DET SOCIALE HJØRNE - Hjerneskadeforeningen

§
§
§ §
§
§ § §
§
§ §
§
§
DET SOCIALE
Bevillingen skal følge
med koordinatorerne
Som rådgiver i Hjerneskadeforeningen møder
hun en del fortvivlede hjerneskaderamte
borgere, der er kommet i klemme i det kommunale
system.
”Det er glimrende, at flere kommuner nu
får hjerneskadekoordinatorer. Jeg har mødt
mange gennem årene, og de gør et formidabelt
arbejde. Men fordi de færreste af dem
har bevillingskompetence, skal de forhandle
med mange sagsbehandlere fra mange forskellige
afdelinger om at bevilge penge til
rehabilitering, og når kommunerne fattes
penge, er det en svær opgave”, siger Eva
Hollænder og nævner Allerød Kommune
som en af mønsterkommunerne, hvor hjerneskadekoordinatorer
netop har bevillingskompetence.
Mindst 12 love og 65 paragraffer er i spil
Som det er i dag, bliver rehabilitering af
hjerneskaderamte bevilget efter paragraffer
i bl.a. sundheds-, social-, undervisnings-,
beskæftigelses- og arbejdsmarkedslovgivningen.
Præcis den enorme kompleksitet - alene
i lovgivningen - er også gået op for Jacob
Mazanti, der er nyansat som projektleder for
et tværkommunalt hjerneskade-koordinationsprojekt
for de fem sydligste kommuner
i Region Sjælland: Næstved, Vordingborg,
Faxe, Guldborgssund og Lolland.
”Ingen har overblik over den samlede indsats
i dag. Så jeg startede rationelt ud med at
sende et skema ud til alle afdelinger for at
finde ud af, hvilke behov hjerneskaderamte
har, hvilke ydelser der bevilges efter – for at
finde ud af, hvem det er, der skal samarbejde.
Men hold da op, der er rigtig mange love og
paragraffer i spil. Groft sagt er det vel kun
park- og anlægsafdelingen, der ikke kan
være direkte involveret i hjerneskadesager”,
konstaterer Jacob Mazanti, der er ansat af
de fem kommuner og rent fysisk sidder i
Vordingborg Kommune.
Foreløbig har han udfærdiget en liste over
bevillingsparagraffer, der fylder fire tæt
skrevne A-fire sider. En løselig sammentælling
viser, at ikke færre end 65 forskellige
paragraffer er i spil fra 12 forskellige love.
”Og listen er ikke udtømmende”, konstaterer
han.
Lovgivningen er forældet
Som VISO-konsulent og specialrådgiver i
hjerneskadesager nikker Eva Hollænder genkendende
til de mange paragraffer. Sundhedsfagene
har fået langt større viden om,
hvilken rehabiliterende indsats hjerneskaderamte
har behov for, men lovgivningen,
som kommunerne kan bevilge indsatser
efter, er ikke fulgt med, mener hun.
”Lovgivningen er forældet. Der findes fx ikke
en arbejdsrehabiliteringsparagraf, ja i det
hele taget er det et problem, at rehabilitering
som begreb ikke er skrevet ind i lovgivningen
i dag”, konstaterer Eva Hollænder.
Rehabilitering er en tværfaglig intervention,
der samler indsatser af behandlingsmæssig,
psykologisk, social, pædagogisk, uddannelses-
og beskæftigelsesmæssig karakter.
”Begrebet rehabilitering matcher langt bedre
samfundsudviklingen og de udfordringer,
vi står overfor, end det mere snævre begreb
’behandling’. Og hvorfor kan man fx få
forlænget sine sygedagpenge, hvis man er i
behandling, men ikke hvis man er i rehabilitering”,
spørger Eva Hollænder.
Hun peger også på det problem, at sagsbehandlere
i stigende grad har svært ved at
bevilge de tværfaglige og tværsektorielle
rehabiliteringsindsatser, som hjerneskaderamte
har brug for, fordi lovgivningen
i de enkelte sektorer bliver mere og mere
”spidst” rettet udelukkende mod egne fagområder,
fx retter Serviceloven sig mod
de udstødte og Beskæftigelsesloven sikrer
især borgerne den hurtigste vej tilbage til
arbejdsmarkedet, mens Sundhedsloven
kun omfatter selve genoptræningen, som
fysioterapeuter og ergoterapeuter foretager,
men fx kan det være svært at få bevillinger
igennem til neuropsykologer, som
er centrale i hjerneskaderehabiliteringen.
Tidligere kunne bistandsloven bruges mere
på tværs.
Borgere kommer i klemme
Den forældede og tiltagende specialiserede
lovgivning gør, at en række borgere kommer
i klemme, når de får behov for rehabilitering.
Det oplevede en 42-årig kvinde, efter at hun
fik en svær hjernerystelse. Sagen er blot en
ud af 72 sager, som er analyseret i rapporten
”Udfordringer til Rehabilitering i Danmark”,
som Rehabiliteringsforum udgav sidste efterår.
15 af dem var hjerneskadesager.
I den konkrete sag kom kvinden aldrig tilbage
til arbejdsmarkedet på grund af intern
kassetænkning mellem to forvaltninger,
viser analysen. Det skyldes, at sagsbehandlerne
i kommunens jobcenter gav afslag på
at forlænge sygedagpengeperioden ud over
10 HOVEDCIRKLEN