Læs CO-Magasinet - CO-industri

co.industri.dk

Læs CO-Magasinet - CO-industri

CO-Magasinet

Nr/År 01/2010

Topforhandlerne er trukket i arbejdstøjet Side 4 • Usikre ansættelser i fokus i Europa Side 5 • AMU er populært Side 6 • Rev

Revisorer som arbejdsmiljørådgivere Side 7 •TOPFORHANDLERNE ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET SIDE 4 • Tillidsfolk skal sto

stoppe vold i hjemmet Side 8 • Få kvinder i bestyrelsen Side 9 • APV fylder rundt Side 10-11 •Man skal trives på arbejdet Side 12

underne kræver klima Side 14 • TILLIDSFOLK SKAL STOPPE VOLD I HJEMMET SIDE 8 • International fagbevægelse Side 18-19

Man skal trives på arbejdet Side 12-13 • International fagbevægelse Side 18-19 • AMU ER POPULÆRT SIDE 6 • Aktionslæring

medarbejdervalgte Side 15• Bæredygtighed i bestyrelsen Side 16• Klimaet truer danske arbejdspladser Side 1

rnational fagbevægelse Side 18-19•Danske noter Side 20•Sygdom giver ret til ny ferie

g Side 21•Se hvor andre går Side 24 • Topforhandlerne er tru

evisorer som arbejdsmiljørådgivere

skal trives p


Alle har ret til et bæredyg

Det store slag om nye overenskomster for 240.000

ansatte i industrien er skudt i gang, og der er masser

af emner at tage fat på ved forhandlingsbordet.

Det viser de krav, som er kommet til CO-industri via

medlemsforbund og tillidsrepræsentanter.

Skiftehold, realløn, 50-procent regel, arbejdspladser

og lærlinge er blot nogle af emnerne.

Og selv om forhandlingerne kører i skyggen af den

internationale finanskrise, skal der findes en langtidsholdbar

– eller bæredygtig – løsning for de industriansatte.

Det understregede CO-industris topforhandler

Thorkild E. Jensen, der også er formand for Dansk

Metal, på et pressemøde ved forhandlingernes

start.

- Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter med

at være produktionsland, for på den måde bevarer

vi arbejdspladser. Industrien er grundstenen i den

danske økonomi, men hvis den fortsat skal kunne

tiltrække dygtige ansatte, skal vi have en løn, der

sikrer, at de søger derhen, siger Thorkild E. Jensen

i artiklen på side 4.

Arbejdsgivere vil ikke til lommerne

På arbejdsgiversiden er antallet af elementer til

forhandlingsdagsordenen ikke lige så højt. Herfra

er virksomhedernes konkurrencekraft i højsædet,

understreger DI’s administrerende direktør Hans

Skov Christensen.

Og løn er en altafgørende faktor.

- Løn er ikke det eneste parameter her, men det

væsentligste, siger den administrerende direktør i

artiklen på side 4.

Og hans bagland har trukket forventningerne meget

klart op for Hans Skov Christensen forud for forhandlingerne.

Tilbage i september understregede

en række topdirektører fra blandt andet Grundfos

og Toms, at der ikke er råd til lønstigninger til indu-

01.10.januar

side 2

CO Magasinet

Vi sætter fokus på:

Topforhandlerne er trukket i

arbejdstøjet

Den første onsdag i januar blev der

taget hul på overenskomstforhandlingerne

for de omkring 240.000

ansatte i industrien. Temaer som

skiftehold, realløn, 50-procent regel,

arbejdspladser og lærlinge er blandt

andet på bordet.

Side 4

Usikre ansættelser i fokus i

Europa

Den europæiske fagbevægelse er

enig om at fremsætte et fælles krav

over for arbejdsgiverne omkring

usikre ansættelser. Det blev en

realitet på et møde i EMF’s eksekutivkomité

i december. Emnet er blandt

andet med til forhandlingsbordet ved

CO-industris forhandlinger.

Side 5

AMU er populært

Industriens ansatte vælger først og

fremmest AMU, når de søger om to

ugers selvvalgt uddannelse i Industriens

Kompetenceudviklingsfond.

Side 6

Revisorer som arbejdsmiljørådgivere

NFA har lavet et forsøgsprojekt, hvor

de små virksomheders revisorer også

vejleder om arbejdsmiljø. Ansatte i

små virksomheder har større risiko for

at komme alvorligt til skade.

Side 7


l e d e r

tigt arbejdsliv

striens ansatte. Til gengæld er de samme

topdirektører positive over for, at produktiviteten

øges.

Advarsler om lønstigninger

Ud over topdirektørernes udmeldinger

er der også kommet vurderinger – eller

ligefrem advarsler – i forhold til størrelsen

af den kommende lønvækst på industriens

område fra en række andre

aktører.

Blandt andre fra overvismanden samt

nogle af de politikere, der ellers med

stolthed plejer at fortælle omverdenen

om den danske model, hvor meningen

er, at arbejdsmarkedets parter får fred

til selv at forhandle fremtidens løn- og

arbejdsvilkår – uden politisk indblanding.

Således har både finansminister Claus

Hjort Frederiksen (V), økonomi- og erhvervsminister

Lene Espersen (K) samt

overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

advaret mod overdrevne lønstigninger

ved forhandlingerne.

LO har dog regnet sig frem til, at der i år

og næste år er plads i økonomien til lønstigninger

på henholdsvis 2,75 og 3,0

procent.

Dygtige og kvalificerede

ansatte

I CO-industri er der forståelse for, at

virksomhedernes konkurrencekraft bevares,

for dermed sikres fremtidens arbejdspladser

til de industriansatte.

Der er blot uenighed med DI om, hvordan

konkurrencekraften sikres.

- Stærk konkurrenceevne handler om

meget andet end løn. Det handler om at

have dygtige og velkvalificerede ansatte,

og vi hverken kan eller skal konkurrere

på løn med kineserne, som Thorkild E.

Jensen udtrykker det.

Samtidig bærer han og CO-industris

næstformand Børge Frederiksen, der er

gruppeformand i 3F’s Industrigruppe,

en række krav med til overenskomstforhandlingerne,

som skal øge sammenhængen

mellem familie- og arbejdslivet.

Eksempelvis i form af krav om længere

perioder med løn under sygdom og barsel

samt forhold under barns sygdom.

Dermed øges sandsynligheden for, at de

industriansatte får et mere bæredygtigt

arbejdsliv, fordi det kommer til at hænge

endnu bedre sammen med privatlivet.

Forside: CO-industris formand Thorkild E. Jensen og DI’s administrerende direktør Hans Skov Christensen, København. Foto: Harry Nielsen.

Tillidsfolk skal stoppe vold

Et projekt uddanner tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

til at spotte

kolleger, som udsættes for vold i

hjemmet. Det sker, fordi tal viser, at

hver fjerde voldsramte kvinde mister

sit job.

Side 8

Få kvinder i bestyrelsen

industriens område er kun 18

procent af de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer kvinder. Men

der må gerne være flere.

Side 9

APV fylder rundt

Arbejdspladsvurderingen har netop

fyldt rundt med sine 20 år.

Side 10-11

Man skal trives på arbejdet

På SCA Packaging i Grenå prioriteres

sikkerhed meget højt.

Side 12-13

Side 18-19

International fagbevægelse

Danske noter

Side 20

Sygdom giver ret til ny feriefridag

Ny voldgift fastslår, at sygdom på en

feriefridag kan give ret til en erstatningsfridag.

Side 21

Se hvor andre går

Kampagne skal stoppe faldulykker

Side 24

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk

Journalist: Dorthe Kragh (DJ)

Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,

medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle

modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer

skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til

forbundet.

Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,

august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje

onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)

side 3


Af Linda Hansen

Foto Harry Nielsen

O K 2 0 1 0

CO-industris to topforhandlere (fra højre) næstformand Børge Frederiksen og formand Thorkild E. Jensen mødtes med adm. dir.

Hans Skov Christensen og direktør Kim Graugaard, begge DI, i starten af januar.

OK2010: Topforhandlerne

er trukket i arbejdstøjet

Industriens overenskomstforhandlinger er skudt i gang

Skiftehold, realløn, 50-procent regel,

Dermed understreger CO-industris for-

at have dygtige og velkvalificerede an-

arbejdspladser og lærlinge. Det er nogle

mand, at der skal være plads til forbed-

satte, og vi hverken kan eller skal konkur-

af de emner, som er på forhandlingsbor-

ringer af både løn og arbejdsvilkår til de

rere på løn med kineserne, siger Thorkild

det, efter industriens parter tog hul på

industriansatte.

E. Jensen.

fornyelsen af industriens overenskom-

Han understreger, at industriens til-

ster på den første onsdag i januar.

Konkurrencekraft

lidsrepræsentanter på en række møder

Selv om forhandlingerne kører i skyggen

Hos forhandlingsmodparten i DI er ho-

landet over har sat en række andre te-

af den internationale finanskrise, skal der

vedinteressen konkurrencekraft. Derfor

maer på dagsordenen til overenskomst-

findes en langtidsholdbar løsning, un-

bliver der heller ikke lukket op for den

forhandlingerne, blandt andet en sikring

derstregede CO-industris topforhandler

store pengekasse til industriens ansatte,

og om muligt udbedring af reallønnen,

Thorkild E. Jensen, der også er formand

hvis det står til administrerende direktør

løn under sygdom og barsel, skiftehold,

for Dansk Metal, på et pressemøde ved

Hans Skov Christensen.

ligeløn, 50-procent reglen, forhold for

01.10.januar

side 4

CO Magasinet

forhandlingernes start.

- Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter

med at være produktionsland,

for på den måde bevarer vi arbejdspladser.

Industrien er grundstenen i den danske

økonomi, men hvis den fortsat skal

kunne tiltrække dygtige ansatte, skal vi

have en løn, der sikrer, at de søger der-

- Vi skal sikre virksomhedernes konkurrencekraft,

det er afgørende for os. Løn

er ikke det eneste parameter her, men

det væsentligste, siger den administrerende

direktør.

Og her skilles vandene, for det er COformanden

uenig i:

- Stærk konkurrenceevne handler om

lærlinge og elever.

Parterne har aftalt at arbejde for at nå

et resultat senest 12. februar, så en opsigelse

af overenskomsterne kan undgås.

Forhandlingerne omfatter direkte

240.000 ansatte.

hen, siger Thorkild E. Jensen.

meget andet end løn. Det handler om


Af Linda Hansen

O K 2 0 1 0

Usikre ansættelser

i fokus i Europa

Europæisk fagbevægelse rejser fælles overenskomstkrav i forhold til usikre ansættelser

For anden gang nogensinde rejser den europæiske

fagbevægelse nu et fælles krav over for arbejdsgiverne

ved kommende overenskomstforhandlinger

for industriansatte.

Kravet handler om prekære – eller usikre – ansættelser,

og det blev endelig besluttet i december

i den europæiske metalarbejderføderation

EMF’s eksekutivkomité.

Dermed fortsætter den europæiske fagbevægelse

med at sætte fokus på de usikre ansættelser,

hvor lønmodtagere i stigende grad i ly af

den økonomiske krise ansættes som vikarer – med

dårligere vilkår end de fastansatte i form af eksempelvis

lavere løn, manglende indbetaling af pension,

ingen ret til barnets første sygedag eller løse

ansættelser fra dag til dag.

Herhjemme bliver der ved overenskomstforhandlingerne

industriens område sat fokus på de prekære

ansættelsesformer ved, at parterne forholder

sig til en implementering af EU’s vikardirektiv fra

2008 i overenskomsterne.

Direktivet slår blandt andet fast, at arbejdsgiverne

ikke må give dårligere løn- og arbejdsvilkår til midlertidigt

ansatte vikarer i forhold til de fastansatte.

Prekære ansættelser vil også være på forhandlingsbordet

ved overenskomstforhandlingerne i 2010 i

blandt andet Sverige og Tyskland.

Det understreger daglig leder i CO-industri Arne

Sørensen.

- Særligt i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige

situation, hvor det på europæisk

plan kan forventes, at arbejdsgiverne vil forsøge

at rulle tidligere opnåede rettigheder tilbage til et

lavere niveau.

Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen viser, at vi i

Europa står sammen om at afvise et sådant krav fra

arbejdsgiverne og kæmper for at forbedre rettighederne

for medlemmerne, siger Arne Sørensen.

Den europæiske fagbevægelse følger

senere op på vedtagelsen af det fælles

krav ved at høre alle tilknyttede

lande, hvilke krav de har

fremsat ved deres overenskomstforhandlinger,

og hvilke resultater,

der er kommet i hus.

Det første fælleseuropæiske overenskomstkrav

fra 2005 var uddannelse. Det

indgik i forhandlingerne hos en række EMF-organisationer

– blandt andre CO-industri i 2007, hvor

resultatet blev to ugers selvvalgt uddannelse.

Samarbejde vigtigt

Og selv om Danmark ikke i lige så høj grad

som nogle af de øvrige europæiske lande

har problemer med prekære ansættelser, så

er det vigtigt at arbejde sammen med både

de europæiske og globale lønmodtagerorganisationer

for at forhindre prekære ansættelser.

side 5


Af Dorthe Kragh

foto arkiv

AMU

er populært

Arbejdsmarkedsuddannelserne

er populære, når industriens ansatte selv

vælger uddannelse

Der står arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) på

langt de fleste ansøgningsskemaer om to ugers

selvvalgt uddannelse, som sendes ind til Industriens

Kompetenceudviklingsfond (IKUF).

Siden 1. januar 2009 har alle ansatte på industriens

overenskomster haft mulighed for at søge om to

ugers selvvalgt uddannelse gennem IKUF.

Godt 85 procent af alle ansøgere har i løbet af 2009

søgt om at komme på en af de mange uddannelser,

som landets AMU-centre tilbyder, viser nye tal fra

IKUF.

Langt de fleste vælger en af de mange hundrede

uddannelser, som i forvejen er på listen over forhåndsgodkendte

uddannelser, som fonden har

udarbejdet.

492 har været kreative og søgt en arbejdsmarkedsuddannelse,

som endnu ikke var at finde på listen.

Af dem har 395 fået bevilget penge til uddannelsen,

mens 95 har fået afslag, og to fortsat er under

behandling.

typisk ryge ind på listen, så sagsbehandlingen for

de efterfølgende ansøgere glider lidt hurtigere.

Tallene fra IKUF viser også, at 159 personer har

fået bevilget støtte til forberedende voksenundervisning,

som ofte er undervisning i dansk eller

matematik på niende eller tiende klasses niveau

eller ordblindeundervisning.

46 personer har fået bevilget støtte til en videregående

uddannelse, og syv fået støtte til almen

voksenuddannelse.

Endelig har 362 personer fået bevilget to ugers

selvvalgt uddannelse hos private udbydere, der for

eksempel tilbyder specielle it-kurser, eller hos andre

udbydere af uddannelse som for eksempel Teknologisk

Institut.

I alt har 5.438 ansatte i industrien fået bevilget støtte

til selvvalgt uddannelse i 2009. Af dem var 375

funktionærer, 2.703 faglærte og 2.360 ufaglærte.

875 har fået afslag på deres ansøgning.

Når der gives afslag, er det ofte fordi uddannelsen

er nødvendig for, at ansøgeren kan klare sit job, og

derfor er det arbejdsgiveren, der skal betale for uddannelsen.

Der er i alt bevilget 18,5 millioner kroner

i støtte og udbetalt 11 millioner kroner.

01.10.januar

side 6

CO Magasinet

Godt 18 millioner i støtte

Betingelsen for at få støtte til en uddannelse, som

ikke er på positivlisten, er, at den er relevant for at

få beskæftigelse i industrien. For eksempel er der i

årets løb blevet givet støtte til et CNC træbearbejdningskursus,

som ikke var på listen over forhåndsgodkendte

kurser i første omgang.

Når et nyt AMU-kursus bliver godkendt, vil det


Af Dorthe Kragh

Revisorer som

arbejdsmiljørådgivere

Revisoren kan hjælpe små virksomheder med arbejdsmiljøet, viser

forsøgsprojekt

Fremover kan det være virksomhedens revisor, som sikkerhedsrepræsentanten skal arbejde sammen med

om at forbedre arbejdsmiljøet på den lille virksomhed.

Et forsøgsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Capacent A/S har foretaget

i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) viser, at revisorerne gerne vil vejlede

om arbejdsmiljø, når de alligevel er ude på virksomhederne. Og parterne melder samtidig om interesse fra

virksomhedernes side.

- Det kan være svært at få kontakt med små virksomheder for at tale om arbejdsmiljø. Ofte er det ejeren,

som alene har ansvaret for sikkerhedsarbejdet oven i ansvaret for både driften og salget,

og så er der ikke tid til arbejdsmiljø. Men alle virksomheder har en revisor, som interesserer

sig for virksomhedens økonomi, og et dårligt arbejdsmiljø kan få store økonomiske

konsekvenser. Et rådgivningspåbud til 50.000 kroner er dyrt for en lille virksomhed, ligesom

en alvorlig ulykke kan medføre en masse omkostninger, som kan sluge en stor del

af omsætningen, fortæller Peter Hasle, seniorforsker ved NFA.

Mange ulykker i små virksomheder

Meget tyder på, at der er behov for revisorernes hjælp. Medarbejderne i

små virksomheder har nemlig langt større risiko for at komme alvorligt til

skade på deres arbejde end medarbejdere i større virksomheder med mere

end 50 ansatte, viser undersøgelser fra NFA.

Derfor har 164 revisorer fået en miniuddannelse i arbejdsmiljø, som gør

dem i stand til at spørge, om der for eksempel er styr på arbejdspladsvurdering

(APV), om virksomheden lever op til diverse krav om sikkerhed, og om

der vejledes korrekt om brug af farlige stoffer.

- Revisorens arbejde kan på ingen måde stå alene, men det er et væsentligt

bidrag til at forbedre arbejdsmiljøet i de små virksomheder. Virksomhedsejerne

har brug for, at der kommer nogen udefra og stiller spørgsmål til,

hvordan de gør tingene, og de har brug for, at nogen fortæller dem, hvad

der er vigtigt, og hvad de skal forholde sig til, siger Peter Hasle.

Erfaringerne fra forsøgsprojektet er nu lagt frem for Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets

parter, og Peter Hasle håber, at der er opbakning til at fortsætte ordningen

og udbygge uddannelsen.

side 7


Af Dorthe Kragh

Foto Polfoto

Læs mere om Abused Women

At Work-projektet på

www.awaw.dk

Vold i hjemmet er ikke normalt det, der bliver talt

mest om i kantinerne, og mange arbejdsgivere

afviser, at partnervold er noget, som vedkommer

arbejdspladsen.

Men med støtte fra EU er 100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

gennem projektet ”Abused

Women At Work” (AWAW) ved at lære, hvordan de

kan bringe partnervold på dagsordenen på arbejdspladserne,

så tabuet bliver brudt og flere voldsramte

får hjælp til at komme ud af voldelige forhold.

