Læs CO-Magasinet - CO-industri

co.industri.dk

Læs CO-Magasinet - CO-industri

CO-Magasinet

Nr/År 08/2010

NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 · VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 · INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANG

SIDE 6 · SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS SIDE 7 · NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 · UDDANNELSE ER OGSÅ EN DEL AF DEN Da

DANSKE MODEL SIDE 8 · DANSKE NOTER SIDE 9 · INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANGEL SIDE 6 · SIKKERHED ER ALLE

lleS ANSVAR SIDE 10-11 · LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE SIDE 12-13 · HJÆLP, DER ER EN JOURNALIST I RØRET SIDE 14-15 · ØJENKONTAKT GIV

ivER BEDRE PRESSE SIDE 16 · INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 17 · LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE SIDE 12-13 · PROTEST MOD

E 18-19 · OP PÅ TÆERNE OG NED I KNÆENE SIDE 20-21 · FAGLIG ORIENTERING SIDE 22 · DANSKE NOTER SIDE 23 · TR ANNO 2010 SID

SIDE 9 · SIKKER

STFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 · VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 · INDUSTRIEN HÅR

PRAKTIKPLADSMANGEL SIDE 6 · SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS S

ER OGSÅ EN DEL AF DEN DANSKE MODEL


Vejen til bedre sikkerhed

Forebyggelse er bedre end helbredelse. Og nu har

et projekt, hvor de ansatte involveres i sikkerhedsarbejdet,

endnu en gang sat en tyk streg under det

faktum, at når man involverer alle på arbejdspladsen,

så er vejen banet for bedre sikkerhed.

Det handler i bund og grund om at forebygge, at alvorlige

ulykker opstår. Og det arbejde gøres blandt

andet ved at involvere medarbejderne samt registrere

småskader og de såkaldte nærvedulykker

grundigt.

Og sådan gjorde man eksempelvis på Skærbæk

Bygningsindustri, der er en fabrik i Velux Gruppen.

Projektet her satte netop fokus på at øge registreringen

af småskader og nærvedulykker. Og alle ansatte

lige fra direktøren, værkføreren og til manden

på gulvet blev involveret i projektet.

Det blev gennemført af ph.d.-studerende Louise

Møller Pedersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning,

der indledte projektet tilbage i 2008.

Færre brud på regler

Allerede i løbet af det første år skete der store

stigninger i antallet af registrerede småskader og

nærvedulykker. Og selv om det umiddelbart lyder

negativt, så er det faktisk omvendt, understreger

Louise Møller Pedersen.

- Den store stigning i registreringer af mindre uheld

og nærvedulykker er et positivt tegn på, at medarbejderne

har ændret holdning til sikkerhedsarbejdet,

siger hun i artiklen på siderne 10-11.

Den forbedrede sikkerhed kan blandt andet ses

ved, at antallet af ansatte, der siger, de indimellem

bryder sikkerhedsregler, er faldet fra 50 til 35 procent.

Den øgede fokus på sikkerheden på Skærbæk Bygningsindustri

blev blandt andet gennemført via

workshops om sikkerhed. Her kunne alle ansatte

komme med ideer til forbedringer af sikkerheden

ved anlæggene, og det gav flere hundrede forslag

08.10. oktober

side 2

CO Magasinet

Vi sætter fokus på:

NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI

41-årige Mads Andersen er ny næstformand

i CO-industri.

SIDE 4

VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB

Beskæftigelsen i vindmølleindustrien

går igen i en positiv retning. Både

Vestas og SiemensWind Power A/S i

Danmark ansætter igen

SIDE 5

INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF

PRAKTIKPLADSMANGEL

Det er dobbelt så svært at hive en

praktikplads i hus i industrien som

andre steder, viser nye tal.

SIDE 6

SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS

CO-industri og DI har stiftet en ny

pris, som belønning for at skaffe flere

praktikpladser.

SIDE 7

UDDANNELSE ER OGSÅ EN DEL AF

DEN DANSKE MODEL

Den danske model presses af, at der

mangler praktikpladser.

DANSKE NOTER

SIDE 8

SIDE 9

SIKKERHED ER ALLES ANSVAR

Når samtlige ansatte involveres i sikkerhedsarbejdet,

er det muligt både

at forbedre sikkerheden og øge forebyggelsen

af alvorlige ulykker, viser et

projekt på Skærbæk Bygningsindustri.

SIDE 10-11


l e d e r

er medarbejderinvolvering

til forbedringer. En række af forslagene er

også blevet gennemført, og det skaber tillid,

understreger sikkerhedsrepræsentant

Kjeld Ottsen fra virksomheden.

- Vi har fået rigtig mange af disse forslag

gennemført. Det giver tillid til, at virksomheden

lytter til medarbejderne – det

nytter at komme med gode forslag. Den

åbenhed og tillid har medført, at folk nu

kommer uopfordret med sikkerhedsproblemer,

siger Kjeld Ottsen i artiklen.

Brug for øget sikkerhed

At øget sikkerhed på landets arbejdspladser

er en nødvendighed, understreges

blandt andet af tal fra Arbejdstilsynet.

3F’s Nyhedsbrev havde for nylig en optælling,

som viste, at siden 2008 er hele 118

personer døde som følge af arbejdsulykker.

De 20 af dødsulykkerne er faldulykker.

I årene 2008 og 2009 er der sammenlagt

sket godt 92.000 arbejdsulykker, viser tal

fra Arbejdstilsynet. Antallet af ulykker er

godt nok faldet fra 2008 til 2009, men antallet

af dødsulykker er uændret.

Hasse Mortensen, der er tilsynschef ved

Arbejdstilsynet, forklarer til Nyhedsbrevet,

at faldulykker sker, fordi sikkerhedsprocedurerne

tilsidesættes.

industriens område kører Industriens

Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) jævnligt

kampagner, der skal gøre det muligt

at forebygge arbejdsulykker. Det skete

blandt andet tidligere i år med kampagnen

”Av for en snubler”, der rettede sig

mod arbejdsulykker som følge af fald eller

styrt.

Omkring 8.000 danskere kommer nemlig

årligt til skade på deres arbejde som følge

af fald eller styrt. Du kan læse mere om

forebyggelse af arbejdsulykker samt se eller

hente materiale fra diverse kampagner

på I-BAR’s hjemmeside www.i-bar.dk

Forside: Sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen, Skærbæk Bygningsindustri, Velux Gruppen. Foto: Robert Attermann, Red Star

LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE

På Abena A/S i Aabenraa er der kommet

mere ligestilling mellem kønnene

og det har givet større arbejdsglæde.

SIDE 12-13

HJÆLP, DER ER EN JOURNALIST I RØRET

Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

bliver i stigende grad ringet på af

journalister. Få råd til at håndtere

situationen.

SIDE 14-15

ØJENKONTAKT GIVER BEDRE PRESSE

Et godt forhold til medierne fås blandt

andet ved at møde journalisterne

personligt.

INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE

SIDE 16

SIDE 17

PROTEST MOD SPAREPLANER

Hele Bruxelles blev oversvømmet af

demonstranter i protest mod nedskæringer

den 29. september.

SIDE 18-19

OP PÅ TÆERNE OG NED I KNÆENE

På Louis Poulsen Lighting i Vejen går

de ansatte til pausegymnastik to

gange om dagen.

FAGLIG ORIENTERING

DANSKE NOTER

SIDE 20-21

SIDE 22

SIDE 23

TR ANNO 2010

Dagens tillidsrepræsentant brænder

stadig for at være kollegernes talsmand.

SIDE 24

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk

Journalist: Dorthe Kragh (DJ)

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til

forbundet.

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje

onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)

side 3


Af Dorthe Kragh

Foto Arkiv

Mads Andersen, nyvalgt gruppeformand i 3F’s Industrigruppe, er valgt som ny næstformand i CO-industri.

Ny næstformand

i CO-industri

Mads Andersen afløser Børge Frederiksen som næstformand

41-årige Mads Andersen er på det

Han har nemlig hidtil repræsenteret

Industrigruppen SiD, Køge. I 2003 blev

seneste centralledelsesmøde i CO-in-

3F i både kartellets forretningsudvalg,

han afdelings formand for SiD Køge, og

dustri valgt som ny næstformand i kar-

centralledelse og i CO-industris pension-

da SiD og KAD fusionerede til 3F i 2005,

tellet. Han afløser Børge Frederiksen, der

sudvalg. Han har desuden haft ansvaret

blev han afdelingsformand for 3F Køge

har været næstformand siden 2001.

for brancheudvalget for Jern- og Met-

Bugt.

