Forløb om Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig til ... - historiedidaktik.dk

historiedidaktik.dk
  • No tags were found...

Forløb om Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig til ... - historiedidaktik.dk

Forløb om Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig til en 1.g. klasse. 10

moduler à 90 min.

Faglige mål:

1. forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

2. bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på

brug af historien.

3. dokumentere viden om forskellige samfundsformer.

Kernestof: Peter Frederiksen: Det tredje rige

Øvrigt materiale: Bryld: Verden efter 1914, Thiedecke: Magtens ansigter, Verdenshistoriske

Atlas, Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie

Forudsætter introduktion af historisk metode og kildelæsning.

Lektionsoverskrift Materiale og indhold Metode

1. Elevernes

forforståelse/

nuværende historiske

viden

Versaillestraktaten

2. Inflation og

Ølstuekup

3. Nazismens politiske

ideologi

4. Krakket på Wall

Street og dets

virkninger

Eleverne spørger: Hvad er demokrati

Verden efter 1914, s. 55-56

Frederiksen, s. 20-27

Tekst 5: 25 punktsprogrammet

Thiedecke, s. 172-73 (fascismens

opgør med demokratiet), 179-83

(imperiets genfødsel)

Frederiksen, tekst 8, s. 140-41

(førerprincippet)

Thiedecke, 190-92

Frederiksen, s. 43: Tabel 5

Brainstorm fra eleverne i

grupper: hvad er demokrati,

derefter begreber på tavlen og

kort diskussion.

Gruppearbejde: eleverne stiller

de fire vigtigste spørgsmål til

teksten (25 min). Diskussion af

nogle af spørgsmålene i plenum

(20 min).

Matrixgrupper om Frederiksens

tekst. 6 spørgsmål, 45 min.

Grundigere behandling af kilden

Eleverne analyserer:

1. argumentationen i Mussolinis

opgør med demokratiet.

2. Analyse af fascismens

historiebrug.

3. Analyse af førerprincippet.

Først 45 mins tekstanalyse i

grupper om en tekst og derefter

45 min med fremlæggelse af de

tre grupper.

Elevgruppearbejde: Kronologi.

Grupperne vælger de vigtigste

begivenheder i teksten og laver

en tidslinje med dem og deres

årstal. 45 min.


5. Nazismens

propaganda og

virkemidler

6. Krigens udbrud

7. Holocaust

8. Rum til kaos og

tangenter

Hvad var det, der førte til nazismens

hurtige vækst (udover krisen)

Leni og propagandaen. Masser af

filmklip fra nettet.

Frederiksen, s. 65-73

Billede, Thiedecke, s. 213

Diskussionstema: Demokratiets og

nazismens holdning til krig.

Frederiksen, 89-95

Verdenshistoriske Atlas

Lektie: »en enkelt persons

befalinger«, Thiedecke, s. 200

Frederiksen, billeder, s. 108, 111

Plenum: samling af tidslinjen på

tavlen, noteres af en sekretær. 20

min

Gennemgang af tabellen, s. 43 i

plenum.

Høj lærerstyring, præsentation

og diskussion af forskellige

eksempler på propagandafilm og

billeder fra bogen + andre

billeder fra nettet.

Sidste 10 min:

diskussion/perspektivering til

moderne politik.

Gruppearbejde om

arbejdsspørgsmål.

Præsentation af

alliancesystemerne omkring

krigens udbrud. (evt. kort)

Diskussion om

Danmarks/Grønlands placering i

alliancesystemerne.

Diskussion om samfundsformer

og krig.

10 min. summegrupper om

holocaust.

Diskussionsdag – slip tøjlerne

og tænd et stearinlys!

En elev tager referat, opgaver til

enkelte elever: find skrækkelige

billeder, find en hjemmeside,

som benægter holocaust.

Undervejs i diskussionen

kommer vi ind på kilden.

Afslutning: Elevevaluering:

Hvad var det vigtigste i dag

5 min. Skriv tre sætninger.

9. Skiftende alliancer Videreførelse af pointen:

under og mod Alliancesystemer afspejler ideologier,

afslutningen på krigen. også efter 2. verdenskrig. Bryld, s.

132-39

Kort over krigens gang

(Verdenshistoriske Atlas)

Tekstgennemgang i

matrixgrupper (afhængig af

hvordan det fungerede første

gang).

Gennemgang ved tavlen af

alliancerne ud fra historiske

kort.

Perspektivering om krigens

afslutning: Hvad skete der efter


10. Opsamling på

demokratispørgsmålet

Diskussion om

periodisering

Hvad er demokrati – revisited

(evaluering)

Larsen og Smitt, kap 3: om

periodisering

krigen (30 min.)

Gentagelse af øvelsen fra første

modul.

Diskussion om hvordan man

kan tale om en 2. verdenskrig af

forskellig varighed afhængig af

ens periodiseringskriterier.

Forløbet skal tydeligt relateres til - eller tage udgangspunkt i - elevernes samtid

Forskellige samfundsformer. Lære at forstå demokratiet ved at relatere det til nazismen (og måske

lidt kommunisme)

Folkemord

Den danske udenrigspolitiks begrundelse i samarbejdspolitikken

Israel-Palæstina i kontekst af Holocaust

Brug af internet, sociale medier eller konferencesystem indtænkes i forløbet

Internet: Leni Riefenstahls film. Interview med Traudl Junge. Billeder evt. propaganda – lade eleverne

selv finde noget.

Film: f.eks. Der Untergang, Eine Frau in Berlin, Sophie Scholl,

Forløbet skal gøre brug af ny skriftlighed

Eleverne skriver gode noter – f.eks. til kilder (tekster/billeder) som de giver videre til hinanden. F.eks.

kildekritik – dens anvendelighed.

OVERBLIK ELLER FORDYBELSE

Overblik

UDBLIK OG INDBLIK

Europahistorie med perspektivering til dk og GRØNLAND

PROBLEMSTILLINGER OG FORMIDLING

Periodiseringsproblematikken og diskussionen og ansvaret for holocaust.

More magazines by this user
Similar magazines