Hans Jørgen har 64.600 kolleger - CO-industri

nr. 09 September 2004
Hans Jørgen
har 64.600 kolleger side 12-13
Løn for tid til omklædning Side 3
Medarbejdervalgte har indflydelse Side 4-8

Klare fingeraftryk
Leder
De medarbejdervalgte i bestyrelserne har helt klart indflydelse. Det
viser den undersøgelse, som Caspar Rose og Hans Kurt Kvist,
Handelshøjskolen i København, har foretaget.
Det er første gang siden Danmark indførte lovgivningen om medarbejdervalgte
repræsentanter i de større selskabers bestyrelse for
mere end 30 år siden, at der er foretaget en egentlig kortlægning af
de medarbejdervalgtes rolle i virksomhedernes ledelser og af deres
egen opfattelse af arbejdet i bestyrelserne. Og ikke overraskende er
det i de større børsnoterede virksomheder, de medarbejdervalgte
selv føler de har størst indflydelse.
Til gengæld føler de medarbejdervalgte i de mindre, unoterede
virksomheder, at de har knap så meget indflydelse. Heller ikke det
er overraskende, idet mange af disse selskaber er enkeltmandseller
familieejede firmaer, hvor ejeren eller ejerfamilien selv sidder
for bordenden som bestyrelsesformand.
Klædt på
Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at de medarbejdervalgte
er klædt på til bestyrelsesarbejdet. De skal ofte kunne hamle
op med professionelle bestyrelsesmedlemmer, de skal kunne læse
regnskaberne og sætte sig ind i store og afgørende strategiske
beslutninger i bestyrelsen. Afgørelser, der kan betyde knald eller
fald for virksomheden og dermed også for deres egne og kollegernes
arbejdspladser.
Derfor er det vigtigt, at de medarbejdervalgte har et godt netværk
blandt kollegerne og sørger for at tage de relevante kurser og deltager
i konferencer, som f.eks. fagbevægelsen tilbyder.
Det er lige så klart, at i langt de fleste velfungerende virksomheder
bliver de medarbejdervalgte taget alvorligt, bliver respekteret og
taget med på råd helt på samme måde som de generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer.
Og anvendt rigtigt vil de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
alt andet lige være en gevaldig gevinst for en bestyrelse. Det er de
ansattes repræsentanter, der ved, hvad der rører sig i virksomheden.
Det er dem, der kender medarbejdernes reaktioner på nye tiltag.
Resultatet er da også, at de medarbejdervalgte i bestyrelserne har
langt større indflydelse end deres stemmekraft. De får sat deres
helt klare fingeraftryk i virksomhederne. Som loven er i dag kan de
medarbejdervalgte til enhver tid stemmes ned i bestyrelsen, men
det er meget sjældent, at der overhovedet foretages egentlige
afstemninger.
Gevinst for alle
Undersøgelsen viser også, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
inddrager helt andre interesser end aktionærerne i
deres overvejelser. Det kan være hensyn til sikkerheden, til miljøet
og til det lokalsamfund, virksomheden ligger i. Alt sammen hensyn,
der i langt de fleste tilfælde også vil være en gevinst for
aktionærerne.
Andre opgørelser har vist, at der stadig er lang vej igen, før alle
aktieselskaber, der opfylder de formelle betingelser for at lade
medarbejderne vælge bestyrelsesmedlemmer, har benyttet sig af
muligheden. Der kan være mange forklaringer og mange dårlige
undskyldninger for det: Modvilje hos ledelsen, misforstået frygt for
udenlandske investorers reaktion og ukendskab til reglerne og
meget andet. Det er uforståeligt, for ordningen er en gevinst ikke
bare for de ansatte, men også for virksomhederne.
indhold
Løn for tid til omklædning 3
Medarbejdervalgte har indflydelse 4
Russere måtte bøje sig 9
Undersøger prisen for dårlig hørelse 11
Hans Jørgen har 64.600 kolleger 12
Det er noget fis, Fogh 14
Arbejdsmiljøreform skaber usikkerhed 16
Skubber ansvaret fra sig 17
International fagbevægelse 18
Noter 20
Faglig orientering 22
Bidt af en gal motorcykel 24
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal
1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00
Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk
e-mail: co@co-industri.dk
Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 14
e-mail: bk@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21
e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,
sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre
med tillidshverv i industrien, som alle modtager
bladet via registrering i medlemsforbundene.
Adresseændringer skal ikke meddeles til
CO-industri, men direkte til forbundet.
Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned
undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den
tredje onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395-9344

Af Bjarne Kjær
Løn for tid til
omklædning
Medarbejdere har krav på løn for den tid
de anvender til at klæde om ved arbejdstids
begyndelse og afslutning, fastslår
faglig voldgift
Den tid de ansatte bruger til omklædning
ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning
skal de have løn for. Det fastslår højesteretsdommer
Børge Dahl som opmand i en faglig
voldgift. Afgørelsen betyder, at 110
timelønnede medarbejdere på virksomheden
Korsnäs Packaging A/S i Nørresundby
nu kan se frem til en efterbetaling for 5
minutter pr. arbejdsdag med tilbagevirkende
kraft fra den 12. november 2003.
Sagen var rejst af CO-industri for en række
medlemmer fra SiD, Dansk El-Forbund,
KAD og Dansk Metal mod Dansk Industri
for Korsnäs Packaging. Virksomheden havde
pålagt ca. 110 af virksomhedens 147
timelønnede medarbejdere, at de under arbejdet
skal være iklædt virksomhedens arbejdstøj.
Det omfatter almindelige bukser, t-shirt,
polo-shirt, sweatshirt og termojakke samt
sikkerhedssko. Dette arbejdstøj stilles vederlagsfrit
til rådighed af virksomheden, som
også sørger for vask og vedligeholdelse af
tøjet. Arbejdstøjet må ikke tages med fra
virksomheden, og medarbejderne skal derfor
ved fremmøde og hjemgang bruge tid på
at skifte til og fra det foreskrevne arbejdstøj.
I efteråret 2003 indførte virksomheden et
nyt beklædningsreglement. Da der opstod
tvivl om, hvorvidt de ansatte har krav på
løn for den tid, de bruger til omklædning,
blev sagen indbragt for en faglig voldgift
med højesteretsdommer Børge Dahl som
opmand.
Virksomheden fremstiller papiremballage
og satser specielt på emballage til fødevareindustrien
og lægger derfor stor vægt
på, at der er styr på hygiejnen. Der er for et
par år siden opført en større tilbygning,
som er indrettet til at opfylde tidens krav, og
virksomheden er blevet certificeret efter en
særlig standard for styring af fødevaresikkerheden.
Den har blandt andet indført
tøjordningen for at kunne imødekomme
kundernes behov for og ønske om sikkerhed
for, at virksomheden lever op til
kravene til god fremstillingspraksis.
Arbejdsdag forlænget
De ansatte har anført, at virksomhedens
ensidige indførelse af tøjordningen har
forlænget medarbejdernes ophold på
virksomheden med op til 20 minutter
dagligt til omklædning.
- Virksomheden har på den måde benyttet
ledelsesretten til at skære skiver af de
ansattes frihed. Det kan ikke ske uden betaling,
anførte CO-industris juridiske konsulent
Jesper Kragh Stetting under sagen.
Han henviste til flere tilsvarende sager, hvor
arbejdsgiverne må betale for den tid, arbejdstiden
forlænges med vask og omklædning
af miljømæssige grunde. For eksempel
”en ordning med en ”rumdragt” som foreskrevet
påklædning, hvis iførelse omfattende
et tvunget bad, tager 3 /4 time.”
I sin afgørelse siger højesteretsdommer
Børge Dahl, at ”den tid en arbejdsgiver
pålægger en lønmodtager at tilbringe på
virksomheden som led i udførelsen af tjenesten,
må anses for arbejdstid. Det er op til
arbejdsgiveren, om tiden, hvori virksomheden
forlanger en ansats tilstedeværelse på
virksomheden, skal benyttes til f.eks. maskinbetjening
eller omklædning til eller fra
foreskrevet arbejdstøj, der skal forblive på
virksomheden, og dermed – hvad disse
forhold angår – op til arbejdsgiveren, om
arbejdstiden bliver effektiv i den forstand,
hvori dette begreb er anvendt i overenskomsten”
(§ 9 stk. 3).
Omklædning er arbejdstid
”Der kan herefter ikke gives indklagede
(virksomheden - red.) medhold i, at virksomheden
kan forlange, at medarbejderne
på virksomheden skal foretage skift til og
fra virksomhedens
arbejdstøj,
uden den tid, der
medgår dertil, bliver
arbejdstid. Det er herved uden betydning, at
virksomheden med føje stiller krav om, at
de ansatte, når de er på arbejde, skal være
iklædt virksomhedens arbejdstøj, og at de
skal i- og afføre sig dette på virksomheden.
Når omklædningen skal ske på virksomheden,
bliver omklædningstiden arbejdstid,
uanset om omklædningen tager kortere
eller længere tid.”
”Efter karakteren af det foreskrevne – og
foreviste – arbejdstøj og bevisførelsen i
øvrigt er der ikke grundlag for at antage, at
skifte til, henholdsvis fra, dette kan tage
mere end et par minutter. Den samlede,
nødvendige tid til omklædning pr. arbejdsdag
ansættes skønsmæssigt til 5 minutter.”
I kendelsen hedder det derfor, at virksomheden
skal anerkende, at medarbejderne har
krav på løn for den tid, de anvender til at
klæde om ved arbejdstids begyndelse og/-
eller afslutning. Derfor skal virksomheden
efterbetale løn for 5 minutter pr. arbejdsdag
fra den 12. november 2003 og indtil afsigelsen
af kendelsen. Betalingen skal ske i
løbet af 14 dage. Overholdes betalingsfristen
ikke, påløber der procesrenter.
CO-Magasinet · side 2-3

Af Ingrid Pedersen
Foto Harry Nielsen
De medarbejdervalgte
har indflydelse
Uddannelse og faglig baggrund har ingen betydning for de
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse - Men det
har målrettede kurser og netværk
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
aktieselskabers bestyrelser vurderer, at de
har stor indflydelse – på trods af, at de
aldrig kan udgøre mere end en tredjedel af
bestyrelsen.
Det fremgår af undersøgelsen ”Medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer – hvilken
indflydelse har de”, som Caspar Rose og
Hans Kurt Kvist, Handelshøjskolen i København,
har lavet.
Medarbejderne fik ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer
i 1973 efter Danmarks
indtræden i EU, og efterhånden har næsten
alle børsnoterede selskaber medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, men kun et fåtal
af de unoterede selskaber har det.
Undersøgelsen viser da også, at repræsentanterne
i de børsnoterede selskaber føler,
at de har større indflydelse end dem i de
unoterede selskaber.
- Det er rigtigt, at de medarbejdervalgte altid
kan stemmes ned i bestyrelsen, sagde Hans
Kurt Kvist i forbindelse med præsentationen
af undersøgelsens resultater. Men det
har næsten ingen praktisk betydning, da
der sjældent er afstemninger i bestyrelsen.
- Indtrykket fra mange af de cirka 1.100
repræsentanter, vi har i bestyrelserne, er, at
deres indflydelse er væsentligt større end
deres stemmekraft, sagde CO-industris formand
Thorkild E. Jensen. Han understregede,
at en bestyrelses styrke ligger i, at medlemmerne
har forskellig kompetence.
- Og de medarbejdervalgte har stor relationskompetence,
fremhævede han.
Et af de forhold, der er afgørende for, om de
medarbejdervalgte har indflydelse i bestyrelsen,
er, om de har et godt netværk internt
i virksomheden.
- Også virksomhederne har deres rockwoollag.
Men via de medarbejdervalgte kommer
ufiltrerede oplysninger frem til bestyrelsen,
konstaterede Leif Dyrmose, formand for
Ansatte Ingeniørers Råd.
Nej tak
Hverken amerikanske eller engelske firmaer
kender til begrebet medarbejdervalgte
i bestyrelsen, og mange af dem får et chok,
når de møder det i skandinaviske virksomheder.
- Opgaven er derefter at overbevise udenlandske
investorer om, at det ikke er så
skidt endda, forklarede Caspar Rose.
Han undrede sig også over, at Nørby-udvalget,
der for et par år siden udarbejdede en
kodeks for god selskabsledelse, overhovedet
ikke nævnte de medarbejdervalgte i sin rapport.
Han mener, de har stor betydning, fordi de
ved, hvad der rører sig i virksomheden, og
kan melde tilbage fra kollegerne, hvis de
mener et nyt tiltag fra bestyrelsen er helt
forkert.
Desuden er de medarbejdervalgte kendetegnet
ved, at de inddrager andre interesser
end aktionærernes i deres overvejelser. Det
kan f.eks. være hensynet til sikkerheden,
miljøet eller til det lokalsamfund, virksomheden
ligger i.
Hverken uddannelse eller jobbeskrivelse er
afgørende for, hvilken indflydelse man har i
bestyrelsen, men netværk er til gengæld af
meget stor betydning.
Ikke dagsorden, men fingeraftryk
Stig Strøbæk kom i bestyrelsen i 1998, og han afmystificerer
bestyrelsesarbejdet med at erklære, at en del af det bare bygger
på sund fornuft.
- Det er f.eks. sund fornuft, at hvis medarbejderne er tilfredse,
kører virksomheden bedre, erklærer han.
- Jeg tror, at vi, der kommer fra ”gulvet”, kan være med til at
dæmme op for visse modebølger, fordi vi ikke færdes i loger og
på direktionsgange, hvor de konstant snakker om outsourcing og
andre modebegreber, siger han.
Stig Strøbæk, Novo Nordisk
Foto Nina Lemvigh-Müller
Medarbejderrepræsentanterne
– især de to fra fællesklubben – er
som regel enige, men de laver også tit alliancer med nogle af de
generalforsamlingsvalgte. Deltagelse i bestyrelsesarbejdet giver
forståelse for hele firmaet og indblik i ledelsens dispositioner,
mener han.
- Vi bliver taget alvorligt og respekteret for de kompetencer vi
har. Det er rigtigt, at vi ikke sætter dagsordenen, men vi sætter
fingeraftryk, siger Stig Strøbæk.

