Læs CO-Magasinet - CO-industri

CO-Magasinet
Nr/År 08/2010
NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 · VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 · INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANG
SIDE 6 · SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS SIDE 7 · NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 · UDDANNELSE ER OGSÅ EN DEL AF DEN Da
DANSKE MODEL SIDE 8 · DANSKE NOTER SIDE 9 · INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF PRAKTIKPLADSMANGEL SIDE 6 · SIKKERHED ER ALLE
lleS ANSVAR SIDE 10-11 · LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE SIDE 12-13 · HJÆLP, DER ER EN JOURNALIST I RØRET SIDE 14-15 · ØJENKONTAKT GIV
ivER BEDRE PRESSE SIDE 16 · INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 17 · LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE SIDE 12-13 · PROTEST MOD
E 18-19 · OP PÅ TÆERNE OG NED I KNÆENE SIDE 20-21 · FAGLIG ORIENTERING SIDE 22 · DANSKE NOTER SIDE 23 · TR ANNO 2010 SID
SIDE 9 · SIKKER
STFORMAND I CO-INDUSTRI SIDE 4 · VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB SIDE 5 · INDUSTRIEN HÅR
PRAKTIKPLADSMANGEL SIDE 6 · SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS S
ER OGSÅ EN DEL AF DEN DANSKE MODEL

Vejen til bedre sikkerhed
Forebyggelse er bedre end helbredelse. Og nu har
et projekt, hvor de ansatte involveres i sikkerhedsarbejdet,
endnu en gang sat en tyk streg under det
faktum, at når man involverer alle på arbejdspladsen,
så er vejen banet for bedre sikkerhed.
Det handler i bund og grund om at forebygge, at alvorlige
ulykker opstår. Og det arbejde gøres blandt
andet ved at involvere medarbejderne samt registrere
småskader og de såkaldte nærvedulykker
grundigt.
Og sådan gjorde man eksempelvis på Skærbæk
Bygningsindustri, der er en fabrik i Velux Gruppen.
Projektet her satte netop fokus på at øge registreringen
af småskader og nærvedulykker. Og alle ansatte
lige fra direktøren, værkføreren og til manden
på gulvet blev involveret i projektet.
Det blev gennemført af ph.d.-studerende Louise
Møller Pedersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning,
der indledte projektet tilbage i 2008.
Færre brud på regler
Allerede i løbet af det første år skete der store
stigninger i antallet af registrerede småskader og
nærvedulykker. Og selv om det umiddelbart lyder
negativt, så er det faktisk omvendt, understreger
Louise Møller Pedersen.
- Den store stigning i registreringer af mindre uheld
og nærvedulykker er et positivt tegn på, at medarbejderne
har ændret holdning til sikkerhedsarbejdet,
siger hun i artiklen på siderne 10-11.
Den forbedrede sikkerhed kan blandt andet ses
ved, at antallet af ansatte, der siger, de indimellem
bryder sikkerhedsregler, er faldet fra 50 til 35 procent.
Den øgede fokus på sikkerheden på Skærbæk Bygningsindustri
blev blandt andet gennemført via
workshops om sikkerhed. Her kunne alle ansatte
komme med ideer til forbedringer af sikkerheden
ved anlæggene, og det gav flere hundrede forslag
08.10. oktober
side 2
CO Magasinet
Vi sætter fokus på:
NY NÆSTFORMAND I CO-INDUSTRI
41-årige Mads Andersen er ny næstformand
i CO-industri.
SIDE 4
VINDMØLLEBRANCHEN SKABER JOB
Beskæftigelsen i vindmølleindustrien
går igen i en positiv retning. Både
Vestas og SiemensWind Power A/S i
Danmark ansætter igen
SIDE 5
INDUSTRIEN HÅRDEST RAMT AF
PRAKTIKPLADSMANGEL
Det er dobbelt så svært at hive en
praktikplads i hus i industrien som
andre steder, viser nye tal.
SIDE 6
SPOT PÅ DEN GODE PRAKTIKPLADS
CO-industri og DI har stiftet en ny
pris, som belønning for at skaffe flere
praktikpladser.
SIDE 7
UDDANNELSE ER OGSÅ EN DEL AF
DEN DANSKE MODEL
Den danske model presses af, at der
mangler praktikpladser.
DANSKE NOTER
SIDE 8
SIDE 9
SIKKERHED ER ALLES ANSVAR
Når samtlige ansatte involveres i sikkerhedsarbejdet,
er det muligt både
at forbedre sikkerheden og øge forebyggelsen
af alvorlige ulykker, viser et
projekt på Skærbæk Bygningsindustri.
SIDE 10-11

l e d e r
er medarbejderinvolvering
til forbedringer. En række af forslagene er
også blevet gennemført, og det skaber tillid,
understreger sikkerhedsrepræsentant
Kjeld Ottsen fra virksomheden.
- Vi har fået rigtig mange af disse forslag
gennemført. Det giver tillid til, at virksomheden
lytter til medarbejderne – det
nytter at komme med gode forslag. Den
åbenhed og tillid har medført, at folk nu
kommer uopfordret med sikkerhedsproblemer,
siger Kjeld Ottsen i artiklen.
Brug for øget sikkerhed
At øget sikkerhed på landets arbejdspladser
er en nødvendighed, understreges
blandt andet af tal fra Arbejdstilsynet.
3F’s Nyhedsbrev havde for nylig en optælling,
som viste, at siden 2008 er hele 118
personer døde som følge af arbejdsulykker.
De 20 af dødsulykkerne er faldulykker.
I årene 2008 og 2009 er der sammenlagt
sket godt 92.000 arbejdsulykker, viser tal
fra Arbejdstilsynet. Antallet af ulykker er
godt nok faldet fra 2008 til 2009, men antallet
af dødsulykker er uændret.
Hasse Mortensen, der er tilsynschef ved
Arbejdstilsynet, forklarer til Nyhedsbrevet,
at faldulykker sker, fordi sikkerhedsprocedurerne
tilsidesættes.
På industriens område kører Industriens
Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) jævnligt
kampagner, der skal gøre det muligt
at forebygge arbejdsulykker. Det skete
blandt andet tidligere i år med kampagnen
”Av for en snubler”, der rettede sig
mod arbejdsulykker som følge af fald eller
styrt.
Omkring 8.000 danskere kommer nemlig
årligt til skade på deres arbejde som følge
af fald eller styrt. Du kan læse mere om
forebyggelse af arbejdsulykker samt se eller
hente materiale fra diverse kampagner
på I-BAR’s hjemmeside www.i-bar.dk
Forside: Sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen, Skærbæk Bygningsindustri, Velux Gruppen. Foto: Robert Attermann, Red Star
LIGESTILLING GIVER ARBEJDSGLÆDE
På Abena A/S i Aabenraa er der kommet
mere ligestilling mellem kønnene
og det har givet større arbejdsglæde.
SIDE 12-13
HJÆLP, DER ER EN JOURNALIST I RØRET
Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
bliver i stigende grad ringet på af
journalister. Få råd til at håndtere
situationen.
SIDE 14-15
ØJENKONTAKT GIVER BEDRE PRESSE
Et godt forhold til medierne fås blandt
andet ved at møde journalisterne
personligt.
INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE
SIDE 16
SIDE 17
PROTEST MOD SPAREPLANER
Hele Bruxelles blev oversvømmet af
demonstranter i protest mod nedskæringer
den 29. september.
SIDE 18-19
OP PÅ TÆERNE OG NED I KNÆENE
På Louis Poulsen Lighting i Vejen går
de ansatte til pausegymnastik to
gange om dagen.
FAGLIG ORIENTERING
DANSKE NOTER
SIDE 20-21
SIDE 22
SIDE 23
TR ANNO 2010
Dagens tillidsrepræsentant brænder
stadig for at være kollegernes talsmand.
SIDE 24
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)
Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,
medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle
modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer
skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til
forbundet.
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,
august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje
onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)
side 3

