Vejledning i opgaveskrivning - IVA

Vejledning i opgaveskrivning
1. Introduktion:
Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set
betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom på i
forbindelse med opgaveskrivning. Vejledningen er dog ingen garanti for gode opgaver eller høje
karakterer, som primært afhænger af problemformulering og løsning af denne (dvs. opgavens
konkrete indhold). Denne vejledning skal imidlertid ses som et forsøg på, at hjælpe med den mere
form-orienterede og ”håndværksmæssige” side af at skrive opgave indenfor den akademiske genre.
Dvs. en vejledning der understøtter formidlingen af netop indholdet.
Skriftlige opgaver ved IVA indeholder som udgangspunkt følgende formelle elementer, med mindre
andet oplyses:
Forside
Resumé / Abstrakt
Indholdsfortegnelse
Problemformulering
Redegørelse for anvendte metoder
Analyse
Resultater og konklusioner
Kilde / Litteraturliste
Bilag kan tilføjes – er valgfrit
Med udgangspunkt i ovennævnte elementer giver vejledningen en række gode råd, som samlet set
udgør en slags huskeliste til opgaveskrivning. Med et håb om at denne vejledning finder
anvendelse, ønskes alle med interesse i opgaveskrivning god fornøjelse!
2. Vedr. forsiden:
2.1 Titel på opgaven:
Titlen er som regel det der står allerførst i opgaven, og er derfor placeret på opgavens forside. Sørg
for at lave en beskrivende og indholdssignifikant opgavetitel. Dvs. en titel der informerer læseren
om, hvad opgaven handler om, og derfor allerede på første side ”kridter banen op” mht. opgavens
indhold og fokus.
(C) Pia Borlund
1

Vejledning i opgaveskrivning
2.2 Formalia – på forsiden:
På opgavens første side (forsiden) angives også formalia så som:
Studerendes navn(e), holdnr., semester, kursustitel, evt. opgavenr. (hvis én ud af flere opgaver) samt
afleveringsdato. Herudover anføres også ordoptælling.
Husk at tjekke hvor mange ord den aktuelle opgave maksimalt må bestå af. Ved ordoptælling
tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med. Men eventuelle fodnoter og
slutnoter i opgaven tæller med.
3. Resumé / Abstrakt:
Et resumé – også kaldet et abstrakt – gengiver på få linjer, hvad opgaven handler om. Et resumé /
abstrakt skal ikke være langt – max 8-10 linjer – og det er vigtigt at huske på, at resuméet /
abstraktet skal læses uafhængigt af opgaven, og derfor ikke fungerer som opgavens indledning. For
vejledning i udarbejdelse af resumé / abstrakt henvises til onlinetutorial af Mona Madsen og
Annette Skov (http://vip.iva.dk/tutorials/abstracts/default.htm).
4. Ved gruppebesvarelse:
Hvis opgaven udarbejdes som gruppebesvarelse skal det angives hvem der har skrevet hvilke afsnit.
Dette kan f.eks. anføres i et kort afsnit efter indholdsfortegnelsen, eller angives direkte i
indholdsfortegnelsen. Opgavens indledning, metodeafsnit og konklusion bør dog være skrevet i
fællesskab.
5. De kritiske spørgsmål:
Ved opgaveskrivning er det godt at huske på de kritiske spørgsmål (læs: vigtige spørgsmål), og
således sørge for at opgaven giver svar på netop de fire overordnede kritiske spørgsmål:
1. Hvilke undersøgelsesspørgsmål stilles/behandles samt hvorfor?
(Dvs. hvilken problemstilling undersøges og med hvilken motivation)
2. Hvilke(n) metode(r) er anvendt til bevarelse af undersøgelsesspørgsmål?
(Dvs. hvordan undersøges problemstillingen – analytisk/empirisk
& dataindsamling/dataanalyse samt stærke/svage sider ved de valgte metoder)
3. Hvilke resultater opnås og hvilke konklusioner kan drages?
4. Hvordan anvendes resultaterne og konklusionerne?
(Dvs. hvilken betydning og konsekvens har resultaterne og konklusionerne)
(C) Pia Borlund
2

Vejledning i opgaveskrivning
Når man har de kritiske spørgsmål in mente, så bevares fokus i opgaven, og man sikrer samtidig at
man giver svar på de spørgsmål, som læseren af opgaven har (dvs. underviser & censor). Sørg
derfor for, at der gives klart svar på disse spørgsmål i opgaven.