valgte
Medarbejderrepræsentanternes indflydelse på bestyrelsens beslutninger
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Børsnoteret
Unoteret
Ja, i høj grad ja, i nogen grad ja, på enkelte punkter nej, slet ikke
Netværk, der dannes eksternt – med bestyrelsesrepræsentanter
i andre virksomheder
– har ikke betydning, men indflydelsen
stiger markant, hvis den medarbejdervalgte
diskuterer sit arbejde med tillidsrepræsentanterne,
sikkerhedsrepræsentanterne
eller øvrige medlemmer af samarbejdsudvalget.
Undersøgelsen viser også, at et medlem af
samarbejdsudvalget, der ikke er tillidsrepræsentant,
har større indflydelse end én,
der samtidig er tillidsrepræsentant –
muligvis fordi tillidsrepræsentanten af de
øvrige bestyrelsesmedlemmer ses som én,
der ensidigt varetager de ansattes interesser.
En anden betydningsfaktor for indflydelse
er, at medarbejderne koordinerer deres indsats
– og det gør de som regel. Desuden
giver det indflydelse, hvis medarbejderne
ejer aktier i virksomheden.
Undersøgelsen fremhæver også, at jo længere
tid man har siddet i bestyrelsen, jo
mere indflydelse har man.
Medlemskab af en fagforening har til
gengæld ingen betydning for indflydelsen.
29 procent af medarbejderrepræsentanterne
i de børsnoterede selskaber siger, at de
i høj grad har indflydelse, og 40 procent
siger, de i nogen grad har indflydelse. Kun
otte procent mener slet ikke, de har nogen
indflydelse. I de unoterede selskaber er indflydelsen
mindre. Her siger 16 procent, at
de har stor indflydelse, 27 procent siger, at
de har nogen indflydelse, og 20 procent
mener slet ikke, de har nogen indflydelse.
De fleste siger, at deres viden af og til har
betydning for beslutningerne i bestyrelsen
– især når medarbejderrepræsentanten selv
stiller forslag i bestyrelsen.
Medarbejderrepræsentanterne mener, de
har indflydelse på virksomhedens strategi.
Tallene for medarbejdernes egen opfattelse
af indflydelsen på strategien er næsten sammenfaldende
med deres opfattelse af indflydelsen
generelt.
Fortsættes på næste side
Der bliver lyttet
Lise Schachtschabel, Coloplast
Lise Schachtschabel har været i Coloplasts bestyrelse i to år, og
hun er ikke i tvivl om, at der bliver lyttet til de medarbejdervalgtes
synspunkter.
- Der har aldrig været de vilde diskussioner i bestyrelsen, og
fronterne har aldrig været trukket skarpt op, siger hun.
Der har dog været tilfælde, hvor de medarbejdervalgte har fået
særstandpunkter skrevet ind i referatet, og der har i forbindelse
med rapporten fra Nørby-udvalget været en diskussion
af, om de medarbejdervalgte var tilstrækkeligt uafhængige.
Hun er godt klar over, at medarbejderne
eksempelvis ikke kan forhindre, at dele af
produktionen flyttes til udlandet, men de
kan være med til at sikre, at betingelserne
omkring det sker så lempeligt som muligt.
Et af de store emner, medarbejderne har
haft indflydelse på, er diskussionen om
aktieoptioner til medarbejdere og udstedelse af
medarbejderaktier.
CO-Magasinet · side 4-5

medarbejdervalgte
fortsat fra side 5
Også her viser det sig, at medarbejderrepræsentanter
i de unoterede selskaber
føler, de har mindre indflydelse end kollegerne
i de børsnoterede, og næsten hver
femte føler slet ikke, de har nogen indflydelse.
Det kan skyldes, at i de unoterede selskaber
er ejeren ofte selv bestyrelsesformand.
Det er sjældent, de medarbejdervalgte selv
tager ordet på generalforsamling eller stiller
forslag til bestyrelsen. De opfatter selv, at
indflydelsen især ligger i at være aktive
sparringspartnere, der forholder sig professionelt
til ledelsens oplæg.
Det er undtagelsen, at de bare sidder og ser
passivt til. Indflydelsen ligger i at tage ordet
og argumentere for sine synspunkter.
De føler selv, de er en garanti for, at medarbejdernes
rettigheder og interesser bliver
varetaget.
Kvindelige medarbejdervalgte giver udtryk
for, at de har mindre indflydelse end deres
mandlige kolleger. Omkring 15 procent af
kvinderne og 30 procent af mændene
svarede, at de havde en høj grad af indflydelse,
mens det i den modsatte ende viste
sig, at 10 procent af kvinderne og kun 5 procent
af mændene overhovedet ikke mente,
de havde nogen indflydelse.
Forklaringen kan dog være, at mænd har en
tendens til at overvurdere deres indflydelse
sammenlignet med kvinder, der måske er
mere realistiske i deres bedømmelse af egen
indflydelse.
De medarbejdervalgte siger selv, at de
afviger fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer
ved at tage mere hensyn til samfundsinteresser.
Men kvinderne vægter hensynet til
afkast til aktionærerne højere end deres
mandlige kolleger gør.
Medarbejderrepræsentanternes indflydelse på beslutningerne fordelt på køn
45
40
35
30
25
Kvinder
Mænd
Mænd og kvinder
- Et af undersøgelsens overraskende resultater
er, at der er stor forskel på, hvordan
mænd og kvinder vurderer deres indflydelse
i bestyrelsen.
20
15
10
5
0
høj grad nogen grad områdevis slet ikke
Jens Larsen, Royal Copenhagen
Indflydelse på flytning
Jens Larsen har været medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem først i
Bing & Grøndahl siden i Royal
Copenhagen siden 1975.
- Det er utroligt interessant, for vi er med til
at træffe beslutninger om strategi og udvikling, siger han og
nævner, at medarbejderne især har medvirket til, at fabrikken
flytter ud fra de gamle lokaler i Smallegade på Frederiksberg.
De indså, at de hyggelige men gammeldags lokaler gjorde produktionen
for dyr.
- Så vi har argumenteret meget aktivt for en ny fabrik, siger han.
Han mener også, de medarbejdervalgte har indflydelse på både
strategi og markedsføring.
- Vi er alle klar over, at vi repræsenterer et verdensfirma inden for
tradition og håndværk, og vi føler bestemt, vi kan bidrage med
noget, siger han, men erkender, at de medarbejdervalgte nogle
gange er mere værdsatte end andre gange.
- Det giver respekt, at vi altid tør sige vores mening. Ingen af os
sidder bare og tier stille på møderne, understreger han.
De medarbejdervalgte har et godt samarbejde indbyrdes og sørger
altid for at have diskuteret tingene igennem inden bestyrelsesmøderne,
så de har orden i egne rækker.
- Det betyder også, at den øvrige bestyrelse ved, vi taler på medarbejdernes
vegne, siger han.
Han kan ikke huske nogen konkrete eksempler på, at medarbejderne
har været med til at ændre en afgørelse.
- Men vi har fået ændret på forretningsordenen, så suppleanter
også træder ind i tilfælde af sygdom og ikke kun, når et bestyrelsesmedlem
udtræder.
Det kan godt have betydning, siger han.

Uddannelse uden betydning
Uddannelsesmæssigt viser det sig, at langt
de fleste har en erhvervsfaglig eller mellemlang
videregående uddannelse. Kun få (11
procent og 14 procent i henholdsvis børsnoterede
og unoterede virksomheder) har
en lang uddannelse. Et tilsvarende antal har
kun en folkeskolebaggrund.
Cirka en tredjedel af de medarbejdervalgte
Medarbejderrepræsentanternes stilling i virksomheden
40
Børsnoteret
Unoteret
har en leder/ mellemlederstilling, men faglærte
udgør næsten 20 procent af de medarbejdervalgte
i de ikke børsnoterede og
kun 6 procent i de noterede selskaber. Der
er en overhyppighed af specialarbejdere
sammenlignet med specialister.
Det mest almindelige er, at de har en
erhvervsfaglig eller mellemlang videregående
uddannelse.
Fortsættes på næste side
Medarbejdervalgte
I 1973 fik medarbejderne i aktieselskaber med
over 35 ansatte ret til at vælge medlemmer til
bestyrelsen. I dag har næsten alle
børsnoterede selskaber og nogle unoterede
selskaber medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer. De har samme rettigheder
og pligter som de generalforsamlingsvalgte.
Det er første gang, deres rolle i bestyrelsen
er undersøgt.
263 medarbejdervalgte fra børsnoterede og
236 fra ikke-børsnoterede deltog i undersøgelsen.
De er tilfældigt udvalgt i Erhvervsog
Selskabsstyrelsens register over 3.087
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
35
30
25
20
15
10
5
0
Specialarbejder
Faglært
Service/kontor
Tekniker
Specialist
Leder
Andet
Hold kasketterne adskilt
Jørgen Sand, Auriga A/S, Cheminova
Foto Jens Bach
Jørgen Sand arbejder på Cheminova og har siddet i Auriga A/S’s
bestyrelse i et år. Arbejdet er spændende, fordi han i bestyrelsen
møder helt andre mennesker end dem, han omgås til hverdag.
- Der er tale om erhvervsledere og professionelle bestyrelsesmedlemmer.
Derfor er det afgørende, at man tager på kursus og
dygtiggør sig, så man er på niveau med dem, siger han.
Han siger, han har haft meget, meget glæde af kurser, som er
målrettet bestyrelsesmedlemmer, så han nu er i stand til at læse
og forstå et regnskab.
- Jeg tager al den viden, jeg kan få, så jeg kan følge med i
snakken på bestyrelsesmøderne, siger han.
Det næste kursus, han skal på, er i handelsengelsk, for selv om
bestyrelsesmøderne foregår på dansk, er der somme tider papirer
på engelsk, som bestyrelsen skal læse.
Han kan ikke komme i tanke
om konkrete tilfælde, hvor de medarbejdervalgte har haft
afgørende indflydelse på en beslutning.
- Man kan sige det på den måde, at de generalforsamlingsvalgte
ser tingene oppefra og ned. Vi ser dem nedefra og op – og så
mødes vi på midten.
Han understreger, at det har stor betydning, at de kan supplere
med viden om, hvad der foregår på gulvet. F.eks. medvirke til,
at afskedigelser ikke bare sker juridisk korrekt, men også menneskeligt
skånsomt.
Jørgen Sand er også tillidsrepræsentant, men han peger på, at
det er vigtigt at holde de to kasketter adskilt.
- Det kan være svært. Men optræder man som tillidsmand i
bestyrelsen, bliver man ikke taget alvorligt, siger han.
CO-Magasinet · side 6-7

