Hans Jørgen har 64.600 kolleger - CO-industri

Af Ingrid Pedersen
Foto Harry Nielsen
De medarbejdervalgte
har indflydelse
Uddannelse og faglig baggrund har ingen betydning for de
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse - Men det
har målrettede kurser og netværk
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i
aktieselskabers bestyrelser vurderer, at de
har stor indflydelse – på trods af, at de
aldrig kan udgøre mere end en tredjedel af
bestyrelsen.
Det fremgår af undersøgelsen ”Medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer – hvilken
indflydelse har de”, som Caspar Rose og
Hans Kurt Kvist, Handelshøjskolen i København,
har lavet.
Medarbejderne fik ret til at vælge bestyrelsesmedlemmer
i 1973 efter Danmarks
indtræden i EU, og efterhånden har næsten
alle børsnoterede selskaber medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, men kun et fåtal
af de unoterede selskaber har det.
Undersøgelsen viser da også, at repræsentanterne
i de børsnoterede selskaber føler,
at de har større indflydelse end dem i de
unoterede selskaber.
- Det er rigtigt, at de medarbejdervalgte altid
kan stemmes ned i bestyrelsen, sagde Hans
Kurt Kvist i forbindelse med præsentationen
af undersøgelsens resultater. Men det
har næsten ingen praktisk betydning, da
der sjældent er afstemninger i bestyrelsen.
- Indtrykket fra mange af de cirka 1.100
repræsentanter, vi har i bestyrelserne, er, at
deres indflydelse er væsentligt større end
deres stemmekraft, sagde CO-industris formand
Thorkild E. Jensen. Han understregede,
at en bestyrelses styrke ligger i, at medlemmerne
har forskellig kompetence.
- Og de medarbejdervalgte har stor relationskompetence,
fremhævede han.
Et af de forhold, der er afgørende for, om de
medarbejdervalgte har indflydelse i bestyrelsen,
er, om de har et godt netværk internt
i virksomheden.
- Også virksomhederne har deres rockwoollag.
Men via de medarbejdervalgte kommer
ufiltrerede oplysninger frem til bestyrelsen,
konstaterede Leif Dyrmose, formand for
Ansatte Ingeniørers Råd.
Nej tak
Hverken amerikanske eller engelske firmaer
kender til begrebet medarbejdervalgte
i bestyrelsen, og mange af dem får et chok,
når de møder det i skandinaviske virksomheder.
- Opgaven er derefter at overbevise udenlandske
investorer om, at det ikke er så
skidt endda, forklarede Caspar Rose.
Han undrede sig også over, at Nørby-udvalget,
der for et par år siden udarbejdede en
kodeks for god selskabsledelse, overhovedet
ikke nævnte de medarbejdervalgte i sin rapport.
Han mener, de har stor betydning, fordi de
ved, hvad der rører sig i virksomheden, og
kan melde tilbage fra kollegerne, hvis de
mener et nyt tiltag fra bestyrelsen er helt
forkert.
Desuden er de medarbejdervalgte kendetegnet
ved, at de inddrager andre interesser
end aktionærernes i deres overvejelser. Det
kan f.eks. være hensynet til sikkerheden,
miljøet eller til det lokalsamfund, virksomheden
ligger i.
Hverken uddannelse eller jobbeskrivelse er
afgørende for, hvilken indflydelse man har i
bestyrelsen, men netværk er til gengæld af
meget stor betydning.
Ikke dagsorden, men fingeraftryk
Stig Strøbæk kom i bestyrelsen i 1998, og han afmystificerer
bestyrelsesarbejdet med at erklære, at en del af det bare bygger
på sund fornuft.
- Det er f.eks. sund fornuft, at hvis medarbejderne er tilfredse,
kører virksomheden bedre, erklærer han.
- Jeg tror, at vi, der kommer fra ”gulvet”, kan være med til at
dæmme op for visse modebølger, fordi vi ikke færdes i loger og
på direktionsgange, hvor de konstant snakker om outsourcing og
andre modebegreber, siger han.
Stig Strøbæk, Novo Nordisk
Foto Nina Lemvigh-Müller
Medarbejderrepræsentanterne
– især de to fra fællesklubben – er
som regel enige, men de laver også tit alliancer med nogle af de
generalforsamlingsvalgte. Deltagelse i bestyrelsesarbejdet giver
forståelse for hele firmaet og indblik i ledelsens dispositioner,
mener han.
- Vi bliver taget alvorligt og respekteret for de kompetencer vi
har. Det er rigtigt, at vi ikke sætter dagsordenen, men vi sætter
fingeraftryk, siger Stig Strøbæk.