Lokalplan nr. 31 - Fredensborg Kommune

Lokalplan nr. 31
Avderød landsby
Teknik & Miljø
Vedtagelsesdato: 22. januar 1986
Ikrafttrædelsesdato: 5. februar 1986

CO
CO
Q
Q
Q
CCU
o
@
QQ
[ULJ1
[UU1
D
H
QQ
[Q
c

Indholdsfortegnelse
Side
Indledning. ............................ l
Indholdsoversigt ........................ 2
Lokalplanens formål og indhold ............ 2
Forholdet til anden planlægning ............ 5
Lokalplanens retsvirkninger. ............... 6
Lokalplan nr. 31 ........................ 7
Tillæg nr. 9 til kommuneplanen ............ 10
Kortbilag l Mål 1:2.000
Kortbilag 2 Mål 1:2.000
Redaktionelle bemærkninger
Lokalplanen er udarbejdet af Ib Andersen & Juul
Møller, byplankonsulenter, arkitekter M.A.A. i
samarbejde med Karlebo Kommune, byplanafdelingen.
Tryk: Karlebo Kommune. 1986.
1. oplag: 300 eksemplarer.

Indledning
Byrådet vedtog på sit møde den 20. juni 1984, at
der skulle udarbejdes en lokalplan for Avderød
landsby.
Lokalplanen omfatter hele det sammenhængende
landsbyområde, d.v.s. bebyggelsen omkring Avderødvej
og Vejenbrødvej.
Forslag til lokalplan nr. 31 blev den 18. september
1985 vedtaget af byrådet til fremlæggelse i perioden
fra den 2. oktober 1985 til den 2. december
1985.
Samtidig blev det vedtaget at fremlægge et tillæg til
kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 9 blev
fremlagt i samme tidsrum som lokalplanen, fra den
2. oktober 1985 til den 2. december 1985.
Byrådet vedtog lokalplanen og kommuneplantillægget
endeligt den 22. januar 1986.
Avderød landsby med lokalplanens område.
Tillæg nr. 9 til kommuneplanen udbygger bestemmelserne
for område nr. L4 i kommuneplanen. Der
fastlægges en tidsfølge, således at områderne IB og
IC umiddelbart kan bebygges, mens område l A
først kan bebygges efter 1992.
Baggrunden herfor forklares i afsnittet: Regionplanlægningen
og forholdet til by- og landzoneloven.
Den fremtidige udvikling i Avderød landsby blev
drøftet forud for udarbejdelsen af kommuneplanen.
11980 blev der afholdt orienteringsmøde og
debatmøde, og en lokal studiekreds arbejdede indgående
med landsbyens forhold. Både fra den og
fra enkeltpersoner blev der fremsat en lang række
synspunkter, der øvede indflydelse på kommuneplanens
indhold.
I kommuneplanen er det således fastsat, at det enkelte
landsbyområde skal planlægges under eet,
hvorved der kan fastlægges mere detaljerede bestemmelser
om ny bebyggelse, sikring og bevaring
af værdifulde træk, trafiksikkerhedsforanstaltninger
m.v.
Forud for udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev
der i december 1984 afholdt et borgermøde i Karlebo
forsamlingshus, således at målene for lokalplanarbejdet
kunne drøftes på et helt aktuelt
grundlag. Synspunkterne lå her på linie med de tidligere
fremførte - og således også med det, der var
fastlagt i kommuneplanen, ligesom der blev fremsat
en række bemærkninger om enkeltforhold, der ønskedes
behandlet under lokalplanlægningen.
For Avderød landsbys vedkommende foreligger der
således klare tilkendegivelser om de vilkår, der
ønskes skabt for den fremtidige udvikling i landsbyen.

