Baggrundsanalyse - BAR - service og tjenesteydelser.
Baggrundsanalyse - BAR - service og tjenesteydelser.
Baggrundsanalyse - BAR - service og tjenesteydelser.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
993<br />
999<br />
<strong>Baggrundsanalyse</strong> af anmeldte arbejdsulykker inden for<br />
Branchearbejdsmiljørådet for <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
1993-1999
Forord<br />
Forord 3<br />
Indledning 4<br />
Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> 5<br />
Forekomsten af ulykker 5<br />
De typiske ulykker 6<br />
Sammenfatning af delbranchernes ulykker 8<br />
Vand- <strong>og</strong> gasforsyning<br />
Hotel <strong>og</strong> restauration<br />
Ejendoms<strong>service</strong><br />
Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirksomhed<br />
Rengøring <strong>og</strong> vinduespolering<br />
Skorstensfejning<br />
Forsvaret<br />
Politiskoler<br />
Fængselsvæsen <strong>og</strong> politi<br />
Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg<br />
Kultur <strong>og</strong> underholdning<br />
Idræts- <strong>og</strong> sportsanlæg<br />
Vaskerier <strong>og</strong> renserier<br />
Frisør/skønhed/hudpleje/sol- <strong>og</strong> motionscentre<br />
Bedemænd <strong>og</strong> begravelsesvæsen<br />
Privat husholdning med ansat privathjælp<br />
Øvrige inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
Generelle forebyggelsesråd 17<br />
Specifikke forebyggelsesråd 19<br />
Forebyggelse af faldulykker<br />
Forebyggelse af ulykker ved brug af håndværktøjer<br />
Forebyggelse af ulykker ved brug af stationære maskiner<br />
Forebyggelse af ulykker ved brug af transportmidler<br />
Forebyggelse af ulykker ved håndtering af enkeltelementer<br />
Forebyggelse af ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser<br />
Forebyggelse af ulykker ved udskridning <strong>og</strong> nedfald<br />
Forebyggelse af voldsulykker<br />
Forebyggelse af trafikulykker<br />
Bilagstabeller 25<br />
Brancheopdelingen for <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> 27<br />
I forbindelse med det nye Branchearbejdsmiljøråds (<strong>BAR</strong>) system, ønskede Rådet sig<br />
et samlet overblik over arbejdsulykker indenfor <strong>service</strong>- <strong>og</strong> tjenesteydelsesområdet.<br />
Dette gennemføres med henblik på, at kunne foretage en målrettet indsats for at<br />
nedbringe antallet af ulykker.<br />
Rapporten er således en baggrundsanalyse, som er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet<br />
for <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>. Rapporten indeholder en foreløbig kortlægning<br />
af de typiske ulykker <strong>og</strong> en analyse af det samlede omfang af ulykker inden<br />
for Rådets område i perioden fra 1993-1999. Rapporten indeholder ligeledes forslag<br />
til forebyggelse.<br />
Rapporten er ikke gjort til genstand for uddybende behandling <strong>og</strong> kommentering,<br />
men vil indgå som baggrundsmateriale <strong>og</strong> planlægningsværktøj i forbindelse med<br />
Rådets videre ulykkesforebyggende arbejde.<br />
Rådet tager herudover forbehold for eventuelle usikkerheder i forbindelse med det<br />
statistiske baggrundsmateriale, opgørelsesmetoder, rapportens foreløbige konklusioner<br />
m.v.<br />
Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse<br />
Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service <strong>og</strong> Tjenesteydelser<br />
Design <strong>og</strong> grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s<br />
September 2000<br />
3
Indledning<br />
Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
Denne rapport indeholder en analyse af ulykker inden for det<br />
område, som Branchearbejdsmiljørådet (<strong>BAR</strong>) for Service- <strong>og</strong><br />
<strong>tjenesteydelser</strong> dækker. Det er en analyse af de arbejdsulykker,<br />
der er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet i perioden 1993-1999.<br />
Rapporten tager ikke højde for en eventuel underrapportering.<br />
Formålet med analysen er at belyse omfanget <strong>og</strong> typen af de ulykker, der sker i de<br />
forskellige brancher inden for <strong>BAR</strong> Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>, med det formål at give<br />
et så specifikt grundlag for at målrette en forebyggende indsats.<br />
Denne analyse vil blive opdelt i 17 dele, udfra en erkendelse af at <strong>BAR</strong> Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
består af meget forskellige brancher med meget forskellige arbejdssituationer,<br />
hvilket kan betyde stor forskel på omfang <strong>og</strong> art af ulykkestyper. Opdelingen af de<br />
17 delbrancher er specificeret sidst i rapporten.<br />
Forekomsten af ulykker<br />
Branchearbejdsmiljørådet (<strong>BAR</strong>) for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> omfatter en lang række<br />
<strong>service</strong>erhverv, der beskæftiger omkring 1/4 million mennesker dvs. knapt 10% af arbejdsstyrken.<br />
Blandt denne del af arbejdsstyrken er der i perioden 1993-1999 anmeldt i alt 22.786<br />
arbejdsulykker, hvoraf 43 er dødsulykker <strong>og</strong> 2.791 er andre alvorlige arbejdsulykker,<br />
dvs. mistet legemsdele, kn<strong>og</strong>lebrud <strong>og</strong> skader på omfattende dele af legemet.<br />
For anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet har <strong>BAR</strong> Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> en<br />
gennemsnitlig ulykkesincidens på 13,0 ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket er en del<br />
under landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige incidens for de alvorlige ulykker ligger<br />
på 1,6 ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket ligeledes er under landsgennemsnittet.<br />
Der er imidlertid stor variation imellem delbrancherne inden for <strong>BAR</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>,<br />
hvilket fremfår af tabel A.<br />
De 17 dele rummer følgende brancher:<br />
1. Vand- <strong>og</strong> gasforsyning<br />
2. Hotel <strong>og</strong> restauration<br />
3. Ejendoms<strong>service</strong><br />
4. Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirksomhed<br />
5. Rengøring <strong>og</strong> vinduespolering<br />
6. Skorstensfejning<br />
7. Forsvaret<br />
8. Politiskoler<br />
9. Fængselsvæsen <strong>og</strong> politi<br />
10. Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg<br />
11. Kultur <strong>og</strong> underholdning<br />
12. Idræts- <strong>og</strong> sportsanlæg<br />
13. Vaskerier <strong>og</strong> renserier<br />
14. Frisør/skønhed/hudpleje/sol- <strong>og</strong> motionscentre<br />
15. Bedemænd <strong>og</strong> begravelsesvæsen<br />
16. Privat husholdning med ansat privathjælp<br />
17. Øvrige inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
Tabel A viser de 17 delbranchers gennemsnitlige anmeldte ulykker pr. år i perioden<br />
1993-1999, samt den gennemsnitlige beskæftigelse pr. år for perioden 1995-1998 <strong>og</strong><br />
den deraf beregnede gennemsnitlige incidens pr. 1.000 beskæftigede.<br />
Delbranche Gennemsnit pr. år Gennemsnit pr. år Gennemsnitlig<br />
af anmeldte af beskæftigede incidens pr. år<br />
ulykker 93-99 i 95-98 pr. 1.000 besk.<br />
Vand- <strong>og</strong> gasforsyning 93 4.145 22,5<br />
Hotel <strong>og</strong> restauration 713 73.112 9,8<br />
Ejendoms<strong>service</strong> 339 24.144 14,0<br />
Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirks. 54 1.327 40,6*<br />
Rengøring <strong>og</strong> vinduespolering 579 33.815 17,1<br />
Skorstensfejning 25 742 33,7*<br />
Forsvaret 394 37.457 10,5<br />
Politiskoler 7 525 13,6*<br />
Politi <strong>og</strong> fængselsvæsen 434 16.816 25,8<br />
Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg 89 2.040 43,7*<br />
Kultur <strong>og</strong> underholdning 172 19.345 8,9<br />
Idræts- <strong>og</strong> sportsanlæg 174 12.146 14,4<br />
Vaskerier <strong>og</strong> renserier 68 5.129 13,3<br />
Frisør/skønhed/sol- <strong>og</strong> motionscentre 12 14.342 0,8<br />
Bedemænd <strong>og</strong> begravelsesvæsen 51 1.450 35,1*<br />
Privat husholdning med privathjælp 17 737 22,9*<br />
Øvrige Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> 34 5.204 6,6<br />
De med * mærkede tal angiver, at incidensen er beregnet på et begrænset talgrundlag<br />
<strong>og</strong> derfor behæftet med en vis usikkerhed.<br />
4<br />
5
De typiske ulykker<br />
Samtlige ulykker er blevet registreret med 3 sæt af oplysninger, der beskriver den<br />
ulykkeshændelse, som førte til personskaden. Der registreres:<br />
1. Den aktivitet som skadelidte udførte, da ulykken skete.<br />
2. Det der gik galt i ulykkesøjeblikket.<br />
3. Det der forvoldte selve skaden.<br />
I den analyse, der er gennemført i denne rapport, er ulykkeshændelserne samlet i grupper<br />
på 24 ulykkestyper. Især 10 af disse ulykkestyper optræder hyppigt inden for<br />
Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>. Disse 10 ulykkestyper er vist i tabel B for <strong>BAR</strong> Service- <strong>og</strong><br />
<strong>tjenesteydelser</strong>. Farveangivelse angiver den procentandel af ulykkerne, som den enkelte<br />
ulykkestype repræsenterer.<br />
Tabel B viser %-fordelingen af ulykkerne inden for hele <strong>BAR</strong> Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
for de 10 væsentligste ulykkestyper<br />
Ulykkestyper<br />
<strong>BAR</strong> Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
I alt<br />
30 % -50 %<br />
20 % -30 %<br />
15 % -19 %<br />
10 % -14 %<br />
7 % - 9 %<br />
5 % - 6 %<br />
3 % - 4 %<br />
0 % - 2 %<br />
Faldulykker<br />
Ulhensigtsmæssige bevægelser<br />
Ulykker med enkeltelementer<br />
Voldsulykker<br />
Ulykker med håndværktøj<br />
Ulykker med transportmidler<br />
Ulykker ved udskridning<br />
Trafikulykker<br />
Ulykker med stationære maskiner<br />
Andre <strong>og</strong> uoplyste ulykker<br />
De 10 ulykkestyper beskrives efterfølgende i prioriteret rækkefølge.<br />
1. Den ulykkestype, der giver de fleste ulykker, er faldulykkerne, som rummer såvel<br />
