76 geoforum.dk - GeoForum Danmark

76 

Juni 2006 

geoforum.dk 

mødestedet for geografisk information 

Masser af nyheder! 

Har GI Norden værdi 

– Lederen 

side 3 

Ny kontingentstruktur er 

vedtaget 

– referat fra 

generalforsamlingen 

side4 

Nyt fra Den Digitale 

Taskforce 

– klare holdninger til 

Geodata 

side 8 

Ny højdemodel af 

Danmark 

- enorme datamængder! 

side 12 

Ny opmåling af Europas 

byer 

- enorme datamængder! 

side 14 

Ny dansk bog om kort 

side 16 

Klimaændringer og 

tsunamier 

side 18 

Nyt fra virksomhederne 

side 21

geoforum.dk 

ISSN 1602-4435 

Medlemsblad for Geoforum 

Danmark, som er en ideel 

forening, der på landsplan 

arbejder for at fremme den 

samfundsmæssige nytte af 

geografisk information. 

Geoforum Danmark 

Lindevangs Allé 4 

Postboks 218 


Postboks 218 

2000 Frederiksberg 

Tlf.: +45 38 86 10 75 

Fax 38 86 02 52 

geoforum@geoforum.dk 

www.geoforum.dk 

Redaktionen 

Ansvarshavende 

Lars Tyge Jørgensen 

Kort & Matrikelstyrelsen 

Rentemestervej 8 

2400 København NV 

Tlf. 35 87 51 60 

Fax 35 87 50 55 

ltj@kms.dk 

Jacob Gadd 


Tlf. 38 86 10 75 

jag@geoforum.dk 

Grafiker 

Mette Borg 


mbo@geoforum.dk 

Trykkeri 

C.A Backhausen aps 

Fuglevangsvej 12 C 

1962 Frederiksberg C 

Tlf. 35 35 12 90 

Fax 35 35 16 66 

backhaus@post3.tele.dk 

Kommende numre 

Deadline 

Nr. 77 15. august 2006 

Nr. 78 15. september 2006 

Nr. 79 12. oktober 2006 

Nr. 80 16. november 2006 

Nr. 81 11. december 2006 


Indholdsfortegnelse 

Leder: 

GI Norden ................................................................................. 3 

Geoforums Generalforsamling 2006 ............................................. 4 

Geodata – Rygraden i effektiv digital forvaltning ............................ 8 

Masseudtræk fra Tingbogen – Middelfartsundersøgelsen ................. 10 

Det bugter sig i bakkedal... Ny højdemodel af Danmark .................. 12 

Europæisk database med skråbilleder af mere end 

900 byer i 23 lande ..................................................................... 14 

Ny bog om kort – Kort som kilde .................................................16 

Klimaændringer og tsnunamier ...................................................18 

Geodata og GIS i forbindelse med Tsunamien i det indiske ocean ....19 

Geoforum seminar om kommunalreformen .................................. 20 

Nyt fra virksomhederne .............................................................21 

Mødekalender ......................................................................... 22 

Bestyrelse og udvalgsformænd 

Bestyrelse 

Peter Normann Hansen, BlomInfo A/S, pnh@blominfo.dk 

Johnny Fredericia, GEUS, jfr@geus.dk 

Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk 

Michael Israelson, Intergraph, misraels@ingr.com 

Bente Neerup, Hjørring Kommune, tebe@hjoerringkom.dk 

Per Friborg, Vejdirektoratet, pef@vd.dk 

Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, KVL, hsp@kvl.dk 

Suppleanter 

Niels Bo Wille-Jørgensen, Carl Bro as, nbw@carlbro.dk 

Kirsten Elbo, Erhvervs og Byggestyrelsen, ke@ebst.dk 

Sjællandske arrangementsgruppe (ArrØst) & geoforum.dk 

Lars Tyge Jørgensen, KMS, ltj@kms.dk 

Jyske arrangementsgruppe (ArrVest) 

Anders Bo Andersen, BlomInfo A/S, aba@blominfo.dk 

Tidsskriftsgruppen 

Henning Sten Hansen, DMU, AAU, HSH@DMU.dk 

Uddannelsesudvalg 

Flemming Christensen, Silkeborg Kommune, ffc@silkeborg.dk 

Politisk udvalg 

Mads Staunskjær, mst@scankort.dk 

INSPIRE back-up 

Inge Flensted, Herning Kommune, kktif@herning.dk 

Basisgeometrigruppen 

Lars Bodum, Ålborg Universitet, lbo@3dgi.dk 

Kortdage 2006 & WMS/WFS gruppen 

Bo Overgaard, Carl Bro, boo@carlbro.dk 

Ortofotogruppen 

Søren Buch, BlomInfo A/S, sb@blominfo.dk 

geoforum.dk • 76 • juni 2006

Leder: 

GI Norden 

Hvad er GI Norden 

Det er formentlig de færreste 

Geoforum medlemmer, der har GI 

Norden tæt inde på livet i deres 

professionelle hverdag. Måske kender 

de Geoforums nyeste medlemmer 

ikke en gang GI Norden. Derfor 

vil jeg lige opsummere, hvad GI 

Norden er. 

GI Norden er en fælles nordisk 

forening, hvis medlemmer er 

Geoforum Danmark og vores søsterorganisationer 

i henholdsvis 

Norge, Finland, Sverige og Island. 

Foreningen er oprettet og registreret 

i Norge, hvor GI Nordens sekretariatsfunktion 

også hører hjemme. 

Formålene med GI Norden 

GI Nordens formål minder umiddelbart 

en del om Geoforums formål, 

men løftet op på et nordisk 

plan. Blandt andet skal GI Norden 

arbejde for at fremme brugen af 

geografisk information i Norden. 

De væsentligste formål er dog dem 

som har et videre internationalt 

perspektiv – formål som peger ud 

mod EU, Europa og det globale. 

Her skal GI Norden arbejde for at 

fremme nordiske synspunkter om 

den globale GI-infrastruktur og GI 

Norden skal bestræbe sig på at koordinere 

nordiske initiativer. 

Hvem bestemmer i GI Norden 

GI Norden medlemmernes forening, 

hvilket vil sige Geoforum og vores 

fire søsterorganisationer i de nævnte 

lande. 

Hvert medlem har to sæder i GI 

Nordens bestyrelse og formandskabet 

skifter hvert andet år mellem 

medlemmerne. Danmark har haft 

formandskabet siden 2005 og afgiver 

det ved indgangen af 2007. 

I Danmark er det Geoforums be- 

styrelse, der udpeger personer til 

vores sæder i GI Norden. I dag 

repræsenterer Johnny Fredericia og 

Henning Sten Hansen (pt. formand 

i GI Norden) Geoforum Danmark. 

GI Norden er medlemmernes forening, 

derfor skal medlemskab 

have værdi for Geoforum, hvis vi 

skal bruge ressourcer på det nordiske 

samarbejde. 

Værdien ved at have et 

GI Norden 

Danmark er et lille land. Derfor er 

GI Norden et mere vægtigt forum, 

når vores synspunkter og holdninger 

til INSPIRE skal formidles til 

EU. 

Geoforum meldte sig ud af EUROGI 

1) 

for snart to år siden, fordi flertallet 

i vores bestyrelse følte, at vi fik 

for lidt ud af vores medlemskab 

i forhold til det relativt dyre kontingent 

på ca. 70.000 kr. årligt. I 

øjeblikket vurderer GI Norden både 

værdien af EUROGI og muligheden 

for et fællesnordisk medlemskab. 

Der er ingen tvivl om, at vi kan 

have gavn af et synligt nordisk 

samarbejde på en række områder. 

Det kan eksempelvis være i forbindelse 

med koordineret fremstilling 

af geodata. 

Tilsvarende vil der være værdi i et 

samarbejde om den forsatte udvikling 

af standarder for geodata. 

GI Norden har værdi som fælles 

talerør både i forhold til INSPIRE 

og hvad fremtiden i øvrigt bringer 

på den internationale scene, i en 

verden med forsat fokus på globaliseringen. 

Samtidig vil et øget samspil mellem 

GI Nordens medlemmer kunne øge 

værdien i de nationale foreninger. 

Omsætning af formål til værdi 

Hvis vi ønsker os en større værdi 

af GI Norden, kræver det også noget 

af os selv. Det kræver ideer, og 

det kræver ikke mindst konkrete 

initiativer. Derfor vil vi på det kommende 

bestyrelsesmøde vurdere, 

hvordan Geoforum Danmark bedst 

kan bidrage til at styrke GI Norden 

og dermed øge værdien for 

Geoforum. 

Det skal nævnes, at GI Norden ikke 

har samme ressourcer i sit sekretariat 

som vi har i Geoforum. Derfor 

bør vi vurdere om såvel Danmark, 

som de øvrige lande i højere grad 

skal inddrage de nationale sekretariater 

i GI Norden-arbejdet. Ved at 

gøre det, er der grund til at tro at 

vi kan forstærke kommunikationen 

mellem GI Norden og foreningernes 

medlemmer. De nationale sekretariater 

vil endvidere være oplagte 

som faste tovholdere for de forskellige 

projekter som GI Nordens 

bestyrelsen sætter i værk. Endelig 

vil en øget inddragelse af sekretariaterne 

medvirke til at sikre en linie 

i takt med at GI Nordens formandskab 

skifter hvert andet år. 