Indholdsoversigt
Det følgende afsnit om lokalplanens formål og indhold
rummer en kort beskrivelse af hensigten med
og indholdet af lokalplanen.
Afsnittet om forholdet til anden planlægning skal
gøre det muligt at se planen i en større sammenhæng,
idet afsnittet beskriver de planlægningsmæssige
sammenhænge, der gør sig gældende i området.
Herefter følger et afsnit om lokalplanens retsvirkninger.
Endelig følger selve lokalplanen og tillæg nr. 9 til
kommuneplanen.
Lokalplanens formål og indhold
Lokalplanens formål er udtrykt i § 1. Der sigtes både
mod at skabe rammer for nyt byggeri og nye anlæg,
at forebygge en uheldig udvikling - og at bevare
værdifulde træk og åbne mulighed for fortædringer.
Mulighed for engang
at genskabe
et værdifuldt udsyn
til det nære
landskab
Harmonisk gade- og bybillede
ved den gamle
Rytterskole.
Udsyn fra landsbyen til£ \frj^
}
det nære landskab
Fredet areal
.••" Udsyn fra landsbyen til _^ // Fredningsdeklara-^ c
det nære landskab ~~~^ /- tion af 16.1.1975 •• *~"
Om______/[ 200 m / | 400 m_____
Auderød landsby. Nogle karakteristiske træk, som
det er værd at bevare og understrege.
Lokalplanområdet underdeles i flere områder til
forskellig anvendelse. Den største del af landsbyen
udlægges til boligformål med en vis mulighed for
erhverv. Et område udlægges til offentlige formål
og den resterende del af lokalplanområdet forbeholdes
til fortsat jordbrugsformål.
Boligområdet. Der åbnes mulighed for udstykning
af nye parceller tre steder i landsbyen. For hele boligområdet
gælder, at der på hver ejendom kun må
være een bolig. I boligområdet er der adgang til at
drive erhverv i forbindelse med boligen, således
som der er tradition for i en landsby. Beboelsen er
dog det væsentlige. Derfor må landsbyen ikke glidende
blive omdannet til et blandet erhvervsområde
med de deraf følgende miljømæssige forringelser
og nabogener. Åbnes der efter den nugældende regionplans
løbetid (efter 1992) mulighed for yderligere
udstykninger, må dette i givet fald ske på
grundlag af en ny lokalplan. I almindelighed vil dette
ligeledes være en forudsætning for eventuel ind-

etning af nye boliger i overflødiggjorte landbrugsbygninger
o.lign.
Området til offentlige formål. Området indeholder
Dyssegården, der benyttes til plejehotel af Frederiksberg
Kommune. Lokalplanen fastholder denne
anvendelse.
Jordbrugsformål. I den resterende del af lokalplanområdet
er hensynet til landbruget det væsentlige.
Gårdene udgør landsbyens oprindelige grundstamme,
og det er vigtigt, at de forbliver i byen - som
del af dens daglige liv og ikke mindre som del af
bybilledet. Landbrugserhvervet er dog undergivet
store forandringer, der også kan få indflydelse på
bygningsmassen. Derfor er der i lokalplanen åbnet
mulighed for, at overflødiggjorte bygninger kan tages
i brug til andre erhvervsformål end landbrug.
Fællesbestemmelser for hele landsbyen. Ifølge lokalplanen
må ny bebyggelse kun opføres som l etages
længehuse med høj tagrejsning, d.v.s. en bygningsform,
der svarer til den traditionelle landsbybebyggelse.
Hvor der er tale om tilbygning m.v. til
eksisterende huse, kan byrådet dog tillade andre
bygningsformer, ligesom landbrugs- og erhvervsbygninger
også kan tillades opført med andre former,
når dette er erhvervsmæssigt nødvendigt. Endvidere
gælder der lempeligere regler for garager,
udhuse og andre småbygninger. Lokalplanen indeholder
også bestemmelser om byggematerialer og
farver - alt sammen med det formål at sikre, at både
ny og eksisterende bebyggelse stadig passer ind i
landsby miljøet på en harmonisk måde.
Inde i landsbyen kan man forbedre færdselssikkerheden
ved hjælp af hvidkalkede marksten, placeret
tæt langs vejkanten. Stenene får vejen til at se smallere
ud, end den reelt er, således at der køres langsommere
og mere forsigtigt.
Samme sigte har en bestemmelse (§ 9) om, at eksisterende
bebyggelse ikke må nedrives, ombygges
eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse.
Bestemmelsen skal ikke hindre, at der sker ændringer
og fornyelser, men først og fremmest give
kommunen adgang til at vejlede den byggende på
forhånd, så resultatet bliver vellykket for landsbyens
helhed.
Bestemmelserne i § 10 om ubebyggede arealer,
træer m.v. sigter tilsvarende mod at fastholde det
miljømæssigt værdifulde. Således er f.eks. enkelte
træer og hegn så vigtige for bybilledet, at det ville
være et afgørende tab, hvis de forsvandt. Naturligvis
må gamle træer før eller siden forsvinde, men i
sådanne tilfælde er det kommunens ønske, at der
sker nyplantning straks efter.
I en landsby er der traditionelt friere udfoldelsesmuligheder
for den enkelte med hensyn til at bygge,
drive erhverv o.s.v. end i det bymæssige villakvarter.
Lokalplanens bestemmelser om bygningsformer,
materialer, farver, friarealer o.lign. har derfor
alene til formål at skabe visse nødvendige rammer
- rammer, der kan sikre, at den enkeltes udfoldelser
og behandling af hus og have ikke udvikler
sig på en uskøn måde og til gene for naboerne.
Bygningerne, hegnene og de store træer er en vigtig
del af bybilledet. Nogle af de træer, der har en særlig
betydningsfuld rolle i bybilledet, er sikret i lokalplanen.

