· LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER · EN ... - CO-industri

CO-MagasinetNr/År 09/2010LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER SIDE 4 · HVORDAN PLANLÆGGER I UDDANNELSE? SIDE 5 · DANSKE NOTER SIDE 6 · EN ORGANISATIONSGRAD TTÆT PÅ 100 SIDE 7 · NETVÆRK STYRKER FUNKTIONÆRER SIDE 8-9 · LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRER SIDE 4 · VELFÆRDEN BYGGER PÅ INDUSTRIEN SIDE 10-11 · EN ORGANISATIONSGRAD TÆT PÅ 100 SIDE 7 · EN GOD OPLEVELSE SIDE 12-13 · CO-INDUSTRI OG DI DRØFTER LIGELØNSNÆVN SIDE 14 · INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 15 · INGEN KOMMER TIL SKADE BARE FORDI DE ER UNGE SIDE 16-17 · PÅ CHARMETUR I FOKESKOLEN SIDE 18 · FÆRRE BESØG AF ARBEJDSTILSYNET SIDE 19 · VELFÆRDEN BYGGER PÅ INDUSTRIEN SIDE 10-11 · ESU-KONFERENCE OGAM ÅRSdaG SIDE 20-21 · FAGLIG ORIENTERING SIDE 22-23 · FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØET SIDE 24 · LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRÆT PÅ 100 SIDE 7 · NETVÆRK STYRKER FUNKTIONÆRER SIDE 8-9 · VELFrdEN BYGGER PÅ INDUSTRIEN SIDE 10-11 · EOPLEVELSE SIDEIDE 4 · HVORDAN PLANLÆGGER I UDDANNELSE? SIDE 5 · DANSKE NOTER SIDE 6 · EN ORGANISATION

Samarbejde i europæisk faDet er ikke mange uger siden, den europæiskefagbevægelse i samlet trop var på gaderne for atprotestere mod en række varslede økonomiskenedskæringer og i stedet opfordrede de europæiskepolitikere til at investere i vækst og job.Aktionerne over hele Europa gav genlyd i bådegaderne og medierne. Alene i Bruxelles var der mellem56.000 og 100.000 mennesker på gaden, ogdermed nåede de demonstrerendes budskab ogsåind til politikerne bag murene i eksempelvis EU-Parlamentet.Med aktionerne lykkedes det at gøre opmærksompå, at de europæiske nedskæringer rammer rigtigemennesker i rigtige job med rigtige familier. Og atde varslede nedskæringer har en række negativekonsekvenser for dem.Eksempelvis beregnede ArbejderbevægelsensErhvervsråd i en analyse for nylig, at de økonomiskespareplaner i EU og Danmark tilsammen kan kommetil at koste over 55.000 danske job frem til 2013.Derfor er der stor alvor bag, når den europæiskefagbevægelse går på gaden for at råbe politikerneop. Og budskabet i Bruxelles var ikke til at misforstå:”Hold vores industri flydende”.Velfærd bygger på industrienParolen kom fra EMF, Den Europæiske Metalarbejderføderation,som havde samlet flere tusindedemonstrerende metalarbejdere omkring en redningsbåd,der blev trukket gennem gaderne sammenmed de demonstrerende.Og hos politisk rådgiver i EMF Judith Kirton-Darlinger der ingen tvivl om, at den europæiske industriskal holdes flydende – ellers går det ud over denvelfærd, som er opbygget i Europa i generationer.- Vi vil gerne have de højteknologiske job, menhvis de ansatte ikke er uddannet til at varetagedisse job, sker der ikke noget. Det handler derforom at skabe jobsikkerhed og gode, sikre job. Forhvis de ansatte er dårligt lønnede og har et dårligt09.10. novemberside 2CO MagasinetVi sætter fokus på:LEGO ANSÆTTER FUNKTIONÆRERPå Lego er der gang i hjulene. Globalvækst betyder, at koncernen inden fordet seneste år har ansat 100 funktionærer.Dermed fortsætter de seneste årstendens til løbende at ansætte funktionærer.SIDE 4HVORDAN PLANLÆGGER I UDDAN-NELSE?Industriens tillidsrepræsentanter spørgesom uddannelsesplaner på deresarbejdsplads.DANSKE NOTERSIDE 5SIDE 6ORGANISATIONSGRAD TÆT PÅ 100På Siemens Wind Power i Aalborg er stortset alle ansatte i et rigtigt fagforbund.SIDE 7NETVÆRK STYRKER FUNKTIO-NÆRERFunktionærernes tillidsrepræsentanterpå fem store industrivirksomheder netværker,og det styrker dem ved blandtandet lønforhandlinger.SIDE 8-9VELFÆRDEN BYGGER PÅ INDU-STRIENDen Europæiske MetalarbejderføderationEMF arbejder for at styrke de industriansattesindflydelse i hele Europa.SIDE 10-11

l e d e rgbevægelse styrkerarbejdsmiljø, så har de ikke overskud tilat uddanne sig, siger hun blandt andet iinterviewet på siderne 10-11.Og selv om der er lavvande i de europæiskepengekasser, så mener Judith Kirton-Darling, at det er nødvendigt at investeresig ud af krisen og ind i fremtiden.- Der er ingen tvivl om, at det vil kostepenge, men hvis vi ikke gør noget nu, såender vi med at afvikle industrien og dermedgrundlaget for velfærdssamfundet,siger hun.ESU virkerEt andet eksempel på samarbejde, der virkerhen over landegrænser, er de EuropæiskeSamarbejdsudvalg, ESU.De ansatte i virksomheder med afdelingeri flere europæiske lande har siden 1996haft ret til at danne ESU, hvis der både ermindst 1.000 ansatte i virksomheden,og hvis ansatte i to lande med tilsammenmindst 150 ansatte ønsker det.ESU medfører blandt andet, at udvalgethar ret til at blive informeret og hørt,inden der af ledelsen i virksomheden træffesbeslutninger af afgørende betydningfor de ansatte i mere end ét land – typiskhvis der er planer om at flytte arbejdet i envirksomhed fra et land til et andet.For kort tid siden blev der i Vejle afholdtden årlige ESU-konference for danskemedlemmer af europæiske samarbejdsudvalg.Som oplægsholder på konferencenvar blandt andre vicedirektør TeddyHebo Larsen fra medicinalvirksomhedenLundbeck.Virksomheden har omkring 6.000 ansattei 53 lande, og vicedirektøren understregedepå konferencen, at ESU bør væreen hjørnesten i alle store virksomheder.For de europæiske samarbejdsudvalg erved at udvikle sig til et brugbart instrumentfor lønmodtagerne, for eksempel tilat undgå fyringer ved at lave arbejdsfordelingog uddannelse i stedet for.- Det skaber et godt netværk inden forvirksomheden. Der er ingen tvivl om, atden danske fagbevægelse har noget atgive og kan vise andre, hvordan vi løserproblemerne, siger Teddy Hebo Larsen iartiklen på side 20.Forside: HK-tillidsrepræsentant Vivian Kubel fra Lego i Billund. Foto: Joan Dall.EN GOD OPLEVELSELO’s store undersøgelse ”Fokus på tillidsrepræsentanterne2010” viser blandtandet, at hvervet er tilfredsstillende ogspændende.SIDE 12-13CO-INDUSTRI OG DI DRØFTERLIGELØNSNÆVNForhandlingerne om et ligelønsnævn påindustriens område er nu i fuld gang.INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSESIDE 14SIDE 15INGEN KOMMER TIL SKADE BAREFORDI DE ER UNGEUnge kommer blandt andet til skade påarbejdet på grund af deres særlige arbejdsforholdog arbejdsopgaver, viserrapport.SIDE 16-17PÅ CHARMETUR I FOLKESKOLENDe fire regionale industripolitiske udvalg iSyddanmark tager på besøg i folkeskolerog på efterskoler.SIDE 18FÆRRE BESØG AF ARBEJDSTILSYNETRegeringens nye strategi for arbejdsmiljøvil betyde ringere arbejdsmiljø, frygterCO-industri.ESU-KONFERENCE OG TEKSAMÅRSDAGFAGLIG ORIENTERINGSIDE 19SIDE 20-21SIDE 22-23FÅ STYR PÅ ARBEJDSMILJØETSå er der arrangeret fyraftensmøder omarbejdsmiljøet i Metal- og Maskinindustrien.SIDE 24CO-Magasinet udgives af CO-industri -Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99Fax - redaktionen 33 63 80 90www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dkRedaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dkJournalist: Dorthe Kragh (DJ)Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dkCO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som allemodtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringerskal ikke meddeles til CO-industri, men direkte tilforbundet.Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredjeonsdag i måneden.Oplag 24.800Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeretefter OHSAS 18001ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)side 3