fald til lavere niveau, som fald i samme niveau <strong>og</strong> snubleulykker. Begrundelsen for<br />
at slå disse 3 grupper sammen er, at deres årsager i mange tilfælde er de samme,<br />
nemlig rod <strong>og</strong> uorden, glatte gulve, sne <strong>og</strong> is mv. Desuden så udføres der en del<br />
arbejde på <strong>og</strong> fra stiger eller andet man finder at stå på for at nå op. Endelig er der<br />
en del ulykker med fald fra transportmidler bl.a. lastbiler.<br />
2. Den ulykkestype, der kommer ind på 2. pladsen, er ulykker med uhensigtsmæssige<br />
bevægelser, hvilket er løfteulykker uden hjælpemidler eller skub <strong>og</strong> træk, hvor<br />
skaden er en akut overbelastning af kroppen, heriblandt mange akutte rygskader.<br />
Der løftes <strong>og</strong> bæres meget inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>, <strong>og</strong> det er alt<br />
muligt som kasser, sække, emballage, møbler, redskaber, bygningsmaterialer osv.<br />
3. Den ulykkestype, der kommer ind på 3. pladsen, minder om den foregående. Her<br />
er der tale om ulykker sket i forbindelse med enkeltelementer. Det er håndtering<br />
<strong>og</strong> manuel transport af enkelte produkter <strong>og</strong> materialer uden brug af tekniske<br />
hjælpemidler. Det er i reglen selve håndteringen, der fører til ulykken. Man taber<br />
det, der bæres på, eller det går i stykker eller skader i kraft af sit materiale, form<br />
eller beskaffenhed i øvrigt.<br />
4. Den ulykkestype, der kommer på 4. pladsen, er voldsulykker, som omfatter såvel<br />
vold fra mennesker som fra dyr. Det er d<strong>og</strong> vold fra mennesker, som er mest<br />
omfattende. Det viser at Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> omfatter arbejdsopgaver, der i<br />
høj grad sætter de beskæftigede i situationer, hvor de står overfor aggressive personer,<br />
som de skal klare.<br />
5. Den ulykkestype, der har 5. pladsen, er ulykker ved brug af håndværktøjer. Der er<br />
en del håndværksuddannede personer ansat inden for Service <strong>og</strong> Tjeneste ydelser,<br />
men der er <strong>og</strong>så meget forefaldende reparationsarbejde, der udføres i øvrigt. Der er<br />
tale om de mest gængse håndværktøjer <strong>og</strong> inden for de enkelte delbrancher de<br />
mere branchespecifikke typer.<br />
6. Den ulykkestype, der har 6. pladsen, er ulykker med brug af transportmidler, uden<br />
der er tale om trafikulykker. Her er der ulykker ved såvel de manuelle transportmidler<br />
som sækkev<strong>og</strong>ne, løftev<strong>og</strong>ne, madv<strong>og</strong>ne o.l., samt med brug af gaffeltrucks,<br />
hejseværker, lastbiler med lifte osv. Lastning <strong>og</strong> losning af varer ind <strong>og</strong> ud af personbiler,<br />
varebiler <strong>og</strong> lastbiler resulterer ligeledes i en del ulykker i denne gruppe.<br />
7. Den ulykkestype, der kommer på 7. pladsen er udskridning <strong>og</strong> nedfald. Dvs.<br />
ulykker, hvor det, den skadelidte har stået på, er skredet ud <strong>og</strong> væltet sammen<br />
med den skadelidte, eller det der er over den skadelidte er skredet ned <strong>og</strong> ramt<br />
den skadelidte. I denne gruppe er der især mange tilfælde med stiger, der skrider<br />
ud <strong>og</strong> vælter ned sammen med den skadelidte.<br />
8. Den ulykkestype, der kommer på 8. pladsen, er trafikulykkerne. Dette viser, at der<br />
inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> er en omfattende erhvervskørsel, hvorfor<br />
fokus på trafiksikkerhed er nødvendig.<br />
9. Den ulykkestype, der kommer på 9. pladsen er ulykker med stationære maskiner.<br />
Der er tale om en del branchespecifikke maskiner inden for de enkelte delbrancher.<br />
10. Den sidste gruppe af ulykkestyper er en opsamlingsgruppe, som omfatter andre <strong>og</strong><br />
uoplyste ulykkestyper. Generelt er der et meget stort antal ulykker med yderst mangelfulde<br />
oplysninger om ulykkeshændelsen på anmeldelserne til Arbejdstilsynet fra<br />
Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>, hvilket forringer deres anvendelse til dokumentation <strong>og</strong><br />
forebyggelse.<br />
6<br />
7
Sammenfatning af delbranchernes ulykker<br />
De 17 delbranchers ulykkesmønster er analyseret <strong>og</strong> beskrevet<br />
hver for sig. I denne sammenfatning gives en kortfattet<br />
redegørelse for de typiske ulykker inden for den enkelte delbranche.<br />
De 10 typiske ulykkestyper er vist i tabel C for hver delbranche.<br />
Farveangivelse angiver den % andel af ulykkerne inden<br />
for delbranchen, som den enkelte ulykkestype repræsenterer.<br />
Tabel C viser de 17 delbranchers ulykkestyper, idet ulykkestypernes procentandel<br />
inden for den enkelte delbranche er markeret med en farve.<br />
Delbrancher<br />
Vand- <strong>og</strong> gasforsyning<br />
Hotel <strong>og</strong> restauration<br />
Ejendoms<strong>service</strong><br />
Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirks.<br />
Rengøring <strong>og</strong> vinduespolering<br />
Skorstensfejning<br />
Forsvaret<br />
Politiskoler<br />
Politi <strong>og</strong> fængselsvæsen<br />
Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg<br />
Kultur <strong>og</strong> underholdning<br />
Idræts- <strong>og</strong> sportsanlæg<br />
Vaskerier <strong>og</strong> renserier<br />
Frisør/skønhed/sol- <strong>og</strong> motionscentre<br />
Bedemænd <strong>og</strong> begravelsesvæsen<br />
Privat husholdning med privathjælp<br />
Øvrige Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
30 % -50 %<br />
20 % -30 %<br />
15 % -19 %<br />
10 % -14 %<br />
7 % - 9 %<br />
5 % - 6 %<br />
3 % - 4 %<br />
0 % - 2 %<br />
Faldulykker<br />
Ulhensigtsmæssige bevægelser<br />
Ulykker med enkeltelementer<br />
Voldsulykker<br />
Ulykkestyper<br />
Ulykker med håndværktøj<br />
Ulykker med transportmidler<br />
Ulykker ved udskridning<br />
Trafikulykker<br />
Ulykker med stationære maskiner<br />
Andre <strong>og</strong> uoplyste ulykker<br />
Vand- <strong>og</strong> gasforsyning<br />
Denne delbranche har det 6. højeste antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede inden for<br />
Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> <strong>og</strong> ligger et godt stykke over gennemsnittet. Der er desuden<br />
relativt mange akutte rygskader i denne delbranche. Det er især VVS- <strong>og</strong> anlægsarbejde<br />
i forbindelse med Vand- <strong>og</strong> gasforsyningen, der giver anledning til skaderne.<br />
De fleste ulykker sker ved fald, ved uhensigtsmæssige bevægelser, ved håndtering <strong>og</strong><br />
manuel transport, ved brug af håndværktøj <strong>og</strong> ved brug af transportmidler på såvel<br />
offentlig vej som på arbejdsarealerne.<br />
• Faldulykker skyldes ofte rod <strong>og</strong> uorden, ujævne arealer for færden, is <strong>og</strong> sne, færden<br />
ved rør <strong>og</strong> ledninger, hvor der er kvas <strong>og</strong> grene, færden ved udgravninger, færden<br />
på trapper <strong>og</strong> stiger samt ophold på transportmidler, herunder lastbiler med<br />
lift.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af mange forskellige<br />
uhåndterlige materialer, redskaber <strong>og</strong> produkter med relation til VVS- <strong>og</strong> anlægsarbejde,<br />
hvor man enten ikke har haft hjælpemidler til at foretage løftet med, ikke<br />
været to om opgaven, eller hvor man har overvurderet egen løfteevne <strong>og</strong> arbejdsstilling.<br />
• Ulykker med enkeltelementer skyldes ligeledes håndteringen af de mange forskellige<br />
uhåndterlige produkter/ting/redskaber, der er kendetegnet for VVS- <strong>og</strong><br />
anlægsarbejdet. Man taber dem, man skær sig på dem, det vælter ned eller ruller<br />
mod, de der kommer til skade. Kasser, sække, containere, brædder, plader,<br />
stænger, fliser, rør <strong>og</strong> ledninger er eksempler på sådanne genstande.<br />
• Ulykker med håndværktøjer skyldes arbejdet med såvel de manuelle håndværktøjer<br />
som spader, hamre, knive, rørtænger, koben osv. som med de maskinelle håndværktøjer;<br />
oprydningssave, motorkædesave, hækkeklippere, rundsave, vinkelslibere,<br />
mekaniske klippemaskiner mv.<br />
• Ulykker med transportmidler sker ved lastning <strong>og</strong> losning af last- <strong>og</strong> varev<strong>og</strong>ne,<br />
ved arbejde med transportbånd, byggehejse, kraner, sækkev<strong>og</strong>ne, løftev<strong>og</strong>ne samt<br />
ved brug af transportmidler til persontransport.<br />
• Udskridning af stiger, jord <strong>og</strong> grus samt af rør <strong>og</strong> byggematerialer i øvrigt udgør et<br />
særligt problem.<br />
• Det er en branche, hvor der sker meget erhvervsmæssig persontransport på<br />
offentlig vej, hvilket resulterer i et vist antal trafikulykker.<br />
Hotel <strong>og</strong> restauration<br />
Denne delbranches antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede ligger under gennemsnittet,<br />
men i kraft af det store antal beskæftigede udgør delbranchens ulykker over 20% af<br />
samtlige anmeldelser, hvilket er det højeste antal anmeldte ulykker inden for Service- <strong>og</strong><br />
<strong>tjenesteydelser</strong>.<br />
Rengøringsarbejdet, tilberedningen af måltider <strong>og</strong> serveringsarbejdet er de opgaver, der<br />
fører til de fleste af ulykkerne. Delbranchen har et stort antal brandsårsskader <strong>og</strong> en del<br />
ætsningsskader.<br />
Ulykkerne sker ved fald, ved uhensigtsmæssige bevægelser <strong>og</strong> ved håndtering <strong>og</strong><br />
manuel transport. Der er en del voldsulykker samt ulykker med transportmidler, stationære<br />
maskiner <strong>og</strong> apparater.<br />
• Faldene sker på almindelige gulve, veje <strong>og</strong> arealer, hvor glatte våde overflader samt<br />
is <strong>og</strong> sne er væsentlige årsagsgiver. Færden på trapper <strong>og</strong> stiger giver anledning til<br />
et væsentligt antal ulykker.<br />
