Læs CO-Magasinet - CO-industri

CO-Magasinet
Nr/År 01/2010
Topforhandlerne er trukket i arbejdstøjet Side 4 • Usikre ansættelser i fokus i Europa Side 5 • AMU er populært Side 6 • Rev
Revisorer som arbejdsmiljørådgivere Side 7 •TOPFORHANDLERNE ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET SIDE 4 • Tillidsfolk skal sto
stoppe vold i hjemmet Side 8 • Få kvinder i bestyrelsen Side 9 • APV fylder rundt Side 10-11 •Man skal trives på arbejdet Side 12
underne kræver klima Side 14 • TILLIDSFOLK SKAL STOPPE VOLD I HJEMMET SIDE 8 • International fagbevægelse Side 18-19
Man skal trives på arbejdet Side 12-13 • International fagbevægelse Side 18-19 • AMU ER POPULÆRT SIDE 6 • Aktionslæring
medarbejdervalgte Side 15• Bæredygtighed i bestyrelsen Side 16• Klimaet truer danske arbejdspladser Side 1
rnational fagbevægelse Side 18-19•Danske noter Side 20•Sygdom giver ret til ny ferie
g Side 21•Se hvor andre går Side 24 • Topforhandlerne er tru
evisorer som arbejdsmiljørådgivere
skal trives p

Alle har ret til et bæredyg
Det store slag om nye overenskomster for 240.000
ansatte i industrien er skudt i gang, og der er masser
af emner at tage fat på ved forhandlingsbordet.
Det viser de krav, som er kommet til CO-industri via
medlemsforbund og tillidsrepræsentanter.
Skiftehold, realløn, 50-procent regel, arbejdspladser
og lærlinge er blot nogle af emnerne.
Og selv om forhandlingerne kører i skyggen af den
internationale finanskrise, skal der findes en langtidsholdbar
– eller bæredygtig – løsning for de industriansatte.
Det understregede CO-industris topforhandler
Thorkild E. Jensen, der også er formand for Dansk
Metal, på et pressemøde ved forhandlingernes
start.
- Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter med
at være produktionsland, for på den måde bevarer
vi arbejdspladser. Industrien er grundstenen i den
danske økonomi, men hvis den fortsat skal kunne
tiltrække dygtige ansatte, skal vi have en løn, der
sikrer, at de søger derhen, siger Thorkild E. Jensen
i artiklen på side 4.
Arbejdsgivere vil ikke til lommerne
På arbejdsgiversiden er antallet af elementer til
forhandlingsdagsordenen ikke lige så højt. Herfra
er virksomhedernes konkurrencekraft i højsædet,
understreger DI’s administrerende direktør Hans
Skov Christensen.
Og løn er en altafgørende faktor.
- Løn er ikke det eneste parameter her, men det
væsentligste, siger den administrerende direktør i
artiklen på side 4.
Og hans bagland har trukket forventningerne meget
klart op for Hans Skov Christensen forud for forhandlingerne.
Tilbage i september understregede
en række topdirektører fra blandt andet Grundfos
og Toms, at der ikke er råd til lønstigninger til indu-
01.10.januar
side 2
CO Magasinet
Vi sætter fokus på:
Topforhandlerne er trukket i
arbejdstøjet
Den første onsdag i januar blev der
taget hul på overenskomstforhandlingerne
for de omkring 240.000
ansatte i industrien. Temaer som
skiftehold, realløn, 50-procent regel,
arbejdspladser og lærlinge er blandt
andet på bordet.
Side 4
Usikre ansættelser i fokus i
Europa
Den europæiske fagbevægelse er
enig om at fremsætte et fælles krav
over for arbejdsgiverne omkring
usikre ansættelser. Det blev en
realitet på et møde i EMF’s eksekutivkomité
i december. Emnet er blandt
andet med til forhandlingsbordet ved
CO-industris forhandlinger.
Side 5
AMU er populært
Industriens ansatte vælger først og
fremmest AMU, når de søger om to
ugers selvvalgt uddannelse i Industriens
Kompetenceudviklingsfond.
Side 6
Revisorer som arbejdsmiljørådgivere
NFA har lavet et forsøgsprojekt, hvor
de små virksomheders revisorer også
vejleder om arbejdsmiljø. Ansatte i
små virksomheder har større risiko for
at komme alvorligt til skade.
Side 7

l e d e r
tigt arbejdsliv
striens ansatte. Til gengæld er de samme
topdirektører positive over for, at produktiviteten
øges.
Advarsler om lønstigninger
Ud over topdirektørernes udmeldinger
er der også kommet vurderinger – eller
ligefrem advarsler – i forhold til størrelsen
af den kommende lønvækst på industriens
område fra en række andre
aktører.
Blandt andre fra overvismanden samt
nogle af de politikere, der ellers med
stolthed plejer at fortælle omverdenen
om den danske model, hvor meningen
er, at arbejdsmarkedets parter får fred
til selv at forhandle fremtidens løn- og
arbejdsvilkår – uden politisk indblanding.
Således har både finansminister Claus
Hjort Frederiksen (V), økonomi- og erhvervsminister
Lene Espersen (K) samt
overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
advaret mod overdrevne lønstigninger
ved forhandlingerne.
LO har dog regnet sig frem til, at der i år
og næste år er plads i økonomien til lønstigninger
på henholdsvis 2,75 og 3,0
procent.
Dygtige og kvalificerede
ansatte
I CO-industri er der forståelse for, at
virksomhedernes konkurrencekraft bevares,
for dermed sikres fremtidens arbejdspladser
til de industriansatte.
Der er blot uenighed med DI om, hvordan
konkurrencekraften sikres.
- Stærk konkurrenceevne handler om
meget andet end løn. Det handler om at
have dygtige og velkvalificerede ansatte,
og vi hverken kan eller skal konkurrere
på løn med kineserne, som Thorkild E.
Jensen udtrykker det.
Samtidig bærer han og CO-industris
næstformand Børge Frederiksen, der er
gruppeformand i 3F’s Industrigruppe,
en række krav med til overenskomstforhandlingerne,
som skal øge sammenhængen
mellem familie- og arbejdslivet.
Eksempelvis i form af krav om længere
perioder med løn under sygdom og barsel
samt forhold under barns sygdom.
Dermed øges sandsynligheden for, at de
industriansatte får et mere bæredygtigt
arbejdsliv, fordi det kommer til at hænge
endnu bedre sammen med privatlivet.
Forside: CO-industris formand Thorkild E. Jensen og DI’s administrerende direktør Hans Skov Christensen, København. Foto: Harry Nielsen.
Tillidsfolk skal stoppe vold
Et projekt uddanner tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
til at spotte
kolleger, som udsættes for vold i
hjemmet. Det sker, fordi tal viser, at
hver fjerde voldsramte kvinde mister
sit job.
Side 8
Få kvinder i bestyrelsen
På industriens område er kun 18
procent af de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer kvinder. Men
der må gerne være flere.
Side 9
APV fylder rundt
Arbejdspladsvurderingen har netop
fyldt rundt med sine 20 år.
Side 10-11
Man skal trives på arbejdet
På SCA Packaging i Grenå prioriteres
sikkerhed meget højt.
Side 12-13
Side 18-19
International fagbevægelse
Danske noter
Side 20
Sygdom giver ret til ny feriefridag
Ny voldgift fastslår, at sygdom på en
feriefridag kan give ret til en erstatningsfridag.
Side 21
Se hvor andre går
Kampagne skal stoppe faldulykker
Side 24
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)
Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,
medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle
modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer
skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til
forbundet.
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,
august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje
onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)
side 3

Af Linda Hansen
Foto Harry Nielsen
O K 2 0 1 0
CO-industris to topforhandlere (fra højre) næstformand Børge Frederiksen og formand Thorkild E. Jensen mødtes med adm. dir.
Hans Skov Christensen og direktør Kim Graugaard, begge DI, i starten af januar.
OK2010: Topforhandlerne
er trukket i arbejdstøjet
Industriens overenskomstforhandlinger er skudt i gang
Skiftehold, realløn, 50-procent regel,
Dermed understreger CO-industris for-
at have dygtige og velkvalificerede an-
arbejdspladser og lærlinge. Det er nogle
mand, at der skal være plads til forbed-
satte, og vi hverken kan eller skal konkur-
af de emner, som er på forhandlingsbor-
ringer af både løn og arbejdsvilkår til de
rere på løn med kineserne, siger Thorkild
det, efter industriens parter tog hul på
industriansatte.
E. Jensen.
fornyelsen af industriens overenskom-
Han understreger, at industriens til-
ster på den første onsdag i januar.
Konkurrencekraft
lidsrepræsentanter på en række møder
Selv om forhandlingerne kører i skyggen
Hos forhandlingsmodparten i DI er ho-
landet over har sat en række andre te-
af den internationale finanskrise, skal der
vedinteressen konkurrencekraft. Derfor
maer på dagsordenen til overenskomst-
findes en langtidsholdbar løsning, un-
bliver der heller ikke lukket op for den
forhandlingerne, blandt andet en sikring
derstregede CO-industris topforhandler
store pengekasse til industriens ansatte,
og om muligt udbedring af reallønnen,
Thorkild E. Jensen, der også er formand
hvis det står til administrerende direktør
løn under sygdom og barsel, skiftehold,
for Dansk Metal, på et pressemøde ved
Hans Skov Christensen.
ligeløn, 50-procent reglen, forhold for
01.10.januar
side 4
CO Magasinet
forhandlingernes start.
- Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter
med at være produktionsland,
for på den måde bevarer vi arbejdspladser.
Industrien er grundstenen i den danske
økonomi, men hvis den fortsat skal
kunne tiltrække dygtige ansatte, skal vi
have en løn, der sikrer, at de søger der-
- Vi skal sikre virksomhedernes konkurrencekraft,
det er afgørende for os. Løn
er ikke det eneste parameter her, men
det væsentligste, siger den administrerende
direktør.
Og her skilles vandene, for det er COformanden
uenig i:
- Stærk konkurrenceevne handler om
lærlinge og elever.
Parterne har aftalt at arbejde for at nå
et resultat senest 12. februar, så en opsigelse
af overenskomsterne kan undgås.
Forhandlingerne omfatter direkte
240.000 ansatte.
hen, siger Thorkild E. Jensen.
meget andet end løn. Det handler om