En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at hver

fjerde voldsramte kvinde mister sit job, ligesom

undersøgelser foretaget af AWAW-projektet viser,

Tillidsfolk

skal stoppe

vold i

hjemmet

100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

uddannes til at

spotte kolleger, som udsættes

for vold

at partnervold udløser en lang række sociale problemer,

som i sidste ende kan føre til, at den voldsramte

bliver marginaliseret i samfundet.

- Mange kvinder skjuler, at de er udsat for vold. Men

når volden bliver til sociale problemer, dårligt helbred

og sygefravær, så bliver det et anliggende for

arbejdspladsen. Kvinderne bliver en dårlig arbejdskraft,

som i sidste ende risikerer at blive fyret. Men

ofte er arbejdspladsen en af de eneste sociale kontaktflader,

de voldsramte har, og de risikerer at blive

helt udstødt af samfundet, hvis de mister jobbet,

siger Stine Skaarup, der er projektleder på AWAWprojektet.

Cirka 30.000 kvinder og omkring 10.000 mænd

udsættes hvert år for fysisk vold fra deres partner,

og cirka 25.000 børn oplever årligt, at deres mor

bliver slået. De reelle tal er sandsynligvis større end

de officielle tal, da mange voldsramte ikke anmelder

volden.

- Vi håber også, at de tillidsvalgte kan sætte skub i

udviklingen af voldspolitikker på arbejdspladserne.

Mange steder mener man, at man er godt dækket

ind af en overordnet trivselspolitik, men i virkeligheden

ser man ikke partnervolden. Debatten skal ud

på arbejdspladsen, og det skal stå højt og tydeligt,

at man kan få hjælp, hvis man er udsat for partnervold,

siger Stine Skaarup.

Det er fagbevægelsens tværfaglige mangfoldighedsnetværk

i FIU, der står bag uddannelsen af

tillidsfolkene, og projektet bliver suppleret med

en håndbog, som fortæller om vold og giver råd

til, hvordan sikkerheds- og tillidsrepræsentanter

kan hjælpe voldsramte kolleger. Desuden vil debatteateret

Rejsescenen i 2010 turnere på danske

arbejdspladser med et teaterstykke om voldsramtes

arbejdsliv.

side 8

CO Magasinet

01.10.januar


Af Dorthe Kragh

Foto Jens Bach

Få kvinder

i bestyrelsen

Kun 18 procent af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

i industrien er kvinder

Knap hvert femte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem på industriens område

er en kvinde. Det viser en undersøgelse, som CO-industri har foretaget. Men der

må gerne være flere, mener leder på samarbejdsområdet i CO-industri Peter Rimfort.

- 18 procent er godt, men det er ikke godt nok. Det er ikke, fordi vi skal have en

eller anden bestemt procentdel kvinder, men andelen af kvinder i bestyrelsen bør i

højere grad afspejle kønssammensætningen i industrien, siger Peter Rimfort.

Han peger på, at mange af de virksomheder, der har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,

er kendetegnet ved at befinde sig i den mandetunge, klassiske

industri. Det kunne være en forklaring på, at kvinderne er underrepræsenteret i

virksomhedernes bestyrelse.

- Men jeg tror også, at mange kvinder lider af unødvendig beskedenhed. De tror

ikke, at de er dygtige nok til arbejdet i bestyrelsen, men de kan sagtens. De, der

sidder i bestyrelserne nu, klarer sig ingenlunde dårligere end mændene, fastslår

Peter Rimfort.

Der bliver lyttet

Anette Sejbjerg, tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen i Struer og medarbejdervalgt

bestyrelsesmedlem siden 2007, er en af de kvinder, der i første omgang var

lidt skræmt af regnskaber og professionelle bestyrelsesmedlemmer.

- Da jeg blev valgt til bestyrelsen, synes jeg selvfølgelig, at det var spændende og

interessant, men jeg var også lidt usikker på, hvordan man gebærder sig i sådan en

bestyrelse, om jeg kunne finde ud af de tørre regnskaber, og hvad de her dygtige,

professionelle bestyrelsesmedlemmer ville synes om lille mig. Men det har været

en fantastisk oplevelse, fortæller Anette Sejbjerg, der er medlem af Teknisk Landsforbund.

Da hun trådte ind i bestyrelsen, fik hun et kursus i bestyrelsesarbejde og lærte at

knække regnskaberne, og frygten for ikke at slå til er nu helt væk.

- Jeg har lært ufatteligt meget af de andre medlemmer i bestyrelsen, og jeg oplever,

at de virkelig lytter til mig. Inden jeg blev valgt ind, havde jeg lidt den forestilling,

at alt var diktat ovenfra, men det er slet ikke tilfældet. Beslutningerne bliver

truffet indefra i bestyrelsen, og jeg har indflydelse på beslutningerne, siger Anette

Sejbjerg.

Tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen

Anette Sejbjerg.

side 9


Af Dorthe Kragh

Foto Jens Bach

APV fylder rundt

Arbejdspladsvurderingen er blevet 20 år

01.10.januar

side 10

CO Magasinet

Arbejdspladsvurderingen, der til dagligt går under

betegnelsen APV, har netop rundet det skarpe hjørne

på 20 år og er blevet både hadet og elsket for sin

systematiske tilgang til at vurdere arbejdsmiljøet.

APV’en blev født i et EU-direktiv i 1989, og med det

blev alle arbejdsgivere i EU pålagt at vurdere, hvilke

risici deres arbejdsplads rummede. Direktivet blev

dog først implementeret i dansk lovgivning i 1992,

hvor arbejdsmiljøloven blev tilføjet et krav om, at

alle virksomheder skal udforme en arbejdspladsvurdering.

Flere arbejdsgivere har kaldt APV ”endnu en unødvendig

bureaukratisk byrde for erhvervslivet”,

mens sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanterne

med lovkravet i hånden har fået

faste rammer om arbejdsmiljøarbejdet.

Peter Hasle, der er seniorforsker ved Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er ikke i

tvivl om, at APV’en har været et positivt bidrag til

arbejdsmiljøarbejdet.

- APV’en har haft en positiv betydning, fordi den

er et systematisk redskab, som virksomhederne

kan bruge til at kigge på arbejdsmiljøet. Den giver

mulighed for løbende at gå tilbage og kigge på, om

virksomheden er igennem de problemer, APV’en

afslørede, siger han.

Ikke så tosset endda

Peter Hasle oplever, at mange arbejdsgivere har

smidt fordommene om bureaukrati overbord og i

dag bruger APV’en konstruktivt i arbejdsmiljøarbejdet.

- De fleste arbejdsgivere oplever, når de har arbejdet

lidt med APV, at det ikke er så bureaukratisk

endda, og at det ikke er så tosset at bruge den til

at få styr på arbejdsmiljøet. Og i den lille virksomhed

behøver en APV ikke bestå i andet, end at man

sætter sig ned rundt om bordet og laver en plan for,

hvordan de problemer, der er med arbejdsmiljøet,

bliver løst, siger han.

Alligevel mener han, at APV’en har et alvorligt problem.

APV’en betyder, at man leder efter problemer.

Derved kigger APV’en principielt kun bagud.

- Det smarte er jo at forhindre arbejdsmiljøproblemer

i at opstå, men det er den ikke så god til. Der

mangler noget i APV’en, der kigger fremad og

forebygger. Vi mangler i Danmark et lovkrav om at

udforme en arbejdsmiljøpolitik i virksomhederne. I


[ ]

APV’en har haft en positiv betydning,

fordi den er et systematisk redskab

På støberivirksomheden Valdemar Birn i Holstebro er APV ved at blive moderniseret, fortæller sikkerhedsrepræsentant Ole Bej.

både Norge og Sverige er der krav om,

lig. Kollegerne kan godt synes, at APV er

jøcertifikater har været med til at gøre

at virksomhederne har en politik med en

spild af tid, fordi de ikke kan se, hvad der

arbejdsmiljøarbejdet nemmere.

strategi om, hvad man gør for at undgå

bliver gjort, men vi laver jo arbejdet, og

- Der har da været slagsmål indimellem,

problemer med arbejdsmiljøet, mener

nu kommer det op på gruppetavlerne,

men allerede i midten af halvfemserne

Peter Hasle.

så alle løbende kan følge med, fortæller

meldte vores daværende direktør ud,

sikkerhedsrepræsentant Ole Bej, som er

at Valdemar Birn vælger at investere i

Flydende APV

medlem af 3F.

arbejdsmiljøet. Det var en god beslut-

På støberivirksomheden Valdemar Birn

Når det handler om det psykiske arbejds-

ning, men vi kunne da godt blive uenige

i Holstebro er de ved at modernisere

miljø bliver han og hans 14 sikkerheds-

om hastigheden af investeringerne, gri-

deres APV. I stedet for at udarbejde en

repræsentantkolleger på virksomheden

ner han.

APV en gang hvert tredje år og så støve

dog nødt til at holde APV’en hemmelig.

den af en gang imellem, har virksomhe-

- Vi kan jo ikke have en handlingsplan

den besluttet at gøre APV’en til en inte-

hængende, hvor der som løsningsfor-

greret del af virksomhedens leanproces.

slag står ”fyr ham”, hvis der er proble-

Det betyder, at APV nu kommer op på

de enkelte gruppers tavler ved siden af

de øvrige forslag til forbedringer i produktionen.

Det betyder, at APV’en bliver

vurderet hver tredje måned, og det bliver

kontrolleret, om de ting, som man

finder, bliver forbedret.