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af mange forskellige uhåndterlige<br />
genstande inden for hotel- <strong>og</strong> restaurationsbranchen så som støvsugere, gryder <strong>og</strong><br />
pander, madv<strong>og</strong>ne, rengøringsv<strong>og</strong>ne, kasser, sække, møbler mv.<br />
8<br />
9
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af ting med skarpe kanter,<br />
eksempelvis ituslåede glas <strong>og</strong> flasker, åbnede dåser, knive, møbler, kasser mv.<br />
Desuden ser man ulykker med rengøringsmidler, k<strong>og</strong>ende vand, olie <strong>og</strong> stegefedt<br />
mv.<br />
• Ulykker ved brug af håndværktøj er altovervejende sket ved brug af knive.<br />
• Voldsulykkerne er håndgemæng imellem mennesker. I en række tilfælde har knive,<br />
flasker, møbler mv. været involveret i volden.<br />
• Ulykker med transportmidler forekommer især ved brug af manuelle transportmidler<br />
som rullev<strong>og</strong>ne, sækkev<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> rengøringsv<strong>og</strong>ne. Der er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så ulykker med<br />
mekaniske transportmidler som gaffelstablere, lastbil med liftbagsmæk mv. Ulykker<br />
ved arbejde i t<strong>og</strong>v<strong>og</strong>ne er desuden en særlig kategori.<br />
• Ulykker med stationære maskiner vedrører arbejdet med mekaniserede køkkenmaskiner<br />
som grøntsagssnittere, hakkemaskiner, røremaskiner, save <strong>og</strong> vaskemaskiner.<br />
• Ulykker med apparater vedrører arbejde med kaffemaskiner, frituregryder, brug af<br />
vamtvandsbeholdere, elektriske gryder mv.<br />
Ejendoms<strong>service</strong><br />
Denne delbranches antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede ligger lige over gennemsnittet.<br />
Til gengæld har denne delbranche det næsthøjeste antal dødsulykker <strong>og</strong> et relativt stort<br />
antal andre alvorlige ulykker <strong>og</strong> akutte rygskader.<br />
De fleste ulykker er knyttet til tilsyns- <strong>og</strong> viceværtarbejdet <strong>og</strong> diverse håndværksopgaver,<br />
som hører til pasning af en ejendom.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering af genstande,<br />
arbejde med håndværktøj, brug af stationære maskiner <strong>og</strong> transportmidler samt<br />
ved voldsulykker.<br />
• Faldulykkerne sker overalt på ejendommen såvel ude som inde <strong>og</strong> ikke mindst på<br />
trapperne. Glatte <strong>og</strong> våde overflader, samt is <strong>og</strong> sne er væsentlige risikokilder.<br />
Desuden falder man over grene, kvas, kantsten, jord, plader mv. Fald fra stiger <strong>og</strong><br />
stilladser, samt fald fra transportmidler er heller ikke uvæsentligt.<br />
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af forskellige redskaber <strong>og</strong> arbejdsmaskiner,<br />
samt sække, containere, møbler osv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer er ligeledes knyttet til forskellige redskaber <strong>og</strong> bygningsmaterialer<br />
som kasser, sække, containere, brædder, fliser, plader mv.<br />
• Ulykker med håndværktøjer sker såvel med manuelle håndværktøjer som knive,<br />
graveredskaber, hamrer mv. som med mekaniserede håndværktøj som elektriske<br />
hæksakse, motorkædesave, boremaskiner, vinkelslibere mv.<br />
• Ulykker, hvor skadelidte har stået på en stige, der skrider ned, er et særligt problem.<br />
• Brug af transportmidler har ført til en række alvorlige ulykker. Traktorer, lastbiler<br />
med kran, løfte <strong>og</strong> hejseværk i øvrigt, gaffeltrucks samt løfte- <strong>og</strong> sækkev<strong>og</strong>ne er<br />
transportmidler, der har ført til ulykker i denne delbranche.<br />
• Ulykker ved stationære arbejdsmaskiner sker bl.a. med brug af pælebor, flishuggere,<br />
pressere, høvle, fræsere, bore- <strong>og</strong> drejemaskiner mv.<br />
• Voldsulykkerne gælder såvel håndgemæng imellem mennesker som skader forvoldt<br />
af dyr bl.a. hunde, heste, samt bier <strong>og</strong> hvepse.<br />
Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirksomhed<br />
Denne delbranche har et meget højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man<br />
d<strong>og</strong> skal fortolke varsomt. Tallene er små <strong>og</strong> beregningen derfor behæftet med en vis<br />
usikkerhed.<br />
Det er især overvågnings- <strong>og</strong> redningsarbejde, der giver anledning til flest ulykker.<br />
Endvidere medfører elektrikerarbejde en del ulykker i denne delbranche.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, vold, trafikulykker <strong>og</strong> ved uhensigtsmæssige<br />
bevægelser.<br />
• Faldene sker både udendørs <strong>og</strong> indendørs på trapper <strong>og</strong> stiger. Is <strong>og</strong> sne, våde <strong>og</strong><br />
glatte overflader, ujævnt terræn, kantsten, trappesten kloakdæksler mv. er de hyppigst<br />
nævnte årsager til faldene.<br />
• Det er primært vold imellem mennesker ved håndgemæng, der sker for denne delbranche.<br />
Der er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så tilfælde forvoldt af dyr især hunde.<br />
• Der er en del trafikulykker, som givet hænger sammen med et erhverv med en del<br />
erhvervskørsel.<br />
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af porte, vinduer, ledninger, håndværktøj,<br />
sækkev<strong>og</strong>ne, kasser, stole mv.<br />
Rengøring <strong>og</strong> vinduespolering<br />
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, det største antal<br />
dødsulykker, samt det næsthøjeste antal anmeldte ulykker i det hele taget. Der er et<br />
stort antal ætsningsskader <strong>og</strong> et relativt stort antal akutte rygskader i denne delbranche.<br />
Det er især rengøringsarbejdet, der giver anledning til ulykkerne.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering <strong>og</strong> manuel<br />
transport, brug af håndværktøj, transportmidler <strong>og</strong> arbejdsmaskiner samt ved trafikulykker.<br />
• De fleste fald sker indendørs på gulve <strong>og</strong> trapper. Ofte skyldes faldet våde <strong>og</strong> glatte<br />
overflader. Fald fra stiger er hyppigt forekommende, ligeledes er fald fra stole <strong>og</strong><br />
andre møbler, som man stiller sig op på for at gøre rent.<br />
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft af rengøringsredskaber,<br />
højtryksrensere, rengøringsmaskiner, rengøringsv<strong>og</strong>ne, spande, kasser, sække <strong>og</strong><br />
møbler.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af mange forskellige genstande<br />
som bl.a. kasser, dunke, sække, spande, containere, møbler, knive, kanyler,<br />
rengøringsmidler mv.<br />
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af knive, rengøringsredskaber <strong>og</strong><br />
højtryksspulere. Der sker endvidere en del skader med k<strong>og</strong>ende vand <strong>og</strong><br />
rengøringsmidler.<br />
• Skadelidtes ophold <strong>og</strong> færden på stiger, der skrider ud, er et særligt problem.<br />
• Ulykker ved brug af transportmidler sker ved brug af båndtransportører <strong>og</strong> transportsnegle,<br />
rengøringsv<strong>og</strong>ne, mobile løfteredskaber samt diverse motorkøretøjer.<br />
• Der sker en del trafikulykker, hvilket tyder på en del erhvervstrafik i delbranchen.<br />
• Ulykker ved stationære maskiner sker ved hakkemaskiner, blande- <strong>og</strong> røremaskiner,<br />
save, opskærings- eller afskæringsmaskiner samt vaske- <strong>og</strong> opvaskemaskiner.<br />
11
Skorstensfejning<br />
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man d<strong>og</strong><br />
skal fortolke varsomt, idet tallene er små <strong>og</strong> behæftet med en vis usikkerhed. Desuden<br />
har delbranchen et stort antal alvorlige ulykker pr. 1.000 beskæftigede.<br />
Alle ulykkerne er sket ved skorstensfejerarbejdet.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, udskridning <strong>og</strong> nedfald, uhensigtsmæssige<br />
bevægelser, trafikulykker <strong>og</strong> ved vold.<br />
• Faldulykkerne sker på <strong>og</strong> fra tage, på <strong>og</strong> fra stiger, på <strong>og</strong> fra skorstene <strong>og</strong> på trapper.<br />
• Udskridning af stiger, hvor skadelidte har stået, er et særligt problem. Desuden er<br />
der eksempler på nedfald af skorstene.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker især i forbindelse med løft af <strong>og</strong><br />
færden på stiger.<br />
• Et pænt antal trafikulykker fortæller om et erhverv med en del erhvervstransport.<br />
• Voldsulykkerne forvoldes af hunde.<br />
Forsvaret<br />
Denne delbranche har et antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, der ligger under gennemsnittet.<br />
Der skal her gøres opmærksom på, at der alene er tale om ulykker for<br />
opgaver, der ikke er militært arbejde.<br />
Det er primært militærpersoner, der kommer ud for ulykkerne. Desuden sker en del<br />
ulykker ved mekaniker- <strong>og</strong> rengøringsopgaver.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af transportmidler,<br />
håndværktøj, samt ved håndtering <strong>og</strong> manuel transport i øvrigt. Endelig er der en<br />
række trafikulykker.<br />
• Faldulykkerne sker især i terræn, men <strong>og</strong>så på gulve <strong>og</strong> trapper. I en del tilfælde<br />
skyldes faldene is/sne <strong>og</strong> glatte overflader. Ud- <strong>og</strong> indstigning af biler, ophold på<br />
lastbiler med bagsmæk, samt ophold på andre transportmidler medfører en del<br />
ulykker. Ligeledes gør ophold <strong>og</strong> færden på stiger <strong>og</strong> tage.<br />
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af mange forskellige genstande<br />
bl.a. pumper, ledninger, transportmateriale, kasser, emballage, sække, containere,<br />
spuleslanger, trykluftsslanger, møbler, bygningsinventar mv.<br />
• Ulykker ved transportmidler er brug af kraner <strong>og</strong> hejseredskaber, sække <strong>og</strong><br />