(Hvis du vil vide mere om GI Norden 

skal vi opfordre til at kigge på 

www.ginorden.org) 

1) EUROGI – European Umbrella 

Organisation for Geographic Information. 

EUROGI er en europæisk 

paraplyorganisation, hvis formål er 

at arbejde for udbredelse og god udnyttelse 

af geodata samt at formidle 

synspunkter fra geodatasektoren. 

Se: www.eurogi.org 

Peter Normann Hansen 

geoforum.dk • 76 • juni 2006 

3

Geoforums 

Generalforsamling 2006 

Afholdt i festauditoriet på KVL d. 25. april, referat af Jens Gottlieb. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent og referent. 

2. Beretning om selskabets aktiviteter. 

3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 

4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse. 

5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår. 

6. Behandling af indkomne forslag. 

7. Valg af præsident - hvert andet år. 

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter. 

- 3 bestyrelsesmedlemmer. 

- 2 suppleanter til bestyrelsen. 

9. Valg af revisorer og revisorsuppleant. 

- 1 statsautoriseret eller registreret revisor 

- 1 intern revisor 

- 1 intern revisorsuppleant. 

10. Eventuelt. 

Antal deltagere: Ca. 30 personer. 

Ad 1. Valg af dirigent og referenter 

Præsident Peter Normann åbnede generalforsamlingen og bød velkommen til selskabets 

5. generalforsamling. 

Marianne Bo blev foreslået og valgt som dirigent. 

Jens Gottlieb blev foreslået og valgt som referent. 

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. 

Ingen fuldmagter blev afleveret til dirigenten. 

Ad 2. Beretning om selskabets aktiviteter 

Præsident Peter Normann aflagde selskabets beretning. Den skriftlige beretning kan ses i medlemsbladet 

geoforum.dk nr. 74, marts 2006, samt på selskabets hjemmeside, geoforum.dk. Som supplement til den 

skriftlige beretning kan følgende nævnes: 

Geoforum har skiftet sekretariatschef, idet Vagn Laursen har valgt at stoppe, for i stedet at nyde sit otium. 

Peter Normann takkede Vagn for hans store arbejdsindsats i foreningens første år. Ny sekretariatschef 

er Jacob Gadd, som Peter Normann bød velkommen og glædede sig til samarbejdet. Jacob Gadd er i den 

forbindelse stoppet som formand for uddannelsesudvalget. 

Peter Normann fortalte at selskabet har haft et højt aktivitetsniveau, blandt andet gennem sin deltagelse 

i mange høringer, og gennem afholdelse af 12 medlemsmøder og virksomhedsbesøg, hvor indholdet har 

haft en flot bredde med god opbakning fra medlemmerne. 

På kursussiden har aktivitetsniveauet været lidt lavere i det forløbne år, men de kurser der har været 

afholdt har været velbesøgte og tilbagemeldingerne fra kursusdeltagerne har været meget positive. 

De danske Kortdage 2005, med titlen ”GIS i Tiden”, havde denne gang deltagerrekord med 425 deltagere, 

hvilket blandt andet var medvirkende årsag til at De danske Kortdage havde en god økonomi. Peter 

Normann takkede i den forbindelse sponsorerne og arrangørerne. 

Medlemsbladet geoforum.dk har fået et layoutmæssigt løft, og er udkommet 10 gange. 

Tidsskriftet Geoforum Perspektiv er udkommet 2 gange med et højt fagligt niveau; det ene af gangene 

med samme tema som De danske Kortdage; ”GIS i Tiden”. 

Afslutningsvis takkede præsidenten sekretariatet, udvalgene, arbejdsgrupperne, arrangementsgrupperne, 

og de mange frivillige, for veludført arbejde i det forløbne år. Præsidenten roste det gode samarbejde 

med Servicefællesskabet og Kort & Matrikelstyrelsen. 

fortsættes s. 6 

4 geoforum.dk • 76 • juni 2006


5

Geoforums 

Generalforsamling 2006 

Der var ingen kommentarer til beretningen, som derfor blev taget til efterretning. 

Ad 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

I kassereren Mads Staunskjær fravær fremlagde Jacob Gadd det på generalforsamlingen omdelte regnskab 

for 2005. Regnskabet var godkendt af både interne og eksterne revisorer uden anmærkninger. 

Da det har været et magert år med hensyn til kursusaktivitet, forklarer dette den lave indtægt på kursusposten. 

Den stigende portoudgift er årsag til stigningen af udgifter for medlemsblad og tidsskrift. 

Udgifterne til afholdelse af bestyrelsesmøder er vokset, da foreningen afholder sine bestyrelsesmøder i 

København, og i større grad end tidligere betaler rejseudgifterne for nogle af de jyske bestyrelsesmedlemmer. 

Morten Lind stillede fra salen spørgsmål til berettigelsen af udmeldelsen af Eurogi. - Peter Normann svarede 

at det havde været diskuteret i bestyrelsen, og at bestyrelsen havde overvejet en stærkere samlet 

nordisk indsats overfor Eurogi. 

Regnskabet blev godkendt uden yderligere kommentarer fra salen. 

Ad 4. Fremlæggelse af budget og arbejdsplan for det kommende år til godkendelse 

Præsidenten fremlagde foreningens arbejdsplan for det kommende år. 

Den skriftlige arbejdsplan 2006-2007 kan ses i geoforum.dk nr. 74, marts 2006, samt på selskabets 

hjemmeside. Som supplement til den skriftlige arbejdsplan kan følgende nævnes: 

Foreningen skal fastholde og styrke samarbejdet med Servicefællesskabet og Kort & Matrikelstyrelsen, 

uden nødvendigvis at være enig med disse. Foreningen skal benyttes som den forening som offentlige 

myndigheder spørger til råd. 

Et nyt politisk udvalg er blevet nedsat i år, med det formål at støbe kuglerne for foreningens politiske 

holdninger. 

Foreningen skal også i denne periode arbejde for at skaffe nye medlemmer. 

Bestyrelsen vil følge geodata udviklingen på nordisk, europæisk og globalt plan. 

Arbejdsplanen blev godkendt af generalforsamlingen. 

Jacob Gadd fremlagde det på generalforsamlingen omdelte budget for 2006-2007. 

Budgettet lægger op til at fastholde det nuværende aktivitets- og omkostningsniveau i selskabet. 

Jacob fortalte om konsekvenserne for kontingentindtægterne ved den nye kommunalreform; det færre 

antal kommuner vil forårsage en væsentlig forringet indtægt. Derfor er der behov for en ny kontingentstruktur. 

Samtidig er der et rimeligt behov for at differentiere det personlige medlemskab, da både kommuner 

og mindre firmaer anvender personligt medlemskab som adgang til Geoforum. 

Det kommende år vil muligvis indebære udgifter til flytning af sekretariatet, i forbindelse med at Den 

danske Landinspektørforening overvejer at fraflytte den nuværende adresse på Frederiksberg og i stedet 

flytte sammen med Ingeniørforeningen i Danmark. 

Der blev fra salen stillet spørgsmål til at kontingentstørrelsen for studerende er lavere i budgettet end 

oplyst i medlemsbladet. – Jacob beklagede og sagde at det var en fejl; beløbet skal være kr. 200,- som 

oplyst i medlems bladet. 

Da budgettet og punkt 5 er tæt knyttet sammen, bad Jacob Gadd om forsamlingens tilladelse til at 

foretage afstemningen om budget og fastsættelse af kontingent under ét, hvilket forsamlingen accepterede. 


Der var stor spørgelyst fra salen om bestyrelsens forslag til ny kontingentstruktur og hvordan bestyrelsen 

havde beregnet kontingentbehov og -niveau. 

Jacob Gadd, Vagn Laursen, Peter Normann og Johnny Fredericia svarede på medlemmernes mange 

spørgsmål, hvorefter budgettet og forslaget til ændring i kontingentstrukturen blev godkendt af generalforsamlingen. 

Ad 5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår 

Punktet blev behandlet sammen med punkt 4. 

Ad 6. Behandling af indkomne forslag 

Der var ingen indkomne forslag 

Ad 7. Valg af præsident – hvert andet år 

Præsidenten Peter Normann Hansen var ikke på valg i år. 

Ad 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter 

Som bestyrelsesmedlem var Johnny Fredericia på valg, lod sig genopstille og blev genvalgt, 

uden modkandidat. 

Mads Staunskjær forlader bestyrelsen på grund af antal perioder. 

Lars Brodersen forlader bestyrelsen på grund af antal perioder. 

Bestyrelsen foreslog følgende kandidater til valget: 

Inge Flensted, Herning Kommune og Michael Israelson, Intergraph Danmark, som begge lod sig opstille. 

Begge kandidater blev valgt uden modkandidater. 

Der skulle vælges to bestyrelsessuppleanter. 

Bestyrelsen foreslog følgende kandidater til valget: 

Nils Bo Wille-Jørgensen, Carl Bro og Kirsten Elbo, Erhvervs- og Byggestyrelsen, som begge lod sig 

opstille. 

