·´¾§¼»­ »º¬»® º±®»¹;»²¼» ¿º¬¿´»ò

Ê×ÞÑÎÙ

ªñ Ò·»´­ Ö¿½±¾ Ê»­¬»®¹¿¿®¼ ó ìðïè íïíë

»ó³¿·´æ ²ªàª»­¬»®¹¿¿®¼ò³¿·´ò¼µ

ͱ³³»®»² ¹;® °; ¸:´¼ô ±¹ ª· µ¿² ­» ¬·´¾¿¹» °; »² ­±³³»®ô ­±³

·µµ» ¸»´¬ ¾´»ª ¼»¬ô ª· ¸¿ª¼» ¸;¾»¬ò Ê¿®³»² ±¹ ­±´»² ¾´»ª ·µµ» ¸»´¬

¼7¬ô ª· ¸¿ª¼» ¸;¾»¬ô ³»² ±¹­; · ¿º¼»´·²¹»² ¾´»ª ­±³³»®»² ´·¼¬

­µ«ºº»²¼»ò Ú(®­¬ ¾´»ª ª±®»­ ;®´·¹» ¹®·´´º»­¬ ¿§­¬ °¹¿ò º±® ®·²¹»

¬·´­´«¬²·²¹ô ±¹ ­»²»­¬ »® ª±®»­ «¼«¹¬ ¬·´ Ó±®­ ¾´»ª»¬ ¿§­¬ ¿º

­¿³³» ¹®«²¼ò Í·¼­¬» ;® ¸¿ª¼» ª· »² ³»¹»¬ ª»´´§µµ»¬ ¬«® ¬·´ Ú«®ô

±¹ ª· ª¿® ®·¹¬·¹ ³¿²¹» ³»¼ò Ê· º®¿ ¾»­¬§®»´­»² ¸¿ª¼» ¼»®º±® ¸;¾»¬

±¹ ¬®±»¼» °;ô ¿¬ µ±²½»°¬»¬ µ«²²» ¹»²¬¿¹»­ò Ü»¬ µ«²²» ¼»¬ ¿´¬­;

·µµ»ô ±¹ ª· ª·´ ¾®«¹» ª±®»­ »²»®¹· °; ¿¬ ²¼» ±¹ º±®¸;¾»²¬´·¹ ¾´·ª»

µ´±¹»®» ¿º ;®­¿¹»®²»ò

Ûº¬»®;®»¬­ °®±¹®¿³ ·²¼»¸±´¼»® ·µµ» ·²¼»² «´ ­¬±®» º:´´»­¿®®¿²ó

¹»³»²¬»®ô ³»² ª±®»­ º¿­¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»® ó Ý¿º7»² ±¹ Ò(®µ´»µ´«¾ó

¾»² ó µ(®»® ª·¼»®»ò

Ü» ¾»¼­¬» ­»²­±³³»®¸·´­²»® º®¿ ¾»­¬§®»´­»²ò

ßßÎØËÍ ó HÍÌÖÇÔÔßÒÜ

ªñ Ö»¬¬» Í´±¬¸ ó éèìï ììèè

»ó³¿·´æ ­à¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ

Ó¿®­»´·­¾±®¹Ý»²¬®»¬ ¾§¹ò ïïô °¿®¬»®®»