Af Erik KristensenFoto Joan Dall09.10. novemberside 4CO MagasinetLegoansætterfunktionærerGlobal vækst plus en beslutning om atkoncentrere udvikling og design i Billund skabernye funktionærstillinger hos Lego i DanmarkDet går godt for Lego, der for nylig offentliggjordeendnu et solidt halvårsregnskab trods den internationaleøkonomiske krise. Forklaringen er globalvækst både på de eksisterende markeder og fremstødpå nye markeder.Væksten styrker beskæftigelsen hos Lego i Billund,hvor der i øjeblikket er 3.330 medarbejdere. Aleneinden for det seneste år har Lego ansat omkring100 nye funktionærer og fortsætter dermed de senesteårs tendens til at øge antallet af funktionærer.- Først og fremmest skyldes ansættelserne Legokoncernensglobale vækst, siger Vivian Kubel, derer en af tre HK-tillidsrepræsentanter hos Lego i Billund.- Formålet er at styrke områder som udvikling,design og marketing, som Lego har besluttet skalligge i Billund.Vivian Kubel repræsenterer omkring 500 funktionærerinden for især marketingområderne. Hunarbejder selv i en lille afdeling med 20 medarbejdere.Afdelingen udvider i øjeblikket med to nyemedarbejdere. Lego-koncernen har omkring 8.000medarbejdere på verdensplan og er verdens femtestørsteproducent af legetøj.Netværker meget i det dagligeEn stor del af Legos produktion foregår i blandtandet Mexico og Tjekkiet, men udvikling, design ogandre videnstunge funktioner fastholdes og styrkesi Danmark. Samtidig produceres der stadig klodseri stort tal i Billund. Det drejer sig især om specialiseredeog kompetencekrævende produkter.- Det betyder, at der i Billund er et direkte samspilmellem udvikling og produktion, hvor ideer kanbevæge sig begge veje, fortæller Vivian Kubel.Ikke alene Legos produkter, men også maskiner tilproduktion af klodser udvikles og afprøves i Billund,ligesom der er maskiner til testproduktion, så intetsendes ud i verden uden at være afprøvet i Billund.Blandt andet er der oprettet et såkaldt konceptcenter,der er en produktionsteknisk udviklingsfunktion.Lego har således opretholdt en frugtbar vekselvirkningmellem produktion og udvikling med videre– en vekselvirkning som nogle virksomheder harmistet ved udflytning af produktionen til blandtandet lavtlønslande.- Det er en fantastisk fordel, at alle funktioner liggerså nær hinanden, at man lige kan gå hen i enanden afdeling og sige, at man har en idé, og så fåen diskussion om ideen. Vi kender hinanden og ved,hvem vi skal tage fat i, siger Vivian Kubel.- Faktisk netværker vi meget i det daglige i Billund.På Lego ansættes der løbende flere funktionærer,fortæller HK-tillidsrepræsentant Vivian Kubel.

Af Dorthe KraghHvordan planlæggerI uddannelse?Elektronisk spørgeskema på vej til tillidsrepræsentanter om uddannelsesplanlægningHvordan står det til med uddannelsesplanlægningenpå landetsindustri arbejdspladser? Det vil COindustriog DI – Organisation for erhvervslivetgerne finde ud af. Derforer et elektronisk spørgeskema på vejud til over 2.000 tillidsrepræsentanteri industrien.Tillidsrepræsentanterne vil blivespurgt, om de laver uddannelsesplanerpå deres arbejdsplads, oghvordan de laver dem. Og hvis ikkeder bliver lavet planer, vil CO-industrigerne vide, hvorfor det ikke sker, omarbejdspladsen har behov for støttemed planlægningen, og hvilken hjælpde eventuelt kunne have brug for forat komme i gang.- Vi har valgt at spørge alle tillidsrepræsentanter,som har registreret sigmed e-mail i forbindelse med udbetalingaf vederlag. Det betyder, at over2.000 tillidsrepræsentanter vil modtagedet elektroniske spørgeskema.Når vi når så bredt ud, får vi nemlig etgodt billede af, hvordan vi kan hjælpemed at gøre uddannelsesplanlægningenbedre på arbejdspladserne, sigerHenrik Kjærgaard, souschef i CO-industri.Indflydelse på overenskomstenSpørgeskemaet og det efterfølgendearbejde med at forbedre uddannelsesplanlægningenudspringer afoverenskomstforhandlingerne 2010,hvor CO-industri og DI blev enige omat undersøge, om virksomhedernehar brug for støtte til uddannelsesplanlægningen,og hvilkeformer for hjælp der erbehov for.- Derfor er det af stor vigtighed,at tillidsrepræsentanterneudfylder spørgeskemaet.For på den måde kan defå indflydelse på, hvordan de rammer,der blev udstukket på uddannelsesområdetved overenskomstforhandlingerne,bliver udfyldt, sigerHenrik Kjærgaard.Ud over spørgeskemaet vil tillidsrepræsentanterog ledelse på otte udvalgtevirksomheder blive interviewetmere dybdegående om, hvordan deplanlægger uddannelse, hvilke metoderde bruger, og hvor de savnerhjælp til opgaven.- På den måde får vi et dybt og præcistbillede af situationen på noglefå virksomheder, som vi så kan sammenlignemed det brede billede, somtillids repræsentanterne giver os vedat udfylde spørgeskemaet, fortællerHenrik Kjærgaard.?side 5