Af Dorthe Kragh
Foto Arkiv
Mads Andersen, nyvalgt gruppeformand i 3F’s Industrigruppe, er valgt som ny næstformand i CO-industri.
Ny næstformand
i CO-industri
Mads Andersen afløser Børge Frederiksen som næstformand
41-årige Mads Andersen er på det
Han har nemlig hidtil repræsenteret
Industrigruppen SiD, Køge. I 2003 blev
seneste centralledelsesmøde i CO-in-
3F i både kartellets forretningsudvalg,
han afdelings formand for SiD Køge, og
dustri valgt som ny næstformand i kar-
centralledelse og i CO-industris pension-
da SiD og KAD fusionerede til 3F i 2005,
tellet. Han afløser Børge Frederiksen, der
sudvalg. Han har desuden haft ansvaret
blev han afdelingsformand for 3F Køge
har været næstformand siden 2001.
for brancheudvalget for Jern- og Met-
Bugt.
08.10. oktober
side 4
CO Magasinet
Mads Andersen er samtidig nyvalgt
gruppeformand i 3F’s Industrigruppe,
da han allerede den 15. september blev
valgt på 3F’s kongres i Aalborg. Her
afløste han også Børge Frederiksen, som
går af på grund af alder.
Den nyvalgte næstformand har siden
2007 været forhandlingssekretær i 3F’s
Industri gruppe og er ikke ubekendt med
alindustrien og er bestyrelsesmedlem i
Industriens Pension.
Udlært slagter
Mads Andersen er oprindeligt udlært
butiksslagter, men valgte at skifte
branche til industrien. I 1993 blev
han valgt som tillidsrepræsentant på
Codan Gummi i Køge.
Ved siden af det faglige arbejde har
Mads Andersen også haft en politisk karriere.
Han var i 12 år medlem af byrådet i
Køge for Socialdemokraterne. Ved kommunalvalget
i 2009 valgte han dog at
trække sig tilbage fra politik for at koncentrere
sig om det faglige arbejde.
arbejdet i CO-industri.
I 1995 blev han gruppeformand for

Af Dorthe Kragh
Vindmølle branchen
skaber job
Det er igen begyndt at gå den rigtige vej med beskæftigelsen
i vindmølleindustrien
Hver uge siden januar har fællestillidsrepræsentant
Gorm H. Eriksen taget imod cirka 14 nye kolleger
på Siemens Wind Power i Aalborg. Omkring 400
nye kolleger er blevet ansat på vindmøllefabrikken
i år.
For to år siden så situationen helt anderledes ud.
Cirka 185 mand blev fyret i løbet af tre fyringsrundet,
og i november 2009 var antallet af ansatte i
produktionen nede på 416 ansatte.
- Men i november 2009 begyndte vi heldigvis at
mande op igen, og siden januar har vi fået i gennemsnit
14 nye medarbejdere om ugen, fortæller
Gorm H. Eriksen, der er medlem af 3F.
Trækker vejret
Alle nye medarbejdere kommer på et 14 dages kursus,
hvor de først bliver præsenteret for firmaet og
dets produkter, møder tillidsrepræsentanterne og
får syv dages uddannelse, hvor de blandt andet får
et epoxybevis.
- Der er mange opgaver forbundet med at få så
mange nye medarbejdere på så kort tid. Derfor bliver
der ikke ansat for øjeblikket. Lige nu skal vi lige
trække vejret og have alle på plads. Det har været
lidt hektisk, fortæller han.
Siemens Wind Power har ansat cirka 700 nye medarbejdere
inden for det seneste år, så vindemølleproducenten
i dag har cirka 4.200 ansatte i Danmark.
Udviklingen på fabrikken i Aalborg er et godt billede
på, hvordan vinden er vendt for den danske vindbranche.
Fra at toppe med 28.400 ansatte i 2008
ramte den finansielle krise hårdt i 2009, hvor antallet
af medarbejdere dykkede til 24.700. Og selv
om brancheorganisation Vindmølleindustrien er
forsigtigt optimistisk med prognoserne for 2010,
så lyder forventningerne dog på en stigning i beskæftigelsen
på op mod 2.000 nyansættelser i år.
Hos den anden store vindmølleproducent i Danmark
– Vestas – startede sommeren med nyansættelser
i maj, men sluttede med afskedigelse af cirka
150 medarbejdere og arbejdsfordeling til omkring
730 ansatte. Vestas ansætter dog stadig. Blandt andet
ventes Vestas Technology R&D at øge antallet
af medarbejdere med 500 til 2.000, hvoraf en stor
del af stillingerne vil blive placeret i Danmark.
side 5

Af Dorthe Kragh
Industrien hårdest ramt
af praktikpladsmangel
Næsten dobbelt så svært at få praktikplads i industrien som i andre brancher
Hver gang en elev får en praktikplads i industrien,
er der syv elever, der forgæves
søger en plads. Dermed er det næsten
dobbelt så vanskeligt at få en praktikplads
på industriens område, som det
generelt er for elever på erhvervsskolerne.
Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd (AE-Rådet)
har lavet for CO-Magasinet.
I juli måned 2010 manglede 3.349 elever
på industriområdet en praktikplads,
mens der blev indgået 458 nye aftaler.
- Det svarer til, at for hver gang, der
indgås en ny aftale, er der 7,3 gange så
mange elever, der fortsat mangler en
plads. Det er næsten en fordobling på
ét år, og i forhold til juli måned 2008 er
der tale om en forværring på fem gange,
siger privatøkonom ved AE-Rådet Mie
Dalskov Pihl, der har udarbejdet analysen.
Ser man på alle uddannelsesindgangene
på erhvervsuddannelserne under et,
er der 3,7 elever, der mangler en plads,
hver gang en elev indgår en praktikpladsaftale.
Den usynlige praktikpladskø
Forbundssekretær i Dansk Metal med
ansvar for uddannelse Per Påskesen
siger, at analysen svarer godt til det billede,
som han oplever i den virkelige
verden.
Han peger på, at manglen på praktikpladser
vil få store konsekvenser for
samfundet, når Danmark i 2020 kommer
til at mangle 59.000 personer med
en erhvervsfaglig uddannelse.
- Hvis ikke vi uddanner tilstrækkeligt
mange unge, er det ikke bare industrien
som får problemer, men hele samfundet.
Industrien tegner sig nemlig for 40
procent af eksporten og bidrager altså
med en stor del til den danske velfærd,
siger Per Påskesen.
Pia Maul Andersen, forhandlingssekretær
i 3F med ansvar for Industrigruppens
uddannelser, frygter også, at industrien
får et problem med at skaffe
kvalificeret arbejdskraft. Hun er særligt
bekymret for de mange unge, som vælger
industrien fra, fordi de ikke kan se en
fremtid der.
- Jeg kalder det den usynlige praktikpladskø.
For vi opdager jo aldrig alle de
unge, som vender om i døren, når de ser,
hvor svært det er at få en praktikplads.
Jeg tror, at der er et stort potentiale, som
forsvinder der, siger hun.
Per Påskesen mener, at der stadig er alt
for mange arbejdsgivere, som ikke tager
deres del af uddannelsesansvaret på sig.
Samtidig opfordrer han også tillidsrepræsentanterne
til at undersøge, om
deres arbejdsplads har de praktikanter,
som den er godkendt til, eller om der
måske kunne tages en ekstra lærling
ind.
Mangel på praktikpladser
Antal pers.
08.10. oktober
side 6
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Bruttomangel
Bruttomangel,
sæsonkorr.
CO Magasinet
jan-03
apr-03
jul-03
okt-03
jan-04
apr-04
jul-04
okt-04
jan-05
apr-05
jul-05
okt-05
jan-06
apr-06
jul-06
okt-06
jan-07
apr-07
jul-07
okt-07
jan-08
apr-08
jul-08
okt-08
jan-09
apr-09
jul-09
okt-09
jan-10
apr-10
jul-10
okt-10
Figuren viser den samlede bruttomangel på praktikpladser (sæsonkorr.). Ud af mere end 8.000 unge, som i juli mangler praktikplads,
tegner industrien sig for 3.400. Kilde: AE-Rådet på baggrund af praktikpladstallene fra Undervisningsministeriet .