Af Linda Hansen
O K 2 0 1 0
Usikre ansættelser
i fokus i Europa
Europæisk fagbevægelse rejser fælles overenskomstkrav i forhold til usikre ansættelser
For anden gang nogensinde rejser den europæiske
fagbevægelse nu et fælles krav over for arbejdsgiverne
ved kommende overenskomstforhandlinger
for industriansatte.
Kravet handler om prekære – eller usikre – ansættelser,
og det blev endelig besluttet i december
i den europæiske metalarbejderføderation
EMF’s eksekutivkomité.
Dermed fortsætter den europæiske fagbevægelse
med at sætte fokus på de usikre ansættelser,
hvor lønmodtagere i stigende grad i ly af
den økonomiske krise ansættes som vikarer – med
dårligere vilkår end de fastansatte i form af eksempelvis
lavere løn, manglende indbetaling af pension,
ingen ret til barnets første sygedag eller løse
ansættelser fra dag til dag.
Herhjemme bliver der ved overenskomstforhandlingerne
på industriens område sat fokus på de prekære
ansættelsesformer ved, at parterne forholder
sig til en implementering af EU’s vikardirektiv fra
2008 i overenskomsterne.
Direktivet slår blandt andet fast, at arbejdsgiverne
ikke må give dårligere løn- og arbejdsvilkår til midlertidigt
ansatte vikarer i forhold til de fastansatte.
Prekære ansættelser vil også være på forhandlingsbordet
ved overenskomstforhandlingerne i 2010 i
blandt andet Sverige og Tyskland.
Det understreger daglig leder i CO-industri Arne
Sørensen.
- Særligt i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige
situation, hvor det på europæisk
plan kan forventes, at arbejdsgiverne vil forsøge
at rulle tidligere opnåede rettigheder tilbage til et
lavere niveau.
Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen viser, at vi i
Europa står sammen om at afvise et sådant krav fra
arbejdsgiverne og kæmper for at forbedre rettighederne
for medlemmerne, siger Arne Sørensen.
Den europæiske fagbevægelse følger
senere op på vedtagelsen af det fælles
krav ved at høre alle tilknyttede
lande, hvilke krav de har
fremsat ved deres overenskomstforhandlinger,
og hvilke resultater,
der er kommet i hus.
Det første fælleseuropæiske overenskomstkrav
fra 2005 var uddannelse. Det
indgik i forhandlingerne hos en række EMF-organisationer
– blandt andre CO-industri i 2007, hvor
resultatet blev to ugers selvvalgt uddannelse.
Samarbejde vigtigt
Og selv om Danmark ikke i lige så høj grad
som nogle af de øvrige europæiske lande
har problemer med prekære ansættelser, så
er det vigtigt at arbejde sammen med både
de europæiske og globale lønmodtagerorganisationer
for at forhindre prekære ansættelser.
side 5

Af Dorthe Kragh
foto arkiv
AMU
er populært
Arbejdsmarkedsuddannelserne
er populære, når industriens ansatte selv
vælger uddannelse
Der står arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) på
langt de fleste ansøgningsskemaer om to ugers
selvvalgt uddannelse, som sendes ind til Industriens
Kompetenceudviklingsfond (IKUF).
Siden 1. januar 2009 har alle ansatte på industriens
overenskomster haft mulighed for at søge om to
ugers selvvalgt uddannelse gennem IKUF.
Godt 85 procent af alle ansøgere har i løbet af 2009
søgt om at komme på en af de mange uddannelser,
som landets AMU-centre tilbyder, viser nye tal fra
IKUF.
Langt de fleste vælger en af de mange hundrede
uddannelser, som i forvejen er på listen over forhåndsgodkendte
uddannelser, som fonden har
udarbejdet.
492 har været kreative og søgt en arbejdsmarkedsuddannelse,
som endnu ikke var at finde på listen.
Af dem har 395 fået bevilget penge til uddannelsen,
mens 95 har fået afslag, og to fortsat er under
behandling.
typisk ryge ind på listen, så sagsbehandlingen for
de efterfølgende ansøgere glider lidt hurtigere.
Tallene fra IKUF viser også, at 159 personer har
fået bevilget støtte til forberedende voksenundervisning,
som ofte er undervisning i dansk eller
matematik på niende eller tiende klasses niveau
eller ordblindeundervisning.
46 personer har fået bevilget støtte til en videregående
uddannelse, og syv fået støtte til almen
voksenuddannelse.
Endelig har 362 personer fået bevilget to ugers
selvvalgt uddannelse hos private udbydere, der for
eksempel tilbyder specielle it-kurser, eller hos andre
udbydere af uddannelse som for eksempel Teknologisk
Institut.
I alt har 5.438 ansatte i industrien fået bevilget støtte
til selvvalgt uddannelse i 2009. Af dem var 375
funktionærer, 2.703 faglærte og 2.360 ufaglærte.
875 har fået afslag på deres ansøgning.
Når der gives afslag, er det ofte fordi uddannelsen
er nødvendig for, at ansøgeren kan klare sit job, og
derfor er det arbejdsgiveren, der skal betale for uddannelsen.
Der er i alt bevilget 18,5 millioner kroner
i støtte og udbetalt 11 millioner kroner.
01.10.januar
side 6
CO Magasinet
Godt 18 millioner i støtte
Betingelsen for at få støtte til en uddannelse, som
ikke er på positivlisten, er, at den er relevant for at
få beskæftigelse i industrien. For eksempel er der i
årets løb blevet givet støtte til et CNC træbearbejdningskursus,
som ikke var på listen over forhåndsgodkendte
kurser i første omgang.
Når et nyt AMU-kursus bliver godkendt, vil det

Af Dorthe Kragh
Revisorer som
arbejdsmiljørådgivere
Revisoren kan hjælpe små virksomheder med arbejdsmiljøet, viser
forsøgsprojekt
Fremover kan det være virksomhedens revisor, som sikkerhedsrepræsentanten skal arbejde sammen med
om at forbedre arbejdsmiljøet på den lille virksomhed.
Et forsøgsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Capacent A/S har foretaget
i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) viser, at revisorerne gerne vil vejlede
om arbejdsmiljø, når de alligevel er ude på virksomhederne. Og parterne melder samtidig om interesse fra
virksomhedernes side.
- Det kan være svært at få kontakt med små virksomheder for at tale om arbejdsmiljø. Ofte er det ejeren,
som alene har ansvaret for sikkerhedsarbejdet oven i ansvaret for både driften og salget,
og så er der ikke tid til arbejdsmiljø. Men alle virksomheder har en revisor, som interesserer
sig for virksomhedens økonomi, og et dårligt arbejdsmiljø kan få store økonomiske
konsekvenser. Et rådgivningspåbud til 50.000 kroner er dyrt for en lille virksomhed, ligesom
en alvorlig ulykke kan medføre en masse omkostninger, som kan sluge en stor del
af omsætningen, fortæller Peter Hasle, seniorforsker ved NFA.
Mange ulykker i små virksomheder
Meget tyder på, at der er behov for revisorernes hjælp. Medarbejderne i
små virksomheder har nemlig langt større risiko for at komme alvorligt til
skade på deres arbejde end medarbejdere i større virksomheder med mere
end 50 ansatte, viser undersøgelser fra NFA.
Derfor har 164 revisorer fået en miniuddannelse i arbejdsmiljø, som gør
dem i stand til at spørge, om der for eksempel er styr på arbejdspladsvurdering
(APV), om virksomheden lever op til diverse krav om sikkerhed, og om
der vejledes korrekt om brug af farlige stoffer.
- Revisorens arbejde kan på ingen måde stå alene, men det er et væsentligt
bidrag til at forbedre arbejdsmiljøet i de små virksomheder. Virksomhedsejerne
har brug for, at der kommer nogen udefra og stiller spørgsmål til,
hvordan de gør tingene, og de har brug for, at nogen fortæller dem, hvad
der er vigtigt, og hvad de skal forholde sig til, siger Peter Hasle.
Erfaringerne fra forsøgsprojektet er nu lagt frem for Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets
parter, og Peter Hasle håber, at der er opbakning til at fortsætte ordningen
og udbygge uddannelsen.
side 7