løftev<strong>og</strong>ne, gaffeltrucks, cykler <strong>og</strong> motorcykler, motorkøretøjer <strong>og</strong> lastbiler mv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af mange forskellige genstande<br />
som kasser, tønder, dunke, stole, borde, brædder, bjælker plader mv.<br />
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af såvel manuelle håndværktøjer<br />
som knive, plader <strong>og</strong> boltsakse, skruestik <strong>og</strong> skruetrækkere mv., samt ved brug af<br />
mekaniske håndværktøjer som motorsave, boremaskiner, vinkelslibere, rundsave<br />
mv.<br />
• Der sker en del trafikulykker, hvilket peger på en del erhvervstrafik.<br />
• Skadelidtes ophold på stiger, der skrider ud, eller materialer, der skrider ud <strong>og</strong> rammer<br />
skadelidte, er et særligt problem.<br />
Politiskoler<br />
Denne delbranche dækker tydeligvis alene politiskoler. Delbranchens antal ulykker pr.<br />
1.000 beskæftigede ligger på gennemsnittet <strong>og</strong> med meget få alvorlige ulykker.<br />
Ulykkerne gælder de ansatte på skolerne, idet elevernes ulykker som regel vil blive<br />
anmeldt <strong>og</strong> registreret af deres ansættelsessted.<br />
Ulykkerne er primært sket i forbindelse med politiarbejdet.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, vold <strong>og</strong> uhensigtsmæssige bevægelser.<br />
• Faldulykkerne sker på veje <strong>og</strong> pladser ofte på grund af is <strong>og</strong> sne, samt i gymnastiksalen.<br />
• Voldsulykkerne er håndgemæng imellem mennesker.<br />
• De uhensigtsmæssige bevægelser skyldes løft <strong>og</strong> forkerte vridninger af kroppen.<br />
Fængselsvæsen <strong>og</strong> politi<br />
Denne delbranche har et antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, der ligger et stykke over<br />
gennemsnittet <strong>og</strong> er det 4. højeste inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong>. Desuden har<br />
delbranchen det 3. højeste antal anmeldte ulykker <strong>og</strong> det 3. højeste antal alvorlige<br />
ulykker.<br />
Det er primært politiarbejdet, der fører til ulykker samt overvågningsarbejdet i fængsler.<br />
De typiske ulykker sker ved vold, fald, trafikulykker, uhensigtsmæssige bevægelser,<br />
håndtering <strong>og</strong> manuel transport, samt ved brug af håndværktøjer, transportmidler <strong>og</strong><br />
stationære maskiner.<br />
• Voldsulykkerne vedrører primært håndgemæng imellem mennesker, hvori indgår at<br />
skadelidte er ramt af knive, brosten, mursten, flasker møbler mv. Desuden<br />
forekommer en del ulykker forvoldt af dyr især hunde men <strong>og</strong>så heste <strong>og</strong> køer.<br />
• Faldulykkerne sker udendørs på veje <strong>og</strong> pladser <strong>og</strong> på trapper. Is/sne <strong>og</strong> glatte overflader<br />
er en del af årsagerne, men fald grundet ujævnheder på færdselsarealet indgår<br />
<strong>og</strong>så. Desuden er der en række ulykker med fald fra stiger <strong>og</strong> transportmidler.<br />
• Der sker en del trafikulykker i denne delbranche, hvilket viser resultatet af den<br />
meget specielle funktion i trafikken, som dette erhverv bestrider.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker i forbindelse med løft af bl.a.<br />
kasser, møbler, transportmidler, døre/porte mv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af genstande som kasser,<br />
spande, containere, stole, borde, brædder, vinduer, brosten, kanyler, mv.<br />
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af manuelle transportv<strong>og</strong>ne, motorcykler,<br />
personbiler <strong>og</strong> andre køretøjer.<br />
• Ulykker med håndværktøjer sker ved brug af rundsave, boremaskiner, fræse- <strong>og</strong><br />
slibemaskiner, afretter, flishuggere <strong>og</strong> pålægsmaskiner.<br />
Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg<br />
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man d<strong>og</strong><br />
skal fortolke varsomt, idet tallene er små <strong>og</strong> behæftet med en vis usikkerhed. Desuden<br />
har delbranchen et stort antal alvorlige ulykker pr. 1.000 beskæftigede. Der er bl.a. et<br />
relativt stort antal akutte rygskader <strong>og</strong> forgiftninger.<br />
Ulykkerne sker ved arbejdsopgaver som håndværksarbejde især smedearbejde, renovationsarbejde,<br />
chaufførarbejde, procesarbejde, jord- <strong>og</strong> betonarbejde <strong>og</strong> kloakarbejde.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af håndværktøj,<br />
transportmidler, mobile arbejdsmaskiner, håndtering <strong>og</strong> manuel transport samt ved brug<br />
af kemiske stoffer.<br />
• Faldulykkerne sker på trapper, på veje <strong>og</strong> pladser, fra stiger, på gulve, på platforme<br />
<strong>og</strong> gangbroer <strong>og</strong> ved udgravninger <strong>og</strong> brønde. I en række tilfælde har is/sne <strong>og</strong><br />
våde/glatte overflader været en del af årsagen.<br />
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af døre/porte, skovle,<br />
koste, løftestænger, pumper, græsslåmaskiner, kasser, dunke, containere, slanger,<br />
maskindele, kloakdæksler mv.<br />
13
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af knive, skovle, hamre, rydningsværktøj,<br />
boremaskiner, rundsave, vinkelslibere <strong>og</strong> højtryksspulere.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af containere, paller, stænger,<br />
fliser, brosten, rør <strong>og</strong> forskellige kemiske produkter.<br />
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af kraner <strong>og</strong> hejseværker, lastbiler mv.<br />
• Håndtering af slanger <strong>og</strong> rørledninger samt færden, hvor der forekommer giftige<br />
dampe, er et særligt problem for denne delbranche.<br />
Kultur <strong>og</strong> underholdning<br />
Denne delbranche har et relativt lavt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede <strong>og</strong> ligger et<br />
stykke under gennemsnittet.<br />
Det er især håndværksmæssige opgaver, der giver anledning til ulykkerne. Men delbranchen<br />
viser sig med en mangfoldighed af arbejdsopgaver, som hver især har sine<br />
ulykkesforekomster.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering <strong>og</strong> manuel<br />
transport, brug af transportmidler <strong>og</strong> håndværktøjer, udskridning af stiger mv., samt ved<br />
vold.<br />
• Fald sker især indendørs på gulve <strong>og</strong> trapper men <strong>og</strong>så i terræn. Is/sne <strong>og</strong> glatte<br />
overflader er en del af årsagen. Ophold på stiger, specielle midlertidige konstruktioner,<br />
på transportmidler, samt på forlystelsesmaskiner giver desuden anledning til<br />
en del faldulykker.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker i forbindelse med løft af bl.a. legeredskaber,<br />
kasser, møbler, plader, skovle, transportmateriale mv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af kasser, containere, møbler,<br />
træ, plader, bjælker, glasfag mv.<br />
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af løfte- <strong>og</strong> sækkev<strong>og</strong>ne, trucks, lastbiler<br />
<strong>og</strong> andre transportmidler.<br />
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af hamre, save, knive, stemmejern,<br />
boremaskiner, rundsave, skudhamre, vinkelslibere mv.<br />
• Udskridning af stiger, stole eller borde, mens skadelidte står på dem, er et særligt<br />
problem for denne delbranche.<br />
• Der er n<strong>og</strong>le voldsulykker <strong>og</strong>så i denne delbranche, hvilket gælder både<br />
håndgemæng imellem mennesker som ulykker forvoldt af dyr.<br />
Vaskerier <strong>og</strong> renserier<br />
Denne delbranche har et antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, der ligger på gennemsnittet.<br />
Der er relativt få beskæftigede i denne delbranche. Set i den sammenhæng er<br />
der en del brandsårs- <strong>og</strong> ætsningsskader.<br />
Det er især ved vaskeri- <strong>og</strong> renseriarbejde, at ulykkerne sker.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af transportmidler<br />
<strong>og</strong> stationære maskiner samt ved håndtering <strong>og</strong> manuel transport.<br />
• Faldulykkerne sker på gulve <strong>og</strong> trapper samt fra platforme <strong>og</strong> lastbiler med lift. I en<br />
række tilfælde har is/sne <strong>og</strong> glatte overflader været en del af årsagen.<br />
• Ulykker ved brug af transportmidler sker ved brug af båndtransportører, conveyerbaner,<br />
ved brug af manuelle v<strong>og</strong>ne, rullebure, rullecontainere, samt i forbindelse<br />
med brug af lastbiler mv.<br />
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af sækkev<strong>og</strong>ne, rullebure,<br />
kasser, sække, containere mv.<br />
• Ulykker ved stationære maskiner sker ved brug af presse- <strong>og</strong> valsemaskiner, vaskemaskiner,<br />
tørreovne eller tørretumblere, strygeruller <strong>og</strong> symaskiner.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af dunke, containere, reoler, dele<br />
af møbler. Desuden kommer skadelidte i kontakt med k<strong>og</strong>ende vand, syre, klor <strong>og</strong><br />
andre kemiske produkter.<br />
Frisør/skønhed/hudpleje/sol- <strong>og</strong> motionscentre<br />
Denne delbranche har en del beskæftigede men meget få ulykker.<br />
De ulykker, der er, sker især i forbindelse med personlig pleje.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, brug af håndværktøj, håndtering <strong>og</strong> manuel transport,<br />
uhensigtsmæssige bevægelser, vold <strong>og</strong> ved trafikulykker.<br />
• Faldulykkerne er fald på glatte gulve, fald på trapper, fald over genstande på gulvet<br />
mv.<br />
• Ulykkerne med håndværktøj er sket med kniv <strong>og</strong> boltpistol.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved tab af plader, løft af stole, håndtering af glas<br />
<strong>og</strong> af en slange med k<strong>og</strong>ende vand mv.<br />
• Ulykker med uhensigtsmæssige bevægelser er sket ved løft, skub, træk, spring mv.<br />
• Ulykker med vold er håndgemæng imellem mennesker.<br />