08.10. oktober

side 4

CO Magasinet

Mads Andersen er samtidig nyvalgt

gruppeformand i 3F’s Industrigruppe,

da han allerede den 15. september blev

valgt på 3F’s kongres i Aalborg. Her

afløste han også Børge Frederiksen, som

går af på grund af alder.

Den nyvalgte næstformand har siden

2007 været forhandlingssekretær i 3F’s

Industri gruppe og er ikke ubekendt med

alindustrien og er bestyrelsesmedlem i

Industriens Pension.

Udlært slagter

Mads Andersen er oprindeligt udlært

butiksslagter, men valgte at skifte

branche til industrien. I 1993 blev

han valgt som tillidsrepræsentant på

Codan Gummi i Køge.

Ved siden af det faglige arbejde har

Mads Andersen også haft en politisk karriere.

Han var i 12 år medlem af byrådet i

Køge for Socialdemokraterne. Ved kommunalvalget

i 2009 valgte han dog at

trække sig tilbage fra politik for at koncentrere

sig om det faglige arbejde.

arbejdet i CO-industri.

I 1995 blev han gruppeformand for


Af Dorthe Kragh

Vindmølle branchen

skaber job

Det er igen begyndt at gå den rigtige vej med beskæftigelsen

i vindmølleindustrien

Hver uge siden januar har fællestillidsrepræsentant

Gorm H. Eriksen taget imod cirka 14 nye kolleger

på Siemens Wind Power i Aalborg. Omkring 400

nye kolleger er blevet ansat på vindmøllefabrikken

i år.

For to år siden så situationen helt anderledes ud.

Cirka 185 mand blev fyret i løbet af tre fyringsrundet,

og i november 2009 var antallet af ansatte i

produktionen nede på 416 ansatte.

- Men i november 2009 begyndte vi heldigvis at

mande op igen, og siden januar har vi fået i gennemsnit

14 nye medarbejdere om ugen, fortæller

Gorm H. Eriksen, der er medlem af 3F.

Trækker vejret

Alle nye medarbejdere kommer på et 14 dages kursus,

hvor de først bliver præsenteret for firmaet og

dets produkter, møder tillidsrepræsentanterne og

får syv dages uddannelse, hvor de blandt andet får

et epoxybevis.

- Der er mange opgaver forbundet med at få så

mange nye medarbejdere på så kort tid. Derfor bliver

der ikke ansat for øjeblikket. Lige nu skal vi lige

trække vejret og have alle på plads. Det har været

lidt hektisk, fortæller han.

Siemens Wind Power har ansat cirka 700 nye medarbejdere

inden for det seneste år, så vindemølleproducenten

i dag har cirka 4.200 ansatte i Danmark.

Udviklingen på fabrikken i Aalborg er et godt billede

på, hvordan vinden er vendt for den danske vindbranche.

Fra at toppe med 28.400 ansatte i 2008

ramte den finansielle krise hårdt i 2009, hvor antallet

af medarbejdere dykkede til 24.700. Og selv

om brancheorganisation Vindmølleindustrien er

forsigtigt optimistisk med prognoserne for 2010,

så lyder forventningerne dog på en stigning i beskæftigelsen

på op mod 2.000 nyansættelser i år.

Hos den anden store vindmølleproducent i Danmark

– Vestas – startede sommeren med nyansættelser

i maj, men sluttede med afskedigelse af cirka

150 medarbejdere og arbejdsfordeling til omkring

730 ansatte. Vestas ansætter dog stadig. Blandt andet

ventes Vestas Technology R&D at øge antallet

af medarbejdere med 500 til 2.000, hvoraf en stor

del af stillingerne vil blive placeret i Danmark.

side 5


Af Dorthe Kragh

Industrien hårdest ramt

af praktikpladsmangel

Næsten dobbelt så svært at få praktikplads i industrien som i andre brancher

Hver gang en elev får en praktikplads i industrien,

er der syv elever, der forgæves

søger en plads. Dermed er det næsten

dobbelt så vanskeligt at få en praktikplads

industriens område, som det

generelt er for elever på erhvervsskolerne.

Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd (AE-Rådet)

har lavet for CO-Magasinet.

I juli måned 2010 manglede 3.349 elever

industriområdet en praktikplads,

mens der blev indgået 458 nye aftaler.

- Det svarer til, at for hver gang, der

indgås en ny aftale, er der 7,3 gange så

mange elever, der fortsat mangler en

plads. Det er næsten en fordobling på

ét år, og i forhold til juli måned 2008 er

der tale om en forværring på fem gange,

siger privatøkonom ved AE-Rådet Mie

Dalskov Pihl, der har udarbejdet analysen.

Ser man på alle uddannelsesindgangene

på erhvervsuddannelserne under et,

er der 3,7 elever, der mangler en plads,

hver gang en elev indgår en praktikpladsaftale.

Den usynlige praktikpladskø

Forbundssekretær i Dansk Metal med

ansvar for uddannelse Per Påskesen

siger, at analysen svarer godt til det billede,

som han oplever i den virkelige

verden.

Han peger på, at manglen på praktikpladser

vil få store konsekvenser for

samfundet, når Danmark i 2020 kommer

til at mangle 59.000 personer med

en erhvervsfaglig uddannelse.

- Hvis ikke vi uddanner tilstrækkeligt

mange unge, er det ikke bare industrien

som får problemer, men hele samfundet.

Industrien tegner sig nemlig for 40

procent af eksporten og bidrager altså

med en stor del til den danske velfærd,

siger Per Påskesen.

Pia Maul Andersen, forhandlingssekretær

i 3F med ansvar for Industrigruppens

uddannelser, frygter også, at industrien

får et problem med at skaffe

kvalificeret arbejdskraft. Hun er særligt

bekymret for de mange unge, som vælger

industrien fra, fordi de ikke kan se en

fremtid der.

- Jeg kalder det den usynlige praktikpladskø.

For vi opdager jo aldrig alle de

unge, som vender om i døren, når de ser,

hvor svært det er at få en praktikplads.

Jeg tror, at der er et stort potentiale, som

forsvinder der, siger hun.

Per Påskesen mener, at der stadig er alt

for mange arbejdsgivere, som ikke tager

deres del af uddannelsesansvaret på sig.

Samtidig opfordrer han også tillidsrepræsentanterne

til at undersøge, om

deres arbejdsplads har de praktikanter,

som den er godkendt til, eller om der

måske kunne tages en ekstra lærling

ind.

Mangel på praktikpladser

Antal pers.

08.10. oktober

side 6

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

Bruttomangel

Bruttomangel,

sæsonkorr.

CO Magasinet

jan-03

apr-03

jul-03

okt-03

jan-04

apr-04

jul-04

okt-04

jan-05

apr-05

jul-05

okt-05

jan-06

apr-06

jul-06

okt-06

jan-07

apr-07

jul-07

okt-07

jan-08

apr-08

jul-08

okt-08

jan-09

apr-09

jul-09

okt-09

jan-10

apr-10

jul-10

okt-10

Figuren viser den samlede bruttomangel på praktikpladser (sæsonkorr.). Ud af mere end 8.000 unge, som i juli mangler praktikplads,

tegner industrien sig for 3.400. Kilde: AE-Rådet på baggrund af praktikpladstallene fra Undervisningsministeriet .


Af Dorthe Kragh

Foto Bjørn Nørgaard

Bjørn Nørgaards statuette til Praktikpladsprisen er ved at tage form. Her i en voksmodel.

Spot på den gode

praktikplads

Bjørn Nørgaard-statuette til ildsjæle

I stedet for at skælde ud over, at for få arbejdsgivere tager lærlinge ind, vil Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond

med en ny Praktikpladspris sætte spot på de mange, som hver dag gør en stor indsats for, at

Danmark også i fremtiden har veluddannet arbejdskraft. Fonden er stiftet af CO-industri og DI – Organisation

for erhvervslivet.

Fra november i år til maj næste år vil 50 ildsjæle derfor modtage et skulderklap og en statuette i bronze

af kunstneren Bjørn Nørgaard som tak for den store indsats, de yder for, at lærlinge og elever kan få en

erhvervsuddannelse.