ÐòÐò H®«³­¹¿¼» ïïô èððð [®¸«­ Ýò

Ì´ºò éèìï ììèèò Ó¿²¼¿¹ ¬±®­¼¿¹ô µ´ò çòðð ïîòððò Þ»³:®µ ²§¬

¬´ºò ²®ò


Ì®:ºº»¬·¼»®æ Ú±®³¿²¼ Ö»¬¬» Í´±¬¸ô ³¿²¼¿¹ µ´ò ç ïìô ±²­¼¿¹ µ´ò

ç ïîô ¬±®­¼¿¹ µ´ò éòíð çòïëò

ͱ½·¿´®;¼¹·ª»® Û´´»² Ó¿¬¬¸·»­»²ô ±²­¼¿¹ ±¹ ¬±®­¼¿¹ µ´ò ç ïîòíðò

Î;¼¹·ª»®ô ´»µ¬±®ô »³»®ò½¿²¼ò ­½·»²¬ò°±´ò Ê·¹¹± Ö±²¿­­»²ô ³¿²¼¿¹

µ´ò ïð ïîò

ͱ½·¿´°:¼¿¹±¹»®ô Ô»²»¬¬» Ùò ß²¼®»­»² ú Ò¿²²¿ Ö»°°»­»²ô ³¿²¼¿¹

µ´ò ïî ïêô ­¿³¬ ¬·®­¼¿¹ ¬±®­¼¿¹ µ´ò ç ïíò

Ú¿­¬» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ [¾»²¬ µ±²¬±®æ Ó¿²¼¿¹ µ´ò ç ïîô Í¿³ª:®¼­ó

¹®«°°» º±® ­µ¿¼»¼»æ Ó¿²¼¿¹ µ´ò ïíòíð ïêòððô Õ®»¿¬·ª» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ

̱®­¼¿¹ µ´ò ïðòðð ïíòððô Ð;®(®»²¼» Ý¿º7æ Ú(®­¬» ¬·®­¼¿¹ · ¸ª»® ³;ó

²»¼ô µ´ò ïèòðð îðòíðô Ú:´´»­­°·­²·²¹æ Ú(®­¬» ±²­¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô

µ´ò ïéòðð îðòíðô رª»¼¬®±°°»®æ íò ±²­¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïèòðð

îïòððô ˲¼»®ª·­²·²¹ñµ«®­»®æ ß´´» «¹»²­ ¼¿¹»ò

Hª®·¹» ¿µ¬·ª·¬»¬»®æ Í» ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²ò¼µ ´±µ¿´¿ºó