medarbejdervalgte
fortsat fra side 7
Thorkild E. Jensen, Caspar Rose, Leif Dyrmose og Hans Kurt Kvist.
Kurser
Det har desuden betydning, at den medarbejdervalgte
er i stand til at forstå det materiale,
der udsendes i forbindelse med bestyrelsesmøderne.
Mens den almindelige uddannelsesmæssige
baggrund ikke har nogen
betydning, øger det til gengæld indflydelsen
betydeligt at deltage i målrettede kurser til
bestyrelsesmedlemmer – simpelt hen fordi
kursisterne bliver klædt
bedre på til arbejdet.
Rapporten
Rapporten er blevet til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget telefonisk
af Danmarks Statistik i september 2003. Selve rapporten er skrevet af Caspar Rose og
Hans Kurt Kvist. Handelshøjskolen i København.
Et resumé af undersøgelsen er udsendt af CO-industri, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
(BAT), Handelskartellet i Danmark, Grafisk Industri- og Mediekartellet (GIMK) samt
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA).
Den kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf. 33 63 80 50 eller direkte fra CO-industris
hjemmeside www.co-industri.dk under CO-industri/Pjecerog Tryksager.
Bjarne Uldall, Aarhus United, Aarhus Oliefabrik · Foto Niels Åge Skovbo
Kurser er altafgørende
Bjarne Uldall har været i bestyrelsen for
Århus Oliefabrik i over 10 år, og han siger, at
de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer helt afgjort bliver
respekteret og taget med på råd på samme måde som de generalforsamlingsvalgte.
Han har været på flere forskellige kurser for bestyrelsesmedlemmer
både i FIU, i arbejdsgiverforeningen og i LD.
- Det er nogle af de bedste kurser, jeg har været på, og de er et godt
redskab i bestyrelsesarbejdet, siger han.
Bestyrelsens årlige strategimøder foregår på engelsk. Tilfældigvis
er alle tre medarbejdervalgte gode til engelsk, så det er ikke noget
problem for dem.
De medarbejdervalgte sørger altid for at diskutere sagerne inden
bestyrelsesmøderne, så de har en fælles holdning.
Bjarne Uldall kan godt huske eksempler på, at han har fået at
vide, at medarbejdernes holdning har været afgørende i et
spørgsmål, men hans tavshedspligt forhindrer ham i at fortælle,
hvad det drejer sig om.
Bestyrelsen har et medlem, der bor i England. Han har fortalt, at
han var meget skeptisk, da han første gang hørte, at bestyrelsen
havde medlemmer, som medarbejderne havde valgt.
- Men han siger, at han har ændret holdning og i dag mener, det
er en fordel for virksomheden, fortæller Bjarne Uldall. Han opfordrer
alle de aktieselskaber, der endnu ikke har benyttet sig af
muligheden for at lade medarbejderne vælge bestyrelsesmedlemmer,
til at gøre det straks – for virksomhedens skyld.

Af Erik Sandager
Russere måtte bøje sig:
Danskere i bestyrelsen
Efter voldsomt pres fra medarbejderne
åbner de russiske ejere bestyrelseslokalet
på klem, så der bliver plads til
to lønmodtager-repræsentanter i
bestyrelsen for DanSteel A/S i
Frederiksværk
Efter voldsomt pres fra medarbejderne
gennem snart to år har de russiske ejere af
DanSteel A/S i Frederiksværk måttet opgive
indædt modstand imod at få danske
medarbejdere repræsenteret i aktieselskabsbestyrelsen.
Nu bliver bestyrelseslokalet
åbnet på klem for to medarbejderrepræsentanter.
Indtil for kort tid siden bestod den russisk-skotske
bestyrelse af fem personer,
hvilket efter loven ville give lønmodtagerne
ret til at vælge hele tre repræsentanter
til bestyrelsen.
Da det stod klart, at de russiske ejere ikke
kunne undgå medarbejdere i bestyrelseslokalet,
indskrænkede de bestyrelsen til
fire medlemmer, hvorefter medarbejderne
kun må vælge to i stedet for tre repræsentanter.
Samtidig indtrådte Piotr D. Galitzine, der
er russisk prins og efterkommer af Zarfamilien
i Rusland, som bestyrelsesformand
i selskabet. Det var Piotr Galitzine,
der som administrerende direktør i Jysk
Stålindustri overraskende købte konkursboet
Det Danske Stålvalseværk A/S for to
år siden.
Siden er der oprettet over 380 arbejdspladser
på DanSteel (pladestål), der er russisk
ejet.
Kontiværket er solgt til Danscan, der er
ejet af ukrainere og danskere, hvor over
200 ansatte fremstiller fladstål. El-
Stålværket menes ligeledes solgt til
Danscan og her ventes oprettet 100 arbejdspladser,
oplyser tillidsrepræsentant
Poul Martin Valter, DanSteel.
Store kulturforskelle
Når de russiske ejere har været indædte
modstandere af at få medarbejdere repræsenteret
i bestyrelsen for DanSteel,
skyldes det kulturforskelle, uvidenhed og
skepsis, vurderer tillidsfolk. De russiske
ejere har ikke haft fantasi til at forestille
sig, at det kunne være til fordel for selskabet
at have medarbejdere i bestyrelsen.
- Det er i bund og grund et problem at
have russiske ejere, dansk ledelse og
danske medarbejdere, fordi kulturforskellen
er så stor, siger Pelle Dresler,
tillidsrepræsentant for Lederne på Dan-
Steel og meget aktiv i bestræbelserne på at
få medarbejderrepræsentation i A/S-bestyrelsen.
Da tillidsfolk i Samarbejdsudvalget første
gang bad om at få lov at gennemføre en ja
eller nejafstemning blandt de ansatte om
eventuel medarbejderrepræsentation i
bestyrelsen, var de russiske ejere ved at gå
i koma, lyder meldingen.
På anbefaling af den danske del af
ledelsen på virksomheden, med udsigt til
at få normaliseret personaleforhold og få
en mere fyldig information om aktieselskabet
i SU, gik tillidsfolkene i første
omgang med til at stille planerne om en
ja/nej-afstemning i bero.
Vandt sag om repræsentation
Da informationsniveauet ikke blev bedre,
rejste Pelle Dresler på ny kravet om
repræsentation, og der blev - meget usædvanligt
- holdt et mæglingsmøde med
DanSteel A/S og Dansk Industri, hvor
kravet om at få lov at gennemføre en
afstemning om eventuel repræsentation
blev imødekommet.
Medarbejderne tilkendegav ved en afstemning,
hvor ca. 90 procent af medarbejderne
deltog, overvældende interesse for
at få medarbejdervalgte i bestyrelsen.
Forslaget blev vedtaget med 323 ja-stemmer
imod 5 nej-stemmer, mens fem medarbejdere
afleverede en blank stemmeseddel.
Afstemningsresultatet opfattes som en
markant opbakning til medarbejderrepræsentation
i A/S-bestyrelsen og som
et lige så udbredt ønske om at få information
om, hvad der foregår i bestyrelsen og
i selskabet i øvrigt.
På DanSteel har et valgudvalg holdt møde
8. september, og udvalget indstiller til
bestyrelsen, at der holdes valg til bestyrelsen
på virksomheden i begyndelsen
af november. Bestyrelsen skal godkende
valgproceduren. Det ventes, at der opstilles
tre kandidater til bestyrelsesvalget.
Det er Poul Martin Valter, tillidsrepræsentant
for de SiD-ansatte, Ole Andersen, tillidsrepræsentant
for Dansk El-Forbund,
og Pelle Dresler, tillidsrepræsentant for
Lederne.
Bestyrelsen består p.t. af tre russere og en
skotte, der er bosat på Cypern. Bestyrelsesmødet
foregår på engelsk, men der
tolkes fra engelsk til russisk. Medarbejdere,
der bliver indvalgt i
bestyrelsen, kan forlange en engelskdansk
tolk.
CO-Magasinet · side 8-9

Af Erik Sandager
Foto Karin Riggelsen
Støjgrænse ingen garanti
imod skader på helbredet
Ingen eller kun lille margin mellem nuværende støjgrænse
og udvikling af helbredsskader
Nogle har ”sten-ører”, andre har ”glasører”.
Nogle arbejdstagere er mere følsomme over
for støj end andre.
Det gælder for eksempel for nyansatte
under oplæring. Det gælder for arbejdstagere,
der arbejder under stressende
forhold, hvor der er risiko for at udvikle
forhøjet blodtryk.
Hvis gravide kvinder er udsat for kraftig
støj på arbejdspladsen, risikerer de at føde
børn med nedsat fødselsvægt eller at
skade udviklingen af deres børns
hørelse.
Årsagen til at lavfrekvent støj er
problematisk for gravide er, at
lavfrekvente lydbølger kan trænge
gennem væv og væske og påvirke
fostres høreorgan, der udvikles i den
sidste halvdel af graviditeten.
Det fremgår af en ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet,
”Helbredseffekter af støj i
arbejdsmiljøet”, udarbejdet af forskerne
Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund,
fordi Arbejdstilsynet har ønsket en gennemgang
af, hvorvidt støj kan virke stressende
og påvirke helbredet.
At støj er et generelt problem i arbejdsmiljøet
fremgår af en undersøgelse af en
stor gruppe lønmodtagere og selvstændige,
der er blevet fulgt fra 1990 til 2000, hvor 29
procent i 2000 angiver dagligt at være udsat
for så høj støj, at de må hæve stemmen for
at tale sammen. Det fremgår, at i mange fag
i industrien må over halvdelen af de ansatte
hæve stemmen ved samtale på grund af
støj.
Støj kan skade helbredet på flere måder:
- Hørenedsættelse på grund af støj i arbejdsmiljøet
kan indtræffe ved udsættelse af støjbelastninger
over 75-80 dB(A) som gennemsnit
over en 8 timers arbejdsdag.
- Kraftig støj i arbejdsmiljøet kan øge risikoen
for hjertekarsygdomme. Grænsen for
udvikling af hjertekarsygdomme ligger
omkring 85 dB(A) som gennemsnit over en
8 timers arbejdsdag.
Støjens karakter har også betydning for
præstation. Forsøg peger på, at mange mentale
processer påvirkes negativt af støj -
navnlig når støjen ikke er konstant, men
varierer i styrke. Medarbejdere med opgaver,
der kræver stor hukommelse og kon-
centrations-
evne, er
specielt følsomme
for støj
med stor akustisk
variation.
- Det er et problem, påpeger forskerne Karin
Sørig Hougaard og Søren Peter Lund, at den
officielle grænseværdi for støj er så høj - 85
dB(A) - at der er ingen eller kun lille margin
mellem støjbelastning og belastningsniveau
før udvikling af helbredsskader. Grænseværdien
for støj, der har været uændret i
mange år, beskytter måske ikke særligt følsomme
grupper - gravide og deres fostre,
medarbejdere med stressende arbejde,
ansatte med ”glasører” m. fl. - imod udvikling
af helbredsskader.
- Det er et spørgsmål, om den nuværende
grænseværdi for støj i tilstrækkelig grad
beskytter helbredet for støjfølsomme personer
eller for de nævnte grupper, påpeger
Karin Sørig Hougaard og Søren Peter Lund.
Yderligere oplysninger: www.ami.dk/upload/dok13.pdf.