- Vi vil gerne sætte fokus på den gode historie. Sætte spot på de virksomheder, der gør en særlig indsats for

at give unge en god lærlingetid, og på de mange mennesker, der på skolerne og arbejdspladserne giver sig

tid til at forstå de unge og få dem til at finde sig til rette på arbejdspladsen og i arbejdslivet. Derfor uddeler vi

også 50 priser, så der er plads til mangfoldighed og til at hente inspiration mange steder fra, siger souschef

i CO-industri Henrik Kjærgaard.

Mangel på praktikpladser

Baggrunden for Praktikpladsprisen er den stigende mangel på praktikpladser og det faktum, at stadig færre

unge søger uddannelse inden for industrien.

- Så kunne man jo godt tro, at det går op i en højere enhed, men det gør det ikke. Lige nu har vi en krise, som

påvirker arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi på den korte bane har svært ved at få arbejdsgiverne til at åbne

døren for de unge. Men uddannelse er jo langsigtet, og vi ved, at vi i fremtiden vil få mangel på højtkvalificeret

arbejdskraft i industrien, siger Henrik Kjærgaard.

Han håber derfor, at Praktikpladsprisen både vil få flere arbejdsgivere til at tage lærlinge ind, og på, at flere

unge får øjnene op for de spændende muligheder, der er inden for industrien.

Kandidater til Praktikpladsprisen kan indstilles på www.praktikpladsprisen.dk, hvor du også kan læse mere

om prisen. Indstillinger modtages frem til starten af januar 2011, og de 50 prismodtagere får overrakt prisen

løbende fra november 2010 til maj 2011 af de Regionale Industripolitiske Udvalg.

side 7


Af Dorthe Kragh

Uddannelse

er også en

del af den

- Erhvervsuddannelserne spiller en særlig rolle, som

arbejdsmarkedets parter tager et særligt ansvar

for. Det høje danske uddannelsesniveau betyder,

at vi har en høj beskæftigelse, en høj fleksibilitet og

medarbejdere, der nemt skifter fag, sagde Ejnar K.

Holst i forbindelse med lanceringen af bogen.

08.10. oktober

side 8

danske model

Når vi sparer på unges

uddannelse, udhuler vi den danske

model, påpeger ny bog

Omkring hver femte af de unge får aldrig en højere

uddannelse end folkeskolen, og næsten 10.000

unge står i dag uden praktikplads. Det lægger pres

på det danske velfærdssamfund og dermed også

den danske model. De to ting hænger nemlig uløseligt

sammen ifølge en ny bog om den danske

model.

I bogen ”På sporet af den danske model” har forfatter

og journalist Bjarne Henrik Lundis talt med en

række kendte og ukendte danskere om den danske

model, dens indflydelse på det danske velfærdssamfund

og fremtidens udfordringer.

Blandt bidragyderne er formand for Dansk Metal

og CO-industri Thorkild E. Jensen, Gita Grüning,

formand for Teknisk Landsforbund, og administrerende

direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn

Neergaard Larsen.

- Erhvervsuddannelserne har fået en fremtrædende

plads i bogen, fordi uddannelse er en af grundstenene

i den danske model, siger LO-sekretær Ejnar K.

Holst, der også deltager i bogen. Lønmodtagerne

og arbejdsgiverne tager sig nemlig ikke kun af lønog

ansættelsesvilkår, men har også indflydelse på

erhvervsuddannelserne.

Unge skal samles op

I bogen peger han på, at praktikpladsmanglen er

det største problem lige her og nu.

- Vi bliver nødt til at forklare nogle af arbejdsgiverne,

at uddannet arbejdskraft ikke vokser op under

sofaen om natten som svampe. Vi har et godt og

billigt system, men det er recessionsfølsomt. Derfor

kan arbejdsmarkedets parter heller ikke løse

problemet alene, vi skal også have politikerne til at

forstå, at det er en periodisk fejl, og vi er nødt til at

have et system, der kan samle de unge op, når arbejdsmarkedet

ikke kan, sagde Ejnar K. Holst.

Også Teknisk Landsforbunds formand Gita Grüning

er bekymret for de unges uddannelsesniveau. Hendes

bekymring går især på de unge, som aldrig får

en uddannelse.

- Jeg frygter, at vi mister mange unge, hvis regeringen

får sit forslag igennem om, at unge i skolepraktik

skal ned på SU. Det betyder, at de kan blive

installeret på virksomheder til 21 kroner i timen og

får indtrykket af, at de ikke er mere værd. Det er

præcist her, der ikke må spares, for så fodrer vi bare

hunden med sin egen hale. Vi får kun det ud af det,

at endnu flere mister modet på at gå i gang med en

uddannelse, sagde hun ved lanceringen af bogen.

CO Magasinet

Ny bog sætter den danske

model til debat.


Danske noterSpareplaner

truer over 55.000 danske job

De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen

koste over 55.000 job i Danmark i 2013. Det er specielt

job i privat service, som er truet af spareplanerne,

skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) i en

analyse.

For mens der er ved at komme gang i væksten igen verden

over, begynder krisen at kunne ses på de offentlige

budgetter og den offentlige gæld.

De fleste lande har nemlig stimuleret deres økonomier

i et forsøg på at modvirke krisen, og det har påvirket de

offentlige kasser negativt. Samtidig har krisens konsekvenser

på arbejdsmarkederne medført, at udgiften til

arbejdsløshedsunderstøttelse er steget, mens indtægten

fra skatter er faldet. Alt sammen trækker i retning af en

forværring af de offentlige budgetter og stigende gæld.

Hele 23 EU-lande har fået henstillinger eller påbud om at

stramme finanspolitikken, og det har store konsekvenser

for væksten og beskæftigelsen herhjemme.

AE-Rådet har regnet sig frem til, at opstramningerne i

de 23 EU-lande isoleret set koster Danmark mere end

29.500 arbejdspladser i 2013.

Det er ikke kun i de eksporttunge industrierhverv, at Danmark

vil miste arbejdspladser, men i høj grad også i de

serviceerhverv, der eksporterer serviceydelser eller leverer

input til eksporterhvervene.

Når man dertil lægger konsekvenserne af VKO’s samlede

spareplan, bliver beskæftigelsen i 2013 omkring 56.500

personer mindre, end den havde været uden sparetiltag

og stramninger.

Privat service mister i alt omkring 40.500 arbejdspladser,

mens industrien og bygge- og anlægssektoren hver især

mister knap 8.000 arbejdspladser, skriver AE-Rådet.

I forhold til at vendingen på det danske arbejdsmarked

tegner svag, er der tale om meget store beskæftigelsestab,

og derfor er vendingen på arbejdsmarkedet truet.

EU-landene bør derfor i langt højere grad samarbejde om

finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er

tilfældet i dag. EU burde i langt højere grad fokusere på

den realøkonomiske udvikling, og ikke kræve stramninger

i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger,

når det går godt i økonomien, lyder det i analysen.

Danskerne er gledet tilbage i klassen

Danmark er et af blot to lande, hvor andelen af befolkningen

med mindst en ungdomsuddannelse er faldet fra

1998 til 2008. Det viser en ny international sammenligning

blandt 32 vestlige lande. En stribe lande har overhalet

Danmark i perioden. Det skriver KL’s nyhedsbrev

Momentum.

I 1998 lå Danmark nummer ni på de vestlige landes uddannelsesrangstige.

79 procent af danskerne mellem 25

og 64 år havde som minimum en ungdomsuddannelse,

og dermed lå Danmark et par pladser foran Sverige, hvor

76 procent af svenskerne havde en ungdomsuddannelse

eller en højere uddannelse. Og vi var nærmest i en anden

liga end Ungarn, hvor kun 63 procent af befolkningen

havde holdt snuden i bøgerne så længe. Men i 2008 så

virkeligheden helt anderledes ud, for her er Danmark røget

ned på en 17. plads.

Mens Danmark er et af kun to vestlige lande, hvor andelen

med en ungdomsuddannelse er faldet, har både

svenskerne og ungarerne og seks andre lande overhalet

danskerne.

Det viser en international sammenligning, som Momentum

har foretaget på baggrund af nye tal fra de vestlige

landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Tallene

viser udviklingen i hele 32 vestlige lande.