Af Dorthe Kragh
Foto Bjørn Nørgaard
Bjørn Nørgaards statuette til Praktikpladsprisen er ved at tage form. Her i en voksmodel.
Spot på den gode
praktikplads
Bjørn Nørgaard-statuette til ildsjæle
I stedet for at skælde ud over, at for få arbejdsgivere tager lærlinge ind, vil Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond
med en ny Praktikpladspris sætte spot på de mange, som hver dag gør en stor indsats for, at
Danmark også i fremtiden har veluddannet arbejdskraft. Fonden er stiftet af CO-industri og DI – Organisation
for erhvervslivet.
Fra november i år til maj næste år vil 50 ildsjæle derfor modtage et skulderklap og en statuette i bronze
af kunstneren Bjørn Nørgaard som tak for den store indsats, de yder for, at lærlinge og elever kan få en
erhvervsuddannelse.
- Vi vil gerne sætte fokus på den gode historie. Sætte spot på de virksomheder, der gør en særlig indsats for
at give unge en god lærlingetid, og på de mange mennesker, der på skolerne og arbejdspladserne giver sig
tid til at forstå de unge og få dem til at finde sig til rette på arbejdspladsen og i arbejdslivet. Derfor uddeler vi
også 50 priser, så der er plads til mangfoldighed og til at hente inspiration mange steder fra, siger souschef
i CO-industri Henrik Kjærgaard.
Mangel på praktikpladser
Baggrunden for Praktikpladsprisen er den stigende mangel på praktikpladser og det faktum, at stadig færre
unge søger uddannelse inden for industrien.
- Så kunne man jo godt tro, at det går op i en højere enhed, men det gør det ikke. Lige nu har vi en krise, som
påvirker arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi på den korte bane har svært ved at få arbejdsgiverne til at åbne
døren for de unge. Men uddannelse er jo langsigtet, og vi ved, at vi i fremtiden vil få mangel på højtkvalificeret
arbejdskraft i industrien, siger Henrik Kjærgaard.
Han håber derfor, at Praktikpladsprisen både vil få flere arbejdsgivere til at tage lærlinge ind, og på, at flere
unge får øjnene op for de spændende muligheder, der er inden for industrien.
Kandidater til Praktikpladsprisen kan indstilles på www.praktikpladsprisen.dk, hvor du også kan læse mere
om prisen. Indstillinger modtages frem til starten af januar 2011, og de 50 prismodtagere får overrakt prisen
løbende fra november 2010 til maj 2011 af de Regionale Industripolitiske Udvalg.
side 7

Af Dorthe Kragh
Uddannelse
er også en
del af den
- Erhvervsuddannelserne spiller en særlig rolle, som
arbejdsmarkedets parter tager et særligt ansvar
for. Det høje danske uddannelsesniveau betyder,
at vi har en høj beskæftigelse, en høj fleksibilitet og
medarbejdere, der nemt skifter fag, sagde Ejnar K.
Holst i forbindelse med lanceringen af bogen.
08.10. oktober
side 8
danske model
Når vi sparer på unges
uddannelse, udhuler vi den danske
model, påpeger ny bog
Omkring hver femte af de unge får aldrig en højere
uddannelse end folkeskolen, og næsten 10.000
unge står i dag uden praktikplads. Det lægger pres
på det danske velfærdssamfund og dermed også
den danske model. De to ting hænger nemlig uløseligt
sammen ifølge en ny bog om den danske
model.
I bogen ”På sporet af den danske model” har forfatter
og journalist Bjarne Henrik Lundis talt med en
række kendte og ukendte danskere om den danske
model, dens indflydelse på det danske velfærdssamfund
og fremtidens udfordringer.
Blandt bidragyderne er formand for Dansk Metal
og CO-industri Thorkild E. Jensen, Gita Grüning,
formand for Teknisk Landsforbund, og administrerende
direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn
Neergaard Larsen.
- Erhvervsuddannelserne har fået en fremtrædende
plads i bogen, fordi uddannelse er en af grundstenene
i den danske model, siger LO-sekretær Ejnar K.
Holst, der også deltager i bogen. Lønmodtagerne
og arbejdsgiverne tager sig nemlig ikke kun af lønog
ansættelsesvilkår, men har også indflydelse på
erhvervsuddannelserne.
Unge skal samles op
I bogen peger han på, at praktikpladsmanglen er
det største problem lige her og nu.
- Vi bliver nødt til at forklare nogle af arbejdsgiverne,
at uddannet arbejdskraft ikke vokser op under
sofaen om natten som svampe. Vi har et godt og
billigt system, men det er recessionsfølsomt. Derfor
kan arbejdsmarkedets parter heller ikke løse
problemet alene, vi skal også have politikerne til at
forstå, at det er en periodisk fejl, og vi er nødt til at
have et system, der kan samle de unge op, når arbejdsmarkedet
ikke kan, sagde Ejnar K. Holst.
Også Teknisk Landsforbunds formand Gita Grüning
er bekymret for de unges uddannelsesniveau. Hendes
bekymring går især på de unge, som aldrig får
en uddannelse.
- Jeg frygter, at vi mister mange unge, hvis regeringen
får sit forslag igennem om, at unge i skolepraktik
skal ned på SU. Det betyder, at de kan blive
installeret på virksomheder til 21 kroner i timen og
får indtrykket af, at de ikke er mere værd. Det er
præcist her, der ikke må spares, for så fodrer vi bare
hunden med sin egen hale. Vi får kun det ud af det,
at endnu flere mister modet på at gå i gang med en
uddannelse, sagde hun ved lanceringen af bogen.
CO Magasinet
Ny bog sætter den danske
model til debat.

Danske noterSpareplaner
truer over 55.000 danske job
De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen
koste over 55.000 job i Danmark i 2013. Det er specielt
job i privat service, som er truet af spareplanerne,
skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) i en
analyse.
For mens der er ved at komme gang i væksten igen verden
over, begynder krisen at kunne ses på de offentlige
budgetter og den offentlige gæld.
De fleste lande har nemlig stimuleret deres økonomier
i et forsøg på at modvirke krisen, og det har påvirket de
offentlige kasser negativt. Samtidig har krisens konsekvenser
på arbejdsmarkederne medført, at udgiften til
arbejdsløshedsunderstøttelse er steget, mens indtægten
fra skatter er faldet. Alt sammen trækker i retning af en
forværring af de offentlige budgetter og stigende gæld.
Hele 23 EU-lande har fået henstillinger eller påbud om at
stramme finanspolitikken, og det har store konsekvenser
for væksten og beskæftigelsen herhjemme.
AE-Rådet har regnet sig frem til, at opstramningerne i
de 23 EU-lande isoleret set koster Danmark mere end
29.500 arbejdspladser i 2013.
Det er ikke kun i de eksporttunge industrierhverv, at Danmark
vil miste arbejdspladser, men i høj grad også i de
serviceerhverv, der eksporterer serviceydelser eller leverer
input til eksporterhvervene.
Når man dertil lægger konsekvenserne af VKO’s samlede
spareplan, bliver beskæftigelsen i 2013 omkring 56.500
personer mindre, end den havde været uden sparetiltag
og stramninger.
Privat service mister i alt omkring 40.500 arbejdspladser,
mens industrien og bygge- og anlægssektoren hver især
mister knap 8.000 arbejdspladser, skriver AE-Rådet.
I forhold til at vendingen på det danske arbejdsmarked
tegner svag, er der tale om meget store beskæftigelsestab,
og derfor er vendingen på arbejdsmarkedet truet.
EU-landene bør derfor i langt højere grad samarbejde om
finanspolitikken og ikke kun pengepolitikken, som det er
tilfældet i dag. EU burde i langt højere grad fokusere på
den realøkonomiske udvikling, og ikke kræve stramninger
i dårlige tider, men i højere grad kræve stramninger,
når det går godt i økonomien, lyder det i analysen.
Danskerne er gledet tilbage i klassen
Danmark er et af blot to lande, hvor andelen af befolkningen
med mindst en ungdomsuddannelse er faldet fra
1998 til 2008. Det viser en ny international sammenligning
blandt 32 vestlige lande. En stribe lande har overhalet
Danmark i perioden. Det skriver KL’s nyhedsbrev
Momentum.
I 1998 lå Danmark nummer ni på de vestlige landes uddannelsesrangstige.
79 procent af danskerne mellem 25
og 64 år havde som minimum en ungdomsuddannelse,
og dermed lå Danmark et par pladser foran Sverige, hvor
76 procent af svenskerne havde en ungdomsuddannelse
eller en højere uddannelse. Og vi var nærmest i en anden
liga end Ungarn, hvor kun 63 procent af befolkningen
havde holdt snuden i bøgerne så længe. Men i 2008 så
virkeligheden helt anderledes ud, for her er Danmark røget
ned på en 17. plads.
Mens Danmark er et af kun to vestlige lande, hvor andelen
med en ungdomsuddannelse er faldet, har både
svenskerne og ungarerne og seks andre lande overhalet
danskerne.
Det viser en international sammenligning, som Momentum
har foretaget på baggrund af nye tal fra de vestlige
landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Tallene
viser udviklingen i hele 32 vestlige lande.
Regeringens velfærdskommission
gjorde i sin afsluttende
rapport fra december
2005 allerede opmærksom på
tendensen til, at Danmark sakker
agterud i forhold til andre
landes uddannelsesniveau. Og
formanden for velfærdskommissionen,
økonomiprofessor
Torben M. Andersen fra Aarhus
Universitet, er dybt alarmeret
over, at den tendens blot er forstærket
siden da.
- Det er en uhyggelig udvikling.
Det er helt afgørende for
Danmarks konkurrenceevne,
at vi har et højt uddannelsesniveau
i sammenligning med vores
internationale konkurrenter. Ellers kan vi ikke opretholde
vores velstandsniveau i det danske samfund. Vi går stadig
lidt rundt med den opfattelse, at vi er bedre uddannede
end langt de fleste, men det holder altså ikke længere
stik, siger Torben M. Andersen til Momentum.
side 9