5.1. Kritisk spørgsmål nr. 1:
1. Hvilke undersøgelsesspørgsmål stilles/behandles samt hvorfor?
(Dvs. hvilken problemstilling undersøges og med hvilken motivation)
Man begynder faktisk allerede med besvarelse af det første kritiske spørgsmål i opgavens
indledning, idet en god indledning vækker læserens interesse for det valgte opgaveemne.
Indledningen giver en kortfattet præsentation af det emne, som opgaven beskæftiger sig med og
lægger naturligt op til problemformuleringen.
Problemformuleringen skal være klar og præcis formuleret. En problemformulering beskriver
opgavens: problemfelt (faget/fagområdet), problemstilling (”konflikten”) og undersøgelsesspørgsmål
(dvs. de(t) spørgsmål der stilles for at belyse/løse ”konflikten”). Det skal også fremgå af
problemformuleringen, hvorfor problemstillingen er interessant indenfor fagområdet.
Man kan med andre ord tænke på problemformuleringen som opgavens kompas under
opgaveskrivningen, da problemformuleringen angiver opgavens fokus, og herved hjælper én med at
sortere hvad der skal med, og hvad der ikke skal med i opgaven. Problemformuleringen er også et
kompas for læseren idet problemformuleringen udstikker retningen for, hvad læseren kan forvente
at skulle læse om.
Mht. undersøgelsesspørgsmål, så sørg for at have ét problem (problemstilling/”konflikt”) – ét
hovedundersøgelsesspørgsmål (evt. med flere tilhørende underspørgsmål). Eller sagt på en anden
måde: stil ikke flere eller større undersøgelsesspørgsmål end opgaven kan rumme, dvs. som man
kan nå at besvare og diskutere.
Sørg også for stille gode undersøgelsesspørgsmål der kan lægge op til interessante analyser og
diskussioner, og som der kan konkluderes noget ikke-trivielt på. Stil åbne spørgsmål (hvad,
hvorfor, hvordan), og ikke kun (lukkede) spørgsmål, som der kun kan svares ja eller nej på. Sørg
samtidig for ikke ensidigt at fokusere på hvad- og hvordan-spørgsmål, som kan resultere i meget
beskrivende besvarelser.
Gode undersøgelsesspørgsmål er med til at løfte opgavens niveau, fordi man med gode
undersøgelsesspørgsmål giver sig selv mulighed for at demonstrere, at man kan diskutere, analysere
og foretage syntese. Med syntese menes at man sammensætter brudstykker af viden og derved
kommer frem til en ny erkendelse, eller verificerer eksisterende erkendelse.
(C) Pia Borlund
3

Vejledning i opgaveskrivning
5.1.1. Opgavens struktur:
Efter at have præsenteret opgavens problemformulering kan det være en idé, at have et kort afsnit,
der redegør for hvordan opgaven er struktureret, dvs. hvilke afsnit der kommer, og hvilken funktion
disse respektive afsnit har, dels i forhold til den overordnede behandling af opgavens
problemformulering og dels i forhold til hvordan opgavens afsnit indbyrdes relaterer sig til
hinanden.
Et afsnit om opgavens struktur kan virke overflødigt taget i betragtning, at opgaven også har
en indholdsfortegnelse. Men tænk på dette afsnit som en service til læseren om hvordan opgaven er
”skruet sammen”, samt en ikke uvæsentlig mulighed for at demonstrere og forklare hvordan man
selv ser at opgaven hænger sammen.
Bemærk også at det er en udbredt misforståelse, at netop afsnittet om opgavens struktur er det
samme som opgavens metodeafsnit. Lad det hermed været slået fast, at det er det ikke! Opgavens
metodeafsnit henhører under besvarelse af det andet kritiske spørgsmål.
