Specialehåndbogen - Biblioteksarbejde

Specialehåndbogen
Informationsvidenskab og
Kulturformidling

Forord
2
Forsidebillede
M.C. Escher 1956: Bond of Union
Kære Studerende
Som specialeskriver skal du i gang med et stykke analysearbejde, som du
undervejs skal formidle til og dele med vejleder og censor.
Inden du er klar til at formidle din færdige analyse, specialet, gennemgår du
en krævende proces med tanker og forestillinger om hvordan analysen skal
formes. At kommunikere om sit analysearbejde er noget af det som denne
lille publikation handler om. Dvs. hvordan du kan bruge din vejleder og fx
andre specialeskrivere som sparring i specialeprocessen.
Vejledningen indeholder indledningsvist de formelle retningslinjer for
specialeafleveringen.
Rigtig god arbejdslyst
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Om at skrive speciale ...................................................................... 1
Forord ..................................................................................................... 2
De formelle retningslinjer ......................................................................... 4
Overordnet krav til kandidatspecialet ................................................... 4
Mål for kandidatspecialet ..................................................................... 4
Specialetilmelding og tidsbegrænsning ............................................... 4
Vejledningsressourcer ......................................................................... 6
Aflevering og kopiering ........................................................................ 7
Bedømmelse ....................................................................................... 8
Mundtlig prøve .................................................................................... 9
Ved ikke bestået eksamen .................................................................. 9
Dokumentation for afsluttet uddannelse .............................................. 9
SU ..................................................................................................... 10
Mere om specialeprocessen.................................................................. 10
Specialegrupper ................................................................................ 10
”Kontrakt og gennemsigtighed: Lidt om forholdet mellem vejleder og
specialeskriver .................................................................................. 11
”Specialeskrivningsværkstedet .......................................................... 12
Links .................................................................................................. 17
3
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

De formelle retningslinjer
Overordnet krav til kandidatspecialet
Specialet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen dokumentere færdigheder i
at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt
afgrænset emne. (jf. BEK nr 740 af 30/06/2008, Kap. 4, Stk. 4). Det vil i
praksis sige, at du kan skrive speciale om et hvilket som helst emne indenfor
Informationsvidenskab og Kulturformidling, som du kan få en vejleder til at
acceptere.
Mål for kandidatspecialet
Læringsmålene for specialeforløbet er i studieordningen opgjort som
metodiske, faglige og sociale kompetencer.
Mål for metodiske kompetencer
Selvstændigt og kritisk at afgrænse, oparbejde, undersøge og behandle
et emne inden for fagets genstandsområde
Udvælge, vurdere og analysere relevant forskning om specialets
genstandsfelt
Anvende på reflekteret måde fagets videnskabelige metoder
Formidle, analysere og syntetisere store stofområder og komplekse
problemstillinger i en akademisk form
Forholde sig reflekterende og diskuterende til eget udgangspunkt, egen
proces og egne resultater
Mål for faglige og sociale kompetencer
Planlægge og gennemføre en stor arbejdsopgave under tidspres
Arbejde selvstændigt, systematisk og dybtgående på et videnskabeligt
grundlag
Strukturere egen læring, analysere allerede opnåede kvalifikationer
samt anvende og videreudvikle disse
Opsøge og generere ny viden i en reflekteret, innovativ og målrettet
proces samt anvende denne produktivt i fx offentlige diskussioner eller
erhvervssammenhænge
Specialetilmelding og tidsbegrænsning
Tilmelding til specialeskrivning kræver, at du har fået en vejleder, der vil
godkende dit specialeemne. Herefter skal du tilmelde dig som
specialestuderende ved at udfylde ”specialekontrakten” 1 , hvor specialets
emneområde angives. Skemaet skal attesteres af dig og af din vejleder. Det
er muligt at tilmelde sig som specialestuderende 2 gange om året.