Sikkerhed er alles
Af Erik Kristensen
Foto Robert Attermann, Red Star Photo
Tag medarbejderne med på råd og gør deres gode ideer til vir
Det er vejen til bedr
08.10. oktober
side 10
CO Magasinet
Hvis man involverer samtlige medarbejdere i sikkerhedsarbejdet,
er det muligt at øge registrering
af småskader og nærvedulykker betydeligt. På
den måde kan man forbedre sikkerheden og forebygge
alvorlige ulykker. Det viser dugfriske tal fra
et forskningsprojekt, som ph.d.-studerende Louise
Møller Pedersen, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning,
har gennemført på Skærbæk Bygningsindustri, en
fabrik i Velux Gruppen.
Forsøget blev indledt i efteråret 2008, hvor Louise
M. Pedersen blandt andet gennemførte en spørgeskemaundersøgelse,
der viser, at 70 procent af de
ansatte inden for de seneste seks måneder mindst
én gang havde haft småskader, der ikke var blevet
registreret (som for eksempel at være stødt ind
i en genstand eller have fået en splint i fingeren).
Allerede i løbet af forsøgets første år blev antallet af
registrerede småskader mere end fordoblet, og der
blev registreret tre gange så mange nærvedulykker.
- Den store stigning i registreringer af mindre uheld
og nærvedulykker er et positivt tegn på, at medarbejderne
har ændret holdning til sikkerhedsarbejdet,
siger Louise M. Pedersen.
I løbet af forsøget er antallet af ansatte, der selv
siger, at de indimellem bryder sikkerhedsregler,
faldet markant fra 50 procent til 35 procent.
Resultater skaber tillid
I forsøgsperioden har Louise M. Pedersen arbejdet
bredt og involveret både virksomhedens direktør,
sikkerhedsleder, værkførere og samtlige andre
medarbejdergrupper.
Blandt andet har hun gennemført en række workshops
om sikkerhed, hvor medarbejderne fik mulighed
for at fremlægge ideer til forbedringer baseret
på deres erfaringer ved anlæggene. Det resulterede
i flere hundrede ideer til forbedringer.
- Vi har fået rigtig mange af disse forslag gennemført.
Det giver tillid til, at virksomheden lytter til
medarbejderne – det nytter at komme med gode
forslag, siger sikkerhedsrepræsentant Kjeld Ottsen.
- Den åbenhed og tillid har medført, at folk nu kommer
uopfordret med sikkerhedsproblemer.
For eksempel foreslog en medarbejder montering
af en ekstra afskærmning på en maskine, der allerede
var fuldt lovlig, og det er jo sådan en forbedring,
man kun kan få øje på, når man arbejder ved
anlægget og kender det godt, konstaterer Kjeld
Ottsen.
Sikkerhed er fælles ansvar
Et andet eksempel: En truckfører fortalte under en
workshop, at han engang var nær ved at påkøre en
kollega, der løb rundt om et hjørne for at rette en
fejl.
- Ingen havde tænkt på at anmelde hændelsen som
en nærvedulykke. Nu dukkede den op, fordi vi talte
om sikkerhed. Det endte med, at der blev sendt en
regel ud i hele Velux Gruppen, om at man aldrig må
løbe i produktionen. Hellere tage et nødstop end
en ulykke, siger Kjeld Ottsen.
Som en sidegevinst er der i processen også dukket
forslag op, som har medført produktionsforbedringer.
For eksempel medførte forbedring af lyset ved
en sorteringsmaskine færre fejl.
- Vi har i løbet af forsøget arbejdet meget med sikkerhed
i de enkelte team. Det er vigtigt, at man får
en dialog om sikkerhed med sine nærmeste kolleger
og gensidigt forpligter hinanden til at respektere
reglerne, påpeger Kjeld Ottsen.
Gør sikkerhed til en vane
Ifølge virksomhedens direktør Per Laursen er der
kommet mere struktur på arbejdet i sikkerhedsorganisationen,
og alle grupper af medarbejdere er
generelt blevet mere involverede og engagerede i
sikkerheden.

ansvar
kelighed.
e sikkerhed, viser ny forskning
På Skærbæk Bygningsindustri kommer medarbejderne nu uopfordret med sikkerhedsproblemer, fortæller sikkerhedsrepræsentant Kjeld
Ottsen.
- Værkførerne og teamlederne er blevet
lov til at handle. Jeg har ret til at ringe til
gang, siger Louise M. Pedersen.
meget mere bevidste om deres rolle i
vedligehold og sige, at det er her og nu –
- Alle grupper fortæller det samme: Sik-
forhold til sikkerhed. Sikkerhedsrepræ-
ellers stopper anlægget.
kerhed er i højere grad blevet noget,
sentanterne har fået meget mere ansvar
En medarbejder fortalte i en workshop,
man tænker over og en del af den måde,
– og er virkelig vokset med opgaven, for-
at han på en anden virksomhed, før
man gør tingene på. Sådan var det ikke
tæller Per Laursen.
han kom til Skærbæk Bygningsindustri,
tidligere. Nu er det en vane – som at
Kjeld Ottsen er enig:
- Det er blevet meget mere klart, hvilke
bøjede sikkerhedsreglerne, fordi sådan
gjorde kollegerne. På samme måde føl-
køre med cykelhjelm.
side 11
beføjelser vi har som sikkerhedsrepræ-
ger han nu sikkerhedsreglerne på Skær-
sentanter. Nu er det sådan, at hvis jeg
bæk Bygningsindustri, fordi "herovre,
bliver opmærksom på et sikkerheds-
der gør man det bare."
problem, skal jeg ikke spørge nogen om
- Vi har helt sikkert sat en god proces i

Af Erik Kristensen
Foto Lene Esthave
Ligestilling giver arbejds
Christel Rasmussen ville ændre arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder på sin arbejdsplads.
Derfor står hendes navn i den nye udgave af Kvindernes Blå Bog
08.10. oktober
side 12
CO Magasinet
Hvorfor er der kun mænd i produktionen Og kun
kvinder i kvalitetskontrollen Det spørgsmål stillede
fællestillidsrepræsentant på Abena Produktion
Christel Rasmussen sig for otte år siden. Hun satte
sig for at ændre på forholdene – og det er lykkedes.
En rotationsordning har vendt op og ned på arbejdsdelingen
mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen.
Nu er der mænd i kvalitetskontrollen,
kvinder i produktionen og kvindelige truckførere på
alle skift. Og når virksomheden ansætter nye medarbejdere
i produktionen eller kvalitetskontrollen,
ser man på kvalifikationerne – ikke på kønnet.
- Ligestillingen har medført en ny tone mellem kollegerne.
Det bløder op på tingene, at mænd og
kvinder arbejder sammen. Og det har givet mere
arbejdsglæde. Det er hårdt at stå i samme funktion
Abena A/S er en koncern med hovedsæde i
Aabenraa. Abena producerer pleje- og sygeplejeartikler,
papirvarer, plastposer, affaldssystemer
og engangsartikler som for eksempel bleer.
hele dagen. Nu kan man variere ved at påtage sig
andre funktioner, fortæller Christel Rasmussen.
For virksomheden har rotationsordningen blandt
andet betydet mere fleksibilitet ved sygdom. Den
har også medført lavere fejlprocent, fordi variation
i arbejdet skærper opmærksomheden.
I Kvindernes Blå Bog
Det begyndte, da Christel Rasmussen i 2002 blev
opfordret til at gå ind i Det Tværfaglige Ligestillingsnetværk
i Sønderjylland. Hun sagde ja, men havde
ingen idé om, hvad det skulle føre til.
- Jeg gik selvfølgelig ind for ligeløn, men ellers havde
jeg ikke tænkt på, at ligestilling var noget, jeg skulle
beskæftige mig med, fortæller Christel Rasmussen.
- Vi havde allerede ligeløn på Abena Produktion,
men så kom jeg til at tænke på den meget traditionelle
arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, og
det blev vores ligestillingsprojekt.
Som kvittering for mange års indsats for ligestilling
er Christel Rasmussen blevet optaget i Kvindernes
Blå Bog. Bag bogen står en gruppe kvinder fra fag-