- Vi vil få APV til at virke bedre ved at flette

den ind i det system, som vi har. Vores

mer med en værkfører. Det må vi gøre

på en lidt mere gammeldags måde.

Ligesom alle kolleger i fortrolighed skal

kunne komme til os, hvis de har noget,

som de vil ud med. Det skal vi ikke have

på en flydende APV, siger han.

Ole Bej har netop haft 20 års jubilæum

som sikkerhedsrepræsentant, og han

er ikke i tvivl om, at APV sammen med

Hvad er APV

En APV består af tre punkter: En kortlægning

af arbejdsmiljøet. En prioritering af

de problemer, der viser sig, samt en handleplan

for, hvordan og hvornår problemerne

skal være løst.

APV’en skal mindst udføres en gang hvert

tredje år. Arbejdstilsynet kan udstede

et påbud om ekstern rådgivning, hvis

APV’en ikke er udarbejdet.

side 11

plan for forbedringer nu bliver mere syn-

virksomhedens miljø- og arbejdsmil-


Af Dorthe Kragh

Foto Anders Bach

Man skal trives på

arbejdet

Alle har ret til at trives på arbejdet og komme hjem i et helt stykke,

mener fuldtidssikkerhedsrepræsentant Tommy Pilgaard

01.10.januar

side 12

CO Magasinet

Navn: Tommy Pilgaard

Alder: 56 år

Født: Ålsrode uden for Grenå

Bopæl: Grenå

Arbejdsplads: SCA Packaging siden 1972

Uddannelse: Ufaglært

Forbund: 3F

Tillidshverv: Sikkerhedsrepræsentant siden

1987, på fuld tid siden 1997, formand for 3F

Djurslands miljø udvalg, tovholder på erfa-gruppe

blandt virksomheder i Norddjurs, medlem

af netværk for 3F sikkerhedsrepræsentanter og

medlem af ergonomiudvalget i Grafisk BAR

Familie: Gift og har to sønner og en svigerdatter

Fritidsinteresser: Bøger – gerne om arbejdsmiljø

– hus, have og familie

E-mail: tommy.jensen.pilgaard@sca.com


På SCA Packaging i Grenå

arbejdes der med at synliggøre

sikkerhedsarbejdet.

Allerede på virksomhedens

parkeringsplads fokuseres

på indsatsen mod

arbejdsulykker.

Sikkerhed står øverst på dagsordenen,

når bestyrelsen i SCA Packaging i Grenå

mødes, og den prioritering driver gennem

hele organisationen til stor glæde

for Tommy Pilgaard, der er engageret

sikkerhedsrepræsentant på 22. år.

- For mig handler det om, at vi alle skal

trives på vores arbejde, og så har jeg den

grundlæggende holdning, at alle har

krav på at komme hele hjem fra arbejde.

Hvis folk bliver nedslidte, så må det kunne

gøres bedre, mener han.

For 12 år siden blev han fuldtidssikkerhedsrepræsentant,

da hans leder

var træt af, at han sjældent var ved sin

maskine, men brugte arbejdstiden på

sikkerhedsspørgsmål. Enten skulle han

ud eller også skulle han på fuld tid som

sikkerhedsrepræsentant, forlangte lederen.

Og så blev der indgået en lokal

aftale om, at de 14 sikkerhedsrepræsentanter

hvert andet år har ret til at vælge

en sikkerhedsrepræsentant, som fungerer

på fuld tid. Lige siden er valget faldet

på Tommy Pilgaard.

Hver dag går han en tur rundt på arbejdspladsen

for at tale med kollegerne

og tage dagstemperaturen på både det

fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

- Det er selvfølgelig ikke alle i en afdeling,

som svinger godt sammen, men mit udgangspunkt

er, at vi alle som minimum

skal omgås hinanden i en god tone og

respektere hinandens arbejde. For det

gør alt andet lige livet noget lettere, forklarer

han.

Svære samtaler i gulvhøjde

Han har oplevet, hvordan arbejdet som

sikkerhedsrepræsentant har ændret sig

fra at være noget, som handlede om

støj, røg og møg, til nu hovedsagelig at

handle om psykisk arbejdsmiljø.

Hos SCA Packaging er det psykiske arbejdsmiljø

nemlig ikke lagt i hænderne

på en HR-afdeling, men bliver taget i

gulvhøjde. Det betyder blandt andet,

at han sammen med en sikkerhedsleder,

tillidsmand og teamleder taler med

alle medarbejdere, som har været syge

i mere end 14 dage, for at finde ud af,

hvordan de stille og roligt kan komme i

arbejde igen.

- Det, at vi tager sådan noget som arbejdsfastholdelsessamtaler

på et lidt lavere

niveau, tror jeg virker bedre. Vi har

et meget lavt sygefravær med et korttidsfravær

på 2,5 procent, og jeg oplever,

at folk kommer på forkant inden en

operation og gerne vil aftale, hvordan

de kan komme tilbage på arbejde. Så tilliden

er stor, fortæller han.

Ingen ulykker i et år

SCA Packaging arbejder mod nul arbejdsulykker,

og da CO-Magasinet taler

med Tommy Pilgaard, har virksomhedens

tavle registreret 393 dage uden

ulykker, der medførte sygefravær. Det er

første gang i de 44 år, som virksomheden

har eksisteret, at det er sket.

- Vi arbejder meget systematisk med tingene.

En gang om måneden mødes jeg

med alle sikkerhedsrepræsentanterne,

og vi ser på, hvilke problemstillinger der

er, og hvad APV’en siger, at vi skal arbejde

med. Det betyder, at hvor sikkerhedsrepræsentanterne

før har passet hver sit,

så hjælper de nu hinanden. Vi kører på

tværs af afdelingerne, og det har virkelig

rykket på det psykiske arbejdsmiljø,

fordi sikkerhedsrepræsentanterne går

foran og viser, hvordan man samarbejder,

siger Tommy Pilgaard.

Samtlige medarbejdere har fået en lille

lommebog, hvor de kan registrere alle

potentielle muligheder for en arbejdsulykke,

som de oplever, samt en opsang

fra ledelsen om, at man ikke vil se nogen

komme til skade på jobbet.

- Vi har fået indrapporteret alt lige fra noget,

der ligger på gulvet, til manglende

sikkerhedsanordning på en maskine. I år

har vi fået 551 indberetninger, og indtil

videre er 543 løst. Jeg tror, at vi er nået

så langt i vores arbejde, at vi har fået fat

i adfærden blandt kollegerne. Folk tænker

på sikkerhed i deres arbejde og gør

ikke længere noget tåbeligt, selv om det

er lettere, siger Tommy Pilgaard.

SCA Packaging

SCA Packaging er en af Europas største udbydere af emballage i bølgepap og ejet af den svenske koncern Svenska Cellulosa Aktiebolaget

SCA.

SCA Packaging Danmark består af seks divisioner med 1.200 medarbejdere. I Grenå er der cirka 300 ansatte. www.scapackaging.dk

side 13


Aktionslæring for meda

Af Ingrid Pedersen

Foto Palle Peter Skov

Kunderne k

Klimadiskussionen vil påvirke alle virksomheder fremover

Deltagerne i A/S-Topmødet i Middelfart

den 18. november blev klædt godt

på til de forventninger, der efter klimatopmødet

i København vil tvinge både

virksomheder og forbrugere til at tænke

miljørigtigt.

Chefkonsulent Ole Kirkelund, Center for

Samfundsansvar, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

fortalte, hvordan virksomhederne

kan arbejde på at blive mere miljørigtige.

- Hele klimadebatten kommer til at påvirke

virksomhederne, og det har stor

På A/S Topmødet i Middelfart lyttede

deltagerne med stor interesse.

betydning for deres værdi, hvordan

de tackler spørgsmålet, sagde han og

nævnte, at det er noget, investorerne og

kunderne ser meget på.

Så både af hensyn til omdømmet og for

at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere

og tiltrække kapital skal de

sørge for at arbejde med at være bevidst

om udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

- De virksomheder, der ikke har været

gode til at tænke klimavenligt, har mistet

op til 65 procent af deres markedsværdi

i løbet af få år, mens andre har

tjent på det. Seks ud af ti virksomheder

Af Ingrid Pedersen

Nyt kursus for erfarne medlemmer af A/S-bestyrelser

01.10.januar

side 14

CO Magasinet

Medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer

skal i 2010 på kursus hos hinanden. Det er Center

for arbejdsliv og læring, LO-skolen, der introducerer

det nye begreb Aktionslæring.

Det betyder, at de erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer,

der deltager i kurset, efter et seminar på skolen

danner grupper og fortsætter lokalt. Som undervisningssted

kan de vælge deres egen virksomhed.

- Tanken er at gøre undervisningen mere virkelighedsnær.

Det giver noget andet at være på kursus

på en arbejdsplads end på et traditionelt undervisningssted,

forklarer Gitte Elstrup, direktør for Center

for arbejdsliv og læring.

Hun understreger, at formålet er at bygge bro

mellem det, kursisterne lærer på kurserne og den

måde, de kan bruge det på i hverdagen.

- På den måde får de mulighed for at afprøve al den

lærdom, de får på kurserne, i praksis, siger hun.

CSR og gennemslagskraft

Indholdet af kurserne kan være alt lige fra ”Hvordan

får jeg mere gennemslagskraft i bestyrelseslokalet”

til ”Hvordan får jeg bragt CSR, Corporate Social

Responsability, ind i bestyrelsen”

I hele undervisningsforløbet får kursisterne stillet

coach og eksperter til rådighed.