Begge kandidater blev valgt uden modkandidater. 

Ad 9. Valg af revisorer og revisorsuppleant 

Deloitte & Touche blev foreslået og genvalgt som statsautoriseret revisor. 

Poul Frederiksen blev foreslået og genvalgt som intern revisor. 

Lars Brodersen blev foreslået og valgt som intern revisorsuppleant. 

10. Eventuelt 

Præsidenten takkede afgående bestyrelsesmedlem Lars Brodersen for hans store indsats fra tiden før 

Geoforum blev etableret og til nu. 

Præsidenten takkede afgående bestyrelsesmedlem Mads Staunskjær for hans deltagelse i arbejdet siden 

etableringen af Geoforum i 2001. 

Præsidenten takkede alle arbejdsgrupper og lærere på Geoforums kurser for deres store arbejde i det 

forløbne år. 

Præsidenten takkede også medlemmerne for deres støtte og opbakning om foreningen, og deres deltagelse 

i arrangementerne. 

Præsidenten takkede Servicefællesskabet og Kort & Matrikelstyrelsen for det formelle samarbejde som er 

indledt på en række områder, og for deres støtte og opbakning om foreningen. 

Til sidst takkede præsidenten dirigenten for veludført arbejde på generalforsamlingen og dirigenten erklærede 

dermed generalforsamlingen for afsluttet, og takkede for god ro og orden. 


7

Geodata - Rygraden i 

effektiv digital forvaltning 

Af Bettina Carina Larsen, 

Projekt Digital Forvaltning 

Den Digitale Taskforce 

Indstationeret af Finansministeriet 

Tæt fællesoffentligt samarbejde er 

nødvendigt, hvis borgere, virksomheder 

og forvaltningerne skal have 

nemmere adgang til fælles, harmoniserede, 

standardiserede data om 

for eksempel adresser, matrikelnumre, 

veje m.m., (geodata). Servicefællesskabet 

for Geodata har 

medvirket til at skabe grundlaget 

for effektiv digital forvaltning. 

Geodata er data eller informationer, 

der kan stedfæstes. Geodata spiller 

en central rolle i mange myndigheders 

hverdag. Ifølge Eva Born 

Rasmussen, Kontorchef i IT-og Telestyrelsen, 

er geodata ”rygraden 

i effektiv digital forvaltning” og en 

vigtig del af de fælles-offentlige 

data. Derfor er Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling 

(VTU) med i Servicefællesskabet 

for Geodata, repræsenteret ved ITog 

Telestyrelsen. 

Om Geodata 

• Når vi i Danmark snakker om 

geodata menes der data om ’et 

sted’, forstået som en polygon, 

fx et areal som der udbetales 

EU støtte til (en såkaldt ’mark/ 

blok’), et jordstykke som der 

kan bygges på (’en matrikel’) 

eller et område som reguleres 

af fx en kommuneplan. Der kan 

også være geodata relateret til 

de ’objekter’ som er på stedet, 

fx en havn, en sø, en bygning. 

• Geodata kan opfattes som ’nøgler’ 

i sagsbehandlingen, der 

giver adgang til eksisterende 

registre og sager. Derfor spiller 

geodata en central rolle i mange 

myndigheders opgavevaretagelse, 

og det er vigtigt, at geodata 

kan tilgås nemt og integreres 

sømløst i en lang række at myndighedernes 

fagsystemer. 

Ét fælles kort giver 

besparelser 

I dag udarbejder og vedligeholder 

både kommunerne og staten hver 

deres type kort over Danmark. 

Vedligeholdelsen af landsdækkende 

kort er meget dyrt. Derfor har 

Servicefællesskabet igangsat projektet 

FOTdanmark. Ifølge Sofie 

Astrid Jensen, der repræsenterer 

KL i sekretariatet for Servicefællesskabet 

er målet ”at få lavet 

et fælles geografisk grundlag for 

både kommunernes og statens 

administration. Vi skal have ensartede, 

landsdækkende kort, der 

opfylder begge parters behov”. 

Ét fælles kort gør det nødvendigt 

med kun én definition på sø, hus, 

vej m.m. på tværs af den offentlige 

forvaltning. Deraf kommer 

navnet ’fælles objekt typer’ (FOT). 

”Målet er at et geodata objekt 

som fx en sø i Danmark kun har 

én definition, dvs at de egenskabsdata, 

der er knyttet til søen beskrives 

ens af alle - og at der er 

en entydig sammenhæng mellem 

mellem hvordan en sø fremtræder 

på kortet og den måde den 

beskrives på i registrene. Det 

er med andre ord nødvendigt at 

standardisere data”, forklarer Eva 

Born Rasmussen. 

I forlængelse af FOTdanmark projektet 

er et af de fremtidige mål, 

at det fælles kort skal kunne ’tale’ 

sammen med registre. Fra et luftfoto 

vil man i fremtiden kunne 

zoome ind på et hus, en matrikel, 

en vej og lignende, og her vil man 

med ét klik kunne komme direkte 

videre til for eksempel BBR-registret 

eller andre relevante registre. 

Denne mulighed vil således 

give hurtig og nem adgang til 

oplysninger for et geografisk område, 

og vil, forklarer Eva Born 

Rasmussen ”åbne op for nye, innovative 

muligheder i forvaltningen”. 


Fællesoffentligt samarbejde 

nødvendigt 

Få at nå ambitionen om ét fælles 

kort, der er integreret med registre, 

er det nødvendigt med samarbejde 

på tværs af den offentlige 

sektor. Det gælder især udviklingen 

af standarder. FOTdanmark projektet 

udvikler standardiserede 

datadefinitioner, og her har både 

de fællesoffentlige parter og relevante 

private interessenter været 

inddraget. Servicefællesskabets 

arbejde med datastandarder omhandler 

også hvilke typer udvekslingsformer, 

der skal anvendes. Det 

er besluttet at anvende OIOXML og 

GML. Derudover har Servicefællesskabet 

skabt overblik over de 

geodata, det er hensigtsmæssigt at 

standardisere ved hjælp af en model 

for infrastrukturen af geodata i 

forvaltningen. 

Eva Born Rasmussen påpeger nødvendigheden 

af det fællesoffentlige 

samarbejde. ”Det fællesoffentlige 

samarbejde omkring geodata er 

nødvendigt for at kunne udarbejde 

fælles datastandarder, da 

mange forskellige sektorer berøres 

af geodata. Der skal skabes en 

tværoffentlig tilslutning til standarderne”. 

Standardiseringsarbejdet 

med geodata vil ifølge Eva Born 

Rasmussen få stor betydning fremover: 

”Med standardiseringen af 

geodata i samspil med de udviklede 

kerneskemaer har man lagt et fundament 

for standardisering af de 

fælles-offentlige data – nu har vi 

infrastrukturen, som vi kan bygge 

videre på”. 

”Man skal dog huske, at den vigtigste 

udfordring for Digital Forvaltning 

i dag er governance, dvs styringen 

af aftaler og organiseringen 

af samarbejdet. Servicefællesskabet 

har vist vejen for et succesfuldt 

samarbejde om at skabe en fælles 

forståelse af de forretningsmæssige 

behov og de tekniske udfordringer, 

samt sikret at rammerne for samarbejdet 

er på plads. Det var ikke 

situationen for bare fem år siden. 

Ejerskab til og prisfastsættelse af 

data, finansiering af løsningerne og 

rettighedsproblematikker er dog 

fortsat en barriere for nem brug af 

data og helt konkrete udfordringer 

i Digital Forvaltning, også for Servicefællesskabet 

for Geodata”, siger 

Eva Born Rasmussen. 

Store besparelser og 

effektivise ringsgevinster 

Når ét fælles kort er en realitet vil 

der være tale om en stort effektiviseringsgevinst 

både for kommunerne 

og staten. En formentlig endnu 

større effektiviseringsgevinst ligger 

i ideen om ”løbende sagsorienteret 

ajourføring”, som opnås ved 

integreringen af kort og registre, 

der opdateres automatisk, påpeger 

Sofie Astrid Jensen. Derved undgås 

dobbeltregistreringer, da data kun 

registreres og ajourføres ved kilden 

én gang for alle og derefter stilles 

til rådighed for forvaltningerne via 

de nye luftkort. 

Arbejdet med geodata skaber 

også større sikkerhed. Eva Born 

Rasmussen forklarer: ”I tilfælde af 

katastrofer eller terror skal man 

hurtigt kunne skabe overblik over 

et område. Her er det vigtigt, at 

man kan få adgang til opdaterede 

standardiserede kort og data. Det 

nytter jo ikke noget, hvis vi sender 

ambulancerne til det forkerte 

sted og måske ligefrem skal hente 

et gammelt Krak kort frem for at 

orientere sig i et område uden klar 

vej- og husnummer-visning”. 

På EU-plan arbejdes der også med 

geodata. Ved årsskiftet forventes et 

EU-rammedirektiv at træde i kraft, 

som skal give større harmonisering 

af geodata i medlemslandene. 