Af Dorthe Kragh
Foto Polfoto
Læs mere om Abused Women
At Work-projektet på
www.awaw.dk
Vold i hjemmet er ikke normalt det, der bliver talt
mest om i kantinerne, og mange arbejdsgivere
afviser, at partnervold er noget, som vedkommer
arbejdspladsen.
Men med støtte fra EU er 100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
gennem projektet ”Abused
Women At Work” (AWAW) ved at lære, hvordan de
kan bringe partnervold på dagsordenen på arbejdspladserne,
så tabuet bliver brudt og flere voldsramte
får hjælp til at komme ud af voldelige forhold.
En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at hver
fjerde voldsramte kvinde mister sit job, ligesom
undersøgelser foretaget af AWAW-projektet viser,
Tillidsfolk
skal stoppe
vold i
hjemmet
100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter
uddannes til at
spotte kolleger, som udsættes
for vold
at partnervold udløser en lang række sociale problemer,
som i sidste ende kan føre til, at den voldsramte
bliver marginaliseret i samfundet.
- Mange kvinder skjuler, at de er udsat for vold. Men
når volden bliver til sociale problemer, dårligt helbred
og sygefravær, så bliver det et anliggende for
arbejdspladsen. Kvinderne bliver en dårlig arbejdskraft,
som i sidste ende risikerer at blive fyret. Men
ofte er arbejdspladsen en af de eneste sociale kontaktflader,
de voldsramte har, og de risikerer at blive
helt udstødt af samfundet, hvis de mister jobbet,
siger Stine Skaarup, der er projektleder på AWAWprojektet.
Cirka 30.000 kvinder og omkring 10.000 mænd
udsættes hvert år for fysisk vold fra deres partner,
og cirka 25.000 børn oplever årligt, at deres mor
bliver slået. De reelle tal er sandsynligvis større end
de officielle tal, da mange voldsramte ikke anmelder
volden.
- Vi håber også, at de tillidsvalgte kan sætte skub i
udviklingen af voldspolitikker på arbejdspladserne.
Mange steder mener man, at man er godt dækket
ind af en overordnet trivselspolitik, men i virkeligheden
ser man ikke partnervolden. Debatten skal ud
på arbejdspladsen, og det skal stå højt og tydeligt,
at man kan få hjælp, hvis man er udsat for partnervold,
siger Stine Skaarup.
Det er fagbevægelsens tværfaglige mangfoldighedsnetværk
i FIU, der står bag uddannelsen af
tillidsfolkene, og projektet bliver suppleret med
en håndbog, som fortæller om vold og giver råd
til, hvordan sikkerheds- og tillidsrepræsentanter
kan hjælpe voldsramte kolleger. Desuden vil debatteateret
Rejsescenen i 2010 turnere på danske
arbejdspladser med et teaterstykke om voldsramtes
arbejdsliv.
side 8
CO Magasinet
01.10.januar

Af Dorthe Kragh
Foto Jens Bach
Få kvinder
i bestyrelsen
Kun 18 procent af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
i industrien er kvinder
Knap hvert femte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem på industriens område
er en kvinde. Det viser en undersøgelse, som CO-industri har foretaget. Men der
må gerne være flere, mener leder på samarbejdsområdet i CO-industri Peter Rimfort.
- 18 procent er godt, men det er ikke godt nok. Det er ikke, fordi vi skal have en
eller anden bestemt procentdel kvinder, men andelen af kvinder i bestyrelsen bør i
højere grad afspejle kønssammensætningen i industrien, siger Peter Rimfort.
Han peger på, at mange af de virksomheder, der har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
er kendetegnet ved at befinde sig i den mandetunge, klassiske
industri. Det kunne være en forklaring på, at kvinderne er underrepræsenteret i
virksomhedernes bestyrelse.
- Men jeg tror også, at mange kvinder lider af unødvendig beskedenhed. De tror
ikke, at de er dygtige nok til arbejdet i bestyrelsen, men de kan sagtens. De, der
sidder i bestyrelserne nu, klarer sig ingenlunde dårligere end mændene, fastslår
Peter Rimfort.
Der bliver lyttet
Anette Sejbjerg, tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen i Struer og medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem siden 2007, er en af de kvinder, der i første omgang var
lidt skræmt af regnskaber og professionelle bestyrelsesmedlemmer.
- Da jeg blev valgt til bestyrelsen, synes jeg selvfølgelig, at det var spændende og
interessant, men jeg var også lidt usikker på, hvordan man gebærder sig i sådan en
bestyrelse, om jeg kunne finde ud af de tørre regnskaber, og hvad de her dygtige,
professionelle bestyrelsesmedlemmer ville synes om lille mig. Men det har været
en fantastisk oplevelse, fortæller Anette Sejbjerg, der er medlem af Teknisk Landsforbund.
Da hun trådte ind i bestyrelsen, fik hun et kursus i bestyrelsesarbejde og lærte at
knække regnskaberne, og frygten for ikke at slå til er nu helt væk.
- Jeg har lært ufatteligt meget af de andre medlemmer i bestyrelsen, og jeg oplever,
at de virkelig lytter til mig. Inden jeg blev valgt ind, havde jeg lidt den forestilling,
at alt var diktat ovenfra, men det er slet ikke tilfældet. Beslutningerne bliver
truffet indefra i bestyrelsen, og jeg har indflydelse på beslutningerne, siger Anette
Sejbjerg.
Tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen
Anette Sejbjerg.
side 9

Af Dorthe Kragh
Foto Jens Bach
APV fylder rundt
Arbejdspladsvurderingen er blevet 20 år
01.10.januar
side 10
CO Magasinet
Arbejdspladsvurderingen, der til dagligt går under
betegnelsen APV, har netop rundet det skarpe hjørne
på 20 år og er blevet både hadet og elsket for sin
systematiske tilgang til at vurdere arbejdsmiljøet.
APV’en blev født i et EU-direktiv i 1989, og med det
blev alle arbejdsgivere i EU pålagt at vurdere, hvilke
risici deres arbejdsplads rummede. Direktivet blev
dog først implementeret i dansk lovgivning i 1992,
hvor arbejdsmiljøloven blev tilføjet et krav om, at
alle virksomheder skal udforme en arbejdspladsvurdering.
Flere arbejdsgivere har kaldt APV ”endnu en unødvendig
bureaukratisk byrde for erhvervslivet”,
mens sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanterne
med lovkravet i hånden har fået
faste rammer om arbejdsmiljøarbejdet.
Peter Hasle, der er seniorforsker ved Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er ikke i
tvivl om, at APV’en har været et positivt bidrag til
arbejdsmiljøarbejdet.
- APV’en har haft en positiv betydning, fordi den
er et systematisk redskab, som virksomhederne
kan bruge til at kigge på arbejdsmiljøet. Den giver
mulighed for løbende at gå tilbage og kigge på, om
virksomheden er igennem de problemer, APV’en
afslørede, siger han.
Ikke så tosset endda
Peter Hasle oplever, at mange arbejdsgivere har
smidt fordommene om bureaukrati overbord og i
dag bruger APV’en konstruktivt i arbejdsmiljøarbejdet.
- De fleste arbejdsgivere oplever, når de har arbejdet
lidt med APV, at det ikke er så bureaukratisk
endda, og at det ikke er så tosset at bruge den til
at få styr på arbejdsmiljøet. Og i den lille virksomhed
behøver en APV ikke bestå i andet, end at man
sætter sig ned rundt om bordet og laver en plan for,
hvordan de problemer, der er med arbejdsmiljøet,
bliver løst, siger han.
Alligevel mener han, at APV’en har et alvorligt problem.
APV’en betyder, at man leder efter problemer.
Derved kigger APV’en principielt kun bagud.
- Det smarte er jo at forhindre arbejdsmiljøproblemer
i at opstå, men det er den ikke så god til. Der
mangler noget i APV’en, der kigger fremad og
forebygger. Vi mangler i Danmark et lovkrav om at
udforme en arbejdsmiljøpolitik i virksomhederne. I

[ ]
APV’en har haft en positiv betydning,
fordi den er et systematisk redskab
På støberivirksomheden Valdemar Birn i Holstebro er APV ved at blive moderniseret, fortæller sikkerhedsrepræsentant Ole Bej.
både Norge og Sverige er der krav om,
lig. Kollegerne kan godt synes, at APV er
jøcertifikater har været med til at gøre
at virksomhederne har en politik med en
spild af tid, fordi de ikke kan se, hvad der
arbejdsmiljøarbejdet nemmere.
strategi om, hvad man gør for at undgå
bliver gjort, men vi laver jo arbejdet, og
- Der har da været slagsmål indimellem,
problemer med arbejdsmiljøet, mener
nu kommer det op på gruppetavlerne,
men allerede i midten af halvfemserne
Peter Hasle.
så alle løbende kan følge med, fortæller
meldte vores daværende direktør ud,
sikkerhedsrepræsentant Ole Bej, som er
at Valdemar Birn vælger at investere i
Flydende APV
medlem af 3F.
arbejdsmiljøet. Det var en god beslut-
På støberivirksomheden Valdemar Birn
Når det handler om det psykiske arbejds-
ning, men vi kunne da godt blive uenige
i Holstebro er de ved at modernisere
miljø bliver han og hans 14 sikkerheds-
om hastigheden af investeringerne, gri-
deres APV. I stedet for at udarbejde en
repræsentantkolleger på virksomheden
ner han.
APV en gang hvert tredje år og så støve
dog nødt til at holde APV’en hemmelig.
den af en gang imellem, har virksomhe-
- Vi kan jo ikke have en handlingsplan
den besluttet at gøre APV’en til en inte-
hængende, hvor der som løsningsfor-
greret del af virksomhedens leanproces.
slag står ”fyr ham”, hvis der er proble-
Det betyder, at APV nu kommer op på
de enkelte gruppers tavler ved siden af
de øvrige forslag til forbedringer i produktionen.
Det betyder, at APV’en bliver
vurderet hver tredje måned, og det bliver
kontrolleret, om de ting, som man
finder, bliver forbedret.
- Vi vil få APV til at virke bedre ved at flette
den ind i det system, som vi har. Vores
mer med en værkfører. Det må vi gøre
på en lidt mere gammeldags måde.
Ligesom alle kolleger i fortrolighed skal
kunne komme til os, hvis de har noget,
som de vil ud med. Det skal vi ikke have
på en flydende APV, siger han.
Ole Bej har netop haft 20 års jubilæum
som sikkerhedsrepræsentant, og han
er ikke i tvivl om, at APV sammen med
Hvad er APV
En APV består af tre punkter: En kortlægning
af arbejdsmiljøet. En prioritering af
de problemer, der viser sig, samt en handleplan
for, hvordan og hvornår problemerne
skal være løst.
APV’en skal mindst udføres en gang hvert
tredje år. Arbejdstilsynet kan udstede
et påbud om ekstern rådgivning, hvis
APV’en ikke er udarbejdet.
side 11
plan for forbedringer nu bliver mere syn-
virksomhedens miljø- og arbejdsmil-