æver klima

har allerede mødt kundekrav om, at de

viser samfundsansvar, sagde han.

Ole Kirkelund opfordrede de medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer til at

tage initiativ til at gøre deres virksomhed

mere klimavenlig.

- Det kan man gøre ved at sikre sig ledelsens

opbakning, udpege en klimaansvarlig

og analysere virksomhedens

klimapåvirkning samt opstille mål og

lave en handlingsplan for, hvordan man

kan nå dem, forklarede han.

Center for Samfundsansvar har lavet

et Klimakompas, som virksomheden

kan bruge som inspiration til en mere

klimabevidst adfærd. Læs mere om

Klimakompasset på www.samfundsansvar.dk

Vi lever af det

For nogle af deltagerne er klimabevidsthed

en del af dagligdagen – eller hele

eksistensgrundlaget.

- Energibesparelser er en del af vores

dagligdag på den fede måde, siger Erik

Bülow Nielsen, Rockwool, og tilføjer, at

han gerne havde set, at energibesparelse

havde været en del af boligforbedringspakken.

Hans navnebror Erik Nielsen, Dalum Papir,

siger, at virksomheden i mange år

har arbejdet bevidst på at få de rigtige

miljømærker, så kunderne vælger Dalum

papir.

- Næsten hele produktionen er baseret

på genbrugsfibre, forklarer han og tilføjer,

at virksomheden bruger biobrændsel

og gør meget for at markedsføre sin

miljøvenlige produktion.

Også Allan Lauersen fra E.L.M Kragelund

kender til kunders krav. Virksomheden

producerer blandt andet gaffeltrucks.

- Blandt andet stiller Toyota visse krav

om miljøbevidsthed, fremhæver han.

rbejdervalgte

Kurset er især tænkt som videreuddannelse

for erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer.

- Men inden for den gruppe henvender

det sig til alle – også dem, der måske

ikke føler, de er så aktive i deres bestyrelse,

fremhæver Gitte Elstrup.

Jørn Sand, der er medarbejdervalgt på

Cheminova, er med i gruppen, der har

tilrettelagt den nye uddannelse. Han

ser frem til at prøve en anden undervisningsform

end det traditionelle gruppearbejde.

- Jeg tror, der kan komme noget godt ud

af at holde kursusdage på for eksempel

B&O eller Dantherm, bruge deres erfaringer

og få styrket netværket med de

medarbejdervalgte der, siger han.

Det første kursus har opstartsseminar 25.-27. januar, og i løbet af året er der fem

kursusdage inden afslutningen i september. Alle medarbejdervalgte, der har

gennemført grundkurset og fået lidt erfaring med bestyrelsesarbejdet, kan deltage.

Kontakt undervisningskonsulent Ann Carina Tetschner, act@cefal.dk,eller

tlf.: 4028 4991, hvis du vil med på det første kursus.

side 15


Af Dorthe Kragh

Foto Harry Nielsen

Bæredygtighed

i bestyrelsen

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bringe bæredygtighed

ind på arbejdspladsen

01.10.januar

side 16

CO Magasinet

Fællestillidsrepræsentant

på Cheminova Gunnar

Krarup Andersen (t.v.) i samtale

med tillidsrepræsentant samme

sted Jørn Sand på Jørlunde.

Mens repræsentanter fra alverdens lande i december

var samlet i København for at diskutere

klimaudfordringer, så var 30 medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer og fagforeningsfolk fra

seks forskellige lande taget til Metalskolen Jørlunde

i Nordsjælland for at snakke om, hvordan de kan

påvirke deres arbejdsplads i en mere bæredygtig

retning.

Det tre dage lange seminar var arrangeret af Europæiske

Medarbejderrepræsentanters Kompetencecenter

(EWPCC), der har CO-industris formand

Thorkild E. Jensen i bestyrelsen og er oprettet for at

støtte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i

europæiske selskaber. Seminaret bød blandt andet

på en diskussion om bæredygtige virksomheder,

social ansvarlighed (CSR), og hvordan de kan bruge

virksomhedens CSR-rapport til at lægge en langsigtet,

bæredygtig strategi for, hvordan virksomheden

i sin drift tager hensyn til både mennesker, klima og

økonomi.

Tænk bæredygtighed bredt

Mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

føler, at de er fanget mellem ønsket om at

fastholde arbejdspladserne på deres virksomhed i

fremtiden og ønsket om at stille større krav til socialt

ansvar, arbejdsmiljø og respekt for miljøet.

Men debatten gav flere lyst til at tage fat på diskussionen

hjemme på arbejdspladsen.

- Der er ingen tvivl om, at vi nu skal hjem og have

mere indflydelse på vores CSR-rapport. Bæredygtighed

rækker længere, end jeg lige havde tænkt

over, siger Gunnar Krarup Andersen, fællestillidsrepræsentant

og medarbejdervalgt medlem af be styrelsen

på Cheminova i Harboøre og medlem af 3F.

Han deltog på seminaret sammen med sin kollega

Jørn Sand, der også er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

og tillidsrepræsentant på Cheminova

for elektrikerne og andre faggrupper, der bruger

specialværktøj.

- Vi kan høre på debatten, at vi er lidt foran udlandet

med vores CSR. Men samtidig er det også tydeligt

for mig, at vi i højere grad skal prøve at påvirke vores

CSR. Tidligere har vi haft lidt diskussion i Samarbejdsudvalget,

men vi har ikke haft direkte indflydelse

på den, siger Jørn Sand.

For dem begge har det været inspirerende at møde

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra

både Tyskland, Italien, Østrig, Frankrig og Polen og

diskutere de udfordringer og problemer, som klimaforandringerne

stiller virksomhederne i.

- Det har været spændende at høre, hvad vores

udenlandske kolleger fortæller, for vi er så vant til

kun at tale med danske kolleger, siger Jørn Sand.


Af Dorthe Kragh

Foto Arkiv

Klimaet truer danske

arbejdspladser

Tusindvis af danske arbejdspladser risikerer at blive nedlagt som følge af energibesparelser.

Regeringen må gøre noget nu, mener LO

25-50.000 danske arbejdspladser er i fare for at blive

nedlagt alene som følge af energieffektivisering

og energiomlægning, hvis Danmark skal skære en

tredjedel af sit energiforbrug.

Derfor er det afgørende, at regeringen støtter en

omstilling af arbejdsmarkedet, så de danske industriarbejdere

ikke bliver ofre for klimaforandringerne,

mener LO.

- Vi skal sikre, at det hverken bliver fiskerne i Bangladesh,

bønderne i Afrika eller industriarbejderne

i vesten, der betaler prisen for at gøre noget ved

klimaproblemerne. De job, der forsvinder, skal

erstattes af nye fremtidssikrede job, sagde LO’s

formand Harald Børsting i december på konferencen

”Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark”,

som LO arrangerede i samarbejde med Berlingske

Tidende i forbindelse med klimatopmødet

i København.

Han pegede på, at der både er behov for efteruddannelse

og opkvalificering af lønmodtagerne og

en langsigtet klima- og energiplan, som involverer

mere forskning og udvikling af ny energiteknologi.

- Hvis regeringen griber chancen og satser på nye

arbejdspladser inden for grøn energi, vil vi som

samfund komme stærkere ud på den anden side,

fastslog Harald Børsting.

Medarbejdere har de grønne ideer

Men en bæredygtig fremtid afhænger ikke blot af

nye grønne arbejdspladser, men også af at gøre de

nuværende arbejdspladser grønnere. Og her spiller

medarbejderne en central rolle, når det handler

om at få ideer, fordi de ofte ved hvor der sker

energispild og kan se, hvordan en proces kan gøres

smartere, mener LO.

- En aktiv inddragelse af de ansatte er i høj grad

nøglen til et mere bæredygtigt samfund. Produktionen

udvikles i fællesskab, så den bliver renere

og mere omkostningseffektiv. På den måde kan

vi fastholde eksisterende arbejdspladser og skabe

nye, spændende og grønnere job, sagde han.

På konferencen fortalte to virksomheder samt et

netværk af virksomheder om, hvordan de har minimeret

CO2-udslippet og gjort deres arbejdsplads

grønnere. Deres erfaringer og 21 andres kan læses

på LO’s hjemmeside: http:

//www.lo.dk/TEMA/Klimapolitik.aspx.

side 17


side 18

Klip fra forbundene

International

fagbevægelse

Højere løn med bedriftsråd

Medarbejderne i tyske virksomheder, hvor

de ansatte er med i ledelsen gennem bedriftsråd,

får langt højere løn end ansatte i

virksomheder uden bedriftsråd. Det gælder

ikke mindst de lavestlønnede og kvinderne

på virksomhederne. Det viser en omfattende

undersøgelse foretaget af Hans-Böckler Stiftelsen

og offentliggjort af det tyske metalarbejderforbund

IG Metall.

Ifølge opgørelsen tjener de lavestlønnede i

gennemsnit 14,0 procent mere i virksomheder

med bedriftsråd. Kvinderne ligger hele

18,9 procent højere og mændene 11,0 procent.

I de højeste indtægtsgrupper er lønnen

i gennemsnit 8,6 procent højere i virksomheder

med bedriftsråd. Hos kvinderne 12,0 og

for mændenes vedkommende 6,7 procent.

Ud over højere lønninger er der andre fordele

i virksomheder med bedriftsråd. Arbejdstiden

er generelt kortere, ligesom der er langt

bedre uddannelsesmuligheder og færre arbejdskonflikter.