Regeringens velfærdskommission

gjorde i sin afsluttende

rapport fra december

2005 allerede opmærksom på

tendensen til, at Danmark sakker

agterud i forhold til andre

landes uddannelsesniveau. Og

formanden for velfærdskommissionen,

økonomiprofessor

Torben M. Andersen fra Aarhus

Universitet, er dybt alarmeret

over, at den tendens blot er forstærket

siden da.

- Det er en uhyggelig udvikling.

Det er helt afgørende for

Danmarks konkurrenceevne,

at vi har et højt uddannelsesniveau

i sammenligning med vores

internationale konkurrenter. Ellers kan vi ikke opretholde

vores velstandsniveau i det danske samfund. Vi går stadig

lidt rundt med den opfattelse, at vi er bedre uddannede

end langt de fleste, men det holder altså ikke længere

stik, siger Torben M. Andersen til Momentum.

side 9


Sikkerhed er alles

Af Erik Kristensen

Foto Robert Attermann, Red Star Photo

Tag medarbejderne med på råd og gør deres gode ideer til vir

Det er vejen til bedr

08.10. oktober

side 10

CO Magasinet

Hvis man involverer samtlige medarbejdere i sikkerhedsarbejdet,

er det muligt at øge registrering

af småskader og nærvedulykker betydeligt. På

den måde kan man forbedre sikkerheden og forebygge

alvorlige ulykker. Det viser dugfriske tal fra

et forskningsprojekt, som ph.d.-studerende Louise

Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning,

har gennemført på Skærbæk Bygningsindustri, en

fabrik i Velux Gruppen.

Forsøget blev indledt i efteråret 2008, hvor Louise

M. Pedersen blandt andet gennemførte en spørgeskemaundersøgelse,

der viser, at 70 procent af de

ansatte inden for de seneste seks måneder mindst

én gang havde haft småskader, der ikke var blevet

registreret (som for eksempel at være stødt ind

i en genstand eller have fået en splint i fingeren).

Allerede i løbet af forsøgets første år blev antallet af

registrerede småskader mere end fordoblet, og der

blev registreret tre gange så mange nærvedulykker.

- Den store stigning i registreringer af mindre uheld

og nærvedulykker er et positivt tegn på, at medarbejderne

har ændret holdning til sikkerhedsarbejdet,

siger Louise M. Pedersen.

I løbet af forsøget er antallet af ansatte, der selv

siger, at de indimellem bryder sikkerhedsregler,

faldet markant fra 50 procent til 35 procent.

Resultater skaber tillid

I forsøgsperioden har Louise M. Pedersen arbejdet

bredt og involveret både virksomhedens direktør,

sikkerhedsleder, værkførere og samtlige andre

medarbejdergrupper.

Blandt andet har hun gennemført en række workshops

om sikkerhed, hvor medarbejderne fik mulighed

for at fremlægge ideer til forbedringer baseret

på deres erfaringer ved anlæggene. Det resulterede

i flere hundrede ideer til forbedringer.

- Vi har fået rigtig mange af disse forslag gennemført.

Det giver tillid til, at virksomheden lytter til

medarbejderne – det nytter at komme med gode

forslag, siger sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen.

- Den åbenhed og tillid har medført, at folk nu kommer

uopfordret med sikkerhedsproblemer.

For eksempel foreslog en medarbejder montering

af en ekstra afskærmning på en maskine, der allerede

var fuldt lovlig, og det er jo sådan en forbedring,

man kun kan få øje på, når man arbejder ved

anlægget og kender det godt, konstaterer Kjeld

Ottsen.

Sikkerhed er fælles ansvar

Et andet eksempel: En truckfører fortalte under en

workshop, at han engang var nær ved at påkøre en

kollega, der løb rundt om et hjørne for at rette en

fejl.

- Ingen havde tænkt på at anmelde hændelsen som

en nærvedulykke. Nu dukkede den op, fordi vi talte

om sikkerhed. Det endte med, at der blev sendt en

regel ud i hele Velux Gruppen, om at man aldrig må

løbe i produktionen. Hellere tage et nødstop end

en ulykke, siger Kjeld Ottsen.

Som en sidegevinst er der i processen også dukket

forslag op, som har medført produktionsforbedringer.

For eksempel medførte forbedring af lyset ved

en sorteringsmaskine færre fejl.

- Vi har i løbet af forsøget arbejdet meget med sikkerhed

i de enkelte team. Det er vigtigt, at man får

en dialog om sikkerhed med sine nærmeste kolleger

og gensidigt forpligter hinanden til at respektere

reglerne, påpeger Kjeld Ottsen.

Gør sikkerhed til en vane

Ifølge virksomhedens direktør Per Laursen er der

kommet mere struktur på arbejdet i sikkerhedsorganisationen,

og alle grupper af medarbejdere er

generelt blevet mere involverede og engagerede i

sikkerheden.


ansvar

kelighed.

e sikkerhed, viser ny forskning

På Skærbæk Bygningsindustri kommer medarbejderne nu uopfordret med sikkerhedsproblemer, fortæller sikkerhedsrepræsentant Kjeld

Ottsen.

- Værkførerne og teamlederne er blevet

lov til at handle. Jeg har ret til at ringe til

gang, siger Louise M. Pedersen.

meget mere bevidste om deres rolle i

vedligehold og sige, at det er her og nu –

- Alle grupper fortæller det samme: Sik-

forhold til sikkerhed. Sikkerhedsrepræ-

ellers stopper anlægget.

kerhed er i højere grad blevet noget,

sentanterne har fået meget mere ansvar

En medarbejder fortalte i en workshop,

man tænker over og en del af den måde,

– og er virkelig vokset med opgaven, for-

at han på en anden virksomhed, før

man gør tingene på. Sådan var det ikke

tæller Per Laursen.

han kom til Skærbæk Bygningsindustri,

tidligere. Nu er det en vane – som at

Kjeld Ottsen er enig:

- Det er blevet meget mere klart, hvilke

bøjede sikkerhedsreglerne, fordi sådan

gjorde kollegerne. På samme måde føl-

køre med cykelhjelm.

side 11

beføjelser vi har som sikkerhedsrepræ-

ger han nu sikkerhedsreglerne på Skær-

sentanter. Nu er det sådan, at hvis jeg

bæk Bygningsindustri, fordi "herovre,

bliver opmærksom på et sikkerheds-

der gør man det bare."

problem, skal jeg ikke spørge nogen om

- Vi har helt sikkert sat en god proces i


Af Erik Kristensen

Foto Lene Esthave

Ligestilling giver arbejds

Christel Rasmussen ville ændre arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder på sin arbejdsplads.

Derfor står hendes navn i den nye udgave af Kvindernes Blå Bog

08.10. oktober

side 12

CO Magasinet

Hvorfor er der kun mænd i produktionen Og kun

kvinder i kvalitetskontrollen Det spørgsmål stillede

fællestillidsrepræsentant på Abena Produktion

Christel Rasmussen sig for otte år siden. Hun satte

sig for at ændre på forholdene – og det er lykkedes.

En rotationsordning har vendt op og ned på arbejdsdelingen

mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen.

Nu er der mænd i kvalitetskontrollen,

kvinder i produktionen og kvindelige truckførere på

alle skift. Og når virksomheden ansætter nye medarbejdere

i produktionen eller kvalitetskontrollen,

ser man på kvalifikationerne – ikke på kønnet.

- Ligestillingen har medført en ny tone mellem kollegerne.

Det bløder op på tingene, at mænd og

kvinder arbejder sammen. Og det har givet mere

arbejdsglæde. Det er hårdt at stå i samme funktion

Abena A/S er en koncern med hovedsæde i

Aabenraa. Abena producerer pleje- og sygeplejeartikler,

papirvarer, plastposer, affaldssystemer

og engangsartikler som for eksempel bleer.

hele dagen. Nu kan man variere ved at påtage sig

andre funktioner, fortæller Christel Rasmussen.

For virksomheden har rotationsordningen blandt

andet betydet mere fleksibilitet ved sygdom. Den

har også medført lavere fejlprocent, fordi variation

i arbejdet skærper opmærksomheden.

I Kvindernes Blå Bog

Det begyndte, da Christel Rasmussen i 2002 blev

opfordret til at gå ind i Det Tværfaglige Ligestillingsnetværk

i Sønderjylland. Hun sagde ja, men havde

ingen idé om, hvad det skulle føre til.