Lokalplanen sikrer, at der kan anlægges tre nye veje
som adgangsveje til ny og eksisterende bebyggelse,
ligesom der udlægges arealer til nye stier, bl.a.
bag om gadekæret.
Endelig indeholder lokalplanen bestemmelser om
trafiksikkerhedsforanstaltninger. Lokalplanen sikrer,
at disse anlæg kan etableres, men fastlægger
ikke i detaljer, hvorledes de skal udformes. Dette
må ske gennem en efterfølgende projektering. Den
østlige 'byport' er i lokalplanen placeret mellem
Vejenbrødvej og Predtoftevej - og ikke som ønsket
ved borgermødet i december 1984 100 m længere
mod øst. Dette skyldes, at byporten bl.a. skal modvirke,
at tung trafik østfra unødigt søger ind i bygaden
(især bør kørslen til Vintappergården ledes til
bagindkørslen ved Fredtoftevej).
Eksempel på udformning af Avderødvej gennem
Avderød, hvor mange kører for hurtigt. Lokalplanen
sikrer, at der kan ske en forbedring af trafiksikkerheden,
men fastlægger ikke i detaljer, hvorledes
det skal gøres.
En mulig løsning kan være "byporte" ved indkørslerne
til byen, d.v.s. vejstrækninger med tætte rækker
af træer langs kørebanens kant. Eventuelt kan
kørebanen indsnævres og forsynes med 'rumlebelægning*
gennem byportene, og cykelstier føres bag
om træerne. Byportene vil virke hastighedsdæmpende.

Forholdet til anden planlægning
Dette afsnit skal redegøre for, hvordan lokalplanen
hænger sammen med regionplanlægningen m.v. og
med kommunens planlægning i øvrigt.
Regionplanlægningen og forholdet til
by- og landzoneloven
Ifølge regionplanen skal Avderød landsby forblive i
landzone. Dette indebærer, at der ikke må blive tale
om egentlig byudvikling, men at det boligbyggeri
m.v., lokalplanen åbner mulighed for, skal have karakter
af enkelttilladelser, principielt fordelt over
en årrække. For at fastholde dette sigte er det i en
fodnote til lokalplanens § 4 beskrevet, at et af de
nye boligområder først kan etableres efter 1992.
Dette fastlægges i tillæg nr. 9 til kommuneplanen
for Karlebo Kommune.
Kommuneplanen
Med byrådets vedtagelse af kommuneplan 1980-
1992 er der fastlagt følgende rammer for lokalplanlægningen
i område L4:
'En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområdet,
skal sikre:
a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige
og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som
ved overgangen mellem landsbyen og det åbne
land bevares, plejes og forbedres,
b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske
beplantning fastholdes,
c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse,
erhvervsformål og fritidsformål ('landsby afrunding'),
d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der
opnås en god sammenhæng med den eksisterende
bebyggelse og med landskabet,
e. at det enkelte landsbyområde planlægges under
eet, førend mere detaljerede bestemmelser fastlægges,
f. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger
på vejene gennem landsbyerne'.
Lokalplanen indeholder bestemmelser til sikring af
de nævnte forhold.
Tillæg nr. 9 til kommuneplanen
For område L4 fastlægges følgende rammer for lokalplanlægningen
:
'En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområdet,
skal sikre:
a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige
og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som
ved overgangen mellem landsbyen og det åbne
land bevares, plejes og forbedres,
b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske
beplantning fastholdes,
c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse,