INSPIRE (Infrastructure for Spatial 

Innovations in Europe) hedder 

projektet, der skal give blandt 

andet borgere, organisationer og 

forvaltninger adgang til geodata på 

tværs af EU. ”Hvis der sker en miljøkatastrofe 

i en flod i Polen, er det 

visionen, at man internationalt har 

så tilpas standardiserede data, at 

de nationale varslingssystemer kan 

udveksle de nødvendige data på 

tværs af landegrænser og aktivere 

de andre landes beredskab”. 

Med Servicefællesskabets arbejde 

er Danmark allerede godt på vej 

til at opfylde INSPIRE kravene: ”I 

Danmark er vi faktisk allerede i 

harmoni med grundtankerne fra 

INSPIRE på miljøområdet”, forklarer 

Eva Born Rasmussen. 

Artiklen har været bragt på www. 

e.gov.dk, der har til formål at understøtte 

offentlige organisationer 

i at realisere potentialet af 

digital forvaltning i Danmark. På 

hjemmesiden finder man information 

om strategien for digital 

forvaltning og en række vigtige, 

tværgående digitaliseringsprojekter. 

Derudover kan man finde 

de vigtigste nyheder for digital 

forvaltning, casehistorier om digitalisering 

i praksis samt en række 

vejledninger og redskaber. 


9

Gentages i Aalborg 

den 20. juni 

Masseudtræk fra Tingbogen 

– Middelfartundersøgelsen 

Referat af Vibeke Boisen Brandhof, Middelfart Kommune 

Arrangementsgruppe vest havde 

den 6. april indbudt til møde omkring 

hvad masseudtræk af Tingbogen 

kan bruges til. Der var mødt 

ca. 30 personer op med interesse 

for dette område på Landbrugscenter 

Fyn i Vissenbjerg. 

Lennart Hansen fra LIFA, indledte 

mødet med at fortælle lidt om projektets 

baggrund, som jo bl.a. var 

at Tingbogen nu er tilgængelig 

digitalt, hvilket betyder at det er 

muligt at sammenstille oplysninger 

fra Tingbogen, Matrikelregistret og 

ESR. 

Lennart fortalte, at det var første 

gang at der var lavet et masseudtræk 

af Tingbogen. Udtrækket 

hav de heller ikke forløbet helt smertefrit, 

men det var dog lykke des 

til sidst at finde frem til en form, 

som var anvendelig. Udtrækket 

var rimeligt dyrt at få, men det er 

forventningen, at det fremover bliver 

lidt billigere, nu da udtrækket 

er specificeret nøje. Udtrækket fra 

Tingbogen indeholdt kun de vurderingsejendomme, 

der ligger i Middelfart 

kommune. Udtrækket kan 

godt indeholde matrikelnumre, der 

ligger i en anden kommune, men 

tilhører en ejendom beliggende i 

Middelfart kommune. 

Knud Villemoes Hansen fra KMS, 

overtog for at for at anskueliggøre 

kompleksiteten af en samlet 

fast ejendom. Der findes et utal af 

ejendomsbegreber, som kan være 

svære at håndtere i forhold til en 

sammenstilling af data. 

Der kan i flæng nævnes: samlet 

fast ejendom, bestemt fast ejendom, 

vurderingsejendom, anpartsejendom, 

hus på lejet grund, 

ejerlejligheder, timeshareanpart, 

husbåde, kolonihaver m.m. Der 

findes i alt ca. 2 millioner samlede 

faste ejendomme i Danmark. Knud 

har siddet med Matrikelregistret i 

Kort & Matrikelstyrelsen gennem en 

menneskealder. Han formåede på 

en underholdende måde at holde 

forsamlingen fokuseret. Bl.a. fortalte 

han om sin tid i Sovjetunionen, 

hvor han introducerede Tingbogen 

for russerne. De var meget begejstret 

for ordningen om, at man 

kunne få sine rettigheder lyst og at 

det oven i købet var muligt at låse 

bogen efterfølgende med en nøgle. 

Knud oplyste, at 95% af matrikelregistret 

slet ikke bliver brugt! 

Samo Olsen fra EBST, overtog herefter 

og fortalte, at det påhviler 

økonomi- og erhvervsministeren 

ifølge BBR-lovens § 7, at der i videst 

muligt omfang sker en samordning 

og forenkling af registreringen 

af oplysninger vedrørende fast 

ejendom og andre stedbestemte 

oplysninger. Denne samordning og 

forenkling er forankret i Erhvervsog 

Byggestyrelsen (EBST). Middelfart 

undersøgelsen har været meget 

lærerig for EBST. 

Samo fortalte, at undersøgelsen 

bygger på udtræk fra Matrikelregisteret, 

ESR, Tingbogen (adkomst, 

byrde, oplysning K01 (hovedmatri 

kel), K02(undermatrikel) 

K03(notering)), kort fra KMS og 

tekniske kort fra Middelfart kommune. 

Under sammenstillingen af data var 

det nødvendig at lave en konverteringstabel 

mellem landsejerlav, 

kommunale ejerlav og tingbogen 

ejerlavsbetegnelse. Samo illustrerede, 

hvordan der fandtes ejerlav 

udenfor Middelfart kommune og 

hvordan samlede faste ejendomme 

kunne ligge i to forskellige kommuner. 

Data fra ESR er udtrukket som 

ejendomme vurderet i Middelfart 

kommune. 

Data fra tingbogssystemet er udtrukket 

som bestemte faste ejendomme. 

De matrikulære data fra Kort & 

Matrikelstyrelsen består af alle matrikelstykker 

beliggende i Middelfart 

Kommune. 

Hvis alle registerudtræk indeholdt 

hele Danmark, ville forskellighederne 

mellem disse udtræk - i 

forhold til ejendomsbegreber, der 

er blevet udtrukket – ikke betyde 

noget. Men da udtrækkene er begrænset 

til Middelfart kommune, 

har det en betydning for hvor 

mange og hvilke ejendomme og 

matrikelstykker, der er indeholdt i 

udtrækkene fra de forskellige registre. 


Følgende opgørelse viser dette: 

En grundlæggende forståelse for, 

at der er tale om udtræk af forskellige 

ejendomsbegreber, er således 

en vigtig forudsætning for at forstå 

arbejdet. 

For at kunne opgøre antallet af 

samlede faste ejendomme var det 

nødvendigt at gruppere alle matrikelidenter 

på hovedmatrikelnummeret 

Det lykkedes at lave en unik nøgle, 

der binder de tre registre sammen. 

Undersøgelsen fandt frem til at der 

var 27 matrikelnumre der findes 

i ESR og ikke i matrikelregistret 

(2 udgået og 25 ligger i en anden 

kommune). 

9 matrikelnumre findes i matrikelregistret 

og ikke i ESR. 

84 matrikelnumre findes i matrikelregistret 

og ikke i tinglysningssystemet. 

23 matrikelnumre findes i tinglysningssystemet 

og ikke i matrikelregistret. 

På baggrund af undersøgelsen kan 

man konkludere, at det er svært at 

lave digital forvaltning på grundlag 

af registrene og de mange forskellige 

forhold, der gør sig gældende. 

Det er meningen at ESBT skal udarbejde 

en rapport på baggrund af 

Middelfartundersøgelsens resultater. 

På sigt skal der inddrages flere 

analyser med andre ejendomstyper 

og registre. 

Dommer Lis Hævdholm fra Middelfart 

kommune, fortsatte. Lis fortalte 

om hele Tingbogens historie. 

Hun havde været med fra begyndelsen, 

hvor der skulle aflægges skriftprøve 

for at blive kvalificeret til at 

skrive i Tingbogen. Det var en stor 

proces at få Tingbogen digitaliseret, 

blade fra bogen blev fotograferet 

og der blev ved lejligheden lavet 

en mindre kritisk gennemgang 

af tinglyste rettigheder. Det er 

værd at være opmærksom på, at 

der stadig findes gamle vejrettigheder 

fra 1854, som er gældende den 

dag i dag. Lis viste et eksempel 

på, hvordan en ejendom tog sig ud 

i Tingbogen og hvordan det nu er 

blevet mere overskueligt elektronisk. 

I år 2008 skal al tinglysning 

samles i Hobro. 

Ole Runge fra LIFA visualiserede nu 

forskellige noteringer og servitutter 

fra Tingbogen. Det var interessant 

at se eksempler på hvilke planer, 

der er blevet tinglyst og derfor ligger 

i Tingbogen, og se hvilke planer 

der kun ligger i PlanDK2. Her 

var der en mulighed for Middelfart 

kommune for at få forbedret data. 

Ole viste også hvor der var tinglyste 

byggelinier, fredninger, afløbs- 

Planer der kun findes i Tingbogen 

Copyright til kortgrundlag: Kort & Matrikelstyrelsen 

ledninger, telefonkabler, brandmure, 

fjernvarmeledninger m.v. 

Også her var der steder, hvor det 

var tydeligt i visualiseringen at et 

stykke af vejen eller en afløbsledning 

manglede at blive tinglyst. 

Lennart Hansen fra LIFA lagde 

herefter op til debat om emnet. 

