Download masterafhandlingen (pdf, 1 mb) - Fagforum for ...

” Det er ikke slut, men det er en ny begyndelse”
” It is not the end, it is a new beginning”
Nightingale
Sing us a song
Of love that once belonged
Nightingale
Tell me your tale
Was your journey far too long
Does it seem like I´m looking for an answer
To a question I can´t ask
I don´t know which way the feather falls
Or if I should blow it to the left
All the voices that are spinnin´ around me
Trying to tell me what to say
Can I fly right behind you
And you can take me away
Nora Jones
Masterafhandling
under uddannelsen
Det sundhedsvidenskabelige Fakultet
ved Syddansk Universitet
Vejleder
speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Ph.d.
Gitte Dehlholm-Lambertsen
179752 Anslag
Udarbejdet af Hanne Møller og Hans Kromann Knudsen
1

FORORD
Man kan få indtrykket af forstening, endda en om sig gribende forstening, når et menneske
standser sin vandring, tror endestationen er nået, selv om kroppen går, hjertet banker, og
sindet længes efter oplivelse. Kommer denne forstening, når livsindstillingen er, at mennesket
altid er bedst tjent med at holde sig til det virkelige, det værende, det realistiske, reglerne og
det sikre og ikke bevæger sig ud på glat is eller på anden måde udfordrer sin egen virkelighed.
Kommer forsteningen når et menneske stopper med at undres, glemmer sin naivitet og
kådhed, glemmer sin kreativitet, sanselighed og fleksibilitet.
Vi arbejder med at skabe oplevelser, som afslører menneskets frihed i sin egen proces, vi tror,
det frie menneske føler sig fri, når han/hun fortæller, forstår og bevæges og ikke kun forklarer
og beviser. Friheden er et grundvilkår og kan derfor ikke fornægtes, uanset om du er sund
eller syg. Den kan alene forspildes. Vi har ingen garanti for, at vore planer lykkes lige meget
hvor høj grad af kontrol vi opnår. Vi er overladt til kontingens og uforudsigelighed, eller til en
historisk tilværelse, om man vil.
Denne afhandling er afslutningen på vores Masteruddannelse i Rehabilitering – Master of
Science in Rehabilitation ved Syddansk universitet. Indholdet af afhandlingen er opstået
gennem en dynamisk proces med mange involverede. Gennem mange år har mennesker i et
brudt livsforløb interesseret os og interessen er blevet skærpet i modulerne omhandlende
rehabilitering ved universitet. Det har bevirket at vi har valgt at anvende den kvalitative
metode for at blive bedre til at forstå menneskets fortællinger og livsverdener.
Den empiriske del af afhandlingen har dels fundet sted i et Rygcenter på Fyn, dels i
deltagernes private hjem, hvor vi har foretaget de kvalitative interviews.
Vi vil gerne først og fremmest sige tak til de interviewpersoner, som har gjort det muligt at
gennemføre den praktiske del af afhandlingen.
Tak til Anna Skov, Ulla Aarenstrup, Liselotte Damgaard Hansen, Ivan Hill og Sally Green
Novel for jeres hjælp til at færdiggøre afhandlingen.
Tak til Rygcenter Fyn og dens ledelse for tilladelse til at gennemføre afhandlingen i centerets
regi.
En stor tak til hovedvejleder, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ph.d. Gitte Dehlholm-
Lambertsen for udbytterige dialoger, tak for inspiration i afhandlingens forskellige faser, din
styrke på det metodiske plan samt personlig støtte og opbakning.
Tak til sociolog Jan-Inge Hansen for inspiration, din kritiske og reflekterende tilgang til
rehabiliteringsbegrebet.
En særlig tak til vore familier for støtte og forståelse under hele forløbet. Her har der været
plads til at vende de tanker, som opstår undervejs, specielt under analysefasen der i en periode
kan få en til at føle sig midt i uoverskuelighedens univers.
Tak til kollegaer, dels i Rygcenteret for personlig interesse og faglig feedback, og tak til vore
kollegaer på egne arbejdspladser, henholdsvis fra fysioterapeut skolen i Odense og Balladen,
stedet for fysioterapi og bevægelseskunst, for faglig støtte og inspirerende samtaler.
Afsluttende en stor tak til de fonde, som har ydet økonomisk støtte til både uddannelsen og
afhandlingen:
2

Danske Fysioterapeuter´s forskningsfond og jubilæumsfond.
Områdeledelsens kursusstøtte pulje, Fyns Amt;
CVSU. Ergo og fysioterapeut skolen i Odense.
Rygcenter Fyn, Ringe.
Hans K.Knudsen
Hanne Møller
Thurø/Tåsinge
Juli 2004
3

INDHOLDSFORTEGNELSE:
Indledning ........................................................................................................................6
Kapitel 1 Baggrund ...........................................................................................................6
1.1 Epidemiologi og lænderygbesvær .................................................................................6
1.2 Forskningsmuligheder .................................................................................................7
1.3 Refleksioner over risikofaktorer ....................................................................................8
1.4 Salutogenese og pathogenese ......................................................................................9
1.5 Patientcentreret model ................................................................................................9
1.6 Rehabilitering i et kritisk perspektiv ............................................................................ 11
1.7 Problemformulering: ................................................................................................. 13
1.8 Formål: ................................................................................................................... 13
1.9 Begrebs operationalisering......................................................................................... 14
Kapitel 2 Teoretiske ramme ............................................................................................ 14
2.1 Baggrund for valg af teoretisk perspektiv..................................................................... 14
2.2 Antonowsky`s teori................................................................................................... 15
2.2.2 Relationen mellem de tre komponenter i begrebet Oplevelse Af Sammenhæng .......... 17
2.3 Sammenfatning ........................................................................................................ 17
2.4 Kritiske refleksioner over brug af teorien og OAS .......................................................... 18
Kapitel 3 Metode ............................................................................................................. 19
3.1 Materiale og udvælgelse ............................................................................................ 19
3.1.1 Beskrivelse af undersøgelsesstedet....................................................................... 19
3.1.2 Udvælgelses procedure ....................................................................................... 19
3.1.3 Litteratursøgning................................................................................................ 21
3.2 Overvejelser i forbindelse med valg af det individuelle dybdeinterview: ........................... 21
3.2.1 Undersøgelsesns genstandsfelt ............................................................................ 21
3.2.2 Emnefokusering ................................................................................................. 21
3.2.3 Specificitet ........................................................................................................ 22
3.2.4 Gennemførelsen af interviewet............................................................................. 22
3.2.5 Afhængighed af interviewer ................................................................................. 23
3.2.6 Transskribering .................................................................................................. 23
3.2.7 Etik i interviewet ................................................................................................ 24
3.2.8 Godkendelse i den videnskabs etiske komite.......................................................... 24
3.2.9 Nøglespørgsmål i det interviewet.......................................................................... 24
3.3 Overvejelser i forbindelse med dataanalyse og bearbejdning.......................................... 25
3.3.1 Indledning......................................................................................................... 25
3.3.2 Analysens formål................................................................................................ 26
3.3.3 Analyse strategi ................................................................................................. 26
3.3.4 Databearbejdning............................................................................................... 28
3.3.5 Forforståelse ..................................................................................................... 31
Kapitel 4 Resultater, diskussion og vurdering................................................................. 32
4.1 Indledning: .............................................................................................................. 32
4.2 Selvvurderede ressourcer .......................................................................................... 33
4.3 Tværgående analyse ................................................................................................. 47
4.3.1 Krop og fysik ..................................................................................................... 48
4.3.2 Personlige kvaliteter – fleksibilitet og omstilbarhed................................................. 49
4.3.3 Personlige strategier - motiver............................................................................. 51
4.3.4 Disciplinering eller relation med andre .................................................................. 52
4.3.5 At få bolden i nettet............................................................................................ 54
4.3.6 Netværk............................................................................................................ 55
4.3.7 Første opsummering........................................................................................... 56
4.3.8 Forståelse af meningsfuldhed............................................................................... 57
4.3.9 Endestation ....................................................................................................... 62
4.3.10 Anden opsummering ......................................................................................... 64
4.4 Diskussion og vurdering af resultaterne....................................................................... 64
4.4.1 Gruppering af ressourcer..................................................................................... 64
4.4.2 Forudsigelighed, fleksibilitet og omstilbarhed ......................................................... 65
4.4.3 At være i relation med andre omkring sit rygproblem ............................................. 67
4.4.4 Meningsfuldhed.................................................................................................. 69
4

Kapitel 5 Metoden og designets egnethed oG resultaternes troværdighed...................... 70
5.1 Metodeovervejelser i relation til reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. ...................... 70
5.2 Diskussion af baggrundslitteratur................................................................................ 71
5.3 Diskussion af metodevalg .......................................................................................... 72
5.4 Diskussion af udvælgelsen af deltagere til interview ...................................................... 73
5.5 Diskussion af transskriptionen .................................................................................... 74
5.6 Diskussion af analysemetode ..................................................................................... 75
5.7 Diskussion af forhold omkring selve interviewet............................................................ 75
5.7.1 Vores færdigheder som interviewere..................................................................... 75
5.7.2 Forholdet mellem interviewer og deltagere ............................................................ 76
5.7.3 Omstændigheder omkring interviewene ................................................................ 76
5.7.4 Den fysiske placering af interviewene ................................................................... 77
5.7.5 Temaer i interviewguiden .................................................................................... 77
5.8 Diskussion af forhold omkring dataanalyse................................................................... 78
5.9 Diskussion af præsentationen..................................................................................... 79
5.10 Diskussion af resultaternes overførbarhed.................................................................. 79
5.11 Diskussion af resultaterne i relation til egen forforståelse............................................. 80
5.12 Afslutning .............................................................................................................. 81
Kapitel 6 Konklusion ....................................................................................................... 81
Kapitel 7 Perspektivering................................................................................................ 83
7.1 Perspektivering af resultaterne i forhold til de sundhedsprofessionelle ............................. 83
7.2 Perspektivering af meningsfuldhed.............................................................................. 84
7.3 Et sundhedspolitisk perspektiv på rehabilitering af mennesker med rygsmerter ................ 85
Dansk resumé ................................................................................................................... 84
Formål .......................................................................................................................... 84
Metode ......................................................................................................................... 84
Resultater ..................................................................................................................... 87
Konklusion .................................................................................................................... 87
English summary ............................................................................................................... 85
Referencer ........................................................................................................................ 86
Bilagsfortegnelse ............................................................................................................... 91
5

INDLEDNING
At genvinde kontrollen over eget liv er selve kernen i rehabilitering. I den forbindelse ser
selvvurderede ressourcer ud til at have en betydning. I dansk behandlings praksis ser vi en
primær fokusering på sygdom og funktionsnedsættelser, som betyder at den enkeltes
ressourcer ofte forsvinder i ”skoven af problemer”. Denne fokusering må suppleres med en
anden forståelse, rettet mod individuelle behov og mål.
Ovenstående og de inspirerende forelæsninger i forbindelse med master uddannelsen i
rehabilitering er vores motivation, for at udarbejde denne afhandling omhandlende
selvvurderede ressourcer hos personer med rygsmerter i deres rehabiliterings proces.
Undersøgelsens sigte er at få en større forståelse for den rehabiliteringsproces mennesker med
lænderygsmerter er i og herunder en vurdering af betydningen af de selvvurderede ressourcer.
Derudover forventes det, at undersøgelsen kan bidrage til en øget nuancering af, hvordan
sundhedsprofessionelle kan forstå betydningen af selvvurderede ressourcer i et rehabiliterings
forløb og muligvis medvirke til at styrke personer med rygsmerter.
Afhandlingen består af 3 dele: 1) Baggrund, undersøgelsens formål, emne- og metodeteori, 2)
Beskrivelse af undersøgelses metode og design samt 3) resultater, diskussion, konklusion og
perspektivering.
KAPITEL 1 BAGGRUND
1.1 Epidemiologi og lænderygbesvær
Et litteraturstudie af epidemiologiske studier har vist at mange faktorer ser ud til at have
indflydelse på rygsmerter og vedvarende rygsmerter. Disse studier viser ikke et klart og
entydigt billede i forhold til prognose og behandling, men derimod at hver enkelt person med
vedvarende rygsmerter må betragtes individuelt ( Hestbæk 2003).
Forfatteren viser, at livsprævalensen for rygsmerter har et gennemsnit på 61,5 %, hvilket tyder
på at problemet er relevant at koncentrere sig om. Det vil sige, at et gennemsnit på 61,5 % af
alle danskere vil opleve rygsmerter i deres liv. Endvidere viser hendes studier, at
periodeprævalensen for dem med tidligere lændesmerter er gennemsnitlig 56 %, mens den
tilsvarende periodeprævalens for dem uden lændesmerter er gennemsnitlig 22 %.. Det vil sige,
at risikoen for lændesmerter indenfor et år er omtrent dobbelt så høj for personer, der tidligere
har haft lændesmerter, som for de, der ikke har.
6

Disse tal indikerer, at rygproblemer ikke forsvinder, men måske ligger latent hos de patienter
som tidligere har haft rygsmerter og som dermed kan risikere tilbagefald.
Epidemiologi er en disciplin, der arbejder med grupper af personer, og forekomsten af
sygdom udtrykkes som et statistisk begreb, en hyppighed, som er valid for en bestemt gruppe,
men som ikke kan sige noget om, hvordan det vil gå den enkelte person. Det er netop det
dilemma, vi ofte står i, når vi i vores praksis har kontakt med mennesker med rygsmerter. Vi
ved ikke, om vedkommende er en fra gruppen, som vil udvikle f.eks. kroniske rygsmerter,
eller en, som ikke vil. De samme refleksioner inden for almenmedicinen finder vi hos
Hollnagel og Skolbekken (Hollnagel 1999, Skolbekken 1998).
Uspecifikke lænderygsmerter er en benign, selvbegrænsende lidelse, og ifølge Waddell har
selve forekomsten af lænderygbesvær ikke ændret sig igennem de sidste årtier. Det er heller
ikke muligt at pege på ændringer i lænderygsmerternes ætiologi. Konsekvenserne af
lænderygbesvær er derimod tiltaget i voldsomt omfang, (Waddell 1999). Der er derfor en
stigende opmærksomhed på de biopsykosociale konsekvenser af lænderygbesvær. Waddell
siger ” the problem is, that back pain is not a disease, nor a diagnosis: it is a symptom”
(Waddell 1996). En dansk MTV rapport vedrørende rygbehandling peger på, at hos 15 – 20 %
af alle mennesker med lænderygbesvær er der tale om en diagnosticerbar sygdom, som. f.eks.
stenosis, discus prolaps, mb.Bechterew m.fl., hvorimod baggrunden for resten af tilfældene
må karakteriseres som uspecifik. Som hos Waddell peger også MTV rapporten på
kompleksiteten i rygproblemet og i den sammenhæng på de biopsykosociale og kulturelle
faktorer (MTV 1999).
1.2 Forskningsmuligheder
Historisk set bygger læge-/sundheds-videnskaben på naturvidenskabelig viden og forståelse af
patienten som et biomedicinsk væsen. Først i det seneste årti, er de humanistiske eller
kvalitative metoder begyndt at vinde indpas i medicinsk empirisk forskning i Norden, selv
om humanistiske tænkemåder altid har præget de sundhedsprofessionelle. (Dehlholm 1998).
De kvalitative metoder kan anvendes i forhold til at få indblik i de interviewedes oplevelse af
deres dagligdag. Den er oftest forbundet med en empatisk dialog med patienterne der
undersøges og kan bidrage til at frigøre og myndig gøre dem (Kvale, 2003).
7

1.3 Refleksioner over risikofaktorer
En risikofaktor er en faktor, som med en vis sandsynlighed forudsiger risikoen for at udvikle
sygdom. Det betyder ikke, at risikofaktoren er årsagen til sygdommen, men alene at den
statistisk er associeret til sygdommen.
At korrigere risikofaktoren kan sommetider, men langtfra altid, forebygge eller helbrede
sygdommen. Det er i dag en kendsgerning i den internationale litteratur, at low back pain er et
multifaktorielt problem (Frank 1996, Deyo 1996, Leboueuf-Yde 1996, Pengel 2002,
Feuerstein 1995, Hestbæk 2003), der involverer biologiske, psykologiske, sociale,
erhvervsrelaterede og kulturelle faktorer. Den medicinske tilgang kunne se ud til alene at
påvirke de biologiske faktorer, og det måske i en grad vi ikke kan monitorere og kontrollere
(Hollnagel 2000).
Derfor kan vi ikke vide, om interventioner rettet mod risikofaktorer vil påvirke årsagerne til
rygproblemet i en hensigtsmæssig retning. Longitudinelle studier er nødvendige for at afklare
disse forhold nærmere (Hollnagel 1985).
Skolbekken har demonstreret, i hvilket omfang den medicinske forskning har fokuseret på
risikofaktorer fremfor på ressource faktorer. Han har sammenlignet artikler, som er publiceret
over en 5-årig periode, og fandt, at ca. 80.000 artikler fokuserede på risikofaktorer for
sygdom, og 200 fokuserede på ressourcefaktorer. Dette var artikler inden for hele det
medicinske felt. Det ser ud til, at den medicinske forskning selv har haft en fantastisk og
måske noget ensporet tro på egen formåen og er blevet opslugt af jagten på løsningerne,
svarene og sandheden omkring sygdom, årsager og behandling. Endvidere er der nok en
tendens til, at kvantitative studier såvel inden for den medicinske verden, som den rent
politiske, måske har en større status end de kvalitative studier. De kvalitative studier kunne
måske bibringe os viden om mennesker med rygsmerter og give os muligheder for at forstå
disse mennesker, deres forventninger og behov på en dybere måde, end den kvantitative
tilgang vil kunne give os.
I den første danske lærebog for almen medicin finder vi konceptet omkring
helbredsligevægten (Backer 1977). Helbredsligevægten er en måde, at veje balancen mellem
en patients belastninger og ressourcer. Ud fra denne tilgang forstår vi, at et menneske bliver
syg, når belastningerne bliver større end de ressourcer, vedkommende har og hvis
vedkommende ikke er i stand til at genvinde balancen ved at reducere belastningen eller øge /
ændre ressourcerne (ibid. 1997).
8

Ifølge den model og opfattelse kunne det blive de sundhedsprofessionelles opgave at hjælpe
mennesker med rygsmerter i at genfinde balance ved ikke alene at reducere de negative sider
men også ved at styrke de positive sider.
1.4 Salutogenese og pathogenese
Begrebet salutogenese introduceres af Aron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, og
omhandler menneskers evne til at opretholde et godt helbred på trods af de belastninger, som
livet byder på.
Det centrale i Aaron Antonovsky´s teori er en fokusering på, hvilke faktorer der fremmer
opretholdelsen af sundhed – salutogenese, frem for hvordan sygdom opstår(Antonovsky 2003,
1995, 1993). Det salutogenetiske perspektiv er dynamisk og betragter sundhed og sygdom i et
kontinuum med glidende overgange, hvor ethvert menneske kan indplaceres. Teorien om
salutogenese fokuserer på menneskets egne ressourcer og strategier til at forblive raske, samt
hvorledes disse ressourcer og strategier styrkes.
Den salutogenetiske orientering læner sig op ad den sundhedsfremmende tankegang, som er et
mere velkendt begreb i det danske sundhedssystem både hos personen, der har ondt i ryggen,
og den sundhedsprofessionelle. Ved sundhedsfremme vendes opmærksomheden væk fra
sygdom og mod sundhed. Der fokuseres på ressourcer og handlemuligheder i stedet for på
risici (Jensen 2002)
Antonovsky nævner, at han på ingen måde er fortaler for at opgive den pathogenetiske
fremgangsmåde, hvor der er fokus på sygdom og sygdomsoprindelse. Det er vigtigt at
fortsætte arbejdet med at forske i, forebygge og behandle alvorlige sygdommen og overveje
de sygdomsfremkaldende konsekvenser af stressfaktorer. Hans ønske er at se de to tilgange
som komplementære, og at der kan ske en mere ligelig fordeling af de intellektuelle og
materielle ressourcer, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt.
Det ser ud til, at hvis vi kan finde en balance mellem det pathogenetiske og det
salutogenetiske perspektiv og inddrage begge i vores rehabilitering af rygpatienter, vil det
åbne muligheder for både personen, der har smerter, og den sundhedsprofessionelle.
1.5 Patientcentreret model
Med baggrund i et ønske om at flytte de sundheds professionelles fokus fra objektive
risikofaktorer, som sundheds systemet domineres af, til selvvurderede helbredsressourcer i
den kliniske praksis og med afsæt i forskellige internationale teorier med Antonowsky´s
salutogenese koncept som primær og førende perspektiv, har Malterud og Hollnagel udviklet
9

en patientcentreret salutogenetisk model (Bilag 1) (Hollnagel 1995). Modellen skal ses i et
pragmatisk perspektiv, som de to forskere ønsker den anvendt i praksis, og med et
salutogenetisk perspektiv for at rette opmærksomheden i retning af ressourcer, som kan styrke
patienten eller individet (Malterud og Hollnagel 1995). I andre studier underbygger og
udvikler de forståelsen af den ressourceorienterede tilgang til patienten (Malterud og
Hollnagel 1997, 2000, 2001, 2002, 2003). Modellen har inspireret os, idet vi undrer os over,
at der på rygområdet ikke er kvalitative undersøgelser, som har studeret betydningen af
patienternes egne vurderinger af deres generelle helbred og deres selvvurderede
helbredsressourcer.
Malterud og Hollnagel definerer selvvurderede helbredsressourcer som individets subjektive
oplevelse og opfattelse af kvaliteter eller strategier, som han/hun mener bevarer og styrker
hans/hendes helbred, uafhængigt af hvad sundhedsprofessionelle mener (Hollnagel 1995,
Hollnagel 2000). Ved strategier forstår vi overordnet tilrettelæggelse, planlægning af
fremgangsmåde til at løse et generelt problem (Dehlholm 1997).
Internationale studier (Møller 1996, Møller 1999, Idler 1995, Hollnagel H 2001) viser, at den
selvvurderede helbreds tilstand er en vigtig faktor i sygdomsforløbet. Malterud og Hollnagel
har i et studie fra 2001 vist, at selvvurderet helbred er en uafhængig prædiktor for iskæmisk
hjertesygdom, og jo ringere selvvurderet helbred jo større forekomst af iskæmisk
hjertesygdom, uafhængig af de traditionelle risikofaktorer som kolesteroltal, blodtryk, social
status, livsstil mm.(Malterud 2001).
Andre studier peger i samme retning (Kolip 2003, Schmidt 1998) og endvidere peger de på, at
risikoforskningen og ressourceforskningen grundlæggende har forskellige foci, og at det
nødvendigvis ikke er teknikker og metoder som adskiller forskningen.
Studierne af Møller, Idler og Hollnagel er ikke designet til at differentiere mellem årsag og
virkning. Vi ved stadig ikke om det, at man stoler på sit eget gode helbred, også vil føre til et
godt helbred. Men studierne omkring selvvurderet helbred bekræfter, at mennesker har viden
om deres sundhed og en viden, som vi ikke kan få fra andre kilder uanset hvor detaljeret og
teknologisk sofistikeret vi griber det an (Idler 1999).
Studierne af Kolip og Schmidt tyder på, at selvvurderede helbredsressourcer kunne være et
bidrag i rehabiliterings processen (Kolip 2003, Schmidt1998). Der har hidtil ikke været
studier, der har berørt betydningen af den enkelte patients selvvurderede ressourcer i et
rehabiliteringsforløb.
10

Det kunne se ud, som om vi i langt større grad end i dag skulle involvere patienternes egen
helbredsvurdering og ressourcer i rehabiliteringen og lære at bruge denne viden
hensigtsmæssigt.
Antonowsky`s teori om salutogenesis og studier på selvvurderet helbred fører os til den tanke,
at mennesker med rygsmerter har betydelig viden omkring deres eget helbred og ressourcer,
som bidrager til at klare et rehabiliteringsforløb og at kæmpe mod rygsmerter og de
medfølgende lidelser.
1.6 Rehabilitering i et kritisk perspektiv
Historisk stammer den traditionelle rehabilitering fra 1.Verdenskrig og blev første gang
organiseret i England af Tomlins-kommiteen (Hansen 2003). Denne organisering bestod i
medicinsk behandling på hospitalerne, som udviklede sig til medicinsk behandling udenfor
hospitalerne, som senere blev kaldt erhvervs rettet rehabilitering. Denne struktur udviklede sig
og fortsatte op til vor tid. Dagens praksis kan stadig læne sig op af fortidens traditionelle
rehabilitering og har tillige stadig fødder i en reparerende, korrigerende og kropsreparerende
praksis, baseret på klare forskelle mellem syg og rask, normal og unormal, funktionel og
dysfunktionel, i stand til og ikke i stand til. Selv om rehabiliteringspraksis rundt omkring
stadig er domineret af den medicinske profession, er der over de sidste årtier kommet et
gradvis bredere perspektiv fra kun at tænke på at reparere og fokusere på øget kropslig
funktion til at inkludere en stærkere forståelse for livskvalitet og individuelle mål (Hansen
2003).
Flere vestlige lande er gået i gang med at udvikle eller har udviklet en national rehabiliterings
politik. I Danmark er man godt på vej indenfor handicap området, og overordnet via FN og
WHO, men ellers er der i de danske ministerier manglende konsensus om definition af
begrebet rehabilitering og ligeså lovmæssigt, som dermed påvirker de tilhørende
organisationer og institutioner i primær og sekundær sektor. Trods det, bliver der fortsat fra
flere vinkler især den sundhedsøkonomiske argumenteret for, at vi fortsat har brug for
effektive erhvervs rettede rehabiliterings programmer, som er i stand til at øge
arbejdsdeltagelsen blandt de langtids syge og de funktionshæmmede. Men hvori ligger
effektiviteten. Det kunne tyde på at den traditionelle rehabiliterings tankegang må finde nye
metoder og tilgange.
I det norske stortingets forskrift om habilitering og rehabilitering, som trådte i kraft 1/7 2001
findes eksempelvis flg. definition.
11

Habilitering og rehabilitering er tids afgrænsede, planlagte processer med klare
mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig
bistand til brugerens egen indsats for at opnå bedst mulig funktions- og
mestringsevne, selvstændighed og deltagelse socialt og i samfundet. (Trine
Norman 2003)
Med denne definition ønsker forfatteren at gøre opmærksom på, at den moderne
rehabilitering skal tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og mål. ” Den som
skal yde bistanden i en rehabiliteringsproces må forstå, at på det personlige plan kan det at
genvinde kontrollen over eget liv for mange være selve kernen i, hvad moderne rehabilitering
drejer sig om.” (Trine Norman 2003).
Der er tillige en klar refleksion over den moderne rehabilitering i de internationale
organisationer, mest klart i FN´s standard regler om lige rettigheder for muligheder for
mennesker med en funktions nedsættelse.
Det synes derfor relevant at se på individets ressourcer, som et element af mange, der kan
have betydning i en rehabiliterings proces, og ikke mindst se på hvilken betydning, individet
tillægger disse ressourcer. Det vil kunne give aktørerne i en rehabiliteringsproces en forståelse
af, hvordan disse ressourcer kan inddrages i rehabiliteringen og støtte individets egen indsats.
Hovedelementerne i den moderne rehabiliterings proces er først og fremmest, at det enkelte
individ er med i beslutningerne om sin egen proces.
Tænkningen bag den moderne rehabilitering kan forstås på følgende måde. For det første at
planlægge og koordinere nødvendig assistance til at hjælpe personen til at nå sine egne mål.
For det andet: rehabilitering er ikke kun begrænset til fysiske og mentale funktioner og deres
coping strategier, men inkluderer personens muligheder for så høj grad af uafhængighed og
frigørelse af systemet som muligt og social deltagelse i familie og samfund. Det forudsætter
den enkeltes sociale og humane ret til selvbestemmelse og til at kontrollere egne leveforhold.
For det tredje: må rehabilitering være en interdisciplinær størrelse, som involverer flere
professioner og praksis områder i bestræbelserne på at hjælpe personen med at nå egne mål.
Altså må der for det fjerde ske en koordinering indenfor professionernes arbejdsområder.
For det femte: rehabilitering må decentraliseres, og ske så lokalt som muligt for individet,
som har brug for hjælp.
Ovenstående vil kræve ændringer i det nuværende trods alt traditionelle rehabiliterings system
(Hanssen 2003).
12

Det ser ud til at patient autonomien inden for rehabilitering af mennesker med rygsmerter
gradvist afløser de sundhedsprofessionelles paternalisme. Der er stadig, og vil nok altid være
et asymmetrisk forhold mellem patient og sundhedsarbejder indenfor det etablerede social- og
sundhedssystem, alene i kraft af forskellen på viden. Det er dog vores opfattelse, et der er stor
forskel på, hvordan hver enkelt menneske ønsker at forvalte sin autonomi, samt hvilke behov
de har for assistance i sundhedssystemet. I den sammenhæng bliver det spændende at finde ud
af, hvilken betydning mennesker med rygsmerter tillægger deres selvvurderede ressourcer i et
rehabiliteringsforløb, og hvad det kan fortælle os om rehabiliteringen.
Hovedpointerne i baggrundsafsnittet er en øget fokusering på det salutogenetiske perspektiv
frem for det pathogenetiske, en diskussion af risikotænkningen kontra mulighedstænkningen
og et ønske om flere kvalitative studier af mennesker med lænderygsmerter som kan
understøtte den eksisterende viden. Endvidere peger kritikken af den traditionelle
rehabilitering på et paradigme skift mod en mere moderne rehabiliteringsforståelse.
1.7 Problemformulering:
Hvilke selvvurderede ressourcer har personer med rygsmerter, som er i en
rehabiliteringsproces, og hvordan oplever de betydningen af disse ressourcer i forhold
til at nå deres personlige mål i denne rehabiliteringsproces
Undersøgelsen skal derfor:
Identificere selvvurderede ressourcer hos personer, der har lænderygsmerter, og
som er i en rehabiliteringsproces.
Belyse hvilken betydning selvvurderede ressourcer har for ovennævnte personer
i forhold til, at de opnår deres personlige mål i deres rehabiliteringsproces.
1.8 Formål:
Formålet med undersøgelsen er at få en større forståelse af og indsigt i rehabiliteringen af
mennesker med lænderygsmerter og herunder en vurdering af betydningen af selvvurderede
ressourcer i rehabiliteringsprocessen frem mod egne mål.
13