¼»´·²¹»® ®»¹·±² ³·¼¬ ­» [®¸«­ò

Í» ©©©ò¸»®²»­µ¿¼»µ«²­¬ò¼µ

Ǽ»®´·¹»®» ±°´§­²·²¹»®æ Õ¿² º;­ ª»¼ ¸»²ª»²¼»´­» °; éèìï ììèè

· ¬»´»º±²¬·¼»²ò

ÎÛÙ×ÑÒ ÍÇÜÖÇÔÔßÒÜ

ÚÎÛÜÛÎ×Ý×ßô

ÕÑÔÜ×ÒÙ ÑÙ ÊÛÖÔÛ

ªñ Ý¿®­¬»² Ô§µµ»óÕ»´¼­»² ó éëçí ðèíç

»ó³¿·´æ ÝÔ೫²µ»²­¼¿³ò¼µ

ßµ¬·ª·¬»¬»® º±® »º¬»®;®»¬ ±¹ ª·²¬»®»² »® ·µµ» »²¼»´·¹¬ º¿­¬´¿¹¬ô ³»²

°®±¹®¿³³»¬ ª·´ ´(¾»²¼» ¾´·ª» ±°¼¿¬»®»¬ °; ¸»³³»­·¼»²ô ­¿³¬

¾´·ª» «¼­»²¼¬ ¬·´ ³»¼´»³³»®²» °®ò °±­¬ò

ÚÇÒ

ªñ ײ¹»³¿²² Ö»²­»² ó êìéí ïïêé

»ó³¿·´æ ·²»à°±­¬íò¬»´»ò¼µ

Í»´ª±³ ó ­±³ ·²º±®³»®»¬ ±³ ­·¼­¬ ó ¿¬ °;®(®»²¼»°®±»µ¬»¬ ª¿®

¿º­´«¬¬»¬ô »® ¼»® ­¬¿¼·¹ »² ´·´´» ®»­¬ ¬·´¾¿¹» ¿º °»²¹»²» º®¿ Ì®§¹ó

º±²¼»²ò Ü·­­» ª·´ ª· ¾®«¹» °; »¬ ¿º­´«¬¬»²¼» º±®»¼®¿¹ ³»¼ Ö¿½±¾

Ø¿«¹¿¿®¼ô ­±³ ­»´ª ¸¿® ª:®»¬ °;®(®»²¼» ¬·´ »¬ ¸¿²¼·½¿°°»¬

º¿³·´·»³»¼´»³ò Ú±®»¼®¿¹»¬ ¾´·ª»® ¬·®­¼¿¹ ¼ò îèò ¿«¹«­¬ µ´ò ïê °;

ͪ±ª´¸¿¬¬»² î¿ô ëîîð Ѽ»²­» ÍHò

λ¹·±²»² ¸¿® ­°¿®»¬ ­·²» ­±½·¿´®;¼¹·ª»®­¬·´´·²¹»® ª:µô ­; ¼»® ²«

·µµ» ³»®» º®¿ ͧ¹»¸«­ η²¹» ­ ­·¼» ­µ»® »² ¿µ«¬®;¼¹·ª²·²¹ ¿º

­»²¸»®²»­µ¿¼»¼» ±¹ ¼»®»­ °;®(®»²¼»ò Ô±µò ¿º¼»´·²¹»²­ º±®³¿²¼

¸¿® ­°«®¹¬ ¼» ê µ±³³«²»® · ª±®»­ ±³®;¼» ±³ô ¸ª¿¼ ³¿² ­; ¹(®

º®¿ µ±³³«²¿´ ­·¼»ô ±¹ ¼»® »® µ±³³»¬ ­ª¿® º®¿ í µ±³³«²»®ò ̱ ¿º

¼·­­» ¸»²ª·­»® ¬·´ Ø»®²»­µ¿¼»®;¼¹·ª²·²¹»² øѼ»²­» ±¹ Ò±®¼º§²÷ô

³»²­ Ó·¼¼»´º¿®¬ ¸¿® ¿²­¿¬ »² ¸»®²»­µ¿¼»µ±±®¼·²¿¬±®ô ¼»® ­µ¿´

¬¿¹» ­·¹ ¿º ®;¼¹·ª²·²¹»²ò Ü» ¬®» ­·¼­¬» µ±³³«²»® ¸¿® ´±ª»¬ ­ª¿®ô

²;® º»®·»² »® ±ª»®­¬;»¬ò

ͱ³ ­·¬«¿¬·±²»² ­»® «¼ ´·¹» ²«ô »® ¼»¬ ¿´¬­; ±° ¬·´ ¼» ¸»®²»­µ¿ó

¼»¼» ±¹ ¼»®»­ °;®(®»²¼» ­»´ª ¿¬ ¬¿¹» µ±²¬¿µ¬ ¬·´ »¹»² µ±³³«²»

­; ¬·¼´·¹¬ ­±³ ³«´·¹¬ «²¼»® ·²¼´:¹¹»´­»²ò × ²:­¬» ²§¸»¼­¾®»ª

¾®·²¹»­ ¼»® »² ´·­¬» ±ª»® ¼» ê µ±³³«²»®­ µ±²¬¿µ¬°»®­±²»®

ª»¼®ò ­»²¸»®²»­µ¿¼»®ò Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»²­ ­±½·¿´®;¼¹·ª»®

µ¿² ²¿¬«®´·¹ª·­ ±¹­; µ±²¬¿µ¬»­ò Í» ¬´ºò ²«³³»® ±¹ ¬®:ºº»¬·¼»®

¿²¼»¬­¬»¼­ · ¾´¿¼»¬ò

Ó»¼ Ý·®µ«­®»ª§»² ª»´ ±ª»®­¬;»¬ »® ¾»­¬§®»´­»² µ´¿® ¬·´ ¿¬ ­³(¹»