Lennart spurgte ud i forsamlingen 

om der var nogle, der mente at de 

kunne bruge det, at kunne visualisere 

f.eks. byggeliniedeklarationer. 

Vejdirektoratet, som var mødt talstærkt 

op, mente nok at de kunne 

bruge byggelinierne til noget, da de 

skal registrere byggeliner for kommunerne. 

Interessant var det også, 

at der ikke var tildelt byggelinier på 

motorveje 

Alt i alt en spændende dag, hvor 

mange forskellige emner blev 

vendt. 

Der er mulighed for at se oplægsholdernes 

dias på Geoforums hjemmeside. 


11

Det bugter sig i bakkedal… 

Ny højdemodel af Danmark 

Artikel af Poul Nørggard, COWI 

Omkring 1890 afsluttede Generalstaben 

sin omfattende opmåling 

af Danmark og dermed opmålingen 

af den højdemodel, som har 

dannet grundlag for mange af 

vores kortværk. Ved efterfølgende 

kortlægninger er der løbende blevet 

målt koter i større og mindre 

områder, men ikke en egentligt 

samlet opdatering. I 1996 lavede 

Kampsax (nu COWI) en samlet fotogrammetrisk 

opmåling af landet 

ud fra billeder i 1:25.000 i en kvalitet, 

der ikke var markant bedre 

end generalstabens måling. Det 

rådes der for alvor bod på nu ved 

etableringen af en ny landsdækkende 

højdemodel fremstillet med 

den nyeste state-of-the-art laserskanningsteknologi. 

Stort behov for en detaljeret 

højdemodel 

Siden laserskanning fra fly første 

gang blev benyttet i Danmark for 

6-7 år siden er mange mindre og 

større områder opmålt i landet, 

bl.a. er hovedstadsområdet allerede 

helt dækket med en laserscannet 

højdemodel i 1 x 1 m grid med 

en højdenøjagtighed på omkring 15 

cm. Men selv om hovedstadsområdet 

rummer mere end 1/3 af landets 

befolkning, dækker den kun 

1/15 af landets areal og behovene 

for højdemodeller i det åbne land 

er helt anderledes end i tæt bebyggede 

områder som hovedstadsområdet. 

De 4 hovedforhold bag beslutningen 

om at fremstille en ny 

landsdæk kende højdemodel netop 

nu er: 

● Der er brug for data til klimaberegninger. 

● Der er behov for bedre højdedata 

til fremtidig kortfremstilling. 

● Laserskanning er blevet betydeligt 

mere effektivt. 

● Nye metoder er på vej til håndtering 

af de meget store datamængder 

der fremkommer ved 

laserskanning. 

For at opfylde de åbenlyse behov for 

en ny højdemodel, er COWI i fuld 

gang med at laserscanne en ny højdemodel 

for hele landet. Til projektet 

benytter COWI laserskanning fra 

fly. Resultatet er en landsdækkende 

opmåling med omkring 17 milliar- 

Illustration af DDH´s tre datamodeller 


der punkter. Proportionerne i dette 

tal kan være svære at forholde sig 

til, men omregnet til mere håndgribelige 

størrelser svarer det til: 

En parcelhusgrund = ca. 400 punkter 

En fodboldbane = ca. 1600 punkter 

En provinsby på ca. 20.000 indbvggere 

= ca. 5 mill. punkter 

En gennemsnitskommune efter kommunalreform 

= ca. 172 mill. punkter 

De enorme data udgør tre 

dataprodukter 

Den enorme datamængde behand les 

til tre dataprodukter. Først dan nes 

en overflademodel - en DSM (se fig. 

1), d.v.s. en højdemo del målt ved 

toppen af træer, huse m.m. Denne 

model får kun en let bearbejdning, 

hvor eventuelle fejl skud fjernes - 

fugle, lygtepæle m.m. der ikke kan 

identificeres entydigt og reelt kun er 

støj i modellen. 

Efterfølgende beregnes en terrænmodel 

- en DTM - (se fig. 1) hvor 

skov, bygninger m.m. fjernes og det 

reelle terræn fremstår tydeligt. Denne 

proces er relativt tidskrævende 

og kræver grundigt kendskab til det 

terræn, der bearbejdes. Til dette 

benyttes ortofotos (DDO ® land) og 

signalintensiteten til tolkning af områderne. 

Forskellige områdetyper 

som tæt by, skov og klitområder 

skal behandles forskelligt. Grundigheden 

i efterbehandlingen er en 

væsentlig del af kvaliteten på det 

endelige produkt. Her benytter 

COWI erfaringen fra behandling af 

laserskanningen af hovedstadsområdet 

og mere end 70 større danske 

provinsbyer laserscannet fra år 

2000 og frem, samt et større antal 

tekniske anlæg og naturområder. 

Ud fra de to datasæt, overflade- og 

terrænmodellen kan det endelige 

produkt til anvendelse i GIS eller 

CAD fremstilles. Erfaringen viser, 

at forskellige software-produkter 

anvender højdedata meget forskelligt, 

hvorfor data typisk tilpasses til 

optimal brug i brugernes løsning. 

Typiske input er regulære grid på 

f.eks. 2 * 2 m eller TIN-modeller. 

Flere systemer benytter regulære 

grid udtrykt som en rasterfil, hvor 

”farven” udtrykker højden. Denne 

metode har dog nogle begrænsninger 

og både i ASCII grid og TIN-modeller 

kan datamængden reduceres 

betydeligt uden reelt datatab - en 

fodboldbane indeholder jo reelt kun 

højdeinformation i kanten! 

Endelig er der den helt klassiske 

metode til fremstilling af højdekurver. 

Her mistes ofte en del information, 

men data-reduktionen er betydelig 

og stort set alle GIS systemer 

kan håndtere højdekurverne. 

Stor nøjagtighed 

Nøjagtigheden på koteringen angives 

med en middelfejl på 25 cm, 

men reelt er den udtryk for at forskelligt 

terræn måles med forskellig 

nøjagtighed. Befæstede arealer som 

veje har typisk en betydeligt bedre 

nøjagtighed, som f.eks. 8 cm. Det 

skyldes, at refleksionen er entydig 

over større flader. Koten på et landbrugsareal 

er noget helt andet. Her 

vil koten dels variere en del afhængig 

af, om marken er nypløjet eller 

det er en fast stubmark. I områder 

som brakmarker, der er henlagt i 

flere år, og i f.eks. lyngområder har 

koten også større varians. 

Mangfoldig anvendelse 

Anvendelsen af højdedatasættet 

er mangfoldigt. Der er i disse år 

megen fokus på ændringer i vores 

klimatiske forhold, hvilket betyder, 

at alle der arbejder med kystbeskyttelse, 

katastrofe- og oversvømmelsesberedskab, 

afløb, miljø, skovbrug, 

landbrug og infrastruktur 

fremover får adgang til et tredimensionelt 

kort, der giver et helt nyt 

billede af det danske landskabs 

udseende og reaktionsmønster ved 

voldsomme regnskyl og forhøjede 

vandstande. Desuden får eksempelvis 

televirksomheder langt nemmere 

ved at regne på placeringen af 

telemaster i forhold til bygninger 

og andre naturlige forhindringer for 

signalernes udbredelse. 

Endeligt giver datasættet mulighed 

for at lave betydeligt bedre ortofotos, 

hvor højdemodellen jo er en 

væsentlig komponent i et målfast 

produkt. 

Teknologien er forbedret 

De softwarepakker vi benytter i dag 

er betydeligt bedre til at håndtere 

koter end for blot nogle år siden, 

men der mangler gode standarder 

og effektive formater. For ortofotos 

har formater som ECW, MrSid, og 

JPEG2000 været afgørende for brugen 

af data, især på internettet. 

F.eks. kan Google Earth og Skyline 

håndtere store mængder af højdedata, 

men stadigvæk kun i prioritære 

formater. 

Samarbejde med Århus 

Universitet 

På Århus Universitet er man gået i 

gang med et forskningsprojekt under 

ledelse af Professor Lars Arge, 

som har til formål at udvikle metoder 

til håndtering af massive mængder 

af højdedata. Projektet forløber 

i et samarbejde mellem Danmarks 

JordbrugsForskning, Århus Universitet 

og COWI. Metoderne vil løbende 

blive afprøvet og implementeret på 

data fra den nye højdemodel. 

Der vil næppe gå omkring 120 år 

inden den næste landsdækkende 

opdatering af højdemodellen af 

det ”Gamle Danmark”, selv om det 

- næsten - bugter sig med de samme 

bakkedale. Behovet for data til 

forvaltning af vores bakkeland har 

næppe været større, og vi udfordrer 

løbende vores kulturlandskab, 

således at behovet også vil være 

der i de kommende mange år. 

De nye kommuner og regioner vil 

således være klædt godt på ved 

overtagelsen af de mangesidede 

opgaver fra amterne den 1. januar 

2007. 


13

Europæisk database med 

skråbilleder af mere end 

900 byer i 23 lande 

Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo 

Teknologigiganterne har kastet 

sig over geodata som en af vejene 

til at blive Internetbrugernes 

foretrukne indgang til informationssøgninger 

– hvad enten målet 

så er reklameindtægter, salg af 

software eller noget helt tredje. 