1 Kan udskrives fra www.IVA.dk, hvor den ligger under ”kandidatuddannelsen” i
menupunktet ”Uddannelser”. Link:
http://www.IVA.dk/uddannelser/kandidat/specialekontrakt/.
4
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Specialeskrivningsperioderne starter pr. 1. februar og 1. september.
Ansøgningsfristen for specialeskrivning vil således være hverdagen inden
periodens start. Tilmelder du dig specialeskrivning efter en periodes start
indebærer det, at du stadig skal aflevere specialet på førstkommende
afleveringsdato.
Tidsbegrænsning
Tidsbegrænsningen betyder, at fra og med at din tilmelding som
specialestuderende er registreret, har du 5 måneder til at færdiggøre
specialet. Overholdes tidsfristen på 5 måneder ikke, bruger du et
eksamensforsøg. Herefter skal du på ny have godkendt en ændret problem
formulering, der dog skal ligge inden for samme emneområde, og du får
yderligere 3 måneder til at færdiggøre specialet. At der skal godkendes en
ændret problemformulering betyder ikke, at du skal begynde forfra på dit
speciale, men at problemformuleringen ud fra en faglig vurdering ændres, så
den kan besvares inden for 3 måneder. Overholdes denne nye frist ikke, får
du et yderligere forsøg efter de samme regler som ved 2. forsøg.
Det specialeemne du angiver på tilmeldingen er ikke bindende.
Ønsker du at skifte vejleder undervejs, skal den nye vejleder bekræfte
vejlederskiftet ved at underskrive specialekontrakten (husk underskrift på
både din og studieadministrationens kopi). Du vil dog ikke få ekstra tid til at
færdiggøre specialet, selv om du skifter vejleder undervejs. Bemærk: Det er
dit ansvar som studerende, at få den nye vejleders bekræftelse og underskrift
på din specialekontrakt.
Studerende, der er tilmeldt specialeskrivningen inden 1. september 2008, og
således ikke er omfattet af reglerne om tidsbegrænsning, skal ikke indgå en
specialekontrakt.
Vejleder
Valg af vejleder foregår rent praktisk ved, at du kontakter en af skolens
fastansatte undervisere, ph.d. studerende, eller eksterne lektorer. Den
endelige vejledertildeling foregår administrativt, men som oftest vil
underviseren direkte kunne meddele den studerende, hvorvidt vedkommende
vil være villig til at påtage sig opgaven. Vedkommende har dog mulighed for
at afslå - enten fordi han/hun mener, en anden underviser vil være bedre
egnet som vejleder, eller fordi han/hun ikke har tid.
Der kan være forskel på, hvordan IVAs undervisere opfatter vejlederrollen -
ligesom der er forskel på, hvor meget og hvilken type vejledning man som
specialestuderende ønsker. Derfor er det en god idé at tage en snak med
underviseren om, hvad du forventer af vejledningen, inden I indleder
samarbejdet. For eksempel om hvilken type kritik du ønsker, om du ønsker at
aflevere afsnit løbende, om du har behov for én til at skubbe på i selve
arbejdet, etc. Hvis der er klare linjer mellem jer på disse områder fra starten,
mindskes risikoen for, at der går hårdknude i samarbejdet senere. Se
desuden: ”Mere om specialeprocessen”.
5
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår det, at der fra IVAs side skal
fastsættes en plan for specialevejledningen af den studerende. De første
vejledningsgange vil gå med at finde et fokus og måske resultere i en
synopsis for dit speciale. I forlængelse heraf er det oplagt, at du taler med din
vejleder om den videre specialeproces, og at I udarbejder en arbejdsplan for,
hvordan de forskellige trin i specialeprocessen gribes an. Planen vil
sandsynligvis skulle justeres løbende, og efterhånden som dit arbejde skrider
frem, kan den blive mere konkret. Planen skal optimalt set fungere som et
styringsredskab i specialeprocessen og give dig overblik over, hvor du er på
vej hen og hjælpe dig med at prioritere dine arbejdsopgaver og
fokusområder.