5.2. Kritisk spørgsmål nr. 2:
2. Hvilke(n) metode(r) er anvendt til bevarelse af undersøgelsesspørgsmål?
(Dvs. hvordan undersøges problemstillingen – analytisk/empirisk
& dataindsamling/dataanalyse samt stærke/svage sider ved de valgte metoder)
Alle opgaver, uanset type af opgave, gør anvendelse af en eller anden form for metode – det drejer
sig om både rent teoretiske opgaver såvel som opgaver der laver egne undersøgelser og således
kombinerer teori og empiri.
Man kan faktisk hævde at alle opgaver er empirisk baseret, for laver man en klassisk teoretisk
baseret opgave, hvor man med udgangspunkt i eksisterende litteratur foretager analyse, så udgør
den litteratur der analyseres opgavens empiri. Ved en sådan opgave skal der i metodeafsnittet bl.a.
redegøres for hvordan litteraturen er identificeret, efter hvilke kriterier den er udvalgt, og hvordan
den konkret analyseres.
Som sagt alle opgaver uanset type af opgave skal have et metodeafsnit – det fremgår også af
kravet til indholdselementer for skriftlige opgaver ved IVA. Metodeafsnittet besvarer det andet
kritiske spørgsmål ved at redegøre for hvordan opgavens problemstilling undersøges og de stillede
undersøgelsesspørgsmål besvares. De anvendte dataindsamlingsmetoder og dataanalysemetoder
skal begrundes, beskrives og deres respektive stærke og svage sider diskuteres. Diskussionen bør
også inkludere de overvejelser man har haft vedr. valg og ikke mindst fravalg af metoder. Dvs. en
diskussion af hvilke metoder der er oplagte i forhold til opgavens problemformulering og de
konkrete undersøgelsesspørgsmål der stilles, og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige
(C) Pia Borlund
4

Vejledning i opgaveskrivning
metoder i forhold til opgavens problemformulering og de konkrete undersøgelsesspørgsmål. Basér
præsentationen og diskussionen på metodelitteraturen, sådan at argumenter for valg og fravalg samt
pointering af stærke og svage sider ved metoderne underbygges med kildeangivelse.
5.3. Kritiske spørgsmål nr. 3 og 4:
3. Hvilke resultater opnås og hvilke konklusioner kan drages?
4. Hvordan anvendes resultaterne og konklusionerne?
(Dvs. hvilken betydning og konsekvens har resultaterne og konklusionerne)
Disse to spørgsmål ligner hinanden, men er, når man kigger nærmere på dem, ret forskellige.
Spørgsmål tre er indlysende, for selvfølgelig skal man i sin opgave fortælle, hvad man har fundet ud
af. Spørgsmål nr. 4 er dog mindst lige så vigtigt, men ikke desto mindre det man oftest glemmer at
besvare. Besvarelsen af det fjerde kritiske spørgsmål vedr. hvad man kan bruge opgavens resultater
til. Eller sagt lidt storladent: hvad er opgavens bidrag til vores fag?
I forbindelse med besvarelse af det tredje kritiske spørgsmål kan det være en god idé, kort
indledningsvis at redegøre for opgavens empiriske grundlag, sådan at læseren er orienteret om det
grundlag præsentation og analyse af resultaterne baseres på. Dvs. at man præsenterer hvad det er
for en slags materiale der er genstand for ens analyse, og hvor omfattende materialet er. Hvis ens
empiri er undersøgelser, som andre har foretaget, er det vigtigt at man gøre sig følgende
overvejelser, som også bør præsenteres i opgaven, inden at man refererer materialet: Hvor stort er
undersøgelsesmaterialet, hvordan er undersøgelsesmaterialet udvalgt, hvilke(n) metode(r) er det
blevet undersøgt med og hvilken vægt kan undersøgelsen tillægges?
Typisk har ens opgave også et beskrivende baggrundsafsnit (review), hvor der redegøres for
relevant beslægtet forskning, og hvor opgavens fokus positioneres i forhold til den eksisterende
forskning. Et sådan afsnit kan placeres enten før eller efter metodeafsnittet. I forbindelse med
baggrundsafsnittet skal man være opmærksom på, at baggrundsafsnittet skal fylde mindre end
analyse og diskussion ved besvarelse af det tredje kritiske spørgsmål, hvor problemformuleringen
bringes i spil. Ens evne til selvstændig analyse har stor vægt i karakterbedømmelsen af opgaven.