Google Earth og Microsofts Local 

Live har allerede vist sig som 

spændende nye muligheder for 

geografisk visning af (nærmest) 

hver en afkrog af verden. Hvad 

mon modtrækkene bliver fra fx 

Yahoo og AOL 

Microsoft har annonceret at de udvider 

anvendelsen af geografiske 

data i MS Outlook. De har endvidere 

købt teknologifirmaet Vexcel 

som leverer systemer indenfor 

kortlægning og fotogrammetri (bl. 

a. software og digitale kameraer), 

radar og satellitsystemer. Senest 

har Microsoft indgået en aftale med 

Blom Gruppen om brugsret til en 

billeddatabase med skråfotos af 

mere end 900 byer i Europa. 

Den aktuelle billeddatabase er nok 

det største samlede enkeltprojekt 

indenfor geodatafangst der er gennemført 

i Europa til dato. Den digitale 

database vil indeholde skråbilleder 

af alle byer med mere end 

50.000 indbyggere i 23 europæiske 

lande. Mere end 20 fly er på vingerne 

for at løse opgaven og Skandi 

navien flyves også i år. Inden april 

2008 er databasen komplet og i 

alt vil mere end 900 byer indgå i 

databasen, som er den første af 

sin art i Europa. Billeddatabasen vil 

herefter blive opdateret hvert andet 

år. Der er tale om meget store 

“Skråbillede af nybyggeri i London”. 

datamængder – det er beregnet, at 

billeddatabasen vil fylde mere end 

300 terrabytes! 

Pictometry, – som systemet hedder, 

– gør det muligt at se facadebilleder 

af den samme lokalitet i en by fra 

alle fire verdenshjørner plus et lodbillede 

fremstillet som ortofoto. Et 

givent objekt kan vises fra op til 12 

forskellige vinkler på grund af det 

meget store billedantal i databasen. 

Billedopløsningen er på 15 cm. 

Udover visning af digitale billeder 

indeholder Pictometry en række 

avancerede værktøjer til behandling 

af data, herunder muligheder 

for at måle afstande, bygningshøjder, 

arealer, søgning på koordinater 

(fx adressesøgninger), optage koteoplysninger, 

tegnefacilitieter til at 

tegne linier og cirkler, linkfaciliteter 

der muliggør kobling af eksterne 

data til en given lokalitet, tekstannotering 

samt en række andre 

funktioner. 


Nøjagtigheden i Pictometry må 

anses for at være rigtig god til de 

forskellige anvendelser. Måling af 

fx. bygningshøjder, kan ske med en 

nøjagtighed på 10-20 cm. 

Andre kortdata kan kombineres 

med Pictometrybillederne. Det kan 

eksempelvis være topografiske 

kort, matrikelkort og vejnetsdatabaser. 

Endvidere kan billeddatabasen 

bruges til at generere digitale 

3D bymodeller. 

Dannelsen af 3D bymodeller sker 

alene ud fra Pictometrys egne data. 

Billederne i Pictometry-databasen 

er georefererede og dermed kan 

de let integreres i GIS (eksempelvis 

ESRI, Intergraph og MapInfo) 

– både desktopapplikationer og på 

Internettet. 

Anvendelsesområderne er mange: 

byplanlægning og sagsbehandling, 

ejendomsadministration, forsikring, 

turistinformation, redningsberedskab 

og sikkerhed – blot for at 

nævne en række oplagte muligheder. 

Et meget væsentligt punkt i Pictometry-systemets 

hastige udbredelse 

er prisniveauet. Det er langt 

billigere at producere end de traditionelle 

flyfotoprodukter. Pictometry 

vil blive solgt som en brugsret til et 

billeddatasæt. Brugsretten omfatter 

en to-årig brugsret i egen organisation, 

herunder en flerbruger 

version af Electronic Field Study, 

der frit kan installeres i brugerens 

organisation. Det er BlomInfo A/S 

som står for salget af Pictometry i 

Danmark. 

Microsoft har den 23. maj 2006 

annonceret at den næste version 

af Windows Live Local (http://local. 

live.com ) udbygger anvendelsen 

af geografiske data – herunder 

flyvefotos – i deres tjenester. Det 

er baggrunden for, at Microsoft har 

indgået en aftale med Blom Gruppen 

om levering af den europæiske 

billeddatabase. Aftalen gælder 

foreløbig i 5 år. 

Geoforum gentager succesen! 

Kursus i 

Grundlæggende GIS 

Kurset bliver holdt i Silkeborg fra den 28. til 30. 

november 2006. 

Find yderligere information om indhold, priser og 

tilmelding på www.geoforum.dk 

Geoforum - et godt sted at blive set 


15

Ny bog om kort: 

Kort som kilde 

I anledning af udkomsten af bogen: 

Kort som kilde, har Geoforum talt 

med forfatteren Peter Korsgaard. 

Hvad har fået dig til at lave 

bogen Kort som kilde 

Jeg har altid været meget interesseret 

i kort, og allerede som lokalarkivar 

udgav jeg en bog omkring 

landboreformtiden i slutningen af 

1700-tallet, som i høj grad byggede 

meget på kortmateriale. Og 

jeg har også mange gange været i 

Matrikelarkivet, Geodætisk Institut 

og det statslige arkivvæsen for at 

samle kort sammen over Holbækområdet. 

Det er egentlig en vigtig 

forudsætning for bogen, for jeg har 

lært at se på kortene fra brugersiden 

– hvilke oplysninger giver de, 

som jeg kan bruge. 

Det er det udgangspunkt, som jeg 

tager i bogen. Det er brugerens 

spørgsmål, som er det centrale: 

hvad hed de enkelte agre omkring 

1800, hvordan var deres bonitet, 

hvilke kort kan bruges til at sige 

noget om bygningers udseende, 

hvilke kort viser bedst vindmøller 

og så videre. Derfor er der et afsnit 

i bogen, som går ud fra disse 

spørgsmål og viser frem til de korttyper, 

som er de bedste i hvert 

enkelt tilfælde. Og ikke blot kort i 

Fakta om: 

Peter Korsgaard, f. 1951, 

cand.mag. – historie og europæisk 

etnologi. Arbejdet på 

museer og arkiver, mest i 

lokal/kommunearkivet i Holbæk 

og en 12 år i KMS. Peter 

Korsgaard har skrevet flere 

bøger og mange artikler, mest 

med udgang i lokalhistorie. 

KMS, som er med, men også dem, 

som ligger andre steder. Hver korttype 

er efterfølgende beskrevet 

med en række fakta samt en løsere 

beskrivelse af deres oprindelse. Jeg 

har særligt lagt vægt på kvaliteter 

og mangler i forbindelse med de 

enkelte korttyper. 

Hvem ser du især som bogens 

målgruppe 

Der findes ikke nogen samlet indgang 

til historiske kort for histori 

kere, geografer, arkæologer og 

slægtsforskere – det er jo ikke 

de flotte historiske kort, men 

informationerne, som har deres 

interesse. Og det er meningen med 

bogen, at de kan få en oversigt 

over de væsentligste kortværker 

– en knap 30 stykker – og de væsentligste 

metadata om dem. 

Er der særlige styrker du vil fremhæve 

ved din bog 

Udsnit af byblad over den østlige del af Ullerslev på Østfyn, opmålt 1862 i 

1:20.000. Bybladene blev brugt som forlæg for de første (høje) målebordsblade. 

På punkter har de bedre kvalitet end målebordsbladene, for en del af navnestoffet 

blev ikke medtaget, og højdeangivelserne forenklet. Før trykningen kunne der 

være sket en revision – på dette blad er jernbanestationen blevet tilføjet. 

Som noget nyt er et afsnit om kildekritik. 

Historiske kort kan lige så vel som 

moderne kort indeholde problemer, 

og det er ikke altid lige nemt at tolke 

kortene. På mange landkort har producenten 

senere trykt nyere oplysninger 

oven på dem uden at ændre 

på redaktionsdatoen. De første matrikelkort 

indeholder flere lag, som skal 

skilles fra hinanden. Der er mange 

redaktionelle overvejelser, som brugeren 

må tage med i betragtning. 


Hvor længe har bogen været 

under vejs 

Udsnit af vejkort over Stokkemarke 

på Lolland, opmålt 1798 i ca. 1:2.500. 

I den sidste halvdel af 1700-tallet op 

i 1800-tallet anlagdes de fleste af de 

landeveje, som var vores hovedtrafikårer 

før motorvejene. I forbindelse med 

arbejderne lavedes fine kort, som også 

viser forløbet af de gamle veje med 

mange topografiske detaljer som for 

eksempel bebyggelsen omkring vejene. 

Bogen har efterhånden været længe 

undervejs. Egentlig har den basale 

ide været konstant, men nye 

erfaringer med besøgende på læsestue, 

undersøgelser i forbindelse 

med foredrag og andet har trukket 

tiden ud. Som fritidsarbejde har 

det jo undertiden måttet vige. Men 

den har vundet ved den lange produktionstid 

– nye problemstillinger 

er dukket op, og blandt andet i netværket 

HisKIS (Historisk Kartografisk 

Informationssystem, red.) er 

der opstået et miljø, som har været 

stimulerende. 