• Trafikulykker viser, at der <strong>og</strong>så i denne delbranche er erhvervsmæssig transport.<br />
Idræts- <strong>og</strong> sportsanlæg<br />
Denne delbranche ligger lige over gennemsnittet for såvel antal ulykker pr. 1.000<br />
beskæftigede som for antal alvorlige ulykker pr. 1.000 beskæftigede.<br />
Det er især sportsudøvelsen <strong>og</strong> trænervirksomheden, der fører til ulykker.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, vold, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering <strong>og</strong><br />
manuel transport, samt ved brug af håndværktøj.<br />
• Faldulykkerne sker på trapper, ved brug af idrætsredskaber, indendørs på gulve,<br />
udendørs på veje <strong>og</strong> græsplæne, hvor is/sne <strong>og</strong> glatte overflader er en del af<br />
årsagen. Desuden er der en del fald fra stiger <strong>og</strong> fra heste.<br />
• Voldsulykkerne er vold fra aggressive mennesker <strong>og</strong> fra dyr, især heste.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker i forbindelse med løft af idrætsredskaber,<br />
kasser <strong>og</strong> sække, møbler mv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af kasser, møbler, plader flasker mv.<br />
• Ulykker ved udskridning af stiger, hvor skadelidte står på stigen, eller udskridning af<br />
ophængte redskaber, plader, låger mv. er et særligt problem for delbranchen.<br />
• Ulykker ved brug af håndværktøj sker ved brug af knive, skruetrækkere, boremaskiner,<br />
rundsave, rystepudsere mv.<br />
Bedemænd <strong>og</strong> begravelsesvæsen<br />
Denne delbranche har et meget højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man<br />
d<strong>og</strong> skal fortolke varsomt, idet tallene er små <strong>og</strong> behæftet med en vis usikkerhed.<br />
Det er især gartnerarbejde, der giver anledning til ulykker.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af håndværktøj<br />
<strong>og</strong> transportmidler, samt ved håndtering <strong>og</strong> manuel transport.<br />
• Faldulykkerne sker såvel på veje <strong>og</strong> pladser som på græsplæner <strong>og</strong> i terræn. Der<br />
sker <strong>og</strong>så fald indendørs på gulve, på trapper <strong>og</strong> på stiger. Desuden er der fald<br />
på/fra platforme <strong>og</strong> ved udgravninger.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker især ved løft af skovle <strong>og</strong> spader,<br />
grebe, motorkædesave, hækkeklippere, græsslåmaskiner, trillebøre, kasser, kirkeklokker,<br />
sten, brædder, fliser, grene, træer mv.<br />
• Ulykker med håndværktøj sker især ved brug af hæksakse, skovle, spader, vinkelslibere<br />
<strong>og</strong> andre hånsværktøjer.<br />
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af trillebøre, v<strong>og</strong>ne, mobile løftev<strong>og</strong>ne mv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker især ved håndtering af sten <strong>og</strong> fliser.<br />
14<br />
15
Privat husholdning med ansat privathjælp<br />
Denne delbranche har et højt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede, hvilket man d<strong>og</strong><br />
skal fortolke varsomt, idet tallene er små <strong>og</strong> behæftet med en vis usikkerhed. Desuden<br />
vil de ulykker, der anmeldes som følge af brug af tekniske hjælpemidler i private husholdninger,<br />
uden der foreligger et egentligt ansættelsesforhold, blive placeret her. Dette<br />
gælder bl.a. 12 dødsulykker, hvor der altså ikke foreligger et arbejdsgiveransvar.<br />
Ulykkerne sker især ved pleje- <strong>og</strong> omsorgsarbejde.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, brug af transportmidler<br />
<strong>og</strong> håndværktøj, samt ved håndtering <strong>og</strong> manuel transport.<br />
• Faldene sker på glatte gulve, fra stiger, på trapper, fra transportmidler mv.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker især ved løft af andre mennesker.<br />
• Ulykker med transportmidler sker ved brug af traktorer <strong>og</strong> andre transportmidler.<br />
• Ulykker med håndværktøj sker ved brug af såvel hamre som motorkædesave.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af emballage <strong>og</strong> håndværktøj.<br />
• Udskridning af stiger, mens skadelidte står på den, er <strong>og</strong>så her et særligt problem.<br />
Øvrige inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
De øvrige delbrancher inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> medvirker med relativt få<br />
ulykker <strong>og</strong> et lavt antal ulykker pr. 1.000 beskæftigede.<br />
Det er især smede- <strong>og</strong> værktøjsarbejde samt chaufførarbejde, der giver anledning til<br />
n<strong>og</strong>le ulykker.<br />
De typiske ulykker sker ved fald, uhensigtsmæssige bevægelser, håndtering <strong>og</strong> manuel<br />
transport brug af håndværktøj samt ved trafikulykker <strong>og</strong> brug af transportmidler i øvrigt.<br />
• Faldene sker på gulve, trapper, veje <strong>og</strong> pladser, fra transportmidler <strong>og</strong> platforme,<br />
samt fra stiger. I en række tilfælde er sne/is <strong>og</strong> glatte gulve årsag til ulykkerne.<br />
• Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser sker ved løft af sækkev<strong>og</strong>ne, vaskemaskiner,<br />
kasser <strong>og</strong> spande, møbler mv.<br />
• Ulykker med enkeltelementer sker ved håndtering af containere, møbler, plader,<br />
jernstænger mv. .<br />
• Ulykker med håndværktøj sker ved brug af sakse, knive, hamre <strong>og</strong> andre håndværktøjer,<br />
samt vinkelslibere, boremaskiner, skudhamre <strong>og</strong> svejseredskaber.<br />
• Der sker n<strong>og</strong>le trafikulykker <strong>og</strong>så i de øvrige delbrancher, som tyder på en del<br />
erhvervskørsel.<br />
• Ulykker med transportmidler i øvrigt sker ved brug af gaffeltrucks, sække- <strong>og</strong><br />
løftev<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> andre køretøjer.<br />
Generelle forebyggelsesråd<br />
De mere generelle forebyggelsesprincipper skal imidlertid gives<br />
her. Man må sige, at branchen har så store <strong>og</strong> forskelligartede<br />
risikoproblemer, at man ikke kan nøjes med få enkle anvisninger.<br />
I bund <strong>og</strong> grund er der tale om, at branchen beslutter sig til at gøre n<strong>og</strong>et ved problemet<br />
på såvel medarbejder- som på ledelsessiden. Viljen til at undgå ulykker vil være et<br />
nødvendigt udgangspunkt for at gøre n<strong>og</strong>et ved den type af risici, der er i denne<br />
branche.<br />
Det, man kan gøre, når denne beslutning er taget, er i første omgang at sikre, at det,<br />
der kaldes den passive sikkerhed, er i orden. Dvs. at alle maskiner, værktøjer, materialer<br />
<strong>og</strong> arbejdspladsens fysiske indretning er gjort så sikre som muligt <strong>og</strong> som minimum<br />
opfylder gældende standarder <strong>og</strong> normer i maskindirektivet.<br />
I anden omgang må man se på det, der indvirker på den aktive sikkerhed, dvs. det, der<br />
indvirker på menneskers adfærd <strong>og</strong> handlinger. Arbejdets organisering, oplæring <strong>og</strong><br />
træning, orden <strong>og</strong> rydelighed, samt ikke mindst formelle <strong>og</strong> uformelle normer i arbejdets<br />
udførelse er vigtige elementer heri.<br />
Ulykker opstår som regel, fordi arbejdet er tilrettelagt på en måde, der kræver en særlig<br />
sikkerhedsmæssig adfærd af medarbejderne, samtidig med at man mangler at sikre sig<br />
følgende 3 ting:<br />
* At den enkelte medarbejder kender de risici, der er i jobbet <strong>og</strong> derved får mulighed<br />
for at anvende den sikkerhedsmæssige rigtige måde at udføre opgaven på.<br />
* At den enkelte medarbejder har adgang til redskaber, hjælpemidler, arbejdsmetoder<br />
eller tid <strong>og</strong> kræfter til at udføre opgaven på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.<br />
* At den enkeælte medarbejder har viljen eller motivationen til at udføre opgaven på en<br />
sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.<br />
Man kan finde problemerne ved at undersøge følgende 6 forhold:<br />
* Undersøg om der på arbejdspladsen er farekilder, som udgør en risiko for de medarbejdere,<br />
der arbejder eller færdes i nærheden af den.<br />
* Undersøg om der er situationer, som kan udløse denne risiko.<br />
* Find ud af om medarbejderne er bevidste om faren <strong>og</strong> de mulige risikosituationer, som<br />
findes på deres arbejdsplads. Undersøg <strong>og</strong>så om medarbejderne ved, hvad de skal<br />
gøre, hvis der sker en ulykke.<br />
* Kontroller at alle arbejdspladsens maskiner, redskaber <strong>og</strong> hjælpemidler er i forsvarlig<br />
sikkerhedsmæssig stand. Undersøg fx om alarmsystemerne <strong>og</strong> nødstop virker.<br />
* Undersøg om der på arbejdspladsen er forhold - fysiske såvel som psykiske - der<br />
forhindrer medarbejderne i at opfatte en risikosituation eller nedsætter deres koncentrations-<br />
eller reaktionsevne.<br />
* Find ud af om der er vilje <strong>og</strong> motivation til at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt<br />
forsvarligt på arbejdspladsen. Find eventuelt ud af hvilke forhold der hindrer en sikker<br />
adfærd på arbejdspladsen.<br />
17
I det følgende gives 10 generelle råd om ulykkesforebyggelse på arbejdspladsen. I rapportens<br />
gennemgang af de enkelte ulykkestyper er der givet mere specifikke anvisninger<br />
på forebyggelse.<br />
Specifikke forebyggelsesråd<br />
1. Man får den bedste sikkerhed, når arbejdet naturligt udføres på en sikker måde.<br />
Det sker fx, når sikkerheden er indbygget i de maskiner <strong>og</strong> hjælpemidler, man<br />
anvender til opgaven.<br />
2. Derfor er det vigtigt at stille krav til sikkerheden, når man indkøber tekniske<br />
hjælpemidler, procesanlæg <strong>og</strong> materialer.<br />
3. Når der er risiko for ulykker på en arbejdsplads, er det vigtigt, at arbejdet organiseres<br />
på en måde, så ulykkessituationerne ikke opstår. Her er det vigtigt, at arbejdspladsen<br />