Undersøgelsen forventes at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan sundhedsprofessionelle
inden for rygrehabilitering kan forstå betydningen af selvvurderede ressourcer i et
rehabiliterings forløb og muligvis medvirke til at inddrage og styrke personer med rygsmerter.
1.9 Begrebs operationalisering
Rehabilitering er i Danmark primært en tænkning og til dels en praksis.
I denne afhandling operere vi med begrebet rehabiliteringsproces. Herved forstås den indre
proces som beskriver det, som sker på et følelsesmæssigt plan og den ydre proces som
henviser til det synlige, nemlig genoptræning, behandling, information og andre
stimuleringstiltag (Norborg 1994).
Ved personlige mål forstår vi det personlige ønske for et bestemt udbytte af en
rehabiliteringsproces.
En rehabiliteringsproces for en person med langvarige rygsmerter og ændret deltagelse socialt
og i samfundet, f.eks. sygemeldt fra sit arbejde og ikke aktiv i tennisklubben eller ikke
deltagende i familiens campingture, kan indeholde forskellige forløb og aktører.
KAPITEL 2
TEORETISKE RAMME
2.1 Baggrund for valg af teoretisk perspektiv
a) Med afsæt i Kirsti Malterud og Hanne Hollnagels studier omhandlende den
ressource orienterede tilgang i mødet med patienten i sundhedssystemet, er vi
blevet inspireret til at vælge samme primære teori.
b) Antonowsky har beskrevet en del om generelle ressourcer og giver i sin teoretiske
tilgang en forståelse for anvendelsen af individets egne ressourcer, som han
betegner som generelle modstandsressourcer i en stressende situation. En anden
grund til at vælge Antonowsky er endvidere, at han gennem sin teori ”sense of
coherence” / ”oplevelse af sammenhæng” fremsætter en teori, som netop ser på
hvordan og hvorfor vi vælger ganske bestemte ressourcer i en given situation. Det
er netop det, vi har brug for, idet vi ønsker at se på betydningen af personlige
ressourcer i en rehabiliteringsproces frem mod egne mål.
c) Gennem studier af forskellige andre teorier (bl.a. Lazarus om coping, Wallston om
Health loecus of control, Bandura om self efficacy, og kropslige teorier fra
14

Thornquist og Engelsrud,) fandt vi ingen, der i samme grad som Antonowsky
inddrager ressource begrebet i deres teori.
2.2 Antonowsky`s teori
Aron Antonowsky (1923 –1994), medicinsk sociolog er særlig kendt for udviklingen af
begreberne salutogenese og sense of coherence (Antonowsky 2003).
Den salutogenetiske orientering får os til at afvise den dikotomiske klassifikation af folk som
sunde eller syge og i stedet at se, hvor de befinder sig på et multidimensionelt kontinuum, der
går fra godt helbred til dårligt helbred. Den afholder os fra at fokusere ensidigt på en bestemt
sygdoms ætiologi og i stedet for at søge efter et menneskes totale historie, inklusive hans eller
hendes sygdom. I stedet for at spørge: ”Hvad forårsagede, at en person blev ramt af en
bestemt sygdom”, opmuntres vi til at spørge: ”Hvilke faktorer bidrager til i det mindste at
bevare personens placering på kontinuet eller til at skabe en bevægelse mod den sunde pol”.
D.v.s. i stedet for at fokusere på stressfaktorer, kommer vi til at fokusere på ressourcer
(Antonovsky 2003,1979).
Som svar på det salutogenetiske spørgsmål udviklede han begrebet Oplevelse Af
Sammenhæng (OAS) eller det engelske begreb Sense Of Coherence (SOC). Det engelske ord
sense omfatter fænomener af en mere kognitiv og affektiv karakter, der ikke på samme måde
udtrykkes med det danske oplevelse. En nøjagtigere oversættelse ville kunne opnås ved at
veksle mellem ordene oplevelse, følelse og fornemmelse, men det ville ikke være foreneligt
med Antonovskys brug af et samlet begreb. I det følgende har vi valgt at anvende det danske
begreb, oplevelse af sammenhæng.
Oplevelsen af sammenhæng defineres som: en global indstilling, der udtrykker den
udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men dynamisk følelse af tillid til,
at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø er strukturerede, forudsigelige og
forståelige (begribelighed). Der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de
krav, disse stimuli stiller (håndterbarhed). Samt at disse krav er en udfordring, der er værd at
engagere sig i (meningsfuldhed) (ibid. 2003).
2.2.1 Tre kernekomponenter i begrebet Oplevelse Af Sammenhæng
Antonowsky opererer med 3 kernekomponenter i begrebet oplevelse af sammenhæng, som
han har kaldt begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
15

Begribelighed er den veldefinerede og udtrykkelige kerne, som henviser til den udstrækning, i
hvilken man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det indre eller ydre miljø, som
kognitivt forståelige. Som ordnet, sammenhængene, struktureret og tydelig information. Ikke
som kaotisk, uordnet, tilfældig eller uforklarlig.
Den, der har en stærk oplevelse af begribelighed, forventer, at de negative og positive
oplevelser, han eller hun kommer til at møde i fremtiden, er forudsigelige, eller i hvert fald
kan passe ind i en sammenhæng og forklares. Antonowsky fastslår, at der hermed ikke er sagt
noget om oplevelsernes ønskværdighed (Antonowsky 2003).
Erfaringer karakteriseret ved en indre sammenhæng udgør grundlaget for komponenten
begribelighed (Antonowsky 2003).
Håndterbarhed defineres som den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der står ressourcer
til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man bliver stillet overfor af de
stimuli eller oplevelser, man bombarderes med (Ibid. 2003).
At der står ressourcer til ens rådighed betyder her ressourcer man selv har kontrol over eller
som kontrolleres af en anden, som man føler man kan stole på og har tillid til. (Ibid. 2003). En
stærk oplevelse af håndterbarhed er udtryk for, at individet ser nogle handlemuligheder, og at
det er muligt at etablere ressourcer til at klare de krav, der bliver stillet. En hensigtsmæssig
belastningsbalance udgør grundlaget for komponenten håndterbarhed.
Meningsfuldhed henviser til vigtigheden af at være involveret som deltager i de processer, der
former ens skæbne såvel som ens daglige erfaringer (Ibid. 2003). Det kan betragtes som
motivationskomponenten. Individer med høj OAS kan angive, områder i deres liv, som
betyder meget for dem, som de er engageret i, som giver mening i følelsesmæssig og ikke kun
i kognitiv forstand (Ibid. 2003). Dvs. aktiviteter, som opfattes som udfordringer, der er værd
at engagerer sig følelsesmæssigt i.
Individer med høj OAS vil ofte finde mening og udfordring i pålagte opgaver og vil være
besluttet på at komme godt igennem traumatiske oplevelser. Hvorimod individer med lav
OAS ikke har opfattelsen af, at der er noget, der er værd at ofre energi på. Opgaver, som
pålægges dem, eller som de pålægger sig selv – opfattes oftest som byrder frem for som
udfordringer. De har svært ved at komme styrket gennem livskriser.
Medbestemmelse udgør grundlaget for komponenten meningsfuldhed. Det er vigtigt at pege
på at det ikke er et spørgsmål om kontrol, men om medbestemmelse. Det afgørende er, at folk
forholder sig positivt til de opgaver, de bliver stillet overfor, at de har en betydelig grad af
ansvar for udførelsen, og at det, de gør, påvirker udfaldet (ibid. 2003).
16

2.2.2 Relationen mellem de tre komponenter i begrebet Oplevelse Af Sammenhæng
Alle tre komponenter er nødvendige men ikke lige vigtige. Det motiverende element som
meningsfuldhed bidrager med, ser ud til at være centralt. Uden den faktor vil man formentlig
kun forbigående kunne ligge højt med hensyn til begribelighed og håndterbarhed. For den
engagerede person er vejen åben til større forståelse og ressourcer. Således vil motivation og
engagement kunne drive selv et ressourcefattigt individ til at søge nye løsninger og
udfordringer. Begribelighed ser ud til at være den næst vigtigste komponent idet høj
håndterbarhed forudsætter orden, forståelse og forudsigelighed. Det betyder ikke at
håndterbarhed ikke er vigtig. Hvis man ikke tror, at der står ressourcer til ens rådighed,
påvirker det meningsfuldheden og forsøget på at mestre. Mestring afhænger altså af OAS som
helhed ( Antonowsky 1979, 2000).
2.3 Sammenfatning
Sammenfattende anføres, at jo stærkere OAS, jo større mulighed har individet for at håndtere
en situation eller et problem konstruktivt. En person med stærk OAS har grundlæggende tillid
til, at han eller hun er i stand til at mobilisere egne tilgængelige modstandsressourcer.
Personen besidder desuden en evne til at forvandle kaos til orden og forvirring til klarhed.
Verden er begribelig både i kognitive termer (ordnet, forståelige, forudsigelige) og i
følelsesmæssige termer (glæde og engagement). Personen har ikke alene et bredt repertoire af
strategier til sin rådighed, men er også i stand til at vælge de mest hensigtsmæssige af dem for
netop den situation, dvs. personen udviser fleksibilitet. Personen er motiveret for at handle.
Han er i stand til at afgrænse problemet, som i højere grad opfattes som en udfordring end
som en belastning.
Hos personen med svag ”følelse af sammenhæng” er de følelser, der optræder som reaktion på
en belastning, diffuse, ikke begribelige og igangsætter ubevidste forsvarsmekanismer.
Personen med svag OAS opgiver på forhånd at forstå problemet. De føler sig
handlingslammede og er overbeviste om, at kaos er uundgåeligt. Problemerne opleves i højere
grad som trusler. Følgen bliver et mangelfuldt forsøg på problemhåndtering eller en total
fokusering på at løse de følelsesmæssige aspekter af problemet (Antonowsky 2003).
Antonowsky`s teori er relevant i forhold til vores formål og for at kunne besvare vores
problemformulering. Netop med henblik på at finde svar på, hvordan egne ressourcer opleves
17

at have betydning i det rehabiliteringsforløb man som individ gennemgår. Vi får således viden
om den betydning, kontekstuelle og personlige faktorer har for personernes vurdering af deres
ressourcers betydning i rehabiliteringen.
2.4 Kritiske refleksioner over brug af teorien og OAS
Manglende fortrolighed med de teoretiske grundantagelser kan lede til manglende kritisk
analyse, og netop en kritisk analyse er en grundlæggende forudsætning for gode
undersøgelser. I den sammenhæng forholder Tishelman sig kritisk, idet hun peger på, at
Antonowsky`s påstand om, at OAS holder sig stabil gennem livet fra ca. 30 års alderen, aldrig
er videnskabelig undersøgt (Tishelman 1996).
Hun finder det vigtigt at være opmærksom på, at Antonowsky`s påstande ikke skal accepteres
som sandheder i sig selv. De skal bevises for at styrke teorien og dermed give teoretisk og
empirisk fortolkningsstyrke (ibid. 1996).
Antonowsky hævder, at OAS både som instrument og som begreb er ” supracultural, i.e. one
which makes sense and is useful in a variety of cultures” (Antonowsky 2003) samt er “
universally meaningful, one which cuts across lines of gender, social class, region and
culture” (ibid. 2003). Det stiller Tishelman spørgsmål ved. Hun mener, at OAS kan tolkes
som stærkt knyttet til de specifikke og fælles normer, meninger og værdier, som findes i et
bestemt miljø. Endvidere er OAS næsten udelukkende studeret i Europa, hvilket igen peger på
et brist mellem teori og empiriske undersøgelser. På samme vis peger hun på kønsforskellen,
hvor Tihselman ved litteraturstudie fandt, at i 20 ud af 22 studier har mænd gennemgående
højere score på OAS end kvinder, hvilket leder frem til tvivlen om en mulig kønsbias i
måleinstrumentet. Er det sådan, at kvinder har en lavere oplevelse af sammenhæng, eller er
OAS mere relevant for mænd Dette faktum bliver ikke diskuteret eller nævnt af
Antonowsky, men kunne være studieemne fremover (Tihselman 1996).
Sammenfattende undrer Tishelman sig over, at på den ene side er OAS baseret på
sammenhængen mellem mennesker og deres sociokulturelle sammenhænge, og på den anden
side er de tre komponenter meningsfuldhed, håndterbarhed og begribelighed konstante. Og
videre at tolke eller instrumentaliserer disse begreber altid er det samme uanset den
sammenhæng de indgår i. Det mener Tishelman ikke, der videnskabelig er grundlag for, dvs.
hun finder ikke, der er empiriske studier nok som bekræfter disse teoretiske antagelser (ibid
1996). Det er væsentligt at være klar over, at Antonowsky`s teori er af sociologisk og ikke af
18

psykologisk karakter (ibid. 1996), og vi skal være forberedte på, at anvendelsen af
Antonowsky`s teori kan være kontekst, norm og værdi afhængig.
KAPITEL 3 METODE
Vi har valgt den kvalitative undersøgelsesmetode med semistrukturerede interviews, da den er
velegnet til at give indblik i og forståelse for disse menneskers selvvurderede
helbredsressourcer. Vi er således interesseret i at identificere deltagernes selvvurderede
ressourcer og herudover gennem analyse og fortolkning opnå forståelse for hvilken betydning
disse ressourcer har i et rehabiliteringsforløb frem mod personlige mål.
3.1 Materiale og udvælgelse
Målgruppe: Personer, der er henvist til et rygcenter i en mindre provinsby på Fyn, og som
enten er i et forløb eller som er afsluttet.
Vi har valgt at finde vore deltagere på et rygcenter, fordi vi dels ønsker hurtigt at finde de
personer, som kan og vil deltage i vores undersøgelse, dels finde nogle personer, som kan
siges at være i et rehabiliteringsforløb og ikke blot i et behandlingsforløb.
3.1.1 Beskrivelse af undersøgelsesstedet
Rygcenter Fyn har som et af få steder i Danmark taget initiativ til at tilbyde et tids afgrænset
behandlingsforløb, hvor flere forskellige faglige aktører samarbejder ud fra planlagte
processer og klare mål for at støtte brugerens egen indsats. Her eksisterer den tværfaglige,
koordinerede og tids afgrænsede proces som har været efterspurgt siden MTV rapporten 1997.
Det kan ikke betragtes som et tilbud om rehabilitering, set ud fra den moderne
rehabiliteringstænkning, men må betragtes som et tværfagligt koordineret behandlingstilbud.
Rygcentret er tværfagligt funderet, hvor der er ansat fysioterapeuter, læger, sygeplejersker,
sekretærer og kiropraktorer. Alle med høj kompetence inden for behandlingen af
rygrelaterede lidelser. Patienterne bliver grundigt undersøgt af et tværfagligt personale, som
sammen foretager udredning og diagnosticering for efterfølgende i samarbejde med patienten
at lægge en behandlingsplan for forløbet (Manniche 2001).
3.1.2 Udvælgelses procedure
19

Vi ønskede, at udvælge vores respondenter med størst muligt hensyn til og spredning i de
faktorer, som vil påvirke vores felt.
Vi ønskede at interviewe nogle med høj, middel og lav OAS, da det er en af faktorerne, som
kan påvirke vort problemfelt. Alle deltagere udfyldte den danske udgave af Antonowsky`s
Sense of Coherence spørgeskema, hvor vi efterfølgende bearbejdede skemaerne og udregnede
deres score. Herefter placerede vi dem i en af følgende kategorier: høj, middel eller lav.
Scoren er ifølge Antonowsky udtryk for, i hvor høj grad deltagerne har en oplevelse af
sammenhæng i livet. Den danske oversættelse er foretaget af Due og Holstein (Due &
Holstein 1998), hvorfra vi har brugt deres omregningsformel til at give en total score samt til
at placere dem i en af grupperne (Bilag 2).
Herudover ønskede vi at finde personer, som tidligere havde oplevet rygsmerter og
rehabilitering, da dette var en anden faktor, vi mente, kunne påvirke vores felt i forhold til
forholdsvis nyopståede rygsmerter.
Herudover har Malterud og Hollnagel (2000) vist, at der er kønsforskelle i de selvvurderede
ressourcer, men også ressourcer, som forekommer hos begge køn. Det betød, at vi vil søgte
ligelig kønsfordeling mellem deltagerne.
Alder kunne også være en faktor som kunne have betydning idet erfaring med livet som
helhed samt udviklingen af den enkeltes OAS. Due og Holstein (1998) fandt i en dansk
undersøgelse at sammenhængen mellem OAS, socialgruppe og helbred, og at stigende alder
er associeret med stigende OAS. I en svensk undersøgelse ses ligeledes, at stigende OAS er
associeret med stigende alder og der ses en tendens til, at mænd har en højere OAS end
kvinder. To andre tværsnitsundersøgelser giver samme billede ( Albertsen 2001, Hawley
1992) og to longitudinelle studier (Kivimaki 2000, Karlsson 2000), henholdsvis understøtter
og afviser Antonowsky`s påstand om, at OAS er stabil over tid.
Der blev taget kontakt til ledelsen i Rygcentret, m.h.p. at vi kunne tage kontakt til ca. 40
rygpatienter. Disse personer fik udleveret informeret samtykke (Bilag 3) samt Antonovskys
OAS spørgeskema (Bilag 4), som blev anvendt m.h.p. udvælgelsen af dem som skulle
interviewes.
OAS spørgeskemaerne blev udleveret, udfyldt og afleveret samme dag. Herefter udvalgte vi 7
informanter, der opfyldte vore kriterier for interview, og som sikrede en spredning i forhold til
de faktorer, vi har nævnt som væsentlige (Bilag 5). Disse personer blev kontaktet pr. telefon,
og der blev aftalt sted, dato og tid for interview, og vi gav information om undersøgelsen og
formålet med denne.
20

3.1.3 Litteratursøgning
Vi har valgt at søge bredt på søgeord som vi har fundet i vores problembaggrund og
problemformulering. Søgestrategi og søgeord kan ses i bilag 6.
3.2 Overvejelser i forbindelse med valg af det individuelle dybdeinterview:
Der er udarbejdet et reflektionsark (Bilag 7), ud fra nuværende forforståelse og med primært
afsæt i Antonovsky samt Malterud og Hollnagel`s teorier. Dette introducerede vi og
udleverede til de udvalgte personer med rygsmerter ca. 1 uge før interview. Samtidig blev der
udleveret informeret samtykke.
Formålet med refleksionsarket er, at informanterne anspores til at reflektere over
selvvurderede ressourcer, personlige mål for rehabiliteringsforløbet samt betydningen af de
selvvurderede ressourcer for at nå egne mål i dette rehabiliteringsforløb.
Baggrunden for valg af et reflektionsark er, at vi vurderer, at der kan være behov for tid til at
spore sig ind på emnet for den enkelte deltager, da vi oplever, at selvvurderede ressourcer
ikke er et enkelt begreb at tale om. Vi ønskede således, at ”varme” informanterne og os selv
op til selve interviewet for at opnå en større dybde i vores dataindsamling. Vi ville bruge
refleksionsarket som inspiration til uddybning og justering af det efterfølgende interview og
som et redskab til at møde vores informanter i det sprog, de bruger på reflektionsarket samt i
den situation, de befinder sig i. Vi ser denne proces som en del af valideringen af vores data.
Formålet med det individuelle dybdeinterview er at udforske en persons livsverden med
henblik på senere analyse og tolkning af betydningen af de beskrevne udsagn (Kvale1998).
Livsverden er den historie, de erfaringer, de færdigheder, meninger og værdier, der
kendetegner det enkelte individ og vedkommendes relationer (Jensen 2000).
3.2.1 Undersøgelsesns genstandsfelt
Vi søgte gennem det individuelle dybdeinterview at få indblik i deltagernes oplevelser, tanker
og erfaringer med deres ressourcer i et rehabiliteringsforløb. Vi søgte at få et indblik i deres
livsverden på et specifikt område. Endvidere søgte vi efter betydningen af deres ressourcer i
rehabiliteringen. Vi forsøgte e at komme bag om det indforståede og generaliseringer.
3.2.2 Emnefokusering
Vi udarbejdede en interviewguide, som er enkel med åbne tematiserende spørgsmål. De
tematiserende spørgsmål blev udarbejdet ud fra det teoretiske afsnit og vores forforståelse.
21

Herefter inddelt i hoveddimensioner og underkategorier(Bilag 8). Alt dette blev justeret og
tilpasset efter pilot interview og efterfølgende interviews. Interviewguiden var tænkt som
støtte til selve interviewet, som vi ønskede fokuseret i forhold til undersøgelsens formål og
problemformulering. Interviewet skulle ikke have en fast struktur, hvad indhold og temaer
angik. Vi ville lade interviewet samt interviewer retningsbestemme samtalen. Vi søgte ikke
bestemte meninger, men ønskede at føre deltageren frem mod bestemte temaer.
For yderligere at kvalificerer vores interviewguide og refleksions ark brugte vi vores vejleder
og 3-4 kollegaer ( studenter audit) som sparringspartnere og for at udfordrer vores
operationalisering af begreber og teori, vores antagelser, vores afgrænsninger, den sproglige
fremstilling og tematiseringen.
Herefter interviewede vi 7 personer. Hver person blev interviewet i 1- 2 timer.
Vi ønskede at træne vores interviewteknik, afprøve reflektionsark og interviewguide i et
pilotprojekt, hvor vi interviewede 2 personer med rygsmerter. Endvidere afprøvedede vi de
tekniske detaljer. Virker båndoptageren Undgår vi baggrundsstøj Har vi sikre og rolige
omgivelser.
Formålet med denne retningsspecificitet og styring var at gå i dybden med vores emne og
undgå at datamængden blev for stor og uoverskuelig (Kvale 2000).
3.2.3 Specificitet
I det individuelle dybdeinterview ønskede vi de kvalitative aspekter af deltagernes livsverden.
Derfor forsøgte vi at få deltagerne til at fortælle om specifikke situationer eller
handlingsforløb, hvor vedkommendes ressourcer havde haft betydning for rehabiliteringen.
For at gå fra det generelle til det specifikke, anvendte vi gensvars modellen, vendte tilbage til
emner der ikke blev afsluttet. Anvendte ordene betydning, forståelse, oplevelse og reaktioner,
for at få de interviewede til at give eksempler frem for overordnede generelle holdninger.
3.2.4 Gennemførelsen af interviewet
Vi forsøgte at gennemføre interviewet med udgangspunkt i Launsø og Riepers 3 faser: den
indledende fase, hovedfasen og afslutningsfasen ( Launsøe & Rieper 2000).
I den indledende fase l søgte vi at skabe kontakt og tillid ved at fortælle, hvem vi var, hvad
undersøgelsen handlede om og hvorfor deltageren var blevet udvalgt til interview. Vi fortalte
endvidere deltageren om de emner vi havde tænkt os at spore samtalen ind på med
udgangspunkt i de refleksioner den enkelte havde gjort på grundlag af reflektionsarket. Vi
22

oplyste om, at vi undervejs i interviewet ville holde mindre pauser for at skifte bånd eller ved
behov for reflektionstid eller andre behov, som den interviewede kunne have.
I hovedfasen var vi grundige i vores forsøg på at belyse de emner og spørgsmål vi havde og
samtidig være åbne over for nye og relevante emner. Det var i hovedfasen, at vi forsøgte, at
være meningsafklarende og meningsvaliderende. Vi stillede indledende, opfølgende,
sonderende, refleksions rettede, direkte, indirekte, validerende og fortolkende spørgsmål.
Vi var aktiv lyttende og gav plads til deltagerens fortælling samtidig med, at vi viste indsigt
ved at slippe interviewguiden.
I den afsluttende fase afrundede vi samtalen på en etisk ansvarlig måde ved at give plads til, at
deltageren evt. fik mulighed for at supplere interviewet med yderligere tilføjelser eller
bemærkninger.
3.2.5 Afhængighed af interviewer
Udførelsen af det individuelle interview var relateret til interviewerens forudsætninger
forstået som færdigheder i interviewteknik, teoretisk viden om emnet og metodelitteratur,
samt sensitivitet, selvindsigt og bevidsthed om egen forforståelse (Dehlholm 1999,
Maunsbach 1998).
Under forberedelsen til interviewserien har vi arbejdet med refleksioner omkring vores egen
forforståelse og klarlagt vores kendskab til interviewteknik, som vi fandt var tilstrækkelig
med mange års kurser, træning og erfaring i kommunikation. Endvidere arbejdede vi inden
og under interviewserien med at få teorien ”ind under huden” og få tydeliggjort og fokuseret
vores problemformulering.
Under selve interviewet var vi opmærksomme på at være lydhøre, følsomme, afsøgende,
åbne. Vi forsøgte at respektere deltagernes grænser, var interesserede i det sagte, forholdte os
kritiske. Forsøgte at stille korte, klare og åbne spørgsmål, arbejdede med at få deltagerne til at
reflektere samt brugte ”online tolkning”, og resumerede før emneskift.
Vi har gennem vores terapeutiske arbejde fået et kendskab til psykologiske og dynamiske
forhold i mødet mellem mennesker og den viden søgte vi at drage ind i situationen og var
derfor bevidste om forsvarsmekanismer og overføring- og modoverføringsmekanismer.
3.2.6 Transskribering
Interviewene blev optaget på bånd og vi ansatte en sekretær, som var trænet i transskribering,
til at transskribere alle vores 7 interviews ordret i deres fulde længde. Samtlige bånd blev
23

herefter gennemlyttet og læst af os. Transskriberingsfejl og uklarheder blev rettet. Såfremt vi
og deltageren talte i munden på hinanden blev det noteret. Eftertryk i talen blev angivet med
understregning af de pågældende ord. Latter og suk blev noteret i teksten og pauser i
talestrømmen blev angivet med ” – pause -”. Vi gennemførte en let reduktion i teksten, idet
gentagelser af ord blev udeladt og opmuntrende ord fra os så som ”hmm” eller ”ja”, såvel som
lydord ”øh”, ”æh”, ”ikke” eller ”ikke også” ikke blev udskrevet .
3.2.7 Etik i interviewet
Den fortrolighed og åbenhed, der opstår i dybdeinterviewet, er sammen med forskerens
forudsætninger redskaber til at gå i dybden med interviewet. I selve interview situationen
gælder det om at være respektfuld omkring deltagerens grænser og alligevel afsøgende
(Seidman1991 og Fog 1992 i Dehlholm 1999, Kvale 1998).
I modsætning til det terapeutiske interview har deltageren ikke på forhånd accepteret, at der
bliver sat spørgsmålstegn ved hans eller hendes selvbillede eller fortælling om sig selv. Dette
stiller krav om både etiske og moralske refleksioner hos os som interviewere.
Der var i interviewsituationerne ingen kompromitterende udsagn eller holdninger til de
sundhedsprofessionelle, og deltagerne viste stor grad af tillid og loyalitet over for deres
forskellige behandlere. Vi viste respekt overfor deltagernes holdninger og opfattelser af
behandlingssystemet samt behandlerne.
Alle deltagere blev anonymiserede i vores materiale og over for den transskriberende sekretær
og alt kommunikation gik gennem os, som alene stod for kontakten og etableringen af aftaler.
3.2.8 Godkendelse i den videnskabs etiske komite
Vi sendte en forespørgsel til den regionale videnskabs etiske komite, hvor vi vedlagde en
projektbeskrivelse, om hvorvidt vi skulle anmelde vores undersøgelse. Anmodningen blev
besvaret og det var komiteens opfattelse, at projektet ikke skulle anmeldes (Bilag 9).
3.2.9 Nøglespørgsmål i interviewet
Malterud og Hollnagel har i to studier fundet frem til to nøglespørgsmål, som er brugbare, når
man ønsker at få individet til at tale om sine selvvurderede helbredsressourcer. Disse
nøglespørgsmål bliver en del af vores operationalisering af begrebet ressourcer, hvor vi vil
bruge den viden, de to forskere har frembragt i deres undersøgelser.
24

Følgende key question er udviklet til samtale med kvinder
” Vi kan ikke kun tale om problemer. Jeg vil gerne høre om dine stærke sider. Hvilke af disse
stærke sider bruger du normalt for at forblive eller blive rask” (Malterud 1994)
Gennem dette spørgsmål identificerede Malterud og Hollnagel følgende hovedkategorier af
selvvurderede helbredsressourcer hos kvinder: Intern styrke mobiliseret af eksterne krav (De
stoler på deres egen kapacitet til at forbedre eller vedligeholde deres helbred), interaktive
netværk i og uden for familien, livsstil og ansvarsfølelse, Fysisk og social aktivitet, accept af
og fascilitering af det naturlige sygdomsforløb og kropskonstitution ( Malterud and Hollnagel
1997).
Følgende key question er udviklet til samtale med mænd
” De fleste mennesker har skjulte reserver, som normalt holde dem raske. Hvilke er dine
reserver” (Hollnagel og Malterud 2000)
Gennem dette spørgsmål identificerede Malterud og Hollnagel følgende hovedkategorier af
selvvurderede helbredsressourcer hos mænd: Optimistisk holdning og positiv selvvurdering
eller selvværd. Tilfredshed med arbejde og det at kunne håndtere stress på arbejdet.
Afslapning med vennerne og energigivende fritidsaktiviteter og sundhed og livsstils
aktiviteter (Hollnagel and Malterud 2000).
Deres fund peger på såvel ligheder som forskelle i kønnenes selvvurderede
helbredsressourcer. De peger på, at det kunne hænge sammen med de forskellige roller, mænd
og kvinder ofte har, samt de forskellige krav, muligheder og forventninger, der er til kønnene.
Endvidere kunne det se ud til at mænd og kvinder møder og håndterer stress forskelligt.
Vi brugte disse spørgsmål i såvel vores reflektionsark som i vores individuelle interviews, for
at trække på erfaringer og resultater fra disse to studier.
3.3 Overvejelser i forbindelse med dataanalyse og bearbejdning
3.3.1 Indledning
Vi vil i dette afsnit fremlægge vores teoretiske overvejelser i forbindelse med analysen af det
empiriske materiale.
25