På sin vis er det høje tid, at den 

bliver skrevet. Mine to forgængere 

i arkivet i KMS, Hans Ejner Jensen 

i matrikelarkivet og Erik Andersen i 

landkortarkivet, er ikke mere – og 

der er ikke meget tilbage af viden 

om de gamle arbejdsmetoder. For 

nylig så vi demonstreret målebordsmåling 

med gamle måleborde – 

men de, som viste det, havde kun 

arbejdet med det i marken som 

øvelser; de nåede ikke at prøve det 

i forbindelse med arbejdet. 

Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort, angiveligt trykt 1770. De sjællandske og 

fynske kort blev genoptrykt i årene efter 1808, og i den forbindelse blev de opdateret 

ved, at de nye landeveje (for eksempel den lige Roskilde Landevej) blev 

medtaget. Dette skete uden at ændre på dateringen for trykket. Her ved Næstved 

er tilføjet en ny landevej fra Næstved til Rønnede. Man var lidt for tidligt ude, den 

er endnu ikke kommet. 

Geoforum ønsker 

Peter Korsgaard held og lykke 

med den nye bog. 

Bestillingskupon 

Jeg bestiller eksemplar(er) af ”Kort som kilde” 

Navn: 

Navn: 

Adresse: 

Adresse: 

By og postnr.: 

By og postnr.: 

Telefon/e-mail: 

Telefon/e-mail: 

Send kuponen til: 

DHF’s Bogekspedition 

v/Ingrid Christensen 

Rigsarkivet 

Rigsgården 9 

1218 København K 

Hvis du bestiller inden d. 1. september 2006, koster bogen 168. kr + forsendelse - efter 1. september 225. kr. 


17

Klimaændringer og tsunamier 

Arrangementsgruppe Øst tilbyder en spændende aften i selskab med Jacob Høst-Madsen og Henrik 

Madsen fra DHI. 

Kan dansk teknologi fra Hørsholm styre verdens floder samt regne på tsunamier 

Hos DHI Institut for Vand & Miljø i Hørsholm udvikler man avanceret software teknologi, som sælges 

og anvendes verden rundt til at regne på vandstrømninger i havet, ved kyster samt i by og på land. 

Jacob Høst-Madsen fra DHI vil fortælle om hvorledes denne teknologi anvendes til at forudsige 

oversvømmelser i verdens største floder, samt hvorledes man kan simulere udbredelser af tsunamier. 

Klimaændringer, sandsynligheder og haler. 

Hvor ekstremt er det ekstreme 

Henrik Madsen fra DHI vil fortælle om resultaterne af en ny undersøgelse af nedbør i Danmark, 

som viser, at de største regnskyl er blevet hyppigere og op til 20-25% kraftigere over de seneste 

25 år. Den øgede nedbør får betydelige konsekvenser for dimensionering af afløbssystemer til 

afledning af regnvand fra bymæssig bebyggelse. Et interessant spørgsmål i denne forbindelse er 

om resultaterne er udtryk for en generel stigende tendens, og hvordan man skal forholde sig til 

dette ved anlæg af afløbssystemer der typisk har en levetid på 100 år. I præsentationen vil der blive 

givet en introduktion til det statistiske begrebsapparat og de analysemetoder der ligger til grund for 

bestemmelsen af ekstreme hændelser. Disse hændelser forekommer med meget lille sandsynlighed 

og bestemmes ofte på basis af relativt få års målinger. Statistisk set prøver vi at udtale os om 

noget i halen af en statistisk fordeling hvorom vi kun kender den centrale del. Dette introducerer 

betydelige usikkerheder i analysen. De seneste års diskussion af klimaændringer og dets indvirkning 

på det ekstreme vejr er en yderlige, betydelig usikkerhedsfaktor. Hvor ekstremt er det ekstreme Og 

hvad kan gårsdagens ekstremvejr fortælle os om fremtidens 

Medlemsmødet holdes hos Kort & Matrikelstyrelsen, 

den 13. juni 2006 kl. 19:30 


Geodata og GIS i forbindelse med 

Tsunamien i det indiske ocean 

Af Jesper Rye Rasmussen, BlomInfo 

Den 26. december 2004 skubbede 

den indisk-australske plade sig ind 

under den eurasiske plade og det 

medførte at havbunden nordvest 

for Sumatra blev hævet 10-30 meter 

over en strækning på mellem 

500 og 1000 km. Den pludselige 

vertikale bevægelse udløste flodbølger 

(Tsunamier) i det indiske 

ocean og kun et kvarter efter 

den første jordrystelse, ramte en 

30 meter høj bølge Banda Aceh. 

Skaderne var enorme; Mere end 

250.000 mennesker mistede livet, 

heraf de 166.000 i Indonesien og 

1,7 millioner mennesker i kystområderne 

ved det indiske ocean blev 

hjemløse. 

Naturkatastrofer kan ikke undgås, 

men forbedrede varslingssystemer 

og større brug af geodata 

kan bidrage dels til at simulere og 

forudsige fx oversvømmelser, dels 

til at danne grundlag for genopbygningsarbejdet. 

Udover projektet 

i Aceh-provinsen har BlomInfo 

produceret geodata (Digitale terrænmodeller, 

ortofotos, tekniske 

kort, matrikelkort og ejendomsdatabaser) 

til varslingssystemer i 

forbindelse med problemerne langs 

de polske floder. Aktuelt etableres 

en detaljeret digital terrænmodel 

af hele Danmark på grundlag af 

laserscanning. Denne DTM vil også 

blive benyttet til simuleringer af 

klimaforandringernes betydning for 

vandstandsstigninger i Danmark. 

Som et led i den internationale 

hjælpeindsats har Blom Gruppen 

i 2005 gennemført fotoflyvning 

med digitalt kamera og etableret 

en ortofoto- og GIS database, der 

danner grundlag for genopbygningsarbejdet 

på Sumatra. Databasen 

benyttes til planlægning og 

gennemførelse af hjælpeprogrammerne, 

herunder retablering af 

infrastrukturen (veje, havne, broer, 

forsyningsanlæg etc.). Projektet 

omfatter et område på mere end 

6.400 km2. 

Illustrationerne ovenfor viser noget 

om hvor omfattende skaderne er. 

Derudover er de matrikulære arkiver 

i Banda Aceh gået tabt og de 

statslige topografiske kort er mere 

end 25 år gamle og komplet uanvendelige 

til rekonstruktionen, så 

der forestår et omfattede arbejde 

med at fastlægge ejendomsforholdene 

i områderne. 


19

Geoforum seminar om 

kommunalreformen 

Geoforums Politisk Udvalg arbejder i øjeblikket med at sammensætte det detaljerede program 

for en dag med fokus på GI og kommunalreformen. 

Målgruppen for arrangementet er primært teknisk orienterede beslutningstagere i det offentlige 

samt de udførende i det private erhvervsliv indenfor data, systemer og distribution. 

Formålet med arrangementet er både generel oplysning og afdækninger af eventuelt usete 

problemstillinger. 

De berørte emner vil blive: 

Ejendomsdata 

Vejsektoren 

Miljø og Natur 

Planlægning 

Datoen for dette arrangement er fastsat til: 

Den 5. september 2006 

Sæt hellere kryds i kalenderen allerede nu. 

Arrangementet vil blive holdt i København. Program, tilmeldingsformular m.m. vil være at 

finde på www.geoforum.dk, så snart de endelige detaljer kommer på plads. 

Så kom sommeren – og bladet holder en lille pause. 

Men Geoforum holder ikke pause! 

Husk løbende at holde et øje med 


Fra sekretariat vil vi gerne sige alle tak for et stærkt forår. 

Vi glæder os over den tilslutning og interesse vi mærker 

fra mange steder i Geoforum. 

Rigtig god sommer til alle! 

20 

geoforum.dk • 76 • juni 2006

Nyt fra 

virksomhederne 

Orbicon IT 

DanDasGraf 

- afløbsregistrering baseret på 

DAN-DAS 

DanDasGraf er Orbicon IT’s nyeste 

ap pli kation til ledningsregistrering og 

datamanagement baseret på DAN-DAS 

standarden. 

DanDasGraf afløser DasGraf, der i 15 år 

har været den mest udbredte applikation 

til ledningsregistrering af afløbssystemer 

på det danske marked. 

Med DanDasGraf er det muligt at ud - 

nytte de nye spændende facili te ter i 

DAN-DAS, ex. stik på stik regi strering, 

del-ledninger mv. 

For yderligere oplysninger, kontakt 

Markedschef Søren Holst. 

Kontakt: 

Tlf. 87386111 

sho@orbicon.dk 

www.orbicon.dk/it 

Bentley Systems 

Scandinavia A/S 

Kommune Licens 

Abonnement 

I Maj 2006 indførte vi et nyt abonnementsprogram 

for kommuner i Danmark 

– kommunelicens programmet. I store 

træk indebærer dette program at en 

kommune, med alle dets kommunal 

ejede afdelinger kan tegne en kommunelicens 

aftale på årsbasis og få fri tilgang 

til et stort bibliotek af Bentleys software 

løsninger til en fast årlig pris. Den faste 

pris er baseret på indbygger antallet i 

kommunen og giver et ubegrænset antal 

brugere adgang til vores løsninger. 