Danske noter09.10. novemberside 6CO MagasinetFormandsskifte i Dansk ArbejdsgiverforeningDansk Arbejdsgiverforenings (DA) formand,Jørgen Vorsholt, har meddelt DA’s forretningsudvalg,at han efter otte år som arbejdsgivernesformand ønsker at blive afløstpå posten.DA’s bestyrelse vælger ny formand på etmøde 8. december, og forretningsudvalgethar indstillet chefredaktør, administrerendedirektør Torben Dalby Larsen, SjællandskeMedier a/s, til posten.Torben Dalby Larsen har i lang tid været knyttettil DA som repræsentant for de danskemedier. Allerede i 1991 kom han i bestyrelsen,og i 2002 kom han i forretningsudvalget.Torben Dalby Larsen har haft mange tillidsposterinden for medieverden og har blandtandet været formand for Danske DagbladesForening. Han er i øjeblikket medlem af bestyrelsernefor blandt andet Danmarks Radioog PFA.Konkurrence om mangfoldighedi arbejdslivetInstitut for Menneskerettigheder har for syvendegang udskrevet konkurrencen omMIA-prisen – for Mangfoldighed i Arbejdslivet.Dermed får danske virksomheder igenmulighed for at dyste om titlen som Danmarksmest mangfoldige arbejdsplads.Uddelingen af prisen er en anerkendelse af devirksomheder, der både i politik og i praksiser med til at fremme mangfoldighed og ligebehandling– uanset køn, etnisk oprindelse,religion, alder, handicap og seksuel orientering.MIA-prisens positive budskab er, at mangfoldigheder en styrke og en ressource, når allesikres lige muligheder.Indstillingsfristen er 10. januar 2011, og dukan læse mere om prisen og hvordan duindstiller en virksomhed på hjemmesidenwww.miapris.dkGrønland får sin egen arbejdsskadelovGrønland får fra årsskiftet sin egen arbejdsskadelov, som tager hensyn tilforholdene i Grønland. Det har beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)fremsat lovforslag om i Folketinget.Den nye lov vil afspejle den danske arbejdsskadelov, men er tilpasset de grønlandskeforhold. Loven indeholder for eksempel en særlig forsikringsordningfor de grønlandske fiskere, fangere og fåreholdere.Ordningen gør det nemt og billigt at tegne en arbejdsskadeforsikring, derligesom i Danmark skal sikre, at ansatte får mulighed for at få økonomiskkompensation, hvis de kommer ud for en alvorlig arbejdsskade.Det grønlandske selvstyre har ikke selv ønsket at administrere arbejdsskadeområdet.Derfor bliver det Arbejdsskadestyrelsen, som skal administrere dengrønlandske arbejdsskadesikring.Banebrydende svejsecenter til LindøNye banebrydende svejsemetoder vil være centrum for et nyt dansk centerfor svejsning, som LORC, FORCE Technology og Odense Maritime Technologynu etablerer sammen på Lindø.- Det nye svejsecenter handler som alt andet i LORC om at gøre produktionog installation af havvindmøller og anden energiteknologi billigere, så vi kanøge Danmarks konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser. Svejsemetoderer i den forbindelse helt afgørende og kan hjælpe industrien et afgørendeskridt videre i udviklingen af vedvarende havenergikraftværker, sigerClaus Hviid Christensen, administrerende direktør for LORC, Lindoe OffshoreRenewables Center.Lindoe Welding Center bliver navnet på det nye center, som LORC laversammen med Danmarks førende inden for svejsning, GTS-instituttet, ForceTechnology samt det nyetablerede Odense Maritime Technology. En afgrundtankerne bag det nye center er at introducere fiberlasersvejsning tilfabrikation af vindmølletårne og fundamenter.Beregninger i forhold til svejsemetoden viser, at den vil kunne reducere produktionstidenbetydeligt. Og det vil have stor indflydelse på omkostningerneved produktion.LORC er center for innovation, test og viden om grøn offshore energiteknologietableret af en række af de største spillere i branchen for udvinding afvedvarende energi på havet.

Af Dorthe KraghFoto Mick AndersonEn organisationsgradtæt på 100 procentAlle nye medarbejdere på Siemens Wind Power bliver hilst velkommenmed et tilbud om at blive medlem af fagforeningenDet er ikke et problem at få folk til at melde sig ind i fagforeningen, nårdu bare giver dem en god forklaring på, hvorfor de skal gøre det. Detsiger fællestillidsrepræsentant på Siemens Wind Power i Aalborg Gorm H.Eriksen.Og gennem den seneste tid har han haft god mulighed for at pudse salgstalenaf. Siden januar i år har vindmølleproducenten ansat omkring 400nye medarbejdere, hvilket i gennemsnit svarer til 14 nye kolleger om ugen.- Vi har fået lavet en proces, som alle nye medarbejdere skal igennem, ogdet betyder, at tillidsrepræsentanterne får en dag, hvor vi kan orientereom løn, lokalaftaler, arbejdstøj og andre praktiske ting. Og så får vi jo ogsågerne lige fortalt, hvilken fagforening de kan være medlem af, fortællerGorm H. Eriksen, der selv er medlem af 3F.Hele bestyrelsen i fællesklubben har været på et femdages organisationskursus,som klædte alle på til at fortælle om fordelene ved at være medlemaf en fagforening og besvare kollegernes spørgsmål.En rar samtaleDet er dog Gorm H. Eriksen, som i første omgang tager imod de nye kolleger.Hver især bliver de inviteret til en snak, hvor han fortæller om fællesskabetog de problemer, som en stor fagforening kan være med til at løse.Og hvis den nye kollega fortsat er lidt usikker på, om det der med en fagforeninger noget for ham eller hende, så har han et skema, der pædagogiskviser forskellene på 3F og de gule fagforeninger – hvad 3F kan, som deandre ikke kan.- Vi får faktisk tit en rar samtale. Og for det meste kan de jo godt se, at derer nogle ting, som de ikke får hos de gule. Men samtalen er vigtig. Ingenskal tvinges, de skal selv synes, at det er en god idé, fortæller han.Det bedste trumfkort mener han dog er den foreløbige overflyttelse, somhan foretager af alle nye kolleger, som ikke er medlem af 3F.- Jeg har altid papirerne udfyldt i forvejen, men jeg forklarer dem, at overflytningener foreløbig. Der er ingen pres, og de har tre uger til at spekulereover, om det ikke var en god idé at være organiseret i samme fagforeningsom kollegerne, forklarer han.Og det synes de fleste. Gorm H. Eriksen kan i alle tilfælde prale af en organisationsgradpå næsten 100 procent.Der er masser af plads inde i de store vindmøllevinger,som Siemens Wind Power producerer, viserfællestillidsrepræsentant Gorm H. Eriksen.side 7