I 2010 skal der være valg til de tyske bedriftsråd,

der på mange måder svarer til den danske

ordning med medarbejdervalgte i bestyrelserne.

13 fængslet i Tyrkiet

Den internationale sammenslutning af fagforbund

ITUC har sendt en skarp protest til

Kan redde arbejdspladser

”Hvis de vil, kan politikerne redde flere

tusinde danske arbejdspladser, der i disse

måneder nedlægges eller flyttes til udlandet.

Byggeriet er den eneste motor, som kan

sætte gang i produktionen. Derfor efterlyser

vi en massiv vækstpakke til byggeriet.

Regeringen har pumpet milliarder af kroner

ud i økonomien, men skattelettelser og

SP-penge har ikke sat gang i den danske økonomi.

Krisen slår derfor benhårdt igennem i

træ- og møbelindustrien, der mister job i et

omfang som aldrig før.”

Industrigruppeformand Flemming Andersen

i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg).

den tyrkiske regering over endnu et alvorligt

overgreb mod de faglige rettigheder i Tyrkiet.

Den lange liste af overtrædelser rejser tvivl

om den tyrkiske regerings vilje til at overholde

sine forpligtelser i henhold til internationale

regler, mener ITUC.

Baggrunden for den nye protest er anholdelsen

af hele ledelsen for fagforbundet Nakliyat

Is, der organiserer transportarbejdere, og en

ransagning af fagforbundets kontorer.

13 af de anholdte er fortsat fængslet, heriblandt

fagforbundets formand og generalsekretær.

Politiet har også ransaget deres

private boliger og fagforeningens lokaler i

Istanbul, Konya og Gebze.

Ifølge politiet er de anholdte anklaget for at

have organiseret ”et kriminelt syndikat for at

opnå finansiel profit”. Og som i flere tidligere

sager har de fængsledes advokater ikke fået

adgang til deres klienters sagsmapper.

ITUC er dybt bekymret over, at fagforeningerne

bliver anklaget alene for at kæmpe for

deres medlemmers rettigheder.

137 journalister

dræbt i 2009

Den internationale sammenslutning af journalistforbund

IFJ opfordrer regeringer og FN

til at gøre væsentligt mere for at beskytte

Farlig flysikkerhed

”Sikkerhedsniveauet er blevet farligt lavt

ombord på Europas fly. En arbejdsuge på

op til 60 timer som standard vil medføre

dødtrætte piloter og et udmattet kabinepersonale.

Efter en arbejdsdag på 14 timer i

gennemsnit er flypersonalets reaktionsevne

dramatisk nedsat, så begrebet flyskræk får

derfor en ny og skræmmende dimension for

de mange tusinde passagerer, der hver dag

lægger deres liv i flypersonalets hænder.”

Næstformanden i Flybranchens Personale

Union (FPU) Thilde Waast i Service (Serviceforbundet).

FPU er med i en europæisk kampagne,

der skal fokusere på, at en ny EU-lov

sætter flysikkerheden over styr.

medierne. Det sker på baggrund af, at der i

2009 blev dræbt 137 journalister og medieansatte.

Det er det højeste antal dræbte nogensinde

på et år.

Filippinerne, Mexico og Somalia var i det forløbne

år de farligste steder for journalister. I

2008 var antallet af dræbte journalister 109.

I Irak, der i flere år har været det farligste sted

i verden for journalister, blev ”kun” fem dræbt

i 2009 mod 16 året før.

Filippinerne topper listen med hele 38 dræbte

journalister og mediearbejdere i 2009.

Heraf blev hele 31 dræbt ved en massakre i

landets Maguindano-provins i november.

I 2008 var Irak, Indien og Mexico de farligste

lande i verden at arbejde i for journalister. Rusland

kom i 2009 ind på top-fem listen med 6

dræbte efter Filippinerne 38, Mexico 13, Somalia

9 og Pakistan 7.

Krisen rammer de

unge i Tyskland

Den økonomiske krise rammer især de unge

i Tyskland, hvor nu 322.000 personer under

25 år er arbejdsløse. Ifølge den tyske faglige

landsorganisation DGB har to ud af tre unge,

der er ved at afslutte deres uddannelse, ikke

udsigt til noget job efter uddannelsen. Og

sammenlignet med året før er arbejdsløsheden

for de unge steget med 0,6 procent.

Ifølge det tyske Bundesagentur für Arbeit var

arbejdsløsheden blandt unge under 25 år i

november 2009 30.000 højere end i samme

Nej til ringere uddannelse

”Det er udtryk for total mangel på viden, når

bl.a. lederen af Viborg Ungdomsskoleklub,

Jakob Rex, hævder, at mange erhvervsskoleuddannelser,

herunder uddannelsen som

automekaniker, har alt for høje niveauer

i fx naturfag og engelsk. Og det er lige så

forkert, når undervisningsminister Bertel

Haarder (V) giver ham ret.”

”Nogle elever kommer fra folkeskolen og

har et niveau i de almene fag, som er alt for

ringe til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen har simpelthen ikke

kunnet løfte denne opgave. Derfor er det

helt hen i vejret at påstå, at det skulle være

en løsning, hvis erhvervsskolerne sænker

niveauet", siger forbundssekretær i Dansk

Metal Per Påskesen til www.danskmetal.dk


01.10.januar

side 19

CO Magasinet

måned året før, og i hele 2009 steg arbejdsløsheden

blandt Tysklands unge væsentligt

mere end den samlede ledighed.

Israel snyder fattige

gæstearbejdere

Omkring 30.000 gæstearbejdere fra blandt

andet Thailand, Nepal, Sri Lanka og fra palæstinensiske

områder arbejder under uhyggelige

forhold på landbrug i Israel. Det fremgår

af en undersøgelse fra den højt respekterede

arbejdsretsorganisation i Israel Kav LaOved.

Mange af gæstearbejderne er blevet frataget

deres pas og er reelt ofre for menneskehandel,

hedder det i rapporten. Arbejdere fra

Thailand skal betale 7.-8.000 dollar (mellem

36.000 og 41.000 kroner) til mellemhandlere

for at få en arbejdskontrakt. Det er en enorm

sum, der reelt binder dem til arbejdsgiverne.

Ifølge rapporten er 90 procent af gæstearbejderne

tvunget til ulovligt overarbejde, ofte

syv dage om ugen. En thailandsk arbejder

beretter, at han rutinemæssigt er tvunget til

hårdt arbejde i 85 timer om ugen. Det er 150

procent mere end Israels lovmæssige grænse

for overtid – den lovmæssige ugentlige arbejdstid

er 43 timer med en grænse på 12

timers overarbejde. I en kibbutz har gæstearbejderne

kun en fridag pr. måned.

70 procent af gæstearbejderne beretter, at

de rutinemæssigt bliver snydt for deres retmæssige

løn. Thailandske gæstearbejdere

Ældre mere effektive

Dansk Arbejdsgiverforening og mange andre

giver hele tiden efterlønnen skyld for, at

ansatte forlader arbejdsmarkedet tidligt.

Men i virkeligheden har arbejdsgiverne selv

en betydelig del af ansvaret. Hvis de løbende

uddanner deres personale, så fortsætter de

længere. De kan også med fordel tilbyde

ældre mindre fysisk tungt arbejde, viser ny

nordisk forskning.

Det er ikke så meget alderen, der afgør,

hvornår folk holder op med at arbejde, som

balancen mellem de krav, der stilles til dem

og deres ressourcer. Forskerne kalder det

arbejdsevnen.

Og det viser sig, at de ældre, der bevarer

arbejdsevnen, faktisk er mere effektive end

deres yngre kolleger.

www.fagbladet.dk (3F).

får en løn på 2,99 til 3,09 dollar (op mod 16

kroner) per time, mens den officielle mindsteløn

i Israel er 5,51 dollar (28,60 kroner).

Endnu værre er det med overtidsbetalingen,

og på nogle farme bliver lønningerne ulovligt

tilbageholdt i uger eller måneder. Desuden

får gæstearbejdere ikke de lovmæssige fridage

og sygeorlov. På mindst en farm er gæstearbejderne

blevet truet med deportation,

hvis de ikke arbejdede hurtigere. Dertil kommer,

at de fleste er indlogeret under uhumske

og primitive forhold.

Skuffelse over

klimatopmødet

Den internationale faglige sammenslutning

ITUC er skuffet over resultatet af klimatopmødet

i København i december 2009, da regeringerne

opgav at nå frem til en bindende

aftale for at undgå katastrofale klimaforandringer.

- Det lykkedes ikke verdens ledere at bilægge

deres uoverensstemmelser i København. Regeringerne

må bilægge disse uoverensstemmelser

og nå frem til en bindende aftale om

reduktion af udledningen af drivhusgasser i

2010 som en hastesag, siger generalsekretær

Guy Ryder, ITUC. Alternativet i form af

uhyre tab af liv såvel som uhyre økonomiske

og beskæftigelsesmæssige omkostninger er

uoverskueligt.

Den danske model vakler

”Vi vil gerne gøre op med den myte, at man

som ledig får 90 procent af sin løn. Det der

med, at det kan betale sig at være arbejdsløs,

det gider vi ikke høre mere.

Det tør svagt siges. Siden 1982 er dagpengene

styrtdykket, så en elektriker i dag

typisk kun får 43 procent af sin løn, hvis

han er så uheldig at blive ledig. Udhulingen

af dagpengene truer den danske såkaldte

trebenede ordning, som udlandet ellers i så

høj grad misunder os. Ordningen, der også

kaldes den danske model, består af tre dele:

Det skal være nemt at hyre og fyre, men til

gengæld skal de ledige kompenseres økonomisk,

så de ikke må gå fra hus og hjem.”