- Jeg gik selvfølgelig ind for ligeløn, men ellers havde

jeg ikke tænkt på, at ligestilling var noget, jeg skulle

beskæftige mig med, fortæller Christel Rasmussen.

- Vi havde allerede ligeløn på Abena Produktion,

men så kom jeg til at tænke på den meget traditionelle

arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, og

det blev vores ligestillingsprojekt.

Som kvittering for mange års indsats for ligestilling

er Christel Rasmussen blevet optaget i Kvindernes

Blå Bog. Bag bogen står en gruppe kvinder fra fag-


Navn: Christel Rasmussen

Alder: 51 år

Arbejdsplads: Abena Produktion i Aabenraa

Uddannelse: Kontorassistent

Fagforbund: 3F

Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant siden 2001

for 350 kolleger på Abena Produktion

Familie: Gift, har tilsammen fire børn

Fritidsinteresser: Fagligt arbejde

E-mail: christel.r@ofir.dk

glæde

Det lykkedes.

bevægelsen, der vil sætte fokus på, at

kvinder spiller en mere fremtrædende

rolle i samfundet, end man skulle tro,

når man slår op i Kraks Blå Bog, der domineres

af mænd og dermed tegner et

skævt billede af dagens Danmark.

- Det er jeg meget stolt af. Og overrasket

over – jeg passer jo bare mit tillidshverv,

siger Christel Rasmussen.

Frivillig rotation

I første omgang skulle SU overbevises

om, at ligestilling i arbejdsdelingen var

en god idé. Derefter skulle mellemlederne

overbevises. Og endelig skulle

kollegerne overbevises.

- Nogle kolleger ville helst have tingene,

som de plejede at være. Jeg måtte høre

på en del fordomme om rødstrømper og

så videre, fortæller Christel Rasmussen.

Rotationsordningen blev vedtaget og

indført som et tre måneders forsøg.

Ordningen blev diskuteret i de forskellige

dets virksomheder. Og som medlem af

team, der selv skulle lave skemaer et tværfagligt

mangfoldighedsnetværk

for rotationen.

[ ]

Ligestillingen har medført en

ny tone mellem kollegerne.

Christel Rasmussen

under FIU er hun med til at sætte fokus

på partnervold.

- Mange kolleger har det ikke godt,

hverken privat eller på arbejde, fordi de

bliver udsat for vold eller selv udsætter

deres partner for vold. Derfor er det

også en opgave i det faglige arbejde at

- Det var vigtigt, at vi begyndte med et støtte kolleger med voldsproblemer. At

forsøg. Det overvandt en del af modstanden,

siger Christel Rasmussen. kun om det traditionelt faglige. Faktisk

være tillidsrepræsentant handler ikke

Forsøget blev en succes, og rotationen bruger jeg mest tid på at støtte kolleger,

har kørt lige siden som en frivillig ordning.

Den bruges flittigt af mange med-

videre, fortæller Christel Rasmussen, der

der gennemgår skilsmisser, vold og så

arbejdere.

ikke er bleg for selv at tage kontakt til en

kollega, hvis hun fornemmer, at der er

Pligt at støtte kollegerne problemer.

Som aktiv i 3F Aabenraas ligestillingsudvalg

er Christel Rasmussen engage-

eller hun vil åbne sig eller hellere vil være

- Og så er det jo op til kollegaen, om han

ret i et projekt, der skal sætte fokus på i fred. Men i langt de fleste tilfælde er

manglende ligeløn på en række af områ-

folk jo glade for, at de kan få støtte.

side 13


Hjælp, der er en jou

Af Dorthe Kragh

Illustration Mette Ehlers

Lån af politikere og andre professionelle, når journalisten ringer

08.10. oktober

side 14

CO Magasinet

I løbet af sommeren blev en sønderjysk tillidsrepræsentant

bortvist fra sin arbejdsplads, anklaget for illoyal opførsel over

for virksomheden. Han var blevet fejlciteret i den lokale avis i

forbindelse med en arbejdskonflikt.

Og sådan en oplevelse kan jo godt bringe sveden frem på panden

hos en enkelt tillidsrepræsentant eller to, som bliver ringet

op af en journalist.

Men tillidsrepræsentanter kan normalt tage det helt roligt, når

de har en journalist i røret. Dels er der ganske få sager af den

type, og dels er Danmark et godt land at være kilde i, når man

repræsenterer den jævne, hårdtarbejdende dansker, mener

leder for Center for journalistik på Syddansk Universitet (SDU)

Peter Bro.

- En altovervejende del af de danske journalister vil have en

grundlæggende sympati for tillidsrepræsentantens rolle, og

det er min oplevelse at der bliver taget hensyn, hvis kilden er

uvant med at blive interviewet, siger han.

Alligevel kan det være en god ide for dig som tillidsrepræsentant

at låne lidt tricks hos dem, som ofte er i medierne, så du

undgår misforståelser og fejlcitater.

Peter Bro peger på, at det altid er vigtigt at sikre sig, at journalisten

forstår indholdet og baggrunden for den historie, som

han eller hun arbejder på. Det kan du gøre ved at aftale med

journalisten, at det første, du fortæller, alene er til baggrund

og derfor ikke må citeres.

- Journalister har ofte meget travlt og skal producere meget på

kort tid. Derfor kender de ikke altid hele historien, når de ringer

op. Brug to minutter på at sætte journalisten ind i sagen, og sig

så ’nu kan du godt samle kuglepennen op igen’, og så er resten

til citat, lyder rådet fra Peter Bro.

Stjæl papegøjemetoden

Har du mulighed for at forberede dig på interviewet, kan det

også være godt at øve dig i, hvad du vil sige og gerne formuleret

i nogle få hele sætninger.

- Nøjes med et eller to budskaber og stjæl papegøjemetoden

fra politikerne. Gentag dit budskab flere gange og hold fast i

det, siger han.

Efterfølgende kan du sikre dig mod fejlcitater ved at bede om

at få artiklen til gennemsyn eller aftale, at du hører det lydklip


Når journalisten ringer:

• Få navnet, medie og telefonnummer på journalisten

• Hvad ringer journalisten om

• Hvad er din rolle i historien

• Skal dine svar bruges som citat eller som baggrund

• Bed eventuelt om at få spørgsmålene på forhånd, så du kan overveje

dine svar

• Lav en aftale om, at du får artiklen/indslaget eller i det mindste dine

egne citater til gennemlæsning eller lyt

rnalist i røret

igennem, som journalisten vil bruge i

det færdige indslag.

- De professionelle betinger sig, at det vil

de have ret til, så det kan en tillidsrepræsentant

også gøre, fastslår Peter Bro.

Og endelig kan du som tillidsrepræsentant

selv bidrage til det gode samarbejde

ved hurtigt at vende tilbage, når en

journalist prøver at få kontakt med dig.

- I stedet for at lade en halv arbejdsdag

gå inden du vender tilbage, så giv journalisten

en hurtig opringning og lav en

aftale om, hvornår du har tid. Så letter

du presset på journalisten, og det er

nemmere at betinge dig muligheden for

at lytte indslaget igennem eller læse citaterne

før tryk, mener Peter Bro.

Det er ofte i konfliktsituationer, at medierne

gerne vil tale med tillidsrepræsentanten,

og her kan den diplomatiske

evne godt blive sat på prøve. På den ene

side har tillidsrepræsentanten ofte stor

respekt for, at kollegerne reagerer, men

samtidig er tillidsrepræsentanten også

forpligtet til at bevare roen på arbejdspladsen

og bede kollegerne om at gå i

arbejde igen og bruge det fagretlige system

til at løse konflikten.

Vær objektiv

Det betyder dog ikke, at du som tillidsrepræsentant

slet ikke kan udtale dig om

eksempelvis en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

- Det er helt i orden at give objektive oplysninger

som for eksempel ’Mine kolleger

har nedlagt arbejdet i dag, fordi de er

utilfredse med ledelsens udspil til en ny

lokalaftale’. Men det er vigtigt at skelne

mellem støtte og ikke støtte. Og den

balance er hårfin og knivskarp, mener

Azad Cakmak, juridisk konsulent i COindustri.