Netværk styrker funAf Erik KristensenFoto Bo Amstrup, Joan DallFunktionærernes tillidsrepræsentanter på fem store industrivirksomheder hDet har givet dem gode kort på hånden både over for kolleger og ledelserLønregulering var noget, der blev meddelt på enseddel i postbakken, og ledelsen rystede uforståendepå hovedet, hvis en HK- eller TL-tillidsrepræsentantville forhandle. Sådan beskriver afdelingsformandi TL Midt Vest, Herning, Jens Ole Olesensituationen på de fem store industrivirksomhederVestas, Grundfos, Danfoss, Lego og B&O indtil for fåår siden. Ledelserne opfattede ikke funktionærernesom overenskomstansatte, selv om de var dækketaf Industriens Funktionæroverenskomst.Afdelingsformanden tog for seks år siden initiativtil at danne et netværk, hvor tillidsrepræsentanterfra de fem virksomheder kan udveksle erfaringer,sparre om ideer og dele viden. Netværkets førstemål var, at der skulle vælges tillidsrepræsentanterfor både HK'erne og TL'erne på alle fem virksomheder– et mål, som blev nået for to år siden.- I dag er ledelserne ikke i tvivl om, at funktionærerneer overenskomstansatte. Man anerkendertillidsrepræsentanterne og samarbejder med dem.Netværket har vist sig at være en stor succes, sigerJens Ole Olesen, der sammen med faglig sekretæri HK/Privat Karen Schack er tovholder for netværket.Også faglig sekretær i CO-industri JesperSchmidt Sørensen deltager i netværkets møder.De tre organisationsrepræsentanter sikrer, at allefaglige spørgsmål kan blive besvaret på netværketsmøder.Netværk er en enorm støtteGitte Møgelbjerg er HK'ernes tillidsrepræsentant påGrundfos. Hun prioriterer netværket højt, blandtandet fordi det matcher ledelsernes samarbejde.- Vi briefer hinanden om hvad der sker på voresvirksomheder, for det kommer nok også hos deandre – og så er man forberedt på det. Gode ideerog resultater går straks videre til netværket, fortællerGitte Møgelbjerg.- Hvis tillidsrepræsentanterne på eksempelvisVestas har lavet rigtig gode rejseregler, så får viandre papirerne og kan bruge dem som inspiration.På den måde skal vi ikke opfinde alting forfra hvergang.Hun er glad for, at netværket både har et par årligeHK-tillidsrepræsentantpå GrundfosGitte Møgelbjerg.side 8CO Magasinet09.10. november

Af Dorthe KraghIllustration Mette EhlersEn god oplevelseAt være tillidsrepræsentant er tilfredsstillende og spændende, siger den typHan er mere tilfreds med sit hverv end nogensindefør – den typiske tillidsrepræsentant – og det medgod grund. For når han sætter sig til forhandlingsbordetsammen med ledelsen, så er det med bredopbakning fra kollegerne.Faktisk mener syv ud af ti kolleger, at de ville haveringere løn- og arbejdsvilkår, hvis ikke de havdehaft en tillidsrepræsentant. Selv blandt dekolleger, som har valgt en gulfagforening, tror hver tredje,at de ville have ringereforhold uden en tillidsrepræsentant.Det fremgår af undersøgelsen ”Fokus på tillids -repræsentanterne 2010”, som Forskningscenterfor Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier påKøbenhavns Universitet (FAOS) har lavet.Det er især i det daglige, at han oplever, at kollegernesætter pris på den hjælp, som han kan give.Og han er da heller ikke for fin til at hjælpe en af ”degule”, hvis de har brug for lidt støtte.Hvor det for det meste går rigtig godt i detdaglige, så kan han godt mærke, atdet er sværere at stille kollegernetilfredse, når det gælder forhandlingermed ledelsen. 86 procent afside 12CO Magasinet09.10. november

iske tillidsrepræsentantNavn: TillidsrepræsentantGennemsnitsalder: 49 årKøn: MandGennemsnitlig anciennitet som TR: 7,5 årFamilieforhold: Gift/fast parforholdPolitisk ståsted: Stemmer S, SF eller Enhedslistenkollegerne forventer, at han går til ledel-diskutere efteruddannelsehan gerne vil sik-sen og præsenterer deres synspunkter,og kompetenceudvikling.re kollegerne godemen kun 44 procent af dem oplever,Ud over det nære netværk deltagerløn- og arbejdsvilkår. Men efterhåndenat det sker, når forhandlingerne finderhan også ofte i netværk, som er skabter den personlige udvikling ogsåsted. De synes dog, at tillidsrepræsen-gennem kurser, fagforeningen eller viakommet til at spille en større rolle. Til-tanten er god til at holde dem orienteretsamarbejdet med kolleger fra virksom-lidshvervet er simpelthen spændendeom de lokale forhandlingsresultater.hedens andre danske og udenlandskeog tilfredsstillende.Tillidsrepræsentanten brænder for detafdelinger.Og så hjælper det også, at han er blevetfaglige arbejde, men ofte føler han, atSelv om det en gang imellem kan værebedre til at balancere familieliv og hver-kollegerne interesserer sig meget lidt fornødvendigt at søge råd hos andre, såvet som tillidsrepræsentant. Tidligeredet arbejde, han går og laver. Men må-føler tillidsrepræsentanten, at han erkunne han godt have dårlig samvittig-ske ser han lidt for negativt på sit egetgodt klædt på til at løfte de opgaver,hed over for familien, når han var væk tilarbejde. Hver femte LO-kollega sigersom bliver lagt på ham, og at han har etTR-møder, bestyrelsesmøder og kurser.nemlig selv, at han eller hun er interesse-godt overblik over opgaverne. Og denMen det er blevet langt bedre i løbet afret i fagforeningens arbejde, og to ud afholdning deler ledelsen. Kun hver 10.de seneste år.fem er interesserede i lokale forhandlin-leder synes, at tillidsrepræsentantensFaktisk har han aldrig været så tilfredsger og overenskomstforhandlinger.kompetencer er mangelfulde.med tillidshvervet som i dag.Selv synes han, at det er vigtigt, at hanBedre tider kvalificeret til at forhandle, løse kon-Når han gør sit arbejde som kollegernesflikter, samarbejde, kommunikere ogtalerør op, så bruger han i gennemsnitdiskutere overenskomstforhold. Der-5,4 timer om ugen af sin arbejdstid ogfor er det også typisk de kompetencer,2,9 timer af sin fritid på TR-jobbet. Forsom han styrker ved at tage på kursus.år tilbage syntes han, at det var svært atGennem de seneste år har han dog lagtfinde tid til TR-arbejdet, men i dag er detmærke til, at kollegerne i stigende gradblevet meget bedre.har brug for hjælp til at klare mere per-Samtidig med at han har fået bedre tidsonlige ting, og han kan godt føle, at hantil at være tillidsrepræsentant, så bru-mangler værktøjer til at håndtere stress,ger han også sit netværk i det dagligearbejde. Især arbejdsmiljørepræsentantenbliver brugt til at vende forskelligeproblemstillinger med, og nogle gangekontakter han også en tillidsrepræsentantfra et andet forbund for at koordinerelønmodtagerkrav, lokalaftaler,mobning, fyringer, kollegernes forholdtil deres nærmeste leder og mere privateproblemer.Blev opfordret til detNår han ser tilbage på, hvorfor han blevtillidsrepræsentant, så var det primært,Portrættet af tillidsrepræsentanten erskrevet på baggrund af den store undersøgelse”Fokus på tillidsrepræsentanterne2010”, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-og Organisationsstudier påKøbenhavns Universitet (FAOS) har udarbejdetfor LO. Hele rapporten kan læsespå LO’s hjemmeside www.lo.dk.side 13fortolke overenskomster, løse tvister ogfordi han blev opfordret til det, og fordi