har en god <strong>og</strong> målrettet sikkerhedspolitik, som kan virke som en rettesnor<br />
for arbejdets tilrettelæggelse.<br />
Forebyggelse af faldulykker<br />
Nedstyrtningsfare over 2 m skal altid imødegås. Det kan være påkrævet <strong>og</strong>så at træffe<br />
foranstaltninger ved lavere højder, hvis konsekvensen af et fald kan være alvorlig, hvad<br />
der eksempelvis kan være tilfældet på stålkonstruktioner. Sikkerhedsforanstaltningerne<br />
mod personnedstyrtning, der fx kan bestå i stilladser, rullestilladser, rækværker,<br />
skærme, overdækninger, transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet<br />
eller sikkerhedsbælte med line, skal vælges således, at faren under deres etablering<br />
<strong>og</strong> fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge. Sikkerhedsbælte med line<br />
skal d<strong>og</strong> kun vælges til arbejdsopgaver, hvor anden sikkerhedsforanstaltning ikke med<br />
rimelighed kan anvendes.<br />
4. Fjern de forhold i det fysiske miljø, som kan betyde, at medarbejderne får nedsat<br />
deres koncentration <strong>og</strong> opmærksomhed.<br />
5. Giv alle medarbejdere en god instruktion <strong>og</strong> optræning i arbejdet. Sæt særlig fokus<br />
på de risici, der findes i arbejdet, <strong>og</strong> på hvordan man undgår, at de resulterer i<br />
ulykker.<br />
6. Vedligehold maskiner, værktøjer <strong>og</strong> andre hjælpemidler, så nedslidning ikke betyder<br />
større risiko for ulykker.<br />
7. Hold en god orden <strong>og</strong> rydelighed på færdselsveje, ved lagerpladser <strong>og</strong> på arbejdspladsen<br />
generelt.<br />
Store maskiner <strong>og</strong> maskinanlæg skal være forsynet med platforme, gangbroer <strong>og</strong><br />
adgangsveje i henhold til Arbejdstilsynets regler. Platforme, gangbroer <strong>og</strong> adgangsveje<br />
skal være skridsikre.<br />
Arbejde fra stige må kun ske ved let arbejde af kort varighed. Der kræves ikke brug af<br />
særlige foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren, men Arbejdstilsynets regler for anvendelse<br />
skal overholdes. Specielt kan fremhæves:<br />
- Hvis der foretages arbejde fra stige, skal stigen flyttes efter arbejdet, således at det<br />
ikke er nødvendigt at række mere end én armlængde ud fra stigevangen.<br />
- Arbejdsredskaber skal være lette <strong>og</strong> let håndterlige <strong>og</strong> kunne betjenes med én hånd.<br />
- Stigen skal placeres forsvarligt, så der ikke er risiko for udskridning.<br />
- Arbejde fra stige må normalt ikke udføres i større højde end 5,0 meter.<br />
8. Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et<br />
positivt element, der er en vigtig del af en professionel virksomhed. Tal om de risici<br />
der findes i det daglige arbejde <strong>og</strong> sørg for, at alle tager dem alvorligt.<br />
9. Skab en kultur, hvor usikker adfærd er uacceptabelt <strong>og</strong> bliver opfattet som uprofessionelt.<br />
Den, der har en usikker adfærd, udsætter <strong>og</strong>så andre end sig selv for<br />
ulykkesrisiko.<br />
Færdselsveje, trapper, stilladsdæk <strong>og</strong> arbejdsstandpladser skal holdes ryddede for<br />
unødige ting, som man kan falde eller glide i. Små niveauforskelle kan med fordel markeres.<br />
Gulve skal holdes ryddelige <strong>og</strong> fri for våde eller fedtede overflader. Oprydning, renholdelse<br />
<strong>og</strong> god oversigt er væsentlig for en sikker færden.<br />
Udendørsarealer skal tilsvarende holdes ryddelige <strong>og</strong> rene. Især sne <strong>og</strong> is skal fjernes,<br />
gruses eller saltes.<br />
10. Sørg for at alle ulykker bliver indberettet <strong>og</strong> undersøgt. Kun på den måde kan man<br />
lære af dem. Registrér <strong>og</strong>så tilløb til ulykker. De kan ofte give et varsel om forhold,<br />
der bør ændres, så ulykken undgås i fremtiden.<br />
Forebyggelse af ulykker ved brug af håndværktøjer<br />
Håndmaskiner må aldrig tages i brug før brugeren har modtaget den fornødne instruktion<br />
både i brugen <strong>og</strong> virkemåden af selve håndmaskinen samt i udførelsen af selve<br />
arbejdsopgaven.<br />
Brugsanvisningen skal være let tilgængelig <strong>og</strong> brugeren skal være fuldt fortrolig med<br />
udskiftning <strong>og</strong> opspænding af værktøj.<br />
Større håndmaskiner med roterende værktøj skal være forsynet med to håndtag,<br />
således at der kan opnås et sikkert greb i maskinen, hvilket modvirker at maskinen<br />
smutter eller kastes tilbage. Ligeledes må der aldrig benyttes større værktøjer, fx<br />
skæreskiver <strong>og</strong> bor, end tilladt i den pågældende maskine.<br />
Som udgangspunkt skal håndmaskiner være forsynet med dødmandsknap betjening,<br />
således at maskinen stopper af sig selv, hvis den tabes. Det kan d<strong>og</strong> accepteres af<br />
ergonomiske hensyn, at håndmaskiner, som anvendes over længere tid, indrettes med<br />
låsbar aktivering. En sådan skal d<strong>og</strong> kunne afbrydes med et enkelt hurtigt tryk.<br />
Vinkelsliberen skal være forsynet med skærm over den ikke-bearbejdende del af slibe-<br />
/skæreskiven, samt være mærket med omdrejningstal. Slibe-/skæreskiver skal være<br />
18<br />
19
mærket bl.a. med maximalt omdrejningstal <strong>og</strong> må ikke udsættes for øgede hastigheder,<br />
hvilket kan føre til sprængning.<br />
Vinkelslibere, som udsender gnister, må ikke anvendes i nærheden af brændbare materialer,<br />
da dette kan forårsage brand <strong>og</strong> eksplosion.<br />
Håndværktøj skal holdes ved lige, så det er sikkert at benytte; både manuelt <strong>og</strong> maskinelt<br />
værktøj. Fx bør skiftenøgler med runde kanter kasseres, da der er risiko for, at de<br />
kan smutte ved brug. Ligeledes bør en hammer med slidt skaft kasseres, da hovedet<br />
kan knække af <strong>og</strong> forårsage en ulykke.<br />
Eldrevne håndmaskiner skal ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen gennemgå eftersyn af<br />
sagkyndig hver 2. måned. Dette interval kan for håndmaskiner, som er dobbeltisolerede,<br />
øges til hver 6. måned.<br />
Luftdrevne håndmaskiner skal være mærket med max. tilladt brugstryk, <strong>og</strong> de skal<br />
efterses af sagkyndig efter leverandørens anvisning som minimum hver 12. måned.<br />
Håndmaskinerne skal være forsynet med skilt mærket med dato for seneste eftersyn.<br />
Selve arbejdsstedet skal være indrettet, så det er egnet til brugen af pågældende håndmaskine<br />
<strong>og</strong> håndværktøj. Brugeren skal kunne opholde sig stabilt <strong>og</strong> i balance under<br />
hele arbejdet.<br />
Til beskyttelse mod ulykker under arbejdet med en del af håndmaskinerne er det nødvendigt<br />
at anvende personlige værnemidler som fx handsker, øjenværn, fodværn,<br />
særligt arbejdstøj.<br />
Det skal sikres, at tredjeperson ikke kan skades som følge af brug af håndværktøj.<br />
Dvs.:<br />
• Hvor der arbejdes i højden, skal det sikres, at personer ikke kan rammes af værktøj,<br />
der tabes.<br />
• Hvis der arbejdes med vinkelsliber o.l., skal det sikres, at personer ikke kan<br />
rammes af udslyngede dele<br />
Forebyggelse af ulykker ved brug af stationære maskiner<br />
Forebyggelsen af stationære maskiner afhænger af om maskinerne betjenes manuelt<br />
eller om de er automatisk virkende.<br />
Ved manuelt betjente maskiner er det vanskeligt <strong>og</strong> ofte umuligt at afskærme de<br />
primære faresteder, hvorimod de sekundære faresteder dvs. alle andre farezoner end<br />
bearbejdningsstedet skal være forsynet med afskærmning eller anden sikring mod<br />
skade.<br />
Dette medføre, at alle kraftoverføringer så som tandhjul (gearkasser), aksler, remme,<br />
kæder/kædehjul skal være afskærmet.<br />
Sikkerhed ved disse maskiner beror i høj grad på operatøren selv.<br />
Det er derfor vigtigt, at operatøren har fuld opmærksomhed i arbejdssituationen.<br />
Operatøren skal have det fornødne kendskab til brugen af maskinen <strong>og</strong> have modtaget<br />
tilstrækkelig instruktion.<br />
Ved roterende maskiner må der ikke arbejdes med løstsiddende tøj, langt hår skal være<br />
holdt inde til hovedet med hårnet e.l., der må ikke anvendes handsker, der må ikke<br />
anvendes klude i nærheden.<br />
Maskiner med farligt efterløb skal være forsynet med bremse.<br />
Maskinerne skal være forsynet med nødstop.<br />
Maskinerne skal være forsvarligt opstillet <strong>og</strong> fastgjort.<br />
Ved en lang række maskiner skal der anvendes øjenværn (sikkerhedsbriller).<br />
Transportveje<br />
• Transportveje skal være tydeligt afmærkede.<br />
• Der må ikke stables materialer <strong>og</strong> gods på transportveje.<br />
• Transportveje skal være fuldt overskuelige. Overskueligheden øges fx ved at<br />
opsætte ruder <strong>og</strong> "gadespejle" ved porte, døre o.l.<br />
• Ubeskyttede ledninger <strong>og</strong> kabler må ikke føres på tværs af transportvejene. Gulve<br />
skal så vidt muligt være jævne <strong>og</strong> uden huller.<br />
• Niveauforskelle skal være tydeligt markeret.<br />
Borde, herunder løfteborde<br />
• Løfteborde skal være indrettet, så der ikke er klemningsfare. Det kan man opnå<br />
ved brug af skørter eller kantfølelister.<br />
• Betjeningsorganer skal være placeret, så de ikke kan aktiveres utilsigtet. Der skal<br />
være nødstop. Løfteborde skal efterses jævnligt efter leverandørens anvisninger.<br />
• Når man stabler tunge emner på borde, skal det sikres, at emnerne ikke kan glide<br />
af bordet. Det kan man fx sikre ved opkanter, side- eller bagvægge.<br />
Palleløftere<br />
• Palleløftere skal efterses jævnligt efter leverandørens anvisninger.<br />
• Føreren af palleløfteren skal være grundigt instrueret i betjeningen af løfteren <strong>og</strong><br />
instrueret i tilladt vægt <strong>og</strong> form af gods/emner.<br />
• Det bør undersøges, om palleløfteren er et egnet redskab i alle dele af virksomheden<br />
med hensyn til eventuelle stigninger/hældninger.<br />
Gaffeltrucks <strong>og</strong> gaffelstablere<br />
• Ved kørsel med selvkørende gaffeltruck <strong>og</strong> -stablere skal der være gode oversigtsforhold.<br />