Han peger på, at arbejdsretsekspert

Jens Kristiansen i sin bog om kollektiv

arbejdsret skriver, at en tillidsrepræsentant

næppe kan afskediges for at have

deltaget i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

som sådan, da det

kan være nødvendigt for både at fastholde

kollegernes tillid og medvirke til

dens ophør. Men tillidsrepræsentanten

må under ingen omstændigheder spille

en aktiv rolle i arbejdsnedlæggelsen.

side 15


Af Dorthe Kragh

Foto Alex Tran

Øjenkontakt giver

bedre presse

Et personligt møde med journalisten og klare aftaler med ledelsen er fællestillidsrepræsentant

på Lindøværftet Per Andersens opskrift på et godt forhold til medierne

Når en journalist ringer Per Andersen, fællestillidsrepræsentant

på Lindøværftet, op for at få en kommentar

eller en uddybende snak, inviterer han, hvis

det er muligt, gerne på en kop kaffe på værftet eller

en øl og et stykke mad i byen. Hans erfaring er nemlig,

at den personlige kontakt betyder, at han undgår

fejlcitater og fordrejninger af sine udtalelser.

- Jeg ved godt, at det er lidt gammeldags med personlig

kontakt i disse tider, hvor man kan kommunikere

via sms og nettet og det hele skal gå så hurtigt,

men det virker. Når man har kigget hinanden

i øjnene, så er det lidt mere forpligtende, siger Per

Andersen, der er medlem af Dansk Metal.

Han har et udmærket samarbejde med journalister,

men beder alligevel altid om at få sine citater

til gennemlæsning, hvis han ved, at historien vil

vække røre.

- Nogle gange får jeg hele artiklen, andre gange kun

det jeg citeres for. Men jeg har endnu ikke oplevet,

at en journalist har sagt nej til det ønske. Til gengæld

lover jeg at ringe hurtigt tilbage, men for det

meste er der kun faktuelle fejl, fortæller han.

at styre radio- og tv-journalister, da de kan klippe

og redigere, som de vil, og det kan godt ødelægge

min dagsorden. Nogle gange har jeg jo sagt nogle

rigtig gode ting, som de helt undlader at bringe.

Det er irriterende, griner han.

Derudover har han en aftale med ledelsen om, at

de orienterer hinanden, hvis de skal interviewes. I

forbindelse med fyringsrunder og andre sager, som

de ved vil vække opsigt i pressen, clearer de med

hinanden, hvad de vil sige, og til daglig lægger han

vejen omkring chefkontoret, hvis han får besøg af

en journalist.

- Det handler ikke om censur. Jeg fortæller blot, at

det her siger jeg, fordi sådan og sådan. Den fælles

forståelse vi har betyder, at vi ikke har nogen konflikter

omkring pressen, uanset om vi er enige eller

uenige, siger Per Andersen.

08.10. oktober

side 16

CO Magasinet

Ødelagt dagsorden

Lidt mere besværligt er samarbejdet med journalister

på radio og tv. Her er det svært at sikre sig, at de

bruger udtalelserne korrekt. Derfor beder Per Andersen

altid om at få spørgsmålene i overskriftsform

i forvejen, så han kan forberede sig på interviewet.

- Jeg vil også gerne kende journalistens dagsorden,

for måske ønsker jeg ikke at stille op til den vinkel,

som han vil sælge sin historie på. Det er dog svært

Fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet

Per Andersen fortrækker at møde journa lister ansigt

til ansigt frem for at blive inter viewet i telefonen


International

fagbevægelse

Bilarbejdere får rekordlønstigning

40.000 metalarbejdere i São Paulo-regionen

i Brasilien hos Ford, Scania, Volkswagen

og Mercedes har sikret sig historiens

hidtil højeste lønstigning på hele 10,28

procent. Resultatet er nået efter en række

arbejdsnedlæggelser. Ud over lønstigningen

får de en bonus svarende til 7.220

kroner. Lønforhøjelserne får virkning med

tilbagevirkende kraft fra 1. september.

- Dette resultat er et yderligere bevis på,

at arbejderne på bilfabrikkerne er gode til

deres arbejde og også ved, hvordan de skal

forhandle og kæmpe, siger formanden for

de ansattes metalarbejderforbund Sergio

Nobre.

Metalarbejderne hos Renault og Volvo har

tilsvarende opnået en 10 procents lønforhøjelse

og en bonus svarende til 13.600

kroner fordelt over to omgange.

Advarselsstrejker i Tyskland

85.000 tyske metalarbejdere i det tyske metalarbejderforbund IG Metall indledte i

slutningen af september advarselsstrejker som reaktion på arbejdsgivernes nej til deres

overenskomstkrav. IG Metall kræver en seks procents lønforhøjelse og samme løn til

fastansatte og ansatte fra vikarbureauer.

Distriktsleder Oliver Bukhard fra IG Metall i Nordrhein-Westfalen kritiserer skarpt

arbejdsgivernes optræden i de igangværende forhandlinger.

- Vi kræver en fair løsning og ikke en blank afvisning. Vi vil med advarselsstrejker vise, at

vi er i stand til og villige til at kæmpe for flere penge, ligestilling for vikaransatte og fair

betingelser for lærlinge og ældre arbejdere, siger han.

Sag om misbrug af arbejdskraft

Ansatte ved tekstilfabrikken Alianza Fashion i Guatemala bliver fyret eller blacklisted,

hvis de følger deres ret til at melde sig i fagforening. Virksomheden syr tøj for flere

amerikanske tøjkæder.

Ifølge den amerikanske arbejdsorganisation National Labor Committee har ledelsen

i årevis frarøvet de ansatte deres sociale forsikringer ved ikke at betale de lovpligtige

arbejdsgiverbidrag. Med det resultat, at arbejderne og deres familier ikke har adgang

til sundhedssystemet og mister deres pensioner, på trods af, at de selv har betalt hertil.

USA's handelsministerium har indledt en sag mod virksomheden. Der er tale om den

første sag om arbejdstagerrettigheder under USA´s frihandelsaftale. Den kan ifølge

NLC føre til, at regeringer og virksomheder langt om længe gøres ansvarlige for overtrædelser

af de ansattes rettigheder. Det kan måske sætte en stopper for omfattende

misbrug af underbetalt arbejdskraft i tekstilindustrien verden over.

Generalstrejke i Spanien

Kræver fair lønstigning

Protestaktioner mod dårlig

De to store spanske faglige landsorgani-

I Østrig indledes overenskomstforhand-

sikkerhed

sationer har sat sig i spidsen for en lang

lingerne for 165.000 ansatte i metalindu-

Mange hundrede arbejdere fra Gerdau

række aktioner, blandt andet en general-

strien midt i oktober. De ansattes fagfor-

Sidenor-koncernens fabrikker i Spanien,

strejke i slutningen af september i protest

bund PROGE og GPAdip vil kræve en fair

Colombia, Canada, Chile og Brasilien del-

mod regeringens nedskæringer. Lignende

løn forhøjelse og kortere arbejdstid.

tog i begyndelsen af september i en fælles

aktioner har fundet sted i Frankrig, hvor

Rainer Wimmer, chefforhandler for PROGE

aktion med krav om bedre sikkerhed. Det

de faglige organisationer især protesterer

siger, at det "rigtige signal til arbejderne

skete, efter at en 28-årig arbejder på Ger-

mod regeringens forslag om at hæve pen-

efter den økonomiske krise er anstændige

dau Sidenors fabrik i Basuri i Spanien døde

sionsalderen fra 60 til 62 år.

og fair lønforhøjelser." Første forhandlings-

5. september. Han blev fastklemt mellem

De økonomiske indgreb, der gennemfø-

runde finder sted i det østrigske Økonomi-

en bil og et stykke støbegods. I Spanien

res for at slippe ud af krisen, er socialt uret-

ske Råd i Wien, og der ventes meget hårde

stoppede produktionen i halvanden time

færdige. De er i strid med al økonomisk

tænkning, da de forhindrer økonomisk

forhandlinger. Arbejdsgiverne har gjort det

klart, at de kræver billigere arbejdskraft og

i alle koncernens fabrikker, mens arbejderne

demonstrerede. I Colombia, Chile,

side 17

vækst og jobskabelse, hedder det fra fag-

påstår, at de 1,45 procents lønstigning, der

Brasilien og Canada holdt de ansatte ved

forbundene i Spanien.

blev aftalt i 2009, er uantageligt.

koncernens 10 fabrikker et minuts stilhed.