erhvervsformål og fritidsformål ('landsby afrunding'),
d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der
opnås en god sammenhæng med den eksisterende
bebyggelse og med landskabet,
e. at det enkelte landsbyområde planlægges under
eet, førend mere detaljerede bestemmelser fastlægges,
f. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger
på vejene gennem landsbyen',
g. at områderne IB og IC kan bebygges fra 1986,
og at område 1A først kan bebygges efter 1992'.
Lokalplanens retsvirkninger
Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse
af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet
af planen ifølge kommuneplanlovens § 31 kun
udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse
med planens bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom
kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører
heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg
m.v., der er indeholdt i planen.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige
lempelser af lokalplanens bestemmelser under
forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige
karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen.
Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun
gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Lokalplan nr. 31
for Avderød landsby
I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af
26. juni 1975) fastsættes hermed følgende bestemmelser
for det i § 2 nævnte område:
§ 1. Lokalplanens formål
Lokalplanen har til formål at sikre:
a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige
og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som
ved overgangen mellem landsbyen og det åbne
land bevares, plejes og forbedres,
b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske
beplantning fastholdes,
c. at der kan anvises arealer til ny bebyggelse og erhvervsformål,
d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der
opnås en god sammenhæng med den eksisterende
bebyggelse og med landskabet,
e. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger
på vejene gennem byen.
§ 2. Områdets afgrænsning og zonestatus x )
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. l
og omfatter følgende matr.nr.e:
la, Ib (del), le, 2a (del), 2d (del), 2f (del), 2k,
3a (del), 3o (del), 3p, 3q (del), 3s (del), 3x, 4a
(del), 5o, 5 z, 5ø, 5af, 5ag, 5ah, 6a (del), 6b, 6d
(del), 12b, 12d (del), 13, 14, 15, 16, 17,18, 26a,
26b, 26c, Avderød By, Karlebo
samt alle parceller, der efter den 17.1.1985 udstykkes
fra de nævnte ejendomme.
2.2
Lokalplanens område opdeles i følgende områder
som vist på kortbilag nr. 2: Område l (boligformål),
og område 2 (offentlige formål). De øvrige
ejendomme inden for lokalplanområdet er forbeholdt
til fortsat jordbrugsformål.
2.3
Matr.nr. 2a, 2d, 2f, 3a, 3o, 3q, 6a og 12d, Avderød
by, Karlebo er undergivet landbrugspligt. Landbrugspligten
skal dog ikke være til hinder for, at
byrådet kan tillade, at arealerne eller dele heraf tax
) De af lokalplanen omfattede ejendomme forbliver
i landzone.
ges i brug til det i lokalplanen angivne formål, men
indtil da skal arealerne drives jordbrugsmæssigt efter
landbrugslovens regler. x )
§ 3. Områdets anvendelse
3.1
Område l må kun anvendes til boligformål. Der må
kun opføres eller indrettes bebyggelse til helårsbeboelse,
og på hver ejendom må kun opføres eller
indrettes een bolig. Byrådet kan dog tillade sådanne
erhvervsvirksomheder, som efter byrådets skøn
kan indpasses i området under forudsætning af„ at
virksomheden ikke medfører væsentlig ulempe for
de omboende.
3.2
Område 2 må kun anvendes til offentlige formål
(plejehotel samt funktioner, der efter byrådets
skøn naturligt knytter sig hertil).
3.3
De øvrige ejendomme, som er forbeholdt til fortsat
jordbrugsformål, jf. 2.2, må kun anvendes til landbrug,
gartneri m.v., og der må kun opføres bebyggelse
med henblik på dette formål. Byrådet kan
dog tillade, at avls- og driftsbygninger, der ikke
længere er nødvendige for den pågældende ejendoms
drift som landbrugsejendom, tages i brug til
andet formål. xx )
3.4
Byrådet kan tillade, at der inden for lokalplanområdet
opføres eller indrettes bebyggelse til formål,
som er fælles for områdets beboere såsom forsamlingshus,
børneinstitution, varmecentral o.lign.
x ) Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse
med landbrugsministeriets godkendelse af udstykning.
Der kan i forbindelse med ophævelse af
landbrugspligten stilles betingelser i medfør af § 4,
stk. 2 og/eller stk. 3, i landbrugsloven.
Opmærksomheden henledes på, at følgende ejendomme,
ud over de i § 2, stk. 3 nævnte, er undergivet
landbrugspligt: Matr.nr. Ib, le, 3s, 6b og 6d,
Avderød by, Karlebo.
xx ) Tilladelse til ibrugtagen til boligformål kan kun
meddeles under respekt af by- og landzonelovens
retningslinier og vil i almindelighed forudsætte en
lokalplan for den pågældende ejendom.