Navn: Christel Rasmussen
Alder: 51 år
Arbejdsplads: Abena Produktion i Aabenraa
Uddannelse: Kontorassistent
Fagforbund: 3F
Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant siden 2001
for 350 kolleger på Abena Produktion
Familie: Gift, har tilsammen fire børn
Fritidsinteresser: Fagligt arbejde
E-mail: christel.r@ofir.dk
glæde
Det lykkedes.
bevægelsen, der vil sætte fokus på, at
kvinder spiller en mere fremtrædende
rolle i samfundet, end man skulle tro,
når man slår op i Kraks Blå Bog, der domineres
af mænd og dermed tegner et
skævt billede af dagens Danmark.
- Det er jeg meget stolt af. Og overrasket
over – jeg passer jo bare mit tillidshverv,
siger Christel Rasmussen.
Frivillig rotation
I første omgang skulle SU overbevises
om, at ligestilling i arbejdsdelingen var
en god idé. Derefter skulle mellemlederne
overbevises. Og endelig skulle
kollegerne overbevises.
- Nogle kolleger ville helst have tingene,
som de plejede at være. Jeg måtte høre
på en del fordomme om rødstrømper og
så videre, fortæller Christel Rasmussen.
Rotationsordningen blev vedtaget og
indført som et tre måneders forsøg.
Ordningen blev diskuteret i de forskellige
dets virksomheder. Og som medlem af
team, der selv skulle lave skemaer et tværfagligt
mangfoldighedsnetværk
for rotationen.
[ ]
Ligestillingen har medført en
ny tone mellem kollegerne.
Christel Rasmussen
under FIU er hun med til at sætte fokus
på partnervold.
- Mange kolleger har det ikke godt,
hverken privat eller på arbejde, fordi de
bliver udsat for vold eller selv udsætter
deres partner for vold. Derfor er det
også en opgave i det faglige arbejde at
- Det var vigtigt, at vi begyndte med et støtte kolleger med voldsproblemer. At
forsøg. Det overvandt en del af modstanden,
siger Christel Rasmussen. kun om det traditionelt faglige. Faktisk
være tillidsrepræsentant handler ikke
Forsøget blev en succes, og rotationen bruger jeg mest tid på at støtte kolleger,
har kørt lige siden som en frivillig ordning.
Den bruges flittigt af mange med-
videre, fortæller Christel Rasmussen, der
der gennemgår skilsmisser, vold og så
arbejdere.
ikke er bleg for selv at tage kontakt til en
kollega, hvis hun fornemmer, at der er
Pligt at støtte kollegerne problemer.
Som aktiv i 3F Aabenraas ligestillingsudvalg
er Christel Rasmussen engage-
eller hun vil åbne sig eller hellere vil være
- Og så er det jo op til kollegaen, om han
ret i et projekt, der skal sætte fokus på i fred. Men i langt de fleste tilfælde er
manglende ligeløn på en række af områ-
folk jo glade for, at de kan få støtte.
side 13

Hjælp, der er en jou
Af Dorthe Kragh
Illustration Mette Ehlers
Lån af politikere og andre professionelle, når journalisten ringer
08.10. oktober
side 14
CO Magasinet
I løbet af sommeren blev en sønderjysk tillidsrepræsentant
bortvist fra sin arbejdsplads, anklaget for illoyal opførsel over
for virksomheden. Han var blevet fejlciteret i den lokale avis i
forbindelse med en arbejdskonflikt.
Og sådan en oplevelse kan jo godt bringe sveden frem på panden
hos en enkelt tillidsrepræsentant eller to, som bliver ringet
op af en journalist.
Men tillidsrepræsentanter kan normalt tage det helt roligt, når
de har en journalist i røret. Dels er der ganske få sager af den
type, og dels er Danmark et godt land at være kilde i, når man
repræsenterer den jævne, hårdtarbejdende dansker, mener
leder for Center for journalistik på Syddansk Universitet (SDU)
Peter Bro.
- En altovervejende del af de danske journalister vil have en
grundlæggende sympati for tillidsrepræsentantens rolle, og
det er min oplevelse at der bliver taget hensyn, hvis kilden er
uvant med at blive interviewet, siger han.
Alligevel kan det være en god ide for dig som tillidsrepræsentant
at låne lidt tricks hos dem, som ofte er i medierne, så du
undgår misforståelser og fejlcitater.
Peter Bro peger på, at det altid er vigtigt at sikre sig, at journalisten
forstår indholdet og baggrunden for den historie, som
han eller hun arbejder på. Det kan du gøre ved at aftale med
journalisten, at det første, du fortæller, alene er til baggrund
og derfor ikke må citeres.
- Journalister har ofte meget travlt og skal producere meget på
kort tid. Derfor kender de ikke altid hele historien, når de ringer
op. Brug to minutter på at sætte journalisten ind i sagen, og sig
så ’nu kan du godt samle kuglepennen op igen’, og så er resten
til citat, lyder rådet fra Peter Bro.
Stjæl papegøjemetoden
Har du mulighed for at forberede dig på interviewet, kan det
også være godt at øve dig i, hvad du vil sige og gerne formuleret
i nogle få hele sætninger.
- Nøjes med et eller to budskaber og stjæl papegøjemetoden
fra politikerne. Gentag dit budskab flere gange og hold fast i
det, siger han.
Efterfølgende kan du sikre dig mod fejlcitater ved at bede om
at få artiklen til gennemsyn eller aftale, at du hører det lydklip

Når journalisten ringer:
• Få navnet, medie og telefonnummer på journalisten
• Hvad ringer journalisten om
• Hvad er din rolle i historien
• Skal dine svar bruges som citat eller som baggrund
• Bed eventuelt om at få spørgsmålene på forhånd, så du kan overveje
dine svar
• Lav en aftale om, at du får artiklen/indslaget eller i det mindste dine
egne citater til gennemlæsning eller lyt
rnalist i røret
igennem, som journalisten vil bruge i
det færdige indslag.
- De professionelle betinger sig, at det vil
de have ret til, så det kan en tillidsrepræsentant
også gøre, fastslår Peter Bro.
Og endelig kan du som tillidsrepræsentant
selv bidrage til det gode samarbejde
ved hurtigt at vende tilbage, når en
journalist prøver at få kontakt med dig.
- I stedet for at lade en halv arbejdsdag
gå inden du vender tilbage, så giv journalisten
en hurtig opringning og lav en
aftale om, hvornår du har tid. Så letter
du presset på journalisten, og det er
nemmere at betinge dig muligheden for
at lytte indslaget igennem eller læse citaterne
før tryk, mener Peter Bro.
Det er ofte i konfliktsituationer, at medierne
gerne vil tale med tillidsrepræsentanten,
og her kan den diplomatiske
evne godt blive sat på prøve. På den ene
side har tillidsrepræsentanten ofte stor
respekt for, at kollegerne reagerer, men
samtidig er tillidsrepræsentanten også
forpligtet til at bevare roen på arbejdspladsen
og bede kollegerne om at gå i
arbejde igen og bruge det fagretlige system
til at løse konflikten.
Vær objektiv
Det betyder dog ikke, at du som tillidsrepræsentant
slet ikke kan udtale dig om
eksempelvis en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
- Det er helt i orden at give objektive oplysninger
som for eksempel ’Mine kolleger
har nedlagt arbejdet i dag, fordi de er
utilfredse med ledelsens udspil til en ny
lokalaftale’. Men det er vigtigt at skelne
mellem støtte og ikke støtte. Og den
balance er hårfin og knivskarp, mener
Azad Cakmak, juridisk konsulent i COindustri.
Han peger på, at arbejdsretsekspert
Jens Kristiansen i sin bog om kollektiv
arbejdsret skriver, at en tillidsrepræsentant
næppe kan afskediges for at have
deltaget i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
som sådan, da det
kan være nødvendigt for både at fastholde
kollegernes tillid og medvirke til
dens ophør. Men tillidsrepræsentanten
må under ingen omstændigheder spille
en aktiv rolle i arbejdsnedlæggelsen.
side 15