Af Dorthe Kragh
Foto Anders Bach
Man skal trives på
arbejdet
Alle har ret til at trives på arbejdet og komme hjem i et helt stykke,
mener fuldtidssikkerhedsrepræsentant Tommy Pilgaard
01.10.januar
side 12
CO Magasinet
Navn: Tommy Pilgaard
Alder: 56 år
Født: Ålsrode uden for Grenå
Bopæl: Grenå
Arbejdsplads: SCA Packaging siden 1972
Uddannelse: Ufaglært
Forbund: 3F
Tillidshverv: Sikkerhedsrepræsentant siden
1987, på fuld tid siden 1997, formand for 3F
Djurslands miljø udvalg, tovholder på erfa-gruppe
blandt virksomheder i Norddjurs, medlem
af netværk for 3F sikkerhedsrepræsentanter og
medlem af ergonomiudvalget i Grafisk BAR
Familie: Gift og har to sønner og en svigerdatter
Fritidsinteresser: Bøger – gerne om arbejdsmiljø
– hus, have og familie
E-mail: tommy.jensen.pilgaard@sca.com

På SCA Packaging i Grenå
arbejdes der med at synliggøre
sikkerhedsarbejdet.
Allerede på virksomhedens
parkeringsplads fokuseres
på indsatsen mod
arbejdsulykker.
Sikkerhed står øverst på dagsordenen,
når bestyrelsen i SCA Packaging i Grenå
mødes, og den prioritering driver gennem
hele organisationen til stor glæde
for Tommy Pilgaard, der er engageret
sikkerhedsrepræsentant på 22. år.
- For mig handler det om, at vi alle skal
trives på vores arbejde, og så har jeg den
grundlæggende holdning, at alle har
krav på at komme hele hjem fra arbejde.
Hvis folk bliver nedslidte, så må det kunne
gøres bedre, mener han.
For 12 år siden blev han fuldtidssikkerhedsrepræsentant,
da hans leder
var træt af, at han sjældent var ved sin
maskine, men brugte arbejdstiden på
sikkerhedsspørgsmål. Enten skulle han
ud eller også skulle han på fuld tid som
sikkerhedsrepræsentant, forlangte lederen.
Og så blev der indgået en lokal
aftale om, at de 14 sikkerhedsrepræsentanter
hvert andet år har ret til at vælge
en sikkerhedsrepræsentant, som fungerer
på fuld tid. Lige siden er valget faldet
på Tommy Pilgaard.
Hver dag går han en tur rundt på arbejdspladsen
for at tale med kollegerne
og tage dagstemperaturen på både det
fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
- Det er selvfølgelig ikke alle i en afdeling,
som svinger godt sammen, men mit udgangspunkt
er, at vi alle som minimum
skal omgås hinanden i en god tone og
respektere hinandens arbejde. For det
gør alt andet lige livet noget lettere, forklarer
han.
Svære samtaler i gulvhøjde
Han har oplevet, hvordan arbejdet som
sikkerhedsrepræsentant har ændret sig
fra at være noget, som handlede om
støj, røg og møg, til nu hovedsagelig at
handle om psykisk arbejdsmiljø.
Hos SCA Packaging er det psykiske arbejdsmiljø
nemlig ikke lagt i hænderne
på en HR-afdeling, men bliver taget i
gulvhøjde. Det betyder blandt andet,
at han sammen med en sikkerhedsleder,
tillidsmand og teamleder taler med
alle medarbejdere, som har været syge
i mere end 14 dage, for at finde ud af,
hvordan de stille og roligt kan komme i
arbejde igen.
- Det, at vi tager sådan noget som arbejdsfastholdelsessamtaler
på et lidt lavere
niveau, tror jeg virker bedre. Vi har
et meget lavt sygefravær med et korttidsfravær
på 2,5 procent, og jeg oplever,
at folk kommer på forkant inden en
operation og gerne vil aftale, hvordan
de kan komme tilbage på arbejde. Så tilliden
er stor, fortæller han.
Ingen ulykker i et år
SCA Packaging arbejder mod nul arbejdsulykker,
og da CO-Magasinet taler
med Tommy Pilgaard, har virksomhedens
tavle registreret 393 dage uden
ulykker, der medførte sygefravær. Det er
første gang i de 44 år, som virksomheden
har eksisteret, at det er sket.
- Vi arbejder meget systematisk med tingene.
En gang om måneden mødes jeg
med alle sikkerhedsrepræsentanterne,
og vi ser på, hvilke problemstillinger der
er, og hvad APV’en siger, at vi skal arbejde
med. Det betyder, at hvor sikkerhedsrepræsentanterne
før har passet hver sit,
så hjælper de nu hinanden. Vi kører på
tværs af afdelingerne, og det har virkelig
rykket på det psykiske arbejdsmiljø,
fordi sikkerhedsrepræsentanterne går
foran og viser, hvordan man samarbejder,
siger Tommy Pilgaard.
Samtlige medarbejdere har fået en lille
lommebog, hvor de kan registrere alle
potentielle muligheder for en arbejdsulykke,
som de oplever, samt en opsang
fra ledelsen om, at man ikke vil se nogen
komme til skade på jobbet.
- Vi har fået indrapporteret alt lige fra noget,
der ligger på gulvet, til manglende
sikkerhedsanordning på en maskine. I år
har vi fået 551 indberetninger, og indtil
videre er 543 løst. Jeg tror, at vi er nået
så langt i vores arbejde, at vi har fået fat
i adfærden blandt kollegerne. Folk tænker
på sikkerhed i deres arbejde og gør
ikke længere noget tåbeligt, selv om det
er lettere, siger Tommy Pilgaard.
SCA Packaging
SCA Packaging er en af Europas største udbydere af emballage i bølgepap og ejet af den svenske koncern Svenska Cellulosa Aktiebolaget
SCA.
SCA Packaging Danmark består af seks divisioner med 1.200 medarbejdere. I Grenå er der cirka 300 ansatte. www.scapackaging.dk
side 13

Aktionslæring for meda
Af Ingrid Pedersen
Foto Palle Peter Skov
Kunderne k
Klimadiskussionen vil påvirke alle virksomheder fremover
Deltagerne i A/S-Topmødet i Middelfart
den 18. november blev klædt godt
på til de forventninger, der efter klimatopmødet
i København vil tvinge både
virksomheder og forbrugere til at tænke
miljørigtigt.
Chefkonsulent Ole Kirkelund, Center for
Samfundsansvar, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
fortalte, hvordan virksomhederne
kan arbejde på at blive mere miljørigtige.
- Hele klimadebatten kommer til at påvirke
virksomhederne, og det har stor
På A/S Topmødet i Middelfart lyttede
deltagerne med stor interesse.
betydning for deres værdi, hvordan
de tackler spørgsmålet, sagde han og
nævnte, at det er noget, investorerne og
kunderne ser meget på.
Så både af hensyn til omdømmet og for
at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere
og tiltrække kapital skal de
sørge for at arbejde med at være bevidst
om udledning af CO2 og andre drivhusgasser.
- De virksomheder, der ikke har været
gode til at tænke klimavenligt, har mistet
op til 65 procent af deres markedsværdi
i løbet af få år, mens andre har
tjent på det. Seks ud af ti virksomheder
Af Ingrid Pedersen
Nyt kursus for erfarne medlemmer af A/S-bestyrelser
01.10.januar
side 14
CO Magasinet
Medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer
skal i 2010 på kursus hos hinanden. Det er Center
for arbejdsliv og læring, LO-skolen, der introducerer
det nye begreb Aktionslæring.
Det betyder, at de erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer,
der deltager i kurset, efter et seminar på skolen
danner grupper og fortsætter lokalt. Som undervisningssted
kan de vælge deres egen virksomhed.
- Tanken er at gøre undervisningen mere virkelighedsnær.
Det giver noget andet at være på kursus
på en arbejdsplads end på et traditionelt undervisningssted,
forklarer Gitte Elstrup, direktør for Center
for arbejdsliv og læring.
Hun understreger, at formålet er at bygge bro
mellem det, kursisterne lærer på kurserne og den
måde, de kan bruge det på i hverdagen.
- På den måde får de mulighed for at afprøve al den
lærdom, de får på kurserne, i praksis, siger hun.
CSR og gennemslagskraft
Indholdet af kurserne kan være alt lige fra ”Hvordan
får jeg mere gennemslagskraft i bestyrelseslokalet”
til ”Hvordan får jeg bragt CSR, Corporate Social
Responsability, ind i bestyrelsen”
I hele undervisningsforløbet får kursisterne stillet
coach og eksperter til rådighed.

