ANKERKÃDEN - Holmens Kirke

More documents

Recommendations

Info

Nye messehageler i Holmens Kirke Pinsedag den 19. maj blev den sidste af de fire messehageler, som Hendes Majestæt Dronningen har designet til Holmens Kirke, taget i brug ved højmessen. Det drejer sig om den røde messehagel, der afslutter rækken, efter at den violette blev taget i brug 1. søndag i advent 2011, den grønne Trinitatissøndag 2012 og den hvide Palmesøndag 2013. H. M Dronningen til stede ved udstillingen af de fire messehageler i Kapelsalen efter pinsehøjmessen Baggrunden for fremstillingen af de nye messehageler samt Dronningens valg af motiver m.m. er omtalt i ”Ankerkæden” 2012/1. I forbindelse med ibrugtagningerne er der imidlertid flere, der har spurgt til messehagelernes kirkelige betydning og funktion. Dette skal derfor kort beskrives. Messehagelerne karakteristiske facon af en kappe går tilbage til Romerriget, hvor dragten udgjorde en festlig overdækning af den almindelige dagligdags klædedragt. Det faldt derfor helt naturligt, at præster og biskopper i den tidlige kristendom anlagde en tilsvarende form for beklædning under afholdelsen af gudstjenester. I løbet af middelalderen blev mændenes kjorteldragt efterhånden erstattet af bukser og skjorte. Kirken fastholdt dog den gamle beklædning, hvor præsterne til daglig gik i en kjortel, der ved gudstjenester og kirkelige handlinger fortsat blev overdækket med en kunstfærdigt dekoreret messehagel. Ved gudstjenstlige handlinger bar præsterne som oftest en hvid kjortel under messehagelen. Dette er baggrunden for, at messehagelerne i dag bæres over en såkaldt ”alba” – en hvid underkappe. Forsidemotiv på den røde messehagel – Søværnets Ankertegn i guld. 2
De fire messehageler Reformationens gennemgribende opgør med den katolske kirkes gudstjenesteform satte også fokus på præsternes beklædning. Ved denne lejlighed indførtes som bekendt den nuværende sorte præstekjole, der var en overtagelse af den dragt, som universitetslærerne bar, når de underviste. Vanskeligere var det med de egentlige messeklæder. De radikale reformatorer afviste dem blankt som et ”katolsk påfund” – og i begyndelsen nærede Martin Luther tilsyneladende en tilsvarende skepsis, som når han i 1520 skrev om Nadveren: ”For at vi sikkert kan komme til en sand og fri kundskab om dette sakramente, må der først drages omsorg for, at alle de ting fjernes, som ved menneskelig iver er blevet føjet til den oprindelige indstiftelse af dette sakramente, nemlig messeklæder, prydelser og al pragt i synlige ting, for at vi ene og alene kan vende øjne og sind til Kristi egen indstiftelse og ikke holde os andet for end det ord af Kristus, hvormed han indstiftede og overgav os sakramentet. For i det ord, og derfor ikke i noget andet, er hele messens kraft og væsen at finde.” Få år efter har Luther dog ændret syn på sagen, når han i 1526 siger, at ”messeklæder kan beholdes, indtil de bliver gamle, eller det behager os at ændre dem”. Dermed var brugen af messehageler sanktioneret i de lutherske kirker efter reformationen. Som al anden kunst i kirken tjener messehagelerne derfor i dag det formål at skabe skønhed og værdighed omkring de handlinger, som de føjer deres udtryk til. De nye messehageler i Holmens Kirke taler deres eget klare sprog for, at dette formål til fulde er indfriet. Peter Thyssen Forsidemotiv på den hvide messehagel med monogrammet IHS: Iesus hominum salvator, ”Jesus, menneskenes frelser”. 3
Page 1: ANKERKÆDEN Kirkeblad for Holmens K
Page 5 and 6: koncerter Hvor intet andet er anfø
Page 7 and 8: Konfirmander i Holmens Kirke 2013 K

ANKERKÃDEN - Holmens Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

ANKERKÃDEN - Holmens Kirke