Af Dorthe KraghIllustration Lise TrampedachCO-industri og DIdrøfter ligelønsnævnLigelønLO og Dansk Arbejdsgiverforening har opgivet at nå til enighedom et ligelønsnævn. Derfor er CO-industri og DI nu på banenCO-industri og DI – Organisation for erhvervslivet vil i fællesskab forsøge at oprette et ligelønsnævn,efter at LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i slutningen af september måtte opgive at blive enigeom rammerne for nævnet.Ligelønsnævnet er et resultat af forårets overenskomstforhandlinger. Ved den lejlighed blev ligelønslovenindarbejdet i overenskomsterne, og CO-industri og DI blev enige om at oprette et ligelønsnævn.Det skal tage stilling til sager om fortolkning og forståelse samt brud på overenskomsternes ligelønsbestemmelser.Parterne valgte dengang at overdrage opgaven til LO og DA, som skulle oprette et ligelønsnævnfor det samlede private arbejdsmarked.Men forhandlingerne brød ifølge LO sammen, fordi de ikke kunne blive enige om, hvorvidt nævnetskulle have mulighed for at udstede bod til de arbejdsgivere, som bryder ligelønsreglerne.- Et helt grundlæggende princip i det arbejdsretlige system er, at man kan få bod for at bryde overenskomsten.Den mulighed ville DA, at vi skulle fraskrive os på ligelønsområdet, og det vil være en klarforringelse i forhold til de nuværende regler, siger LO’s formand Harald Børsting.09.10. novemberside 14CO MagasinetIndleder drøftelserCO-industri og DI vil derfor selv sætte rammerne for Ligelønsnævnets virke.- Vi havde bedt hovedorganisationerne om at etablere et ligelønsnævn. Detkunne de ikke nå til enighed om. Derfor er opgaven gået tilbage til overenskomstparterne.Vi vil nu indlede drøftelser med DI i overensstemmelse medde protokollater, som vi blev enige om ved overenskomstforhandlingerne,siger Arne Sørensen, daglig leder i CO-industri.Når CO-industri og DI bliver enige om et ligelønsnævn, vil detkun gælde for de knap 270.000 ansatte i industrien, som eromfattet af DI og CO-industris overenskomster, men detforventes, at aftalen vil få afsmittende virkning på de andreoverenskomstområder, hvor der også ved forårets overenskomstforhandlingerblev truffet beslutning om at oprette etligelønsnævn.

InternationalfagbevægelseDræbt under demonstrationITUC fordømmer skarpt drabet på Louis Jean Filibert, matematiklærerog medlem af lærernes fagforbund i Haiti. Han blevdræbt af et projektil affyret af en politiofficer under en demonstrationtil fordel for undervisning af de mange børn i Haiti, derstår uden skolegang siden jordskælvet i januar i år. Ifølge ITUCfandt demonstrationen sted uden problemer indtil den nåedetil undervisningsministeriet, hvor situationen løb løbsk.En kvindelig politiofficer skød ind i mængden. Louis Jean Filibertblev ramt i hovedet og døde. Ifølge de lokale fagforbundgør myndighederne ikke tilstrækkeligt for at undersøge drabet.De mener, at politiofficeren, der er på flugt, bliver beskyttetaf myndighederne.ITUC har bedt Haitis præsident om at sikre, at myndighedernegør hvad de kan for at finde de skyldige og bringe dem for retten.- Ingen demonstration må føre til tab af menneskeliv. Rettentil at demonstrere er en umistelig rettighed i et demokratisksamfund, siger Sharan Burrow, generalsekretær i ITUC.FN-ansatte i strejkeDen internationale sammenslutning af fagforbund ITUC har klaget tilFN’s generalsekretær Ban Ki-moon over FN’s palæstinensiske hjælpeorganisationUNRWA, hvor de ansatte i flere uger har været i strejke.Ledelsen i UNRWA vil ikke tale med de ansattes fagforeninger medmindrestrejken bliver afblæst. 7.500 medarbejdere og kontraktansatteer omfattet af strejken. De kræver forbedringer i deres løn- ogarbejdsvilkår.- Det er helt normalt for fagforeninger og ledelsen at tale sammenogså under en strejke, det er på den måde uoverensstemmelser bliverløst, siger ITUC-generalsekretær Sharan Burrow, der er chokeret overUNRWA’s optræden i konflikten.Masseprotester i hele EuropaSpanien, Italien, Grækenland, Storbritannien og Frankrig har gennemflere uger været ramt af omfattende protestaktioner mod socialeforringelser og manglende jobmuligheder. I Italien demonstreredeflere hundrede tusinder i Roms gader med krav om arbejderrettigheder,demokrati og job. I Spanien, Grækenland og Storbritannien varaktionerne især vendt mod sociale nedskæringer og massefyringer afoffentligt ansatte. I Frankrig har strejker i flere perioder lammet storedele af landet. De faglige organisationer, der står bag, protesterer hermod forhøjelse af pensionsalderen fra 60 til 62 år, mens lærere og studerendedemonstrerer mod nedskæringer i undervisningssektoren.Boykot mod RyanairDet norske fagforbund Industri Energi bakker opom det internationale transportarbejderforbunds(ITF) kampagne mod det irske flyselskab Ryanairog vil ikke benytte selskabet før det anerkenderfagforeninger og indgår overenskomster med deansatte. Industri Energi beskæftiger blandt andetansatte i olie- og gasindustrien, den kemiske industrisamt plast- og fiskeindustrien.Industri Energi opfordrer også sine 55.000 medlemmertil ikke at benytte Ryanair til fritidsrejser.Baggrunden for boykotten er, at flyselskabet ikkeanerkender fagforeninger og nægter at indgåoverenskomster. De ansatte i Ryanair får løn efterhvor meget de flyver, og hvor meget de sælgerom bord. Bliver en flyafgang indstillet får de ingenløn. Og løn under sygdom er det så som så med.Ryanair-chef Michael O’Leary anerkender eksempelvisikke forkølelse og feber som fraværsgrund,angiver det norske fagforbund.Formålet med ITF’s kampagne "Ryanair be fair" erat give de ansatte en stemme.Indien fængsler fagforeningsledereDen internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF og ITUC kræverøjeblikkelig løsladelse af 12 fængslede faglige ledere i Indien, og at falske kriminellesigtelser mod dem trækkes tilbage. De fængslede har stået i spidsen for 1200 strejkendearbejdere ved Foxconns fabrik i en særlig økonomisk zone i Chennai i Indien.IMF har bedt topcheferne for Foxconn og Nokia om at skride ind og sikre, at arbejdernesrettigheder overholdes.Flere hundrede arbejdere blev anholdt i forbindelse med strejken, hvoraf 12 fortsater fængslet, mens 307 er løsladt mod kaution.Ansatte med fire års anciennitet på fabrikken tjener hvad der svarer til 525 kronerom måneden. Fagforeningerne kræver overenskomst og en basisløn svarende til1210 kroner pr. måned, bonusordning, sundhedskontrol og sundhedsforsikring. Iforbindelse med konflikten har virksomheden frataget de strejkende otte dages lønog fyret 23 fagligt aktive.IMF opfordrer medlemsorganisationerne til at protestere til de indiske myndighederog til Foxconns ledelse på Taiwan. Tidligere har IMF offentliggjort rapporter omhorrible forhold for ansatte på Foxconns fabrikker i Kina, hvor 17 har begået selvmordalene i år. Foxconn producerer blandt andet for Apple, HP, Dell og Nokia.side 15