§ 4. Udstykninger
4.1
Nye grunde til boligbebyggelse må kun udstykkes
på de på kortbilag nr. 2 viste steder og kun i overensstemmelse
med de på kortbilaget viste retningsgivende
principper. Sådanne grunde må ikke udstykkes
med en mindre størrelse end 1.000 m2 til
fritliggende parcelhuse og 500 m2 til dobbelthuse,
pr. boligenhed excl. eksisterende og udlagt vejareal.
x )
§ 5. Vej- og stiforhold
5.1
Der udlægges areal til følgende nye veje og stier
med retning og beliggenhed som vist på kortbilag
nr. 2:
Vejen A-B i en bredde af 8 m.
Vejen C-D i en bredde af 8 m,
dog med en max. befæstigelsesbredde på 5 m.
Vejen E-F i en bredde af 8 m.
Stien a-b-c-d i en bredde af 2,5 m.
5.2
Der udlægges areal til etablering af de på kortbilag
nr. 2 viste trafiksikkerhedsforanstaltninger.
De eksisterende veje i området opretholdes i øvrigt
med deres nuværende bredde og forløb, ligesom de
eksisterende offentlige åbne pladser og lignende
færdselsarealer opretholdes som sådanne.
§ 6. Master, antenner m.v.
6.1
Fritstående antennemaster, vindmøller og lignende
konstruktioner samt tagantenner (herunder parabolantenner)
og solfangere på tag må kun opstilles
med byrådets særlige tilladelse.
§ 7. Bebyggelsens omfang
7.1
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må
ikke overstige 25.
Inden for områderne l A og IC må bebyggelse kun
ske på grundlag af en samlet plan for det enkelte
område, godkendt af byrådet. Planerne skal udformes
i overensstemmelse med de på kortbilag nr. 2
viste retningsgivende bebyggelsesplaner.
7.2
Bygninger må ikke opføres med mere end l etage
med udnyttelig tagetage. Bygningshøjden må ikke
x ) Under hensyn til, at Avderød landsby skal forblive
i landzone, og at eventuelt nybyggeri derfor
skal fordeles over en årrække, er det byrådets hensigt
først at meddele anbefaling af udstykning af
område l A efter 1992, jf. foranstående lokalplanredegørelse.
overstige 8,0 m, og facadehøjden må ikke overstige
3,2 m målt fra terræn til skæringen mellem facade
og tagflade.
7.3
Bygninger skal opføres som længehuse og må ikke
gives en større husdybde end 7,75 m.
7.4
Tage skal være symmetriske sadeltage, hvis tagfladers
vinkel med det vandrette plan skal være mellem
45° og 50°. Tagene må ikke udføres med heleller
halwalm. Ved gavl må tagudhæng ikke gives
større fremspring end 0,15 m (jf. dog 7.9).
7.5
Tagkviste må ikke gives større bredde end 1,2 m.
7.6
Byrådet kan tillade, at avls- og driftsbygninger
m.v., der er nødvendige til driften af erhvervs- og
landbrugsejendomme, opføres med større facadeog
bygningshøjde samt husdybde end anført i 7.2
og 7.3, såfremt det ikke strider mod lokalplanens
formål om bevaring af landsbyens miljø, jf. § 1.
Ligeledes kan byrådet tillade, at bestemmelserne i
7.2, 7.3 og 7.4 fraviges, når dette i tilfælde af ombygning
af eller tilbygning til eksisterende beboelsesbygninger
er af betydning for bevaring af bygningens
arkitektoniske karakter.
7.7
Beboelsesbygninger skal opføres med længderetning
parallelt med grundens skel mod vej.
7.8
Det er tilladt at sammenbygge beboelsesbygninger i
naboskel, dersom der kan opnås enighed herom
mellem grundejerne. Sammenbygning må dog kun
ske i en parcels ene naboskel.
7.9
Garager, udhuse og lignende mindre bygninger kan
opføres med lavere taghældning end 45°, når den
enkelte bygnings højde ikke overstiger 3,0 m og når
det samlede bebyggede areal af sådanne bygninger
på en ejendom ikke overstiger 50 m2.
§ 8. Bebyggelsens ydre fremtræden
8.1
Beboelsesbygninger må kun opføres med facader af
teglsten i blank mur med skrabefuge eller med pudset
eller vandskuret mur i hvid farve. Sokkel kan
dog fremtræde i sort farve.
Gavltrekanter og trempler kan beklædes med træ i
mørk farve. Andre facadematerialer og farver kan
anvendes med byrådets særlige godkendelse i hvert
enkelt tilfælde.
8.2
Beboelsesbygningers tag skal dækkes med tegl.
8