Til kommunelicensen kan man knytte 

en undervisningsaftale, som modsvarer 

30% af den årlige kommunelicenspris, 

og få fri adgang til alle kurser og 

uddannelser som vi arrangerer hos 

Bentley Institute. Uddannelsesaftalen 

inkluderer, fjern-, hos kunden- og klasse-uddannel 

se hos os i Allerød. Bentleys 

produkt løs ninger omfatter et stort antal 

appli ka tioner som alle kan anvendes 

hos kommunen. 

For yderligere information kontakt 

venligst Thor Wexø på e-mail: 

thor.wexoe@bentley.com 

eller pr. telefon: 4546 0064. 

Kraks Forlag AS 

Nyt Kraks kort 

- Nordsjælland Med Eksklusiv 

Guide, der indeholder 

en oversigt over de bedste cafeer, gallerier, 

restauranter, vingårde og andre 

seværdigheder. Kraks populære kortbog 

Kraks Kort Nordsjælland er på gaden 

igen i en ny og revideret udgave. 

Ligesom sin forgænger sikrer bogen, at 

du sikkert finder vej i det nordsjællandske. 

Hvad enten det gælder de dejlige 

badestrande, spændende museer og 

seværdigheder eller de bedre spisesteder, 

så viser Kraks kort vejen. 

Fritidsregister 

Udover de opdaterede og brugervenlige 

kort indeholder Kraks Kort Nordsjælland 

et opdateret fritidregister. Her kan du 

finde oplysninger om egnens cykelruter, 

skovstier, fiskesøer, bedre spisesteder, 

golfbaner, besøgsgårde, vandrerhjem 

og campingspladser m.m. Alle seværdigheder 

er bekvemt illustreret med 

små symboler på kortene. 

Endvidere byder bogen på praktisk information 

om offentlig trafik, vejafstande 

samt et gade- og navneregister. 

Kontakt: 

Tlf : 45956514 

E-mail : kic@krak.dk 

Hjemmeside: : www.krak.dk 

NIRAS Informatik 

Lokalisering af bjørneklo ved 

hjælp af Remote Sensing 

Højopløslige multispektrale satellitbilleder 

kan anvendes til kontrol og bekæmpelse 

af Bjørneklo. De bedste satellitdata 

har en rumlig opløsning på 60 cm i fire 

forskellige spektrale bånd. Det er demonstreret 

at disse data vha. digital billedbehandling 

kan identificere og kortlægge 

vegetation med en høj detaljeringsgrad 

og nøjagtighed (95 %). En stor fordel 

ved at benytte satellitdata er den 

høje grad af ensartethed i belysning og 

observation. Satellitten scanner store 

arealer dagligt på det samme tidspunkt. 

Det er nødvendigt med en høj grad af 

ensartet hed fordi det er målingen af små 

forskel le i reflekteret sollys og nærinfrarødt 

lys som gør det muligt at identificere 

bjørne klo fra andre planter. 

Kontakt: 

NIRAS Informatik: Flemming Kristensen 

Direkte telefon 4810 4507 

e-mail: fkn@niras.dk 

Hjemmeside: www.bjørneklo.dk 

I-GIS aps 

Ny medarbejder 

Pr 1. juni 2006 har I-GIS ansat Claus 

Rasmussen som senior konsulent. Claus 

har tidligere arbejdet i Ribe og Århus 

amter som GIS medarbejder og har 

foruden sit store kendskab til GIS også 

en indgående kendskab til mange amtslige 

systemer og arbejdsgange, hvilket 

kan komme mange kommuner til gode, 

der i fremtiden vil skulle håndtere disse 

opgaver. 

Kontakt: 

Tlf. 87310081 

npj@i-gis.dk 

www.i-gis.dk 


Geoforum byder Rødovre Kommune 

velkommen som medlem. 

Kontakt: 

Tlf. 38 86 10 75 

geoforum@geoforum.dk 


21

Geoforums Mødekalender 

Kongresser og møder 2006 

DATO STED TITEL 

2006 

Tirsdag 13. juni København Klimaændringer, oversvømmelser og tsunamier 

Tirsdag 20. juni Aalborg Masseudtræk fra Tingbogen 

Tirsdag 5. september København GIS i planlægning af Cityringen 

Tirsdag 3. oktober København Titel endnu ikke fastlagt 

Man. - ons. 6. - 8. november Herning Danske Kortdage 2006 

Tirsdag 21. november København Titel endnu ikke fastlagt 

Tirsdag 12. december København Julemøde 

DATO 

TITEL OG STED 

2006 

I 2006 

Alle 7 kommisioner i det Internationale selskab for fotogrammetri og remote Sensing, 

ISPRS afholder midvejskongreser/symposier. 

Oplysninger herom findes på http://www.isprs.org/calendar.html 

21. - 23. juni The 12th edition of the EC GI & GIS Workshops, Innsbruck, Austria, 21 - 23 June 2006. 

se: http://www.ec-gis.org/Workshops/12ec-gis/ 

22. - 23. juni Quality of Geospatial Data and on Related Statistical Concepts (A. Stein, T. Bouloucos, ITC) 

12. - 23. juni Methods for Checking and Improving of DTMs (J. Höhle, M.Potuckova, Aalborg University) 

26. - 28. juni CaGIS, Auto-carto 2006, the Cartography and Geographic Information Society (CaGIS) is 

hosting a research symposium on cartography in the 21st century. 

28. - 30. august InterCarto-InterGIS 12, Berlin Germany se: http://www.intercarto12.net 

19. - 20. sep. COWI holder Dansk MapInfo Konference på KoldingFjord 

20. - 23. sep. GIScience-2006, 4th International Conference on Geographic Information Science, 

Muenster, Germany 

2. - 4. okt. The Nordic GIS Conference in Helsinki, se: http://www.ginorden.org 

For detaljerede programmer vedrørende ISPRS arrangementer, se: http://www.isprs.org/calendar.html 


CBkort – webGIS i særklasse 

CBKORT ER CARL BRO GRUPPENS BUD PÅ EN SERVICEORIENTERET OG LET- 

TILGÆNGELIG WEBGIS-LØSNING, DER OPFYLDER ALLE KRAV TIL EN FLEKSIBEL 

DIGITAL PLATFORM. 

CBkort er modulopbygget, har XMLsnitflade 

og understøtter wms, wfs og 

webservices. Løsningen kan formidle 

data fra alle typer af GIS og giver derfor 

mulighed for at få GIS-data i spil her 

og nu. 

CBkort giver GIS-adgang til alle kommunens 

ansatte, der med en sikker integration 

til ESDH får lettere sagsgange 

og dermed frigør ressourcer til andre 

formål. 

Løsningen er driftsikker og let at anvende, 

så udgifter til uddannelse og 

oplæring begrænses. 

En række kommuner, Miljøministeriet 

og de kommende fællesoffentlige 

løsninger – Det fælles Arealsystem og 

Plansystem.dk – bruger CBkort. Med 

løsningen kan også du drage nytte af: 

3-lagsmodel – adskillelse af 

system, data og præsentation 

Konfliktanalyse/madpapirsøgning 

’Hvad gælder for adressen’ 

ESDH/GIS kobling til alle medarbejdere 

Kobling til Kortforsyningen, 

Det fælles Arealsystem og 

Plansystem.dk 

Kobling til Ejendoms- og Miljødatabase 

og OIS 

Let integration til fagsystemer 

Mange standardmoduler 

– analyser, opslag, søgninger, 

udskrift, skitser osv. 

Klik ind på www.cbkort.dk og læs mere. 

Carl Bro Gruppen · Granskoven 8 · 2600 Glostrup 

Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.com



Postboks 218 

2000 Frederiksberg 

Det bugter sig i bakkedal… 

Foto: Claus Haagensen/Chiliarkiv.dk 

DDH ® – ny højdemodel af Danmark. Hele Danmark er for første gang siden 

1900-tallet ved at blive kortlagt i højden med en markant forbedret nøjagtighed. 

DDH ® – Danmarks Digitale Højdemodel – dokumenterer det danske terræn på 

en hidtil uset måde. 

Området på billedet er opmålt med mere en 5 millioner punkter og den nye 

højdemodel for hele Danmark vil være dækket af mere end 17 milliarder 

koterede punkter. 

COWI anvender den nyeste fl ybårne laserscanningsteknologi til fremstilling af DDH ® . 

Kongens Lyngby 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

Tlf. 45 97 22 11 

Fax 45 97 22 12 

www.cowi.dk/kort 

Odense 

Odensevej 95 

5260 Odense S 

Tlf. 63 11 49 00 

Fax 63 11 49 49 

Silkeborg 

Nygade 25 

8600 Silkeborg 

Tlf. 87 22 57 00 

Fax 87 22 57 01 

Aalborg 

Thulebakken 34 

9000 Aalborg 

Tlf. 99 36 77 00 

Fax 99 36 77 01

76 geoforum.dk - GeoForum Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?