:®³»®²» ±° ±¹ ¹; · ¹¿²¹ ³»¼ »º¬»®;®»¬­ ¿®®¿²¹»³»²¬ò ß´´»®»¼»

²« ´·¹¹»® ¼»¬ º¿­¬ô ¿¬ ³(¼»®²» ¸ª»® ¿²¼»² ¬±®­¼¿¹ · ­»°¬»³¾»®ô

±µ¬±¾»® ±¹ ²±ª»³¾»® °; Õ¿´´»®«°ª» ëè º±®¬­:¬¬»® ¿´´» ¿º¬»²»®

µ´ò ïçò Ó(¼»®²» »® º±® ¿´´»ô ±¹ º±®³;´»¬ »® ¬:²µ¬ ­±³ ³(¼»® ³»¼

±°´§­²·²¹»® º®¿ ¾»­¬§®»´­»² ±¹ ¹»²­·¼·¹ ·²º±®³¿¬·±² ³»¼´»³ó

³»®²» ·³»´´»³ô ­¿³¬ ­»´ªº(´¹»´·¹ ±¹­; ­±³ ®»² ¸§¹¹»ò


ØßÜÛÎÍÔÛÊ

ªñ ß´·¬» Õ¿®±´·²» 묻®­»² ó éìëí íéìí

»ó³¿·´æ ¿´·¬»à©»¾­°»»¼ò¼µ

Ô±µ¿´µ´«¾¾»² Í´¿°°»®¿­»²æ ßµ¬·ª·¬»¬­½»²¬®»¬ô Ù´»²¬»ª» íçô

êëðð ʱ»²­ôïò±¹ íò ¬·®­¼¿¹ ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïìòððóïèòððò ßµ¬·ª·¬»¬»®æ

ͬ±´»¹§³²¿­¬·µô ­°·´ô ¸±¾¾§¿®¾»¼»ô º±®»¼®¿¹ ±¹ ­±½·¿´¬ ­¿³ª:®ò

Í¿³¿®¾»¼» ³»¼ Ô(ª» ß°±¬»µ»¬ô Ø¿¼»®­´»ªæ Ú®·ª·´´·¹Ý»²¬®»¬

¸¿® ª:®»¬ °®·³«­ ³±¬±® · »¬¿¾´»®·²¹ ¿º ­¿³¿®¾»¼» ³»´´»³ º±®ó

®»¬²·²¹»® ±¹ º±®»²·²¹»® · Ø¿¼»®­´»ª Õ±³³«²»ò Ô(ª» ß°±¬»µ»¬

¸¿® ­°»½·µ¬ ¾»¼¬ ±³ »² °¿¬·»²¬º±®»²·²¹ º±® ¸»®²»­µ¿¼»¼» ±¹

¼»¬ ¾´»ª ±­ò

Ú®·ª·´´·¹óÜ¿¹ô ¼ò éò ­»°¬»³¾»®æ Ô±µò¿º¼»´·²¹»² ª¿®ô ­»´ª ±³ ³¿²¹»

ª¿® · Ю¿¹ °; ¼»¬ ¬·¼­°«²µ¬ô ­»´ªº(´¹»´·¹ ¬·´ ­¬»¼» ³»¼ ª±®» ®«´´»¹¿®ó

¼·²»® ±¹ ·²º±®³¿¬·±²­³¿¬»®·¿´»® ±³ Ø»®²»­µ¿¼»º±®»²·²¹»² ³ò³ò

Ó»¼ Ô·º¬¾«­ ¬·´ Ю¿¹ô ¼ò íòóçò ­»°¬»³¾»®æ íé °»®­±²»® ø¸¿²¼·ó

½¿°°»¼» ±¹ °;®(®»²¼»÷ ¬±¹ ¬·´ Ю¿¹ · »² ¼»´·¹ ´·º¬¾«­ ³»¼ ­¬±®¬

¸¿²¼·½¿°¬±·´»¬ò ߺ¼»´·²¹»² ª·´ ¹»®²» ·²º±®³»®» ³»®» ±³ ¬«®»² · »¬

­»²»®» ²«³³»® ¿º رª»¼Ý·®µ´»²ô ­; ·²¬»®»­­»®»¼» µ¿² ­» ¸ª·´µ»