Læs mere om forholdet til vejlederen og få inspiration til
specialeplanlægningen fra side 10. Yderligere inspiration til planlægning af
speciale-processen kan findes hos fx Akademisk Skrivecenter på Københavns
Universitet. Skrivecenteret har udgivet forskellige tekster og redskaber fra
centerets specialeworkshops. Materialerne er tilgængelige på centerets
hjemmeside (se afsnittet: ”Links” sidst i dokumentet).
Vejledningsressourcer
Fra kontrakten er indgået, har vejlederen fået tildelt 25 timer til vejledning.
Heraf indgår vejleders forberedelse til den løbende vejledning samt til den
mundtlige prøve. Du kan forvente at få 7,5 timers konfrontationstid, som
indbefatter mundtlig såvel som evt. skriftlig vejledning.
Specialeopgaven
Specialets omfang må maksimalt være på 75 normalsider. Omfanget af et
speciale udarbejdet af en gruppe er maksimalt 100 normalsider for en gruppe
på 2 studerende og maksimalt 150 normalsider for en gruppe på 3
studerende. Dette inkluderer:
Indholdselementer Indgår i
sidetælling
Forside
Abstract X
Indholdsfortegnelse
Problemformulering X
Redegørelse for anvendte
metode(r)
Analyse X
Resultater og konklusioner
X
Kilde X
Bilag
Hvis antallet af sider evt. overstiger maksimum-sideantallet skal
Uddannelsesudvalgets samtykke indhentes. Det sker ved at indsende en
dispensationsansøgning til studieadministrationen. Specialet kan først
bedømmes, når dispensationen foreligger. Det tilrådes derfor at søge en
6
X
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

eventuel dispensation i god tid inden aflevering. En dispensation kan kun
forventes imødekommet, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Ønsker du at skrive specialet på et andet sprog end dansk, engelsk, svensk
eller norsk, skal du søge Uddannelsesudvalget om dispensation herom.
Du kan vælge at skrive speciale i en gruppe på op til 3. Specialet skal da
afleveres i en form, som sikrer, at der kan ske en individuel bedømmelse. Det
vil sige, at I skal angive, hvem der har skrevet de enkelte afsnit. Indledning
og konklusion må naturligvis gerne være fælles.
Specialet skal desuden indeholde et abstract/resumé (maksimalt 1 A4 side)
på engelsk. Specialets titel oversat til engelsk skal klart fremgå heraf. Hvis
specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra svensk eller norsk kan
abstract’et skrives på dansk.
Aflevering og kopiering
For studerende på 2008-ordningen skal specialet afslutte uddannelsen. Dvs.
at man skal have afsluttet alle fag, før specialet kan afleveres.
Det færdige speciale skal afleveres i to trykte eksemplarer til Studieadministrationen.
Desuden skal specialet arkiveres i arkivsystemet PURE som studenterprojekt
(via Studienettets menupunkt ”Aflevér opgave”). Alle felter skal være udfyldt.
I denne formular indtastes også specialets Abstract.
Du kan uploade din opgave i Word eller som pdf-fil. Vi anbefaler at du bruger
pdf.
Husk at trykke på knappen ’Send’ når du har udfyldt formularen og uploadet
opgaven.
Når du har afleveret elektronisk i PURE skal du printe indberetningen. Dette
print skal afleveres sammen med de to trykte eksemplarer i Studieadministrationen.
Husk, at har du først afleveret specialet, kan det ikke trækkes tilbage igen.
Der findes ingen skabelon til forsiden på specialet – den skal du selv lave. Af
forsiden skal dit navn, årgang, vejledernavn og opgavens titel fremgå.
Desuden skal det af forsiden fremgå, hvor mange normalsider specialet
indeholder.
7
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Forsidens obligatoriske
tekst:
navn
årgang
vejledernavn
opgavens titel
antal normalsider
Du skal selv betale kopieringen og indbindingen af specialet.