Af Dorthe Kragh
Foto Alex Tran
Øjenkontakt giver
bedre presse
Et personligt møde med journalisten og klare aftaler med ledelsen er fællestillidsrepræsentant
på Lindøværftet Per Andersens opskrift på et godt forhold til medierne
Når en journalist ringer Per Andersen, fællestillidsrepræsentant
på Lindøværftet, op for at få en kommentar
eller en uddybende snak, inviterer han, hvis
det er muligt, gerne på en kop kaffe på værftet eller
en øl og et stykke mad i byen. Hans erfaring er nemlig,
at den personlige kontakt betyder, at han undgår
fejlcitater og fordrejninger af sine udtalelser.
- Jeg ved godt, at det er lidt gammeldags med personlig
kontakt i disse tider, hvor man kan kommunikere
via sms og nettet og det hele skal gå så hurtigt,
men det virker. Når man har kigget hinanden
i øjnene, så er det lidt mere forpligtende, siger Per
Andersen, der er medlem af Dansk Metal.
Han har et udmærket samarbejde med journalister,
men beder alligevel altid om at få sine citater
til gennemlæsning, hvis han ved, at historien vil
vække røre.
- Nogle gange får jeg hele artiklen, andre gange kun
det jeg citeres for. Men jeg har endnu ikke oplevet,
at en journalist har sagt nej til det ønske. Til gengæld
lover jeg at ringe hurtigt tilbage, men for det
meste er der kun faktuelle fejl, fortæller han.
at styre radio- og tv-journalister, da de kan klippe
og redigere, som de vil, og det kan godt ødelægge
min dagsorden. Nogle gange har jeg jo sagt nogle
rigtig gode ting, som de helt undlader at bringe.
Det er irriterende, griner han.
Derudover har han en aftale med ledelsen om, at
de orienterer hinanden, hvis de skal interviewes. I
forbindelse med fyringsrunder og andre sager, som
de ved vil vække opsigt i pressen, clearer de med
hinanden, hvad de vil sige, og til daglig lægger han
vejen omkring chefkontoret, hvis han får besøg af
en journalist.
- Det handler ikke om censur. Jeg fortæller blot, at
det her siger jeg, fordi sådan og sådan. Den fælles
forståelse vi har betyder, at vi ikke har nogen konflikter
omkring pressen, uanset om vi er enige eller
uenige, siger Per Andersen.
08.10. oktober
side 16
CO Magasinet
Ødelagt dagsorden
Lidt mere besværligt er samarbejdet med journalister
på radio og tv. Her er det svært at sikre sig, at de
bruger udtalelserne korrekt. Derfor beder Per Andersen
altid om at få spørgsmålene i overskriftsform
i forvejen, så han kan forberede sig på interviewet.
- Jeg vil også gerne kende journalistens dagsorden,
for måske ønsker jeg ikke at stille op til den vinkel,
som han vil sælge sin historie på. Det er dog svært
Fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet
Per Andersen fortrækker at møde journa lister ansigt
til ansigt frem for at blive inter viewet i telefonen

International
fagbevægelse
Bilarbejdere får rekordlønstigning
40.000 metalarbejdere i São Paulo-regionen
i Brasilien hos Ford, Scania, Volkswagen
og Mercedes har sikret sig historiens
hidtil højeste lønstigning på hele 10,28
procent. Resultatet er nået efter en række
arbejdsnedlæggelser. Ud over lønstigningen
får de en bonus svarende til 7.220
kroner. Lønforhøjelserne får virkning med
tilbagevirkende kraft fra 1. september.
- Dette resultat er et yderligere bevis på,
at arbejderne på bilfabrikkerne er gode til
deres arbejde og også ved, hvordan de skal
forhandle og kæmpe, siger formanden for
de ansattes metalarbejderforbund Sergio
Nobre.
Metalarbejderne hos Renault og Volvo har
tilsvarende opnået en 10 procents lønforhøjelse
og en bonus svarende til 13.600
kroner fordelt over to omgange.
Advarselsstrejker i Tyskland
85.000 tyske metalarbejdere i det tyske metalarbejderforbund IG Metall indledte i
slutningen af september advarselsstrejker som reaktion på arbejdsgivernes nej til deres
overenskomstkrav. IG Metall kræver en seks procents lønforhøjelse og samme løn til
fastansatte og ansatte fra vikarbureauer.
Distriktsleder Oliver Bukhard fra IG Metall i Nordrhein-Westfalen kritiserer skarpt
arbejdsgivernes optræden i de igangværende forhandlinger.
- Vi kræver en fair løsning og ikke en blank afvisning. Vi vil med advarselsstrejker vise, at
vi er i stand til og villige til at kæmpe for flere penge, ligestilling for vikaransatte og fair
betingelser for lærlinge og ældre arbejdere, siger han.
Sag om misbrug af arbejdskraft
Ansatte ved tekstilfabrikken Alianza Fashion i Guatemala bliver fyret eller blacklisted,
hvis de følger deres ret til at melde sig i fagforening. Virksomheden syr tøj for flere
amerikanske tøjkæder.
Ifølge den amerikanske arbejdsorganisation National Labor Committee har ledelsen
i årevis frarøvet de ansatte deres sociale forsikringer ved ikke at betale de lovpligtige
arbejdsgiverbidrag. Med det resultat, at arbejderne og deres familier ikke har adgang
til sundhedssystemet og mister deres pensioner, på trods af, at de selv har betalt hertil.
USA's handelsministerium har indledt en sag mod virksomheden. Der er tale om den
første sag om arbejdstagerrettigheder under USA´s frihandelsaftale. Den kan ifølge
NLC føre til, at regeringer og virksomheder langt om længe gøres ansvarlige for overtrædelser
af de ansattes rettigheder. Det kan måske sætte en stopper for omfattende
misbrug af underbetalt arbejdskraft i tekstilindustrien verden over.
Generalstrejke i Spanien
Kræver fair lønstigning
Protestaktioner mod dårlig
De to store spanske faglige landsorgani-
I Østrig indledes overenskomstforhand-
sikkerhed
sationer har sat sig i spidsen for en lang
lingerne for 165.000 ansatte i metalindu-
Mange hundrede arbejdere fra Gerdau
række aktioner, blandt andet en general-
strien midt i oktober. De ansattes fagfor-
Sidenor-koncernens fabrikker i Spanien,
strejke i slutningen af september i protest
bund PROGE og GPAdip vil kræve en fair
Colombia, Canada, Chile og Brasilien del-
mod regeringens nedskæringer. Lignende
løn forhøjelse og kortere arbejdstid.
tog i begyndelsen af september i en fælles
aktioner har fundet sted i Frankrig, hvor
Rainer Wimmer, chefforhandler for PROGE
aktion med krav om bedre sikkerhed. Det
de faglige organisationer især protesterer
siger, at det "rigtige signal til arbejderne
skete, efter at en 28-årig arbejder på Ger-
mod regeringens forslag om at hæve pen-
efter den økonomiske krise er anstændige
dau Sidenors fabrik i Basuri i Spanien døde
sionsalderen fra 60 til 62 år.
og fair lønforhøjelser." Første forhandlings-
5. september. Han blev fastklemt mellem
De økonomiske indgreb, der gennemfø-
runde finder sted i det østrigske Økonomi-
en bil og et stykke støbegods. I Spanien
res for at slippe ud af krisen, er socialt uret-
ske Råd i Wien, og der ventes meget hårde
stoppede produktionen i halvanden time
færdige. De er i strid med al økonomisk
tænkning, da de forhindrer økonomisk
forhandlinger. Arbejdsgiverne har gjort det
klart, at de kræver billigere arbejdskraft og
i alle koncernens fabrikker, mens arbejderne
demonstrerede. I Colombia, Chile,
side 17
vækst og jobskabelse, hedder det fra fag-
påstår, at de 1,45 procents lønstigning, der
Brasilien og Canada holdt de ansatte ved
forbundene i Spanien.
blev aftalt i 2009, er uantageligt.
koncernens 10 fabrikker et minuts stilhed.