Kvalitativ dataanalyse er fundamentalt ikke en mekanisk eller teknisk proces, men en proces
kendetegnet ved intuition, induktiv ræsonnering, tænkning og teoretisering (Taylor and
Bogdan 1998). Man kan sige at den kvalitative analyse er en udfordrende opgave, når det på
den ene side kræver systematisk kritisk refleksion, og på den anden side kræver opretholdelse
af en aktiv nærhed til den levende kundskab samt loyalitet overfor informantens oprindelige
udsagn og meninger.
3.3.2 Analysens formål
Formålet er dels en identifikation af deltagernes ressourcer samt efterfølgende en forklaring
af disse ressourcers betydning i en rehabiliteringsproces.
Ved identifikation forstår vi, at vi ønsker at identificere deltagernes ressourcer, som de
fremgår af det transskriberede materiale.
Ved forklaring sker der en fortolkning af interviewene ud fra et eller flere perspektiver.
3.3.3 Analyse strategi
Ved analysestrategi forstår vi den praktiske og systematiske tilrettelæggelse af
analyseprocessen.
Vores data indsamles, og analysen foretages ud fra vores analyseguide, som har udgangspunkt
i vores forforståelse og teorigrundlag. Vi vil udvide vores teoretiske grundlag efter de temaer
eller fænomener, som opstår i materialet og som vi vurderer er vigtige for at opnå vores
formål med studiet.
I denne afhandling er benyttet en strategi, hvis systematik svarer til skabelonstrategien (
Miller and Crabtree i Malterud 1996). Ved skabelon strategien styres indsamling og analyse
af data af en model (Bilag 10) eller analyseguide, der har udgangspunkt i forskerens
referenceramme og teorigrundlag. Man må være rede til at modificere sin model, idet man
hele tiden må undersøge for, hvorledes de identificerede kategorier stemmer overens med ens
oprindelige model. Der er så ledes tale om en abduktiv præget fremgangsmåde. Analysen er
fuldendt, når kodningerne kan placeres i en forklaringsramme, som stemmer overens med
materialet (Dehlhom 1999).
Analyseprocessen bliver opdelt i fire interagerende komponenter: Dataindsamling ( interview,
observation, refleksioner ), reduktion (transformationen af data), datapræsentationen og
konklusionen.
26

Data
indsamling
Data
præsentation
Data
reduktion
Konklusion
Huberman and Miles 1994)
Den valgte strategi har udgangspunkt i Huberman og Miles’ interaktive model og den
hermeneutiske spiral (Kvale 1998). Ved analysen af vores materiale vil vi bearbejde det
indholdsmæssigt ved en systematisk opdeling af materialet i mindre dele. Efterfølgende tolkes
og relateres delene til en logisk og meningsbærende enhed. Dette er metoden i den
hermeneutiske spiral ( Kvale1998, Maunsbach and Dehlholm 1998, Dehlholm 1999).
Figuren viser, hvordan analysen skrider frem ved en konstant vekselvirkning imellem
spørgsmål og svar. Det er i første omgang spørgsmål som ”hvilke” og ”hvordan”, der afløses
af et ”hvorfor”.
Datatransformationen består af en række valg, der allerede starter med udvælgelsen af
undersøgelsesområde og fortsætter gennem hele analyseprocessen med udvælgelse af koder,
kategorier og temaer til publicering af undersøgelsen.
Datapræsentationen er fremstillingen af data, som er i form af citater, resumer, skemaer og
diagrammer. Formålet med datapræsentationen er en fokusering på og organisering af
informationerne i en struktureret form, således at mønstre, relationer og temaer i teksten
synliggøres. (Kvale 1998, Maunsbach and Dehlholm 1998, Dehlholm 1999).
27

Antonowsky er den teoretiker, vi har valgt til at styrke vores forforståelse og indsigt i feltet.
Denne teori leverer perspektiver og begreber som afsæt for analysen ( Nielsen and Lunde1995
i Dehlholm 1999).
Vi vil i analysen bruge teorien til at forstå og forklare ”betydningen” af deltagernes
ressourcer.
3.3.4 Databearbejdning
Første del af analyse opdelte vi i 2 processer. Første proces er skriftlige refleksioner over
interview og observationer (noteskrivning) som foregår efter hvert enkelt interview og anden
proces er kodning og udarbejdelsen af integrative memoer .
I vores noteskrivning nedskrev vi vore tanker og refleksioner om vores interviewpersoner
umiddelbart efter interviewene, samt fik inspiration til de enkelte kategorier og
sammenhængen mellem disse (Huberman og Miles 1994). Vi ville således bruge vores noter
til at beskrive ideer og fortolkninger som skete undervejs, samt nedskrev de ændringer og
justeringer vi fandt, der var behov for i interviewguiden, og endelig emner, som skulle
uddybes i de følgende interviews.
Kodning betyder at kategorisere og sortere observationer i materialet og kodninger er
forbindelsesleddet mellem data og analysens begrebsdannelse. Vi har brugt kodning for at
forenkle analyseprocessen og som hjælp til at finde rundt i materialet. Koderne skal derfor
bruges til at fokusere på særlige aspekter på tværs i materialet. Vi har forsøgt, at begrænse
antallet af koder for at fastholde vores fokusering. Kodning indebærer, at vi undersøger for
enheder i materialet (ord, sætninger, hændelser eller betydninger), tolker deres mening under
hensyntagen til den sammenhæng de indgår i (konteksten) og reflekterer over denne
sammenhæng (Tailor 1998, Emerson 1995).
Først arbejdede vi med åben kodning, hvor vi igennem en åben, løs og intuitiv tilgang fandt
specifikke og generelle temaer og emner i materialet (ibid.1998). Den åbne kodning foregik
ved, at vi hørte og læste alle interviews igennem flere gange og skrev i margin, hvad
deltagerne her talte om.
Efter den åbne kodning udarbejde vi en model med de temaer som vi lavede den fokuserede
kodning efter (Bilag 11).
Herefter benyttede vi os af den fokuserede kodning, som betød at vi fokuserede på
nøgletemaerne i materialet gennem en analytisk tilgang (ibid. 1998). Ved den fokuserede
28

kodning lavede vi nøje og systematiske sammenligninger, mellem forskellige temaer. Som
hjælperedskab udarbejde vi en matrise (Bilag 12), hvor vi sammenholdt alle citater fra de 7
interviews efter deres placering i de valgte og fokuserede temaer. På den måde fik vi også en
ide om, hvor de fleste citater placerede sig, og hvor vi skulle finde spændingsfeltet i teksten.
Vi opbyggede efterhånden nogle analytisk interessante kategorier. Disse temaer samlede vi i
integrative memos (se et eksempel i bilag 13)
Proceduren kan ses i nedenstående model:
Åben kodning
Fordybelse i materialet
Opstille temaer
Definere begreberne
Foreløbige memos
Meningsbærende enheder
Fokuseret kodning
Indtastning i matrise
Analytisk dekonstruktion af helheden
Integrative memos
Rekonstruktion af helheden
Fortolkning
Specifikke aspekter på tværs af
materialet, i egen kontekst og teori
sættes i ”spil” og fortolkes.
29

Hvor kodning og integrative memos i samspil kan betragtes som først at opdele materialet og
efterfølgende samle det igen, så vil selve fortolkningen for os være en proces, hvor vi sætter
specifikke aspekter i deltagernes egen kontekst i spil med specifikke aspekter på tværs af
deltagerne og de teorier, vi benytter, samt den litteratur, vi i øvrigt finder kan støtte vores
fortolkning af materialet. Denne fortolkningsproces fremstilles visuelt i nedenstående model:
Teori
Andet materiale
Kodning:
Specifikke
aspekter på
tværs
materialet
Fordybelse:
Specifikke
aspekter i
egen
kontekst
Fortolkningen vil ske ved at sætte de kontekstuelt
bundne temaer i spil med de mønstre og fænomener
vi ser på tværs af data samt med vores teoretiske
tilgang.
30

Fortolkningen går ud over, hvad der siges direkte. Dette sker for at udarbejde
betydningsstrukturer og betydningsrelationer, der ikke umiddelbart fremtræder i det
transskriberede interview. Vi rekontekstualiserede det sagte i en specifik begrebskontekst,
som her er Antonowsky´s teori, oplevelse af sammenhæng (Kvale1998). Vi vil afklare
betydningen af vores forforståelse og egen teoretiske reference ramme i forhold til vore fund.
Centralt i databearbejdningen og analyseprocessen er, at vi vil forsøge at integrere analysen i
hele undersøgelsesprocessen og konstant relatere til undersøgelsens problemformulering.
3.3.5 Forforståelse
Forforståelsen omfatter ifølge Malterud undersøgerens personlige og faglige baggrund,
undersøgelsens teoretiske referenceramme, det valgte perspektiv og undersøgelsens hypoteser
(Malterud1993). Hypoteser er i denne sammenhæng vores ideer om ressourcerne og deres
betydning i rehabilitering.
Vores forforståelse er bestemmende for den udvælgelse, der sker igennem hvert enkelt trin i
forskningsprocessen, som for eksempel valg af emner i interview og valg af fokus i
dataanalysen (Dehlholm 1999).
Vores personlige baggrund
Hanne Møller:
Min faglige baggrund er at jeg er aut. fysioterapeut fra 1989, videreuddannelse i
bevægelseskommunikation og terapi (4 årig) færdig i 1998.
Min personlig baggrund; 40 år, gift, har 3 børn og er bosiddende på Thurø.
Siden 1989 har jeg arbejdet
- i dels primær – dels sekundær sektor med individuel behandling/terapi og
gruppe behandling/terapi.
- med undervisning af børn, unge, ældre, studerende, kollegaer, tværfaglige
kollegaer i forskellige faglige emner.
- med ekspertise og udvikling af et tværfagligt center inden for ryg området
(www.rygcenterfyn.dk )
- med oprettelse af Balladen, stedet for bevægelses kunst og
terapi(www.balladen.dk)
31

Hans Kromann Knudsen:
Min Faglige baggrund er, at jeg er aut.fysioterapeut fra 1989. Er uddannet manuel terapeut
1998 og godkendt som specialist i muskuloskeletal fysioterapi i 2003.
Privat: 41 år, gift og har et barn. Vi bor på Taasinge.
Siden 1989 har jeg arbejdet
- 6 år som praktiserende fysioterapeut.
- ca. ½ år på sygehuse.
- 2 år i rygambulatoriet i Ringe.
- og fungeret som underviser på fysioterapeutuddannelsen i Odense i 6 år
(www.CVSU.dk)
KAPITEL 4
RESULTATER, DISKUSSION OG VURDERING
4.1 Indledning:
I dette afsnit vil vi beskrive de ressourcer, som vores deltagere udtrykker i vore interviews.
Ressourcerne vil vi gruppere for at give et indtryk af, om og hvordan de fordeler sig i forhold
til indre/personlige og eksterne/netværks ressourcer. Dette for at synliggøre disse samt give et
overblik over samtlige ressourcer. Endvidere vil vi se, hvad ressourcerne udtrykker, når vi ser
på tværs af materialet og sammenholder det med enkeltpersonerne og deres specielle
kendetegn. Afslutningsvis er hensigten at vurdere/diskutere ressourcerne med afsæt i vores
teoretiske perspektiver og de fund, som Malterud og Hollnagel (2001) har beskrevet, med
henblik på, at få en forståelse for ressourcernes betydning i rehabiliteringsprocessen.
Ved gennemgangen af vores materiale, den fokuserede kodning og tematiseringen, er det
blevet tydeligt, at der dels er en del ressourcer, som ser ud til at være af samme karakter, samt
en del som er forskellige. Det ser ud til, at vores deltagere både nævner deres ressourcer, og
hvordan de finder forskellige måder at anvende dem på. Der er stor forskel på deltagernes
antal af ressourcer, på hvor let det er for dem at erkende og sætte ord på deres ressourcer og
ikke mindst på, i hvilken grad de er opmærksomme på at bruge deres ressourcer.
Det ser ud til at vi kan gruppere ressourcerne i indre/personlige og eksterne/netværks
ressourcer. De indre/personlige er af fysisk karakter, kognitiv, emotionel, intuitiv karakter
samt af social karakter. De eksterne er primært venner, familie og kollegaer.
For at gruppere ressourcerne i hovedgrupper har vi taget udgangspunkt i vores definition af
ressourcer og grupperet de fysiske ressourcer som fysiske, så som oplevelsen af eget helbred,
32

energi, styrke mens de kognitive, mentale, emotionelle, fatalistiske, intuitive og sociale
færdigheder karakteriseres som personlige kvaliteter. De mere handlingsorienterede
ressourcer betegnes som personlige strategier og endelig har vi kategoriseret venner, familie
mm. som netværks ressourcer.
4.2 Selvvurderede ressourcer
Jørgen´s ressourcer:
I sin rehabiliteringsproces oplever Jørgen, at kroppen bliver stærkere, at han får større fysisk
overskud og de ressourcer mener han er med til at holde smerterne lidt i baggrunden.
Jørgen har to fokusområder, som er vigtige for ham, og hvor han bruger sine ressourcer på at
få kvalitet, sit arbejde og sin kone.
”Det er nok sådan, at i første omgang er det nok arbejdet, der toner frem og er vigtigt at
holde fast i, og så har jeg selvfølgelig min kone også, som jeg også skal have ressourcer til og
være noget for” (1:23-27)
Jørgen prioriterer at bruge sine ressourcer på at fastholde sit arbejde, sin dagligdag på
fabrikken og være noget for sin kone.
” I bund og grund er jeg stædig af natur. Hvis jeg har sat mig et eller andet for, eller jeg ved
det her, det er den vej jeg skal gå, så fastholder jeg det sådan set, for så skal der meget til at
overbevise mig om, at det er måske ikke rigtigt. Der skal gode argumenter til at jeg bøjer af ”
(2:19 – 22).
” f.eks. som når jeg har sat mig et mål som at køre det her igennem og det har jeg så tænkt
mig at gøre også med alt det, det indbefatter af ressourcer, jeg skal sætte af til det”(2:24-28).
Han har en positiv indstilling til tingene, han er stædig og tålmodig af natur. Jørgen oplever,
at hans humør er en ressource, som har betydning for ham i de sociale sammenhænge, han
indgår i, samt på rehabiliteringsholdet.
Han er motiveret for at træne og har grundlæggende en positiv indstilling og en vedholdende
natur og vil træne alt det, han kan og skal, og følger alle de råd og den vejledning han har fået
33

på rygcentret. Han giver udtryk for, at han føler sig stærk i sin rolle som tillidsmand på sin
arbejdsplads, hvilket er en væsentlig ressource for ham, og han oplever det som en væsentlig
ressource, at kan arbejde med mennesker på det sociale plan, hvor han har noget at give.
Han elsker at gøre noget for andre og at arbejde for andre, hvilket specielt kommer frem i
hans funktion som tillidsmand og på rehabiliteringsholdet samt i hans privatliv, hvor han
deltager aktivt i forskellige foreninger. Han tager gerne en snak om tingene såvel hjemme, på
arbejdet og i sit rehabiliteringsforløb i rygcentret.
Han har en god omgangskreds, som er positivt indstillet på hans situation og vil give ham en
hjælpende hånd til at komme gennem rehabiliterings processen.
Han har en kone, som er indstillet på at hjælpe ham og gerne vil bidrage til, at han står den her
periode igennem. Han er enig med sin kone om, at det er dem som skal denne periode
igennem. Hans egne derhjemme bakker ham op og viser forståelse for hans situation. Han er
målrettet, vedholdende og stædig når han har besluttet sig for af gøre noget. Han udviser
compliance i forhold de budskaber og vejledninger han får på rygcenteret.
Fysiske ressourcer: Stærk krop og fysisk overskud - 2
Personlige kvaliteter:
Overskud, stædig, positiv indstilling,
tålmodig, godt humør og føler sig stærk
i sin rolle som tillidsmand - 6
Personlige strategier:
taler om tingene, hjælper andre, stærk i
sin rolle som tillidsmand - 3
Netværks ressourcer:
Familien og venner bakker op og
hjælper, bakkes op af sin kone - 2
34

Ressourceoversigt
6
4
2
0
1
Netværk
Personlige strategier
Personlig kvaliteter
Fysiske
Fysiske
Personlig kvaliteter
Personlige strategier
Netværk
Solveig´s ressourcer:
Solveig ser sit rehabiliteringsforløb som en proces, hvor hun har behov for roen og
fordybelsen og tid til at tænke over tingene og mærke efter hvad kroppen siger (15:1-2). Hun
betegner sig selv som et analytisk ”hovedmenneske”, som tænker over sine følelser og
handlinger.
”Jamen, jeg er et hovedmenneske, analytisk og har en god intuition. Jeg har en tendens til at
analysere mine følelser, men er ikke bevidstløs følelsesmæssig, måske lidt hårdhudet. Så der
foregår meget mellem ørerne” (17:19-20).
Følelsesmæssigt finder Solveig en ressource i at kun komme igennem kriser, gennemleve
dem, få ryddet op og finde ud, hvad der er vigtigt. Det ser hun som en mulighed for
nyorientering.
Hun udviser tålmodighed, stædighed og måske er hun en smule fatalistisk eller hun har en tro
på at nogle ting bare løser sig – eller som Solveig siger det, at det er intuition, som jeg er god
til (17:3-4).
Solveig er både meget omstilbar i sine valg og fleksibel i sine løsningsstrategier og
handlinger. Hun er udadvendt og åben over for nye impulser.
”Jeg har en realistisk holdning til, hvem jeg er, og hvad jeg kan og hvad jeg vil” (27:15-21).
35

Hun opfatter sig selv som optimistisk, fatalistisk og ikke mindst realistisk i forhold til egne
valg og evner.
” Jeg har lært at vende tingene til det positive og tage forhindringerne og se dem som
udfordringer og læring i stedet for som forhindringer. OK! Det er ikke slut, men det er en ny
start”(1:22-26)
Hun oplever, at hendes evne til hurtigt at vende forhindringer til noget positivt er en integreret
del af hende, da det oftest sker ”instinktivt” (23:25-30)
Solveig er hurtig til at vende forhindringer og problemer til noget positivt. Hun ser problemer
og forhindringer som udfordringer og muligheden for at finde nye veje og lære noget nyt.
Solveig er kreativ, opfindsom og kan nytænkningens kunst.
Dette gør sig også gældende i hendes aktuelle rehabiliteringsforløb, hvor hun stadig har en del
ryg og bensmerter, men som hun siger, ikke fylder meget hos hende. Derimod fylder
mulighederne for nye udfordringer og læring en hel del.
Følelsesmæssigt får hun ”den trykket af”, når hun er vred eller gal. Det går hun ikke og sparer
sammen på. Hun prøver at gøre sit liv sjovt på mange fronter og går ikke og er trist, men vil
have det bedste ud af det.
Solveig er ikke fastlåst i nogle drømme og forestillinger om, hvordan det skal være, men er
realistisk og kreativ i sine handlinger og tænkning. Hun er god til at omstille sig til noget nyt.
Hun kan lide at flytte sig og få nye udfordringer. Hun ønsker vækst og læring frem for
stilstand.
Hun sætter mål og specielt delmål for at nå frem.
Hun har nære relationer, netværk og venner, som hun kan trække på, når hun har behov. Hun
har venner som kender hende 100%, som hun kan brokke sig til og vende problematikker
sammen med eller glæde sig sammen med, hvilket kunne tyde på sociale kompetencer.
At nyde og være i naturen ser hun som en ressource.
Fysiske ressourcer:
Personlige kvaliteter:
Ro, fordybelse og evne til at mærke
kroppen-3
Evne til positiv tænkning, omstilbar,
fleksibel, reflekterende, stædig,
optimistisk, realistisk, tålmodig,
analyserende, ser udfordringer som
36

Personlige strategier:
noget positivt, styrkes gennem kriser,
får reageret følelsesmæssigt, rydder op
og sorterer, fatalistisk, fastholder sin
motivation, har det sjovt, er åben og
udadvendt -17
Kreativ, nytænkende, åben for ny
læring, åben, opfindsom, hårdhudet, ,
ønsker vækst, sætter mål og delmål - 7
Netværks ressourcer:
Venner, netværk og familie, støtter,
taler med, hjælper, naturen - 4
R e s s o u rc e o v e rs ig t
1 8
1 6
1 4
1 2
1 0
8
6
N e tv æ rk
P e rs o n lig e s tra te g ie r
F ys is k e
P e rs o n lig e k va lite te r
4
2
0
1
P e rs o n lig e k v a lite te r
F ys is k e
P e rs o n lig e s tra te g ie r
N e tv æ rk
Britta´s ressourcer:
Britta har gennem sit rehabiliteringsforløb oplevet, at hun har været igennem en proces, hvor
hun har oplevet
”at jeg ikke har haft ret mange ressourcer, hverken fysisk eller rent psykisk”(1:12-14)
37

men har fået det vendt og overbevist sig selv om, at hun godt kan, og at hun skal. Hun har på
den måde fundet noget af sin vilje og selvtillidsressourcer tilbage efter et langt forløb med
mange smerter og sygemelding.
En af de ressourcer, hun beskriver, er, at være en glad pige som tror på fremtiden.
I forbindelse med tidligere sygdomme og kriser har Britta altid haft den ressource, at hun
troede på, at det her det skal nok gå - det kan jeg godt klare. I forbindelsen med denne periode
med rygsmerter, som har varet ca.1 1/2 år, har Britta arbejdet meget med sig selv for at
forbedre sin selvindsigt og ikke mindst sit selvværd. Hun har således ressourcer i form af
vilje, en portion stolthed og erkendelse af, at hun skal handle nu og det gør hun og udviser i
den forbindelse handlekraft og finder sin kampgejst frem (3: 34-40)
” jeg startede på det her rehabhold heroppe, og så ved jeg, at det er nu jeg skal i gang igen.
Jeg vil i gang igen, og så har jeg være tvunget til at arbejde med min selvindsigt, og at jeg
skal have gang i mit selvværd igen ” (2:16-28)
Britta oplever, at hvis hun har sat sig et mål, så får hun det altid indfriet eller opnået. Hun
oplever, at en af de ressourcer, hun har er, at når hun er presset til det yderste, så formår hun
at få vendt blikket i en anden retning og handle i forhold til at forbedre sin situation, såvel i
forhold til til sig selv som til sin familie og venner og også i forhold til lysten til at vende
tilbage til arbejdsmarkedet. I den sammenhæng har Britta altid været god til at tale med andre
om sin situation og de problemer, hun har haft.
Herudover oplever hun sig selv som perfektionist. Nogle af Britta`s ressourcer er, at hun ” er
god til at snakke om sine rygproblemer med andre” (1:40-41), snakke med andre og kunne
lytte til andre og god til at tage sig af andre. Og med de ressourcer har hun haft overskud til
også at hjælpe de andre på rehabiliteringsholdet og til selv at lære af forløbet.
Britta oplever endvidere, at hun har ressourcer i form af støtte fra sin søster, sine venner og
sin eksmand, som hun også bruger, når hun har behov for nogen at tale med og til at hjælpe
hende.
Fysiske ressourcer: Her nævnes ingen. - 0
Personlige kvaliteter:
Selvindsigt, vilje, stolthed, er en glad
pige, erkendt behov for hjælp, stolthed,
kampgejst, det går nok - 8
38

Personlige strategier:
Snakker om sine problemer, lytter til
andre, tager sig af andre, når de mål
hun har sat sig selv, perfektionist,
handlekraft - 6
Netværks ressourcer:
Søster, venner og eksmand bakker op
og hjælper, rehabiliteringen – 2
Ressource oversigt
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1
Netværk
Personlige strategier
Personlige kvaliteter
Fysiske
Fysiske
Personlige kvaliteter
Personlige strategier
Netvæ rk
Mads´s ressourcer:
Mads har en sund, rask og stærk krop.
Han har en høj smertetærskel, er stædig, perfektionist, går ikke ”ned med flaget” i en kritisk
situation som denne, er selvstændig og stabil i et rehabiliteringsforløb.
Han betragter sig selv som ”bagstopper” og oplever at der er ingen i bakspejlet, hvis han ser
sig tilbage.
Han er nysgerrig og reflekterende og prøver at få det bedste ud af situationen. Han er altid
glad, prøver at tænke positivt og er i bund og grund tilfreds med sit liv.
Mads`s ressourcer er at være vedholdende, såvel privat som jobmæssigt.
“Jeg er bare god til at få bolden i målet og få afsluttet tingene”(1:24-26). ”Jeg får orden på
tingene, sådan som jeg gerne vil have det, og jeg er god til at komme i mål” (21:8-11).
39

Han finder altid en vej til målet. Det er netop én af de ressourcer, som han selv mener,
kendetegner ham i rehabiliteringsforløbet. Han går efter målet og –
”knækker problemet i småbidder” - og har ” en horizont, som hedder ting jeg kan gøre noget
ved og ting som jeg ikke kan gøre noget ved” (6:22-25).
Mads prøver generelt at være på forkant med situationen, og han kan hurtigt integrere nye
opgaver i hverdagen.
Han søger grundig information om sin sygdom.
Han har mange venner og en stor familie, som er ressourcer professionelt, og som støtte.
Kammeraterne er der hele tiden, og der er altid en ven eller en fra familien, som kan hjælpe.
Fysiske ressourcer: Sund, rask og har en stærk krop – 3
Personlige kvaliteter: Høj smertetærskel, stædig,
perfektionist, selvstændig og stabil, er
bagstopperen, nysgerrig, glad, tilfreds
og reflekterende, prøver at få det bedste
ud af situationen – 11
Personlige strategier:
God til at nå sit mål og knækker
problemer i småbidder, integrerer nye
opgaver i hverdagen, undersøger
problemer i detaljer, søger information,
er på forkant – 5
Netværks ressourcer: Venner og familie - 1
40

R e s s o u rc e o v e rs ig t
1 2
1 0
8
6
4
2
0
1
N e tv æ rk
P e rs o n lig e s tra te g ie r
P e rs o n lig e k v a lite te r
F ys is k e
F ys is k e
P e rs o n lig e k va lite te r
P e rs o n lig e
s tra te g ie r
N e tvæ rk
Gudrun´s ressourcer:
Gudrun oplever, at hun kropsligt har ressourcer i form af megen energi og lyst til bevægelse,
som hun bruger til at gå lange ture, dyrke gymnastik, passe sit hus og have og ikke mindst
deltage i sociale sammenhænge ( 1:31-37). Disse ressourcer gør hun brug af i sin
rehabiliteringsforløb.
” Men jeg synes stadigvæk, at jeg i min krop har megen energi, jeg er energisk og har et godt
helbred” (2:6-7)
Dette bevirker bl.a., at hun er glad hver dag. Hun er klar over, hvad der skal til for at få
opfyldt nogle af hendes behov for at have det sjovt og være glad.
Personligt har hun ressourcer i form af konfliktløsningsevner, som hun har brugt
erhvervsmæssigt og personligt.
Endvidere -
” kendetegner det mig, at jeg kan belyse tingene fra alle sider, sådan at folk ikke bliver stejle
og ikke vil flytte sig” (3:2-7).
”Jeg er åben og kan tale åbent om tingene og går aldrig bag nogens ryg, men synes, det er
vigtigt at få skabt en god atmosfære, hvor vi kan lære at være åbne.”
41

Gudrun har således diplomatiske evner, hun er loyal og åben over for andre mennesker.
Hun er god til at organisere, hvilket er en stor ressource i hendes rehabiliteringsforløb, hvor
øvelser og motion skal veksle med pauser og hvile.
Gudrun oplever sig selv, som værende lidt perfektionistisk – at tingene skal være i orden. Hun
har evnen til at presse sig selv til at få tingene gjort, som hun gerne vil have dem gjort. Hun er
reflekterende og ser disse personlige ressourcer fra flere sider. Blandt andet mener hun, at de
kan have en såvel positiv som negativ indflydelse på rehabiliteringsforløbet.
Personligt har Gudrun ressourcer i sit positive livssyn og sin evne til at skabe et sjovt liv fuld
af glæde.
Gudrun er en livsglad type og ikke nogen sortseer. Hun har en vilje til at nå målet. Hun
udtrykker samarbejdsevner og tillid til systemet, som en ressource i rehabiliteringen.
Hun er realistisk og sætter sin aktuelle tilstand ind i et større perspektiv, som danner baggrund
for en realistisk vurdering af prognosen for, hvor smertereduceret hun kan blive.
Hun bruger sine erfaringer fra tidligere kriser til også at komme igennem dette
rehabiliteringsforløb, hvor det ikke er sikkert, at hun bliver smertereduceret eller får øget
funktionsformåen (7:19-25). Hun er motiveret for at holde sig i gang såvel kropsligt som
mentalt og socialt og er derfor meget parat til at følge anbefalinger fra de
sundhedsprofessionelle.
Hun har tillid til sin egen dømmekraft og vurderingsevne i forhold til, hvor meget hun kan
klare i forløbet. Hun kan prioritere sine opgaver i forhold til sine netværk.
Følelsesmæssigt er hun åben og tør vise sine følelser i interviewet samt i mødet med
sundhedssystemet.
Hun er kreativ og har lyst til det sjove og til at være i gang, Hun ser læringsperspektivet i
dette forløb og finder det positive udbytte. Hun ser rehabiliteringsprocessen som en
udfordring, som hun synes er sjov og spændende, idet hun oplever, at det stiller nye
muligheder op for hende.
Hun er god til at finde alternative løsningsmuligheder, som hun også vil bruge i dette forløb,
trods 20 år med rygsmerter.
Endvidere oplever hun, at hun har ressourcer i form af tid, tillid og nærvær til at hjælpe sin
egen familie.
Hun er aktiv i forskellige kulturelle institutioner og foreninger og har lyst til at tage initiativer,
ligesom hun gerne vil tage ansvar for, at tingene sker og bliver gennemført. Hun udtrykker
ressourcer i form af sociale relationer, hvor hun deltager sammen med andre i gymnastik, og
hun har en stor social berøringsflade med gamle venner.
42

Hun oplever at have et godt netværk i sine omgivelser i form af venner og bekendte samt
familien.
Fysiske ressourcer: Energi, lyst og et godt helbred - 3
Personlige kvaliteter: Konfliktløsningsevne, god til at
organisere, samarbejdsevner, kan
perspektivere et problem, er
reflekterende, åben og motiveret,
positivt livssyn, har vilje til at nå målet,
er realistisk, bruger og lærer af sine
erfaringer, samarbejdsevner, tillid til
egen dømmekraft - 14
Personlige strategier: Skaber og gør brug af sociale
relationer, tillid, tid og nærvær i sin
familie og blandt venner, kan lære
andre at se positivt, har lyst til og tager
ansvar for sociale relationer. Kreativ,
skaber oplevelser og relationer som gør
hende glad, kan finde alternativer,
prioriterer, ser rehabilitering som
udfordring - 11
Netværks ressourcer: Netværk, venner, bekendte og familie -
3
Ressource oversigt
15
10
5
0
1
Fysiske
Netværk
Personlige strategier
Personlige kvaliteter
Fysiske
Personlige kvaliteter
Personlige strategier
Netværk
43