Inddrag litteratur fra pensum, fra tidligere kurser og egne fundne tekster i analysen af hvordan
resultaterne i opgaven kan relateres til den eksisterende forskningslitteratur.
Konklusionen skal indeholde en vurdering af: hvad man har fundet ud af, og hvilke betingelser ens
resultater hviler på. Alle undersøgelsesspørgsmål skal eksplicit besvares. Man bør også komme ind
på i hvilken grad man har opfyldt formålet med opgaven, hvilken betydning metoden og den valgte
teori har haft for besvarelse af problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål og for indfrielse af
formål. Herudover skal man reflektere over hvad resultaterne kan bruges til (besvarelse af det
(C) Pia Borlund
5

Vejledning i opgaveskrivning
fjerde kritiske spørgsmål), og i den forbindelse også hvilke begrænsninger der er ved resultaterne.
Sørg også for ikke at komme ind på noget nyt i konklusionen, som ikke har været diskuteret
tidligere i opgaven. Slut gerne af med en perspektivering efter konklusionen, der på baggrund af
konklusionen skuer fremad, det kan f.eks. være i forhold til fremtidig forskning.
5.4. Øvrige gode råd:
Skriv i et klart og koncist sprog. Undgå med andre ord talesprog og meget lange sætninger. Skriv
flydende og sammenhængende, og sørg for at kæde afsnit sammen så opgaven opleves helstøbt.
Underbyg udsagn og argumenter med kildeangivelser. Referér og citér korrekt. Referér når det er
påkrævet, og lad det være tydeligt hvornår der refereres. Herved bliver det også tydeligt hvornår
man selv kommer til udtryk, så man kan anerkendes for egne bidrag til opgaven. Vær konsekvent i
refereringsstil hvad enten nummer- eller forfatter-årstals-metoden anvendes. Referér i
overensstemmelse med APA-formatet, som det præsenteres af Annette Skov i onlinetutorialen:
”Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer”.
(http://vip.iva.dk/tutorials/referencer/default.htm).
Dvs. at der i opgavens brødtekst refereres på følgende måde (her foretrækkes forfatter-årstalsmetoden):
minus fornavn og/eller initialer ved forfatters efternavn i brødtekst eller fodnote: f.eks.
”Jørgensen (2001)”.
ved to forfattere: f.eks. ”Hansen & Jensen (2011, s. 15) beskriver hvordan…”.
ved henvisning til en kilde der består af 3 - 5 forfattere, anføres alle forfattere første gang
referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).
F.eks. ”Sørensen et al. (2000, s. 31) fandt frem til …”. (NB! Samtlige forfatternavne skal
angives i litteraturlisten).
ved 6 eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.: F.eks. ”Thomsen et al.
(2003, s. 234) konkluderer at …”. (NB! Ved udarbejdelse af litteraturlisten angives i tilfælde
med seks forfattere alle forfatternavne, og ved flere end seks forfattere anføres 1. forfatteren
efter fulgt af et al.).
ved anvendelse af flere kilder til at dokumentere et synspunkt anføres de i alfabetisk orden
adskilt af semikolon: F.eks. ”... kan føre til en konklusion (Andersen, 1997; Hansen &
Jensen, 2011; Sørensen et al., 2000)”.
sekundære referencer: f.eks. ”...Belkin & Croft understreger at...(refereret fra Ingwersen,
1991, s. 87) (NB! Sekundær referering bør minimeres. Fra et videnskabeligt synspunkt
anbefales referering til primære kilder).
(C) Pia Borlund
6

Vejledning i opgaveskrivning
hvis flere referencer har samme ophav og årstal, præciseres dette: f.eks. Petersen (2005a) og
Petersen (2005b).
Mht. at citere korrekt, så vær omhyggelig med at gengive citatets ordlyd korrekt, og husk at
kildeangivelsen er inkl. sideangivelse – f.eks. (Petersen, 2005a, s. 19). Vær også opmærksom på at
citater ikke skal stå alene, men skal kommenteres og udlægges med ens egne ord i opgaven. Vær
bevidst om brugen af citater, og sørg for ikke at gøre overdreven brug af citater. En opgave skal
ikke sammenstykkes af citater. Overdreven brug af citater får opgaven til at fremstå uselvstændig
og uvidenskabelig.