æver klima
har allerede mødt kundekrav om, at de
viser samfundsansvar, sagde han.
Ole Kirkelund opfordrede de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer til at
tage initiativ til at gøre deres virksomhed
mere klimavenlig.
- Det kan man gøre ved at sikre sig ledelsens
opbakning, udpege en klimaansvarlig
og analysere virksomhedens
klimapåvirkning samt opstille mål og
lave en handlingsplan for, hvordan man
kan nå dem, forklarede han.
Center for Samfundsansvar har lavet
et Klimakompas, som virksomheden
kan bruge som inspiration til en mere
klimabevidst adfærd. Læs mere om
Klimakompasset på www.samfundsansvar.dk
Vi lever af det
For nogle af deltagerne er klimabevidsthed
en del af dagligdagen – eller hele
eksistensgrundlaget.
- Energibesparelser er en del af vores
dagligdag på den fede måde, siger Erik
Bülow Nielsen, Rockwool, og tilføjer, at
han gerne havde set, at energibesparelse
havde været en del af boligforbedringspakken.
Hans navnebror Erik Nielsen, Dalum Papir,
siger, at virksomheden i mange år
har arbejdet bevidst på at få de rigtige
miljømærker, så kunderne vælger Dalum
papir.
- Næsten hele produktionen er baseret
på genbrugsfibre, forklarer han og tilføjer,
at virksomheden bruger biobrændsel
og gør meget for at markedsføre sin
miljøvenlige produktion.
Også Allan Lauersen fra E.L.M Kragelund
kender til kunders krav. Virksomheden
producerer blandt andet gaffeltrucks.
- Blandt andet stiller Toyota visse krav
om miljøbevidsthed, fremhæver han.
rbejdervalgte
Kurset er især tænkt som videreuddannelse
for erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer.
- Men inden for den gruppe henvender
det sig til alle – også dem, der måske
ikke føler, de er så aktive i deres bestyrelse,
fremhæver Gitte Elstrup.
Jørn Sand, der er medarbejdervalgt på
Cheminova, er med i gruppen, der har
tilrettelagt den nye uddannelse. Han
ser frem til at prøve en anden undervisningsform
end det traditionelle gruppearbejde.
- Jeg tror, der kan komme noget godt ud
af at holde kursusdage på for eksempel
B&O eller Dantherm, bruge deres erfaringer
og få styrket netværket med de
medarbejdervalgte der, siger han.
Det første kursus har opstartsseminar 25.-27. januar, og i løbet af året er der fem
kursusdage inden afslutningen i september. Alle medarbejdervalgte, der har
gennemført grundkurset og fået lidt erfaring med bestyrelsesarbejdet, kan deltage.
Kontakt undervisningskonsulent Ann Carina Tetschner, act@cefal.dk,eller
tlf.: 4028 4991, hvis du vil med på det første kursus.
side 15

Af Dorthe Kragh
Foto Harry Nielsen
Bæredygtighed
i bestyrelsen
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bringe bæredygtighed
ind på arbejdspladsen
01.10.januar
side 16
CO Magasinet
Fællestillidsrepræsentant
på Cheminova Gunnar
Krarup Andersen (t.v.) i samtale
med tillidsrepræsentant samme
sted Jørn Sand på Jørlunde.
Mens repræsentanter fra alverdens lande i december
var samlet i København for at diskutere
klimaudfordringer, så var 30 medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer og fagforeningsfolk fra
seks forskellige lande taget til Metalskolen Jørlunde
i Nordsjælland for at snakke om, hvordan de kan
påvirke deres arbejdsplads i en mere bæredygtig
retning.
Det tre dage lange seminar var arrangeret af Europæiske
Medarbejderrepræsentanters Kompetencecenter
(EWPCC), der har CO-industris formand
Thorkild E. Jensen i bestyrelsen og er oprettet for at
støtte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
europæiske selskaber. Seminaret bød blandt andet
på en diskussion om bæredygtige virksomheder,
social ansvarlighed (CSR), og hvordan de kan bruge
virksomhedens CSR-rapport til at lægge en langsigtet,
bæredygtig strategi for, hvordan virksomheden
i sin drift tager hensyn til både mennesker, klima og
økonomi.
Tænk bæredygtighed bredt
Mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
føler, at de er fanget mellem ønsket om at
fastholde arbejdspladserne på deres virksomhed i
fremtiden og ønsket om at stille større krav til socialt
ansvar, arbejdsmiljø og respekt for miljøet.
Men debatten gav flere lyst til at tage fat på diskussionen
hjemme på arbejdspladsen.
- Der er ingen tvivl om, at vi nu skal hjem og have
mere indflydelse på vores CSR-rapport. Bæredygtighed
rækker længere, end jeg lige havde tænkt
over, siger Gunnar Krarup Andersen, fællestillidsrepræsentant
og medarbejdervalgt medlem af be styrelsen
på Cheminova i Harboøre og medlem af 3F.
Han deltog på seminaret sammen med sin kollega
Jørn Sand, der også er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
og tillidsrepræsentant på Cheminova
for elektrikerne og andre faggrupper, der bruger
specialværktøj.
- Vi kan høre på debatten, at vi er lidt foran udlandet
med vores CSR. Men samtidig er det også tydeligt
for mig, at vi i højere grad skal prøve at påvirke vores
CSR. Tidligere har vi haft lidt diskussion i Samarbejdsudvalget,
men vi har ikke haft direkte indflydelse
på den, siger Jørn Sand.
For dem begge har det været inspirerende at møde
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra
både Tyskland, Italien, Østrig, Frankrig og Polen og
diskutere de udfordringer og problemer, som klimaforandringerne
stiller virksomhederne i.
- Det har været spændende at høre, hvad vores
udenlandske kolleger fortæller, for vi er så vant til
kun at tale med danske kolleger, siger Jørn Sand.

Af Dorthe Kragh
Foto Arkiv
Klimaet truer danske
arbejdspladser
Tusindvis af danske arbejdspladser risikerer at blive nedlagt som følge af energibesparelser.
Regeringen må gøre noget nu, mener LO
25-50.000 danske arbejdspladser er i fare for at blive
nedlagt alene som følge af energieffektivisering
og energiomlægning, hvis Danmark skal skære en
tredjedel af sit energiforbrug.
Derfor er det afgørende, at regeringen støtter en
omstilling af arbejdsmarkedet, så de danske industriarbejdere
ikke bliver ofre for klimaforandringerne,
mener LO.
- Vi skal sikre, at det hverken bliver fiskerne i Bangladesh,
bønderne i Afrika eller industriarbejderne
i vesten, der betaler prisen for at gøre noget ved
klimaproblemerne. De job, der forsvinder, skal
erstattes af nye fremtidssikrede job, sagde LO’s
formand Harald Børsting i december på konferencen
”Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark”,
som LO arrangerede i samarbejde med Berlingske
Tidende i forbindelse med klimatopmødet
i København.
Han pegede på, at der både er behov for efteruddannelse
og opkvalificering af lønmodtagerne og
en langsigtet klima- og energiplan, som involverer
mere forskning og udvikling af ny energiteknologi.
- Hvis regeringen griber chancen og satser på nye
arbejdspladser inden for grøn energi, vil vi som
samfund komme stærkere ud på den anden side,
fastslog Harald Børsting.
Medarbejdere har de grønne ideer
Men en bæredygtig fremtid afhænger ikke blot af
nye grønne arbejdspladser, men også af at gøre de
nuværende arbejdspladser grønnere. Og her spiller
medarbejderne en central rolle, når det handler
om at få ideer, fordi de ofte ved hvor der sker
energispild og kan se, hvordan en proces kan gøres
smartere, mener LO.
- En aktiv inddragelse af de ansatte er i høj grad
nøglen til et mere bæredygtigt samfund. Produktionen
udvikles i fællesskab, så den bliver renere
og mere omkostningseffektiv. På den måde kan
vi fastholde eksisterende arbejdspladser og skabe
nye, spændende og grønnere job, sagde han.
På konferencen fortalte to virksomheder samt et
netværk af virksomheder om, hvordan de har minimeret
CO2-udslippet og gjort deres arbejdsplads
grønnere. Deres erfaringer og 21 andres kan læses
på LO’s hjemmeside: http:
//www.lo.dk/TEMA/Klimapolitik.aspx.
side 17