Irene´s ressourcer:
Irene nævner det, at hun har et godt helbred, som en ressource. Hun har en stærk vilje, er
perfektionistisk og retfærdigheds søgende.
”Jamen, det er nok viljen. Ja. Det har jeg. Det tror jeg også har hjulpet mig meget.” (2:2-5),
”Ja – jeg tror da nok, at man selv kan påvirke. Jeg tror virkelig, at hvis man selv ligesom –
med optimisme – end man bare sætter sig hen og venter på at det skal komme det hele. – og
andre skal gøre det for én – det tror jeg ikke, at det går så stærkt fremad – jeg tror virkelig
min vilje betyder meget” (15:1-4)
Irene nævner også sin vilje, og sin optimisme samt sin selvstændighed og målrettethed mod at
få et godt udbytte af rehabiliteringen, som en vigtig ressource. Hun er samvittighedsfuld, og
hun oplever at hun formulerer sig direkte frem for at pakke tingene ind.
”De synes, jeg var mor for dem.. Alligevel så kunne jeg jo godt sådan - jeg sagde min
mening til dem. Og det var også fint. Og så alligevel, så forstod de det godt, ikke. Det er nok
igen det der med at være direkte, ikke noget med at pakke det ind. Det har jeg også fået meget
respons for senere” (6:16-31),
Hun ser det som en ressource, at hun har styr på det, som sker omkring hende, at hun kan
holde orden på tingene og har en moderlig rolle over for sine netværk.
” Jeg kan godt lide at have orden omkring mig” ( 2:23) - det er lidt dejligt at have styr på
tingene. Ja, det har jeg det bedst med. Så har jeg meget mere overskud og kan prioritere og
beslutte ” (6:16-31).
” Hvad gør du så, når der er kaos omkring dig”(interviewer)
”Jamen så prøver jeg at løse det og tage det vigtigste først – hvis jeg kan sige det på den
måde, ikke. Sådan lige som at skære igennem.” (6:16-31). ”Jeg er god til at have overblik og
ikke hele tiden fare af sted og ikke have noget med på vejen, det grinte vi også af, da jeg
44

havde været syg ikke – altså - og tage noget med på vejen --- og det lærte jeg så også, så godt
som jeg så kunne.”
”Så dit overblik det er en slags ressource.” (interviewer)
Ja, det synes jeg altid ” (6:16-31)
Irene kan prioritere, har overblik og har lyst til at lære af situationen.
Hun ser sin mand, familie og det at have gode venner, som en ressource i dette forløb
Fysiske ressourcer: Et godt helbred - 1
Personlige kvaliteter:
Stærk vilje, selvstændighed, retfærdig,
samvittighedsfuld,
målrettet,
perfektionistisk, beslutsom og direkte -
8
Personlige strategier:
Har styr på tingene, har overblik og kan
prioritere sin indsats - 3
Netværks ressourcer: Mand, familie og venner – 3
Ressource oversigt
8
6
4
2
0
1
Netværk
Personlige strategier
Personlige kvaliteter
Fysiske
Fysiske
Personlige kvaliteter
Personlige strategier
Netværk
Peter´s ressourcer:
45

Fysisk oplever Peter, at han er en sund mand med en stærk fysik, som giver ham overskud.
” Jeg hviler godt i mig selv og har det godt i hverdagen ” (2:40-42).
Det er vigtigt for Peter, at kunne bruge sin krop, og han mener selv, at han har en god
kondition, hvilket er med til at styrke hans helbred (8:32-34).Peter oplever, at han har viljen
og beslutsomheden til at ændre på sin nuværende situation og gøre noget bedre for sig selv.
Han har den grundindstilling fra barndommen, at man gør, hvad man har sat sig for. Det
betyder også, at han er beslutsom, når han går efter at ændre ved sin situation. Han er stædig
af natur og måske lidt egen (3:10), og så har han en jernvilje. Han er samvittighedsfuld og
tager ansvar for at gøre noget ved rygsituationen. Han er hvad han kalder
” nok lidt af den gamle skole” (9:44-48). ” Jeg er jo den type – håndværker, ik`. Der skal
noget konsekvens på bordet, og det du kan tage at føle på det, ved du hvad er” (3:24-26).
Følelsesmæssigt har han ressourcer i form af ærlighed og åbenhed i forhold til at fortælle
behandlerne, han møder, hvordan han har det, og hvordan oplever behandlingen, og hvordan
han ønsker det.
Han er positiv i forhold til rehabiliteringen og har en ressource i at have selvindsigt og
erkendelse af sin situation, hvor han ved, han skal yde en stor indsats for at blive bedre såvel i
behandlingen som i ændring af sine arbejdsvilkår. Han er tålmodig og kan holde til en lang
periode, hvor det ikke går godt, og han ikke får det bedre. Samtidig oplever han, at han er han
realistisk i sin bedømmelse af, hvad han kan magte, og hvad han kan forvente i dette forløb
(9:1-5).
Han opsøger hjælp, hvis han ikke selv kan klare en opgave, hvilket også kendetegner ham i
hans ryg rehabiliteringsforløb. Ligeledes er han opsøgende i forhold til at finde årsager og
muligheder for behandling og viden. Hvis han ikke når sit mål på rygambulatoriet søger han
information og alternative muligheder og bruger generelt sine erfaringer fra tidligere. Han har
interesse både i familielivet, foreningsarbejde og i det politiske liv i området, hvor han bor.
Hans kone er en vigtig ressource, også hun har en jernvilje og hun har været medvirkende til
at de har fået ændret på uhensigtsmæssige vaner, bl.a. kostvanerne, derhjemme. Konen er en
vigtig støtte i dette forløb.
46

Fysiske ressourcer:
Sund og har fysisk overskud, hviler
godt i sig selv, har et godt helbred og
har en god kondition. - 5
Personlige kvaliteter:
Vilje, selvindsigt, tålmodig, realistisk,
beslutsom, stædig og egen. Han er
samvittighedsfuld, ærlig og åben, tager
ansvar og er positiv. -12
Personlige strategier:
Gør de ting, han vil, og gør dem
færdige. Opsøger hjælp, søger
information og alternative muligheder
til rygcentret. Bruger sine erfaringer. –
3
Netværks ressourcer: Konen´s jernvilje og støtte – 1
Ressource oversigt
15
10
5
0
1
Netværk
Personlige strategier
Personlige kvaliteter
Fysiske
Fysiske
Personlige kvaliteter
Personlige strategier
Netværk
4.3 Tværgående analyse
Efter vi har grupperet ressourcer og fået et overblik over antallet af ressourcer, vil vi nu se på
tværs af
deltagerne for at få en forståelse af hvilken betydning deres ressourcer har i
rehabiliteringsprocessen.
47

4.3.1 Krop og fysik
De fysiske og kropslige ressourcer, vi finder hos deltagerne er oplevelsen af at have en sund
og stærk krop med energi og lyst til bevægelse og aktivitet, og ikke mindst en oplevelse af et
godt helbred og en god kondition.
” men jeg synes stadigvæk, at jeg i min krop har megen energi, jeg er energisk og har et godt
helbred (G,2:6-7)
De kropslige ressourcer, inddrages ikke umiddelbart som en vigtig ressource i personernes
rehabiliteringsforløb, til trods for, at de kunne se ud til at være vigtige forudsætninger i den
fysiske del af rehabiliteringen. Enkelte deltagere nævner ingen kropslige og fysiske
ressourcer, mens en anden enkelt person fremhæver sine kropslige ressourcer som baggrund
for sin lyst til bevægelse, træning og sociale aktivitet sammen med andre ældre. Under
samtalen om kroppen og håndtering af smerter og funktionsbegrænsninger siger Solveig.
” Så begyndte jeg at lære at sige fra, at det kan du ikke eller nej, simpelthen at geare ned.
Simpelthen sige nej til nogle ting – det var bare ærgerligt. Så kom tiden til roen og
fordybelsen og det har været en proces .Hvis du ikke kan noget med din krop bliver du nødt til
at sætte dig ned og tænke over tingene og mærke efter….. og når det gør for ondt, så er det tid
til pause og ro…. Ja, jeg kan mærke min krop ”(S.14:20-26).
Så Solveig´s rygsmerter har givet hende mulighed for at lære at sige fra og sætte tempoet ned.
Herved får hun også oplevelsen af mere tid til ro og fordybelse. Denne ressource adskiller sig
væsentligt fra de andre deltagere, men hænger måske sammen med, at netop hun har den
højeste OAS score af alle vores deltagere og den eneste, hvis score ligger i den højeste
kategori. En høj OAS score er ifølge Antonowsky udtryk for en stærk oplevelse af
sammenhæng. I denne sammenhæng kunne det være udtryk for, at hun i rehabiliteringen
netop oplever kroppen, som en udfordring, der er værd at engagere sig i, og en udfordring,
hun gør såvel begribelig som håndterbar ved at fordybe sig i de kropslige tegn og reaktioner.
De fysiske ressourcer ser ikke umiddelbart ud til at have den betydning i
rehabiliteringsforløbet, som vi havde forventet. Det er overraskende, og vores indtryk fra
interview situationen var netop, at flere af personerne så ud til at have mange og stærke
kropslige og fysiske ressourcer. De personer som netop fremhæver de kropslige ressourcer, er
48

alle personer, som ligger over middel i deres OAS score og måske i forskellig grad bruger
kroppens ressourcer til at møde de krav, de konfronteres med i deres rehabilitering.
4.3.2 Personlige kvaliteter – fleksibilitet og omstilbarhed
Under de mentale, kognitive og emotionelle ressourcer, som vi har samlet i kategorien
personlige kvaliteter, adskiller vores deltager med de fleste ressourcer og den højeste OAS
score sig igen. Som en væsentlig forskel til de andre deltagere nævner Solveig sin
grundlæggende evne til fleksibilitet og omstilbarhed i kritiske situationer og i et forløb med
rygsmerter og rehabilitering.
” Jamen det er jo, at jeg kan omstille mig til noget nyt. Jeg er ikke fastlåst i nogle ideer eller
drømme, at sådan skal det bare være. Jeg kan lide at flytte mig, og jeg kan godt lide
udfordringer – altså der skal være vækst i det” (S.4:21–25)
Netop evnen til at omstille sig fra det liv og de færdigheder, hun har haft hidtil til at finde
perspektiv og muligheder i sit fremtidige liv, ser ud til at være en væsentlig evne eller
ressource, som Solveig siger. Som enkelte af de øvrige deltagere, evner hun at se barrierer og
problemer som en udfordring og vende den aktuelle situation til noget positivt. Der, hvor hun
adskiller sig, er at hun ikke bruger sine ressourcer på en rigid eller stereotyp måde, men netop
er åben og finder glæde i de muligheder hun har og får undervejs i rehabiliteringen.
Solveig tillægger det stor værdi, at hendes liv er sjovt, hun søger efter de muligheder som
glæder hende, og hun har en basal evne til at lade lysten drive hende og bestemme, hvordan
hun håndtere sin rehabilitering. Det samme mønster finder vi hos Gudrun, dog i mindre grad
end hos Solveig.
Det har overrasket os, at det ikke alene er et spørgsmål om antal eller type af ressourcer, men
om karakteren af disse og nogle mere personlige kendetegn / egenskaber hos den enkelte, der
er afgørende for forløbet af rehabiliteringsprocessen.
”Altså, hvad betyder din kreativitet”(interviewer)
” Den gør jo så, at jeg kan finde nye veje, tænke nyt og er flytbar og omstillelig”(S.4:21-25)
49

Citatet viser, at rehabiliteringsforløbet ikke bliver rigidt og målet ikke fastlagt på forhånd,
men at vejen frem til evt. mål kan være mangfoldige, idet Solveig og til dels Gudrun netop er
åbne og fleksible i forhold til at nå det de har lyst til.
Det lystbetonede og glæden ved udfordringer samt en dybere liggende basal glæde ved livet
er endnu en interessant faktor som adskiller Gudrun og Solveig fra de øvrige. Måske det er en
vigtig ressource / evne at være i besiddelse af for at kunne håndtere gentagne og langvarige
kriser.
Der er hos Solveig og Gudrun ikke samme tegn på behov for yderligere hjælp i
rehabiliteringsforløbet, sådan som det ses hos de øvrige deltagere og ikke mindst hos de
personer, som har givet udtryk for de færreste ressourcer.
Peter, Irene og Mads, som grupperer sig i midtpositionen hvad antal ressourcer og OAS score
angår, har trods mange ressourcer ikke evnen til omstilbarhed, hvilket gør dem fastlåste i
deres rehabilitering og måske bidrager til, at de udtrykker yderligere behov for hjælp i socialog
sundhedssystemet. Jørgen siger f.eks. om sin rehabilitering at
..fordi hvis ikke det hjælper det her, så er det for mig at se nok endestationen, hvor man siger,
at så har man prøvet faktisk alt, for at komme helskindet igennem. Så skal man til at beslutte
nogle andre ting.”
”Føler du det er endestationen her på rygcenteret”(interviewer)
”ja, det gør jeg faktisk”
Tænker du i det danske sundhedssystem”(interviewer)
”Ja det gør jeg”
”Hvad forstår du ved endestation”(interviewer)
”Det betyder for mig, at så skal jeg måske til at trække mig væk fra arbejdsmarkedet som
sådan og bruge de ressourcer jeg har til min familie(J.11:13-24)
Vi forstår herved, at Jørgen oplever en form for utilstrækkelighed i sine ressourcer, idet han
ikke selv magter at nå sit mål. Endvidere ser han ikke flere muligheder, idet han anser
rygcentret for ekspertstedet, og hvis man ikke kan hjælpe ham er her ikke mere at gøre. Her
taler han om behandlingsindsatsen, men rehabiliteringen handler jo netop om, at se langt
bredere på Jørgen´s situation. Så p.g.a. sine begrænsede ressourcer, men samtidig høje
motivation for at beholde sit arbejde oplever han ikke, at han er i stand til at komme videre i
sin rehabiliteringsproces. Dog ser han nogle muligheder, idet han senere i interviewet
opfordrer til, at sundhedssystemet giver ham mere støtte, blandt andet hjælp til at kunne
50

fastholde sit arbejde. Han oplever, at hans ressourcer er for utilstrækkelige til at kunne
overvinde de barrierer han ser for sig, i forhold til det at fastholde sit arbejde i en eller anden
form. Jørgen viser en realistisk tilgang til sin situation. Han er realistisk i forhold til sine
begrænsede ressourcer, og at hans tilknytning til arbejdspladsen bliver en anden end den har
været. De andre deltagere giver udtryk for den samme oplevelse af magtesløshed i forhold til
at vende tilbage til det liv, de ønsker sig.
4.3.3 Personlige strategier - motiver
Flere af deltagerne giver udtryk for vigtigheden af at lære noget af den situation og det
rehabiliteringsforløb, de er igennem. Motivet bag dette ønske ser ud til at være en vigtig
tilgang til at bruge ressourcerne og til at engagere sig aktivt i rehabiliteringen.
”Jamen mit primære mål er at holde styr på mig selv og sørge for, at jeg ikke havner ude i en
eller anden ekstrem kropsposition”. ”Jeg laver de øvelser præcist i det omfang, som jeg har
fået besked på”(M.9:7-10)
Baggrunden for at fremhæve ønsket om læring ser ud til hos de fleste deltagere at være styret
af frygten for recidiv eller frygten for ikke at kunne fortsætte deres hidtidige liv.
”Hvad er det du gerne vil kunne”
”jeg vil jo gerne blive så normal som mulig”
”ja” (interviewer)
”Altså ikke have den skide ryg, der irriterer mig hver gang jeg skal lave noget. Jeg vil gerne
være som jeg var før, og det ved jeg godt, at det kan jeg ikke”(I.5:19-24)
Citatet er med til at fortælle, hvordan Irene søger at finde tilbage til det liv, hun havde før
rygsmerterne blev så dominerende, som de er nu, og samtidig viser hun en erkendelse af, at
det ikke kan lade sig gøre.
Det er et mønster vi finder på tværs af deltagerne, at de alle, på nær Solveig og Gudrun,
oplever magtesløsheden i forhold til at kunne vende tilbage til det liv, de havde før
rygsmerterne. Magtesløsheden kommer til udtryk, som manglende evne eller ressourcer til
selv at kunne komme ud af smerteproblemet, til trods for den hjælp de får i rygcenteret. De
fleste oplever, at det ligesom hos Jørgen, er endestationen, hvis de ikke bliver bedre i dette her
51

forløb. Der er generelt mangel på forudsigelighed i form af, hvad der skal ske, hvis de ikke
når deres mål for rehabiliteringen på rygcentret.
Forskellen mellem Solveig og de andre kunne være, at Solveig indgår i
rehabiliteringsprocessen med en nysgerrighed og åbenhed over for, at lære noget nyt om livet,
hvorimod de andre går ind i forløbet med et ønske om, at livet ikke skal forandres.
” Jeg har en realistisk holdning til, hvem jeg er, og hvad jeg kan, og hvad jeg vil” ( S.27:15-
21)
Solveig har en grundlæggende tillid til sig selv og til måden, hun løser problemer på, hvilket
kunne tyde på et stærkt selvbillede og en høj selvværds følelse.
4.3.4 Disciplinering eller relation med andre
Det forhold, at flere af deltagerne ikke kender udviklingen i deres rygproblem og dermed
heller ikke ved, hvad de kan vente sig af fremtiden, er en spire til usikkerhed og frustration
hos gruppen med de færreste ressourcer, og de ser ud til at forstærke deres handlinger og
rigiditet i vejen mod målet. Igen et område hvor Gudrun og Solveig ikke har samme behov for
sikkerhed med hensyn til deres fremtid, men ser udfordringer og glæde i de muligheder, som
de finder undervejs i forløbet.
Det er måske vigtigt at fremhæve, at behovet for forudsigelighed ser ud til at have en central
placering i deltagernes bevidsthed og i deres handlinger.
De deltagere med færrest ressourcer og laveste OAS score, og som ser ud til at opleve den
mindste grad af forudsigelighed har måske det største behov for hjælp til at kunne kontrollere
og få overblik over deres livssituation. Der er tydeligvis flere forskellige måder at reagere på
ved et brud i sin livssituation. Deltagerne med middel eller lav OAS score, og med færre
ressourcer end Solveig, ser ud til at reagere med, at udvikle en tiltagende disciplinering i deres
forsøg på at genvinde forudsigelighed og kontrol over deres livssituation. Denne
disciplinering kommer frem i form af stigende compliance i forhold til de råd, vejledninger og
øvelser de modtager i rygcenteret af de sundhedsprofessionelle.
”Det tror jeg i den her sammenhæng måske gør, at jeg laver mine øvelser og forhåbentlig
længere tid end de fleste, jeg kender i samme situation. Fordi jeg fra nu af vil .. altså det er
mit mål at indkooperere mine øvelser og min træning, ligesom at børste tænder eller gå i bad,
52

eller sådan noget – at du kun får en hel dag ud af det, hvis du har lavet de øvelser” (M.1:27-
32)
Fælles for flere af deltagerne er: stædighed, perfektionisme, vilje, beslutsomhed, kampgejst,
samvittighedsfuldhed og selvstændighed, alle egenskaber, der betragtes som vigtige
ressourcer i deres rehabilitering. På den ene side er disse ressourcer stærke og ser ud til at
være relevante i en rehabiliteringsproces. På den anden side er disse ressourcer med til at alle
informanterne på nær Gudrun og Solveig bliver fastholdte og rigide i deres vej til målet.
Peter taler om, at han har en jernvilje, er stædig og får færdiggjort sine ting.
”når der er nogle ting jeg vil, så gør jeg det også”, ja! Og så bliver det gjort færdigt”, Jamen
mit mål er sådan set at blive frisk - så frisk min ryg kan blive, at jeg ikke har smerter…. Det
er først og fremmest mig selv der skal gøre nogle ting anderledes, og så skal jeg blive ved
med det, hele tiden, før at det hjælper” (P.3:28-32)
Desuden tager han ansvar for at ændre de ting, der muligvis kunne være uhensigtsmæssige.
Generelt ser det ud til, at de lavest OAS scorende i vores materiale har generelt færre
ressourcer end de andre. De virker ligeledes langt mere usikre på at bruge deres ressourcer
aktivt og have tillid til både sig selv og til, at deres ressourcer er værdifulde i deres
rehabilitering. De føler sig usikre i deres valg og i forhold til deres fremtid. Igen et tegn på
manglende forudsigelighed i rehabiliteringsforløbet.
Solveig åbner sig og ønsker at være i relation med andre
” et eller andet sted er det jo behageligt at tale med folk der er langtidssyge for de ved hvilken
indflydelse det har på det sociale liv…. Der var jo mange andre som havde oplevet ikke at
kunne det de ville. Dernæst så er det godt at kunne mærke hinandens ressourcer og hvilke
ressourcer man kan få på bordet – hvad er plusser og hvad er minusser Det kan man lære
noget af…Så kan man jo tale sammen om hvordan andre får positive oplevelser (S11:4-10)
Man er jo tvunget ned i nogle lag og skal mærke efter og finde ud af hvad der egentlig er
vigtigst – det er livskvaliteten og en nyorientering, som man skal forholde sig til (S.11:22-25)
Solveig giver her udtryk for, at det for hende er vigtigt at være i relation med andre og
herigennem kunne lære noget og finde nye muligheder eller en nyorientering i sit liv.
53

Interessant nok ser det ud til, at personer med middel og lav OAS score, også bliver mere
alene i deres proces frem mod deres mål for rehabiliteringen, som for flere af deltagerne er at
kunne vende tilbage til deres arbejde. Netop det forhold kan måske være med til at forklare, at
de fleste nævner personlige kvaliteter og strategier som ressourcer og i langt mindre omfang
netværks eller fysiske ressourcer. Måske er det et tegn på, at de også oplever sig som
ensomme i rehabiliteringsprocessen. Et forhold som Mads udtrykker rimeligt direkte i
interviewet under samtalen om, hvordan han klarer sit rehabiliteringsforløb.
”… som jeg sagde tidligere, hvis man bliver udsat for nogle ting, og man skal tage stilling til
nogle ting og sådan noget der, og man kigger bagud, og der ikke er nogen bagstopper, vel.
Altså man opdager, at man er alene og selv er bagstopperen…” (M.5:29-31)
I modsætning til deltagerne med middel eller lav OAS score, ser det ikke ud, som om Gudrun
og Solveig i samme grad oplever at være alene i deres rehabiliterings proces. Derimod giver
de udtryk for et ønske om at have et fællesskab med andre omkring deres lidelse. Det kan
måske bidrage til, at de oplever en større grad af accept af deres situation, hvilket måske også
styrker forudsigeligheden og kontrollen over egent liv.
4.3.5 At få bolden i nettet
Set på tværs af materialet kendetegner det undersøgelsesgruppen, at de er målrettede og
stabile i forhold til at følge de retningslinier, de har fået i deres rehabiliteringsforløb. Mads
giver udtryk for at være
”god til at få bolden i nettet og få afsluttet tingene” (M.1:24-26)
Han går efter målet og
” knækker det op i små bidder” og har ” en horisont, som hedder ting jeg kan gøre noget ved
og ting som jeg ikke kan gøre noget ved” (M.6:22-25).
Det er han ikke alene om, men flere nævner netop det som vigtigt i deres rehabilitering, at de
kan være målrettede og strukturerede og skabe overblik. De betragter det som en stærk
ressource. Vi mener, at det kan diskuteres, hvad disse ressourcer betyder. På den ene side er
54

det måske netop evnen til at kunne opstille delmål i et rehabiliteringsforløb, som resulterer i
succesoplevelser der så igen bidrager til at fastholde motivationen for at nå målet. Samtidig
kan disse ressourcer måske bidrage til at fastholde en bestemt vej mod målet i
rehabiliteringen. Det kan ske, når de kommer i samspil med ressourcerne ”stædighed”,
”vedholdenhed” og ”beslutsomhed” hos de informanter, som ikke er fleksible og omstilbare i
deres rehabiliteringsproces.
De informanter, som er fleksible og omstilbare, nemlig Gudrun og Solveig, lader sig føre af
lystfølelsen og det, som giver dem glæde i hverdagen, og ikke nødvendigvis af bestemte mål
for rehabiliteringsforløbet. Det kunne se ud som om, at disse ressourcer er betydningsfulde i
rehabiliteringsforløbet, idet de betyder, at målet i sig selv ikke styrer indholdet og formen på
rehabiliteringen, men at der grundlæggende er behov for glæde og engagement, som
udspringer af lyst til livet. Grundlæggende to forskellige motiver for engagementet i
rehabilitering: altså lysten på den ene side og frygten på den anden side.
De fleste deltagere nævner evnen til at kunne vende problemer til noget positivt som en vigtig
ressource, som hjælper dem gennem et rehabiliteringsforløb, som strækker sig over mange
måneder. På den måde forsøger de fleste at se på deres situation som en positiv og lærerig
udfordring og de opfatter dermed ikke rehabiliteringen som en forhindring, men som en
mulighed for personlig udvikling.
Vi finder dog en forskel mellem deltagerne, idet Gudrun og Solveig handler på nævnte måde
hvorimod de øvrige kun ønsker at kunne gøre det, eller alene taler om det, men ikke får det
omsat til handling i rehabiliteringsforløbet.
4.3.6 Netværk
Alle deltagere oplever, at familien og vennerne kan være en vigtig ressourcer i form af
opbakning og støtte i forløbet, samt at de viser forståelse for situationen, også når den
strækker sig over lang tid. Herved undgår de at føle sig alene. De har nogen at tale med og
nogen de kan opmuntres af og få den nødvendige støtte af til at forsætte deres rehabilitering.
Det kunne se ud, som om disse netværk forstærker deltagernes tillid til eksperterne og
compliance, da disse netværkspersoner selv ser på eksperter og social- og sundhedssystemet
på samme måde, som deltagerne selv.
Det ser ikke ud til, at der her er forskelle på, deltagernes oplevelse af familier og venner som
ressourcekilder.
55

4.3.7 Første opsummering
Analysen på tværs af materialet viser samlet, at deltagernes ressourcer fordeler sig meget
forskelligt i antal, således at de deltagere med højest OAS score har flest ressourcer, og de
med lavest OAS score har færrest. Endvidere ser vi, at ressourcerne fortrinsvis fordeler sig på
personlige kvaliteter og på personlige strategier og i langt mindre omfang på fysiske og
netværks ressourcer. Undersøgelsesgruppen som helhed, reagerer forskelligt på, hvad man
kan betragte som deres brudte livsforløb og forsøger på forskellige måder at genvinde
kontrollen over eget liv. Dette kan forstås som en evne til at genvinde forudsigeligheden og
den meningsfulde sammenhæng i rehabiliteringsprocessen. I den sammenhæng står læring
som en vigtig faktor for alle, idet de ønsker at lære af deres erfaringer. Det skal måske forstås
som et ønske om at blive bedre til at finde sammenhæng i livet igen under og efter en periode
med ondt i lænderyggen. Det kunne tyde på, at oplevelsen af sammenhæng i livet bevares hos
Gudrun og Solveig, men mistes i en periode, hos de øvrige. Vi finder, at det ser ud til at nogle
reagerer med at blive fastlåste og alene i rehabiliteringsprocessen.
Det ser ud til, at informanterne med lav og middel OAS score efterspørger mere hjælp og en
anden form for hjælp, end den, som tilbydes aktuelt i det danske sundhedssystem, for at nå
frem til deres mål. De udtrykker behov for hjælp til at genvinde forudsigeligheden i eget liv
og i rehabiliteringen, bl.a. til at fastholde oplevelsen af sammenhæng mellem rehabilitering og
det liv, de ønsker at vende tilbage til.
Alle deltagere i vores undersøgelse ser ud til at have ressourcer nok til at kunne klare et
rehabiliteringsforløb. Derimod kunne organiseringen, eller mangel på samme, være en
barriere for, at den enkeltes ressourcer bruges hensigtsmæssigt. Det ser således ud til, at der er
indbygget nogle barrierer i sundhedssystemet, som fratager disse mennesker deres
selvbestemmelse over egen rehabilitering og giver dem en oplevelse af ikke at være ”skipper
på egen skude”. På den måde kunne det se ud til, at en omorganisering af
rehabiliteringsforløbet, kunne betyde, at disse mennesker med ryg smerter kunne få frigivet
og blive støttet i anvendelsen af deres ressourcer og på den måde genvinde forudsigeligheden
med og kontrollen over eget liv frem mod det liv, de gerne vil føre.
Vigtige resultater til diskussion er deltagernes forskellige måder at opleve meningsfuldhed og
forudsigelighed i rehabiliteringen. Vores materiale viser, at deltagernes ressourcer som
omstilbarhed og fleksibilitet, samt evner og færdigheder til at være i relation med andre
56

omkring deres lidelse har betydning for, hvordan ens ressourcer kommer hensigtsmæssigt i
spil i rehabiliteringen. Hensigtsmæssigt forstået på den måde at deltagerne formår at anvende
ressourcer sålledes, at de kan finde nye meningsfulde veje og mål.
Kendetegnende for deltagerne med færre ressourcer er, at de er målrettede og laver delmål i
deres rehabiliteringsforløb ligesom de udviser høj compliance over for de
sundhedsprofessionelle. Det kunne tyde på, at de i deres forsøg på at nå deres personlige mål,
reagerer med øget disciplinering og indarbejder nye rutiner, som skal forøge deres sundhed.
Der kan være flere forklaringer. Det kunne handle om frygten for ikke at genvinde kontrollen
over eget liv og at ens egne ressourcer ikke er tilstrækkelige til at håndtere situationen. Begge
dele kan bidrage til oplevelsen af magtesløshed, når eksperternes behandlinger, råd og
vejledninger ikke er tilstrækkelige til at deltagerne når sine mål.
4.3.8 Forståelse af meningsfuldhed
I opsummeringen af ovenstående afsnit om ressourcer skriver vi om 2 af vore deltagers lyst og
glæde ved livet og ved at bruge kroppen, samt at de glædes ved de muligheder, de har og får,
trods manglende afklaring af deres rygproblem. Herved kommer deres ressourcer i spil via et
stort engagement, et ansvarsfyldt og et meningsfyldt forløb. For fortsat at forstå, hvad der
sætter et menneskes ressourcer i spil, vil vi se på, hvad der skaber mening i en
rehabiliteringsproces.
Formålet med dette afsnit er at forstå deltagernes oplevelse af meningsfuldhed.
Alle deltagere havde gennem forskellige livsoplevelser en erfaring med, hvad der gav mening,
og hvor de havde følt medbestemmelse og deltagelse. Med hensyn til at fastholde disse
erfaringer og overføre dem til deres situation med rygsmerter i et rehabiliteringsforløb var
oplevelserne meget forskellige
”Jeg har jo i mange år arbejdet meget med mennesker som sådan i mit arbejde. Jeg elsker jo
sådan set at arbejde for andre, og gøre noget for andre. Og det har jeg sådan set brugt en
stor del af mit liv til. Både i foreninger, og også ude på arbejdet, der har jeg brugt mig selv
utroligt meget, og sat mange ressourcer af til den side. Samtidig med er jeg tillidsmand på
min virksomhed også, hvor jeg også skal arbejde med mennesker, også omkring rent socialt.
Det skal jeg bruge mange kræfter og ressourcer på. Og da kan det ikke hjælpe noget, at jeg er
den svage part, vel – det går ikke.”
57