Af Bjarne Kjær
Illustration Lise Trampedach
prisen
Undersøger prisen
for dårlig hørelse
Forskningsprojekt undersøger
sammenhængen mellem dårlig
hørelse, arbejdsløshed og for tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Hørelse
Omkring 670.000 danskere over 18 år har
problemer med at høre. Det er baggrunden
for et forskningsprojekt, der for første gang
skal undersøge sammenhængen mellem
dårlig hørelse, tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet og de samfundsmæssige
og menneskelige omkostninger.
Bag projektet står en styregruppe bestående
af CO-industri, Dansk Industri, Arbejdsmarkedsstyrelsen,
Landsforeningen for
Bedre Hørelse, GN ReSound og Oticon.
Styregruppens medlemmer oplever, at
mange danskere har svært ved at klare sig
på arbejdspladserne, fordi de har et høretab,
der ikke er behandlet eller erkendt.
- Vi vil meget gerne have nogle svar på, hvor
stort problemet er, og hvordan vore medlemmer
og øvrige lønmodtagere i højere
grad kan blive hjulpet til at blive på arbejdsmarkedet,
siger faglig sekretær i CO-industri
Aase Dybart.
Undersøgelsen er den første af sin art.
Heller ikke internationalt findes forskning
på området. Handicappuljen har bevilget
3,8 millioner kroner til projektet, der skal
løbe over de næste to år.
Socialforskningsinstituttet skal gennemføre
undersøgelsen, der både består af en kvantitativ
og en kvalitativ undersøgelse. En ekstern
projektgruppe følger også projektet.
Den består af professor Kjeld Møller
Pedersen, Institut for Sundhedstjenesteforskning
ved Syddansk
Universitetscenter (SDU),
overlæge Ture Andersen,
Audiologisk afdeling, Odense
Universitetshospital, og kulturantropolog
Susanne Bisgaard.
Alene i den erhvervsaktive alder er det 11
procent, som døjer med hørelsen. Samtidig
har regeringen en målsætning om at øge
beskæftigelsen med 85.000 inden 2010.
- Det er dyrt for samfundet og for virksomhederne
og spild af gode menneskelige
ressourcer, hvis folk er på overførselsindkomst,
når de kunne være lønmodtagere,
siger samarbejdschef Lotte
Andersen, Dansk Industri.
Undersøgelsen skal gøre det muligt at
beregne omkostningerne i form af tabte
arbejdsår og overførselsindkomster. Myndigheder
og arbejdspladser bliver samtidig i
stand til at sætte en indsats i gang, der forebygger
høreproblemer. Desuden får politikerne
bedre muligheder for at tilrettelægge
fremtidens arbejdsmarked.
670.000 har høreproblemer
16 procent af den danske befolkning over 18 år har problemer med hørelsen i en
sådan grad, at de har nogle eller mange vanskeligheder med at følge med i en samtale,
når flere personer er samlet. Det svarer til omkring 670.000 af befolkningen. Og
problemet stiger med alderen. Godt halvdelen af dem, der har høreproblemer, er 60
år og derover.
For de erhvervsaktive mellem 18 og 64 år har i alt 11 procent eller omkring 450.000
personer mange eller nogle vanskeligheder med hørelsen. Det fremgår af
forskningsrapporten ”Når hørelsen svigter” af Thomas Clausen, Socialforskningsinstituttet
2003.
Undersøgelsen beskriver konsekvenserne af hørenedsættelse i arbejdslivet, uddannelsessystemet
og for den personlige velfærd. Hele undersøgelsen kan læses på
www.sfi.dk
CO-Magasinet · side 10-11

Af Erik Sandager
Foto Jens Hasse/Chili
64
Hans Jørgen har 64
Hans Jørgen Hitz ville gerne gøre en forskel som medarbejdervalgt
i aktieselskabsbestyrelsen i en stor international koncern, men han
har haft lidt svært ved at få indfriet sine forventninger
Det er snart 4 år siden, Hans Jørgen Hitz
trådte ind i en ny og for ham ukendt verden
og blev valgt til sin første faglige tillidspost.
Han var og er bidt af en gal motorcykel. Ejer
tre klassiske motorcykler: En Harley-Davidson,
en Triumph Daytona og en Triumph
Tiger. Han var i 18 år formand for motorcykelklubben
Mosten MC, der hvert år i september
arrangerer Mosten Race Day: Et
motorcykeltræf, hvor der køres Drag Racing
på Djursland, og hvor der deltager mellem
4.000 og 6.000 motorcykelentusiaster.
Når den motorcykelinteresserede maskintekniker,
der oprindelig er uddannet som
klejnsmed, stillede op til posten som medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem i Bombardier
Transportation Denmark A/S, så var det
med en klar målsætning: Han ville gerne
gøre en forskel.
- Det var fordi jeg godt kunne tænke mig at
se, om jeg kunne være med til at lave forandringer,
fortæller han. Mit mål var at være
med til at styrke virksomheden og på den
måde varetage medarbejdernes interesser.
Min hensigt var at påvirke virksomheden,
så vi kunne få flere ordrer og dermed skabe
en mere sikker og tryg arbejdsplads.
Turbulent periode
- Det har været en turbulent periode, hvor
der hele tiden har været organisationsændringer
og nye produktionsmetoder, fortæller
Hans Jørgen Hitz om de 18 år, han
har været ansat på Randers’ 143 år gamle
togfabrik. I den periode har virksomheden
flere gange skiftet navn, ejere og aktionærer.
- Som medarbejder kan det virke meget
uoverskueligt og forvirrende. På grund af
organisationsændringer har det været vanskeligt
at finde et fast ståsted. Jeg vil ikke
sige det har skabt utryghed, for der er da
også kommet meget godt ud af nogle
ændringer.
Virksomheden i Randers, der p.t. har 267
timelønnede og 150 funktionærer, beskæftiger
sig i dag primært med slutmontage,
renovering og serviceopgaver. De ansatte i
produktionen arbejder i selvledende grupper
og tilrettelægger selv deres arbejdsopgaver.
- Tidligere var vi en togfabrik, men i dag er
vi nærmere en service- eller en samlefabrik.
Der har været meget outsourcing, for det
skal være rentabelt at drive denne fabrik -
derfor skal vi kun lave det, vi er gode til.
Forventninger ikke indfriet
- Mine forventninger til arbejdet i A/Sbestyrelsen
er ikke helt blevet indfriet, siger
Hans Jørgen Hitz. Jeg er lidt skuffet over
min egen indsats. Jeg synes ikke jeg har
kunnet flytte det, jeg havde håbet på.

.600 kolleger
Mit mål var at være med til at sikre, at vi fik
flere ordrer i hus, så vores arbejdsplads var
sikret nogle år ud i fremtiden, men når man
er med i så stor en organisation som
Bombardier, er der nogle bestemte retningslinjer
for det.
Det er mit indtryk, at ordrer er noget vi skal
gøre os fortjent til ved at vise gode resultater.
For større ordrer bliver tildelt ovenfra
i koncernen, tror jeg.
Taler engelsk i bestyrelsen
- Min bestyrelse er international. Vi sidder
to medarbejderrepræsentanter - fællestillidsrepræsentant
Bent Nielsen og jeg formanden,
som er fra koncernen, direktøren samt
to økonomifolk fra koncernen, der deltager
i næsten alle A/S-bestyrelser i koncernen.
Der holdes bestyrelsesmøde hvert halve år.
- Det hele er meget kort og kontant.
Formanden for bestyrelsen gennemgår,
hvad der er af nyt i koncernen. Så er vi
opdateret med, hvad der sker ude i verden.
Dernæst gennemgås økonomiske nøgletal
for det sidste halve år, og vi får en orientering
om fremtidige projekter. De projekter,
vi har her på virksomheden, bliver gennemgået,
og der bliver fremlagt en status.
- Bestyrelsesmødet foregår på engelsk, efter
at vi for cirka et år siden har fået de to
økonomifolk fra koncernen ind i bestyrelsen.
Det er klart, at ens opfattelses- og formuleringsevne
er bedre på dansk end på
engelsk, så det er da ingen fordel, men det
er ikke noget stort problem. Hvis der er et
eller andet, vi gerne vil have oversat til
dansk, skal vi blot markere. Og hvis jeg har
et synspunkt, jeg har svært ved at få formuleret
på engelsk, kan jeg gøre det på
dansk og få det oversat.
God information
- Jeg synes det fungerer godt med information
fra A/S-bestyrelsen. Umiddelbart efter
bestyrelsesmødet holdes der møde i samarbejdsudvalget,
og der gennemgår vi oplysningerne
fra A/S-bestyrelsen. På den
måde bliver alle, der sidder i Fællesklubben,
informeret samtidig. Fra SU-mødet kommer
der så et referat til alle medarbejdere
via opslagstavlerne på virksomheden.
- Min valgperiode til bestyrelsen vil jeg ikke
have forlænget for enhver pris. Hvis en
anden kan gøre det bedre, synes jeg næsten
han skal have chancen. Det er spændende at
sidde i bestyrelsen, men jeg vil ikke sidde på
posten, hvis jeg ikke kan flytte noget. Jeg vil
gerne fortsætte i virksomheden, så længe de
har brug for mig og der er opgaver til mig.
Og jeg vil gerne fortsætte på posten som
tillidsrepræsentant for teknikerne.
Navn: Hans Jørgen Hitz
Ansatte i 25 lande
Alder: 45 år
Fødested: Estruplund, Djursland
Bopæl: Allingåbro
Arbejdsplads: Bombardier Transportation Denmark A/S, Randers
Uddannelse: Maskintekniker
Fagforbund: Teknisk Landsforbund
Bombardier Transportation Denmark A/S, der er
ejet af det multinationale selskab Bombardier
Transportation, er verdens største togproducentmedmereend30.000ansatteogproduktionsfaciliteter
i 24 lande og indgår i den internationale
koncern Bombardier Inc., som har ca.
64.600 ansatte i 25 lande i Amerika, Europa og
Fjernøsten.
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for teknikerne og medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen
Familie: Gift med Irene. Tre børn: Daniel, 21 år, Sarah, 16 år og Maria på 12 år
Fritidsinteresser: Motorcykler. Tidligere formand for motorcykelklubben Mosten MC
i 18 år. Med i fælles motorcykelværksted. Medlem af kommunalbestyrelsen i Rougsø
Kommune valgt på en upolitisk borgerliste
E-mail: Hitz@rougsoekom.dk
CO-Magasinet · side 12-13

Af Erik Sandager
Foto POLFOTO
fis
Det er noget fis,
Fogh vil have os til at betale for efteruddannelse tre gange, siger forma
forbundssekretær Per H. Madsen
Per H. Madsen
- Det, Fogh er ude med, synes jeg er noget
fis.
Sådan kommenterer Per H. Madsen, formand
for CO-industris uddannelsesudvalg,
et udspil fra statsminister Anders Fogh
Rasmussen med opfordring til, at overenskomstparterne
inddrager - og finansierer -
efteruddannelse og omskoling i de kommende
overenskomstforhandlinger.
Anders Fogh foreslår, at arbejdsmarkedets
parter skal gøre efteruddannelsen - og ikke
mindst finansieringen af efteruddannelsen
- til et overenskomstspørgsmål, fordi samfundet
efter Foghs opfattelse ikke har råd til
at sikre almindelige lønmodtagere den nødvendige
uddannelse. Måske er det en politisk
prøveballon for at se, hvordan vælgerne
reagerer på forslag om brugerbetaling.
Statsministeren peger på det stigende omskolings-
og efteruddannelsesbehov i forbindelse
med den igangværende udflytning
af danske industriarbejdspladser til Asien
og Østeuropa.
- Lønmodtagerne skal forlange efteruddannelse
i stedet for højere løn ved de kommende
overenskomstforhandlinger, så der
sikres hurtig omskoling ved udflytning af
danske arbejdspladser, lyder opfordringen
fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Udspillet kommer umiddelbart efter, at en
endnu ikke imødegået undersøgelse fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at
VK-regeringen har gennemført besparelser
på uddannelsesområdet på ca. 1,4 milliarder
kroner siden 2001.
På de tekniske skoler er der sparet 5.500 kr.
per elev, mens Ulla Tørnæs har været undervisningsminister.
På handelsskolerne er der
sparet 5.200 per elev. Elever i folkeskolen og
på efterskoler har også oplevet massive
besparelser. Eneste undtagelse er privatskoler
og de tekniske gymnasier, HHX.
Ifølge AE-rådets analyse vil ungdomsuddannelserne
blive endnu hårdere ramt frem til
2007, hvor der vil være sparet yderligere
2.100 kr. pr. elev. Hertil kommer en besparelse
på en halv milliard ved at afskaffe
uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelser
ved at fjerne skolepraktikken fra en
række fag.
På voksen- og efteruddannelser er det gennemsnitlige
tilskud per deltager faldet med
8.300 kr. siden 2001. Det er gået hårdest
ud over AMU-uddannelserne, hvor der
har været årlige besparelser samt indført
brugerbetaling. Det er da også lykkedes at
begrænse tilgangen til efteruddannelse på
AMU.
Den omfattende kortlægning af bevillingerne
til uddannelsesområdet er baseret
på tal fra finanslove, Danmarks Statistik,
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen
og viser, at regeringen taler med
to tunger i uddannelsesspørgsmål. På den
ene side hævder VK, at de prioriterer uddannelse
meget højt. På den anden side
beskæres området med milliardbesparelser.
Skal betale tre gange
Forbundssekretær Per H. Madsen, der er
formand for uddannelsesudvalget i COindustri,
mener, at lønmodtagerne kommer
til at betale for efteruddannelse tre gange,
hvis Anders Foghs planer om, at arbejdsmarkedets
parter selv skal finansiere efteruddannelsen,
gennemføres.
- Anders Fogh glemmer, siger Per H.
Madsen, at vi allerede betaler til efteruddannelse
to gange, dels via arbejdsmarkedsbidraget,
dels via skatterne. Skal vi nu også
betale ved at afstå fra lønforhøjelser og
andre goder ved overenskomstforhandlingerne,
så kommer lønmodtagerne til at
betale for efteruddannelse hele tre gange.
Fjerner uddannelsesgaranti
- På vore erhvervsuddannelser har de fjernet
uddannelsesgarantien for de unge, ene
og alene for at spare penge, ved at fjerne
muligheden for at komme i skolepraktik.
Samtidig med at de fjerner muligheden for
at færdiggøre uddannelser ved hjælp af
skolepraktik og dermed at dygtiggøre sig,
siger landets statsminister: Vi skal have
mere uddannelse. Efter min mening modsiger
han sig selv.
I Industriens Overenskomst mellem Dansk
Industri og CO-industri står der, at alle har
mulighed for at få to ugers efteruddannelse.
- Overenskomstparterne kunne godt gå ind
og sikre, at alle fik lige ret til efteruddannelse,
men det forudsætter, at finansieringen
fra det offentlige er i orden, siger Per H.
Madsen. Med en finansieringsmodel ville vi
stå endnu stærkere og kunne indlede en
diskussion om ret og pligt til kompetenceudvikling.
Løber fra ansvaret
- Det, Fogh er ude med, synes jeg er en gang
fis, fordi det er omkostningsfrit at foreslå
mere uddannelse, som lønmodtagerne skal
betale af egen lomme. Hvis han kom med