Af Dorthe Kragh

Foto Dorthe Kragh og EMF

Protest mod

spareplaner

Titusinder var på gaden i Bruxelles i protest mod

stramninger og for job og investeringer

Non à l’austérité. No to austerity. Nej til stramninger.

Med protestråb, bannere, kanonslag og tudehorn

gik titusinder af utilfredse europæiske arbejdere

den 29. september i demonstration gennem

Bruxelles' gader for at advare EU-landene og deres

regeringer mod massive spareplaner. I stedet opfordrede

arbejderne til investeringer i job og vækst.

”Hold vores industri flydende” var budskabet fra

den europæiske metalarbejderføderation (EMF),

der havde samlet cirka 2.200 industriansatte fra

blandt andet Frankrig, Italien og Belgien omkring

en redningsbåd.

50 fagforbund og sammensluttede organisationer

fra 30 forskellige lande var repræsenteret i den

lange demonstration, der snoede sig gennem Bruxelles'

gader og forbi EU-parlamentet.

- Denne dag er en rungende succes for de europæiske

arbejdere og et klart signal til de europæiske

ledere: I kan ikke længere blot lytte til markedet, I

kan ikke længere ignorere arbejdernes vrede og

bekymring, sagde John Monks, generalsekretær

i den europæiske faglige sammenslutning ETUC,

der havde arrangeret den fælles europæiske aktionsdag.

Ifølge ETUC deltog over 100.000 mennesker i demonstrationen,

mens det belgiske politi vurderede,

at der var omkring 56.000 demonstrerende.

Samme dag var der også protester i Spanien, Polen,

Irland og ni andre europæiske lande. Du kan se

mere fra aktionsdagen på adressen

http://www.youtube.com/etucces#p/c/F0F50E-

89D7EC23C9/0/eu8g-eir-oo

side 18

CO Magasinet

08.10. oktober


side 19


Af Dorthe Kragh

Foto Joan Dall

Op på tæerne og

Stadig flere danske virksomheder giver deres medarbejdere mulighed for at dyrke motion

Hos lampeproducenten Louis Poulsen

Lighting i Vejen lader medarbejderne

arbejdet ligge to gange om dagen og

samles i små grupper for at lave pausegymnastik.

Så bliver der strakt ud, rullet med skuldrene

og flyttet fødder i fem minutter til

god musik og under vejledning af en af

virksomhedens 20 pausegymnastikinstruktører.

En af dem er Kurt Wacker, som også er

tillidsrepræsentant for 40 3F’ere på lageret.

Sammen med tre andre instruktører

skiftes de til at stå i spidsen for pausegymnastikken

på lageret.

- Vi får rørt os og har det sjovt. Så laver vi

nogle udstrækningsøvelser og får os et

billigt grin, fortæller han.

Langt de fleste kolleger deltager i pausegymnastikken,

men der er nogle få, som

siger nej tak til motionen.

- Vi har mødepligt, men ikke deltagelsespligt.

Så vil man bare stå og se på,

så må man godt det. Men de fleste har

taget vældig godt imod tilbuddet, og

kollegerne synes, at det hjælper, siger

Kurt Wacker.

Ud over at løsne op for spændinger i

kroppen oplever han også, at gymnastikken

bidrager til det sociale samvær

mellem kollegerne.

- Folk snakker om det og kalder hinanden

sammen, når det er tid til gymnastik.

Og vi har det sjovt sammen. Det er

vigtigt, mener han.

Bidrager til FÆLLESSKABSfølelsen

Det er også meningen med initiativet,

fortæller Anita Staunsbjerg Hansen,

som er projektleder på Louis Poulsens

sundhedsindsats.

- Vi er forholdsvis nystartede i Vejen, og

det tager tid at skabe en sjæl og fællesskabsfølelse.

Men vi tror på, at det her

bidrager til det, fortæller hun.

Ud over pausegymnastikken er der på

medarbejdernes opfordring blandt andet

etableret cirkeltræning, cykeltræning

og zumbaundervisning, som er

højintens dans.

Virksomheden lægger lokaler til, bestiller

instruktører og har indkøbt cykler,

men det er medarbejderne selv, der betaler

for undervisningen.

To af virksomhedens medarbejder blevet

uddannet til henholdsvis rygestopog

vægtstopskonsulent, ligesom der ud

over pausegymnastikinstruktører er blevet

uddannet cirkeltræningsinstruktører

blandt medarbejderne.

Pausegymnastikken hos Louis Poulsen

koster hver dag 10 minutters produktionstid,

men pengene er godt givet ud,

mener Anita Staunsbjerg Hansen.

- Vi tror på, at de ti minutter kommer tilbage

i øget arbejdsglæde og lidt lavere

sygefravær, siger hun.

Og det kan godt betale sig at investere

side 20

CO Magasinet

08.10. oktober


ned i knæene

og leve sundt

i medarbejdernes sundhed, fastslår afdelingsleder Bo Isaksen

fra Dansk Firma idrætsforbund.

- Vi ved, at efter tre til fire år kan en virksomhed se resultaterne

på bundlinjen. Med et slag på tasken vil jeg sige, at en industrivirksomhed

vil få tre til fire kroner ud af at investere en krone

i medarbejdernes helbred. Øget sundhed på arbejdspladsen

giver simpelthen reduceret sygefravær og øget produktivitet,

forklarer han.

Guld i Afrika

Bo Isaksen understreger, at det ofte er de små ting, som

giver store resultater.

- Det behøver ikke koste al guld i Afrika. Se på jeres arbejdsplads

og spørg jer selv, hvordan I kan få kollegerne til at røre

sig lidt mere. Det kan for eksempel være at holde stående

møder, lave skridttæller-konkurrencer eller trappefræs, hvor

der er præmier til dem, som er flittigst til at tage trappen i

stedet for elevatoren, siger han. Det vigtigste er dog at lægge

en langsigtet plan for sundhedspolitikken.

- Skal man lave trivsel i en virksomhed, skal man gribe det

rigtigt an. Sundhedspolitikken skal forankres i hele organisationen,

og både a- og b-siden skal være involveret i projektet,

siger Bo Isaksen.

Formålet med sundhedspolitikken skal skrives ind i personalehåndbogen,

og der skal afsættes midler til projektet. Samtidig

skal det løbende diskuteres, om de forskellige tiltag fungerer

og lever op til formålene eller om der skal justeres og prøves

noget nyt.

Louis Poulsen har fået støtte fra Forebyggelsesfonden til at gå i

gang med sit sundhedsprojekt, men står det til Kurt Wacker, så

er pausegymnastikken og de andre tiltag kommet for at blive.

- Vi skal naturligvis passe på, at det her ikke bare er noget, som

vi kører op til det helt store, og så forsvinder det, når pengene

er væk. Som tillidsrepræsentant vil jeg kæmpe for, at kollegerne

kan få motion på deres arbejdsplads, fastslår han.

Samme holdning har ledelsen, forsikrer Anita Staunsbjerg

Hansen.

- Det er helt klart tanken at fortsætte sundhedsarbejdet.

Det er blandt andet derfor vi satser på at uddanne interne

instruktører og sundhedsrådgivere, så vi sikrer, at kompetencerne

bliver i virksomheden og hjælper med til at forankre

sundhedsfokus blandt medarbejderne, siger hun.

Så er der motion i lager- og malerafdelingen hos Louis Poulsen Lighting i Vejen.

side 21


Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager,

kurser og konferencer, faglige voldgifter,

OK-nyt m.v.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk.

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler, A/S-Service og

ESU-Service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer

og kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

co-Meddelelser

Meddelelserne bringes i den rækkefølge,

de er udsendt til medlemsforbundene.

2010/063

Tilkendegivelse i faglig voldgift –

Uenighed om overarbejdstimer ved

afskedigelse, Force Technology.

2010/084

Kendelse i faglig voldgift – Informationspligt

til tillidsrepræsentanter ved

afskedigelse af funktionærlignende

ansatte, Bang & Olufsen A/S.

2010/083

2010/076

Kendelse i faglig voldgift – Brud på

I-OK bilag 2, især punkt 4 og 9, Dansk

Overflade Teknik.

2010/079

Kendelse fra Afskedigelsesnævnet

Kendelse i faglig voldgift – Afskedi-

– Bortvisning af medlem, Carlsberg

2010/069

gelse med henvisning til I-OK § 38, stk.