”Hvordan går det så nu” (interviewer)
”Jamen, der vil jeg nok indrømme, at en gang imellem er jeg ved at trække mig mere og mere
baglæns – og sige, at nu har jeg sådan set gjort mit. Og jeg har måske heller ikke det fysiske
overskud til mere at gøre det samme, som jeg kunne førhen. Og det er jo nok det, der sker nu,
at jeg sådan trækker mig stille og roligt tilbage. Selv om man kan sige, at der er jo stadigvæk
mange ting man kan gøre – det er der.” (J;4;15-31)
Jørgen finder mening i livet og sin betydning ved at være noget for andre mennesker. Det ser
ud til at Jørgen i de sidste år i stedet trækker sig tilbage, isolerer sig mere eller mindre, frem
for at fastholde det, som han elsker, det, som giver ham mening. Han kommer ikke
nødvendigvis styrket igennem sine livskriser.
Jørgen kunne ikke omstille sig eller fastholde de tidligere livsoplevelser, som havde givet ham
mening og medbestemmelse, og reagerer ved at erklære Rygcenteret for endestationen i
forhold til at få hjælp fra systemet og ved at trække sig mere tilbage fra sine omgivelser,
arbejde og venner. Han mener ikke rygcenteret har de ressourcer til rådighed, den fornødne
tid, de rette personer der behøves til det enkelte individ for at tilgodese den enkeltes behov.
En anden deltager Irene har den erfaring, at uanset hvor slemt hun har det, går det over, hvis
hun blot holder sig i gang. Kravle, gå, selv om smerterne er uudholdelige; det er altid gået
over de andre gange, og hun skal ikke ende som sin mor, der lå udslettet i sengen i mange år.
Hun lå der, fordi manden bestemte alt efter Irenes overbevisning. Hun giver udtryk for, at det,
som giver hende mening, opstår ved at have medbestemmelse i de ting, hun foretager sig. I
forhold til rehabiliteringsforløbet har hun endnu ikke oplevet medbestemmelse og har mange
meninger om, hvordan hendes rehabiliteringsforløb kunne have set ud, hvis det var hende,
som bestemte. Men hun er afventende og lyttende over for eksperterne; dog udtrykker hun
senere i interviewet, at det gør hende irriteret, at der ikke sker noget.
Umiddelbart har Irene i det nuværende forløb ikke følt medbestemmelse, men det er en kendt
komponent fra hendes privatliv. Noget kunne tyde på, at det, som gør, at Irene tager ansvar
for sig selv i forhold til håndtering af sit rygproblem, delvist er styret af hendes frygt for at
komme til at være i samme situation som sin mor og delvis af en drivkraft mod at nå sine mål.
Det, at angsten driver værket frem for lysten, er der flere af vore deltagere, der har været inde
på, at frygten for, hvad der er galt, eller kampen for at undgå at komme til at fejle noget
bestemt, bliver en barriere for at bevæge sig mod den sunde pol. Der bliver brugt mange
58

tanker, følelser og handlinger på at ”flygte” fra sin situation eller historie frem for at forsøge
at forstå hvilken betydning kroppens symptomer og ens egen historie har.
Peter har den livserfaring, som karakteriserer, at hvis tingene bliver udført på en bestemt og
rigtig måde, så ordner tingene sig. Han stiller store krav til sig selv og sine omgivelser. Disse
krav og forventninger overfører han til rygcentret og mener, at når landet har sådan et
ekspertsted, må man her kunne klare hans problem, ellers er der noget galt i forhold til de
mange penge, man betaler til systemet. Han har ikke direkte krav om medbestemmelse, men
mere omkring det at tage ansvar og herigennem indirekte at opnå medbestemmelse.
Britta har livsoplevelser, hvor selvstændigheden både har hjulpet og skadet hendes situation.
Hun har på det sidste haft en del oplevelser, hvor hun har omstillet sig og handlet anderledes
end tidligere. Det tyder på en evne til fleksibilitet og har givet hende en ny og anden forståelse
for at tage ansvar for sig selv. Ligeledes har det givet hende følelsen af meningsfuldhed
tilbage og dermed også motivation til at anvende de ressourcer, hun har til at håndtere sin
situation med.
” Jeg har jo kunnet se det sidste 1½ år, der har jeg ikke kunnet klare mig selv. Jeg har været
nødt til at tage imod den hjælp og støtte jeg har kunnet få, og jeg har jo også kunnet mærke,
at jo mere jeg giver mig selv, jo mere jeg åbner, jo mere hjælp får jeg. Det er nok det med
selvindsigten igen, at man få øjnene op” (B.5,26-32)
Her viser Britta sin afhængighed til omgivelserne. Hun fortæller også, at hun er blevet mere
åben, har fået større forståelse af sig selv og tør nu lettere bede om hjælp. Disse udtalelser
fortæller, at denne person er i gang med at genvinde kontrol over eget liv samt at tage ansvar
for sig selv. Det er opstået i takt med, at hun har erkendt sit behov for hjælp fra
omverdenen/systemet.
”Det var det med at jeg godt kan klare mig selv” ”Jamen det har vist sig, at det har jeg ikke
kunnet. Så jeg har jo ikke kunnet klare det selv. Det er erkendelsen, at jeg kan jo ikke det hele
selv. Jeg er nødt til at være bedre til at bede om hjælp. Både på det fysiske og psykiske
plan”(B.2,21-29)
”Hvordan gør du”(interviewer)
59

”Jeg vil i gang igen, men har så også måttet erkende, at hvis jeg skal i gang igen, og forblive
på arbejdsmarkedet, så er jeg nødt til at få hjælp, så jeg starter psykolog her om 14 dage for
ligesom at få den hjælp også. Jeg skal have gang i selvværdet igen.” (B.3;4-7)
Denne kvinde har tidligere formentlig sat en ære i at kunne klare tingene selv. Og det har
kunnet lade sig gøre, så længe hun var fysisk rask. Nu, hvor hun er blevet fysisk syg, er
hendes største styrke/ressource, at hun er i stand til at indse, hvilket behov hun har for at få
hjælp fysisk og psykisk.
Britta oplever ved at tage ansvar for sig selv, som for hende bl.a. indeholder at bede andre om
hjælp, at et af egne mål opfyldes. Deltageren nævner ikke noget om, hvordan hendes valg er
taget, om det er opstået via de samtaler, hun har været igennem i Rygcentret, eller det er via
andre kanaler.
En anden deltager Gudrun har derimod følt, at hun er blevet mødt og forstået, som det
menneske hun er, hvilket bekræfter hendes oplevelse af sammenhæng.
”og jeg begyndte at få sådan en følelse af, at der var nogen, der interesserede sig for, at jeg
havde en dårlig ryg, det var en halvvejs tryghedsfølelse”… ” det giver sig udtryk ved, at det
lige pludselig er lidt mindre slemt, måske. Selvom det måske ikke er mindre slemt. Altså på en
eller anden måde så giver det indtryk, at der er nogen, der beskæftiger sig med din dårlige
ryg nu. Og det er en god fornemmelse.”(G.15:17-24)
Oplevelse af, at nogen interesserer sig for hendes dårlig ryg og for hende som menneske,
giver Gudrun følelsen af engagement og endda en form for smertereduktion. Det ser også ud
til, at Gudruns oplevelse af at blive betragtet, som det menneske hun er, med hendes problem
og behov, giver hende en følelse af autonomi og af at blive respekteret. Dette kunne se ud til
at have stor betydning for hendes rehabiliterings proces
Meningsfuldhed handler også om den enkeltes oplevelse af værdighed, det som hver og en
oplever som værdigt for sig og Gudrun synes her at blive mødt på en af sine værdier.
Solveig udtrykker sit forhold til mening med rehabiliterings forløbet på følgende vis:
”Jamen det er vigtigt, at tingene giver mening, selvfølgelig… og det jeg beskæftiger mig med
skal give mening.. og lige her og nu giver det mig mening, at jeg skal have tid til at bygge
kroppen op …” (S.18:27-29)
60

Hun viser, at hun tager ansvar for sit eget liv, udtrykker klart hvad der er vigtigt, at ting skal
give mening. Er medbestemmende og har fundet den rolle i rehabiliteringsprocessen, som gør
at hun oplever autonomi.
”Jeg har været meget tilfreds. Jeg blev meget positivt overrasket. Det var godt, godt hold og
gode redskaber og en god undervisning. Og så var det godt skruet sammen, synes jeg. Det
fysiske og det teoretiske.”(S.29:9-12)
Solveig har mange erfaringer og læreprocesser med sig, hvilket giver hende en næsten
reflektorisk følelse af meningsfuldhed og sammenhæng, uafhængig af de netværk og
situationer, hun er i. Med hendes umiddelbare stærke følelse af autonomi vil organiseringen af
forløbet ikke være af afgørende betydning for hende, idet hun vil tage det, hun kan bruge fra
forløbet og ikke bekymre sig om resten. Stadigvæk kan det være en interessant tanke, at se
hvordan hun ville have vurderet forløbet anderledes, såfremt medbestemmelse og autonomi
var en del af behandlingsoplægget.
Følelsesmæssigt er det hovedsagligt Solveig og Gudrun, som udtrykker deres følelser og taler
om dem i relation til rehabiliteringsforløbet.
”Jeg er den jeg er og sådan er det…Jeg var skidesur den ene dag fordi jeg havde fået ondt –
og vi havde lige talt om vrede dagen før – om der var nogen der kendte til det Jeg var
åbenbart den eneste på holdet der kendte til vrede !” (S.21:4-7)
” og der sagde jeg så at min lunte var lidt kort, så vrissede jeg .. og så får jeg den i hvert fald
trykket af. .. ikke sådan sprudlende hysterisk, for det kan jeg ikke holde ud og dagen efter er
jeg glad igen og det med ”et glimt i øjet” men så havde jeg fået luft” (S.21:7-10)
Solveig erkender og giver udtryk for sine følelser og får dem bragt i tale sammen med andre
deltagere med rygsmerter.
”Det kunne være skønt at spille tennis igen”… ”Det gør mig bedre følelsesmæssigt at gøre
noget sammen med andre mennesker, familie, venner o.s.v.; det gør mig glad ”(G.8:29-32 )
Det vil sige, at Gudrun tillægger det værdi at hun følelsesmæssigt oplever glæde, som hun er
bevidst om sker i samværet med andre.
61

”..jeg synes det var vigtigt bl.a. også ens sorg. Det kan godt være en sorg at miste sin fysiske
formåen eller sit arbejde eller sådan noget. Sorg er jo et tveægget sværg. Man bliver tvunget
ned i nogle lag, som man ellers ikke ville gør. Men der er også en læring og så er der lyset
hvor man ser nye muligheder” (11:15-19)
Solveig oplever at det er vigtigt at komme gennem sin sorg og lære af den for at finde nye
muligheder i livet med de begrænsninger hun oplever hendes rygsmerter har medført.
Det som overordnet skiller Gudrun og Solveig er, at Gudrun grundlæggende er mindre
fleksibel i hendes valg og behov. Hun har brug for en anden form for og måske mere kontrol
over rehabiliteringen end Solveig har. Derimod har hun lang erfaring med at organisere sit liv
og de sociale relationer, hun indgår i, og det har medført, at Gudrun i dag oplever, at hun har
et godt overblik over det, som sker omkring hende. Således kan hun også se på sit ryg
problem og sin rehabilitering fra forskellige perspektiver. Det betyder, at hun finder en vis
mening med sin situation og får den organiseret og struktureret således, at hun kan engagere
sig fuldt i sit nuværende liv med de begrænsninger, som rygproblemet medfører.
4.3.9 Endestation
Vi oplevede, at 5 af informanterne var utrygge ved deres situation, og hvad der skulle ske med
dem når rehabiliteringsforløbet i Rygcentret var slut. Hvordan kunne de få et overblik,
styring, bedre forudsigelighed, hjælp m.m. i deres fortsatte proces. Hos nogle af de personer,
som er karakteriseret ved, at smerterne ikke forsvandt ved naturlig remission, at der ikke
kunne gives en klar specifik diagnose, og at de var uafklarede i forhold til at håndtere deres
fremtidige rehabiliteringsforløb, oplevede vi, at de havde vanskeligere ved at håndtere det
fremtidige forløb. Sundheds systemet kunne samtidig se ud til at have sværere ved at håndtere
disse personer i personernes nuværende og fremtidige rehabiliteringsforløb. Det ser ud til, at
der fortsat er brug for en vis tilknytning til systemet, for at de individuelle behov i det fortsatte
rehabiliteringsforløb kan tilgodeses.
Især en af vore informanter er opmærksom på det. Han oplever, at det afgrænsede ryg
rehabiliteringsforløb på Rygcentret er koordineret, sammenhængende og struktureret og ikke
mindst forudsigelig. Det oplever han derimod ikke i forbindelse med sin videre færden i
social og sundhedssystemet eller i den alternative sundhedsverden. Hans forudsigelighed af
fremtidens krav, behov og indsats kan vurderes til at være lav og dette kunne her være p.g.a.
62

at individuelle behov i afslutningsfasen ikke er tilgodeset. Jørgen udtrykker nogle helt klare
behov for hjælp. Han har brug for samtale, flere undersøgelser, for deltagelse for at forstå
egen situation og for at kunne klare sig og håndtere sit fortsatte rehabilitering forløb. Forløbet
i Rygcentret er afsluttet, men egen rehabiliteringsfase er langt fra afklaret eller afsluttet.
”Man skal måske ind i nogle langt større samtaler og måske nogle flere undersøgelser af den
enkelte som sådan for at finde ind til årsagerne. Det kunne også være, at der skulle tages
nogle flere billeder fra nogle andre vinkler, eller sådan noget. Det ved jeg ikke – men altså
det er sådan nogle teorier jeg har, fordi at hvis det sådan efter tre ugers forløb ikke kan siges
at det bare er gået i den rigtige retning – så skal der jo også noget andet og noget mere til jo.
Og det betyder jo et eller andet sted, at når jeg er færdig her, så er jeg måske ikke kommet så
langt i mit mål, som jeg havde drømt om. Det har ikke flyttet noget. Og det har måske på en
eller anden måde overrasket mig lidt.” (J,6:31-32,7;1-5)
Til spørgsmålet om Rygcenteret ikke kunne tilgodese det behov, såfremt han havde spurgt,
svarer han:
”Jo, men det er måske spørgsmålet om at man her fra centret har de ting til rådighed, eller de
ressourcer til rådighed, de folk der nu er her, om de har den fornødne tid til også at bruge det
mere tid på det enkelte individ. Et eller andet sted, så er det jo ikke kun mig det gavner også
andre, - at der så også skal bruges mere tid. Og så er det noget, der kan være noget med
omkostninger, og sådan noget” (J;7;8-11)
Jørgen lægger vægt på behovet for at tilgodese de individuelle behov. Vi spørger til
indflydelse, og det ser ud til, at det er igennem de individuelle samtaler, han har opnået det, og
alligevel er det ikke optimalt for at afhjælpe eller flytte noget, og det er ikke fulgt op i
afslutningsfasen. Det kan tolkes, som at Jørgen bliver igangsat i et system med faste
procedurer og som tilgodeser både individuelle behov og et organiseret kortvarigt behandlings
tilbud. Men, at der er et tab, den dag forløbet i Rygcentret afsluttes. Tabet kan forstås ud fra
hans tidligere udsagn om, at hjælper dette forløb ikke betragter han det som endestation. Med
endestation mener han, den tid han har tilbage på arbejdsmarkedet er begrænset.
En anden informant har selv valgt at gå til psykolog efter forløbet i Rygcentret. Der er ikke
nogen fast procedure for, hvad de enkelte rygpatienter skal, når forløbet afsluttes. I det
offentlige system er der mulighed for samtale med kommunens sagsbehandler eller en privat
63

praktiserende læge. I det private system er der mange muligheder, dels hos autoriserede
behandlere, dels hos alternative behandlere. Britta har haft ressourcer til selv at tage initiativ i
denne omgang, og har erkendt nødvendigheden af at være bedre til at bede om hjælp. Har selv
haft overskud til at fastholde sin egen motivation til at handle og sin personlige erkendelse.
Flere af vore deltagere har delvist overladt ansvaret til Rygcentret og gør sig på den måde
skrøbelige, såfremt der ikke er fundet en afklaring eller bedring sted inden forløbet i
Rygcentret sluttes, idet koordineringen herfra stort set er personens egen. Deltagerne kan ikke
forudsige, hvordan de vil agere, det er denne endestations fornemmelse, som der også gives
udtryk for. Følelsen af endestation er hverken ønskværdig eller positiv for den uafklarede
person eller for dem som rehabiliterer.
4.3.10 Anden opsummering
Adspurgt om meningsfuldhed, udtrykker deltagerne forskellige individuelle refleksioner,
ønsker, behov, men generelt ser det ud til at meningsfuldhed har en væsentlig betydning,
På tværs kendetegner det alle deltagere, at der hvor de enten tidligere i deres livs forløb eller i
det nuværende forløb oplever meningsfuldhed og finder mening kognitivt og emotionelt,
anvender de også deres ressourcer, om der så er få af dem eller mange. Betydningen af
meningsfuldhed synes at være central. Hvis deltagerne oplever meningsfuldhed, medfører
det høj grad af motivation og engagement til at håndtere egen situation uafhængig af, om der
er mange eller få ressourcer.
4.4 Diskussion og vurdering af resultaterne
Vi vil nu vurdere og diskutere alle resultater under følgende overskrifter 1) grupperingen af
ressourcer, 2) forudsigelighed, fleksibilitet og omstilbarhed, 3 ) at være i relation med andre
omkring sit rygproblem og 4) meningsfuldhed. Disse resultater finder vi er betydningsfulde
for at forstå betydningen af ressourcer i at nå egne mål i en rehabiliteringsproces. Formålet er,
at sætte vores resultater i spil med anden litteratur, vores teoretiske reference og konteksten
selv for at afprøve styrken i vores resultater.
4.4.1 Gruppering af ressourcer
Det er interessant i vores materiale, at det primært er de ressourcer, som er grupperet som
personlige kvaliteter ( emotionelle, kognitive, sociale ressourcer) og de personlige strategier
64

(handlingsorienterede ressourcer), som ser ud til at have en vigtig betydning i forhold til, at nå
målet i rehabiliteringen. Hverken Malterud og Hollnagel eller Antonowsky har fokus på
personligt knyttede ressourcer, men mere på generelle helbredsressourcer, hvor netværks og
kulturelle ressourcer har samme betydning som de personlige ressourcer. Malterud og
Hollnagel finder i deres studier ressourcer, som mennesker generelt vurderer støtter eller
forbedrer eget helbred. De ressourcer er ikke umiddelbart sammenlignelige med de
ressourcer, vi finder hos vore deltagere. Vore deltagere relaterer deres ressourcer mod mål i
deres rehabiliteringsforløb, og dermed bliver de mere specifikke sammenlignet med de
generelle helbreds ressourcer.
De personlige kvaliteter ser ud til at være personlige egenskaber og de personlige strategier
ser ud til at være handlingsorienterede, dvs. at de nærmer sig de coping strategier, som
beskrevet af Lazarus og Folkman (Lazarus 1998). Det kunne dels se ud til, at deltagernes
ressourcer og betydningen af disse ressourcer i et rehabiliteringsforløb skal ses i samspil med
hinanden og afhængig af den kontekst, de skal bruges i. Det understøttes af Antonowsky, som
netop udtaler sig om sammenhænge og relationer i en sociokulturel kontekst. Vi kan hertil
sige, at vi oplever, at de personlige kvaliteter er indvævet i de personlige strategier og derfor
samlet bidrager til at øge forståelsen for deltagernes ressourcer.
Undersøgelser og erfaringer viser at de, som har en tro på egne ressourcer og muligheder for
mestring og bedring, også klarer sig bedre end andre (Hagen, 1989 & Wadel, 1990). En vigtig
grund til at diskuterer ressourcernes betydning i rehabilitering, og hvordan disse bedst
fremmes i rehabiliteringsprocessen.
4.4.2 Forudsigelighed, fleksibilitet og omstilbarhed
At genvinde kontrollen over eget liv står som et vigtigt mål for de fleste deltagere. Oplevelsen
af, at det ikke er én selv, som styrer eget liv, ser ud til at udvikle angst og usikkerhed. Denne
angst og usikkerhed knytter sig ikke alene til det ikke at kontrollere sin egen krop og
kropsfunktioner, men også til oplevelsen af ikke at kunne bestemme hvilke aktiviteter og
relationer man vil indgå i (Miller 1992). Antonowsky fremhæver betydningen af at se verden
som struktureret, forudsigelig og forståelig og at det er selve kernen i OAS (Antonowsky
2003). Dvs. rutiner, ritualer og adfærdsmæssig rytmicitet – oplevelsen af permanens –
medvirker til at verden opleves som begribelig. Netop denne forudsigelighed og permanens i
hverdagen brydes ved såvel kortvarig og i særdeleshed ved langvarige rygsmerter. Det igen at
genfinde kontrollen eller forudsigeligheden får betydning for, hvordan de enkelte deltagere
65

eagerer på dette kontinuitetsbrud, og hvordan de får deres ressourcer i spil. Hertil kommer
den mulighed de får for at genvinde oplevelsen af kontrol og forudsigelighed. Alle deltagerne
er i en proces hvor de forsøger at genfinde forudsigeligheden og kontrollen over eget liv. Men
de adskiller sig på to måder: dels den måde de reagerer på overfor dette livskontinuitetsbrud,
som rygsmerterne medfører, dels den måde, de håndterer dette på i rehabiliteringen, altså
hvordan de sætter deres ressourcer i spil for at vende tilbage til det liv, de ønsker. Dette kan
betragtes som sagens kerne, da det her ser ud til, at ressourcerne får betydning for den enkelte
med henblik på at overvinde dette brud og komme videre i livet.
Vores analyse viser, at det som sandsynligvis, er de to vigtigste ressourcer i
rehabiliteringsprocessen, nemlig fleksibilitet og omstilbarhed, der gør, at Solveig og Gudrun
klarer det kontinuitetsbrud, de oplever i forbindelse med deres rygsmerter langt bedre end de
øvrige deltagere. Endvidere betyder disse ressourcer, at de hurtigt genfinder
forudsigeligheden og kontrollen over eget liv.
Solveig - og til dels Gudrun – har som personlige kvaliteter netop den fleksibilitet og
omstilbarhed, som Antonowsky beskriver i sin karakteristik af personer med høj SOC score.
Endvidere adskiller de sig, ved den lyst og glæde, de finder i udfordringer og ved at opleve
nye meningsfulde sammenhænge.
Thorkild Sørensen beskriver i sin forståelse af det psykiske sundhedsbegreb, at ”psykisk
sundhed netop er evnen til at forandre sig og indstille sig fleksibelt på de vilkår man udsættes
for” (Sørensen 1999). Dette understøtter, at disse ressourcer udgør en markant forskel på
deltagerne og på deres ressourcers betydning i rehabilitering.
Thorkild Sørensen beskriver endvidere, at hos de mennesker, som oplever sig som syge, f.eks.
som rygsyge, vil der ofte være tale om snærende stabilitet eller om en fastlåsning til en
bestemt situation eller bestemte vilkår (ibid.1999). Dette igen understøtter de resultater, vi er
kommet frem til, nemlig at deltagerne med middel eller lav OAS score og færre ressourcer,
udviser rigiditet og fastlåsning i deres proces mod målet og i deres anvendelse af
ressourcerne. Dermed klarer de heller ikke selv at genfinde forudsigeligheden og kontrollen
over eget liv.
Der er, ifølge Antonowsky, større sandsynlighed for, at en person med høj OAS score vil
bedømme en stressfaktor som mindre konfliktfyldt end en person med lav OAS score
(Antonowsky 2003). Netop dette forhold ser vi hos Solveig sammenlignet med specielt
Jørgen, Britta og Irene med lave OAS score. Solveig har en grundlæggende tillid til, at
66

tingene nok skal gå, og at hun har ressourcerne til at klare situationen og gøre den begribelig
og forudsigelig.
Det understøtter endnu en gang vores iagttagelse, at fleksibilitet og omstilbarhed er vigtige
ressourcer.
Det er netop den generelle forventning om, at stressfaktorer er meningsfyldte og begribelige,
der udgør det motivationsmæssige og kognitive grundlag for mestring (Antonowsy 2003). Det
viser, at fleksibilitet og omstilbarhed er vigtige ressourcer til at kunne fastholde motivationen
for at nå sine mål i rehabiliteringsprocessen.
Solveig og Gudrun har et stort arkiv af ressourcer, og frem for alt er de vidende om disse
ressourcer. Men den fordel, de har, ses først rigtigt i den faktiske mobilisering af de mest
hensigtsmæsige ressourcer (ibid. 2003), hvor de viser glæden ved at finde nye og
meningsfulde muligheder, og på den måde genfinder forudsigeligheden i og kontrollen over
eget liv.
Cohen (Cohen 1984 i Antonowsky 2003) finder, at det afgørende spørgsmål måske ikke er,
hvilke mestringsstrategier eller ressourcer en person anvender, men hvor mange
vedkommende har i sit repertoire, og hvor fleksibel han/hun er i sin anvendelse af ressourcer
og mestringsstrategier. Dette støtter op om ressourcerne fleksibilitet og omstilbarhed som
vigtige ressourcer.
Vi kan nu fastslå, at ressourcerne fleksibilitet og omstilbarhed er vigtige og betyder, at man
via dem, bedre klarer at genfinde forudsigeligheden og kontrollen over eget liv efter det
kontinuitetsbrud, som langvarige rygsmerter medfører.
4.4.3 At være i relation med andre omkring sit rygproblem
Et andet resultat, vores analyse har bragt frem er, at evnen og færdigheden til at kunne være
og forblive i relation med andre under rehabiliteringen og i det kontinuitetsbrud, der følger
langvarige rygsmerter, ser ud til hos nogle af vore deltagere at være en vigtig ressource i
rehabiliteringsprocessen. Vigtig på den måde, at de, som har evnen, reagerer ved at åbne sig
og dele deres lidelse med andre. Vi er kommet frem til, at denne evne findes hos Solveig og
Gudrun. Det betyder igen, at de herigennem deler deres lidelse og finder nye meningsfulde
sammenhænge at indgå i. Netop disse ressourcer, nævner Thorkild Sørensen, betegner den
generelt raske person, som så igen skaber kreative interpersonelle relationer, som bidrager til
livsglæde og herigennem øger kompetencer til at tilfredsstille basale behov. Det er det, vi
finder hos Solveig og Gudrun, at de i høj grad søger at tilfredsstille basale behov. De vil nyde,
67

være glade og tilfredse, de vil være i relation med andre og de vil bruge og opleve deres krop.
Det støtter således vores fund og viser vigtigheden af at være i relation med andre i et
rehabiliteringsforløb.
Aasenrud Norborg peger på, at mennesker takler ændringer efter skade og sygdom forskelligt.
Han peger på, at denne forskel kan betragtes som den ”indre og usynlige proces”. Den indre
proces beskriver det, som sker på et følelsesmæssigt plan, hvor den ”ydre proces” henviser til
det synlige, nemlig genoptræning, behandling, information og andre stimuleringstiltag
(Norborg 1994).
Da hensigten med rehabilitering netop er at påvirke helhedsprocessen, inkluderer den både det
fysiske og det psykosociale. Et godt selvbillede giver en god oplevelse af selvrespekt og
tilfredshed. Selvbilledet udvikles og påvirkes kontinuerligt i samspil med andre (Lauvdal
l989). Det er måske netop det som sker hos Solveig og Gudrun, at de udvikler eller måske
fastholder et godt selvbillede, idet de søger relationen med andre. Endnu et forhold, som
understøtter vores fund og viser vigtigheden af den interpersonelle kompetence i
rehabiliteringsprocessen.
Det kan se ud til, at selvbilledet påvirkes af rehabiliteringsprocessen. Det at opleve sig ensom
samt oplevelsen af magtesløshed bidrager ikke til at styrke selvbilledet og selvrespekten. Det
kunne pege på, at i en rehabiliteringsproces er det vigtigt at finde tiltag, som er med til at
bygge selvbilledet op hos den enkelte. I den forbindelse siger Willy Railo, at der ikke er
nogen enkelt faktor, som er så vigtig for at få den enkeltes ressourcer frem og i spil som et
godt selvbillede (Railo 1986).
Solveig og Gudrun udviser et realistisk selvbillede, de siger, at de ved, hvem de er, og udviser
ingen tvivl om deres identitet. De besidder begge evnen til vækst og til at udvikle deres
potentialer, de kan modstå rygsmerterne i lyset af deres behov, de udviser høj grad af
autonomi, uafhængighed og selvbestemmelse. De er realistiske i deres vurdering af egen
formåen og udviser en god sensitivitet og empatisk indføling i andre, og endelig kan vi sige,
at de er gode til at sætte sig ind i deres omgivelsers situation, forme dem og beherske den
uforudsigelighed, der opstår ved længerevarende rygsmerter. De nævnte ressourcer er i
overensstemmelse med de kriterier, som Marie Johoda mener kendetegner en person, som hun
betragter som psykisk sund og har evnerne til at kunne tåle stress og livsforandringer. Til
trods for, at hun har beskrevet dette tilbage i 1958, ser det stadig ser ud til at være yderst
relevant for diskussionen af de personlige kvaliteters betydning i et rehabiliteringsforløb
(Johoda 1958 i Sørensen 1995).
68