Næstformand Jan Jensen i Elektrikeren

(Dansk El-Forbund).

Mercedes-ansatte

bevarer deres job

Ansatte ved Mercedes-fabrikkerne i Sindelfingen

i Sydtyskland bevarer tilsyneladende

deres job efter voldsomme protestaktioner

mod udflytning af dele af produktionen til

USA.

I november 2009 meddelte Daimler-koncernen,

at den planlagde at flytte produktionen

af Mercedes C-klasse modellen beregnet for

det amerikanske marked fra Sindelfingen

til en fabrik i Alabama i USA. Meddelelsen

skabte voldsom uro blandt de 37.000 ansatte

ved bilfabrikken i Sindelfingen. Bedriftsrådet

og metalarbejderforbundet IG Metall arrangerede

en række protestaktioner inden for

og uden for fabrikken. Hver aktion samlede

10.000-15.000 af fabrikkens arbejdere.

Som følge af presset fra bedriftsrådet og fagforbundet

indgik ledelsen kort før jul en aftale

med de ansatte, der udelukker ufrivillige fyringer

helt frem til december 2019 omfattende

den samlede arbejdsstyrke i Sindelfingen.

Ifølge den internationale sammenslutning af

metalarbejderforbund IMF bekræfter aftalen

desuden, at fabrikken i Sindelfingen skal

fremstille Daimler-gruppens luksusbiler, ligesom

2.700 job oprettes til nye produktioner.

Ulovligt at fyre ansatte med syge

børn

”Vi har i efteråret senest vundet to sager, der

fastslår, at det er i strid med Forskelsbehandlingsloven

at fyre en mor eller en far, der har

fravær på grund af barnets alvorlige sygdom.

Man er simpelthen beskyttet på samme

måde som en gravid medarbejder på barsel.

Mange erhvervsvirksomheder tror, at fravær

på grund af et barns sygdom er gyldig

fyringsgrund på samme måde som medarbejderens

meget fravær på grund af sygdom

– men forældre har ret til at tage orlov fra

arbejdet for at passe alvorligt syge børn. Og

HK/Privat kan altså nu slå fast, at det er i strid

med Forskelsbehandlingsloven at fyre forældre

på pasningsorlov, siger juridisk konsulent

Jeanette Hahnemann, HK, til www.hk.dk/

privat

side 19


Danske noter

Ledigheden fortsætter med

at stige

Fra oktober til november steg ledigheden

med 5.000 personer fra 4,2 til 4,4 procent af

arbejdsstyrken, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det betyder, at køen af ledige i november

nåede op på 122.700 personer, og det er den

højeste ledighed siden januar 2006.

Ledigheden nåede det laveste niveau i nyere

tid i juni 2008 med 45.800 ledige personer.

Siden da er ledigheden steget med 76.900

personer, svarende til 168 procent. Det svarer

til, at ledighedskøen er vokset med 4500

personer i gennemsnit hver måned siden

sommeren 2008.

Samtlige landsdele har oplevet stigende ledighed

siden august. Det er især gået ud over

Vestjylland med en stigning på 25 procent

og Sydjylland med 22 procent. Omvendt har

Bornholm kun oplevet en stigning på to procent

i samme periode.

Nordisk krav om handling

Den økonomiske krise kræver en målrettet

og effektiv indsats nu. Sådan lyder det fra IN,

organisationen for industriansatte i Norden,

der frygter, at massiv ledighed vil præge de

nordiske lande i både 2010 og 2011.

IN kræver derfor i et åbent brev til de nordiske

regeringer, at regeringerne tager ansvaret for

både beskæftigelsen og de klimabeslutninger,

som forandringerne i klimaet fordrer.

- Industriproduktionen i de nordiske lande

er et nødvendigt grundlag for finansieringen

af vore velfærdssamfund. Samtidig står især

industriproduktionen over for store udfordringer

som følge af allerede gennemførte

og kommende politiske beslutninger om

at mindske udledningen af drivhusgasser.

Industrien er en central del af løsningen på

klimaudfordringerne, og vi er parate til at påtage

os vores del af opgaven, skriver IN.

De nordiske regeringer skal til gengæld satse

målrettet på at styrke den forskning og udvikling,

som er forudsætningen for den nordiske

industris muligheder på verdensmarkedet,

fastslår IN.

Samtidig peger IN på, at der skal satses på

videreuddannelse af alle gruppe i industrien.

Stor fusion i pensionsbranchen

godkendt

Industriens Pension får over 50.000 nye medlemmer,

når selskabet fusionerer med pensionskasserne

for ansatte i fødevareindustrien.

Industriens Pension overtager administrationen

af pensionsordningerne 1. februar 2010.

Det kan ske, efter Finanstilsynet har givet tilladelse

til, at Pensionskassen for Nærings- og

Nydelsesmiddelområdet (PNN PENSION) og

Pensionskassen for Håndværk og Industri

(PHI pension) fusionerer med Industriens

Pensionsforsikring.

- Sammenlægningen med Industriens Pension

giver vores medlemmer nye valgmuligheder,

og deres pensionsmidler bliver fortsat

aktivt forvaltet. Historisk har medlemmerne

af Industriens Pension haft et merafkast i

forhold til de fleste andre pensionsselskaber,

siger Ole Wehlast, der er formand for begge

pensionskasser og forbundsformand for Fødevareforbundet

NNF.

En god dag for de faglærte

LO glæder sig over, at globaliseringsaftalen

fra slutningen af sidste år giver et stort løft til

erhvervsuddannelserne. Det siger LO-sekretær

Ejner K. Holst i en kommentar.

– Det er meget opløftende, at parterne nu

for alvor giver erhvervsskolerne et løft. Det

er godt for de unge, som har brug for gode

uddannelser. Og det er godt for samfundet,

fordi de faglærte kan skabe den vækst, som

Danmark skal leve af i fremtiden.

Han glæder sig især over, at erhvervsskolerne

har fået et årligt løft på 133 millioner kroner

oven i de 327 millioner kroner fra globaliseringspuljen,

som videreføres med aftalen.

Blandt de konkrete initiativer i globaliseringsaftalen

fremhæver han blandt andet, at indsatsen

for de svageste unge styrkes, at der

nu satses på en styrkelse af hovedforløbet, så

flere unge gennemfører, at der gives en klækkelig

økonomisk bonus til de arbejdsgivere,

der tager elever, og at der skal arbejdes med

kvaliteten af skolepraktikken, blandt andet

ved at se på muligheden for egentlig produktion

i skolepraktikken.

01.10.januar

side 20

CO Magasinet

Nyt om pension

Ny pensionshåndbog for tillidsrepræsentanter og forbund

Sammen med dette nummer af CO-Magasinet får du den nye

udgave af pensionshåndbogen fra Industriens Pension.

Pensionshåndbogen er et værktøj for alle, der gerne vil sikre, at

medlemmerne i Industriens Pension får det fulde udbytte af deres

pensionsordning.

- Medlemmerne risikerer at snyde sig selv, hvis de ikke er opmærksomme

på, hvornår de bør kontakte os. Derfor har det stor betydning,

at tillidsrepræsentanter og ansatte i fagforbundenes lokalafdelinger

kan fortælle om pensionsordningen, når det er relevant,

siger Jens Almegaard, der er kommunikationschef i Industriens

Pension.

I håndbogen kan du læse om, hvordan medlemmerne er sikret

en opsparing til alderdommen og om, hvordan de er forsikret ved

kritisk sygdom, tab af erhvervsevnen og dødsfald.

Du kan også læse om de andre situationer, hvor pensionsordningen

kommer ind i billedet. Efter hvert hovedafsnit finder du en

oversigt med forslag til, hvordan du i de forskellige situationer kan

hjælpe medlemmerne.


Af Dorthe Kragh

Sygdom giver ret

til ny feriefridag

Ny voldgift fastslår, at sygdom på en feriefridag kan give ret til en

erstatningsfridag

Ansatte i industrien har ret til en ny feriefridag, hvis sen dagen inden feriefridagen, mister man retten til

de bliver syge forud for en feriefridag. Det fastslår en ny feriefridag.

en ny voldgiftskendelse.

- Det betyder, at hvis man skal afholde en feriefridag

Arbejdsgiverne i DI havde ellers fastholdt, at hvis på en fredag og går hjem torsdag klokken 13.59,

man blev syg på sin feriefridag,

fordi man er blevet syg, så har man krav på en

så var den tabt, mens

ny feriefridag. Men bliver man først

CO-industri var af den

syg klokken 16.01, når man er

opfattelse, at sygdom

gået fra arbejde, så har man ikke

på en feriefridag skulle

ret til en erstatningsdag, forklarer

udløse en ny feriefridag.

Jesper Kragh-Stetting.

Hvilket voldgiften nu har

givet CO-industri ret i.

Regler aldrig drøftet

- Kendelsen er vigtig

af den grund,

fridage er opstået, fordi reg-

Tvisten om sygdom under ferie-

at medarbejderne

nu har krav

ændret ved overenslerne

om feriefridage blev

på erstatningsfrihed,

hvis de bli-

i 2000, da tre børnefrikomstforhandlingernver

syge på en feriefridag.

De har altså ret til at

konverteret til fem feriefridage til

dage og en feriefridag blev

beholde feriefridagen og lægge den

alle. Men trods ændringerne blev

på et andet tidspunkt,

reglerne for erstatningsferiefridage

i forbindelse med sygdom

siger juridisk konsulent

i CO-industri Jesper

ikke drøftet.