Fogh
nden for CO-industris uddannelsesudvalg,
økonomiske modeller og sagde: Vi vil godt
være med til at finansiere fremtidens
efteruddannelse af hensyn til arbejdsmarkedet
og det øvrige samfund, var der
perspektiv i det. Det her er blot at løbe fra
ansvaret. Det skinner tydeligt igennem, at
besparelser og brugerbetaling skal finansiere
skattestoppet.
Discount-uddannelser
- Flere unge skal fra 1. januar have en kortvarig
uddannelse - på mellem halvandet og
to år - der er ringere end de nuværende
erhvervsuddannelser. De korte uddannelser
er en ren politisk foranstaltning. Politikerne
har vredet armene rundt på arbejdsmarkedets
parter og de faglige udvalg ved at
sige: Nu skal I lave korte uddannelser, der
kan suge de unge mennesker op, som ikke
kan få en skolepraktik. Initiativet er ikke
kommet fra de faglige udvalg.
De korte uddannelser - for eksempel som
vindmølletekniker - er lavet på rekordtid, og
det er først nu der foreligger uddannelsesplaner.
- På vores område er der lavet 22 kortvarige
uddannelser, siger Per H. Madsen. Vi håber
selvfølgelig, de bliver en succes, men vi kan
godt være betænkelige. Det virksomhederne
efterspørger er længere uddannelser med
brede kompetencer.
CO-Magasinet · side 14-15

Af Bjarne Kjær
Foto Harry Nielsen
usikkerhed
Arbejdsmiljøreform
skaber usikkerhed
Et arbejdsmiljøcertifikat er ingen garanti for, at forholdene er i orden
Michael Jørgensen
Der er åbenbart stor forvirring omkring
virkningerne af den nye arbejdsmiljøreform.
Mange tror, at når en virksomhed har
et arbejdsmiljøcertifikat, så kan den slippe
for tilsyn og slippe for besøg af Arbejdstilsynet.
Men det er helt forkert. Certifikatet
betyder alene, at man er fritaget for BSTpligt.
Den er under udfasning frem til 2008,
men de, der har certifikatet, kan blive
fritaget umiddelbart fra 1. januar 2005, og
det er noget helt andet end at slippe for
tilsyn, siger områdeleder Michael Jørgensen,
CO-industri, hvor han er ansvarlig for
arbejdsmiljøområdet.
- Derudover betyder det, at de, der har certifikatet,
vil være fritaget for Arbejdstilsynets
screeningsbesøg, som kan give en form for
øjebliksvurdering af forholdene på virksomheden.
Den nye lov giver desuden mulighed for
gennem landsdækkende organisationer at
indgå aftaler om, at der er særlige områder
omkring arbejdsmiljøet, som de selv håndterer.
Men det er Folketinget eller forligspartierne
bag arbejdsmiljøreformen, der definerer,
hvilke områder der kan laves sådanne
aftaler, som holder Arbejdstilsynet væk.
- I øvrigt kan man altid tilkalde arbejdstilsynet,
hvis der er forhold, man mener ikke
er i overensstemmelse med lovgivningen,
siger Michael Jørgensen.
- Den form for aftaler kan indgås af overenskomstbærende
landsdækkende organisationer
som f.eks. Dansk Industri og COindustri.
Vi kan lave rammeaftaler, som vi
f.eks. har gjort omkring psykisk arbejdsmiljø
og om organisering af sikkerheds- og
sundhedsarbejde. Begge aftaler er i øvrigt
baseret på tidligere lovgivning.
- Forligsparterne bag arbejdsmiljøreformen
har endnu ikke meldt ud, på hvilke områder
de forestiller sig, at de vil overlade det til
partssystemet at lave aftaler. I princippet
kan det vel være på alle områder. Men alle
aftaler skal til vurdering i Arbejdstilsynet
for at sikre, at de ikke ligger på niveau
under lovens bestemmelser. Gør de det, vil
de blive erklæret ugyldige.
- Vi skal heller ikke lave aftaler for aftalernes
skyld, men alene for at hæve niveauet,
siger han.
Kend din pensionsordning
Har du og dine kolleger overblik over jeres rettigheder i Industriens Pension Hvis
nej – så kommer Industriens Pension gerne og fortæller om de mange kontante
fordele.
Med Industriens Pension har I en pensionsordning, som ikke kun
bidrager til økonomisk sikkerhed i alderdommen. Der er også
økonomisk støtte til medlemmerne ved invaliditet og kritisk sygdom.
Og i mange tilfælde penge til de efterladte, når et medlem dør.
Derfor er det vigtigt, at medlemmerne har kendskab til pensionsordningen
og de rettigheder, de har i forskellige situationer. Og at
de ved, hvor de skal henvende sig, når de har brug for ydelser –
eller bare vil stille et spørgsmål.
Industriens Pension tilbyder tillidsrepræsentanter og afdelinger at
orientere om pensionsordningens indhold for kolleger og medlemmer.
Hvis I kan samle nogle stykker til et møde, så stiller Industriens
Pension gerne op.
Mødet kan holdes som et klubmøde, et personalemøde, et gå-hjemmøde
eller efter arbejdstid. Det finder I ud af.
Er du interesseret, så kontakt Jørgen Ørbech i Industriens Pension.
Ring på telefon 33 93 45 66 eller send en mail til:
joe@industripension.dk

Af Bjarne Kjær
ansvaret
Skubber ansvaret fra sig
Arbejdsministeren vil fritage arbejdsgiverne for ansvar
for arbejdsmiljøet
CO-industris miljøudvalg mener, at beskæftigelseminister
Claus Hjort Frederiksen
skubber ansvaret fra sig, når han nu lægger
op til at lempe virksomhedens ansvar for
arbejdsmiljøet.
- Det vil forringe arbejdsmiljøet på landets
arbejdspladser og skabe tvivl om, hvem der
har ansvaret, mener miljøudvalget.
Beskæftigelsesministeren har for nylig bedt
sine embedsmænd undersøge, om reglerne
kan skrues sådan sammen, at arbejdsgivere
med ren samvittighed ikke bliver straffet
for de ansattes brud på sikkerhedsreglerne.
Han vil samtidig øge mulighederne for at
straffe medarbejdere, der ser stort på regler
og forskrifter.
- Derved risikerer man at komme ud i en
farlig diskussion på arbejdspladserne om,
hvem der har det reelle ansvar, og om hvem
der har gjort hvad.
- Der er ingen tvivl om, at det er arbejdsgiverne,
der har ledelsesretten, og med ledelsesretten
følger også ansvaret for et ordentligt
arbejdsmiljø og for at forholdene på arbejdspladsen
er i orden. En arbejdsgiver har ikke
gjort tilstrækkeligt, før der slet ikke sker
ulykker. Det er hele intentionen bag det såkaldte
objektive ansvar, at der er et incitament
til at undgå ulykker, siger formanden for
CO-industris miljøudvalg, Jørgen Bernbom.
- Det er ikke tilstrækkeligt, at en arbejdsgiver
bare informerer om reglerne. De skal sikre,
at sikkerhedsreglene efterleves og påtale det,
hvis nogen ikke overholder dem. Og arbejdsgiveren
har også ansvaret for at arbejdet
indstilles, hvis sikkerhedsforholdene påkræver
det, f.eks. ved manglende afskærmning.
Det ansvar vil ministeren med sit
udspil fjerne fra arbejdsgiverne og skubbe
over på de ansatte, siger Jørgen Bernbom.
Jørgen Bernbom
Gravid med job
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har sammen med fem andre
branchearbejdsmiljøråd udsendt kampagnefolderen ”Gravid med
job.” Den indeholder primært informationer rettet mod læger og
jordemødre, men også gravide og arbejdsgivere kan hente nyttige
informationer på kampagnens hjemmeside www.gravidmedjob.dk
Målet med kampagnen er at fastholde gravide i job. Alt for mange
gravide bliver hvert år sygemeldt fra deres job. Ikke
fordi de er syge, men fordi de er gravide. Men graviditet
er ikke en sygdom, og de fleste gravide kan
sagtens blive på arbejdsmarkedet frem til barsel,
hvis der blot tages hensyn til dem. Det er hovedbudskabet
i kampagnen.
Syge natarbejdere
15 procent af natarbejderne er så syge, at de skal i behandling i
sundhedssystemet. Det viser en undersøgelse, som AM-gruppen
har foretaget.
AM-gruppen, der er en fusion mellem BST Esbjerg og Vestjysk BST,
har undersøgt helbredet hos 464 natarbejdere. 12,5 procent har
problemer, der kræver behandling, mens andre 3 procent er blevet
anbefalet at holde helt op med natarbejde.
Det reelle tal kan være endnu højere. De der er undersøgt har arbejdet
om natten i mange år. Derfor kan mange af dem, der ikke
kunne klare at arbejde om natten, allerede være forsvundet, da de i
sin tid fik et helbredtjek.
Undersøgelsen viser ikke, hvor syge natarbejdere er i forhold til
dagarbejdere. Det er kun natarbejdere, der skal tilbydes helbredstjek,
så der er ikke undersøgelser af befolkningens generelle helbredssituation,
der kan anvendes til en direkte sammenligning. Det
er heller ikke alle helbredsproblemerne hos de undersøgte natarbejdere,
der kan relateres direkte til natarbejdet.
CO-Magasinet · side 16-17