Antonowsky betragter ikke OAS som et personlighedstræk, som det kunne se ud til, når vi
bruger Marie Johoda`s psykologiske betragtninger, men han betragter OAS som en
grundindstilling, som han beskriver som bredere og mere fundamental, og hvor den
grundlæggende orientering hos den enkelte er afhængig af en række individuelle og
personlige forhold. Antonowsky lægger vægt på, at vi er vokset op med en række erfaringer,
der er blevet formet af den kultur, den sociale struktur og den historiske periode, vi lever i
(Antonowsky 2003). Antonowsky angiver at personer der har de samme ressourcer som
Gudrun og Solveig har, dvs. fleksibilitet, omstilbarhed og interpersonelle kompetencer, er
personer der har evnen til at skabe en meningsfuld og begribelig oplevelse af sammenhæng i
deres rehabiliteringsproces. Dette støtter ligeledes op omkring vores påstand om, at det at
kunne være i relation med andre i sin rehabiliteringsproces er en vigtig ressource.
4.4.4 Meningsfuldhed
I vores opsummering konkluderer vi, at meningsfuldhed i relation til ressourcer med høj
sandsynlighed er en væsentlig faktor, om end den er forskellig i den enkeltes proces. I det
følgende vil vi udfra forskellige synspunkter diskutere, hvorfor meningsfuldhed er væsentlig
og kan forstås i den samlede rehabiliteringsproces.
Betydningen af meningsfuldhed synes at være central. Hvis deltagerne bliver mødt på det som
giver dem medbestemmelse, grundlaget for meningsfuldhed, ser der ud til at være en høj grad
af motivation og engagement til at håndtere egen situation uafhængig af om der er mange eller
få ressourcer.
Denne påstand underbygges på grundlag af følgende synspunkter.
Ud fra Antonovskys betragtninger er der mange livsoplevelser, der kan være karakteriseret af
en indre sammenhæng og belastningsbalance, uden at vi på nogen måde har medvirket til at
skabe denne, mens der er andre vi har været mere eller mindre årsag til. Når andre bestemmer
alt for os, når andre definerer opgaven, opstiller reglerne og styrer udfaldet, og vi ikke har
noget at skulle have sagt, reduceres vi til objekter. Hvis vi oplever, at vore handlinger ikke har
nogen virkning i verden, mister den sin mening for os. Det gælder for ens nære personlige
relationer, ens arbejde og alle de sfærer, der ligger inden for vore grænser (Antonovsky
2003). Antonovsky teori underbygger hermed betydningen af meningsfuldhed og
medbestemmelse for individet, og hvordan det påvirker engagement, motivation og deltagelse
i forskellige sammenhænge, i livet.
69

At give plads til medbestemmelse i et rehabiliterings forløb afhænger ikke alene af den
enkeltes grad af oplevelse af sammenhæng, men også af, hvordan deltageren bliver mødt som
person. Et af hovedelementerne i den moderne rehabiliterings proces er først og fremmest, at
det enkelte individ er med i beslutningen om sin proces.
Rehabiliteringsmulighederne er at genvinde eller bevare livskvaliteten og værdigheden i den
situation, man befinder sig i.
For at give personer med ondt i ryggen en oplevelse af meningsfuldhed i et
rehabiliteringsforløb, handler det bl.a. om, at de som rehabiliterer og de som behandler er i
stand til at møde deres brugere, altså om de er i stand til at se dem og behandle dem som de
mennesker, de er med hver deres behov for indsats områder, ligesom de skal kunne vise
indlevelse i forhold til deltagerernes situation og lidelser.
Vi har vendt forskellige synspunkter vedrørende betydningen meningsfuldhed og mener, at
opmærksomheden på dette område er væsentlig, netop for at få menneskets ressourcer i spil.
Ressourcer, som alle har, og som kan skabe flere muligheder for det enkelte individ i en
rehabiliterings proces.
Det forhold, at det ser ud til, at deltagerne med få ressourcer vælger en disciplineret og ensom
kamp frem mod målet og derved på mange måder slider på deres ressourcer og tilliden til
disse, kunne være et væsentligt argument for mere assistance i hele rehabiliteringsforløbet.
Det kunne se ud, som om den kontekst vore deltagere rehabiliteres i, fremkalder en oplevelse
af, at det er en individuel proces, hvor de primært skal klare sig selv og måske også oplever
sig som alene i et sådant rehabiliteringsforløb. Dette kunne være endnu en grund til at
diskutere behovet for at stille en kontaktperson eller koordinator til rådighed eller behovet for
flere gruppe baserede forløb over længere tid. Det er netop målet i en moderne rehabilitering,
som beskrevet af Trine Normann, at rehabilitering dels bliver en koordineret proces, men også
en assisteret proces (Normann 2003). Hos de fleste af vores deltagere, er der netop behov for
en langvarig assisteret proces frem mod deres mål for rehabilitering, større oplevelse af
meningsfuldhed og begribelighed i forløbet, således at ressourcerne udnyttes optimalt.
KAPITEL 5
METODEN OG DESIGNETS EGNETHED OG
RESULTATERNES TROVÆRDIGHED
5.1 Metodeovervejelser i relation til reliabilitet, validitet og generaliserbarhed.
Vi vil i dette afsnit præsentere vores metodeovervejelser vedrørende reliabilitet, validitet og
generaliserbarhed og herigennem diskutere undersøgelsens troværdighed. Reliabilitet og
70

validitet handler om, i hvor høj grad undersøgelsen er holdbar og dokumenteret, og at læseren
kan stole på, at resultaterne fortæller noget om virkeligheden.
Ved validitet tænker vi først og fremmest på, om studiet, projektet, er gyldigt, om det måles,
som påstås målt.
Ved reliabilitet tænker vi på pålideligheden, som typisk vurderes som undersøgelsens
intersubjektivitet, dvs. om undersøgelsen kan udføres af andre ”forskere”, som vil komme til
samme resultat.
Et tredje aspekt ved en vurdering af en undersøgelses videnskabelighed er spørgsmålet om
repræsentativitet, dvs. er der redegjort og argumenteret for, om resultaterne gælder for
sammenlignelige grupper af mennesker og ikke kun for dem, der indgik i undersøgelsen.
Fjerde aspekt er spørgsmålet om undersøgelsens generaliserbarhed, det vil sige, i hvilket
omfang resultatet også gælder for grupper, som på forskellig vis adskiller sig fra den
undersøgte gruppe (Malterud1996) (Dehlholm 1998).
Det femte aspekt er et videnskabelig krav, der stilles i kvalitative undersøgelser, nemlig kravet
om, at man skal redegøre for, hvad man har gjort. Denne redegørelse indebærer, at man
beskriver fremgangsmåden i behandling af data forholdsvis udførligt, og at man præciserer,
hvilke valg man foretager -, på hvilken baggrund og med hvilke konsekvenser. Det giver
baggrund for at kunne vurdere lødigheden af valg og sammenhænge mellem problemstilling,
design, databearbejdning og konklusioner (Malterud 1996).
5.2 Diskussion af baggrundslitteratur
Vi vil i dette afsnit diskutere den baggrundslitteratur, vi fandt frem til, og metoden bag
litteratursøgningen.
Litteratursøgning på begrebet ressourcer har generelt ikke været nem. I alle de fagrelevante
lærebøger vi har studeret, som f.eks. Eline Thornquist, Berit Heir Bunkan, Gertrud
Roxendahl, Gunn Engelsrud, Lillemor Jørgenson, har vi ikke fundet overvejelser om, hvilken
betydning individets ressourcer kan have i et rehabiliteringsforløb til trods for, at disse
forfattere alle er fortalere for en ressourceorienteret tilgang i mødet med en patient/ borger.
Det var overraskende for os. Vi fandt derimod de to praktiserende læger og forskere Kirsti
Malterud og Hanne Hollnagel, som har beskæftiget sig en del med udviklingen af en model,
som skal fremme integrationen af det enkelte individs selvvurderede helbredsressourcer i
behandlingen. De har tillige gennem forskning fundet frem til de tidligere nævnte ”key
questions” til henholdsvis mænd og kvinder, og endelig har de fundet selvvurderede
71

helbredsressourcer som kendetegner mænd og kvinder. Deres forskellige studier blev
inspirationskilden til vores studie og det grundlag, vi brugte som afsæt til vores studie.
Herudover foretog vi en systematisk litteratursøgning (Bilag 14) på forskellige nøgleord og
begreber fra vores baggrundsafsnit og problemformulering for at se, hvad andre forskere
havde skrevet. Vi søgte ud over på medicinske også på psykologiske databaser, da ressource
tænkningen kunne tænkes at overlappe mellem det medicinske og psykologiske felt. Det var
begrænset, hvad vi fandt vedrørende ressourcer ud over supplerende litteratur på Malterud og
Hollnagel. Vi fandt således ingen sammenlignelige studier, som vi kan sammenholde vores
resultater med, hvilket vi nok heller ikke havde forventet, da den ressourceorienterede tilgang
ikke synes at være en naturlig del af rygrehabiliteringen eller rygbehandlingen. I det mindste
ikke i forskningsmæssig sammenhæng. Vi fandt enkelte studier i vores søgning, som var
relevante i forhold til at diskutere vores resultater, og specielt ressourcernes betydning.
Vi mener, at have foretaget en grundig og relevant søgning da, vi har fået professionel hjælp
på Syddansk Universitetsbibliotek af en forskningsbibliotekar med indsigt i vores felt. Det
skulle højne pålideligheden i de litteraturfund, vi har gjort.
Aron Antonowsky havde vi et overfladisk kendskab til inden studiet startede, og fandt hos
ham det, vi ledte efter, nemlig to forhold der var brugbare: Dels tager han et salutogenetisk
perspektiv, og dels beskæftiger han sig med selvvurderede modstandsressourcer, som på
mange måder ligger tæt op af vores problemfelt. Ligeledes blev hans teoretiske betragtninger
valgt som teoretisk referenceramme, da han har et bud på, hvordan man kan forstå
betydningen af individets selvvurderede ressourcer. Efter vores mening giver det et troværdigt
grundlag for fortolkning af den betydning, vi leder efter hos vores deltagere.
5.3 Diskussion af metodevalg
Valget af kvalitativ metode i forhold til en eksplorativ problemformulering understøtter
projektets gyldighed. Det kan hævdes, at projektet har stor originalitet, idet problemfeltet ikke
tidligere er blevet belyst og analyseret.
Overordnet mener vi, at det dybdegående semistrukturerede enkelt-interview har været en
velegnet metode til at belyse formålet med undersøgelsen. Det er vores oplevelse, at det
udleverede reflektionsark har været medvirkende til at spore vores deltagere ind på emnet,
som flere af deltagerne mente var svært at tale om. Det kunne tyde på en kulturel barriere for
at tale om det, vi er gode til, og vores stærke sider i det hele taget. Andre metoder har været i
vores overvejelser:
72

1) Spørgeskema undersøgelse.
På baggrund af manglende studier og enighed omkring hvordan ressourcer kan
forstås, vurderede vi, at det var vanskelligt at konstruere spørgsmål, som ikke
ville lede deltagerne ind i låste svarmuligheder.
2) Opfølgende interviews over længere tid.
Dette ville være en interessant tilgang til undersøgelsen, da deltagerne konstant
kunne reflektere over betydningen af deres ressourcer, et emne som vi oplever
de fleste har meget svært ved at udtale sig om direkte. Et design med opfølgende
interviews kunne muligvis give større indsigt og dybde i feltet end det, vi har
fået. Denne mulighed fravalgte vi af tidsmæssige hensyn.
3) Fokusgruppe interview .
Vi vurderede, at temaet omkring ressourcer på den ene side kunne blive frugtbar
gennem de associationer, deltagerne kunne stimulere hinanden med, men på den
anden side vurderede vi også at risikoen for, at diskussionen, reflektionerne og
associationerne, ville blive underlagt den kulturelle norm der går ud på ikke at
fortælle om det vi er gode til.
4) Metodetriangulering.
Vi overvejede en metodetriangulering i form af a)observation og video
optagelse, b)individuel interview og c)fokusgruppe interview, men valgte at
holde os til det individuelle dybdeinterview med baggrund i de ovenstående
overvejelser.
5.4 Diskussion af udvælgelsen af deltagere til interview
Alle deltagere er valgt inden for et bestemt geografisk område, nemlig Fyn. Ulempen ved
dette kan være en geografisk bias i form af de kulturelle normer, som kan være anderledes i
Vestjylland og i København. Måske det kunne være optimalt med en strategisk udvælgelse fra
hele landet. Det betyder således, at projektets eksterne validitet ikke er optimal.
73

Vi har valgt en strategisk udvælgelse af vores deltagere, hvor vi fra starten har gjort os klart,
hvilke variabler, vi mener er afgørende for det fænomen, vi ville undersøge. Vi har derfor
valgt vores deltagere, så de fordeler sig med størst mulig spredning inden for disse variabler.
Variablerne/ udvælgelseskriterierne er valgt på baggrund af den litteratur vi har fundet, som
udsiger noget om det felt, vi ville undersøge, samt vores teoretiske tilgang. Gennem den
strategiske udvælgelse har vi således fået dækket alle variabler ind, så vi har fået maksimal
spredning.
Vi har fandt 7 deltagere, som kunne dække vores udvælgelseskriterier og sørge for
spredningen. Antal deltagere er dog langt fra nok til, at kunne dække feltet optimalt, idet der
undervejs kan komme ny indsigt frem, som kunne danne grundlag for yderligere kriterier,
som f.eks. selvvurderet behov for langvarig assistance i rehabiliteringen, selvvurderet helbred
aktuelt og generelt. Kriterier, som viste sig efter pilotfasen. Vi fandt ingen indikationer i
studier, teori eller i projektet, som kunne tyde på, at socialklasse kunne være et kriterium, som
yderligere kunne give variation i resultaterne.
Grundet de få deltagere er der ikke opnået mætning indenfor de temaer / kategorier vi har
fundet. Vi vurderede, at der var behov for en del flere interviews, for at opnå dette, men det
var ikke muligt grundet projektets tids- og ressourceramme. Projektets interne validitet er
derfor ikke optimalt.
Den brede repræsentation i forhold til køn, alder, høj og lav OAS i blandt vore deltager
materiale synes dog hensigtsmæssig, i forhold til at belyse undersøgelsens
problemformulering bedst muligt og dermed styrke troværdigheden af resultaterne.
Der kan i vores udvælgelse være en selektionsbias, idet deltagerne frivilligt har valgt at
deltage i undersøgelsen. Behandlerne i Rygcentret, som havde kendskab til undersøgelsens
formål, har valgt deltagere ud, som de måske ubevidst havde en oplevelse af ville egne sig til
dette projekt. Dermed kan det være personer, som i forvejen interesserer sig for området. Til
trods for tilfældighedskriteriet synes dette at kunne være en bias.
Man må således konkludere, at projektets resultater ikke er optimal reliable.
5.5 Diskussion af transskriptionen
Der kan sættes spørgsmålstegn ved interviewtekstens reliabilitet, idet kun én person, dog en
professionel og uafhængig sekretær, har udskrevet interviewets lydbånd. Det optimale ville
være, hvis vi begge havde udskrevet interviewene og derefter havde fået en computer til, at
liste og tælle de ord, der ville være forskellige i de tre transskriptioner. Det havde styrket
reliabiliteten.
74

Vi vurderer, at sekretæren har fulgt de udleverede skriftlige transskriptions aftaler, og vi har
efterfølgende gennemlæst og gennemlyttet hvert enkelt interview og ændret, hvor vi begge
fandt variationer i teksten. Det har højnet reliabiliteten.
Vi mener samtidigt, at det er svært at udtale sig om transskriberingens validitet, idet
transskription er at oversætte fra talesprog med ét sæt regler til et skriftsprog med et andet sæt
regler. Vi har derfor valgt, at udskrive interviewet talesproget stavet efter gældende
retskrivningsregler (Kvale 1998).
5.6 Diskussion af analysemetode
Vores metode / design er en velegnet metode at anvende for at få en sammenhængende
analyse med stor forklaringsværdi forankret i de indsamlede data. Som nye i kvalitativ
projektarbejde, har det været en fordel, at arbejde systematisk med analysen og dens
forskellige trin. Det har været med til at føre processen fremad.
En svaghed heraf bliver, at flere betydnings lag i teksten ikke er søgt tolket, hvorved
datamaterialet ikke kan siges at være fuldt udnyttet. Der er flere forhold, som er interessante i
forhold til det resultat, der er fremkommet. Blandt andet kontrol, egen kontrol og social
kontrol, egne værdisætninger og normer samt grundlæggende antagelser om, hvad der er
vigtigt og betydningsfuldt. Dette er ikke medtaget i analysen.
Det giver naturligvis undersøgelsen et vist validitetsknæk, men det har ikke været muligt
inden for afhandlingens ramme, at favne så bredt.
5.7 Diskussion af forhold omkring selve interviewet
5.7.1 Vores færdigheder som interviewere
I kraft af vores terapeutiske uddannelser, vores mangeårige terapeutiske arbejde og vores
fælles interesse for kommunikation, er vi vant til at tale med mennesker om personlige
forhold. De erfaringer, vi har medtaget herfra, har bidraget til, at vi hurtigt fik skabt en god
atmosfære omkring vores interviewsituation. Endvidere har de bidraget til, at vi har fået skabt
tillid og stillet spørgsmål som har fået uddybet relevansen i forhold til vores
undersøgelsesfelt.
Vi har også i vores interviews kunnet praktisere en vis grad af tolkning, som tillod at kunne
be- eller afkræfte udsagn fra deltagernes side. Det har øget troværdigheden i de interviews, vi
har lavet, men modsat er netop denne on–the-line tolkning (Kvale 1998) en af vore interview
75

svagheder, idet den ikke er gennemført i alle interviews og til tider er over fortolkende.
Endvidere er der steder i vores interviews, hvor vi ikke kommer nok i dybden med vores
spørgsmål og specielt i starten af interviewserien ikke er fokuserede nok. Det er samlet med
til at forringe troværdigheden af indholdet i interviewene.
5.7.2 Forholdet mellem interviewer og deltagere
Ved det kvalitative interview er undersøgeren nært inddraget i produktionen af data, hvilket
kan give anledning til interviewer-effekten, dvs. at den der spørger, også påvirker de svar, der
bliver givet (Kvale 1998, Malterud 1996). Forskellige forhold hos undersøgerne, hos
deltagerne og i samspillet imellem undersøgere og deltagere kan derfor påvirke indholdet i
interviewet.
Vi har tilstræbt at stille åbne og ikke ledende spørgsmål og følge op på det, som deltagerne
svarer. Det er ikke lykkedes hver gang, men det ser overordnet fornuftigt ud. Spørgsmål, der
ikke er blevet forstået, er blevet stillet på en anden måde eller eksemplificeret ud fra, hvad
andre deltagere har sagt.
For at få et indtryk af troværdigheden af deltagernes udsagn, er alle deltagere blevet spurgt
om, hvordan de oplevede at blive interviewet.
Flere deltagere havde oplevet, at det var meget spændende, og at det gav stof til refleksioner
over forhold ved dem selv, de ikke havde tænkt så meget over før. Flere gav udtryk for at
deres motiv for at deltage var at de gerne ville bidrage med viden, som kunne udvikle
behandlingen af de mennesker, som har ondt i ryggen.
Desværre har vi ikke båndet disse udtalelser konsekvent, men det var spontane ytringer på
vores spørgsmål, som vi afsluttede interviewene med.
Samlet kan det tyde på at de svar vi fik af vores deltagere var spontane og sande og vi har en
fornemmelse af, at ingen forsøgte at skjule bestemte oplysninger for os, selvom nogle
spørgsmål gik tæt på.
Det forhold, at vi var to undersøgere, som begge spurgte ind til deltagerne, syntes ikke at
forstyrre deres tillid og åbenhed over for os og ingen havde kommentarer vedrørende dette
forhold. De var informeret om vores rollefordeling og havde accepteret denne fremgangsform.
5.7.3 Omstændigheder omkring interviewene
76

Alle deltagere havde, på nær én, afsat tilstrækkelig tid, så vi oplevede intet tidspres, som
kunne resultere i manglende fordybelse. Tværtimod var alle deltagere klar på aftalte
tidspunkt, og der var generelt ro omkring interviewet. Interviewene varede mellem 1 og 1 ½
time, hvilket gav tid til, at alle deltagere fik mulighed for at spore sig ind på os, vores roller og
vores sprog. Samtidig gav det os mulighed for at blive sporet ind på deltagernes sprog.
5.7.4 Den fysiske placering af interviewene
Vores deltagere valgte selv, hvor interviewet skulle foregå. 2 valgte at blive interviewet i eget
hjem. Vi har ikke spurgt til dette valg og har derfor ingen kendskab til deres motiv. Det syntes
dog at være en fordel at interviewene foregik i eget hjem, dels grundet magtbalancen mellem
os og dem og dels den tryghed og måske inspiration, det giver, at tale om sig selv, når man er
i vante omgivelser. Umiddelbart syntes kontakten og intimiteten at være størst i de to
interview, som foregik i eget hjem. Det kunne måske have styrket sandhedsværdien i
deltagernes udsagn, hvis alle interviews var foregået hjemme hos deltagerne.
5.7.5 Temaer i interviewguiden
Temaerne i interviewguiden er udfærdiget ud fra vores problemformulering og vores
teoretiske ramme. Dvs. temaerne er udformet udfra den litteratur vi har fundet, teorien samt
refleksioner over, hvilke forhold, som kunne påvirke OAS. Disse temaer er derfor forsøgt
operationaliseret til et brugervenligt sprog/spørgsmål med henblik på interviews. Det er sket
med afsæt i Malterud og Hollnagels ”key questions” samt de spørgsmål, som udviklede sig
undervejs i interviewserien.
Vi har været fokuserede i vores hovedtemaer gennem alle hovedinterviews, men ikke i samme
grad i de to pilot interviews. Det betyder, at alle temaerne er mættede, eller i det mindste
mættede til den grad, vores interviewfærdigheder rakte, men også samtidig, at andre
spændende temaer ikke er mættede i samme grad, da vi ikke har været så fokuseret på disse.
Vi kan retrospektivt se, at forskningsinterviewet adskiller sig en hel del fra det terapeutiske
interview, og at vi stadig mangler en del træning i at kunne håndtere et forskningsinterview,
så vi får dækket alle relevante aspekter i fyldestgørende grad.
At undersøgelsens centrale temaer er vurderet som mættede øger undersøgelsens interne
validitet.
77

5.8 Diskussion af forhold omkring dataanalyse
Alle interviews er analyseret med den samme systematiske tilgang. Vi har udnyttet at være to
personer, idet alle interviews er kodet af os begge for efterfølgende at blive sammenholdt. Det
gælder for både den åbne som den fokuserede kodning. Disse sammenholdt vi gennem vores
matrise, hvor alle citater blev noteret. Vi har begge lavet integrative memos efter kodningerne
og sammenholdt disse for at skrive et fælles integrativt memo for hvert interview. Dét for at
styrke reliabiliteten i vores dataanalyse. På baggrund af den fokuserede kodning udarbejdede
vi en oversigt over de temaer / kategorier, vi havde fundet frem til, og forsøgte at se hvordan
de relaterede sig til hinanden.
Efter identifikationen af ressourcer fik vi gennem den tværgående analyse lavet en
sammenhængende analyse og fortolkning med henblik på at forstå betydningen af de
ressourcer, vi havde identificeret. På baggrund af denne analyse fik vi set på, hvad der
karakteriserede undersøgelsesgruppen, hvordan gruppen blev delt og hvad der havde
betydning for den enkelte.
Vores integrative memoer indeholdt vores forståelse og fortolkninger af den enkelte deltager,
og derudover arbejdede vi med refleksionsnotater, som vi udarbejdede efter hvert enkelt
interview. Formålet med disse var hurtigt at lave en mini analyse, som kunne give os nogle
bud på, hvilke temaer der var interessante, og som vi skulle ændre interviewguiden efter.
Endvidere gav den os anledning til at reflektere over vores interviewteknik og vores matching
af deltagerne, ligesom vi fik muligheden for at kunne udvikle vores spørgsmål og ikke mindst
at kunne undersøge for forskellige begrebers udbredelse og fremtræden i materialet
(korrespondens). Endvidere gav de kode modellen, matrisen og de integrative memoer ideer
om, hvilke sammenhænge, der var mellem temaerne.
En svaghed i undersøgelsen er manglende tid mellem interviewene til at få disse analyseret
enkeltvis, inden næste interview fandt sted. Det ville have givet os flere nuancer og mulighed
for mere dybde i interviewene. Det er med til at svække resultaternes validitet.
For at sikre en vis validitet i vores analyse og fortolkninger diskuterede vi disse med vores
vejleder samt benyttede os af en mindre studenter audit på 4 personer, som deltog i vores
bestræbelser på at opnå konsensus omkring resultaterne.
78

5.9 Diskussion af præsentationen
Den kvalitative undersøgelse, vi har været igennem har indeholdt en lang række valg, som er
startet med udvælgelse af undersøgelsesområde, og er fortsat gennem hele analyseprocessen
til publiceringen (Dehlholm 1998).
Vi har således foretaget valg og omfattende databearbejdning på baggrund af vores
forforståelse og teoretiske reference. Det betyder, at en stor del af datamaterialet ikke
umiddelbart er synligt for læseren.
Vores citater, som er synlige for læseren, er anvendt med henblik på at illustrere væsentlige
pointer i undersøgelsen. Vi har bestræbt os på at vælge de citater, som mest tydeligt betonede
det, vi ønskede at bruge citatet til. Ved flere citater, som pegede på det samme, har vi valgt
det, vi syntes bedst illustrerede hensigten.
Vi ønskede ikke at frembringe flere enslydende citater, da det ikke øger troværdigheden af
undersøgelsen (Malterud 1996).
5.10 Diskussion af resultaternes overførbarhed
Der er flere punkter her, vi ønsker at diskutere.
1. Udvælgelsen af deltagere. Vi har anvendt den strategiske udvælgelse valgt for at sikre
maksimal variation gennem en bred repræsentation af relevante begreber. Vores
undersøgelse sigter på at identificere selvvurderede ressourcer og deres betydning i en
rehabiliteringsproces med henblik på at kunne nå personlige mål. Vi så i analysen, at
ressourcerne primært fordelte sig på to hovedområder: personlige kvaliteter og
personlige strategier. Deltagerne nævnte og vægtede tilsyneladende ikke netværks og
kropslige ressourcer så højt og nævnte ikke noget om økonomiske ressourcer. Det
betyder, at vi ikke kan sige noget om begrebernes absolutte eller relative udbredelse i
andre populationer end den, vi har undersøgt. Således kan vi sige at sundhed og
ressourcer er relateret til alle livets sammenhænge, men at fordelingen af ressourcer
ser speciel ud i forhold til det forventede.
2. Datamaterialets kontekst må siges at være speciel, idet alle deltagere er fundet på et
rygcenter med speciale inden for rygdiagnostik og behandling samt rehabilitering i et
tværfagligt regi. Spørgsmålet er, om vores resultater kan overføres til andre
79

kontekster, og det mener vi, de kan udfra den betragtning, at deltagernes ressourcer og
betydningen her afspejler, at de processer, deltagerne er igennem, ikke specielt er
knyttet til rygcentret. Derimod kan vi sige, at alle forløb strækker sig over udredning
og behandling forskellige steder i primær og sekundær sektor og med varierende
kontakt til socialforvaltningen, ligesom de i høj grad involverer arbejdsgiveren. Det vil
sige, at ressourcerne og betydningen heraf vil kunne overføres til andre kontekster
indenfor rygrehabilitering.
3. Undersøgelsen peger på, at der er behov for yderligere assistance i rehabiliteringen af
mennesker med rygsmerter. Behovet peger mod en støtte person eller en koordinator,
som vil kunne hjælpe mennesker gennem rehabiliteringsprocessen med de ressourcer,
de har, men som for de fleste ikke er tilstrækkelige til, at de kan klare barriererne
mellem sektorer og forskellige fagprofessionelle. I det perspektiv vil resultaterne
kunne generaliseres til andre mennesker med rygsmerter.
5.11 Diskussion af resultaterne i relation til egen forforståelse
I forhold til vores forforståelse mener vi, at undersøgelsen har bidraget med:
En langt større opmærksomhed på behovet for en langsigtet koordineret assistance for
personer med rygsmerter og behov for rehabilitering.
Indsigt i, hvad et langvarigt brud på et livsforløb grundet vedvarende eller recidiverende
rygsmerter kan betyde for oplevelsen af dét at genvinde forudsigeligheden og dermed
kontrollen over eget liv igen.
At oplevelsen af sammenhæng i livsførelsen og rehabiliteringsprocessen er essentiel og vigtig
for håndteringen af rygsmerter.
At høj OAS score og mange ressourcer ser ud til er være værdifuld for at genetablere
forudsigelighed og kontrol over eget liv i en rehabiliteringsproces.
Det er specielt omstilbarhed, fleksibilitet og læringsperspektivet, som udskiller sig og betyder,
at mennesker med disse ressourcer eller egenskaber klarer sig godt igennem
rygrehabiliteringen.
Ressourcerne betyder for alle deltagere, at de kan klare deres rehabilitering og vil kunne nå
deres personlige mål med differentieret assistance i forløbet. Assistancen er afhængig af de
ressourcer og den situation, den enkelte befinder sig i. og skal rettes mod en koordinering af
rehabiliteringen frem mod opnåelsen af egne mål.
80