Kragh-Stetting, som

DI hævdede derfor, at reglerne

har ført sagen.

fra overenskomstforhandlingerne i

Retten til en ny feriefridag

afhænger dog af, hvornår man bliver syg. For i modsætning

til reglerne for sygdom i forbindelse med

ferie, så har man kun krav på en ny feriefridag, hvis

man er sygemeldt forud for feriefridagen. Bliver

§også

1998 ikke længere gjaldt, fordi der i 2000

var vedtaget et nyt regelsæt.

CO-industri fastholdt, at da temaet ikke blev drøftet,

måtte reglerne fra 1998, der gav ret til erstatningsfrihed,

fortsat gælde – hvilket voldgiften altså

man først syg, efter at man har forladt arbejdsplad-

mente.

side 21


nyt format virksomhedsoverdragelse.indd 1 11/11/09 13:48:10

1

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-

Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager,

kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler,

A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden

er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password.

Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden.

Pjecer og Tryksager

01.10.januar

side 22

CO Magasinet

Håndbog om

virksomhedsoverdragelse

CO-industri har lavet ”Håndbog om Virksomhedsoverdragelse”.

Den beskriver de

forhold, som tillidsrepræsentanter skal

være opmærksomme på, når en virksomhed

eller en del heraf bliver overdraget fra

en arbejdsgiver til en anden.

Håndbogen er delt op i to dele. I første del

beskrives, hvad en virksomhedsoverdragelse

egentlig er. I anden del er en gennemgang

af de konsekvenser en virksomhedsoverdragelse

har.

Håndbogen kan bestilles på adressen:

www.co-industri.dk/pjecer eller downloades

Trucks i industrien

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

lavet en vejledning om trucks i industrien.

Vejledningen er opdelt i tre hovedafsnit

om henholdsvis arbejdsmiljøkrav til

trucks, anskaffelse af trucks og tjeklister.

Da der er tale om helt generelle krav fra

myndigheder suppleret med parternes

ønsker om niveau og praksis for arbejdet

i og med trucks, kan vejledningen anvendes

i alle virksomheder, der benytter

trucks.

Eksemplarer kan bestilles på:

www.co-industri.dk/pjecer og den kan

downloades på www.i-bar.dk

Det gode liv nr. 3/2009

Træ- og møbelindustrien har udsendt

det seneste nummer af magasinet Det

gode liv om arbejdsmiljø på området.

I dette nummer er der blandt andet

sat fokus på, hvordan man på Junckers

Industri A/S har reduceret antallet af

ulykker ved at sætte fokus på den enkeltes

betydning for at hindre ulykker.

Eksemplarer kan bestilles på www.coindustri.dk/pjecer

eller downloades fra

hjemmesiden www.kenderdudet.dk

fra samme adresse.

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Virksomhedsoverdragelse

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Håndbog om

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Virksomhedsoverdragelse

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

§

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

A/S Nyt nr. 2/2009

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Det sidste nummer af A/S Nyt i 2009 har §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

først og fremmest klima på dagsordenen, §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

blandt andet fordi A/S Topmødet i november

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

havde samme dagsorden. Og topmø-

§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§

Mærkning af kemikalier

det fylder en del i nyhedsbrevet.

I starten af 2009 trådte en ny EUforordning

Her kan du blandt andet læse om, hvorfor det kan betale sig

om mærkning og klas-

for virksomhederne at få en klimastrategi. Der er også en artikel

sificering af kemikalier i kraft.

om, hvordan en virksomheds bestyrelsesmøder kan ændre Derfor er der nu lavet en vejledning, som er tænkt som et

sig, når virksomheden får nye ejere.

redskab til virksomhedernes arbejde med at efterkomme

Derudover er der en opfølgning på en artikel fra forrige nummer

forordningen, blandt andet i forbindelse med at lave arbejds-

af A/S Nyt, hvor Jørgen Steensgaard Madsen fra Novenco pladsbrugsanvisninger.

og Else Modvig Hansen fra Nissens fortalte om at have været Vejledningen indeholder blandt andet oplysninger om vigtige

på et kursus som nye medarbejdervalgte i deres virksomhedsbestyrelser.

datoer, oversigter og forklaring på betydningen af nye

farepiktogrammer i forhold til gamle, ændringer i fareetiketter,

Nyhedsbrevet udsendes af henholdsvis CO-industri, GIMK,

oversættelse af gamle klassificeringer samt oversigt over,

BAT samt Handelskartellet til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

hvem der skal gøre hvad.

Nyhedsbrevet kan bestilles på adressen www.co-

Vejledningen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

industri.dk/pjecer

og eksemplarer kan bestilles på www.co-industri.dk/pjecer

eller downloades fra www.i-bar.dk


CO-Meddelelser

Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til

medlemsforbundene.

2009/106

ISS Facility/ISS Document – Virksomhedsoverdragelse.

Lønsystemer - timelønnede

CO-industri har i samarbejde med DI revideret pjecen ”Metodevejledning

til lønsystemer - timelønnede”.

Pjecen er organisationernes bud på, hvordan virksomhederne

kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde,

og den kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i

denne sammenhæng.

Yderligere eksemplarer

af pjecen kan

bestilles på:

www.co-industri.

dk/pjecer

2009/108

Fyraftensmøder – Få styr på arbejdsmiljøet.

2009/107

Håndbog om virksomhedsoverdragelse.

2009/111

Danfoss Universe A/S – Overenskomstforhandlinger 2010.

2009/112

Pjece - Vejledning om trucks i industrien.

2009/113

Pjece – Kemikalier – ny mærkning og klassificering.

2009/116

CO-industri. Telefonvagt 4. december 2009.

Lønsystemer - funktionærer

CO-industri har i samarbejde med DI

revideret pjecer ”Metodevejledning til

lønsystemer - funktionærer”.

Pjecen er organisationernes bud på, hvordan virksomhederne

kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde,

og den kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i

denne sammenhæng.

Yderligere eksemplarer af pjecen kan bestilles på:

www.co-industri.dk/pjecer

OK-Nyt

Vederlag til tillidsrepræsentanter

Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond skriver ud til alle

de tillidsrepræsentanter, som har fået udbetalt vederlag, efter

de er fratrådt, og kræver pengene ført tilbage til fonden.

CO-industri skal i den forbindelse gøre opmærksom på CO-

Meddelelse 2007/074 fra den 3. juli 2007. Den slår blandt andet

fast, at Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond skal

være underrettet om fratrædelse den 10. i den efterfølgende

måned.

Det er derfor væsentligt, at forbundet og afdelingen tilrettelægger

arbejdet sådan, at tidsfristen kan overholdes, og at

man gør tillidsrepræsentanterne opmærksom på, at det meddeles

de relevante steder, når de fratræder.

2009/114

Vederlag til tillidsrepræsentanter.

2009/118

Faglig voldgift – Bang & Olufsen.

2009/117

Faglig voldgift – Danish Crown.

2009/115

Det gode liv nr. 3/2009.

2009/119

A/S Nyt nr. 2/2009.

2009/121

TDC A/S/Dong Energy A/S Fibernetforretning – virksomhedsoverdragelse.

2009/109

Pjece. Metodevejledning til lønsystemer – timelønnede.

2009/110

Pjece. Metodevejledning til lønsystemer – funktionærer.

side 23


Af Dorthe Kragh

PP

Farvel til

faldulykker

Ny kampagne vil stoppe de mange fald- og snubleulykker,

som hvert år sker i industrien

8.000 ansatte i industrien falder hvert år over

en frithængende ledning, glider i en olieplet

eller vrider foden om på et hullet cementgulv.

Så mange ulykker bliver i hvert fald indberettet

til Arbejdstilsynet. I virkeligheden snubler

og falder mange flere på deres arbejdsplads.

Ofte sker der ikke de store skader, men et fald

kan hurtigt udvikle sig til brækkede lemmer,

sygefravær og i værste fald varige mén.

Derfor vil en ny kampagne nu sætte spot på de

mange små og store hændelser, som let kan

undgås ved lidt omtanke og opmærksomhed.

Kampagnens budskab er simpelt: Faldulykker

sker altid kun for de andre, så pas godt på dine

kolleger.

PAS PÅ DINE

KOLLEGER

Det er Industriens Branchearbejdsmiljøråd

(I-BAR), der står bag kampagnen, som blandt

andet også byder på lyden af en hulkende kollega,

der kan downloades til mobiltelefonen –

en lyd, der gerne skulle minde en om at rydde

op efter sig og fjerne potentielle farer, når man

ser dem.

- Det handler jo i bund og grund om at tænke

sig om. Om at flytte den spand, som kollegerne

kan falde over, eller fjerne en løsthængende

ledning. Vi skal ikke kun tænke på, om

vi selv kan komme til skade, men også på, om

kollegerne kan falde, siger miljøsekretær hos

CO-industri Michael Jørgensen.

Han håber samtidig, at både chefer og mellemledere

vil tage en dialog med medarbejderne

om, hvordan de

sammen forebygger faldulykker.

- Det vil jo være skønt,

hvis lederne også vil

flytte den stige, som

står i vejen, eller samle

plastic op fra gulvet, når

de nu alligevel kommer

forbi det. Vi

skal have ændret

holdningen til de

små ting, som kan

skabe en ulykke, og

her er lederne rollemodeller,

fastslår

han.

Læs mere om

kampagnen på:

www-i-bar.dk

Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428

PAS PÅ DIN

KOLLEGE

More magazines by this user
Similar magazines