Af Dorthe Kragh
Foto Dorthe Kragh og EMF
Protest mod
spareplaner
Titusinder var på gaden i Bruxelles i protest mod
stramninger og for job og investeringer
Non à l’austérité. No to austerity. Nej til stramninger.
Med protestråb, bannere, kanonslag og tudehorn
gik titusinder af utilfredse europæiske arbejdere
den 29. september i demonstration gennem
Bruxelles' gader for at advare EU-landene og deres
regeringer mod massive spareplaner. I stedet opfordrede
arbejderne til investeringer i job og vækst.
”Hold vores industri flydende” var budskabet fra
den europæiske metalarbejderføderation (EMF),
der havde samlet cirka 2.200 industriansatte fra
blandt andet Frankrig, Italien og Belgien omkring
en redningsbåd.
50 fagforbund og sammensluttede organisationer
fra 30 forskellige lande var repræsenteret i den
lange demonstration, der snoede sig gennem Bruxelles'
gader og forbi EU-parlamentet.
- Denne dag er en rungende succes for de europæiske
arbejdere og et klart signal til de europæiske
ledere: I kan ikke længere blot lytte til markedet, I
kan ikke længere ignorere arbejdernes vrede og
bekymring, sagde John Monks, generalsekretær
i den europæiske faglige sammenslutning ETUC,
der havde arrangeret den fælles europæiske aktionsdag.
Ifølge ETUC deltog over 100.000 mennesker i demonstrationen,
mens det belgiske politi vurderede,
at der var omkring 56.000 demonstrerende.
Samme dag var der også protester i Spanien, Polen,
Irland og ni andre europæiske lande. Du kan se
mere fra aktionsdagen på adressen
http://www.youtube.com/etucces#p/c/F0F50E-
89D7EC23C9/0/eu8g-eir-oo
side 18
CO Magasinet
08.10. oktober

side 19

Af Dorthe Kragh
Foto Joan Dall
Op på tæerne og
Stadig flere danske virksomheder giver deres medarbejdere mulighed for at dyrke motion
Hos lampeproducenten Louis Poulsen
Lighting i Vejen lader medarbejderne
arbejdet ligge to gange om dagen og
samles i små grupper for at lave pausegymnastik.
Så bliver der strakt ud, rullet med skuldrene
og flyttet fødder i fem minutter til
god musik og under vejledning af en af
virksomhedens 20 pausegymnastikinstruktører.
En af dem er Kurt Wacker, som også er
tillidsrepræsentant for 40 3F’ere på lageret.
Sammen med tre andre instruktører
skiftes de til at stå i spidsen for pausegymnastikken
på lageret.
- Vi får rørt os og har det sjovt. Så laver vi
nogle udstrækningsøvelser og får os et
billigt grin, fortæller han.
Langt de fleste kolleger deltager i pausegymnastikken,
men der er nogle få, som
siger nej tak til motionen.
- Vi har mødepligt, men ikke deltagelsespligt.
Så vil man bare stå og se på,
så må man godt det. Men de fleste har
taget vældig godt imod tilbuddet, og
kollegerne synes, at det hjælper, siger
Kurt Wacker.
Ud over at løsne op for spændinger i
kroppen oplever han også, at gymnastikken
bidrager til det sociale samvær
mellem kollegerne.
- Folk snakker om det og kalder hinanden
sammen, når det er tid til gymnastik.
Og vi har det sjovt sammen. Det er
vigtigt, mener han.
Bidrager til FÆLLESSKABSfølelsen
Det er også meningen med initiativet,
fortæller Anita Staunsbjerg Hansen,
som er projektleder på Louis Poulsens
sundhedsindsats.
- Vi er forholdsvis nystartede i Vejen, og
det tager tid at skabe en sjæl og fællesskabsfølelse.
Men vi tror på, at det her
bidrager til det, fortæller hun.
Ud over pausegymnastikken er der på
medarbejdernes opfordring blandt andet
etableret cirkeltræning, cykeltræning
og zumbaundervisning, som er
højintens dans.
Virksomheden lægger lokaler til, bestiller
instruktører og har indkøbt cykler,
men det er medarbejderne selv, der betaler
for undervisningen.
To af virksomhedens medarbejder blevet
uddannet til henholdsvis rygestopog
vægtstopskonsulent, ligesom der ud
over pausegymnastikinstruktører er blevet
uddannet cirkeltræningsinstruktører
blandt medarbejderne.
Pausegymnastikken hos Louis Poulsen
koster hver dag 10 minutters produktionstid,
men pengene er godt givet ud,
mener Anita Staunsbjerg Hansen.
- Vi tror på, at de ti minutter kommer tilbage
i øget arbejdsglæde og lidt lavere
sygefravær, siger hun.
Og det kan godt betale sig at investere
side 20
CO Magasinet
08.10. oktober

ned i knæene
og leve sundt
i medarbejdernes sundhed, fastslår afdelingsleder Bo Isaksen
fra Dansk Firma idrætsforbund.
- Vi ved, at efter tre til fire år kan en virksomhed se resultaterne
på bundlinjen. Med et slag på tasken vil jeg sige, at en industrivirksomhed
vil få tre til fire kroner ud af at investere en krone
i medarbejdernes helbred. Øget sundhed på arbejdspladsen
giver simpelthen reduceret sygefravær og øget produktivitet,
forklarer han.
Guld i Afrika
Bo Isaksen understreger, at det ofte er de små ting, som
giver store resultater.
- Det behøver ikke koste al guld i Afrika. Se på jeres arbejdsplads
og spørg jer selv, hvordan I kan få kollegerne til at røre
sig lidt mere. Det kan for eksempel være at holde stående
møder, lave skridttæller-konkurrencer eller trappefræs, hvor
der er præmier til dem, som er flittigst til at tage trappen i
stedet for elevatoren, siger han. Det vigtigste er dog at lægge
en langsigtet plan for sundhedspolitikken.
- Skal man lave trivsel i en virksomhed, skal man gribe det
rigtigt an. Sundhedspolitikken skal forankres i hele organisationen,
og både a- og b-siden skal være involveret i projektet,
siger Bo Isaksen.
Formålet med sundhedspolitikken skal skrives ind i personalehåndbogen,
og der skal afsættes midler til projektet. Samtidig
skal det løbende diskuteres, om de forskellige tiltag fungerer
og lever op til formålene eller om der skal justeres og prøves
noget nyt.
Louis Poulsen har fået støtte fra Forebyggelsesfonden til at gå i
gang med sit sundhedsprojekt, men står det til Kurt Wacker, så
er pausegymnastikken og de andre tiltag kommet for at blive.
- Vi skal naturligvis passe på, at det her ikke bare er noget, som
vi kører op til det helt store, og så forsvinder det, når pengene
er væk. Som tillidsrepræsentant vil jeg kæmpe for, at kollegerne
kan få motion på deres arbejdsplads, fastslår han.
Samme holdning har ledelsen, forsikrer Anita Staunsbjerg
Hansen.
- Det er helt klart tanken at fortsætte sundhedsarbejdet.
Det er blandt andet derfor vi satser på at uddanne interne
instruktører og sundhedsrådgivere, så vi sikrer, at kompetencerne
bliver i virksomheden og hjælper med til at forankre
sundhedsfokus blandt medarbejderne, siger hun.
Så er der motion i lager- og malerafdelingen hos Louis Poulsen Lighting i Vejen.
side 21

Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om
blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,
nye pjecer og tryksager,
kurser og konferencer, faglige voldgifter,
OK-nyt m.v.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris
hjemmeside www.co-industri.dk.
Adgangen til faglige voldgiftskendelser,
OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,
CO/DI-aftaler, A/S-Service og
ESU-Service under Medlemsservice på
hjemmesiden er forbeholdt medlemmer
og kræver et særligt password. Du kan se
mere om, hvordan du får password på
hjemmesiden.
co-Meddelelser
Meddelelserne bringes i den rækkefølge,
de er udsendt til medlemsforbundene.
2010/063
Tilkendegivelse i faglig voldgift –
Uenighed om overarbejdstimer ved
afskedigelse, Force Technology.
2010/084
Kendelse i faglig voldgift – Informationspligt
til tillidsrepræsentanter ved
afskedigelse af funktionærlignende
ansatte, Bang & Olufsen A/S.
2010/083
2010/076
Kendelse i faglig voldgift – Brud på
I-OK bilag 2, især punkt 4 og 9, Dansk
Overflade Teknik.
2010/079
Kendelse fra Afskedigelsesnævnet
Kendelse i faglig voldgift – Afskedi-
– Bortvisning af medlem, Carlsberg
2010/069
gelse med henvisning til I-OK § 38, stk.
Danmark A/S.
Tilkendegivelse i faglig voldgift – Afta-
3, nr. 1, litra c, Rose Poultry.
ler for assistenter, Kommunekemi A/S.
2010/078
2010/082
Tilkendegivelse i faglig voldgift – Brud
2010/065
Protokollat i faglig voldgift – Bortvis-
på I-OK § 38, stk.1 2. a.
Tilkendegivelse i faglig voldgift – Af-
ning af medlem, SAS Ground Services
skedigelse af sikkerhedsrepræsentant,
Denmark.
2010/077
Vestas Towers A/S.
Kendelse i faglig voldgift – uberettiget
2010/081
bortvisning af medlemmer, Lanmän-
2010/074
Kendelse i faglig voldgift – Brud på
nen Danpo A/S.
Pjece: Fiskeindustri – Vejledning om
I-OK protokollat om vikarbureauer,
arbejdesmiljø i fiskeindustrien.
Lego System A/S.
2010/087
Meddelelsesoversigt 051-075 2010.
2010/085
2010/080
Tilkendegivelse i faglig voldgift – Brud
Tilkendegivelse i faglig voldgift –
på lokalaftale om udvikling på grund-
Uenighed om nyoprettet stilling,
løn, Coca-Cola Tapperierne A/S.
Axellia Pharmaceuticals Aps.
pjecer og tryksager
08.10. oktober
side 22
CO Magasinet
Arbejdsmiljø i fiskeindustrien
Parterne i fiskeindustrien ønsker at sætte fokus på den gode praksis, som kan være med til at forbedre
arbejdsmiljøet i fiskeindustrien. Derfor er der lavet en pjece ”Fiskeindustri – Vejledning om
arbejdsmiljø i fiskeindustrien”.
Vejledningen har særlig fokus på, hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan identificere eventuelle
arbejdsmiljøproblemer – for eksempel i forbindelse med en arbejdspladsvurdering – og med at løse
arbejdsmiljøproblemer, som allerede er fundet ved hjælp af APV’en.
Samtidig kan vejledningen bruges til at danne grundlag for indsatsen med at gøre virksomheden
klar til at få besøg af Arbejdstilsynet.
Pjecen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, og den kan enten downloades fra adressen
www.i-bar.dk eller bestilles på hjemmesiden www.co-industri.dk/pjecer

Danske noter
Ny administrerende direktør i DI
Departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad bliver ny administrerende
direktør i DI. Han afløser administrerende direktør Hans
Skov Christensen, der har haft posten siden dannelsen af Dansk Industri
i 1992.
Karsten Dybvad tiltræder jobbet den 1. december, og indtil da vil Hans
Skov Christensen fortsat være på posten som administrerende direktør
i DI.
Det var daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2005
hentede Karsten Dybvad til Statsministeriet fra Finansministeriet,
hvor han havde været departementschef siden 2001.
Karsten Dybvad er 53 år og cand. polit. fra 1985. Han begyndte sin
karriere som økonom i LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I
1990 kom han til Bikuben Pension og har siden blandt andet været
administrerende direktør i Magistrenes Pensionskasse, direktør i Økonomistyrelsen
og departementschef i Trafikministeriet.
LO kalder medlemmer til
debat omkring frokostbordet
FrokostDebatten er navnet på delige danskere, der hver dag
initiativet, der er seneste tiltag i knokler for at holde samfundet i
kampagnen Tag Danmark Alvorligt.
Målet er at skabe debat mel-
formand
gang, siger Harald Børsting, LO's
lem LO’s medlemmer om dagsaktuelle
temaer én gang om ugen personer, som dagligt spiser fro-
Man tilmelder sig i hold a max 9
og samtidig give medlemmerne kost sammen. Hver onsdag modtager
gruppens kontaktperson
mulighed for at vinde wienerbrød
den efterfølgende fredag.
et spørgsmål, man kan diskutere
- Vi ved, at der bliver diskuteret med sine kolleger i frokostpausen.
Spørgsmålet er politisk og
en masse politik ude på de danske
arbejdspladser, og at vores dagsaktuelt med to svarmuligheder,
og blandt alle hold der svarer
medlemmer har en masse gode
forslag til, hvordan fremtidens trækkes der lod om en omgang
samfund skal formes. Derfor vil wienerbrød til hele holdet leveret
vi gerne udfordre vores medlemmer
til at tage diskussionen med gende fredag. FrokostDebatten
på arbejdspladsen den efterføl-
deres kolleger og indsende deres startede den 6. oktober og løber
meninger til os. Det er på tide, at i første omgang til 15. december.
der bliver lyttet til de helt almin-
Sygefraværet sænket med
en dag
En privatansat på Dansk Arbejdsgiverforenings
(DA) område var i gennemsnit
sygemeldt 7,8 dage i løbet af 2009. Det
er det laveste sygefravær i de seneste ti år
og et fald på næsten en hel sygedag fra
8,7 dages sygefravær i 2008. Det viser
DA’s fraværsstatistik for 2009.
Det er arbejderne i den private sektor, der
driver udviklingen med et fald i sygefraværet
fra 11,1 fraværsdage i 2008 til nu
9,7 fraværsdage. Sygefraværet for funktionærerne
er stort set uændret på 6,4
sygedage i løbet af 2009.
LO kræver millioner til
nano-forskning
Lønmodtagere, der arbejder inden for
produktion af beton, plastic, maling og
lak samt overfladebehandling, risikerer i
stigende grad at arbejde med nye tekniske
nano-partikler, der er så små, at kroppens
”filtre” ikke kan afvise dem. Det kan
øge risikoen for blandt andet kræft og
hjerte-karsygdomme.
Men i Danmark er der ikke en langsigtet
national indsats, når det gælder forskning
inden for risiko ved nanoteknologi.
Det fremgår af en ny Grønbog om Nanoteknologi
på arbejdsmiljøområdet, som
LO har fået udarbejdet af Teknologisk
Institut. Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA) har bidraget med
forskningsfaglig viden.
LO foreslår derfor, at der allerede i den
kommende finanslov for 2011 oprettes
et nationalt nanovidencenter, der skal
fremme forskning i nanoteknologi samt
opsamle de nyeste internationale forskningsresultater.
Benny skreg for
117. gang, at han
”fandme ikke var
stresset”, så det
var han selvfølgelig
ikke.
side 23

Af Dorthe Kragh
PP
Tillidsrepræsentanten
anno 2010
Tillidsrepræsentanterne er blevet ældre, men holder stadig
af at tale kollegernes sag, viser ny undersøgelse
Håret er muligvis blevet lidt mere gråt, men lysten til at gå i front og tale kollegernes sag er
stadig intakt hos tillidsrepræsentanterne i LO-familien i år 2010. Det viser en helt ny undersøgelse,
som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns
Universitet (FAOS) har udarbejdet for LO.
I undersøgelsen ”Fokus på Tillidsrepræsentanterne 2010” deltager mere end 12.000
LO-tillidsvalgte fra 15 af LO’s 18 medlemsforbund. Undersøgelsen, der bliver endeligt
offentliggjort senere på efteråret, tegner et bredt portræt af tillidsrepræsentanter og deres
arbejdsforhold og bevæggrunde for at påtage sig rollen som talerør for kollegerne. Der
bliver blandt andet sat fokus på tillidsrepræsentantens relationer til det faglige system,
balancen mellem familie- og arbejdsliv og uddannelsesbehov.
Ilden brænder stadig
Undersøgelsen viser blandt andet, at den gennemsnitlige tillidsrepræsentant i 2010 er
knap 49 år. Dermed er alderen for tillidsrepræsentanten steget med fire år i forhold til
1998, da en lignende undersøgelse blev foretaget.
Men alderen betyder ikke, at tillidsrepræsentanten er ved at miste interessen for tillidshvervet.
Det faglige engagement brænder stadig, og generelt synes tillidsrepræsentanterne
fortsat, at det er sjovt at være kollegernes talsmand og samarbejdspartner med ledelsen.
Samtidig viser undersøgelsen, at tillidsrepræsentanterne i forhold til i 1998 oftere tager
på kursus for at uddanne sig til at varetage den krævende rolle, det er at være moderne
tillidsrepræsentant i 2010.
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428