Af Dorthe KraghIngen kommer til skadeUngdommeligt overmod får ofte skylden, når ledere og arbejdsmiljørepræsentanter forklaviser undersøgelse. Det holder bare ikke, understreger forsker09.10. novemberside 16De er overmodige, unge og ukoncentrerede. Ogderfor figurerer de alt for ofte i statistikkerne overarbejdsulykker på de danske arbejdspladser. Detmener mange af de mennesker, som i det dagligehar ansvaret for lærlinge og ungarbejdere påde danske virksomheder. Det viser rapporten ”Såkører det bare” fra Center for Ungdomsforskning.- Lederne siger, at de unge kommer til skade, fordide er unge. Og når man er ung, så har man ingenerfaring, er overmodig og tager chancer. Det står imodsætning til det, de unge selv siger: nemlig atde indordner sig efter kulturen på arbejdspladsen,”Han er endagdrømmer,hvilket gør, at haner mere udsat forarbejdsulykker.”Værkførerat de føler sig pressede, og at de er nederst i hierarkiet,siger Mette Lykke Nielsen, der forsker i unge ogarbejde ved Center for Ungdomsforskning.Hun har tidligere i rapporten ”Spænd hjelmen”undersøgt unges forhold til arbejdsmiljø og sikkerhedpå arbejdspladsen, og i rapporten ”Så kørerdet bare” har hun undersøgt, hvordan ledere ogarbejdsmiljørepræsentanter i blandt andet smedeogelektrikerbranchen håndterer og betragter ungeog arbejdsmiljø. Og hun studser over de modsatrettedemeldinger fra lederne og de unge.- Ledelsen har jo ansvaret for, at arbejdsmiljøet er iorden, og er der nogle problemer, så er det ledelsen,som skal gøre noget. Derfor er det et problem,hvis de ene og alene giver det at være ung ansvaretfor de mange ulykker, fastslår Mette Lykke Nielsen.I 2008 kom 6.454 unge mellem 18-24 år til skadepå deres arbejdsplads, mens tallet fem år tidligere,i 2003, var 4.934, viser tal fra Videnscenter forArbejdsmiljø 2009. Samtidig viser statistikkerne,at 31 procent af de anmeldte ulykker sker inden fordet første ansættelsesår.Rutinearbejde til unge- Når lederne har en tendens til at forklare de mangeskader hos unge med uansvarlighed, så tænkerde jo bare om unge som vi gør alle andre steder isamfundet. Men i virkeligheden viser anden forskningfra udlandet, at unges overrepræsentationi ulykkesstatistikkerne hænger sammen med desærlige arbejdsforhold og arbejdsopgaver, som deunge får. Der findes intet videnskabeligt belæg for,at ulykkerne sker, fordi de er unge, siger hun.Undersøgelsen ”Så kører det bare” viser, at de ungeblandt andet bliver sat til at lave rutinearbejde, somfor eksempel at bore 200 huller. Både fordi de skalCO Magasinet

are fordi de er ungerer unges overrepræsentation i statistikker over arbejdsulykker,lære det, og fordi de er billig arbejdskraft.Mette Lykke Nielsen peger på, at deunge selv siger, at de prøver at gøre arbejdetså godt og sikkert som muligt,”men ofte føler sig presset på tid, fordi deved, at det koster arbejdsgiveren penge,hvis de er for langsomme.Og i undersøgelsen erkender flere ledereda også, at tid er penge, og at arbejdsmiljøetnogle gange må vige for at få enordre ekspederet videre.- Ofte får lederne simpelthen ikke øje på,at de unge gerne vil gøre et godt stykkearbejde, at de kan være en attraktiv samarbejdspartner.Og det er da ærgerligt.Lederne bør se på de unge som jævnbyrdigeog ansvarlige. Hvis de i tale oghandling forventer ansvarlighed, så vilde også ofte få det igen, mener MetteLykke Nielsen.Samtidig anbefaler hun, at ledere ogarbejdsmiljørepræsentanter tager etgrundigt eftersyn af arbejdsmiljøet ogundersøger, om de unge bliver udsat foren særlig risiko.Jeg tror jo, at de ikkelige ser faren i, at de ikkerigtig tænker sig om.”Arbejdsmiljørepræsentant- Se på om de unge bliver presset mere,end deres erfaring kan bære. Jeg vedgodt, at markedet er presset, og konkurrencener hård. Men det kan ikke værefordelagtigt for produktionen, at lærlingener sygemeldt i kortere eller længeretid på grund af en arbejdsulykke, sigerhun.ArbejdspladskulturOg endelig så handler de unges syn påsikkerhed i høj grad af den arbejdsmiljøkultur,der omgiver dem. De unge fortællerselv om en kultur, hvor man skalkunne tage nogle stød og være villig tilat gå på kompromis med sikkerhedenfor at leve op til de ældre svendes historier.Men sådan behøver det ikke at være,fortæller Mette Lykke Nielsen.I en større elektrikervirksomhed har hunmødt Tage, en ældre og meget håndfastarbejdsmiljørepræsentant, som ikkelader nogen være i tvivl om, hvordanarbejdsmiljøet skal være.- Tage fremhæver som den eneste ikkede unge som noget særligt. Han talerom sikkerhed som en integreret del afdet at være på den arbejdsplads, og derer ikke noget at forhandle om. Hvis derikke er nogen tvivl om, hvor ledelseslagetstår med hensyn til arbejdsmiljø,så ønsker de unge jo ikke at fremstå somdumme ved ikke at kunne finde ud af atoverholde reglerne, fastslår Mette LykkeNielsen.Rapporten ”Så kører det bare” kan findespå Center for Ungdomsforsknings hjemmesidewww.cefu.dk, hvor du også kanlæse rapporten ”Spænd hjelmen”.side 17