³«´·¹¸»¼»®ô ¼»® »® º±® ¹±¼» º»®·»±°´»ª»´­»® ³»¼ »¹²» ½®±­­»®» ±¹

µ(®»­¬±´» ³ò³òò Ê· ¸¿ª¼» ¼»¬ ¸»´» ³»¼ · »² ¿²¸:²¹»® »º¬»® ¼»²

ïîôéð ³ ´¿²¹» ¾«­ò Ð; ª»»² ¬·´ñº®¿ Ю¿¹ ±ª»®²¿¬¬»¼» ª· · Þ»®´·²ò

Ö«´»º®±µ±­¬ ¼ò îìò ²±ª»³¾»®ô µ´ò ïéòððæ × Ø¿³³»´»ª Ú±®­¿³ó

´·²¹­¸«­ §¼»®´·¹»®» ±°´§­²·²¹»® º(´¹»®ò

ÍÇÜÚÇÒ

ªñ Ô±²²·» Þ®¿¿¹¿¿®¼ ó îðîð ìðèð

»ó³¿·´æ ´±²²·»à¸±¾¾§ó¿®¬ò¼µ

Ê· ¸¿® ¸»² ±ª»® ­±³³»®»² ¸±´¼¬ »¬ °¿® Ó(¼ ¼·² ¾»­¬§®»´­»

¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ±¹ ¼»¬ ¸¿® ª:®»¬ »² ­¬±® ­«½½»­ò Ü»¬ ¸¿® ¾´ò¿ò

³»¼º(®¬ô ¿¬ »¬ ¿º ª±®»­ ³»¼´»³³»® º®»³±ª»® ´:¹¹»® ¸«­ñ¹®«²¼

¬·´ô ­; ª· µ¿² ³(¼»­ ¬·´ ­±½·¿´¬ ­¿³ª:® ³»¼ ·²¼´¿¹¬ ³±¬·±² °;

¹®«²¼»²ò Ê· ³(¼»­ ¸ª»® îò ³¿²¼¿¹ô ¸ª±® ª· ¸§¹¹»® ±­ô ­¿³¬·¼·¹

³»¼ ¿¬ ª· ¸¿® ¹¿²¹ · º±®­µ»´´·¹» ³»¼¾®¿¹¬» ¸±¾¾·»­ò Ì·¼­°«²µ¬ ±¹

­¬»¼ µ¿² ´:­»­ · Ò§¸»¼­¾´¿¼»¬ »´´»® µ±²¬¿µ¬ ±­ °; ¬´ºò îíçí ííëëò

ײº±®³¿¬·±²­³(¼»®²» »® ª· ¹±¼¬ · ¹¿²¹ ³»¼ô ±¹ ¼»¬ »® ±¹­; »²

­«½½»­ò Ü»¬ ª·­»® ­·¹ô ¿¬ ®·¹¬·¹ ³¿²¹» ¸¿® ¾»¸±ª º±® ­¬(¬¬»¹®«°ó

°»® ¾;¼» ®¿³¬» ±¹ °;®(®»²¼»ò Þ»­¬§®»´­»² ¿®¾»¼»® °; ¿¬ ­µ¿ºº»

³·¼´»®ô ­; ª· º±®¸;¾»²¬´·¹ µ¿² º; ·ª:®µ­¿¬ ²±¹´» ­¬(¬¬»¹®«°°»® ¬·´

º±®;®»¬ò Ü·­­» ·²º±®³¿¬·±²­³(¼»® ¸¿® ±¹­; ¹·ª»¬ ±­ ¼»² ­§²´·¹¸»¼

«¼» · µ±³³«²»®²»ô ­±³ ª· ¸¿ª¼» ¸;¾»¬ °; »®» ¾±®¹»®» ø·µµ»

