DET SOCIALE HJØRNE - Hjerneskadeforeningen

ende udsættes for store belastninger og
må leve med de mentale, økonomiske og
sociale følger af hjerneskaden. Det er derfor
vigtigt, at familien får hjælp til at skabe et
nyt liv, der har indhold og kvalitet, trods
de nye præmisser. Det er også vigtigt at se
familien som en ressource i behandlingen
af hjernesygdomme. Inddrager man på rette
vis de pårørende, kan de yde vigtige bidrag
– hos en hjerneskadet voksen eller et barn
med autisme.
Også samfundet rammes af hjerneskader.
Sundhedsudgifterne belastes, og gøres der
ikke en målrettet indsats for effektiv genoptræning
og rehabilitering, vil følgerne blive
et stigende behov for plejehjemspladser
og andre former for livsvarig belastning af
samfundsudgifterne. Det er dokumenteret,
at investering i rehabilitering også økonomisk
kan betale sig for samfundet.
Og der kan gøres meget inden for både forebyggelse
og behandling af hjernens skader
og sygdomme. Ikke alene er hjernen sårbar
– den er også fantastisk stærk. Hjernen
bliver nemlig konstant forbedret, når den
anvendes. Uanset om der er tale om en skadet
eller sund hjerne, så forbedres hjernen
ved brug og træning. Vil man have en mere
velfungerende hjerne, er den bedste metode
at anvende den. Hver gang vi læser en bog
eller følger et kursus, opbygger og træner vi
også vor hjerne. Det er fx blevet konstateret,
at tosprogede personer, som dynamisk skal
skifte mellem anvendelsen af de to sprog,
først får Alzheimers demens knap fem år
senere end mennesker, der ikke gennemgår
denne form for ”træning”.
Motion har også en direkte virkning på hjernen.
Ved fysisk aktivitet dannes der i hjernen
ekstra mange af stoffer, som er vigtige
for nervecellernes overlevelse og evne til
at tilpasse sig nye forhold. Og det har vist
sig, at motion kan reducere forekomsten
af Alzheimers demens og generelt forbedre
den mentale formåen både hos sunde mennesker
og i forbindelse med genoptræning
efter hjerneskader.
Hjerneforskningen udvikler løbende ny og
bedre medicin til brug ved hjernesygdomme
og hjerneskader, men forskningen viser også,
at det er en god ”medicin”, at man holder
sig mentalt og fysisk aktiv. Så frygter du at
blive ramt af demens eller hjerneskade, kan
din bedste indsats være at løse en kryds-ogtværs,
melde dig til et aftenskolekursus og i
øvrigt mellem disse aktiviteter løbe en tur.
Hvis vi gør en sådan indsats, og samfundet
økonomisk sikrer, at forskere og behandlere
får mulighed for at bruge deres hjerner – ja,
så er hjernens fremtidsudsigter lyse. ■
Denne artikel blev bragt som leder i
avisen ”Hjernens Sundhed” (Indstik
i Politiken) den 20. september 2012.
Jesper Mogensen er hjerneforsker
og professor, samt direktør for ReC-
BIR (Research Centre for Brain Injury
Rehabilitation).
Hjerneskadeforeningen
modtager med taknemmelighed alle donationer - store som små
En donation kan f.eks. foretages i forbindelse med den kommende indbetaling af det årlige medlemskontingent.
Donationer er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.
Almindeligt fradrag 2012
Du kan i 2012 fratrække op til 14.500 kr. af den samlede pengegave til foreningen.
Beløbet behøver dog ikke blive indbetalt på én gang.
Gavegivere bedes oplyse CPR-nummer, hvis der ønskes fradrag i skatten, for de beløb der er indbetalt.
Hjerneskadeforeningens konto er: Reg. 3348 konto 3348346849 · Mærk venligst med ”gave”
HOVEDCIRKLEN 45