Internationa
International fagbe
Skal bære pandebånd
under menstruation
Den tyske butikskæde Lidl har skabt skandale
i Polen og Tjekkiet, efter at det er blevet
afsløret, at koncernen kræver, at Lidls kassedamer
skal være iført et pandebånd, når
de har menstruation.
Den tyske butikskæde, der er på vej ind i en
lang række danske byer med lavprisbutikker,
er i forvejen kendt for et mildt sagt
anstrengt forhold til fagforeninger og de
ansattes rettigheder.
Den internationale sammenslutning af fagforbund
inden for handel og service UNI,
der tæller 15 millioner medlemmer i 900
fagforeninger, har tidligere advaret mod
Lidls metoder. UNI har betegnet koncernen
som Europas svar på den amerikanske
butikskæde Wal-Mart, der er berygtet for
sin fagforeningsfjendske holdning.
Lidl har endnu en gang vist sit sande ansigt,
hedder det på UNIs hjemmeside. Det førende
tyske erhvervsugeblad Lebensmittel
Zeitung skriver, at den tyske discountkæde
har tvunget de kvindelige tjekkiske salgsassistenter
til at bære et særligt pandebånd
under deres menstruationsperiode. Angiveligt
er den praksis også pålagt de kvindelige
ansatte i Polen, hvilket viser, at ledelsen i
Tyskland må have kendskab til den og have
godkendt den, anfører UNI.
Kvinderne er tvunget til at bære pandebåndet,
så ledelsen kan identificere dem under
deres menstruation, idet de så vil være de
eneste, der har tilladelse til at gå på toilettet
uden særlig tilladelse. Alle andre ansatte
kan kun gå på toilettet under deres strengt
afmålte pauser.
Lidl har dermed overskredet grænsen for
anstændig opførsel, fastslår det tyske
erhvervsblad.
Det er ikke første gang den tyske discountkæde
har problemer på det nye europæiske
marked. For nylig blev det afsløret, at Lidl i
Polen solgte ”Hollandsk kakao”, der indeholdt
ulovlige tilsætningsstoffer og melstivelse
og kun 30 procent kakao. I Tjekkiet
fældede firmaet uden tilladelse 100 gamle
træer, så deres forretning blev mere synlig
fra en nærliggende vej.
Lebensmittel Zeitung beretter om en stigende
irritation blandt andre tyske firmaer
i disse lande, som føler, at discountkæden
ødelægger alles rygte. Mange af disse firmaer
betaler bedre lønninger, uddanner
deres medarbejdere og anerkender fagforeningerne.
Lidl havde i 2003 en omsætning på 150 milliarder
kroner, og den stiger i rekordtempo.
I fjor åbnede kæden 422 nye butikker. Til
sammenligning solgte amerikanske Wal-
Mart for 1.651 milliarder kroner Med hovedkvarter
i Kolding planlægger Lidl at
oprette 200 butikker i Danmark.
Se mere på www.global-unions.org eller
http://www.union-network.org
Fairness for Ryan-ansatte
For at sikre rettighederne for de ansatte ved
det irske lavpris-flyselskab Ryanair har det
internationale transportarbejderforbund
ITF startet en helt ny form for kampagne.
En særlig hjemmeside, hvor Ryan-ansatte
frit kan diskutere deres arbejde, arbejdsforhold
og alle andre problemer.
Hjemmesiden www.ryan-be-fair.org er oprettet,
fordi Ryan-ansatte har oplyst, at de er
bange for at sætte deres job på spil, hvis det
bliver opdaget, at de forsøger at hævde
deres rettigheder.
Det er en kendt sag, at Ryanairs grundlægger,
Michael OLeary, er fjendtligt indstillet
over for fagforeninger, og flyselskabet
nægter at anerkende fagforeninger blandt
sit kontorpersonale.
www.ryan-be-fair.org er åben for alle
Ryanair-ansatte og for offentligheden, der
her kan skrive under på en appel om retfærdighed.
Desuden kan ansatte her frit
diskutere med deres kolleger uden risiko for
uønsket overvågning, få de seneste nyheder
Klip fra fagbladene
Fyret efter
37 år
»Man skal jo holde op på et eller andet tidspunkt
– men de skal da ikke bestemme,
hvornår jeg eventuelt skal på efterløn. Det
er sku da ikke i orden, at folk bliver smidt
ud, og da slet ikke i en alder af 65 efter 37 år
i firmaet – det er det meste af mit arbejdsliv.
Men sådan gør man jo rundt omkring. Det
grå guld – det er en talemåde, som politikere
og arbejdsgivere godt kan lide, men der er
ingen realiteter i det.«
Leif Pedersen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund),
der fik 100.000 kroner i godtgørelse
efter at han blev fyret fra Betonelement A/S
i Viby Sj. efter 37 års tro tjeneste.
Ældre frasorteres
»I en tid, hvor arbejdsgiverne,
regeringen, Velfærdskommissionen
og Det Økonomiske
Råd alle efterlyser et øget udbud af arbejdskraft,
bør arbejdsgiverne for alvor begynde
at interessere sig for de ældre og erfarnes
ressourcer og kvalifikationer. Fra talrige
undersøgelser ved vi, at de ældre ledige er
parat til at gå i arbejde. Arbejdsgiverne må
vise, at de vil ansætte ledige seniorer frem
for som nu at holde dem ude fra arbejdsmarkedet.
Alt andet er hykleri.«
Sekretariatschef Torben D. Jensen, AK-Samvirket,
i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet).
Nødvendigt med
rygeforbud
»Det er helt nødvendigt, at der foretages en
regulering. Vi skal især lægge vægt på hensynet
til, at de der arbejder i virksomheden
og ikkerygende gæster slipper for passiv
rygning. I en periode har der været snakket
om at indføre rygerestriktioner, typisk i
form af en opdeling i rygeområder og ikkerygeområder.
Men denne opdeling viser sig
at være ikke særlig effektiv. Miljøsekretær
Henrik Hansen i well done (RBF). Forbundet
har sammen med arbejdsgiverne i
Horesta krævet totalt rygeforbud i restauranter
og barer.

l fagbevægelse
vægelse
og kan herigennem komme i kontakt med
fagforeninger i deres hjemlande.
Da piloterne i selskabet tidligere i år forsøgte
at bryde Ryanairs langvarige forbud
mod fagforeninger, modarbejdede O´Leary
planerne og foreslog, at alle der ikke var tilfredse
”frit kunne rejse andre steder hen.
Held og lykke på rejsen”, var hans kommentar.
ITF´s generalsekretær David Cockroft siger,
at hjemmesiden er en ny form for kampagne-redskab
til løsning af et gammelt
problem.
- Lige så længe der har eksisteret fagforeninger,
har der været arbejdsgivere, der
har forsøgt at true de ansatte til at holde sig
væk. Vi er til for at finde veje til at forhindre
det. Ryanair hævder, at de ikke er imod
fagforeninger, men er for de ansatte. Vi er
glade for at give dem mulighed for at bevise
det, siger han.
Ryanair er det førende europæiske lavprisselskab.
Andre europæiske lavprisselskaber
er med i en social dialog og har kollektive
aftaler med fagforbundene. F.eks. britiske
Easyjet og det tyske Hapag Lloyd Express.
Det samme har det amerikanske Southwest
Airlines, der åbenlyst er Ryanairs forbillede.
30 fagforeningsfolk dræbt
Med hærens drab på tre fagforeningsledere
fra Colombias Arauca-region tidligere i
denne måned er antallet af dræbte fagforeningsmedlemmer
i det sydamerikanske
land i årets første otte måneder oppe på
over 30.
Frie Faglige Internationale (ICFTU) og en
lang række medlemsorganisationer har
over for Colombias præsident, Alvaro Uribe
Velez, udtrykt stærk tvivl om regeringens
redegørelse for drabene.
Ifølge Colombias vicepræsident, Francisco
Santos, og ledende officerer i militæret
tilhørte de tre dræbte fagforeningsledere
den venstreorienterede guerillabevægelse
Ejercito Nacional de Liberacion (ENL) og
havde været eftersøgt siden begyndelsen af
året.
ICFTU kræver, at uafhængige menneskerettighedsorganisationer
i Colombia inddrages
i den officielle undersøgelse af de tre
fagforeningslederes død. To af de dræbte,
formanden for Arauca-regionens landarbejdere
og formanden for hospitalsarbejdernes
fagforening, har siden 2002 været under
beskyttelse af den inter-amerikanske kommission
for menneskerettigheder. Den tredje
dræbte var kasserer i Arauca-regionens
afdeling af Colombias største fagforening
CUT.
Stopper investeringer i Burma
Den engelsk-amerikanske tobakskoncern
British American Tobacco (BAT) har solgt
sin andel i Rothmans of Pall Mall Myanmar
Pte Limited, et selskab, der var direkte i
partnerskab med et selskab ejet af det
burmesiske militærdiktatur, til Singaporeselskabet
Distinction Investment Holdings.
Salget var en succes for kampagnen mod
investeringer i Burma, som den internationale
union for levnedsmiddelarbejdere
IUF/IUL står bag sammen med den lovligt
valgte regering i Burma, der i 1990 blev
tvunget til at gå under jorden efter et militærkup.
Fagforeningsleder kidnappet
Den fortsatte ulovlige tilbageholdelse af en
ledende skikkelse i Nepals fagbevægelse
rejser ny bekymring for krænkelser af de
faglige rettigheder i det sydøstasiatiske
land, mener Frie Faglige Internationale,
ICFTU.
Prem Singh Bohora, der er generalsekretær
i Nepals faglige landssammenslutning
NTUC, blev kidnappet i sit hjem 3. juli i år
og holdes stadig som fange hos maoistiske
oprørere. Der er ingen tegn på en forestående
frigivelse.
ICFTU har endnu en gang opfordret Nepals
regering til en øjeblikkelig undersøgelse af
omstændighederne omkring kidnapningen
og gør det samtidig klart, at det er myndighedernes
ansvar at sikre Bohoras løsladelse.
Barselsorlov med
fuld løn et år
»Befolkningen ønsker yderligere at tilgodese
børnefamilierne. Det er opløftende.
Undersøgelsen bekræfter vor opfattelse af,
at barselsorlov med fuld løn i 24 uger, som
vi fik gennemført, var en populær forbedring,
men det er for lidt. Vi skal op på et
år, og arbejdsgiverne kan godt indstille sig
på det krav.«
Sektorformand Karin Retvig i hk privat
(HK/Privat) om undersøgelse, der viser, at et
stort flertal af befolkningen vil have barselsorloven
med fuld løn udvidet til 52 uger.
Det handler om
ledelsesstil
»Det kan ikke nytte noget, at vi som tillidsfolk
sidder tilbage med ”rene hænder”, hvis
virksomheden – i den yderste konsekvens –
må lukke eller flytte til udlandet en dag. De
studerende har givet os en række gode ideer
til projekter, som vi kan arbejde videre med.
Men der findes desuden en meget stor
viden i koncernens mange afdelinger, og
den bør vi måske benytte på tværs.
Det handler også meget om ledelsesstil.
Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov
Nielsen, nkt cables, i Fagbladet (SiD) om et
projekt, der skal udvikle virksomheden.
Ledige købte deres
egen virksomhed
»Når der ikke er mere arbejde hos de store
selskaber, kan man lige så godt starte for sig
selv. Vi havde lagt mærke til nogle tomme
lokaler i Aabybro. Konkursboet ventede på
den rette køber, og vi satte en revisor til at
finde ud af, om vi kunne lave en forretning.
Da det kunne lade sig gøre, var det bare med
at komme i gang. I dag har vi 30 medarbejdere
og ansætter en ny smed hver uge. Og
budgetterne holder – godt og vel.«
Jan Villadsen i Metal (Dansk Metal). Sammen
med to andre Metal-medlemmer købte
han deres egen virksomhed, da de blev
ledige.
CO-Magasinet · side 18-19

