Sundhedsfremmende og forebyggende indsats i relation ... - policy.dk

den udarbejdede sundhedsprofil, enten som individuel samtale eller som gruppesamtale inkl. tilbud
om test.
Eleverne på projektholdene har gennemsnitligt fået to lektioners ”fysisk aktivitet og psykisk
velvære” i alle tre skoleperioder. De blev tilbudt rygestopkursus og kostvejledning i alle
skoleperioder. Når eleven havde tilmeldt sig et hold, var der mødepligt gennem resten af
uddannelsen.
I begge praktikperioder aflagde sundhedskonsulenten en times besøg hos eleverne fra
projektholdene. Det foregik som en gruppesamtale. Gruppen bestod af de elever, som den enkelte
kommune havde med i projektet, en repræsentant fra praktikken samt sundhedskonsulenten fra
Social- og Sundhedsskolen. Besøget havde fokus på den enkelte elevs arbejde med
sundhedsfremme i praktikken.
I den ordinære logbog blev der fremstillet et afsnit til beskrivelse af elevens sundhedsfremmende
arbejde i praktikperioderne. Derudover havde eleven en personlig mappe til personligt materiale i
forbindelse med arbejdet med sundhedsprofilen.
2.2. Holdninger og definitioner
De pædagogiske projektledere arbejdede ud fra nogle grundlæggende antagelser, opfattelser og
holdninger til sundhed (Jensen og Johnsen 2000). Tanken om sundhedsfremme er opstået som en
intern kritik af teori og praksis inden for forebyggelsesarbejdet. Sundhedsfremme perspektivet
kritiserer forebyggelsestraditionen for at ligge under for, hvad der gør folk syge i stedet for at se på,
hvad der gør folk robuste. I sundhedsfremmearbejdet er det udfordringer i hverdagslivet og ikke
sygdomme og risici, der sætter dagsordenen. Man tænker på hvilke ressourcer, man kan finde hos
mennesker, så de kan håndtere deres situationer.
I projektet blev der opstillet en række principper for arbejdet med sundhedsprofilen. De er gengivet
nedenfor.
• Tage udgangspunkt i det sunde og normale, ikke i bekæmpelsen af det syge.
• Det handler om erfaring til og sans for at se og forstå en persons baggrund, situation og
selvopfattelse.
• At opnå positive udviklinger gennem aktive læreprocesser.
• At få situationen belyst.
• At beskrive konsekvenser.
• At hjælpe til en tydelig problemdefinition.
• At gøre muligheder synlige.
• At frigøre ressourcer ved at synliggøre ambivalente følelser.
• At ruste til en mere hensigtsmæssig mestring.
• At gøre selvstændig og selvhjulpen.
• At lægge beslutninger og handlinger ud til den enkelte.
• Man kan ikke hjælpe folk, der ikke vil hjælpes.
Det betød, at sundhedskonsulenterne skulle:
• støtte de læreprocesser hos eleven, som fremmer mestring af eget liv gennem øget tiltro til
egne ressourcer og egen dømmekraft;
• være vejviser gennem nye læreprocesser i livet som konsulent i øjenhøjde og ikke som ekspert
8