Fiskeopdræt 1 & 2 - Runkebjerg.dk

og på denne måde holde dambruget rigtigt
besat, idet der i de måneder, hvor der
er lidt og samtidig varmt vand naturligvis
ikke kan være så kraftig en besætning.
Jo varmere det er, jo mere kan fiskene
æde, (naturligvis op til en øvre temperaturgrænse,
hvorover fødeindtageisen vil
falde - for regnbueørreder ligger denne
maximaltemperatur på ca. 20°C). Men jo
varmere vandet er, jo mere ilt kræver de.
Groft taget regner man med, at iltoptagelsen
fordobles ved en temperaturstigning
på 10°c. Se tabel 6.
Af disse tal ses endvidere, at iltforbruget
stiger, når fiskene er fodrede. Større fisk
bruger mindre ilt pr. kg end mindre fisk.
Forsøg med regnbueørreder viser, at en
regnbueørred af en given størrelse bruger
omkring 1,6 gange så meget ilt pr. kg, end
en ørred der er 10 gange så stor.
I den varme periode, hvorfiskene er villige
til at æde meget, er der som regel rigeligt
med grøde i vandløbene og i døgnets mørke
timer hvor planterne forbruger ilt, kan
vandets iltindhold falde katastrofalt.
Dvs. at man ved fodringen skal tage hensyn
til vandets temperatur, fiskenes størrelse
og vandets iltsvingninger.
4,0
3,0
2,0
Et forhold der også må tages i betragtning
er, at foderkvotienten (eller foderkoefficienten
= forholdet mellem ædt foder og
tilvækst målt i vægt) afhænger af fodermængden.
Se figur 1.
FODERKOEFFICI ENT
1,0 +--+--+-+--t---+-+--+----11----+--+--ll~
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0
FØDENIVEAU ( f)
Figur 1: Foderkoefficienten som funktion
af fødeniveau; f=O: sultende fisk, f=1: maximalt
fodret fisk.
Sultende fisk
Maks. fodrede fisk
Temperatur 100 g 100 g
oc mg ilt/time mg ilt/time
0 3,58 9,98
2 4,19 11 ,67
4 4,90 13,66
6 5,73 15,98
8 6,71 18,69
10 7,83 21,87
12 9,18 25,59
14 10,74 29,94
16 12,57 35,03
18 14,71 40,98
20 17,21 47,95
Tabel 6: Iltforbrug hos regnbueørred i mg pr. fisk pr. time for sultende fisk og maksimalt
fodrede fisk.
21