Tjekliste ved aflevering af speciale
• 2 trykte, indbundne eksemplarer
• Kvittering for upload af elektronisk udgave
• Forside med oplysninger om: Personlige data: navn, Specialets
titel, vejlederens navn, antal sider i specialet
Specialer kan i nogle tilfælde være baseret på eller være udført i andre
medier end det skriftlige. Som eksempler kan nævnes audiovisuelle medier,
udstillinger, materialer i elektronisk form o. lign. I sådanne tilfælde vil der
blive stillet krav om en supplerende skriftlig fremstilling, hvori der redegøres
for de overvejelser, der ligger bag arbejdet. Omfang og afleveringsform
aftales i øvrigt med vejlederen.
Bedømmelse
Ved fastsættelsen af karakteren vil det skriftlige speciale tælle to-tredjedele af
karakteren mens den mundtlige eksamination vil tælle en tredjedel. Ved
bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende kan:
selvstændigt og kritisk afgrænse, udforske og formidle et emne inden
for fagets genstandsområde
reflekteret og produktivt udvælge, anvende og vurdere relevante
informationer, teorier og metoder
demonstrere en dybtgående viden om specialets genstandsfelt under
inddragelse af relevant forskning
analysere og syntetisere den valgte problemstilling i en relevant
akademisk argumentationsstruktur
vurdere og reflektere over specialearbejdets begrænsninger,
perspektiver og evt. konkrete anvendelsesområder.
8
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Til grund for bedømmelsen indgår også stave- og formuleringsevnen. Således
gør eksamensbekendtgørelsen opmærksom på, at den faglige bedømmelse
skal afspejle den sproglige klarhed og sikkerhed, der præsenteres i specialet.
I særligt grelle eller strålende tilfælde kan stave- og formuleringsevnen endog
få selvstændig betydning for bedømmelsen af specialet. Som tidligere nævnt
indgår abstract’et også i bedømmelsen.
Mundtlig prøve
Specialet fremlægges ved en mundtlig prøve, der finder sted i henholdsvis i
august / september eller februar / marts. Prøven har form af et speciale med
mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Det
nærmere tidspunkt fastsættes administrativt. Eksaminationstiden, herunder
votering, er 60 minutter. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige
eksamination i forbindelse med specialet. Den mundtlige eksamination foregår
som et forsvar for specialet og er altid individuel. Den studerende fremlægger
specialet inden for 20 minutter. Prøven forløber dernæst som en dialog om
specialets emne, teorier og metoder.
Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige eksamen.
Følgende regler gælder for lydoptagelse:
Den studerende skal senest ved eksamens begyndelse meddele
eksaminator og censor, at han eller hun vil foretage lydoptagelse.
Den studerende skal selv medbringe nødvendigt udstyr og bærer selv
ansvaret for lydoptagelsens kvalitet.
Det anbefales, at den studerende umiddelbart efter eksamen
deponerer sin lydoptagelse i studieadministrationen af hensyn til
sikring af lydoptagelsens autenticitet. Lydoptagelsen skal afleveres i
en lukket kuvert med den studerendes navn og CPR-nummer, dato
samt specialetitel.
En lydoptagelse, der ikke er deponeret umiddelbart efter eksamen,
kan afleveres som bilag til en eventuel eksamensklage. Der vil
imidlertid i et sådant tilfælde kunne rejses tvivl om lydoptagelsens
validitet som bevismateriale.
Ved ikke bestået eksamen
Såfremt specialet efter den mundtlige prøve vurderes ikke bestået, skal du
indgå en ny kontrakt og dermed en ny eksamenstilmelding indenfor en måned
fra den dato specialet er bedømt ’ikke bestået’. Hvis der ikke indgås kontrakt
indenfor en måned, vil muligheden for at gå til førstkommende eksamen
bortfalde, og du vil først kunne blive eksamineret i specialet ved næste
semesters ordinære speciale-eksamensdato. Du skal endvidere være
opmærksom på, at dette kan have konsekvenser for din SU berettigelse.