Noter
Noter
Ny forskning fra ami
09
Passiv rygning kan ikke fjernes ved frivillige ordninger
Et totalt forbud mod rygning er den billigste og mest effektive måde at hindre passiv rygning. I Danmark dør hvert år
47 af passiv rygning på arbejdspladsen. Det er især medarbejdere i restaurationsbranchen, der er udsat. Passiv rygning
øger risikoen for lungekræft, hjerte-sygdomme og kroniske symptomer i luftvejene. Og restauranter og barers
bekymring om økonomisk tab ved rygeforbud er ubegrundet.
Totalt forbud er billigst og mest effektivt
Et totalt forbud mod rygning i restauranter
og barer vil være den billigste og mest
effektive metode til at fjerne udsættelse for
passiv rygning, og rygeforbud på arbejdspladsen
er et af de mest effektive midler til
at reducere rygning i befolkningen.
Bekymringen for økonomisk tab har vist sig
ikke at være rigtigt. Der er flere kunder, der
angiver, at de hyppigere vil besøge restauranter
og barer efter indførelse af rygeforbud,
end der er kunder, der siger, de vil
besøge restauranter og barer mindre.
Passiv rygning på arbejdspladser skyld i
47 dødsfald i Danmark om året
I Danmark sker der hvert år 47 dødsfald
af lungekræft, hjertesygdom, lungebetændelse
og karsygdomme i hjerne, som
skyldes passiv rygning på arbejdspladsen.
Og der indtræffer 1072 sygdomstilfælde
(af de samme fire sygdomme), der fører
til hospitalsindlæggelse. Det kan forebygges,
hvis passiv rygning blev fjernet.
Restaurationsbranchen er mest udsat
Medarbejdere i restauranter, barer o. lign.
er udsat for passiv rygning på et meget
højt niveau, der langt overstiger niveauet
for andre job, og det niveau, man kan
måle i hjem, hvor der bliver røget. Inden
for restaurationsbranchen har vi beregnet,
at der sker mellem 5 og 10 dødsfald pr. år
og 86 sygdomstilfælde pr. år i Danmark,
der kan tilskrives udsættelse for passiv rygning
på arbejdspladsen. Nogle af medarbejderne
er udsat på et meget højt niveau
hele dagen gennem mange år. Der er
store interne forskelle mellem forskellige
September 2004
Psykisk arbejdsmiljø
Passiv rygning dræber 47 årligt
Hvert år sker der 47 dødsfald, som skyldes
rygning på arbejdspladsen. Desuden indtræffer
der 1.072 sygdomstilfælde af lungekræft,
lungebetændelse, hjertetilfælde og
karsygdomme i hjernen, der direkte kan
henføres til passiv rygning på arbejdspladsen.
Det oplyser Arbejdsmiljøinstituttet i forbindelse
med offentliggørelsen af rapporten
”Passiv rygning – et problem i restaurationsbranchen”.
Heraf fremgår det, at
medarbejdere i restaurationer, barer og lignende
er den gruppe på arbejdsmarkedet,
der mest er udsat for passiv rygning.
Niveauet er ofte højere end det niveau, man
oplever i private hjem, og mange medarbejdere
er udsatte for det høje rygeniveau i
mange timer hver dag.
Det var oplysningerne fra den foreløbige
rapport, der for nylig fik arbejdsgiverforeningen
Horesta og Restaurations-
Branchens Forbund (RBF) til at foretage en
fælles henvendelse til indenrigs- og sundhedsminister
Lars Lykke Rasmussen (V) for
at få ham til at arbejde for et totalt forbud
mod rygning i restaurationer og barer.
Miljøsekretær i RBF Henrik Hansen er utilfreds
med, at ministeren endnu ikke har
svaret. Han er overbevist om, at der straks
ville komme et politisk indgreb, hvis man
overførte tallene til f.eks. buspassagerer
eller skoleelever.
Arbejdsmiljøinstituttet afviser, at der skulle
være økonomiske tab forbundet med et
rygeforbud på restauranter. Hele rapporten
kan læses på www.ami.dk
Lærerne vil af med Ny Løn
Forbedring af reallønnen ved generelle lønstigninger
og opsigelse af aftalen om Ny
Løn er blandt hovedkravene fra Danmarks
Lærerforening ved de kommende overenskomstforhandlinger.
I stedet for Ny Løn
ønsker lærerne en lønmodel, der bygger på
centrale aftaler og et forbedret centralt lønforløb.
Kongressen i Danmarks Lærerforening
tidligere i denne måned gav samtidig de
lokale aftaler om løn dødsstødet, da lærerne
var enige om ikke at anvende lønrammen til
lokale lønaftaler. Kravet om, at en ny arbejdstidsaftale
skal være en del af den kommende
overenskomstaftale, kom ind på
tredjepladsen, da kongressen prioriterede
overenskomstkravene.
Piger overhaler drengene
Det er fortsat mændene, der har de højeste
lønninger, men de unge kvinder vinder
langsomt ind. Kvinderne dominerer de længerevarende
uddannelser, og det kan betyde,
at deres løn efterhånden bliver større
end mændenes.
Der er sket en kolossal udvikling i fordelingen
af kvinders og mænds uddannelse over
de seneste årtier, skriver Socialforskningsinstituttet
i en ny ligelønsundersøgelse.
Tallene viser, at pigerne i de yngste grupper
på arbejdsmarkedet er ved at overhale drengene,
hvad angår uddannelse. Antallet af
mænd i aldersgruppen 25-29 år, der kun har
en grundskoleuddannelse, er 19,6 procent,
men kun 11,6 procent for kvinderne i
samme aldersgruppe. Uddannelsesforskellen
er den væsentligste årsag til, at de kønsbestemte
lønforskelle i denne gruppe er
langt mindre end for hele arbejdsmarkedet.
14.000 ekstra pr. måned
ved ledighed
Dansk Metal tilbyder i samarbejde med forsikringsselskabet
ALKA en lønforsikring,
som sammen med dagpenge fra a-kassen kan
sikre forbundets medlemmer ved ledighed
med op til 80 procent af deres hidtidige løn. I
dag får mange arbejdsløse kun omkring 50
procent af deres tidligere løn i dagpenge.
Lønforsikringen kan udløse op til 14.000
kroner ekstra om måneden ved ufrivillig
ledighed. Ordningen kan dække i 3, 6 eller
12 måneder. Præmien til lønforsikringen er
fradragsberettiget. Præmien er for eksempel
24 kroner for 1.000 kroner mere om
måneden i en tre måneders udbetalingsperiode,
210 kr. pr. måned ved udbetaling af
6.000 ekstra i seks måneder og 540 kr. pr.
måned med en udbetaling på 12.000 kroner
i 12 måneder.
Medlemmer skal tjene mindst 18.600 kroner
om måneden for at lønforsikringen vil
være interessant. I dag er gennemsnitsindtægten
for Metals medlemmer 23.000 kr.
pr. måned. Ved ledighed kan de få op til
13.900 kr. i dagpenge pr. måned.
Du kan se mere på www.danskmetal.dk.
FOA og PMF klar til fusion
Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og
Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF)
har på et fælles hovedbestyrelsesmøde
godkendt oplægget til en fusion i 2005.
Oplægget skal til godkendelse på de to forbunds
kongresser den 6. november, og hvis
det bliver godkendt her, skal medlemmerne
tage stilling til planen ved en urafstemning
frem til den 10. december.
Ender urafstemningen i december med et ja
til fusionen, holder det nye forbund en stiftende
kongres den 25. januar 2005. Derefter
skal de lokale afdelinger fusionere. Der er
endnu ikke sat tidsfrister for den del af
processen.
Det nye LO-forbund bliver på omkring
215.000 medlemmer, 189.000 fra FOA og
26.000 fra PMF. Det nye forbund vil blive
største aktør på det pædagogiske område.
FOA´s pædagogiske sektor tæller allerede i
dag omkring 30.000 medlemmer, hovedsagelig
kommunale dagplejere.

Vrede over AF-diskrimination
Arbejdsformidlingen skal gå forrest med at
overholde loven om diskrimination, mener
beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
(V). Det sker på baggrund af afsløringen
i TV2´s Dags Dato af, at AF-kontorerne
i vidt omfang er parat til at frasortere ledige
med udenlandsk baggrund, når de anviser
arbejde.
- At diskriminere er aldeles uacceptabelt.
Love og regler skal overholdes, og som statslig
myndighed har AF et særligt ansvar og
bør gå forrest og vise et godt eksempel.
- Det ærgrer mig, at vi nu bliver ”bombet
tilbage” på det her felt. Jeg rejser rundt i landet
og fortæller om fordelene ved, at indvandrere
kommer ind på arbejdsmarkedet.
Det er den vej vi skal. Og det er i den retning,
AF skal trække. Alt andet er uacceptabelt.
Derfor noterer jeg også med tilfredshed,
at Arbejdsstyrelsens direktør, Marie
Hansen, allerede har taget fat i AF, og at hun
om nødvendigt er parat til at fyre dem, der
ikke overholder loven, siger ministeren.
Forbund afskaffer gyldne
håndtryk
Det er snart slut med gyldne håndtryk til
politisk valgte medlemmer af Forbundet for
Pædagoger og Klubfolk, BUPL. Et særligt
lønudvalg foreslår en radikal ændring af
reglerne for, hvor mange kroner de kan få
udbetalt.
Forslaget skal behandles på BUPLs kongres
i november.
Formanden for BUPL, Birgit Elgaard, siger,
at forslaget lever op til den kritik, forbundet
af har fået. Samtidig er forslaget gennemskueligt,
og reglerne bliver nu synlige, siger
hun til NET-Redaktionen.
Forslaget følger stort set reglerne i Funktionærloven.
Det betyder, at fagligt valgte
maksimalt kan optjene en godtgørelse på
tre måneders løn, såfremt de har været ansat
i mere end ti år. Desuden foreslås det, at
godtgørelsen bortfalder, hvis den fagligt
valgte får andet arbejde inden for BUPL
eller forbundets samarbejdspartere såsom
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
Gravide udstødes
41 procent af de gravide medarbejdere melder
sig syge inden barselsperioden starter.
Meget af fraværet kunne forhindres, hvis
arbejdsgiverne gik ind i en dialog med de
praktiserende læger.
Arbejds- og miljømedicinsk klinik ved
Odense Universitetshospital har ifølge
Morgenavisen Jyllands-Posten undersøgt
51.000 kvinder inden for industri, bygge og
anlæg, det grønne område samt servicebranchen.
Resultatet er, at i gennemsnit
skyldes 38 procent af sygemeldingerne graviditetsrelateret
sygdom, mens 3 procent
skyldes arbejdsforhold.
Ifølge overlæge, dr. med. Jesper Bælum kan
ca. 40 procent af fraværet skæres væk, hvis
arbejdspladsen og den praktiserende læge
samarbejder. De skal i fællesskab vurdere,
hvad den gravide kan holde til, og hvor man
kan omlægge arbejdet.
Ansatte skal have 60 mill. kr.
En overenskomst skal følges, også selv om
der indtræffer uforudsete begivenheder,
som øger arbejdsgiverens udgifter. Det har
en faglig voldgift afgjort. Resultatet er, at
mejeriernes arbejdsgivere nu må af med
omkring 60 millioner kroner i efterbetaling
til knap 10.000 mejerister, mejeriarbejdere
og mejerichauffører.
Sagen er kørt af LO´s juridiske afdeling for
SiD og omfatter SiD, NNF og KAD´s overenskomst
med Mejeribrugets Arbejdsgivere,
der hovedsagelig dækker ansatte i Arla
Foods.
Striden gik på, at gennemsnitslønnen i
DA´s lønstatistik for proces- og maskinoperatører
steg mere end ventet i 2002, fordi
17.000 højtlønnede slagteriarbejdere kom
med i statistikken. Det betød, at timelønnen
i gennemsnit steg med 7,92 kr. i stedet for
3,67 kr. Det ville arbejdsgiverne ikke anerkende,
men den faglige voldgift har afgjort,
at lønningerne skal reguleres, som det står i
overenskomsten.
Ufaglærte er mobile
Ufaglærte og kortuddannede er de mest
mobile på arbejdsmarkedet. Det viser en
undersøgelse, som Rambøll Management
har udarbejdet. Firmaet har sammenlignet
forholdene i 1998 og 2002, og det viser sig,
at kun 36 procent af de lavtuddannede
industriarbejdere beskæftigede sig med det
samme i den samme branche i 2002, som de
gjorde fire år tidligere.
Undersøgelsen viser, at faglærte håndværkere
skiller sig ud fra de ufaglærte og
lavtuddannede ved, at de sjældent skifter
branche, selv om de er uddannet inden for
fag med høj arbejdsløshed. Undersøgelsen
er udarbejdet for LO´s Ugebrev A4 og programserien
i DR, der hedder Arbejdsliv.
Flere ledige fleksjobbere
Stadigt færre kan få det fleksjob, de er
berettiget til, og samtidig er der lange
udsigter til den handleplan for virksomhedernes
sociale ansvar, som beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen (V) har
stillet i udsigt, og som kunne medvirke til
oprettelse af flere fleksjob.
Det skriver FTF´s nyhedsbrev Resonans,
der påpeger, at regeringen i sit finanslovforslag
for 2005 regner med, at ledigheden
for fleksjobbere stiger fra 18,3 procent af
alle på ledighedsydelse i 2003 til 24,8 procent
i 2005.
CO-Magasinet · side 20-21