³»¼´»³³»®÷ ¸¿® ¼»´¬¿¹»¬ô ³»² ±¹­; µ±³³«²»®²» ¸¿® ª·­¬ ­¬±®

·²¬»®»­­» º±® ª±®»­ ¿®¾»¼» ±¹ ¸¿® ¼»´¬¿¹»¬ · ·²º±®³¿¬·±²­³(¼»®²»ò

Ü» ­·¼­¬» ·²º±®³¿¬·±²­³(¼»® · ;® ¾´·ª»® ¿º¸±´¼¬ · Ú¿¿¾±®¹ ø· «¹»

ìï ³»¼ º±®»¼®¿¹ ¿º ª±®»­ ­±½·¿´®;¼¹·ª»®ò Ü¿¬± »® ·µµ» º¿­¬´¿¹¬ °ò¬ò÷

±¹ · ͪ»²¼¾±®¹ ¼ò îïò ²±ª»³¾»® ³»¼ º±®»¼®¿¹ ¿º °­§µ±¬»®¿°»«¬

з¿ Ø¿´­¬»¼ò Ô:­ ³»®» ±³ ¼»¬¬» · ¼»¬ µ±³³»²¼» Ò§¸»¼­¾´¿¼ò

رª»¼¬®±°°»®²» °; Ú§² ¸¿® ª· ¬¿¹»¬ «²¼»® ª±®»­ ª·²¹»® ²«ô ±¹ ¼»