• Der bør være faste regler for hastighed.<br />
• Færdselsvejene skal være indrettet i overensstemmelse med hastigheden.<br />
• Der kræves certifikat til at køre selvkørende gaffeltrucks <strong>og</strong> -stablere.<br />
• Selvkørende gaffeltrucks <strong>og</strong> -stablere skal årligt gennemgå hovedeftersyn af en<br />
sagkyndig person.<br />
Lagerreoler<br />
• Når man placerer emner/gods på reoler, skal det sikres, at de ikke kan skubbes ud<br />
på den modsatte side, hvis der dér er indrettet arbejdspladser. Det kan fx sikres<br />
ved at opsætte pallestop.<br />
• Hvis der er risiko for påkørsel af reoler med truck, skal de være sikret mod sammenbrud.<br />
Det kan sikres ved dimensioneringen eller ved opsætning af påkørselsværn<br />
ved hjørnestolper.<br />
Stabling af gods<br />
• Når løst gods stables, skal man sikre sig, at formen på godset giver en stabil stabling,<br />
hvis kollaps kan føre til personskade. For at opnå stabilitet kan man stable<br />
gods i celler eller i en højde, hvor der ikke er risiko for, at det falder ned.<br />
• Man kan sikre sig, at emballeringen har en styrke, så stabling kan ske forsvarligt<br />
Forebyggelse af ulykker ved brug af transportmidler<br />
Hvis man vil fjerne risikoen for ulykker i forbindelse med brug af transportmidler, må<br />
man indføre en vel gennemtænkt plan for den interne transportstruktur (transportl<strong>og</strong>istik).<br />
20<br />
21
Forebyggelse af ulykker ved håndtering af enkeltelementer<br />
Manuel håndtering skal planlægges <strong>og</strong> tilrettelægges, så den kan udføres sikkerheds<strong>og</strong><br />
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis manuel håndtering indebærer risiko for sikkerhed<br />
eller sundhed, skal den undgås, eller der må træffes effektive foranstaltninger.<br />
Når risikoen ved manuel håndtering vurderes, skal man være særlig opmærksom på<br />
byrdens beskaffenhed. Desuden skal man tage hensyn til, hvad der kræves af fysiske<br />
anstrengelser, arbejdsstedets beskaffenhed <strong>og</strong> arbejdsforholdene i øvrigt.<br />
Er der risiko for at skære sig på skarpe kanter eller brænde sig på varme overflader,<br />
skal man bruge tekniske hjælpemidler eller handsker.<br />
Er der risiko for at tabe emnerne - med personskade tilfølge - skal man bruge tekniske<br />
hjælpemidler eller forsyne emnerne med særlige greb e.l.<br />
Er der risiko for, at emnerne går i stykker, eller at indpakningen bryder sammen - med<br />
personskade tilfølge - kan emnet fx transporteres i en transportkasse.<br />
Transport af farlige kemiske stoffer skal foregå, så der ikke er risiko for stænk <strong>og</strong> sprøjt.<br />
Dvs., at transport af kemiske stoffer normalt skal ske i lukkede beholdere.<br />
Det kan generelt anbefales, at der anvendes sikkerhedssko som værn mod tabte<br />
emner.<br />
Forebyggelse af ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser<br />
Inden løft af et emne skal man lave en vurdering af løftet, for at sikre sig at det kan ske<br />
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis ikke skal der benyttes tekniske hjælpemidler.<br />
Følgende faktorer har indflydelse på risikoen:<br />
• Vægten af emnet; overskrider den grænseværdierne, skal der benyttes tekniske<br />
hjælpemidler.<br />
• Løft af et emne med ukendt vægt kan i sig selv føre til en ulykke, hvis man bliver<br />
overrasket <strong>og</strong> foretager en pludselig bevægelse.<br />
• Kan emnet løftes i en god arbejdsstilling Dvs. at medarbejderen står stabilt, der<br />
anvendes korrekt løfteteknik, <strong>og</strong> løftet sker tæt på kroppen.<br />
• Er det muligt at få et sikkert greb i emnet, så det ikke smutter<br />
• Hvis flere personer skal løfte et emne, er det vigtigt, at der løftes samtidigt, så der<br />
ikke sker en pludselig forskydning af tyngdepunktet.<br />
• Hvis emnet desuden skal bæres, er vægtgrænserne lavere, <strong>og</strong> man skal sikre sig,<br />
at transportvejen er fri for forhindringer, man kan snuble over.<br />
Lageret, hvor der foregår megen håndtering, bør indrettes, så plukning af tunge emner<br />
kan foretages med plukketruck.<br />
Tunge emner bør placeres nederst i reolerne.<br />
Emnerne skal stilles, så manuel plukning kan foregå i en hensigtsmæssig arbejdshøjde.<br />
Der kan anvendes vakuumløfter til nedtagning af kasser <strong>og</strong> andre emner.<br />
For at mindske rækkelængden kan reoler indrettes, så der kan plukkes fra begge sider.<br />
Der kan med fordel anvendes løfteborde ved plukkearbejde, så afsætningshøjden kan<br />
reguleres efterhånden som bordet fyldes op.<br />
Belastninger forbundet med træk <strong>og</strong> skub af tunge pallev<strong>og</strong>ne o.l. skal nedbringes.<br />
Træk- <strong>og</strong> skubbelastningen vurderes udfra følgende forhold:<br />
• Adgangsveje, hældninger <strong>og</strong> forhindringer på kørevejen.<br />
• Underlagets beskaffenhed.<br />
• Hjulenes størrelse <strong>og</strong> kvalitet.<br />
• Godsets vægt.<br />
• Arbejdets tidsmæssige udstrækning.<br />
• Muligheden for at anvende egnede tekniske hjælpemidler.<br />
Ved kørsel med truck kan uhensigtsmæssige arbejdsstillinger med vridning af ryggen <strong>og</strong><br />
bagoverbøjning af nakken modvirkes ved, at førersædet tippes eller ved påmontering af<br />
tv-monitor med kamera. Ved køb af ny truck bør man vælge en truck, der har en førerkabine,<br />
som er ergonomisk hensigtsmæssigt indrettet.<br />
For at undgå arbejde i belastende stillinger ved svejsning <strong>og</strong> montage af store konstruktioner<br />
kan der anvendes personløftere, stilladser eller anden form for arbejdsplatform.<br />
Arbejde fra stige må kun ske ved let arbejde af kort varighed. Hvis der foretages arbejde<br />
fra stige, skal stigen flyttes efter arbejdet, således at det ikke er nødvendigt at række<br />
mere end én armlængde ud fra stigevangen. Arbejdsredskaber skal være lette <strong>og</strong> let<br />
håndterlige <strong>og</strong> kunne betjenes med én hånd.<br />
Mindre kedler <strong>og</strong> beholdere kan stilles på en løftev<strong>og</strong>n eller "manipulator", som gør det<br />
muligt for montøren at arbejde i en hensigtsmæssig højde.<br />
Ulykker som følge af forkerte gribebevægelser o.l. kan forebygges, ved at transportkasser,<br />
låger, værktøjer o.l. forsynes med ergonomisk korrekte greb, <strong>og</strong> at den nødvendige<br />
kraft holdes på et forsvarligt niveau.<br />
Ulykker som følge af forstrækninger, forstuvninger o.l. ved fald <strong>og</strong> snublen kan forebygges,<br />
ved at sikre at færdselsveje <strong>og</strong> arbejdsstandpladser holdes ryddede for unødige<br />
forhindringer <strong>og</strong> ujævnheder. Fx at luft <strong>og</strong> svejseslanger rulles op efter endt arbejde.<br />
Det kan være påkrævet at afmærke færdselsveje, fx hvis der køres med truck i<br />
området. Små niveauforskelle i gulvet bør markeres.<br />
De alvorlige ulykker er typisk en indirekte følge af en uhensigtsmæssig arbejdsstilling,<br />
hvor medarbejderen fx er styrtet ned <strong>og</strong> har brækket benet.<br />
Forebyggelse af ulykker ved udskridning <strong>og</strong> nedfald<br />
Understøtninger af træ, hæftesvejsninger o.l. skal være udført solidt, så der ikke er<br />
risiko for kollaps. Størrelse <strong>og</strong> antal skal beregnes på forhånd, hvis der er tvivl om holdbarheden.<br />
Elementerne skal forblive fastholdt af kran, talje, e.l., til understøtningen er<br />
effektiv, hvis der er risiko for sammenstyrtning med personskade til følge.<br />
Arbejde fra stige må kun ske ved let arbejde af kort varighed, <strong>og</strong> stigen skal opstilles,<br />
så der ikke er risiko for udskridning. Det kan være påkrævet med en fodmand (altid<br />
over 5 m.).<br />
Stilladser skal opstilles på stabilt underlag i henhold til leverandørens <strong>og</strong><br />
Arbejdstilsynets anvisninger.<br />
Rækværk skal være forsynet med en fodliste, der bl.a. forebygger nedfald af emner.<br />
Hvis der er risiko for nedfaldende genstande, fx hvor en person arbejder med håndværktøj<br />
fra stige, skal fareområdet markeres, <strong>og</strong> personer inden for området skal<br />
benytte hjem <strong>og</strong> sikkerhedssko.<br />
Forebyggelse af voldsulykker<br />
Ved arbejde med kendt voldsrisiko er det især vigtigt med tilpasset instruktion, uddannelse<br />
<strong>og</strong> information om forhold, som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med<br />
arbejdets udførelse. Nyansatte har et særligt behov for instruktion. Derudover kan en<br />
eller flere af følgende foranstaltninger være nødvendige:<br />
• Tekniske foranstaltninger som fx personbårne alarmsystemer, alarm <strong>og</strong> kaldesystemer,<br />
tv-overvågning o.l. Ved særlig risiko for voldssituationer kan personligt sikkerhedsudstyr<br />
være nødvendigt.<br />
• Indretningsmæssige foranstaltninger i form af indretning af arbejdspladsen, hvor<br />
hensynet til såvel brugeren, som den ansatte tilgodeses, så risikoen for vold reduceres<br />
mest muligt. Dette kan bl.a. ske ved at lokaler udformes <strong>og</strong> indrettes på en<br />
måde, der giver brugeren et roligt <strong>og</strong> venligt indtryk <strong>og</strong> som giver den ansatte<br />
sikkerhed <strong>og</strong> tryghed.<br />
• Etablering af flugtveje.<br />
• Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger i form af en organisering af arbejdet, som<br />
mest muligt forebygger aggressiv adfærd <strong>og</strong> vold. Tilførsel af personale ved visse<br />
typer risikofyldt arbejde kan være en løsning.<br />
22<br />
23
• Klare retningslinier for hvordan de ansatte forholder sig i forbindelse med vold eller<br />
ved trussel om vold, herunder procedurer for, hvordan man kommer nødstedte<br />
kolleger til hjælp. udarbejdelse af retningslinier i forbindelse med evt. hurtig tilkaldelse<br />
af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.<br />
• Uddannelsesmæssig foranstaltninger i form af bl.a. særskilt uddannelse af ansatte<br />