Faglig ori
Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om
blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,
nye pjecer og tryksager, kurser
og konferencer, faglige voldgiftskendelser,
OK-nyt m.v.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris
hjemmeside www.co-industri.dk
Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OKdelen,
skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,
CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlemsservice
på hjemmesiden er forbeholdt
medlemmer og kræver et særligt password.
Du kan høre nærmere herom i CO-industri
på 33 63 80 00.
Møder og konferencer
TekSam årsdag
Under overskriften ”Dialog fremmer forståelsen
i SU-samarbejdet” holder TekSam
årsdag tirsdag den 19. oktober 2004 i
Odense Congress Center. De seneste to år
har der været rekord-deltagelse til årsdagen,
og det ventes, at denne tendens vil fortsætte.
På årsdagen vil en række personer fortælle,
hvordan dialog har medvirket til at sikre
nødvendige forandringer i deres virksomheder,
og hvordan samarbejdsudvalget
positivt har bidraget til processen. Der bliver
desuden lejlighed til at møde en række
fagfolk inden for kommunikation, som
kommer med deres bud på, hvordan samarbejdsudvalget
kan være med til at sikre den
gode kommunikation, der er så afgørende
for medarbejdernes og virksomhedens
trivsel.
Årsdagen er delt op med nogle hovedindlæg
og workshops og temamøder.
Blandt indlederne på årsdagen er Peter
Høstgaard Jensen, adm. direktør i Elsam,
Morten Lykkegaard, journalist og studievært
i DR, personalechef Peter Normann og
fællestillidsrepræsentant Svend Åge Hansen,
Danfoss, personaleudviklingschef Karen
Hvid og tillidsrepræsentant Jytte K.
Madsen, Elsam, filosof og professor i
æstetisk teori Arno Victor Nielsen, produktionschef
Lars Obbekjær Christensen og
tillidsrepræsentant Henning Puggaard,
FiberVisions, økonomidirektør Ole Meldgaard
og fællestillidsrepræsentant Jørgen
Bjergskov Nielsen, nkt cables, Jess Myrthu,
partner i JØP, Ove o& Myrthu, Anders
Harbo, partner i Managers Hotline, og
advokat og mediator Tina Monberg, mediationcenter
A/S.
Tilmelding til årsdagen skal ske senest den
12. oktober 2004 til DI eller CO-industri.
Har du spørgsmål vedr. tilmelding, så
kontakt Lillian Bendixen, CO-industri, telefon
33 63 80 19.
Underviserkonference
CO-industri holder den 28. - 29. juni 2005
konference for medlemsforbundenes undervisere.
Det foregår på kursuscentret ”Smålandshavet”.
Programmet for konferencen
er endnu ikke fastlagt, men emner som
forsøgsordninger, SU-aftalen og nyt på det
faglige område vil indgå i programmet. Det
endelige program og indbydelser vil blive
udsendt omkring april 2005.
CO-Meddelelser
De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene,
anført i den rækkefølge,
de er udsendt:
2004/078
Flere i arbejde – på ordinære vilkår.
2004/081
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
– en undersøgelse.
2004/086
TekSam Nyhedsbrev – 5. årgang nr. 2 september
2004
2004/085
Kendelse i faglig voldgift – CO-industri
for Kvindeligt Arbejderforbund,
Specialarbejderforbundet, Dansk Metal og
Dansk El-Forbund mod Dansk Industri for
Korsnäs Packaging A/S.
2004/084
Meddelelsesoversigt nr. 51-75.
2004/079
A/S Nyt nr. 1 – august 2004.
2004/083
Organisationsudvalgsmøde onsdag den
25. august 2004 kl. 10.00 i Dansk Industri.
2004/082
OK 2004 – “Lærlingebestemmelserne”
– i lommeformat.
2004/080
CO-industris underviserkonference den
28.- 29. juni 2005.
2004/077
”Nye udfordringer – nye muligheder”
– en pjece om social dialog i Europa.

entering
OK-Nyt
Lærlingebestemmelser
Lærlingebestemmelserne i Industriens
Overenskomst vil blive optrykt i et særligt
lille hæfte i lommeformat med tilføjelse af
de relevante tekster i overenskomsten.
Lommeversionen med lærlingebestemmelserne
vil kunne rekvireres gratis, men
forud for trykning har CO-industri behov
for at vide, hvor mange eksemplarer
medlemsforbundene vil aftage. Derfor er
forbundene blevet bedt om at afgive
bestillinger. Det kan ske til Lisbeth Satina,
CO-industri, på e-mailadressen:
ls@co-industri.dk
Pjecer og Tryksager
Medarbejdervalgte
Handelshøjskolen i København har foretaget
en omfattende undersøgelse af de
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
og deres indflydelse. Sammen med
Handelskartellet i Danmark, BAT-kartellet,
Grafisk Industri- og Mediekartel samt
Ingeniørforeningen i Danmark har COindustri
udsendt et resumé af undersøgelsens
resultater.
Pjecen ”Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
– hvilken indflydelse har de” bliver
udsendt til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer,
der er registreret i de
fem organisationer. Pjecen kan i øvrigt ses
som pdf-fil på CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk. Her kan pjecen også
bestilles. (Se i øvrigt s. 8)
Flere i arbejde
CO-industris udvalg for Ligestilling, Socialog
Familiepolitik har udsendt pjecen ”Flere
i arbejde – på ordinære vilkår”. Den beskriver
med en række praktiske eksempler fra
arbejdspladser, hvordan syge, arbejdsløse,
folk der mangler relevant uddannelse, indvandrere
og andre, der har været uden for
arbejdsmarkedet, kan komme i arbejde –
uden at langtidsledige og andre grupper
med løntilskud skubber faste folk ud fra
arbejdspladserne.
Pjecen kan læses på CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk og bestilles i COindustris
pjeceafdeling på tlf. 33 63 80 50,
eller direkte fra hjemmesiden under COindustri/Pjecer
og Tryksager.
Social dialog
CO-industri har udsendt pjecen ”Nye udfordringer
– nye muligheder – social dialog i
de nye EU-medlemsstater”. Pjecen er udarbejdet
for CO-industri af Søren Kaj
Andersen og Mikkel Mailand, FAOS. Den
beskriver først og fremmest den sociale dialog
i de nye EU-medlemslande og de
erfaringer, som arbejdsmarkedets parter,
Beskæftigelsesministeriet, FAOS og andre
har høstet gennem deltagelsen i det
såkaldte Twinning-projekt under EU´s
PHARE-program. Her er ministerier og
myndighedsrepræsentanter fra de nye og
gamle EU-medlemsstater indgået i et partnerskab.
Målsætningen har været at rådgive
og assistere myndighederne på alle niveauer
i de nye medlemsstater.
Twinning-projekterne har været sendt i
udbud blandt de gamle EU-lande, og
vedrørende udviklingen af den sociale dialog
bød danske konsortiedannelser med
deltagelse af CO-industri, Dansk Industri,
LO, FAOS/Københavns Universitet og AFregionskontorer
ind på Twinning-projekterne
i Polen, Ungarn og
Tjekkiet. I alle tre lande
vandt man opgaverne
foran konsortiedannelser
fra andre EU-lande.
Pjecen beskriver forhold i de
nye EU-lande, aktiviteterne og
de danske parters rolle.
AS Nyt nr. 1
CO-industri, GIMK-kartellet, BAT-kartellet
og Handelskartellet har udsendt A/S Nyt nr.
1 august 2004 til de medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, der er registreret af
kartellerne.
Nyhedsbrevet beskæftiger sig denne gang
først og fremmest med efterårets A/S-konferencer
og indeholder program og tilmeldingsblanket
til konferencerne.
Ekstra eksemplarer af nyhedsbrevet kan
bestilles ved henvendelse til CO-industri tlf.
33 63 80 19 eller på telefax 33 63 80 90.
TekSam nyhedsbrev
TekSam, der er CO-industris og Dansk
Industris fælles udvalg for teknologi og
samarbejde, har udsendt nyhedsbrev nr. 2
september 2004 til industriens virksomheder
med samarbejdsudvalg. Nyhedsbrevet
handler denne gang om TekSam’s årsdag
19. oktober.
CO-Magasinet · side 22-23

Afsenderadresse:
Postboks 7777
7000 Fredericia
Maskinel Magasinpost
ID nr.: 11161
Af Erik Sandager
Foto Søren Holm/Chili
Bidt af gal motorcykel
Tillidsrepræsentant en af hovedkræfterne bag Mosten Race Day,
der netop har samlet over 5.000 motorcykelentusiaster
45-årige Hans Jørgen Hitz, tillidsrepræsentant
for teknikerne og medarbejdervalgt i
A/S-bestyrelsen ved togvirksomheden Bombardier
Transportation i Randers, har også
fuld fart på i fritiden.
Han er bidt af en gal motorcykel og er den
lykkelige ejer af tre motorcykler. Han har i
22 år været aktiv i motorcykelklubben
Mosten MC, tidligere formand i 18 år. Han
har i 11 år været meget aktiv bag motorcykel-racet
Mosten Race Day, der hvert år i
september samler over 5.000 motorcykelentusiaster
til en speciel form for motorcykelrace.
Konkurrencen er inspireret fra USA,
hvor unge motorcyklister i 1960´erne kørte
om kap fra lysregulering til lysregulering -
en distance på 1/4 mile eller 402 meter.
- Konkurrencen hos os går ud på, hvem der
hurtigst fra stående start kan køre en distance
på 1/8 mile eller præcis
201 meter, forklarer Hans
Jørgen Hitz. Oprindelig
blev konkurrencen indført
for at få afgjort,
hvem i klubben der
havde de hurtigste cykler. Men arrangementet
er vokset med årene, og nu deltager
vi ikke selv. Vi er et team på 15 mand, der
afvikler løbene, der er fordelt på 8 klasser,
og min opgave er at være starter.
- De, der deltager i dag, er i mange tilfælde
professionelle og har motorcykler netop for
at kunne deltage i den slags konkurrencer.
Der er to store klasser - Topfuel og Super
Twin - og de laver ikke andet end at køre
rundt for at deltage i race. Vi betaler de
kørere 10.000 kr. for at deltage, og der var
15 af den slags i lørdags (den 4. september,
red). I hver klasse er der en 1. præmie på
25.000 kr., en anden præmie på 15.000 og
en 3. præmie på 10.000 kr.
- Det var tre nordmænd, der vandt i den
store Topfuel-klasse i år. Her kører motorcykler
med op til 700 HK om kap. Den hurtigste
kørte distancen på 4,62 sekunder og
nåede efter 200 meter en tophastighed på
284 km/t. Han var kun otte hundrededele
sekunder fra at slå Europa-rekorden. I normalklassen
køres der på tider mellem 6 og 9
sekunder på 201 meter.
- Mit halve liv og næsten hele min fritid går
med motorcykler, motorcykelarrangementer
og klubarbejde, og sådan har det været i
22 år. Til gengæld er det en stor tilfredsstillelse
at opleve den succes, vi har haft i år.
Hans Jørgen Hitz er en af hovedkræfterne
bag Mosten Day Race, hvortil der i år kom
over 5.000 motorcykelentusiaster fra hele
Europa. Han oplyser, at der fra januar til
september dagligt er opgaver i forbindelse
med det store arrangement. Han tog en
uges ferie op til Mosten Race Day.
- Mine tanker er ved Mosten Race Day
næsten hver dag det meste af året. Det er et
stort arbejde, der ydes af frivillige. De seneste
4 år har vi været uheldige, fordi
arrangementet er druknet i regn, så vi har
måttet aflyse noget af løbet. Hvis det også
var sket i år, havde vi stoppet, var vi enige
om. Men heldigvis var vejret bare perfekt -
det kunne ikke blive bedre. Flere deltagere
kom i weekenden og sagde: - Det er simpelthen
Nordeuropas bedste MC-event. Det
er noget, der giver blod på tanden og lyst til
at fortsætte arbejdet.