Andre tagmaterialer kan godkendes af byrådet i
hvert enkelt tilfælde på basis af tegninger visende
tagets udformning ved gavl og tagfod.
8.3
Døre og vinduer må ikke fremtræde som gennemgående
vinduesbånd eller større, sammenhængende
glaspartier.
Døre, vinduer og porte m.v. må i øvrigt ikke fremtræde
med materialer, farver eller udformninger,
der efter byrådets skøn virker skæmmende.
8.4
Til andre bygninger end beboelsesbygninger, herunder
de i 7.9 nævnte garager, udhuse og lignende
mindre bygninger, kan med byrådets særlige godkendelse
i hvert enkelt tilfælde anvendes andre tagog
facadematerialer end anført i 8.1 og 8.2.
10.4
Hegn må i skel mod vej, plads, sti og fælles friarealer
samt mod det åbne land kun etableres som løvfældende
levende hegn plantet 0,3 m inden for skel
eller som stendige af marksten uden mørtelfuger.
§ 11. Tilladelser eller dispensationer
fra andre myndigheder
11.1
Uanset foranstående bestemmelser må den i § 5
nævnte vej C-D ikke etableres, før der er opnået
dispensation fra Fredningsnævnet fra bestemmelserne
i en den 16. januar 1975 på matr.nr. 6 a Avderød
tinglyst fredningsdeklaration.
8.5
Skiltning og reklamering må kun finde sted med
byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
§ 9. Bevaring af bebyggelse x )
9.1
Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges
eller på anden måde ændres, med mindre byrådet
giver tilladelse hertil.
§ 10. Ubebyggede arealer samt
bevaring af træer og plantninger m.v.
Således vedtaget af byrådet i Karlebo den 18. september
1985.
10.1
Ubebyggede arealer må kun med byrådets særlige
tilladelse i hvert enkelt tilfælde tages i brug til andet
formål end gårdsplads og have.
10.2
På arealet mellem vejskel og bebyggelsens facade
mod vej samt en linie i forlængelse af facadelinien
må der ikke indrettes parkeringsplads til lastbiler
og campingvogne, ligesom der ikke må opstilles
lystbåde o.lign.
Henry Hansen
Borgmester
Svend P. Andersen
Stadsingeniør
10.3
De på kortbilag nr. 2 med særlig signatur viste træer
og plantninger må ikke fjernes, med mindre byrådet
giver tilladelse hertil.
I henhold til § 27 i lov om kommuneplanlægning
vedtages foranstående lokalplan endeligt.
Byrådet i Karlebo, den 22. januar 1986.
x ) Bestemmelserne i § 9 har til formål at sikre, at
der ikke sker miljømæssig forringelse af eksisterende
bygninger, f.eks. ved udskiftning af vinduer og
døre til typer, der ikke harmonerer med husets karakter,
fjernelse af karakteristiske gesimser og andre
betydende bygningsdele o.lign. Til vejledning
for ejere og projekterende overvejer kommunen at
udarbejde en registrant, indeholdende en beskrivelse
af den enkelte bygnings karakteristiske træk.
Henry Hansen
Borgmester
Svend P. Andersen
Stadsingeniør
Dato for ikrafttræden af planens retsvirkninger:
Den 5. februar 1986.