hvad angår klienter/kunders tilstand <strong>og</strong> adfærd samt information om andre forhold,<br />
som har betydning for voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Det er<br />
endvidere hensigtsmæssigt med uddannelse i samtaleteknik, konfliktforebyggelse<br />
<strong>og</strong> konfliktløsning. Endvidere kan træning i frigørelses <strong>og</strong> fastholdelsesteknik være<br />
hensigtsmæssig.<br />
• Endelig bør de ansatte have kendskab til psykisk førstehjælp <strong>og</strong> de retningslinier,<br />
der især er for voldstilfælde.<br />
Forebyggelse af trafikulykker<br />
Virksomheden bør udforme en trafiksikkerhedspolitik, der klart udmelder at færdselsloven<br />
overholdes, når der køres i virksomhedens biler.<br />
Køre-hviletidsbestemmelserne skal overholdes.<br />
Trafiksikkerhedspolitikken bør desuden indeholde retningslinier om, hvordan de ansatte<br />
skal forholde sig, hvis de mener, at de er udsat for risikable forhold i trafikken, eller at<br />
der på virksomheden eksisterer procedurer, som gør trafikken risikabel.<br />
Trafiksikkerhedspolitikken kan endvidere <strong>og</strong>så rumme opfordring til at cykle sikkert <strong>og</strong><br />
eventuelt med udlevering af firmacykelhjelme.<br />
Der bør ske en personlig efteruddannelse af alle som kører megen erhvervskørsel,<br />
blandt andet på køretekniske anlæg, men mere målrettede kurser kan være hensigtsmæssige,<br />
idet den personlige træning har en betydelig indflydelse på trafiksikkerheden.<br />
Dette gælder ikke mindst kørsel på glatbane.<br />
Virksomheden bør sikre at motorkøretøjer til erhvervskørsel er forsvarligt vedligeholdt <strong>og</strong><br />
udstyret med sikkerhedsforanstaltninger som blandt andet sikkerhedsseler, airbags,<br />
sidespejle der dækker alle synsvinkler, dæk der svare til årstiden <strong>og</strong> med god slidlag.<br />
Bilagstabeller<br />
Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for <strong>BAR</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong> i perioden 1993-1999 fordelt<br />
på ulykkestype <strong>og</strong> skadetype<br />
Ulykkestyper<br />
Skadetype<br />
Død<br />
Mistet legemsdels<br />
Kn<strong>og</strong>lebrud<br />
Forstuvning mv<br />
Sårskader<br />
Brandsårsskader<br />
Bløddelsskader<br />
Ætsninger<br />
Forgiftninger<br />
Uoplyst <strong>og</strong> andet<br />
i alt<br />
Manuelt håndværktøj 2 5 32 58 891 8 64 37 6 46 1149<br />
Mekanisk håndværktøj 2 11 20 167 22 13 9 6 15 265<br />
uoplyst håndværktøj 1 1 4 6<br />
Stationære arbejdsmaskiner 41 48 57 440 19 52 10 5 25 697<br />
Apparater 1 4 4 28 174 8 11 2 10 242<br />
Mobile arbejdsmaskiner 10 23 36 35 28 1 5 18 156<br />
Kraftmaskiner 3 5 11 19 5 5 10 3 9 70<br />
Maskindele 2 26 29 73 28 28 25 6 32 249<br />
Transportmidler (ikke trafik) 7 16 163 398 178 7 253 5 7 134 1168<br />
Anhugningsmaterial 1 9 10 10 4 12 5 7 58<br />
Enkeltelementer 1 10 140 284 678 111 211 137 37 127 1736<br />
Uhensigts.bevægelse(person) 4 187 2 4 13 210<br />
uhensigts.bevægelser 48 2404 66 6 63 169 2756<br />
Fald til samme niveau 1 2 569 1452 256 26 546 3 316 3171<br />
Fald til lavereniveau 6 4 392 927 121 4 393 2 3 235 2087<br />
Snublen, træden skævt 1 2 119 1186 93 8 55 2 36 1502<br />
Udskridning, nedfald 3 1 167 215 146 6 175 3 1 117 834<br />
Vold (person) 4 8 155 318 219 3 410 1 2 389 1509<br />
Vold (dyr) 3 31 32 82 2 28 5 30 213<br />
Trafikulykke 11 1 98 347 43 1 133 1 153 788<br />
Eksplosion, brand 3 2 1 2 12 58 1 3 10 27 119<br />
Elektrisk stød 1 3 5 1 63 73<br />
Udstrømning, fordampning 1 3 18 13 1 38 78 8 160<br />
Anden ulykke 2 13 224 598 626 44 300 14 35 235 2091<br />
Uoplyst ulykke 5 105 404 352 30 163 20 54 344 1477<br />
I alt 43 132 2375 8983 4562 584 2947 335 267 2558 22786<br />
24<br />
25
Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for <strong>BAR</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
i perioden 1993-1999 fordelt på skadetype <strong>og</strong> ulykkesår<br />
Brancheopdelingen for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
Ulykkesår<br />
Skadetype 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt<br />
Død 3 5 6 4 10 11 4 43<br />
Mistet legemsdel 17 17 23 23 11 23 18 132<br />
Kn<strong>og</strong>lebrud 309 318 346 375 343 334 350 2375<br />
Forstuvning mv 653 707 791 899 917 904 897 5768<br />
Akutte rygskader 354 379 479 538 521 478 466 3215<br />
Sårskader 612 626 722 601 671 672 658 4562<br />
Brandsårsskader 75 96 86 72 90 83 82 584<br />
Bløddelsskader 357 410 409 441 455 438 437 2947<br />
Ætsninger 43 43 61 44 42 51 51 335<br />
Forgiftninger 39 41 35 36 54 32 30 267<br />
Uoplyste <strong>og</strong> andet 259 329 366 367 421 411 405 2558<br />
I alt 2721 2971 3324 3400 3535 3437 3398 22786<br />
Tabellen viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet for <strong>BAR</strong> <strong>service</strong>- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
i perioden 1993-1999 fordelt på ulykkestype <strong>og</strong> ulykkesår<br />
Ulykkesår<br />
Skadetype 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I alt<br />
Manuelt håndværktøj 161 158 182 160 166 152 170 1149<br />
Mekanisk håndværktøj 41 26 44 38 39 43 34 265<br />
Uoplyst håndværktøj 1 2 1 2 6<br />
Stationære arbejdsmaskiner 72 113 116 112 91 105 88 697<br />
Apparater 34 29 38 31 37 34 39 242<br />
Mobile arbejdsmaskiner 21 23 22 18 26 18 28 156<br />
Kraftmaskiner 9 9 13 10 14 10 5 70<br />
Maskindele 42 31 25 31 38 45 37 249<br />
Transportmidler (ikke trafik) 132 167 172 149 203 180 165 1168<br />
Anhugningsmateriel 11 11 9 4 10 8 5 58<br />
Enkeltelementer 198 269 264 255 241 276 233 1736<br />
Uhensigts. bevægelser (person) 23 23 28 38 37 32 29 210<br />
Uhensigts. bevægelser 290 380 392 460 443 407 384 2756<br />
Fald til samme niveau 355 371 464 499 476 506 500 3171<br />
Fald til lavere niveau 300 286 238 324 312 310 317 2087<br />
Snublen, træde skævt 142 166 217 226 242 242 267 1502<br />
Udskridning, nedfald 102 97 123 124 140 113 135 834<br />
Vold (person) 214 172 218 204 254 227 220 1509<br />
Vold (dyr) 20 33 29 30 31 34 36 213<br />
Trafikulykke 71 100 121 121 127 125 123 788<br />
Eksplosion, brand 22 19 21 14 15 11 17 119<br />
Elektrisk stød 4 10 15 9 12 12 11 73<br />
Udstrømning, fordampning 18 28 24 30 27 16 17 160<br />
Anden ulykke 234 263 296 333 326 336 303 2091<br />
Uoplyst ulykke 205 186 251 180 227 195 233 1477<br />
I alt 2721 2971 3324 3400 3535 3437 3398 22786<br />
1. Vand- <strong>og</strong> gasforsyning<br />
410000 Vandforsyning<br />
402000 Gasforsyning<br />
2. Hotel <strong>og</strong> Restauration<br />
551110 Hotel <strong>og</strong> restauration<br />
551120 Konferencecentre <strong>og</strong> kursusejendomme<br />
551200 Hoteller uden restauration<br />
552100 Vandrehjem<br />
552200 Campingpladser<br />
552310 Feriecentre<br />
552390 Andre faciliteter til korttidsophold<br />
553010 Restaurationer<br />
553020 Cafeterier, pølsev<strong>og</strong>ne, grillbarer, isbarer mv.<br />
553090 Selskabslokaler, forsamlingshuse<br />
554010 Værtshuse, bodegaer mv.<br />
554020 Diskoteker <strong>og</strong> natklubber<br />
554090 Kaffebarer mv.<br />
555100 Kantiner<br />
555200 Catering <strong>og</strong> diner transportable<br />
3. Ejendoms<strong>service</strong><br />
702010 Almennyttige boligselskaber<br />
702020 Private andelsboligforeninger<br />
702030 Anden udlejning af boliger<br />
702040 Udlejning af erhvervsejendomme<br />
703210 Administration af fast ejendom på kontraktbasis<br />
4. Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirksomhed<br />
746000 Detektiv- <strong>og</strong> overvågningsvirksomhed<br />
5. Rengøring <strong>og</strong> vinduespolering<br />
747010 Almindelig rengøring<br />
747020 Specialiseret rengøring<br />
747030 Vinduespolering<br />
6. Skorstensfejning<br />
747040 Skorstensfejning<br />
7. Forsvaret<br />
752200 Forsvar <strong>og</strong> civilforsvar<br />
8. Politiskoler<br />
802270 Politi- <strong>og</strong> forsvarsskoler<br />
9. Fængselsvæsen <strong>og</strong> politi<br />
752320 Fængselsvæsen<br />
752400 Politi<br />
26<br />
27
10. Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg<br />
900010 Kloakvæsen <strong>og</strong> rensningsanlæg<br />
11. Kultur <strong>og</strong> underholdning<br />
921300 Bi<strong>og</strong>rafer<br />
922000 Radio- <strong>og</strong> Tv-virksomhed<br />
923110 Teater- <strong>og</strong> koncertvirksomhed<br />
923120 Selvstændigt udøvende kunstnere<br />
923200 Drift af teater- <strong>og</strong> koncertsale<br />
923300 Forlystelsesparker<br />
923400 Anden forlystelsesvirksomhed i øvrigt<br />
925200 Museer<br />
925300 Botaniske <strong>og</strong> zool<strong>og</strong>iske haver<br />
12. Idræts- <strong>og</strong> sportsanlæg<br />
926110 Idræts- <strong>og</strong> svømmehaller<br />
926190 Andre sportsanlæg<br />
926210 Idrætsklubber<br />
926290 Andre aktiviteter i forbindelse med fritid i øvrigt<br />
13. Vaskerier <strong>og</strong> renserier<br />
930110 Erhvervs- <strong>og</strong> institutionsvaskerier<br />
930120 Selvbetjeningsvaskerier mv.<br />
930130 Renserier<br />
14. Frisør/skønhed/hudpleje/sol- <strong>og</strong> motionscentre<br />
930210 Frisørsaloner<br />
930220 Skønheds- <strong>og</strong> hudpleje<br />
930400 Sol- <strong>og</strong> motionscentre<br />
15. Bedemænd <strong>og</strong> begravelsesvæsen<br />
930310 Bedemænd<br />
930320 Begravelsesvæsen<br />
16. Privat husholdning med ansat privathjælp<br />
950000 Private husholdninger med ansat hushjælp<br />
17. Øvrige inden for Service- <strong>og</strong> <strong>tjenesteydelser</strong><br />
527100 Reparation af sko eller andre lædervarer<br />
527420 Låsesmede<br />
527490 Anden reparationsvirksomhed af varer til personlig brug<br />
714090 Udlejning af varer til personligt brug<br />
747050 Disinfektion <strong>og</strong> skadedyrsbekæmpelse<br />
851320 Praktiserende kliniske tandteknikere<br />
927100 Lotteri <strong>og</strong> anden spillevirksomhed<br />
927200 Andre aktiviteter i forbindelse med sport i øvrigt<br />
930500 Anden <strong>service</strong>virksomhed i øvrigt<br />
28
1<br />
1