Samlet set har vi udvidet vores forforståelse en hel del og er overrasket over vores resultater,
som giver baggrund for gode diskussioner blandt professionelle inden for rygrehabilitering.
5.12 Afslutning
Vores vurdering af undersøgelsens troværdighed hviler på gennemsigtighed i vores
forudsætninger, og de valg vi har truffet gennem hele undersøgelsen. Efter dette afsnits
gennemgang af mulige fejlkilder kan vi sige, at undersøgelsens troværdighed ikke er optimal.
KAPITEL 6
KONKLUSION
Personer med rygsmerter har selvvurderede ressourcer, som fordeler sig i 4 kategorier, som
vist i nedenstående oversigt. Langt de fleste selvvurderede ressourcer placerer sig i personlige
kvaliteter, som handler om personlige egenskaber og karakteristika hos den enkelte person, og
i personlige strategier, som handler om, hvordan personerne handler i deres
rehabiliteringsforløb.
Fysiske og kropslige ressourcer:
Stærk krop og fysisk overskud,
Ro, fordybelse og det at kunne mærke kroppen
Sund, rask
Energi og godt helbred
Fysisk overskud, hviler godt i sig selv, har en god
kondition.
Personlige kvaliteter:
Overskud, stædig og egen, positiv indstilling, tålmodig,
godt humør og føler sig stærk i sin rolle som tillidsmand
Vende tingene ti det positive, omstilbarhed, fleksibel,
refleksiv, optimistisk, realistisk, , analyserende, ser
udfordringer som noget positivt, gennemlever kriser,
rydder op og sorterer, fatalistisk, fastholder sin motivation,
har det sjovt, er åben og udadvendt
Selvindsigt, vilje, stolthed, erkendt behov for hjælp,
stolthed, kampgejst, høj smertetærskel, perfektionist,
selvstændig og stabil, er bagstopperen, nysgerrig, glad,
tilfreds, prøver at få det bedste ud af situationen
Netværks ressourcer:
Familien, netværk, bekendte og venner bakker alle op og
hjælper,
Forenet med sin kone
Konens jernvilje og støtte
Naturen
Personlige strategier:
taler om tingene, hjælper andre, stærk i sin rolle som
tillidsmand
Kreativ, nytænkning, læring, opfindsom, hårdhudet, får
reageret følelsesmæssigt, ønsker vækst, sætter mål og
delmål
Snakker om sine problemer, lytter til andre, tager sig af
andre, når sine mål, handlekraft
knækker problemer i småbidder, integrerer nye opgaver i
hverdagen, undersøger problemer i detaljer, søger
information, er på forkant
Skaber og gør brug af sociale relationer, tid, tillid og
81

konfliktløsningsevne, god til at organisere,
samarbejdsevner, kan perspektivere et problem, er åben,
positivt livssyn, bruger og lærer af sine erfaringer,
samarbejdsevner, tillid til egen dømmekraft,
selvstændig, retfærdig, samvittighedsfuld, målrettet,
beslutsom og direkte, ærlig og åben, tager ansvar
nærvær i sin familie og venner, at kunne lære andre at se
positivt, lyst og tager ansvar for sociale relationer. Kreativ,
har lyst, skaber oplevelser og relationer som giver glæde.
Kan finde alternativer, prioriterer. Styr på tingene, har
overblik og kan prioritere sin indsats.
Gør de ting, han vil, og gør dem færdige. Opsøger hjælp,
søger alternative muligheder til Rygcentret .
Den specifikke kontekst, som rehabiliteringen af personer med rygsmerter udgør, kan måske
forklare, at netværks og kropslige ressourcer ikke har så stor betydning hos disse mennesker.
Endvidere er økonomiske ressourcer ikke nævnt, som kunne være aktuel, når flere er i fare for
at miste deres arbejde.
Undersøgelsen viser, at personer med rygsmerter, som er i et rehabiliteringsforløb, oplever at
have ressourcer til at nå deres personlige mål. Den betydning, ressourcerne har, hviler på
forskellige forudsætninger, som skal være til stede, for at de personlige ressourcer kommer
hensigtsmæssigt i spil i personernes rehabilitering mod eget mål.
Hos personer med lav eller middel OAS score og med rygsmerter har en oplevelse af
utilstrækkelige ressourcer i forhold til at komme videre i deres rehabiliteringsproces efter
afslutning på rygcentret. Denne utilstrækkelighed kan se ud til at bunde i manglende
forudsigelighed i forhold til at kunne nå frem til det liv, de gerne vil have. Oplevelsen af
manglende medbestemmelse kan føre til en oplevelse af afmagt i forhold til at få den
nødvendige hjælp til at nå deres personlige mål for rehabiliteringen. Den samme gruppe giver
udtryk for at opleve sig alene i rehabiliteringsprocessen og formår ikke at være i relation med
andre omkring deres lidelse.
Anderledes er det med de personer som er fleksible og omstilbare i deres
rehabiliteringsproces. De har evnen og færdigheden til at være i relation med andre, hvilket
gør, at de finder nye meningsfulde sammenhænge at indgå i. De skaber herved nye
interpersonelle relationer som bidrager til livsglæde. Det betyder, at de oplever en større grad
af forudsigelighed og meningsfuldhed i deres rehabilitering og deres egen
rehabiliteringsproces.
Samlet kan vi konkludere, at uanset hvilke, og hvor mange, ressourcer mennesker med
rygsmerter har, udtrykker de fleste behov for individuel tilpasset hjælp i deres
rehabiliteringsproces. Behovet for assistance i rehabiliteringsprocessen ser med høj
sandsynlighed ud til at være forskellig for de to nævnte grupper.
82

Personer med høj OAS score, mange ressourcer og specielt evnen til at være fleksibel,
omstilbar og kunne være i relation med andre kan finde nye og meningsfulde mål i deres
rehabiliteringsproces. Det betyder at disse mennesker har behov for at blive ledt på vej
gennem behandling, vejledning, supervision og assistance i let grad.
Personer med lav eller middel OAS score og med få ressourcer har en oplevelsen af
utilstrækkelige ressourcer til at nå egne mål i rehabiliteringsprocessen. Det betyder at disse
mennesker har brug for længerevarende og opfølgende assistance i form af en personlig
kontaktperson eller koordinator, som følger dem i hele deres rehabiliteringsproces.
Der er således behov for at se på rehabiliteringen af mennesker med rygsmerter i et andet
perspektiv, som Trine Normann gør det i den moderne rehabiliteringstænkning, hvor
rehabilitering bliver en koordineret proces, hvor alle indsatser ses i sammenhæng og
koordineres i forhold til at nå de individuelle mål i rehabiliteringen (Normann 2003).
Undersøgelsen viser nogle svagheder, som forringer dens validitet og svækker resultaternes
troværdighed. Derudover kan resultaterne ikke generaliseres ud over den population, vi har
undersøgt, idet det ser ud til, at selvvurderede ressourcer er knyttet til den kontekst, de indgår
i.
KAPITEL 7
PERSPEKTIVERING
7.1 Perspektivering af resultaterne i forhold til de sundhedsprofessionelle
Ændringer i praksis sker ikke af sig selv og ikke alene ved at studere eller gå på kurser.
Ændringer i praksis sker ikke, før vi tænker vores værdigrundlag for det, som styrer vores
praksis, godt igennem. Det må diskuteres, om der i rygrehabiliteringen er en fælles forståelse
af, hvad indholdet ideologi er, hvad rehabilitering er og hvilke mål der styres efter. Herefter
må vi diskutere om praksis svarer til ideologi og værdigrundlag.
Inden for rehabilitering af mennesker med rygsmerter er det vores opfattelse, at der findes
både udtrykte teorier som brugsteorier. Den udtrykte teori er den, vi benytter, når vi skal
forklare, hvorfor vi handler, som vi gør. Vi refererer da til visse værdier, mål, holdninger og
antagelser, som vi hævder ligger til grund for måden, vi handler på (Omholdt & Nesse1994 i
Bredland 2002).
Brugsteori er den teori, eller de forestillinger som faktisk styrer vores adfærd. Brugsteorien
foregår oftest ubevidst og kan, men behøver ikke at være i overensstemmelse med den
udtrykte teori. Netop da brugsteorien ligger på et ubevidst plan, er det ikke let at får kontrol
over den. Omlægning af sin praksis er derfor meget vanskelligt og tager længere tid, end
83

tilegnelsen af ny teori. Derfor må vi igennem en vanskellig proces for at internalisere ny viden
og nye færdigheder. Brugsteorierne må frem i lyset. At få en sammenhæng mellem det, vi
siger, og det, vi gør, tager lang tid. Det betyder, at en ændring i rehabiliteringstænkning og
organisering ikke er nok i sig selv. De sundhedsprofessionelle må diskutere egne brugsteorier
for at kunne internalisere ny viden i eksisterende praksis. At ændre praksis, hvor magten gives
til og deles med brugeren for at støtte dennes ressourcer og muligheder, og hvor de
sundhedsprofessionelle medvirker i en rehabiliteringsproces, er en udfordring for alle.
Vores undersøgelse viser, at der er behov for, at de sundhedsprofessionelle bliver mere
ressourceorienterede, møder mennesker med rygsmerter med et ønske om at styrke deres
selvbillede og selvrespekt samt bliver opmærksomme på barrierer i behandlingssystemets
organisering, som kan give oplevelser af magtesløshed i forhold til at nå egne mål.
Hollnagel og Malterud anbefaler en strategi i praksis, hvor der er fokus på at styrke de
personer, som ikke har mange ressourcer og som har brug for hjælp til at anvende dem
hensigtsmæssigt i deres rehabiliteringsproces (Hollnagel 2000, Hollnagel 2002, Walseth
2004, Thesen 2001).
7.2 Perspektivering af meningsfuldhed
Såvel i det norske Stortingets udmeldinger som i FN`s standardregler for lige muligheder for
mennesker med funktionsnedsættelser peges på, at den vigtigste pointe i rehabilitering baserer
sig på alle menneskers ret til selv at bestemme over vitale livsforhold og til at formulere egne
mål (Socialministeriet 1994). Dette er en rettighed som er uafhængig af, hvor selvhjulpen en
person er, eller hvor afhængig vedkommende er. Standardreglerne bygger på de internationale
menneskerettigheder og har selv status som et menneskerettighedsdokument.
Rehabilitering vil altid handle om den enkeltes livsprojekt. Vi mener det har betydning, at
brugerne har ret til selv at styre deres egen rehabiliteringsproces, dersom brugerne ønsker det,
eller frit kan vælge, hvem der skal styre deres proces. Medbestemmelse kan forstås på
forskellig vis. Medbestemmelse kan være et udtryk for, at brugeren ”bare” bliver hørt, men
ikke reelt bestemmer, hvad der skal ske. På den anden side kan medbestemmelse være et
udtryk for, at man medvirker i samme proces, og målet er at nå til enighed eller et kompromis
om, hvad der skal gøres.
Interessant i denne perspektivering er, at på den ene side stiller borger og det politiske system
krav om øget kvalitet, mere dokumentation og økonomiske stramninger, og på den anden side
ønskes mere brugerinddragelse og selvbestemmelse, hvilket ikke er to helt forenelige
størrelser.
84

7.3 Et sundhedspolitisk perspektiv på rehabilitering af mennesker med rygsmerter
Rehabilitering kan betragtes som en tænkning og en praksis i Danmark. Der arbejdes på at få
en dansk definition af og tænkning omkring rehabilitering, som vi ønsker det skal se ud
Danmark. Vi har begge deltaget i en studiegruppe, som havde til opgave at lave et
litteraturstudie på den internationale forståelse af rehabilitering. Vi rapporterede til
Tænketanken med basis på Marselisborg, som står for projektet. Et projekt, som forhåbentlig
snart resulterer i en dansk udgave vedrørende definition af , ideologi om og handlingsplan for
rehabilitering. Vi har i denne afhandling støttet os til den norske forståelse af rehabilitering
(Norman 2003 and NOU 2001 ), som vi tror kommer til at ligge tæt op ad den danske.
Vi ser en vigtig sundhedspolitisk opgave for de sundhedsprofessionelle i at deltage i debatten
og arbejdet på at gøre rehabiliteringsfeltet til et politisk emne med henblik på at lovgive på
området. Tænketankens arbejde ser ud til, at være et skridt i denne retning.
Rehabiliteringspraksis i Danmark inden for rygområdet består primært af forskellige
behandlingsmuligheder i primær- og sekundærsektoren og uden egentlig koordinering af
indsatsen. Formålet med behandling er, at patienten bliver rask eller får dæmpet sine
symptomer og genvinder sit funktionsniveau. I modsætning hertil forstås den moderne
rehabilitering som optimal selvstændighed og social og samfundsmæssig deltagelse. Der er
med andre ord visse uligheder mellem behandling og rehabilitering. Behandling har en
sundhedsfaglig baggrund hvor spektret af virkemidler i rehabiliteringsprocessen ofte er
betydelig bredere (Normann 2003).
Der etableres flere rygcentre i Danmark, men også disse opererer med det, vi vil betegne som
behandlingsindsatser frem for rehabilitering. Der sættes hyppigt ensidigt fokus på det fysiske
funktionsniveau uden at sætte dette ind i et bredere rehabiliteringsperspektiv, hvor brugeren
og brugerens kontekst inddrages. Rehabilitering handler i sin kærne om en målrettet indsats
for, at brugeren skal kunne udnytte sine muligheder for at genoptage en værdig tilværelse,
som brugeren ønsker det, trods funktionsproblemer som f.eks. efter en rygskade (Normann
2003)
Endvidere betyder forskningen inden for rygområdet, at den medicinske tilgang styrker sin
position hvorved den er med til at fastholde et sygdoms- og behandlingsorienteret
sundhedssystem. Der er behov for forskning baseret på den moderne rehabiliteringstænkning
for at skabe den nødvendige dokumentation, som så igen vil kunne påvirke politisk og
lovgivningsmæssigt. Den medicinske forskningsmetode kan ikke stå alene i dette felt, og der
85

er brug for en kombination med humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, hvis vi
skal finde dokumentation med gennemslagskraft.
Deltagerne i denne undersøgelse udtrykker rimelig klart behov for mere hjælp og assistance
for at nå frem til deres mål. At behandlingsindsatsen i Rygcentret på Fyn afsluttes før
personerne med rygsmerter ønsker det og derved oplever afmagten i forhold til at nå egne
mål, er for os et tegn på, at vi politisk og lovgivningsmæssigt har brug for en udvidet tilgang
end den, vi ser i dag.
Vores undersøgelsesresultater kan måske bidrage til en øget fokusering i den
sundhedspolitiske debat, på behovet for nytænkning inden for rehabiliteringsfeltet og
forståelsen af rehabilitering. Den afmagt, vores deltagere giver udtryk for ligger måske ikke
udelukkende hos personer med rygsmerter, men findes måske også hos de
sundhedsprofessionelle.
Der er behov for at rette opmærksomhende på muligheder og ressourcer, og vore indsatser i
sundhedssystemet skal rette sig mod at styrke den enkeltes ressourcer og muligheder for at
genvinde kontrollen over eget liv og blive ”skipper på egen skude”.
Vi tror, at vi ved at være ressource orienterede i vores sin tilgang til personer med rygsmerter
vil kunne påvirke måden vi møder de personer som har brug for hjælp på. Det vil måske også
påvirke den måde, hvorpå disse personer betragter sig selv, hvilket ifølge Willy Railo er
noget af det vigtigste i rehabiliteringsprocessen (Railo 1986) .
86

DANSK RESUMÉ
Formål
Formålet med undersøgelsen er at få en større forståelse af og indsigt i rehabiliteringen af
mennesker med lænderygsmerter og herunder en vurdering af betydningen af selvvurderede
ressourcer i rehabiliteringsprocessen frem mod egne mål.
Baggrund.
Der stilles spørgsmål ved, om den rådende risikoorienterede biomedicinske tænkning ikke er
for ensidig og om fokus tillige må rettes mod selvvurderede ressource i rehabilitering.
Metode
Studiet er en empirisk og kvalitativ undersøgelse, hvor der er foretaget 7 individuelle
interviews.
Data er analyseret og fortolket med afsæt i Miles og Huberman´s interaktive model.
Resultater
Mange ressourcer og ressourcerne omstilbarhed, fleksibilitet og evnen til at være i relation
med andre omkring sin lidelse ser ud til at have betydning for at nå egne mål i rehabiliterings
processen
Konklusion
Det ser ud til, at nogle personer med rygsmerter oplever utilstrækkelige ressourcer for at nå
egne mål medens andre oplever, at ressourcerne omstilbarhed, fleksibilitet og evnen til at
være i relation med andre betyder, at de når deres mål i rehabiliteringen. Det betyder, at nogle
har mere brug for en længere og koordineret assistance i deres rehabiliteringsproces end
andre.
87

ENGLISH SUMMARY
Purpose
The purpose of this study is to achieve a greater understanding of and insight into the
rehabilitation of people suffering lower back pain, including an assessment of the significance
of self-assessed resources in the process of rehabilitation in relation to the sufferers’ own
targets.
Background
The question is posed as to whether the prevalent risk-oriented biomedical approach is not too
one-sided and whether the focus should be altered towards the use of self-assessed resources
in rehabilitation.
Method
The study is empirical and qualitative, and includes seven individual interviews.
Results
Many resources are important in the desire to restore predictability in one’s own life. These
resources include flexibility, the ability to readjust and to maintain relations with others in
regard to the suffering.
Conclusion
The study shows that some people who suffer back pain consider their own resources
insufficient to achieve their own targets, while others find that the resources of flexibility, the
ability to readjust and to maintain relations with others allow them to achieve their targets in
rehabilitation. This means that those who do not possess these resources need long-term and
co-ordinated assistance in their process of rehabilitation in order to achieve their targets.
88

REFERENCER
1. Albertsen K, Nielsen ML og Borg V, 2001. The danish psychosocial work
environment and symptoms of stress: the main, mediating and moderating role of
sense of coherence. Work & stress;15(3):241-253.
2. Antonovsky A.,1993.The structure and properties of the sense of coherence
scale.Soc.Sci.Med.36(6),725-733.
3. Antonovsky A.,1993.Complxity, Conflict, Chaos, Coherence, Coercion and
civility.Soc.Sci..Med.37(8),969-981.
4. Antonovsky A.,1995.The Moral and the Healthy: Identical, Overlapping or
Orthogonal Isr J Psychiatry relat Sci,32(1),5-13.
5. Antonovsky A.,2003. Helbredets mysterium. Hans Reitzels forlag. København
6. Antonowsky,A, 1979. Health, stress and coping. Jossey-Bass, San Fransisco.
7. Backer P, Kragh PL, Mabeck CE, Rasmussen KB, Gaugin J.1977. Lærebog i almen
medicin 2, basisbog 1. København: FADL´s forlag.
8. Bredland E., Ling O.,Vik K.,2002. Det handler om verdighed.2 udgave.
Gyldendahl.Oslo.
9. Cowley S. Billings R.1999.Resources revisited: salutogenesis from a lay perspective.
Journal of Advanced Nursing,29(4),994-1004.
10. Dehlholm-Lambertsen,B.,1998. Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning.
Forskningsenheden for almen medicin. Århus Universitet.
11. Dehlholm-Lambertsen Gitte ,1999. Oppe på bjerget, ude på landet.
Forskningsenheden for almen medicin.Århus universitet.
12. Deyo R, Phillips W, 1996. Low back pain. A primary care challenge. Spine;21:2826-
2832.
13. Due E.Holstein B.,1998. Sence of coherence, socialgruppe og helbred i en dansk
befolkningsundersøgelse. Vidneskab og Praksis.s.7424.
14. Emerson R. Rashel I. Shaw L. 1995. Writing Ethograhic Fielsnotes. The University of
Chicago Press.Chicago and London 142-168.
15. Feuerstein M, Beattie P, 1995. Biobehavioral factors affecting pain and disability in
low back pain: Mechanisms and assessment. Physical therapy;75:267-280.
89

16. Frank JW, Brooker AS, DeMaio S et al., 1996. Disability resulting from occupational
low back pain. Part II. What do we know about secondary prevention A review of the
scientific evidence on prevention after disability begins. Spine;21:1918-29.
17. Hagen PI,1989. Effekt og effektivitet ved geriatrisk rehabilitering. Funktionsbedring
og ressoursbruk i et fylkeskommunalt sykehjem. Hovedopgave. Trondheim: Institutt
for socialt arbeid.
18. Hanssen J.I. Sandvin J.,2003.Conceptualising Rehabilitation in Late Modern Society.
SJDR – Volume 5; 1:24-40.
19. Hawley DJ, Wolfe F, Cathey MA,1992. The sense of coherence questionnaire in
patients with rheumatic disorders. Journal of rheumatology;19(12):1912-1918.
20. Hestbæk, Lise ,2003. The natural course of low back pain and early identification of
high-risk populations. Faculty of health Sciences. Syddansk universitet.
21. HestbækL, Leboeuf-Yde C, and Manniche C. Low back pain: What is the long term
cource A review of studies of general patient populations. Eur Spine J 2003; 12:149-
65
22. Hollnagel H.,2001.Patientens egen vurdering af sit generelle helbred og sine stærke
sider. Månedsskr. Prakt. Lægegerning.
23. Hollnagel Hanne ,1995. Shifting attention from objective risk factors to patients´selfassessed
health resources: a clinical model for general practice. Family
Practice;12(4),423-429.
24. Hollnagel H., Malterud K.,2000. From risk factors to health resources in medical
practice.Medicine; Health Care and Philosophy,3;257-264.
25. Hollnagel H., Malterud K.,2002. Samtaler om risiko og helbredsressourcer i almen
praksis. Ugeskrift for læger 2002.
26. Hollnagel H., Malterud.,2000. Men´s self-assessed personal health resources:
approaching patients´ strong points in general practice. Family Practice,17(6)529-
534).
27. Huberman AM, Miles MB, 1994. Data management and analysis method. I Denzin
NK, Lincoln YS, 1994, eds. Handbook of qualitative research 1. ed Thousand Oaks;
SAGE:428-445.
28. Idler E.,1992. Self-assessed health and mortality: a review of studies. Int Rev Health
Psychol.
29. Idler E.;1999.Self-Assessmentes of Health: The next stage of Studies. Research on
Aging,Vol.21(3),387-391.
90

30. Jensen, Torben K. ,2002. Sundhedsfremme i teori og praksis.2 udgave. Philosophia
Århus.
31. Karlsson I, Berglin E, Larsson PA, 2000: Sense of coherence: quality of life before
and after coronary artery bypass surgery - A longitudinal study. Journal of advanced
Nursery;31(6):1383-1392.
32. Kivimaki M, Feldt T, Vahtera J, 2000. Sense of coherence and health: evidence from
two cross-lagged longitudinal samples. Soc.Sci Med;50(4):583-597
33. Kolip P.2003.Ressourcen für Gesundheit – Potenziale und ihre
Ausschöfung.Gesundheitswesen,65,155-162.
34. Kvale,S.,1998. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans
Reitzels forlag. København.
35. Langius A. Björvell H. Antonovsky A.,1992.The sense of coherence Concept and ist
relation to personality traits in Swedish samples. Scand j Caring sci,6(3)1992.
36. Lamprecht F. Sack M.,2003.Vulnerability and salutogenesis in health and disease
Public Health Rev,31,7-21.
37. Lazarus R. Folkman S.,1998.Stress,Appraisal, and Coping. Springer Publishing
Company. New York .Lauvdal T, Winger N, 1989. Egen lykkes smed Om
individualitet, identitet og avvik .Oslo: Tano.
38. Leboueuf-Yde C, Lauritsen J.1995. The prevalence of low back pain in the literature.
A structured review of 26 Nordic studies from 1954-1993;20:2112-2118.
39. Leboeuf-Yde C, Klougart N, Lauritzen T.,2003. How common is low back pain in the
Nordic population Spine, 21,1518-25
40. Malterud K.,1990.Allmektige ambitioner. Nordisk medicin,105(1),27-29.
41. Malterud Kirsti , 1996. Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Tano Aschehoug;
Aurskog.
42. Malterud Kirsti., 2002.Kvalitative metoder i medicinsk forskning – forudsætninger,
muligheder og begrænsninger. Tidskr.Nor.Lægeforen nr.25,122:2468-72
43. Malterud K.,1994. .Key questions – a stategy for modifying clinical communication.
Scand. J. Prim. Health Care,12,120-126.
44. Malterud K. Hollnagel H.,1997. Women´s self-assessed personal health resources
.Scand J Prim Health Care,15,163-168.
45. Malterud K .Hollnagel H.,1997.Fra risikojakt til ressursmobilisering. .Nordisk
Medicin.8,288-291.
91

46. Malterud K, .Hollnagel H.,1997.The magic influence of classification systems in
clinical practice.Scand J Prim Health Care,15,5-6.
47. Malterud K, .Hollnagel H.,1998.Talking with women about personal health resources
in general practice. Scand J Prim Health Care,16,67-71
48. Malterud K.,2001. Gendered health resources and coping – A study from general
practice. Scan J Public health, 29,183-188.
49. Malterud K.,2001.Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. The
Lancet .Vol 358,483-488.
50. Malterud K.,2001.The art and science of clinical knowledge: evidence beyond
measures and numbers. The Lancet.358,397-400.
51. Malterud K. Taksdal A.,2001.Et felles refleksjonsrom med pasientens symptomer som
gyldige kunnskabskilder. Tidskr Nor Lægeforen.121(30),3605-3609.
52. Malterud K.1994.Key questions – A strategy for modifying clinical communication.
Transforming tacit skills into a clinical method. Scand journal of primary care;12
53. Manniche C. m.fl.,2001.Rygambulatoriet, Sygehus Fyn Ringe. 2-års status
rapport.Fyns Amt. Odense.
54. Miller JF, 1992. Coping with Chronic Illness. Overcoming powerlessness.2.udg.
Philadelphia:FA. Davis Company
55. Møller L. 1999. Self rated health as a predictor of coronary heart disease in
Copenhagen.Epidemiol.community Health Care.
56. Møller l, Kristensen TS, Hollnagel H.1996. Self rated health as a predictor of coronary
heart disease in Copenhagen, Denmark. Journal of epidemiology and community
health; 50:423-428.
57. Nessa J. Malterud K.,1998.Tell me what`s wrong with me: a discource analysis
approach to the concept of patent autonomy. Journal of Medical Ethics 24,394-400.
58. NOU; 2001. Fra bruker til borger. En strategi for nedbrydning av funksjonhemmende
barrierer.
59. Norborg LAa, 1994. Mot verdighet. Om rehabiliteringens innhold og mål.
Lillehammer: SELL – Senter for livslang læring.
60. Normann T. Sandvin J., Thommesen H.,2003. Om rehabilitering, mod en helhetlig og
felles forståelse. Komuneforlaget. Oslo
61. MTV,1999.Ondt i ryggen. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTVperspektiv.
Statens institut for medicinsk teknologivurdering.
92

62. Pengel HM, Maker CG, and Refshauge KM. 2002.Systematic review of conservative
interventions for subacute low back pain. Clin Rehabil ; 16:811-20
63. Railo W, 1986. Best når det gjelder. 5.udg. Oslo: Norges idrettsforbund.
64. Schmidt LR.1998.Dimensionalitat von gesundheit und krankheit. Uberblicksarbeit.
Zeitschrift fur gesundheitspsychologie;6:161-178
65. Selander J.,2002.Return to work following vocational rehabilitation for neck, back and
shoulder problems:risk factors reviewed .disability and rehabilitation,24(14)704-712.
66. Simonsen, Simon S., 2002.Sundhedens filosofi. 2.udgave. Klims forlag.
67. Skolbekken,JA,1995. The risk epidemic in medical journals. Sociology Science
Medicin,40:291-305.
68. Socialministeriet.1994. De Forenede Nationer - Standardregler om Lige muligheder
for handicappede.København:Socialministeriet.
69. Sørensen T.(1995). Det psykiske sundhedsbegreb.I: Anne Scott Sørensen. Sundhed
mellem biologi og kultur. En bog om nye sundhedsbegreber. Gyldendals Uddannelse,
kap.5,101-111.
70. Taylor Steven, J.Bogdan R.,1998. Introduction to Qualitative Research Methods,134-
163
71. Thesen J .Malterud K.,2001.Empowerment og pasientstyrkning – et
undervisningsoplæg. Tidss Nor lægeforen,13,(121),1624-1628.
72. Tishelman Carol.,1996. Några kritiska refleksioner över vårt okritiska bruk av
mätinstrument. Vård i Norden (1) 31-37.
73. Waddell, G.,1999. The back pain revolution. Churchill Livingstone
74. Waddell,G.,1996.Keynote Address for Primary Care Forum. Low Back Pain: A
twentieth Century Health Care Enigma.Spine,21(24),2820-2825.
75. Wadel CC, 1990. Kvinne I ledelse. Sonja Thorburn og Hudiksvallmodellen.
Flekkefjord: SEEK.
76. Walseth L. Malterud K.,2004 .Salutogenese og empowerment i allmenn medisinsk
perspektiv.Tidskr.Nor.Lægeforening.124,65-66.
77. Wæhrens E.2003. Et paradigmeskifte på vej. Rehabilitering nr.2;8-28.
93

BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1: Overskuds modellen
Bilag 2: Udregning af OAS/SOC
Bilag 3: Informeret samtykke
Bilag 4: Udvælgelsesskema
Bilag 5: Faktuelle data på deltagere
Bilag 6: Søgnings strategi
Bilag 7: Refleksions ark
Bilag 8: Tema nøgle
Bilag 9: Videnskabs etisk komité
Bilag 10: Analyse strategi
Bilag 11: Kodnings model
Bilag 12: Matrise
Bilag 13: Integrativt memo
94

Bilag 1
Lægen afsøger parallelle
Perspektiver
Patient og læge mødes
Lægens
perspektiv
Objektive
Patientens
perspektiv
Subjektive
Sygdom og
risikofaktor
er
Generelle
modstandsressourcer
Sygdoms
erfaringer
Selvvurderede
Helbreds ressourcer
Gensidig
forståelse
Fig.1. Overskudsmodellen – en bedre
balance mellem helbredsressourcer og
risiko faktorer( Hollnagel & Malterud
1995)
95