Af Dorthe KraghFoto Klaus HansenDe fire regionale industripolitiske udvalg (RIPU) i Region Syddanmark tager på besøgpå folkeskoler og efterskoler.På charmetur i folkeskolenRIPU i Syddanmark er taget på rundtur til folkeskoler og efterskoler forat vække de unges interesse for industrien som arbejdsplads09.10. novemberside 18CO Magasinet”Gi’ din fremtid en drømmestart”. Med det budskab vil COindustriog DI - Organisation for erhvervslivet forsøge at overbeviseflere syddanske unge om, at de har en lovende fremtidfor sig med en uddannelse inden for industrien.Indtil midten af december vil organisationerne derfor rulle indpå parkeringspladsen på 100 folkeskoler og efterskoler meden kampagnevogn for at komme i kontakt med de unge, somgår i syvende til tiende klasse.De unge vil få en smagsprøve på, hvad de kan bruge enerhvervsfaglig uddannelse inden for industrien til. Det er defire regionale industripolitiske udvalg (RIPU) i Syddanmark,der står bag kampagnen ”Dreams on Tour”, som også støttesaf det regionale beskæftigelsesråd.- Mange unge kender ikke ret meget til erhvervsuddannelserne.De ved, at man skal have et godt hoved for at gå pågymnasiet, men man skal altså også have et godt hoved forat blive for eksempel industritekniker. Derfor vil vi gerne fortælledem om de mange muligheder, der er for uddannelse ogfor at bygge videre på uddannelsen. For en uddannelse indenfor industrien kan føre til mange ting. Vi har for eksempel ennationalbankdirektør, som er uddannet elektromekaniker,siger Hans Christian Schack, der er regionssekretær for DanskMetal i Region Syddanmark og repræsenterer forbundet i defire RIPU’er.Praktikpladser til alleBaggrunden for kampagnen er, at færre og færre unge vælgeren uddannelse inden for industrien, og selv om industriennetop nu er præget af krise og mangel på praktikpladser, såtror Hans Christian Schack på, at udviklingen inden for kort tidvil vende.- Der er faktisk to år til, at dem vi snakker med har brug for enpraktikplads, og til den tid tror vi på, at alt ser bedre ud, og atder er praktikpladser til de unge, siger Hans Christian Schack.Ved kampagnevognen kan de unge blandt andet få en snakmed en lærling fra lokalområdet, de kan få svar på deresspørgsmål, og de kan få informationer om industriens uddannelser.De kan desuden deltage i den daglige lodtrækning af billettertil forskellige sportsbegivenheder i lokalområdet samt en storkonkurrence om to klassefester.Læs mere om kampagnen på www.dreamsontour.dk

Af Dorthe KraghFærre besøgaf ArbejdstilsynetCO-industri frygter ringere arbejdsmiljø med regeringens nye arbejdsmiljøstrategiFremover skal Arbejdstilsynet rette indsatsen mod de virksomheder, der har størst problemer medarbejdsmiljøet, mens virksomheder, der har vist, at de har styr på arbejdsmiljøet, kun vil få besøg afArbejdstilsynet, hvis de bliver udtrukket til en stikprøve. Det fremgår af regeringens nye strategi foren arbejdsmiljøindsats frem til 2020 ”Nye veje til et bedre arbejdsmiljø”.Men miljøsekretær Michael Jørgensen i CO-industri er ikke imponeret over planerne. Med den nyestrategi går man nemlig væk fra den screening af alle virksomheder, som Arbejdstilsynet har arbejdetpå siden 2005.- Det undrer mig, at man dropper screeningen, når man ved, at 20 procent af virksomhederne stårfor 66 procent af påbuddene. Jeg kan godt frygte, at det bliver for nemt for virksomheder, der erligeglade med arbejdsmiljøet, at slippe gennem hullerne uden en systematisk screening, siger han.Screening forældesHan hæfter sig ved, at Arbejdstilsynet skal bruge de screeningsresultater, som nu foreligger, til atholde de værste arbejdsmiljøsyndere i ørerne, mens de, der har vist gode resultater, kun får besøg afArbejdstilsynet, hvis de ved et tilfælde bliver trukket ud.- Screeningsresultaterne forældes jo. Hele strategien forudsætter, at arbejdsmiljøindsatsen er såintegreret i virksomheden, at den fortsætter uanset hvad. Men meget kan ske i virksomhederne. Derkan komme nye folk til, som ikke synes, at arbejdsmiljø er så vigtigt, siger Michael Jørgensen.Han efterlyser desuden et tal for, hvor mange stikprøver Arbejdstilsynet vil lave ud over tilsynet medde mest belastede brancher.- Jeg er bange for, at nogle af de virksomheder, der nu har en smiley, vil sige, at det dér med arbejdsmiljøikke er så vigtigt, og så håbe på, at de ikke bliver udtrukket til tilsyn, siger han og understreger,at mange virksomheder gør en stor indsats for at skabe et sikkert arbejdsmiljø og vil fortsætte meddet, uanset om Arbejdstilsynet kommer forbi eller ej.Den nye strategi er nu sendt til arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet, som får mulighed forat udtale sig om strategien, inden beskæftigelsesministeren indleder forhandlinger med de politiskeparter i Folketinget.Læs mere om ”Nye veje til et bedre arbejdsmiljø” påwww.arbejdsmiljoviden.dkside 19

Af Ingrid PedersenFoto Palle Peter SkovESU bør være enhjørnestenDansk fagbevægelse kan vise andre, hvordan vi løser problemerne, sagde vicedirektørTeddy Hebo Larsen, Lundbeck, på ESU-konferenceKulturforskellene er stadig store, nåreuropæiske samarbejdsudvalg mødes.Da omkring 50 danske medlemmer afeuropæiske samarbejdsudvalg mødtes25. oktober til ESU-konference i Vejle,nævnte Lars Sørensen fra Vestas Nacelleseksempelvis, at han til hverdag kaldersin chef for Jan. Men når der er møder idet europæiske samarbejdsudvalg, bliverhan nødt til at kalde ham ’Mr. President’.- I mange andre lande er det også heltalmindeligt, at man kun taler med ledelsen,hvis man bliver spurgt, forklaredehan.Men de europæiske samarbejdsudvalger ved at udvikle sig til et brugbart instrumentfor lønmodtagerne, for eksempel tilat undgå fyringer ved at lave arbejdsfordelingog uddannelse i stedet for.Vicedirektør Teddy Hebo Larsen, medicinalvirksomhedenLundbeck, der har6.000 ansatte og datterselskaber i 53 lande,mener, at ESU bør være en hjørnesteni alle store virksomheder.- Det skaber et godt netværk inden forvirksomheden, sagde han på konferencen,men tilføjede, at nogle af de udenlandskedeltagere måske er lidt for passivepå møderne.- Der er ingen tvivl om, at dansk fagbevægelsehar noget at give og kan viseandre, hvordan vi løser problemerne,sagde han.Fyringer og bonusNiels Wedege er med i Mecoms europæiskesamarbejdsudvalg. Virksomhedenejer blandt andet Berlingske Medier,og han betegnede det selv som et af demest velfungerende europæiske samarbejdsudvalg.Tre gange om året mødesudvalget med ledelsen.- Jeg tror, den jævnlige dialog spiller enrolle i forbindelse med de konstante nedskæringer,sagde han og nævnte, at deteuropæiske samarbejdsudvalg havdediskuteret det rimelige i, at ledelsen hartildelt sig selv en bonus på 600.000 pund– godt seks millioner kroner – samtidigmed, at koncernen havde fyret 1000personer.Han fortalte også, at udvalget har væretinddraget i diskussionen af, hvilke problemerder kan forudses i forbindelse medoutsourcing af it-afdelinger. Her er medarbejderneserfaringer fra andre afdelingerofte betydningsfulde.De andres kulturDen teknologiske udvikling har betydetkolossalt meget for ESU’ernes effektivitet– I dag kan de nemt kommunikere elektronisk.- I dag kan man bruge e-mail, Facebookog Googles gratis oversættelsesprogram,konstaterede Kurt Bosse, HK.Andre fremhævede vigtigheden af, atman bor på samme hotel ved møder, såaftenen kan bruges på networking, uformelvidensdeling – og almindeligt hyggeligtsamvær.Kurser i at forstå et regnskab, eller i at forståandre kulturer – eksempelvis den danskearbejdsmarkedsmodel, samt sprogkurserer en forudsætning for at skabeeffektive samarbejdsudvalg på tværs afgrænserne.Og deltagerne i ESU-møderne kommerofte hjem og er bedre informeret omvirksomhedens udvikling end deres egnechefer er.side 20CO Magasinet09.10. november