side 18
Klip fra forbundene
International
fagbevægelse
Højere løn med bedriftsråd
Medarbejderne i tyske virksomheder, hvor
de ansatte er med i ledelsen gennem bedriftsråd,
får langt højere løn end ansatte i
virksomheder uden bedriftsråd. Det gælder
ikke mindst de lavestlønnede og kvinderne
på virksomhederne. Det viser en omfattende
undersøgelse foretaget af Hans-Böckler Stiftelsen
og offentliggjort af det tyske metalarbejderforbund
IG Metall.
Ifølge opgørelsen tjener de lavestlønnede i
gennemsnit 14,0 procent mere i virksomheder
med bedriftsråd. Kvinderne ligger hele
18,9 procent højere og mændene 11,0 procent.
I de højeste indtægtsgrupper er lønnen
i gennemsnit 8,6 procent højere i virksomheder
med bedriftsråd. Hos kvinderne 12,0 og
for mændenes vedkommende 6,7 procent.
Ud over højere lønninger er der andre fordele
i virksomheder med bedriftsråd. Arbejdstiden
er generelt kortere, ligesom der er langt
bedre uddannelsesmuligheder og færre arbejdskonflikter.
I 2010 skal der være valg til de tyske bedriftsråd,
der på mange måder svarer til den danske
ordning med medarbejdervalgte i bestyrelserne.
13 fængslet i Tyrkiet
Den internationale sammenslutning af fagforbund
ITUC har sendt en skarp protest til
Kan redde arbejdspladser
”Hvis de vil, kan politikerne redde flere
tusinde danske arbejdspladser, der i disse
måneder nedlægges eller flyttes til udlandet.
Byggeriet er den eneste motor, som kan
sætte gang i produktionen. Derfor efterlyser
vi en massiv vækstpakke til byggeriet.
Regeringen har pumpet milliarder af kroner
ud i økonomien, men skattelettelser og
SP-penge har ikke sat gang i den danske økonomi.
Krisen slår derfor benhårdt igennem i
træ- og møbelindustrien, der mister job i et
omfang som aldrig før.”
Industrigruppeformand Flemming Andersen
i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg).
den tyrkiske regering over endnu et alvorligt
overgreb mod de faglige rettigheder i Tyrkiet.
Den lange liste af overtrædelser rejser tvivl
om den tyrkiske regerings vilje til at overholde
sine forpligtelser i henhold til internationale
regler, mener ITUC.
Baggrunden for den nye protest er anholdelsen
af hele ledelsen for fagforbundet Nakliyat
Is, der organiserer transportarbejdere, og en
ransagning af fagforbundets kontorer.
13 af de anholdte er fortsat fængslet, heriblandt
fagforbundets formand og generalsekretær.
Politiet har også ransaget deres
private boliger og fagforeningens lokaler i
Istanbul, Konya og Gebze.
Ifølge politiet er de anholdte anklaget for at
have organiseret ”et kriminelt syndikat for at
opnå finansiel profit”. Og som i flere tidligere
sager har de fængsledes advokater ikke fået
adgang til deres klienters sagsmapper.
ITUC er dybt bekymret over, at fagforeningerne
bliver anklaget alene for at kæmpe for
deres medlemmers rettigheder.
137 journalister
dræbt i 2009
Den internationale sammenslutning af journalistforbund
IFJ opfordrer regeringer og FN
til at gøre væsentligt mere for at beskytte
Farlig flysikkerhed
”Sikkerhedsniveauet er blevet farligt lavt
ombord på Europas fly. En arbejdsuge på
op til 60 timer som standard vil medføre
dødtrætte piloter og et udmattet kabinepersonale.
Efter en arbejdsdag på 14 timer i
gennemsnit er flypersonalets reaktionsevne
dramatisk nedsat, så begrebet flyskræk får
derfor en ny og skræmmende dimension for
de mange tusinde passagerer, der hver dag
lægger deres liv i flypersonalets hænder.”
Næstformanden i Flybranchens Personale
Union (FPU) Thilde Waast i Service (Serviceforbundet).
FPU er med i en europæisk kampagne,
der skal fokusere på, at en ny EU-lov
sætter flysikkerheden over styr.
medierne. Det sker på baggrund af, at der i
2009 blev dræbt 137 journalister og medieansatte.
Det er det højeste antal dræbte nogensinde
på et år.
Filippinerne, Mexico og Somalia var i det forløbne
år de farligste steder for journalister. I
2008 var antallet af dræbte journalister 109.
I Irak, der i flere år har været det farligste sted
i verden for journalister, blev ”kun” fem dræbt
i 2009 mod 16 året før.
Filippinerne topper listen med hele 38 dræbte
journalister og mediearbejdere i 2009.
Heraf blev hele 31 dræbt ved en massakre i
landets Maguindano-provins i november.
I 2008 var Irak, Indien og Mexico de farligste
lande i verden at arbejde i for journalister. Rusland
kom i 2009 ind på top-fem listen med 6
dræbte efter Filippinerne 38, Mexico 13, Somalia
9 og Pakistan 7.
Krisen rammer de
unge i Tyskland
Den økonomiske krise rammer især de unge
i Tyskland, hvor nu 322.000 personer under
25 år er arbejdsløse. Ifølge den tyske faglige
landsorganisation DGB har to ud af tre unge,
der er ved at afslutte deres uddannelse, ikke
udsigt til noget job efter uddannelsen. Og
sammenlignet med året før er arbejdsløsheden
for de unge steget med 0,6 procent.
Ifølge det tyske Bundesagentur für Arbeit var
arbejdsløsheden blandt unge under 25 år i
november 2009 30.000 højere end i samme
Nej til ringere uddannelse
”Det er udtryk for total mangel på viden, når
bl.a. lederen af Viborg Ungdomsskoleklub,
Jakob Rex, hævder, at mange erhvervsskoleuddannelser,
herunder uddannelsen som
automekaniker, har alt for høje niveauer
i fx naturfag og engelsk. Og det er lige så
forkert, når undervisningsminister Bertel
Haarder (V) giver ham ret.”
”Nogle elever kommer fra folkeskolen og
har et niveau i de almene fag, som er alt for
ringe til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.
Folkeskolen har simpelthen ikke
kunnet løfte denne opgave. Derfor er det
helt hen i vejret at påstå, at det skulle være
en løsning, hvis erhvervsskolerne sænker
niveauet", siger forbundssekretær i Dansk
Metal Per Påskesen til www.danskmetal.dk

01.10.januar
side 19
CO Magasinet
måned året før, og i hele 2009 steg arbejdsløsheden
blandt Tysklands unge væsentligt
mere end den samlede ledighed.
Israel snyder fattige
gæstearbejdere
Omkring 30.000 gæstearbejdere fra blandt
andet Thailand, Nepal, Sri Lanka og fra palæstinensiske
områder arbejder under uhyggelige
forhold på landbrug i Israel. Det fremgår
af en undersøgelse fra den højt respekterede
arbejdsretsorganisation i Israel Kav LaOved.
Mange af gæstearbejderne er blevet frataget
deres pas og er reelt ofre for menneskehandel,
hedder det i rapporten. Arbejdere fra
Thailand skal betale 7.-8.000 dollar (mellem
36.000 og 41.000 kroner) til mellemhandlere
for at få en arbejdskontrakt. Det er en enorm
sum, der reelt binder dem til arbejdsgiverne.
Ifølge rapporten er 90 procent af gæstearbejderne
tvunget til ulovligt overarbejde, ofte
syv dage om ugen. En thailandsk arbejder
beretter, at han rutinemæssigt er tvunget til
hårdt arbejde i 85 timer om ugen. Det er 150
procent mere end Israels lovmæssige grænse
for overtid – den lovmæssige ugentlige arbejdstid
er 43 timer med en grænse på 12
timers overarbejde. I en kibbutz har gæstearbejderne
kun en fridag pr. måned.
70 procent af gæstearbejderne beretter, at
de rutinemæssigt bliver snydt for deres retmæssige
løn. Thailandske gæstearbejdere
Ældre mere effektive
Dansk Arbejdsgiverforening og mange andre
giver hele tiden efterlønnen skyld for, at
ansatte forlader arbejdsmarkedet tidligt.
Men i virkeligheden har arbejdsgiverne selv
en betydelig del af ansvaret. Hvis de løbende
uddanner deres personale, så fortsætter de
længere. De kan også med fordel tilbyde
ældre mindre fysisk tungt arbejde, viser ny
nordisk forskning.
Det er ikke så meget alderen, der afgør,
hvornår folk holder op med at arbejde, som
balancen mellem de krav, der stilles til dem
og deres ressourcer. Forskerne kalder det
arbejdsevnen.
Og det viser sig, at de ældre, der bevarer
arbejdsevnen, faktisk er mere effektive end
deres yngre kolleger.
www.fagbladet.dk (3F).
får en løn på 2,99 til 3,09 dollar (op mod 16
kroner) per time, mens den officielle mindsteløn
i Israel er 5,51 dollar (28,60 kroner).
Endnu værre er det med overtidsbetalingen,
og på nogle farme bliver lønningerne ulovligt
tilbageholdt i uger eller måneder. Desuden
får gæstearbejdere ikke de lovmæssige fridage
og sygeorlov. På mindst en farm er gæstearbejderne
blevet truet med deportation,
hvis de ikke arbejdede hurtigere. Dertil kommer,
at de fleste er indlogeret under uhumske
og primitive forhold.
Skuffelse over
klimatopmødet
Den internationale faglige sammenslutning
ITUC er skuffet over resultatet af klimatopmødet
i København i december 2009, da regeringerne
opgav at nå frem til en bindende
aftale for at undgå katastrofale klimaforandringer.
- Det lykkedes ikke verdens ledere at bilægge
deres uoverensstemmelser i København. Regeringerne
må bilægge disse uoverensstemmelser
og nå frem til en bindende aftale om
reduktion af udledningen af drivhusgasser i
2010 som en hastesag, siger generalsekretær
Guy Ryder, ITUC. Alternativet i form af
uhyre tab af liv såvel som uhyre økonomiske
og beskæftigelsesmæssige omkostninger er
uoverskueligt.
Den danske model vakler
”Vi vil gerne gøre op med den myte, at man
som ledig får 90 procent af sin løn. Det der
med, at det kan betale sig at være arbejdsløs,
det gider vi ikke høre mere.
Det tør svagt siges. Siden 1982 er dagpengene
styrtdykket, så en elektriker i dag
typisk kun får 43 procent af sin løn, hvis
han er så uheldig at blive ledig. Udhulingen
af dagpengene truer den danske såkaldte
trebenede ordning, som udlandet ellers i så
høj grad misunder os. Ordningen, der også
kaldes den danske model, består af tre dele:
Det skal være nemt at hyre og fyre, men til
gengæld skal de ledige kompenseres økonomisk,
så de ikke må gå fra hus og hjem.”
Næstformand Jan Jensen i Elektrikeren
(Dansk El-Forbund).
Mercedes-ansatte
bevarer deres job
Ansatte ved Mercedes-fabrikkerne i Sindelfingen
i Sydtyskland bevarer tilsyneladende
deres job efter voldsomme protestaktioner
mod udflytning af dele af produktionen til
USA.
I november 2009 meddelte Daimler-koncernen,
at den planlagde at flytte produktionen
af Mercedes C-klasse modellen beregnet for
det amerikanske marked fra Sindelfingen
til en fabrik i Alabama i USA. Meddelelsen
skabte voldsom uro blandt de 37.000 ansatte
ved bilfabrikken i Sindelfingen. Bedriftsrådet
og metalarbejderforbundet IG Metall arrangerede
en række protestaktioner inden for
og uden for fabrikken. Hver aktion samlede
10.000-15.000 af fabrikkens arbejdere.
Som følge af presset fra bedriftsrådet og fagforbundet
indgik ledelsen kort før jul en aftale
med de ansatte, der udelukker ufrivillige fyringer
helt frem til december 2019 omfattende
den samlede arbejdsstyrke i Sindelfingen.
Ifølge den internationale sammenslutning af
metalarbejderforbund IMF bekræfter aftalen
desuden, at fabrikken i Sindelfingen skal
fremstille Daimler-gruppens luksusbiler, ligesom
2.700 job oprettes til nye produktioner.
Ulovligt at fyre ansatte med syge
børn
”Vi har i efteråret senest vundet to sager, der
fastslår, at det er i strid med Forskelsbehandlingsloven
at fyre en mor eller en far, der har
fravær på grund af barnets alvorlige sygdom.
Man er simpelthen beskyttet på samme
måde som en gravid medarbejder på barsel.
Mange erhvervsvirksomheder tror, at fravær
på grund af et barns sygdom er gyldig
fyringsgrund på samme måde som medarbejderens
meget fravær på grund af sygdom
– men forældre har ret til at tage orlov fra
arbejdet for at passe alvorligt syge børn. Og
HK/Privat kan altså nu slå fast, at det er i strid
med Forskelsbehandlingsloven at fyre forældre
på pasningsorlov, siger juridisk konsulent
Jeanette Hahnemann, HK, til www.hk.dk/
privat
side 19

