Download masterafhandlingen (pdf, 1 mb) - Fagforum for ...

BILAG 13
INTEGRATIVT MEMO PÅ JØRGEN
Jørgen`s ressourcer er stædighed, tålmodighed, humør og evnen til at finde positive sider i en
vanskellig situation. Ressourcerne er primært knyttet op på hans arbejde og i mindre grad på
familieliv eller rehabiliteringsforløbet.
Herudover nævner han sin kone som en vigtig ressource som bakker ham op i dette forløb og
i hans bestræbelser på at blive rask, kureret, smertefri og normalfungerende igen.
Jørgen motiveres ved at være og gøre noget for andre og ved at spejle sig i andres meninger
og fortællinger. Han motiveres når andre viser ham hvordan han skal klare situationen og
koordinerer f.eks. hans rehabiliteringsforløb.
Han giver udtryk for at være engageret i sin rehabilitering primært for at opfylde en vigtig
målsætning og en af hans værdier, nemlig at kunne fastholde sit arbejde og sin tilknytning til
arbejdspladsen.
Gennem rygrehabiliteringen motiveres han yderligere af håbet om smertereduktion og ikke
mindst kropslige, fysiske og funktionelle forbedringer.
Jørgen`s meningsfuldhed ser ud til at være svag idet han i høj grad er afhængig af andre og
ikke oplever medbestemmelse eller eget ansvar, udover i de faste opgaver han får undervejs i
ryg rehabiliteringen. Det virker, som om at Jørgen oplever sit rehabiliteringsforløb som en
stor byrde, både for ham selv som for hans kone og arbejdet, og ikke som en udfordring der
er værd at engagere sig følelsesmæssigt i.( J,4:15-31) og han nævner (J,11:9-24), at det nok er
endestation han er er ved nu og at han ikke har kræfterne til at vælge både arbejde og
familieliv. Ved endestation forstår an, at han må trække sig ud af arbejdsmarkedet.
Det ser ud til, at Jørgen har en vigtig del af sin identitet og selvbillede bundet op på hans
funktioner (tillidsmand) og rolle på sin arbejdsplads.
Følelsemæssigt er Jørgen bange for hvordan det skal gå ham efter afslutningen på RCF,
frustreret, utryg og ked af at han ikke kan blive hjulpet i det videre forløb. Generelt frusteret
overfor hvad fremtiden byder ”det er sådan lidt diffust, hvordan man egentligt kommer hen til
det (personligt mål for rehabiliteringen” (forfatter note (J,17:1-2) og at det nu er
endestationen, hvis han ikke bliver bedre nu. Det kunne forstås sådan at han opfatter
fremtiden og målet med at fastholde sit arbejde som håbløst og udenfor rækkevidde. (J,4:5-
10).suppl.citat
Han virker i interviewet som en person som er ydmyg overfor andre, viser andre mennesker
respekt, er meget lidt normativ i sin tilgang rehabilitering og til livet i det hele taget. Han har
nogle stærke normer omkring sit arbejdsliv, hvad man kan og ikke kan, som kunne opfattes
som en barrierer for ham, for at kunne finde en alternativ løsning til fuldtid. I forbindelse med
sit arbejdsliv kunne han, som han selv efterspørger, bruge en sparringspartner/koordinator
som kunne hjælpe ham med at tænke i flere muligheder, og at det er tilladt at ønske sig en
bestemt form og afgrænsning af sit arbejde. Det er på en måde lidt overraskende, at han som
tillidsrepræsentant ikke selv er opmærksom på alternativer til fuldtidsarbejde. Hans ressourcer
og den måde han anvender dem på kunne i den her sammenhæng betyde, at han bliver for
rigid og ufleksibel i sin tænkning omkring arbejdspladsen. Samtidig kunne det pege på at
Jørgen`s og arbejdspladsen kultur her ligger nogle stærke normer ned over ham om hvad der
er rigtigt og forkert.
Jørgen værdier ligger primært knyttet til sin arbejdsplads og til sin familie. ”Men for mig er
det næsten vigtigere, at det er familien jeg kan gøre noget for, og være noget for og være
sammen med” (J,8:12-14). Gennem interviewet ser det ud til at det vigtigste for Jørgen er
116