¸¿® ¬¿¹»¬ ¹±¼¬ ·³±¼ ±­ò Ê· ¸¿® ³(¼¬»­ ³»¼ ¼»³ ¬·´ º:´´»­­°·­ó

²·²¹ · ͪ»²¼¾±®¹ ±¹ °´¿²´¿¹¬ô ¸ª±®¼¿² ª· ª·´ ­¿³¿®¾»¼»ò Ê· ª·´

´¿ª» »¬ °¿® º:´´»­¿®®¿²¹»³»²¬»®ô ±¹ ª· ¸¿® º;»¬ ¼»³ · ¹¿²¹ ³»¼

º¿­¬ ³(¼»­¬»¼ · Ú:´´»­¸«­»¬ · Ì(³³»®¹;®¼»²ñÚ¿¿¾±®¹ô ­; ¼» ²«

³(¼»­ ¾;¼» · Ѽ»²­»ô · ͪ»²¼¾±®¹ ±¹ · Ú¿¿¾±®¹ »¬ °¿® ¹¿²¹» ±³

³;²»¼»²ò Ô:­ ±³ رª»¼¬®±°°»®²» ¿²¼»¬ ­¬»¼ ¸»® · رª»¼½·®µ´»²ò

ʱ®»­ ;®´·¹» ¾±©´·²¹¬«® »® ­(²¼¿¹ ¼»² îëò ²±ª»³¾»® · ͪ»²¼¾±®¹ò

Ǽ»®´·¹»®» ·²º±®³¿¬·±² · ²:­¬» ²®ò ¿º Ò§¸»¼­¾´¿¼»¬ò

ÍÇÜÊÛÍÌÖÇÔÔßÒÜ

ªñ ß´»¨ Ö»²­»² ó ìðïï íðéé

»ó³¿·´æ ¿´»¨»²­»²ëìà´·ª»ò¼µ

Ú»®·»¬«® ¬·´ ر« · «²·æ Í·¼­¬ · «²· ª¿® ª· °; ´±µò¿º¼»´·²¹»²­ º(®ó

­¬» º»®·»ó ±¹ ¿µ¬·ª·¬»¬­¬«®ò Ì«®»² ¹·µ ¬·´ ¼»¬ ¸¿²¼·½¿°ª»²´·¹» ر«

Í(­°±®¬­½»²¬»®ô ¸ª±® ª· ¸¿ª¼» »² º¿²¬¿­¬·­µ «¹»ò Ê· ¾»­(¹¬» ß®±­ô

Õ¿¬¬»¹¿¬½»²¬®»¬ô Ù´¿­³«­»»¬ ±¹ Ú®»¹¿¬¬»² Ö§´´¿²¼ò Í¿³¬·¼·¹ ³»¼

±­ ª¿® ´±µò¿º¼»´·²¹»² º®¿ Ø¿¼»®­´»ªô ±¹ ¼»¬ ¾´»ª ¬·´ »®» ¼»´·¹»

º:´´»­ ±°´»ª»´­»®ò Ò¿¬«®´·¹ª·­ ª¿® ¼»® «¼º±®¼®·²¹»® «²¼»®ª»­ô ²;®

ïî ³»²²»­µ»® »® ­¿³³»²ô ³»² ¼» ¾´»ª ´(­¬ · º:´´»­­µ¿¾ ±¹ ¿´´»

³»´¼¬» ­·¹ µ´¿® ¬·´ »² ²§ ¬«® · îðïíò Û² º¿­¬ ¬®¿¼·¬·±² ¾´»ª »¬¿¾´»®»¬ô

±¹ ª· »® · º«´¼ ¹¿²¹ ³»¼ ¿¬ ­(¹» º±²¼» ¬·´ îðïíò

ßµ¬·ª·¬»¬»® · îò ¸¿´ª;® îðïîæ ß´´» ¿µ¬·ª·¬»¬»®²» ¿ºª·µ´»­ °; Ê·²¼ó

®±­»² · Û­¾»®¹ô Ì»¹´ª:®µ­¹¿¼» ïô êéðð Û­¾»®¹ò

Ü»® »® ¿µ¬·ª·¬»¬»® · ³;²»¼»®²» ¿²«¿® ¬·´ «²· ±¹ ­»°¬»³¾»® ¬·´

¼»½»³¾»®ò Ü»® »® °´¿¼­ °; ¿´´» ¸±´¼ô µ±²¬¿µ¬ ¬±ª¸±´¼»®²»ô ¸ª·­

¼« ª·´ ³»¼ò

Ð;®(®»²¼»¹®«°°»æ Ü»² ìò ¬·®­¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïêòððóïèòððò Ü»²

º(®­¬» °;®(®»²¼»¹®«°°» »® µ±³³»¬ ¹±¼¬ · ¹¿²¹ô ±¹ ¼»® »® °´¿¼­

¬·´ »®»ò ت·­ ¼»® »® ²±¹»²ô ¼»® ª·´ ª:®» ³»¼ô ­; µ±²¬¿µ¬ Ǫ±²²»

Ò§¾±®¹ °; ³¿·´ Ǫ±²²»ò²§¾±®¹à¹³¿·´ò½±³ »´´»® °; ¬´ºò îçéî îðìíò

Í«²¼ ³¿¼æ Ü»² ïò ¬±®­¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ô µ´ò ïêòððóïçòððò ̱ª¸±´¼»®

»® ײ¹»® ͽ¸©¿´¾»ô ·¸§´¼¹¿¿®¼ïçëí๳¿·´ò½±³ô ¬´ºò íðîì çêëèò

Ю·½»³¿¼æ ß´´» ¬±®­¼¿¹»ô µ´ò ïêòððóïçòððò ܱ¹ ·µµ» ¼»² º(®­¬»