Danmark A/S.

Tilkendegivelse i faglig voldgift – Afta-

3, nr. 1, litra c, Rose Poultry.

ler for assistenter, Kommunekemi A/S.

2010/078

2010/082

Tilkendegivelse i faglig voldgift – Brud

2010/065

Protokollat i faglig voldgift – Bortvis-

på I-OK § 38, stk.1 2. a.

Tilkendegivelse i faglig voldgift – Af-

ning af medlem, SAS Ground Services

skedigelse af sikkerhedsrepræsentant,

Denmark.

2010/077

Vestas Towers A/S.

Kendelse i faglig voldgift – uberettiget

2010/081

bortvisning af medlemmer, Lanmän-

2010/074

Kendelse i faglig voldgift – Brud på

nen Danpo A/S.

Pjece: Fiskeindustri – Vejledning om

I-OK protokollat om vikarbureauer,

arbejdesmiljø i fiskeindustrien.

Lego System A/S.

2010/087

Meddelelsesoversigt 051-075 2010.

2010/085

2010/080

Tilkendegivelse i faglig voldgift – Brud

Tilkendegivelse i faglig voldgift –

på lokalaftale om udvikling på grund-

Uenighed om nyoprettet stilling,

løn, Coca-Cola Tapperierne A/S.

Axellia Pharmaceuticals Aps.

pjecer og tryksager

08.10. oktober

side 22

CO Magasinet

Arbejdsmiljø i fiskeindustrien

Parterne i fiskeindustrien ønsker at sætte fokus på den gode praksis, som kan være med til at forbedre

arbejdsmiljøet i fiskeindustrien. Derfor er der lavet en pjece ”Fiskeindustri – Vejledning om

arbejdsmiljø i fiskeindustrien”.

Vejledningen har særlig fokus på, hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan identificere eventuelle

arbejdsmiljøproblemer – for eksempel i forbindelse med en arbejdspladsvurdering – og med at løse

arbejdsmiljøproblemer, som allerede er fundet ved hjælp af APV’en.

Samtidig kan vejledningen bruges til at danne grundlag for indsatsen med at gøre virksomheden

klar til at få besøg af Arbejdstilsynet.

Pjecen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og den kan enten downloades fra adressen

www.i-bar.dk eller bestilles på hjemmesiden www.co-industri.dk/pjecer


Danske noter

Ny administrerende direktør i DI

Departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad bliver ny administrerende

direktør i DI. Han afløser administrerende direktør Hans

Skov Christensen, der har haft posten siden dannelsen af Dansk Industri

i 1992.

Karsten Dybvad tiltræder jobbet den 1. december, og indtil da vil Hans

Skov Christensen fortsat være på posten som administrerende direktør

i DI.

Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2005

hentede Karsten Dybvad til Statsministeriet fra Finansministeriet,

hvor han havde været departementschef siden 2001.

Karsten Dybvad er 53 år og cand. polit. fra 1985. Han begyndte sin

karriere som økonom i LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I

1990 kom han til Bikuben Pension og har siden blandt andet været

administrerende direktør i Magistrenes Pensionskasse, direktør i Økonomistyrelsen

og departementschef i Trafikministeriet.

LO kalder medlemmer til

debat omkring frokostbordet

FrokostDebatten er navnet på delige danskere, der hver dag

initiativet, der er seneste tiltag i knokler for at holde samfundet i

kampagnen Tag Danmark Alvorligt.

Målet er at skabe debat mel-

formand

gang, siger Harald Børsting, LO's

lem LO’s medlemmer om dagsaktuelle

temaer én gang om ugen personer, som dagligt spiser fro-

Man tilmelder sig i hold a max 9

og samtidig give medlemmerne kost sammen. Hver onsdag modtager

gruppens kontaktperson

mulighed for at vinde wienerbrød

den efterfølgende fredag.

et spørgsmål, man kan diskutere

- Vi ved, at der bliver diskuteret med sine kolleger i frokostpausen.

Spørgsmålet er politisk og

en masse politik ude på de danske

arbejdspladser, og at vores dagsaktuelt med to svarmuligheder,

og blandt alle hold der svarer

medlemmer har en masse gode

forslag til, hvordan fremtidens trækkes der lod om en omgang

samfund skal formes. Derfor vil wienerbrød til hele holdet leveret

vi gerne udfordre vores medlemmer

til at tage diskussionen med gende fredag. FrokostDebatten

på arbejdspladsen den efterføl-

deres kolleger og indsende deres startede den 6. oktober og løber

meninger til os. Det er på tide, at i første omgang til 15. december.

der bliver lyttet til de helt almin-

Sygefraværet sænket med

en dag

En privatansat på Dansk Arbejdsgiverforenings

(DA) område var i gennemsnit

sygemeldt 7,8 dage i løbet af 2009. Det

er det laveste sygefravær i de seneste ti år

og et fald på næsten en hel sygedag fra

8,7 dages sygefravær i 2008. Det viser

DA’s fraværsstatistik for 2009.

Det er arbejderne i den private sektor, der

driver udviklingen med et fald i sygefraværet

fra 11,1 fraværsdage i 2008 til nu

9,7 fraværsdage. Sygefraværet for funktionærerne

er stort set uændret på 6,4

sygedage i løbet af 2009.

LO kræver millioner til

nano-forskning

Lønmodtagere, der arbejder inden for

produktion af beton, plastic, maling og

lak samt overfladebehandling, risikerer i

stigende grad at arbejde med nye tekniske

nano-partikler, der er så små, at kroppens

”filtre” ikke kan afvise dem. Det kan

øge risikoen for blandt andet kræft og

hjerte-karsygdomme.

Men i Danmark er der ikke en langsigtet

national indsats, når det gælder forskning

inden for risiko ved nanoteknologi.

Det fremgår af en ny Grønbog om Nanoteknologi

på arbejdsmiljøområdet, som

LO har fået udarbejdet af Teknologisk

Institut. Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA) har bidraget med

forskningsfaglig viden.

LO foreslår derfor, at der allerede i den

kommende finanslov for 2011 oprettes

et nationalt nanovidencenter, der skal

fremme forskning i nanoteknologi samt

opsamle de nyeste internationale forskningsresultater.

Benny skreg for

117. gang, at han

”fandme ikke var

stresset”, så det

var han selvfølgelig

ikke.

side 23


Af Dorthe Kragh

PP

Tillidsrepræsentanten

anno 2010

Tillidsrepræsentanterne er blevet ældre, men holder stadig

af at tale kollegernes sag, viser ny undersøgelse

Håret er muligvis blevet lidt mere gråt, men lysten til at gå i front og tale kollegernes sag er

stadig intakt hos tillidsrepræsentanterne i LO-familien i år 2010. Det viser en helt ny undersøgelse,

som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns

Universitet (FAOS) har udarbejdet for LO.

I undersøgelsen ”Fokus på Tillidsrepræsentanterne 2010” deltager mere end 12.000

LO-tillidsvalgte fra 15 af LO’s 18 medlemsforbund. Undersøgelsen, der bliver endeligt

offentliggjort senere på efteråret, tegner et bredt portræt af tillidsrepræsentanter og deres

arbejdsforhold og bevæggrunde for at påtage sig rollen som talerør for kollegerne. Der

bliver blandt andet sat fokus på tillidsrepræsentantens relationer til det faglige system,

balancen mellem familie- og arbejdsliv og uddannelsesbehov.

Ilden brænder stadig

Undersøgelsen viser blandt andet, at den gennemsnitlige tillidsrepræsentant i 2010 er

knap 49 år. Dermed er alderen for tillidsrepræsentanten steget med fire år i forhold til

1998, da en lignende undersøgelse blev foretaget.

Men alderen betyder ikke, at tillidsrepræsentanten er ved at miste interessen for tillidshvervet.

Det faglige engagement brænder stadig, og generelt synes tillidsrepræsentanterne

fortsat, at det er sjovt at være kollegernes talsmand og samarbejdspartner med ledelsen.

Samtidig viser undersøgelsen, at tillidsrepræsentanterne i forhold til i 1998 oftere tager

på kursus for at uddanne sig til at varetage den krævende rolle, det er at være moderne

tillidsrepræsentant i 2010.

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

More magazines by this user
Similar magazines