TekSam ÅrsdagTillidsrepræsentant Bjarne Pedersen fra kagefabrikken Bisca i Stege på TekSams årsdag.Kurven kan knækkes850 medlemmer af samarbejdsudvalg i industrien deltog i TekSams årsdag med fokuspå, hvordan virksomhederne klarer sig gennem krisenFlere end 850 havde i år tilmeldt sig TekSams årsdag iOdense Congress Center. Det er det højeste antal nogensinde, og succesen glæder CO-industris samarbejdskonsulentPeter Dragsbæk, der konstaterer, at programmet må have ramtnoget, samarbejdsudvalgene efterspørger.Temaet for dagen, der fandt sted 6.oktober, var ”Gi’ kurven etknæk”.Det har de gjort på kagefabrikken Bisca i Stege, der i 2006 havdeet underskud på 47 millioner kroner, så ejerne, der blandtandet er Lønmodtagernes Dyrtidsfond, forlangte, at der sketenoget drastisk, hvis virksomheden skulle overleve.Tillidsrepræsentant Bjarne Pedersen fortalte, at virksomhedendengang var præget af meget spild, overvægt i pakkerneog store lagre. Alt blev lavet om. Der kom ny ledelse og nyemaskiner, og omstrukturering betød, at der kun skulle være éntillidsrepræsentant i stedet for fem.- Dengang var vi to forskellige fabrikker, og psykologisk varder en mur imellem os, fortalte han og tilføjede, at der var entillidsrepræsentant på hvert hold på hvert skift og ingen fællestillidsrepræsentant.- Det betød, at alle var med til alle forhandlinger, nævnte han.Medarbejderne måtte acceptere at der skete en reduktion fra500 ansatte til godt det halve. Mellem 75 og 100 blev afskediget,resten skyldes, at der ikke længere kom sæsonansatteind.Chef for Human Ressource Else Petersen fortalte, at der ogsåskete en udskiftning i ledelsen.Underskuddet er nu vendt til overskud på mere end 30 millionerkroner sidste år, og på tre år er der sket en produktivitetsstigningpå 40 procent.Læs mere om TekSams årsdag på www.TekSam.dkTekSams årsdag i oktober slog med 850 tilmeldte rekordi antallet af deltagere.side 21

Faglig orienteringHer bringes de seneste informationer omblandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,nye pjecer og tryksager,kurser og konferencer, faglige voldgifter,OK-nyt m.v.Yderligere oplysninger ligger på CO-industrishjemmeside www.co-industri.dk.Adgangen til faglige voldgiftskendelser,OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,CO/DI-aftaler, A/S-Service ogESU-Service under Medlemsservice påhjemmesiden er forbeholdt medlemmerog kræver et særligt password. Du kan semere om, hvordan du får password påhjemmesiden.Nyt fra CO-industri50 år i novemberKommunikationschef og redaktør i COindustriLinda Hansen runder 50 år den sidstefredag i november. Linda Hansen er COindustrisførste kommunikationschef, oghun tiltrådte stillingen 1. november 2006.Posten som ansvarshavende redaktør forCO-Magasinet blev overtaget 1. decembersamme år, efter daværende ansvarshavende redaktør og informationschefBjarne Kjær sagde farvel efter ni år på posten.Forud for ansættelsen i CO-industri var Linda Hansen ansat i 11år på Erhvervsredaktionen på Ritzaus Bureau med erhverv ogarbejdsmarkedet som sine stofområder. Inden da arbejdedehun på NET-Redaktionen, og før det var hun i praktik på LO-Bladet.CO-industri holder reception for Linda Hansen fredag den26. november klokken 11-13 i CO-industris mødelokale på2. sal. Indgang fra Nyropsgade 38.50 års fødselsdagMiljøsekretær og områdeleder i CO-industri Michael Jørgensenfylder 50 år den 9. januar 2011.Michael Jørgensen kom til CO-industri i 1999, da CO-industrifik arbejdsmiljø som nyt arbejdsområde i forbindelse med oprettelsenaf I-BAR.Inden da havde han været faglig sekretær i SiD Lyngby Fabriksiden 1992. Forud for den post var han ansat på Elektrolux(Scan-Atlas) i Lyngby, hvor han var valgt som talsmand, sekretæri fællesklubben, næstformandi SiD-klubben og bestyrelsesmedlem iSiD Lyngby Fabrik siden 1988.Der er reception for Michael Jørgensenfredag den 7. januar 2011 fra klokken10 til 12 i CO-industris mødelokale på2. sal. Indgang i Nyropsgade 38.co-Meddelelserok-nytFratrædelsesgodtgørelserDen 12. oktober 2010 afsagde EU-Domstolen dom i en sag omkringvælger at forlade arbejdsmarkedetuden at gå på pension, kan være be-Meddelelserne bringes i den rækkefølge,de er udsendt til medlemsforbundene.ret til godtgørelse efter Funktionær-rettiget til godtgørelse uanset den09.10. novemberside 22CO Magasinetlovens § 2a for medarbejdere, somtil trods for muligheden valgte ikkeat gå på pension, men i stedet overgiktil ledighed.Dommen har afgjort, at medarbejdere,som er berettiget til fratrædelsesgodtgørelseefter bestemmelseni Funktionærlovens § 2a og somhidtidige nationale fortolkning afFunktionærlovens § 2a, stk. 3.LO har vurderet dommens konsekvensermeddelt i Cirkulære nr.16/2010. Dette samt dommen fraEU-Domstolen fremgår af CO-Meddelelsenr. 090 på den lukkede del afCO-industris hjemmeside.2010/087A/S Topmøde 23. november 2010.2010/090Fratrædelsesgodtgørelse.