Danske noter
Ledigheden fortsætter med
at stige
Fra oktober til november steg ledigheden
med 5.000 personer fra 4,2 til 4,4 procent af
arbejdsstyrken, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det betyder, at køen af ledige i november
nåede op på 122.700 personer, og det er den
højeste ledighed siden januar 2006.
Ledigheden nåede det laveste niveau i nyere
tid i juni 2008 med 45.800 ledige personer.
Siden da er ledigheden steget med 76.900
personer, svarende til 168 procent. Det svarer
til, at ledighedskøen er vokset med 4500
personer i gennemsnit hver måned siden
sommeren 2008.
Samtlige landsdele har oplevet stigende ledighed
siden august. Det er især gået ud over
Vestjylland med en stigning på 25 procent
og Sydjylland med 22 procent. Omvendt har
Bornholm kun oplevet en stigning på to procent
i samme periode.
Nordisk krav om handling
Den økonomiske krise kræver en målrettet
og effektiv indsats nu. Sådan lyder det fra IN,
organisationen for industriansatte i Norden,
der frygter, at massiv ledighed vil præge de
nordiske lande i både 2010 og 2011.
IN kræver derfor i et åbent brev til de nordiske
regeringer, at regeringerne tager ansvaret for
både beskæftigelsen og de klimabeslutninger,
som forandringerne i klimaet fordrer.
- Industriproduktionen i de nordiske lande
er et nødvendigt grundlag for finansieringen
af vore velfærdssamfund. Samtidig står især
industriproduktionen over for store udfordringer
som følge af allerede gennemførte
og kommende politiske beslutninger om
at mindske udledningen af drivhusgasser.
Industrien er en central del af løsningen på
klimaudfordringerne, og vi er parate til at påtage
os vores del af opgaven, skriver IN.
De nordiske regeringer skal til gengæld satse
målrettet på at styrke den forskning og udvikling,
som er forudsætningen for den nordiske
industris muligheder på verdensmarkedet,
fastslår IN.
Samtidig peger IN på, at der skal satses på
videreuddannelse af alle gruppe i industrien.
Stor fusion i pensionsbranchen
godkendt
Industriens Pension får over 50.000 nye medlemmer,
når selskabet fusionerer med pensionskasserne
for ansatte i fødevareindustrien.
Industriens Pension overtager administrationen
af pensionsordningerne 1. februar 2010.
Det kan ske, efter Finanstilsynet har givet tilladelse
til, at Pensionskassen for Nærings- og
Nydelsesmiddelområdet (PNN PENSION) og
Pensionskassen for Håndværk og Industri
(PHI pension) fusionerer med Industriens
Pensionsforsikring.
- Sammenlægningen med Industriens Pension
giver vores medlemmer nye valgmuligheder,
og deres pensionsmidler bliver fortsat
aktivt forvaltet. Historisk har medlemmerne
af Industriens Pension haft et merafkast i
forhold til de fleste andre pensionsselskaber,
siger Ole Wehlast, der er formand for begge
pensionskasser og forbundsformand for Fødevareforbundet
NNF.
En god dag for de faglærte
LO glæder sig over, at globaliseringsaftalen
fra slutningen af sidste år giver et stort løft til
erhvervsuddannelserne. Det siger LO-sekretær
Ejner K. Holst i en kommentar.
– Det er meget opløftende, at parterne nu
for alvor giver erhvervsskolerne et løft. Det
er godt for de unge, som har brug for gode
uddannelser. Og det er godt for samfundet,
fordi de faglærte kan skabe den vækst, som
Danmark skal leve af i fremtiden.
Han glæder sig især over, at erhvervsskolerne
har fået et årligt løft på 133 millioner kroner
oven i de 327 millioner kroner fra globaliseringspuljen,
som videreføres med aftalen.
Blandt de konkrete initiativer i globaliseringsaftalen
fremhæver han blandt andet, at indsatsen
for de svageste unge styrkes, at der
nu satses på en styrkelse af hovedforløbet, så
flere unge gennemfører, at der gives en klækkelig
økonomisk bonus til de arbejdsgivere,
der tager elever, og at der skal arbejdes med
kvaliteten af skolepraktikken, blandt andet
ved at se på muligheden for egentlig produktion
i skolepraktikken.
01.10.januar
side 20
CO Magasinet
Nyt om pension
Ny pensionshåndbog for tillidsrepræsentanter og forbund
Sammen med dette nummer af CO-Magasinet får du den nye
udgave af pensionshåndbogen fra Industriens Pension.
Pensionshåndbogen er et værktøj for alle, der gerne vil sikre, at
medlemmerne i Industriens Pension får det fulde udbytte af deres
pensionsordning.
- Medlemmerne risikerer at snyde sig selv, hvis de ikke er opmærksomme
på, hvornår de bør kontakte os. Derfor har det stor betydning,
at tillidsrepræsentanter og ansatte i fagforbundenes lokalafdelinger
kan fortælle om pensionsordningen, når det er relevant,
siger Jens Almegaard, der er kommunikationschef i Industriens
Pension.
I håndbogen kan du læse om, hvordan medlemmerne er sikret
en opsparing til alderdommen og om, hvordan de er forsikret ved
kritisk sygdom, tab af erhvervsevnen og dødsfald.
Du kan også læse om de andre situationer, hvor pensionsordningen
kommer ind i billedet. Efter hvert hovedafsnit finder du en
oversigt med forslag til, hvordan du i de forskellige situationer kan
hjælpe medlemmerne.

Af Dorthe Kragh
Sygdom giver ret
til ny feriefridag
Ny voldgift fastslår, at sygdom på en feriefridag kan give ret til en
erstatningsfridag
Ansatte i industrien har ret til en ny feriefridag, hvis sen dagen inden feriefridagen, mister man retten til
de bliver syge forud for en feriefridag. Det fastslår en ny feriefridag.
en ny voldgiftskendelse.
- Det betyder, at hvis man skal afholde en feriefridag
Arbejdsgiverne i DI havde ellers fastholdt, at hvis på en fredag og går hjem torsdag klokken 13.59,
man blev syg på sin feriefridag,
fordi man er blevet syg, så har man krav på en
så var den tabt, mens
ny feriefridag. Men bliver man først
CO-industri var af den
syg klokken 16.01, når man er
opfattelse, at sygdom
gået fra arbejde, så har man ikke
på en feriefridag skulle
ret til en erstatningsdag, forklarer
udløse en ny feriefridag.
Jesper Kragh-Stetting.
Hvilket voldgiften nu har
givet CO-industri ret i.
Regler aldrig drøftet
- Kendelsen er vigtig
af den grund,
fridage er opstået, fordi reg-
Tvisten om sygdom under ferie-
at medarbejderne
nu har krav
ændret ved overenslerne
om feriefridage blev
på erstatningsfrihed,
hvis de bli-
i 2000, da tre børnefrikomstforhandlingernver
syge på en feriefridag.
De har altså ret til at
konverteret til fem feriefridage til
dage og en feriefridag blev
beholde feriefridagen og lægge den
alle. Men trods ændringerne blev
på et andet tidspunkt,
reglerne for erstatningsferiefridage
i forbindelse med sygdom
siger juridisk konsulent
i CO-industri Jesper
ikke drøftet.
Kragh-Stetting, som
DI hævdede derfor, at reglerne
har ført sagen.
fra overenskomstforhandlingerne i
Retten til en ny feriefridag
afhænger dog af, hvornår man bliver syg. For i modsætning
til reglerne for sygdom i forbindelse med
ferie, så har man kun krav på en ny feriefridag, hvis
man er sygemeldt forud for feriefridagen. Bliver
§også
1998 ikke længere gjaldt, fordi der i 2000
var vedtaget et nyt regelsæt.
CO-industri fastholdt, at da temaet ikke blev drøftet,
måtte reglerne fra 1998, der gav ret til erstatningsfrihed,
fortsat gælde – hvilket voldgiften altså
man først syg, efter at man har forladt arbejdsplad-
mente.
side 21

