Download masterafhandlingen (pdf, 1 mb) - Fagforum for ...

herefter gennemlyttet og læst af os. Transskriberingsfejl og uklarheder blev rettet. Såfremt vi
og deltageren talte i munden på hinanden blev det noteret. Eftertryk i talen blev angivet med
understregning af de pågældende ord. Latter og suk blev noteret i teksten og pauser i
talestrømmen blev angivet med ” – pause -”. Vi gennemførte en let reduktion i teksten, idet
gentagelser af ord blev udeladt og opmuntrende ord fra os så som ”hmm” eller ”ja”, såvel som
lydord ”øh”, ”æh”, ”ikke” eller ”ikke også” ikke blev udskrevet .
3.2.7 Etik i interviewet
Den fortrolighed og åbenhed, der opstår i dybdeinterviewet, er sammen med forskerens
forudsætninger redskaber til at gå i dybden med interviewet. I selve interview situationen
gælder det om at være respektfuld omkring deltagerens grænser og alligevel afsøgende
(Seidman1991 og Fog 1992 i Dehlholm 1999, Kvale 1998).
I modsætning til det terapeutiske interview har deltageren ikke på forhånd accepteret, at der
bliver sat spørgsmålstegn ved hans eller hendes selvbillede eller fortælling om sig selv. Dette
stiller krav om både etiske og moralske refleksioner hos os som interviewere.
Der var i interviewsituationerne ingen kompromitterende udsagn eller holdninger til de
sundhedsprofessionelle, og deltagerne viste stor grad af tillid og loyalitet over for deres
forskellige behandlere. Vi viste respekt overfor deltagernes holdninger og opfattelser af
behandlingssystemet samt behandlerne.
Alle deltagere blev anonymiserede i vores materiale og over for den transskriberende sekretær
og alt kommunikation gik gennem os, som alene stod for kontakten og etableringen af aftaler.
3.2.8 Godkendelse i den videnskabs etiske komite
Vi sendte en forespørgsel til den regionale videnskabs etiske komite, hvor vi vedlagde en
projektbeskrivelse, om hvorvidt vi skulle anmelde vores undersøgelse. Anmodningen blev
besvaret og det var komiteens opfattelse, at projektet ikke skulle anmeldes (Bilag 9).
3.2.9 Nøglespørgsmål i interviewet
Malterud og Hollnagel har i to studier fundet frem til to nøglespørgsmål, som er brugbare, når
man ønsker at få individet til at tale om sine selvvurderede helbredsressourcer. Disse
nøglespørgsmål bliver en del af vores operationalisering af begrebet ressourcer, hvor vi vil
bruge den viden, de to forskere har frembragt i deres undersøgelser.
24