¬±®­¼¿¹ · ³;²»¼»²ò ̱ª¸±´¼»® »® Ö±¸² Ö»²­»²ô ®¿­³«­­»²ò»²­»²à

»´·²±¹±¸²ò¼µô ¬´ºò ìðïê ððïðò

Ñ®¼·²:® ¹»²»®¿´º±®­¿³´·²¹æ Ó¿²¼¿¹ ¼ò ëò ²±ª»³¾»® îðïîô Ê·²¼ó

®±­»²ô ´±µ¿´» íô µ´ò ïçòððò Ì·´³»´¼·²¹ ·µµ» ²(¼ª»²¼·¹ò

Ö«´»º®±µ±­¬æ Ú±® ¿´´» ³»¼´»³³»®ô ³¿²¼¿¹ ¼ò íò ¼»½»³¾»®ô µ´ò ïèòððó

îïòððò Ю·­»² »® ïðð µ®ò °®ò °»®­±²ò × ;® »® ¾»­¬§®»´­»²­ «´»º®±µ±­¬

«¼ª·¼»¬ô ­; ¼»² »® º±® ¿´´» ­µ¿¼»¼» ±¹ °;®(®»²¼»ò ̱ª¸±´¼»®

»® Ö¿² ̸±®­¬»²­»²ô ¬¸±®­¬»²­»²ò¿²à¹³¿·´ò½±³ô ¬´ºò îçéð îðìíò


ßµ¬·ª·¬»¬­µ´«¾¾»²æ Û²¬»² ¿´»²»ô ­¿³³»² ³»¼ ÝÍÊóÛ­¾»®¹ »´´»®

³»¼ ¿²¼®» ¬·´¾§¼»® ª· »² ®:µµ» º±®»¼®¿¹ ³ªòò

Ü·­­» ¿²²±²½»®»­ ´(¾»²¼» íóë «¹»® º(® ¿®®¿²¹»³»²¬»¬ ª·¿ ³¿·´

¬·´ ³»¼´»³³»®²»ò

ÍHÒÜÛÎÞÑÎÙ

ªñ з¿ Öò Õ»¬»´­»² ó îðìé ìíìç

»ó³¿·´æ ºîçëêð༿²º±­­ò½±³

ßßÞÛÒÎßßñÌHÒÜÛÎ

ªñ Û®´·²¹ Õ¿­°»®­»² ó éìêè éííì

»ó³¿·´æ »±¹µµ¿­°»®­»²à¸±¬³¿·´ò¼µ

Í·¼»² ­·¼­¬ ¸¿® ª· ¸¿º¬ »¬ ¿®®¿²¹»³»²¬ ¼ò îêò «²·ô ¸ª±® ͬ·¹ É»ó

­¬¸±ºº ¸±´¼¬ »¬ º±®»¼®¿¹ ³»¼ »³²»¬ Ú®¿ Ì«´´»¾(´´» ¬·´ Þ¿¹¼¿¼ò

ͬ·¹ ¹±®¼» ¼»¬ º®»³®¿¹»²¼» ­§²¼ô ¼»® ·µµ» µ±³ »®»ò × «¹» îë

ª¿® ª· · رªô ±¹ · «¹» íê ª¿® ª· · Ю¿¹ ­¿³³»² ³»¼ ´±µò ¿º¼»´·²¹»²

· Ø¿¼»®­´»ªò Ü»² ïò ¼»½»³¾»® ¿º¸±´¼»­ ª±®»­ ;®´·¹» «´»º®±µ±­¬

· Ò§¹¿¼»¸«­»¬ò

Ê· »® ­¬¿®¬»¬ ·¹»² »º¬»® ­±³³»®º»®·»² ±¹ »® ª»¼ ¿¬ °´¿²´:¹¹» »²

¹®·´´ ¿º¬»²ô ­±³ ª±®»­ ³»¼´»³³»® ª·´ ¸(®» ²:®³»®» ±³ò Ü»² îìò

¿«¹«­¬ ¼»´¬±¹ ª· · Õ«´¬«®²¿¬¬»² · Í(²¼»®¾±®¹ò Ü»®«¼±ª»® ¸¿® ª·

ª±®»­ ½¿º7 ¼»² ïò ±¹ íò ±²­¼¿¹ · ¸ª»® ³;²»¼ò

More magazines by this user
Similar magazines