Fiskeopdræt 1 & 2 - Runkebjerg.dk

Bakteriesygdomme
Bakterier er de primitiveste organismer.
Da de fleste af dem har cellevæg, regnes
de til planteriget. De er encellede og danner
af og til kolonier i form af tråde eller
klumper. Bakterier findes næsten overalt.
De er tilstede i luften, i vandet, i jordbunden,
i de fleste føde- og drikkevarer og i
dyr og planter. Efter formen kan de inddeles
i tre hovedgrupper: Kuglebakterier
(kokker), stavbakterier (baciller) og
skruebakterier (spiriller). De fleste kokker
er omkring 1 µ i diameter. De andre
bakterier er ca. 0,5-10 µlange og op til 2 µ
brede. Svovlbakterier opnår dog en længde
på op til 50 µ.Biologisk er der to hovedgrupper
af bakterier, nemlig de saprofytiske,
der lever af dødt dyre- eller plantestof,
og de parasitiske, der lever i eller på
levende dyr og planter. Den sidste gruppe
forårsager ofte sygdomme og bakterierne
kaldes da patogene. Sygdomssymptomerne
fremkaldes ofte af giftige æggehvidestoffer
(toksiner), der udskilles af bakterierne.
Under gunstige forhold formerer
bakterierne sig meget hurtigt. F.eks. kan
kolibakterierne, der lever i menneskets
tarm, dele sig hvert 20. minut. Dvs., at på
10 timer kan en bakterie give ophav til godt
1 milliard bakterier, hvis ingen af disse dør.
Under ugunstige forhold kan mange bakterier
overleve ved at omslutte sig med en
tyk skal og danne en såkaldt spore. Mange
bakterier danner sporer, der tåler både
kogning og udtørring, og når de igen kommer
i et passende miljø, revner skallen, og
der dannes påny en bakterie.
Bakterierne forekommer almindeligt i vandet.
Ved eutrofiering kan de forøges i antal,
og hvis fisken udsættes for stress, bliver
dens modstandskraft forringet, således
at den lettere angribes. At bestemme
bakterie- eller virusarter kræver speciallaboratorium,
hvor man ved dyrkning på forskellige
medier, kan bestemme dem. I
praksis dyrkes de successivt på flere medier,
hvor man for hver gang begrænser
muligheden for hvilken organisme,det
drejer sig om. Inden denne dyrkning begynder
for bakterier, bestemmer man i et
udstrygningspræparat bakteriernes morfologi
og om de er gram negative eller
gram positive. Bakterierne farves med
methylviolet og jod. Ved skylning i alkohol
mister de gram negative igen farven, medens
de gram positive beholder farven.
Alle de i denne bog nævnte bakterier er
gram negative. Nogle bakteriesygdomme
(og virussygdomme) er septicæmiske
(septicæmi =blodforgiftning), dvs. at bakterierne
og deres giftige stofskifteprodukter
føres rundt med blodet. Nogle sygdomme,
f.eks. furunkulose kan være
enten septicæmiske eller ikke septicæmiske.
Ved septicæmier minder de kliniske
symptomer om hinanden. Nedsat appetit,
mørkfarvning, udstående øjne (exophthalmus),
blødninger i hud, øjne, ved basis
af parrede finner, i fedtvæv og organer,
væskefyldt bughule, anæmi (herunder
bleg lever) og blødning fra gællerne. I litteraturen
ses angivet, at nyrerne og milten
er opsvulmede. Det er dog forfatterens
mening, at nyrerne ikke er opsvulmede,
og at det kun er ved ERM og YS, at milten
er tydelig forstørret. Andre kliniske symptomer,
der adskiller bakterielle septicæmier
fra VHS er at ved de bakterielle er tarmen
blodig medens den indeholder et lyst
sekret ved VHS. Ved bakterielle sygdomme
kan fisken ikke fanges med hænderne
i modsætning til ved VHS. Endelig er udstående
øjne og blødninger i svømmeblæren
mere typisk for VHS. Disse tegn kan
dog også være typiske for ERM.
Se billede 22.
42