En god måde at skabe overblik over ens opgave er ved paginering – dvs. angivelse af sidetal. En
god måde at skabe overblik og struktur på opgaven er ved at nummerere afsnit og underafsnit.
Sidetalsangivelse og nummerering af afsnit og underafsnit gør også nemmere at henvise internt i
opgaven mellem sider og afsnit. Afsnitsnummerering starter ved Indledningen og slutter ved
Konklusionen / Perspektiveringen. Det betyder at henholdsvis Indholdsfortegnelsen og
Litteraturlisten ikke afsnitsnummereres.
Nummerér også figurer (Figur 1, Figur 2, osv.) og tabeller (Tabel 1, Tabel 2, osv.). Husk at
tilføje beskrivelse til figur og tabel der fortæller, hvad den konkrete figur eller tabel viser. Husk
også at angive reference, hvis man ikke selv er ophavsmand/-kvinde til figuren eller tabellen. En
figur kan f.eks. være en statistisk kurve, en model, et søjlediagram eller et billede. En tabel
indeholder tal og tekst i rækker og kolonner.
Hvis opgaven evt. inkluderer bilag, så nummerér også disse, og lav gerne en bilagsoversigt.
Husk at henvise til bilag i opgaven. Husk også at indhold i bilag ikke tæller med i
karakterbedømmelsen. Vurdér derfor hvad der skal stå i selve opgaven (og bedømmes), og hvad
der placeres i bilag.
6. Litteraturlisten:
Litteraturlisten skal placeres efter Konklusionen / Perspektiveringen, og placeres før bilag. Angiv
fuldstændige bibliografiske oplysninger jf. type af kilde. Her anbefales det at man konsulterer
onlinetutorialen af Annette Skov: ”Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer”.
(http://vip.iva.dk/tutorials/referencer/default.htm) for at sikre at alle bibliografiske oplysninger for
forskellige typer af kilder er med.
Litteraturlisten skal kun indeholde den litteratur der anvendes i opgaven, dvs. litteratur som
man enten direkte citerer eller refererer til i opgaven. Tjek at al litteratur der anvendes i opgaven er
med på litteraturlisten, og husk at slette den litteratur der ikke anvendes.
(C) Pia Borlund
7

Vejledning i opgaveskrivning
For udarbejdelse af litteraturlisten jf. typen af litteraturliste henvises også til onlinetutorialen
af Annette Skov (http://vip.iva.dk/tutorials/referencer/default.htm). Alt afhængig af om man har
gjort brug af nummer- eller forfatter-årstals-metoden udarbejdes litteraturlisten i overensstemmelse
med den anvendte metode. Ved nummermetoden listes referencerne (nummereret) i den
fortløbende nummerorden, som de anvendes i opgaven. Ved forfatter-årstals-metoden alfabetiseres
referencerne med udgangspunkt i forfatternavn jf. alfabetiserings-reglerne (populært sagt: intet
kommer før noget).
Post scriptum: Sluttelig, husk endelig at få læst korrektur på opgaven inden den afleveres!
Huskeliste – i stikordsform:
Informativ titel
Formalia (navn(e), holdnr., semester, kursustitel, evt. opgavenr. (hvis én ud af flere opgaver)
samt afleveringsdato)
Ordoptælling
Resumé / Abstract – max 8-10 linjer
Angivelse af afsnitsfordeling ved gruppebesvarelse
De kritiske spørgsmål
Opgavens struktur
Skriv i et klart og koncist sprog
Undgå talesprog og meget lange sætninger
Skriv flydende og sammenhængende
Underbyg udsagn og argumenter med kildeangivelser
Referér og citér korrekt
Paginering og afsnitsnummerering
Litteraturlisten – alle bibliografiske oplysninger på anvendte kilder, og organisering af
litteraturlisten i overensstemmelse med anvendt refereringsmetode
Korrekturlæsning af opgaven
Billedkreditering:
http://www.rixflyt.dk/
(C) Pia Borlund
8