Tillæg nr. 9 til
Kommuneplan 1980 -1992
for Karlebo Kommune
I hæftet 'Kommuneplan 1980 -1992' er det aktuelle
område omfattet af bestemmelserne for enkeltområdet
L4 (landsby - Avderød).
For enkeltområdet L4 gælder følgende rammer
for lokalplanlægningen:
'En lokalplan, der træffer bestemmelser for enkeltområdet,
skal sikre:
a. At de historiske, arkitektoniske, miljømæssige
og landskabelige kvaliteter såvel i landsbyen som
ved overgangen mellem landsbyen og det åbne
land bevares, plejes og forbedres,
b. at den bevaringsværdige bebyggelse og karakteristiske
beplantning fastholdes,
c. at der anvises mulige arealer til ny bebyggelse,
erhvervsformål og fritidsformål ('landsby afrunding'),
d. at ny bebyggelse placeres og udformes, så der
opnås en god sammenhæng med den eksisterende
bebyggelse og med landskabet,
e. at det enkelte landsbyområde planlægges under
eet, førend mere detaljerede bestemmelser fastlægges,
f. at der kan gennemføres trafiksikkerhedsforanstaltninger
på vejene gennem landsbyen',
Alle bestemmelserne fastholdes og suppleres med
et punkt g, hvori det sikres:
g. at områderne IB og IC kan bebygges fra 1986,
og at område 1A først kan bebygges efter 1992'.
A v/d e r ø d
10

KARLEBO KOMMUNE
oooo Lokalplangrænse
Teknisk f orva I tn i ng
Byplanafdel ingen
Lokalplan nr. 31
Kortbilag nr. 1
MåI 1 :2.000 Januar 1986

Om 100 m 200 m
i i i i i i l i i I
0.00 Lokalplangrænse
Områdegrænse
O.O..
1 Boligområde
2 mentligt formål
..'.
...:i: ::.:.
,..,:.... . .
:.a:
:;,~.,.:...-:y Forbeholdt til fortsat jordbrugsformål
-
1 B-lCGrunde til bebyggelse fra 1986 - Vej
1A Grunde til bebyggelse efter 1992
@ Værdifulde træer og plantninger
I
-
- Sti
O
Traf i ksi k ker hedsf ora nsta I tn i nger
KARLEBO KOMMUNE
Teknisk f orval tni ng
Byplanaf delingen
Lokalplan nr. 31
Kortbilag nr. 2
MåI 1 :2.000 Januar 1986