dÃ¸den i europÃ¦isk kulturhistorie en vandring - Skoletjenesten

More documents

Recommendations

Info

FORORD Dette undervisningsmateriale er udarbejdet med henblik på de lærere, som ønsker at gå i dybden med emnet død og sorg over et længerevarende tilrettelagt forløb. Baggrunden er dels undervisningstilbuddet Døden i Europæisk Kulturhistorie, som finder sted i Etisk Værksted på Assistens Kirkegård og den relaterede dialog med de mange besøgende siden 1999, samt et generelt udtalt behov for en tilgang, der afdækker temaet. Dette behov for at revitalisere – eller genopdage – døden fremstår i disse år med en så iøjnefaldende intensitet, at det næsten forekommer unødvendigt at præsentere døden som et tabuiseret emne. Det siger sig selv, at man ikke kan ønske at genopdage "noget", som ikke er godt og grundigt skjult, og at der derfor samtidig er tale om en besværlig størrelse. At vi står over for et besværligt emne viser, sig ved de mange velmenende initiativer, som forskellige institutioner – i bredeste forstand – har gennemført for målgruppen børn og unge med den hensigt at synliggøre den fortrængte død. Kritikken har i den forbindelse været hård og ofte begrundet med, at initiativtagerne ikke har magtet at belyse et tabuiseret tema som døden, men i stedet cementeret det yderligere eller endnu værre, skabt et nyt. Intentionen med det foreliggende materiale om døden er derfor foretaget med denne problematik for øje. Det betyder i praksis, at jeg var og er af den opfattelse, at det kan lade sig gøre at samtale direkte om døden uden at benytte metaforer og vikarierende udenomssnak. Det er for eksempel alt for nemt at tale om kæledyrs "skæbne" i stedet for menneskehedens. Den teoretiske del af undervisningstilbuddet Døden i Europæisk 2
Kulturhistorie har fra begyndelsen ligget fast. Den er foretaget på baggrund af litteraturstudier, som detaljeret beretter om skiftende tiders forestillinger om døden. Disse forestillinger kan meget tydeligt aflæses på Assistens Kirkegård, fordi kirkegården er så gammel og velbevaret, som den er, og vi kan helt konkret slå fast, at forestillinger om døden ikke er statiske. Den dialogbaserede del af undervisningstilbuddet har af naturlige årsager ikke været fastlagt, men har opnået sin nuværende form i samarbejde med de besøgende børn og unge. For de yngre børns vedkommende forekom præmisserne uden undtagelse at være de samme. De ville først og fremmest afprøve og have svar på idealforestillinger og overlevelsesstrategier fra medieverdenens univers. Denne "afledningsmanøvre" kunne ikke undgås. Mediernes fremstilling af døden blev en permanent optakt, fordi spørgsmål i den sammenhæng naturligt gav anledning til svar, som måtte relatere sig til den rigtige død. Børns tanker, forestillinger og bekymringer viste sig herefter at være relativt identiske. Jeg har derfor i mine kommentarer til vandringen på kirkegården bestræbt mig på at inkorporere de mest karakteristiske spørgsmål fra børnene. Det er således ikke tilfældigt, at jeg prioriterer at tale om fortidens skræk for levende begravelser eller oplyser om lovgivning og rettigheder, og sidst men ikke mindst gør opmærksom på børns eftertænksomhed og kommentarer på Lokalkirkegårdens afsnit. Det er her, børn såvel som voksne kan opleve et nærvær, som lægger op til en accept af et fælles menneskeligt vilkår, som hverken bør undskyldes eller forties. Marianne Devantier, Antropolog 3
Page 1: DØDEN I EUROPÆISK KULTURHISTORIE
Page 5 and 6: dette tidlige tidspunkt. Man havde
Page 7 and 8: DEN ANDENS DØD Menneskers holdning
Page 9 and 10: i praksis til udtryk i en mere og m
Page 11 and 12: sagt af inskriptionen på det opsl
Page 13 and 14: hed med det museale afsnit at bevar
Page 15 and 16: spor og følge Lokalkirkegårdens m

dÃ¸den i europÃ¦isk kulturhistorie en vandring - Skoletjenesten

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?