BILAG 2
UDREGNING AF OAS SCOREN
Sense of coherence (SOC) er målt med A. Antonowsky`s 13 item skala. Vi har brugt den
skala som Due og Holstein ( Due, PE og Holstein BE. 1998. ”Sense of coherence”,
socialgruppe og helbred i en dansk befolkningsundersøgelse. Ugeskrift for læger, dec. 14;160
(51): 7424-9.)
Sense of coherence skemaet et opdelt I 13 spørgsmål, som reflekterer Antonowsky`s 3
hovedbegreber meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed. For hvert spørgsmål er der
en gradueret svar mulighed fra 1 – 7. Deltagerne sætter således deres kryds i et af felterne
udfor hver spørgsmål.
I kodningen vendes spørgsmål 1,2,3,7 og 10 hvilket vil sige, at svar i 7. rubrik omkodes til 1,
svar i 6. rubrik omkodes til 2 osv. For hvert spørgsmål.
Svar 4,5,6,8,9,11,12 og 13 fastholder kodningen fra 1 – 7 således, at svar i 1. rubrik = 1, svar i
2. rubrik = 2 osv. For hvert spørgsmål.
Sense of coherence kan herefter beregnes på to måder:
1. Summen af alle 13 svar, hvilket giver en spændvidde på 13 – 91 point (
7x13=91)
2. Gennemsnitspoint for hvert enkelt spørgsmål, hvilket giver en spændvidde
på 1 – 7 point.
Due og Holstein har, som Antonowsky selv, fastlagt at høje værdier viser en SOC og
omvendt. Vi har valgt, at udregne gennemsnitsværdien for hver enkel deltager og derefter
placerer vedkommende i en af de 4 kvartiler.
Deltagerne inddeles ifølge dem i kvartiler:
SOC Gennemsnits point Total sums point
Lav 1,0 – 4,4 point 13 – 57,2 point
Under middel 4,4 – 5,0 point 57,2 – 65,0 point
Over middel 5,0 – 5,6 point 65, 0 – 72,8 point
Høj 5,6 – 7,0 point 72,8 – 91,0 point
96

Bilag 3
Kære
Ringe Rygcenter
Vi vil gerne sige tak for, at du ønsker at deltage i et af vore interview i forbindelse med vores
Master afhandling ved Odense Universitet.
I det følgende vil vi beskrive formål og en del af indholdet med afhandlingen og hvordan du
kan deltage, såfremt du ønsker det. Formålet er at undersøge, hvilken personlige ressourcer
personer med rygsmerter har og tale med disse personer om hvilken betydning ressourcer har
under et rehabiliteringsforløb/ behandlingsforløb.
Vi har udvalgt ca. 7 ryg patienter som er eller har været tilknyttet rygambulatoriet i Ringe og
som vi ønsker at besøge eller invitere til en samtale om nedenstående.
Emnet vil især handle om hvilke ressourcer du har og hvordan du anvender dem i forhold til
dit ryg problem. Vi vedlægger et ark med spørgsmål som kan være en start på vores samtale
og som måske får dig til at tænke over det emne vi vil spørge mere til.
Samtalen vil vare et sted mellem 1 og 2 timer. Samtalen vil blive optaget på en lille
båndoptager og
herefter nedskrevet af en sekretær.
Det skal understreges:
Deltagelsen er naturligvis helt frivillig. Selv om du har besluttet at deltage kan
du på ethvert tidspunkt træde ud af interviewet.
Hvis du ikke deltager i undersøgelsen vil det ikke få nogen indflydelse på den
behandling du er i gang med.
Alle oplysninger vil blive opbevaret fortroligt og vil ikke indgå i din journal
Når undersøgelsen er afsluttet vil dit navn blive slettet. Ved offentliggørelse af
resultaterne sikres du anonymitet
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til os på nedenstående adresse.
Du er også velkommen til at henvende dig telefonisk.
Venlig hilsen
Hans Kromann Knudsen
Hanne Møller
Troense Strandvej Blåbærvænget 10
Tåsinge
Thurø
5700 Svendborg 5700 Svendborg
62 226501 62206566
Hvis du fortsat er interesseret i at deltage i samtalen vil vi bede dig om at skrive under
nedenfor.
Jeg bekræfter herved, at jeg efter at have modtaget ovenstående information såvel mundtligt
som skriftligt indvilger i at deltage i det beskrevne forsøg.
Jeg er informeret om , at deltagelsen er hel frivillig, og at jeg når som helst kan trække mit
tilsagn om at deltage i forsøget tilbage, uden at dette vil påvirke min eventuelle nuværende
eller fremtidige behandling.
Dato Navn Underskrift
97

Bilag 4
98

Bilag 5
Faktuelle data på deltagerne
Stamdata på
informanter
1 2 3 4 5 6 7
Alder 47 år 37 år 59 år 44 år 32 år 57 år 67 år
Tidligere oplevelse af
rygsmerter og
rehabilitering
Rygproblem
subakut/vedvarende
Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja
Tilbagevendende
Vedvarende Vedvarende Tilbagevendende
Subakut Vedvarende Vedvar
ende
Køn Mand Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Kvinde
SOC score 72 36 44 75 66 59 69
SOC score
80
70
60
50
40
30
Serie1
20
10
0
Peter Britta Jørgen Solveig Mads Irene Gudrun
100

Bilag 6
Søgestrategier
#
1 Search #16 AND #3
7
#
1 Search #10 OR #8 OR "sense of coherence" OR resources
6
#
1 Search #10 OR #8 OR sense coherence OR resources
5
#
1 Search #10 OR #8
1
Search ("salutogenese"[All Fields] OR "salutogenesis"[All Fields] OR
#
"salutogenetic"[All Fields] OR "salutogenetic model"[All Fields] OR
1
"salutogenetic'"[All Fields] OR "salutogenetics"[All Fields] OR
3
"salutogenic"[All Fields] OR "salutogenic'"[All Fields])
#
1 Select 122 document(s) Sort by: PublicationDate
4
#
1 Search #11 AND #3
2
03:3
8:48 656
03:3 135
6:26 371
03:3 135
5:45 419
03:3 768
4:57 87
03:3
2:08 122
03:3
2:08 122
03:2
4:40 571
#
Search self report* OR patient centred OR patient centered OR self concept OR
1
self assessment OR self esteem OR self rated OR self assessed OR self appraisal
0
03:2 764
3:25 68
#9 Search #8 AND #3 03:1
5:26 121
# Search "Self Concept"[MeSH] OR "Self Assessment (Psychology)"[MeSH] OR
8"Self-Evaluation Programs"[MeSH]
03:1 349
3:46 67
#3 Search low back pain OR backache OR lumbago OR sciatica 03:0 206
9:07 46
#2 Search low back pain OR backache OR lumbago 03:0 182
8:52 96
#1 Search low back pain OR backache 03:0 179
8:29 31
101

Søgestrategi
102

Bilag 7
Refleksions ark
Kære
Med dette ark vil vi gerne bede dig om på forhånd at overveje nogle af de spørgsmål, som
vores interview vil indeholde.
Spørgsmålene vil især omhandle dine personlige ressourcer (dine stærke sider, dit overskud,
den måde du håndterer forskellige situationer på mm.) som du har brug for i en situation som
denne, hvor du har ondt i ryggen og gennemgår et behandlingsforløb i Rygcenter Fyn.
Vi har opstillet et skrivefelt efter hvert spørgsmål, som du kan bruge til at skrive dine
overvejelser i.
1.Hvad er dine personlige mål for det behandlingsforløb du gennemgår i Rygcenter Fyn
2.Hvad er dine ønsker og forventninger for det behandlingsforløb du gennemgår i
RygcenterFyn
3.Hvilke stærke sider (ressourcer) har du, som er vigtige for, at du kan nå dit mål i et
behandlingsforløb i Rygcenter Fyn (f.eks. jeg er stædig, tålmodig o.s.v.)
4. Hvordan bruger du dine stærke sider, for at nå dine personlige mål i dette
behandlingsforløb
103

5. Hvordan oplever du dit behandlingsforløb
6. Hvad har betydet noget for dig i behandlingsforløbet for at kunne nå dit personlig mål
7. Hvordan betragter du generelt dit helbred
Godt Middel Dårligt
8.Har du yderligere tanker om emnet
104

Bilag 8
Forskningsspørgsmål
Hvilke personlige ressourcer
har informanten i forhold til at
nå sine mål i et
rehabiliteringsforløb
Hvilke(t) mål har informanten
for sit rehabiliteringsforløb
Hvordan oplever informanten
sin medbestemmelse og
deltagelse i
Temanøgle
Mænd/Kvinder
Faktorer af betydning for OAS Operationaliseret til
informant sprog
Viden, intelligens
” De fleste mennesker har
skjulte reserver som normalt
Ego identitet
holde dem raske. Hvilke er
Coping strategier ( rationel, dine reserver”(mænd)
fleksible, fremad rettet)
Social støtte og sociale bånd
Engagement og forpligtelse –
vedvarende – sammenhæng –
kontrol
Kulturel stabilitet
Magi
Religion, filosofi, kunst
Forebyggende sundheds
orientering
Positiv, selvvurderet helbreds
status
Tid mulig til handling
Praktiserende læge
Genetisk og medfødte
generelle modstands
ressourcer
Kropslige
Medbestemmelse
Forventninger
Håb, tro og ønsker
Tidligere erfaringer
Jeg vil gerne høre om dine
stærke sider. Hvilke af disse
stærke sider bruger du
normalt for at forblive eller
blive rask(kvinder)
Hvilke stærke sider har du
tidligere benyttet dig af ved
sygdom eller rygbesvær
Hvad ønsker du der skal
komme ud af dit
behandlingsforløb
Hvad er dit personlige mål
for behandlingsforløbet
Hvad er vigtigst for dig
Hvad vil du gerne kunne efter
105

ehabiliteringsforløbet
(meningsfuldhed)
dette behandlingsforløb
Medbestemmelse
Ansvar
Motivation
Engagement
Hvordan oplever du din
medbestemmelse i forløbet
Hvad gør dig motiveret og
engageret i det forløb du
gennemgår
Hvordan oplever du at dine
stærke sider har betydning
(handleplan, behandling,
information, rådgivning,
træning og øvelser, medicin,
opfølgning, evaluering).
Hvilken mening oplever du i
dette forløb
Hvordan finder du mening
Hvilken betydning har dine
ressourcer i forhold til den
mening du oplever
Hvad har du lært i dette
forløb
Hvad er dit ansvar i dette
forløb
Hvad har overrasket dig
Hvad har du lært om dig
selv
Hvad har glædet dig mest
Hvordan oplever informanten
belastningsbalancen for sine
ressourcers tilstrækkelighed i
rehab. Forløbet
(håndterbarhed)
Hvilke succesoplevelser har
du haft
Hvordan udholder du over tid
Hvordan oplever du, at du
kan påvirke din nuværende
situation
106

Tidligere succesoplevelser
Succesoplevelser
Refleksion
Bearbejdning af følelser
Angst og
usikkerhedsreducerende støtte
Tillid ( selvtillid, værd, tillid
fra andre)
Ser handlemuligheder
Kontrol (intern og ekstern)
Hvordan oplever du
sammenhængen mellem dine
stærke sider og de krav der
bliver stillet i rehab.forløbet
Hvilke muligheder ser du for
at klare de krav der stilles til
dig / som du selv stiller for
dit rehab.forløb
Hvordan oplever du balancen
mellem krav, egne og andres,
og dine stærke sider til at
kunne klare forløbet
Hvordan bruger du dine
ressourcer for at klare denne
periode / dette
behandlingsforløb
Hvilken betydning for dine
ressoucer for at du kan
komme igennem dette forløb
Hvordan bruger du dine
ressourcer for at holde dig
rask
Hvordan oplever informanten
sammenhængen og strukturen
i rehab.forløbet
(begribelighed)
Hvordan oplever du denne
situation som overkommelig
Fortæl om hvordan du har
taklet situationen indtil nu
Fortæl om hvordan du vil
takle situationen fremover
kognitivt forståelig,
ordnet, sammenhængene,
struktureret og tydelig
information.
Forudsigelighed
Forklarlig sammenhæng
Hvad kræves der af dig og af
andre for at kunne klare det
Hvordan oplever du
informationen i forhold til det
forløb du gennemgår
( handleplan, målsætning,
107

indsats, faggrupper,mm.)
Hvordan oplever du
sammenhængen mellem
informationen og det som
faktisk sker
Hvordan oplever du det der
sker i dit behandlingsforløb
Hvordan oplever du din rolle
i dette forløb
Hvordan forstår du det der
sker og den indsats der bliver
tilbudt dig
Hvordan kommer du videre
herfra
Hvordan oplever du
situationens forudsigelighed
108

Bilag 9
109

Bilag 10
SKABELON - STRATEGIEN
(FORFORSTÅELSE)
Analyseguide
Præsentation
Tekst
Identifikation af
Meningsgivende
tekstsegmenter
Revidere kategorier
Identifikation af sammenhænge
Ved fortolkningsmæssig
bearbejdning
Sandsynliggørelse
Efter Miller & Crabtree 1992
110

Bilag 11
Kodnings Model
Bilag 11
Livsverden
Ressourcers betydning
Rehabilitering
KropsopfattelseIe
OAS
Mål
Behov
Rolle
Organisering
Begribelighed
Meningsfuldhed
Håndterbarhed
Oplevelse af forudsigelighed
Kaos - Orden
Oplevelse af overraskelse
Drivkraft
Emotion
Kognitiv
Normer/Værdier
Mestrings strategi
Oplevelse af tillid
krav og
Handlemuligheder
Bilag 12
111

Matrix til anvendelse ved analysen efter fokuseret / integrative memo og opstilling af temaer,
som vi vil se efter i tekstmaterialet og i vores refleksioner efter hvert enkelt interview.
Citaterne er skrevet med sidetal og linienr ( Som følgende side 1 linie 24 – 28 er skrevet på
følgende vis: 1:24-28) For hver enkelt deltager.
Tema
Deltager
1
(Poul)
2
(Bettina)
3
(Johnny)
4
(Susanne)
5
( Nicolai)
6
(Inge)
7
(Grete)
Ressourcer :
( selvbillede, Identitet )
Kampgejst
1:40-41
2:16-18
2:20-21
3:35-40
4:1-6
5:7-9
9:33-36
12:3-4
14:3-4
1:18-19
2:1-2
2:19
2:31-32
3:19
3:24
4:15-20
13:12
1:22-32
2:3-7
4:5
4:21-25
4:27-28
5:15-17
8:10-19
8:32
9:1-3
14:5-6
17:3-4
20:14-22
23:26-29
29:4
1:24-32
2:3-5
2:17-18
2:21-23
2:28
3:7-8
3:27-32
4:1-3
4:10-21
6:1
6:5-8
6:4
20:6-11
21:8-14
22:18-19
25:18-19
Meningsfuldhed :
Drivkraft 5:1-2
7:6-9
9:3-7
9:10-15
Emotionel 1:15-20
1:21-28
2:16-18
3:15-22
3:30-40
6:8-15
7:21-26
8:20-27
8:37-41
10:33-34
11:25-32
Kognitiv 1:40-41
2:23-29
3:24-27
7:6-9
7:21-26
9:3-7
11:11-17
13:3-11
13:13-16
8:23-28
12:14-17
13:19-27
17:19-24
19:13-15
6:22
8:2
14:22-30
15:1-9
17:1-2
18:1-4
2:11-20
2:23-25
3:1-2
6:15-19
18:27-31
24:32
1:27-32
3:15
11:15
12:10-12
18:1
21:4-10
21:17-31
22:23-31
5:15-17
14:16-17
16:1
17:3-4
17:19-20
28:3-9
4:10-21
6:4
13:1-5
13:9-11
24:2-7
24:21-24
8:11-13
8:24-31
9:1-6
24:2-7
24:21-24
7:26
14:9-12
15:1-5
16:5-15
17:22-23
20:6-11
25:18-22
Normer 4:27-30 3:3-4
112

Værdier og overbevisninger 1:21-24
1:30-35
2:11-13
2:23-29
2:33-35
5:17-22
6:1-6
6:18-26
9:20-26
10:15-19
7:24-28
8:9-14
9:17-21
3:1-2
4:9-11
4:21-25
9:8
9:30-32
10:8-9
23:25-31
10:28-32
11:22-25
12:22-28
13:7-8
13:11-22
14:19-21
14:25-26
18:16-23
22:8-9
22:19-20
25: 8-11
25:15-27
27:1
27:15-21
23:28-32
1:24-31
4:10-21
22:1-8
24:22
25:13-16
2:21-23
3:3-10
5:5-6
5:26-29
6:5-8
11:27-31
12:6-8
19:24-25
Håndterbarhed :
Mestringsstrategi 4:25-31
5:29-35
7:1-3
11:11-17
11:19-23
12:3-13
12:29-33
13:3-11
Oplevelse af tillid, krav og
handlemuligheder
1:20-23
2:2
2:19-22
2:24-32
4:15-20
4:27-30
8:4-12
16:26-29
19:23-27
1:27-32
2:3-7
2:11-23
3:26-29
4:21-25
11:22-32
12:22-28
13:2-9
22:23-29
23:3-5
23:12-15
23:25-31
1:24-32
2:28
3:7-8
4:10-21
6:18-28
7:3-10
7:13-20
7:26
8:1-5
20:6-11
20:30-32
2:18-14
22:1-8
2:23-25 4:10-21
22:18-21
Begribelighed :
Oplevelse af forudsigelighed
( kaos – orden)
2:1-2
2:11-13
7:30-34
7:36-41
8:1-13
8: 20-27
8:37-41
10:1-2
10:33-40
11:5-9
11:11-17
11:19-23
12:29-33
13:3-11
13:23-25
3:1-4
5:14-16
5:18-20
6:1-3
6:7-23
7:1-7
9:17-21
10:4-8
10:21-28
11:1-4
1:11-14
12:8-12
13:1-14
14:1-9
18:10-17
10:28-32
20:1-4
20:9-12
20:14-22
Oplevelsen af overraskelse 26:17
26:20
4:22-31
10:9-21
11:17-19
21:2-4
21:8-9
16:28-32
17:1-8
113

114
KROPSOPFATTELSE
Idealtyper:
DEN
DISCIPLINEREDE
KROP
3:4-8
6: 8-15
10:4-6
12:3-4
1:18-19
1:23-25
2:1-6
2:19-22
3:10-11
5:18-20
7:1-7
7:10-16
8:9-10
8:17-18
9:4-12
10:9-10
16:11-14
2:19-20
23:19-22
1:27-32
2:1-9
2:13-14
4:19-21
5:15-16
6:1-2
6:18-25
7:13-20
8:1-2
8:11-17
9:4-6
9:29-31
10:1-2
10:10-11
11:7
11:29-32
13:1-11
14:9-12
14:20-22
16::28-
29
17:10-12
18:17-19
18:28-32
21:8-11
DEN DOMINERENDE
KROP
6:33-41
13:3-11
14:5-9
DEN SPEJLENDE
KROP
9:10-15 4:27-30
9:17-21
25:13-16
DEN
KOMMUNIKATIVE
KROP
4:25-31
8:1-13
9:30-36
11:11-17
12:29-33
3:18-27 2:30-32
5:9-10
10:28-32
11:1-10
12:11-24
15:1-2
15:28-29
18:4
18:27-31
20:1-4
20:14-22
21:17-31
22:23-31
23:12-15
28:1-9
Rehabilitering :
Mål 5:9-12
5:24
5:29-35
5:38
6:33
5:5-12
7:24-27
8:17-18
11:6-7
5:6-10
5:19-25
6:6
9:14-16
9:20-31
10:1-2
10:9-21
11:7-10

10:8-13
11:5-9
12:18-21
11:22-25
12:1
Organisering 8:3-13 15:21-30 20:9-12 18:29-32
20:30-32
Rolle 13: 30-37 18:28-32
21:8-9
24:22-23
Behov 13:30-37
13:39-40
6:31-32
16:3-8
17:6-10
18:27-31
19:1
12:1
115

BILAG 13
INTEGRATIVT MEMO PÅ JØRGEN
Jørgen`s ressourcer er stædighed, tålmodighed, humør og evnen til at finde positive sider i en
vanskellig situation. Ressourcerne er primært knyttet op på hans arbejde og i mindre grad på
familieliv eller rehabiliteringsforløbet.
Herudover nævner han sin kone som en vigtig ressource som bakker ham op i dette forløb og
i hans bestræbelser på at blive rask, kureret, smertefri og normalfungerende igen.
Jørgen motiveres ved at være og gøre noget for andre og ved at spejle sig i andres meninger
og fortællinger. Han motiveres når andre viser ham hvordan han skal klare situationen og
koordinerer f.eks. hans rehabiliteringsforløb.
Han giver udtryk for at være engageret i sin rehabilitering primært for at opfylde en vigtig
målsætning og en af hans værdier, nemlig at kunne fastholde sit arbejde og sin tilknytning til
arbejdspladsen.
Gennem rygrehabiliteringen motiveres han yderligere af håbet om smertereduktion og ikke
mindst kropslige, fysiske og funktionelle forbedringer.
Jørgen`s meningsfuldhed ser ud til at være svag idet han i høj grad er afhængig af andre og
ikke oplever medbestemmelse eller eget ansvar, udover i de faste opgaver han får undervejs i
ryg rehabiliteringen. Det virker, som om at Jørgen oplever sit rehabiliteringsforløb som en
stor byrde, både for ham selv som for hans kone og arbejdet, og ikke som en udfordring der
er værd at engagere sig følelsesmæssigt i.( J,4:15-31) og han nævner (J,11:9-24), at det nok er
endestation han er er ved nu og at han ikke har kræfterne til at vælge både arbejde og
familieliv. Ved endestation forstår an, at han må trække sig ud af arbejdsmarkedet.
Det ser ud til, at Jørgen har en vigtig del af sin identitet og selvbillede bundet op på hans
funktioner (tillidsmand) og rolle på sin arbejdsplads.
Følelsemæssigt er Jørgen bange for hvordan det skal gå ham efter afslutningen på RCF,
frustreret, utryg og ked af at han ikke kan blive hjulpet i det videre forløb. Generelt frusteret
overfor hvad fremtiden byder ”det er sådan lidt diffust, hvordan man egentligt kommer hen til
det (personligt mål for rehabiliteringen” (forfatter note (J,17:1-2) og at det nu er
endestationen, hvis han ikke bliver bedre nu. Det kunne forstås sådan at han opfatter
fremtiden og målet med at fastholde sit arbejde som håbløst og udenfor rækkevidde. (J,4:5-
10).suppl.citat
Han virker i interviewet som en person som er ydmyg overfor andre, viser andre mennesker
respekt, er meget lidt normativ i sin tilgang rehabilitering og til livet i det hele taget. Han har
nogle stærke normer omkring sit arbejdsliv, hvad man kan og ikke kan, som kunne opfattes
som en barrierer for ham, for at kunne finde en alternativ løsning til fuldtid. I forbindelse med
sit arbejdsliv kunne han, som han selv efterspørger, bruge en sparringspartner/koordinator
som kunne hjælpe ham med at tænke i flere muligheder, og at det er tilladt at ønske sig en
bestemt form og afgrænsning af sit arbejde. Det er på en måde lidt overraskende, at han som
tillidsrepræsentant ikke selv er opmærksom på alternativer til fuldtidsarbejde. Hans ressourcer
og den måde han anvender dem på kunne i den her sammenhæng betyde, at han bliver for
rigid og ufleksibel i sin tænkning omkring arbejdspladsen. Samtidig kunne det pege på at
Jørgen`s og arbejdspladsen kultur her ligger nogle stærke normer ned over ham om hvad der
er rigtigt og forkert.
Jørgen værdier ligger primært knyttet til sin arbejdsplads og til sin familie. ”Men for mig er
det næsten vigtigere, at det er familien jeg kan gøre noget for, og være noget for og være
sammen med” (J,8:12-14). Gennem interviewet ser det ud til at det vigtigste for Jørgen er
116

hans arbejde og det arbejde han kan gøre for sine kolleger, som tillidsrepræsentant ” der bliver
det nok i første sådan, at i første omgang er det nok arbejdet, der sådan toner frem først, og
vigtigt at holde fast i det, og så har jeg selvfølgelig min kone også, som jeg skal have nogle
ressourcer til”” (J,1:23-26).
Det at kunne gøre noget for andre er ligeledes en vigtig værdi i hans liv. Det er også det han
fremhæver i rehabiliterings sammenhæng, at han medvirker til at løfte stemningen og være
positive og i sit liv sammen med konen hvor de er ansvarlige og tillidspersoner i forskellige
idrætssammenhænge. Hustruen er blandt andet formand i en håndboldklub hvor Jørgen
hjælper.
Aktuelt har det en høj værdi at han bliver hjulpet med sine rygsmerter som har stor betydning
for hans daglige funktionsniveau og som han ønsker reduceret med 75% samt blive fri for
medicin, som han oplever belaster hans hverdag.
Modsat sine værdier har han nogle overbevisninger om, at det er ”andre” som skal hjælpe
ham med at komme videre. For Jørgen har det høj værdi at kunne deltage aktivt og med stor
grad af compliance, stædighed og vedholdenhed og samtidig ser vi nogle barrierer i form af
en overbevisning om, at han ikke selv kan klare det videre forløb, hvis han ikke bliver hjulpet
på RCF.
Disse overbevisninger handler om at han ikke selv har overblikket, ikke har ressourcerne til at
klare flere problemer, han vil stå stærkere hvis en person hjalp ham, vejen til et meningsfuldt
liv med social og erhvervsmæssig deltalgelse, er uoverskuelig og håbløs.
Han håndterer sit rygproblem og hele rehabiliteringsforløbet ved at være stædig og tålmodig
og ikke afvige fra sit mål eller sin strategi (J,2:19-22). Han udviser her vedholdenhed og
beslutsomhed og samtidig mangler evnen til omstilbarhed og fleksibilitet.
Det er primært gennem andres informationer, råd og undervisning at Jørgen vælger sine
metoder og strategier for håndtering af rygproblemet og efterspørger op til flere gange i
interviewet en koordinator til at hjælpe ham gennem rehabiliteringsprocessen og frem mod
hans mål.
Udfra Antonowsky ser det ud til, at Jørgen ikke oplever at have ressourcer nok til selv at
håndterer sit rygproblem og efterspørger en tillidsperson, en han kan stole på , en koordinator
som kan hjælpe ham gennem processen. Jørgen ser ikke ud til at have ressourcer nok og heller
ikke til at vælge sine ressourcer fleksibelt i denne situation, hvor han selv stiller et vigtigt krav
om at fastholde sit arbejde og hvor ”systemet” ikke har en koordinerende person , som
hjælper ham videre.
Jørgen oplever, at det afgrænsede ryg rehabiliteringsforløb på RCF er koordineret,
sammenhængende og struktureret og ikke mindst forudsigelig. Det oplever han derimod ikke i
forbindelse med hans videre færden i social og sundhedssystemet eller i den alternative
sundhedsverden (J,15:1-31 & 16:1-8). Hans begribelighed må , ifølge Antonowsky, være lav,
idet forudsigeligheden af fremtidens krav, behov og indsats er svag hos Jørgen.
Når vi ser på Jørgen udfra Frank`s kropsidealer placerer han sig primært i den disciplinerede
kropstype, som søger efter at genvinde kontrol og forudsigelighed. Jørgen`s fokus ligger på at
fastholde sit arbejde og arbejdslivet i det hele taget ” der bliver det nok sådan, at i første
omgang er det nok arbejdet, der toner frem først og vigtigt at holde fast i ..” (J,1:23-25). Han
forholder sig dissocieret til sin krop ” at selvom jeg har nogle skavanker, er der ikke nogen
som skal gå ind og ynke mig.., og sådan, at der ikke er nogen der sådan mærker på mig, at jeg
har skavanker .. ” (J,2:1-6) og monadic på en måde, at ønsker kroppen repareret eller kurereret
117

så han igen kan fungerer og præstere som tidligere, andre skal ikke se og høre om hans
skavanker og han deler således ikke sin smerter og funktionsproblemer med andre. Han er
generelt rigid og ensrettet i sin vej mod at genvinde kontrol og forudsigelighed. Det
kendetegner Jørgen, at han udviser en stor tiltro til det medicinske systems formåen og magt
samten høj grad af compliance i forhold til de informationer, vejledninger og øvelser han får
af det sundhedsprofessionelle personale. Han oplever ikke have kontrol med sin krop ” .. fordi
smerterne kommer ligesom du trykker på en knap. Det er bare en forkert bevægelse så er de
der og de kan vare 8 – 14 dage, og der er jeg ikke til noget og det er ikke sjov at opleve”
(J,8:17-22) og hans forudsigeliged for hvornår og hvordan han igen får kontrollen er svag.
Udfra Frank kunne man opfatte ham som i en krise, som er præget af manglende lyst og
begær eller forringet eller svækket.
Samtidig har han også en grad af den spejlende kropsideal. Han spejler sig i forhold til den
arbejdskultur han er en del af, det rehabiliteringshold som han deltager på, hvor han aflæser
normerne og bidrager med det som forventes
Jørgen udtrykker nogle helt klare behov for hjælp. Han har brug for mere samtale, flere
undersøgelser får at finde ind til årsagen ” man skal måske ind i nogle langt større samtaler,
og måske nogle flere undersøgelser af den enkelte som sådan, for at finde ind til årsagerne”
(J,6:31-32).
Endvidere har han behov for en støtte person, koordinator, tillidsperson som kan hjælpe ham
fremover i social- og sundhedssystemet for at finde en afklaring på sin situation. Han
efterspørger at der afsættes flere ressourcer til rygpatienter og mere tid til den enkelte og at
der ” kommer et større pres andre steder fra” (J,16:3-8). I den sammenhæng oplever han, at
det er lidt af en jungle at komme igennem for at finde det som er rigtigt for mig.
Disse behov understøtter egentligt hans frustration og oplevelse af håbløshed og ensomhed i
”systemet” og på hans vej mod afklaring og en meningsfuld fremtid.
Hans mål er at være noget for sin hustru, at kunne fastholde sit arbejde og det som forventes
af hans præstation, t blive smertefri eller mindst 75% reduceret i smerter.
Johnns oplevelse af sammenhæng i dette rygsmerte forløb er lav og hans ressourcer bliver
brugt til at forstærke hans ensrettede vej mod sit mål, hvilket resulterer i frustration og
nederlag. Han efterspørger hjælp hvilket ser ud til at kunne hjælpe ham, specielt til at blive
afklaret i forhold til sine værdier og overbevisninger samt de muligheder der findes for
alternative arbejdsaftaler og til at bruge sine ressourcer på en anden måde som fremmer hans
oplvelse af sammenhæng og dermed sundhed.
118