nyt format virksomhedsoverdragelse.indd 1 11/11/09 13:48:10
1
Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-
Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager,
kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser,
OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler,
A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden
er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password.
Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden.
Pjecer og Tryksager
01.10.januar
side 22
CO Magasinet
Håndbog om
virksomhedsoverdragelse
CO-industri har lavet ”Håndbog om Virksomhedsoverdragelse”.
Den beskriver de
forhold, som tillidsrepræsentanter skal
være opmærksomme på, når en virksomhed
eller en del heraf bliver overdraget fra
en arbejdsgiver til en anden.
Håndbogen er delt op i to dele. I første del
beskrives, hvad en virksomhedsoverdragelse
egentlig er. I anden del er en gennemgang
af de konsekvenser en virksomhedsoverdragelse
har.
Håndbogen kan bestilles på adressen:
www.co-industri.dk/pjecer eller downloades
Trucks i industrien
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har
lavet en vejledning om trucks i industrien.
Vejledningen er opdelt i tre hovedafsnit
om henholdsvis arbejdsmiljøkrav til
trucks, anskaffelse af trucks og tjeklister.
Da der er tale om helt generelle krav fra
myndigheder suppleret med parternes
ønsker om niveau og praksis for arbejdet
i og med trucks, kan vejledningen anvendes
i alle virksomheder, der benytter
trucks.
Eksemplarer kan bestilles på:
www.co-industri.dk/pjecer og den kan
downloades på www.i-bar.dk
Det gode liv nr. 3/2009
Træ- og møbelindustrien har udsendt
det seneste nummer af magasinet Det
gode liv om arbejdsmiljø på området.
I dette nummer er der blandt andet
sat fokus på, hvordan man på Junckers
Industri A/S har reduceret antallet af
ulykker ved at sætte fokus på den enkeltes
betydning for at hindre ulykker.
Eksemplarer kan bestilles på www.coindustri.dk/pjecer
eller downloades fra
hjemmesiden www.kenderdudet.dk
fra samme adresse.
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Virksomhedsoverdragelse
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Håndbog om
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Virksomhedsoverdragelse
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
§
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
A/S Nyt nr. 2/2009
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Det sidste nummer af A/S Nyt i 2009 har §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
først og fremmest klima på dagsordenen, §§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
blandt andet fordi A/S Topmødet i november
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
havde samme dagsorden. Og topmø-
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§
Mærkning af kemikalier
det fylder en del i nyhedsbrevet.
I starten af 2009 trådte en ny EUforordning
Her kan du blandt andet læse om, hvorfor det kan betale sig
om mærkning og klas-
for virksomhederne at få en klimastrategi. Der er også en artikel
sificering af kemikalier i kraft.
om, hvordan en virksomheds bestyrelsesmøder kan ændre Derfor er der nu lavet en vejledning, som er tænkt som et
sig, når virksomheden får nye ejere.
redskab til virksomhedernes arbejde med at efterkomme
Derudover er der en opfølgning på en artikel fra forrige nummer
forordningen, blandt andet i forbindelse med at lave arbejds-
af A/S Nyt, hvor Jørgen Steensgaard Madsen fra Novenco pladsbrugsanvisninger.
og Else Modvig Hansen fra Nissens fortalte om at have været Vejledningen indeholder blandt andet oplysninger om vigtige
på et kursus som nye medarbejdervalgte i deres virksomhedsbestyrelser.
datoer, oversigter og forklaring på betydningen af nye
farepiktogrammer i forhold til gamle, ændringer i fareetiketter,
Nyhedsbrevet udsendes af henholdsvis CO-industri, GIMK,
oversættelse af gamle klassificeringer samt oversigt over,
BAT samt Handelskartellet til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
hvem der skal gøre hvad.
Nyhedsbrevet kan bestilles på adressen www.co-
Vejledningen er lavet af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,
industri.dk/pjecer
og eksemplarer kan bestilles på www.co-industri.dk/pjecer
eller downloades fra www.i-bar.dk

CO-Meddelelser
Meddelelserne bringes i den rækkefølge, de er udsendt til
medlemsforbundene.
2009/106
ISS Facility/ISS Document – Virksomhedsoverdragelse.
Lønsystemer - timelønnede
CO-industri har i samarbejde med DI revideret pjecen ”Metodevejledning
til lønsystemer - timelønnede”.
Pjecen er organisationernes bud på, hvordan virksomhederne
kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde,
og den kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i
denne sammenhæng.
Yderligere eksemplarer
af pjecen kan
bestilles på:
www.co-industri.
dk/pjecer
2009/108
Fyraftensmøder – Få styr på arbejdsmiljøet.
2009/107
Håndbog om virksomhedsoverdragelse.
2009/111
Danfoss Universe A/S – Overenskomstforhandlinger 2010.
2009/112
Pjece - Vejledning om trucks i industrien.
2009/113
Pjece – Kemikalier – ny mærkning og klassificering.
2009/116
CO-industri. Telefonvagt 4. december 2009.
Lønsystemer - funktionærer
CO-industri har i samarbejde med DI
revideret pjecer ”Metodevejledning til
lønsystemer - funktionærer”.
Pjecen er organisationernes bud på, hvordan virksomhederne
kan udarbejde lønsystemer på en enkel og overskuelig måde,
og den kommer med bud på, hvilke elementer der kan indgå i
denne sammenhæng.
Yderligere eksemplarer af pjecen kan bestilles på:
www.co-industri.dk/pjecer
OK-Nyt
Vederlag til tillidsrepræsentanter
Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond skriver ud til alle
de tillidsrepræsentanter, som har fået udbetalt vederlag, efter
de er fratrådt, og kræver pengene ført tilbage til fonden.
CO-industri skal i den forbindelse gøre opmærksom på CO-
Meddelelse 2007/074 fra den 3. juli 2007. Den slår blandt andet
fast, at Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond skal
være underrettet om fratrædelse den 10. i den efterfølgende
måned.
Det er derfor væsentligt, at forbundet og afdelingen tilrettelægger
arbejdet sådan, at tidsfristen kan overholdes, og at
man gør tillidsrepræsentanterne opmærksom på, at det meddeles
de relevante steder, når de fratræder.
2009/114
Vederlag til tillidsrepræsentanter.
2009/118
Faglig voldgift – Bang & Olufsen.
2009/117
Faglig voldgift – Danish Crown.
2009/115
Det gode liv nr. 3/2009.
2009/119
A/S Nyt nr. 2/2009.
2009/121
TDC A/S/Dong Energy A/S Fibernetforretning – virksomhedsoverdragelse.
2009/109
Pjece. Metodevejledning til lønsystemer – timelønnede.
2009/110
Pjece. Metodevejledning til lønsystemer – funktionærer.
side 23

Af Dorthe Kragh
PP
Farvel til
faldulykker
Ny kampagne vil stoppe de mange fald- og snubleulykker,
som hvert år sker i industrien
8.000 ansatte i industrien falder hvert år over
en frithængende ledning, glider i en olieplet
eller vrider foden om på et hullet cementgulv.
Så mange ulykker bliver i hvert fald indberettet
til Arbejdstilsynet. I virkeligheden snubler
og falder mange flere på deres arbejdsplads.
Ofte sker der ikke de store skader, men et fald
kan hurtigt udvikle sig til brækkede lemmer,
sygefravær og i værste fald varige mén.
Derfor vil en ny kampagne nu sætte spot på de
mange små og store hændelser, som let kan
undgås ved lidt omtanke og opmærksomhed.
Kampagnens budskab er simpelt: Faldulykker
sker altid kun for de andre, så pas godt på dine
kolleger.
PAS PÅ DINE
KOLLEGER
Det er Industriens Branchearbejdsmiljøråd
(I-BAR), der står bag kampagnen, som blandt
andet også byder på lyden af en hulkende kollega,
der kan downloades til mobiltelefonen –
en lyd, der gerne skulle minde en om at rydde
op efter sig og fjerne potentielle farer, når man
ser dem.
- Det handler jo i bund og grund om at tænke
sig om. Om at flytte den spand, som kollegerne
kan falde over, eller fjerne en løsthængende
ledning. Vi skal ikke kun tænke på, om
vi selv kan komme til skade, men også på, om
kollegerne kan falde, siger miljøsekretær hos
CO-industri Michael Jørgensen.
Han håber samtidig, at både chefer og mellemledere
vil tage en dialog med medarbejderne
om, hvordan de
sammen forebygger faldulykker.
- Det vil jo være skønt,
hvis lederne også vil
flytte den stige, som
står i vejen, eller samle
plastic op fra gulvet, når
de nu alligevel kommer
forbi det. Vi
skal have ændret
holdningen til de
små ting, som kan
skabe en ulykke, og
her er lederne rollemodeller,
fastslår
han.
Læs mere om
kampagnen på:
www-i-bar.dk
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428
PAS PÅ DIN
KOLLEGE