Dokumentation for afsluttet uddannelse
Der gives som hovedregel ikke forhåndsgodkendelse. Du er først kandidat fra
den dag, en bestået-karakter foreligger, og fra denne dag udmeldes du
9
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

automatisk af skolen. For at bestå kandidateksamen kræves, at
specialekarakteren er mindst 02.
SU
Når du bliver kandidat er det vigtigt, at du overvejer din økonomiske
situation, idet SU/slutlån ophører, når du får din sidste karakter. Hvis du får
karakteren den første i måneden, modtager du ikke SU/slutlån i den
pågældende måned. Men hvis du får karakteren den anden i måneden, så
modtager du SU/slutlån måneden ud. Det er selvfølgelig en forudsætning, at
du har mere SU/slutlån tilbage. For yderligere information om SU regler på
skolens hjemmeside: Uddannelser / Regler og bekendtgørelser/Regler om
studieaktivitet i forhold til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Kontakt evt.
studieadministrationen, hvis du har brug for at få uddybet reglerne.
Specialegrupper
Mere om specialeprocessen
Undervejs i specialeprocessen kan man have glæde af at diskutere specialets
problemstillinger med andre studerende. De fleste får nogen til at læse
korrektur på specialet inden aflevering, men der er jo ikke noget i vejen for at
bruge hinanden meget mere og tidligere i skriveprocessen. For eksempel kan
man få andre til at kommentere ens synopsis, læse halvfærdige udkast til
enkelte afsnit mv.
Hvis man er nogle stykker, kan man danne en specialegruppe, hvor man
skiftes til at læse og kommentere hinandens udkast. En af fordelene ved en
fast gruppe er bl.a., at den kan hjælpe én med at opretholde selvdisciplinen.
De fleste specialestuderende vil kunne genkende oplevelsen af, at
arbejdsdagene i perioder kan have en tendens til - næsten umærkelig - at
forsvinde som sand mellem fingrene på én: Pludselig er der gået en måned
mere i kalenderen, men der er ikke skrevet flere sider på specialet… Her kan
en specialegruppe have en støttende funktion som piskesvinger og
“overvåger”: Mødes man f.eks. hver 14. dag, bliver det meget hurtigt tydeligt
for én selv, om specialet flytter sig eller ej! Man kan vælge at “formalisere”
gruppesamarbejdet i større eller mindre grad, f.eks. ved at indføre faste
mødedage med jævne mellemrum; fast dagsorden og struktur for
gruppemødet (for at sikre, at møderne ikke ender i ren kaffe og kage hver
gang); faste frister for på skift at aflevere et par sider eller mere til gruppen,
osv.
Uanset om emnerne minder om hinanden eller ej, vil de fleste kunne få meget
ud af at diskutere specialet med andre specialeskrivere. De generelle krav om
en klar struktur, forståelighed og læselighed, en klar og præcis
problemstilling, begrundelser for valg af teori og empiri osv. er jo stort set de
samme uanset hvilket emne, man skriver om. Hvis man især er interesseret i
at få feedback på netop de strukturmæssige aspekter, kan det måske endda
være en fordel, at læseren ikke har en detaljeret forhåndsviden om emnet -
fordi mangelfulde argumentationer og huller i fremstillingen så vil træde
10
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

tydeligere frem, og fordi der så ikke er så stor risiko for, at feedbacken
fortaber sig i teoretiske detaljediskussioner.
Nedenfor præsenteres Torben K. Jensens (centerleder ved Center for Læring
og Uddannelse, Aarhus Universitet) to tekster om relationen til vejleder og om
planlægning af skriveprocessen 2 :
Kontrakt og gennemsigtighed:
Lidt om forholdet mellem vejleder og
specialeskriver
I en ideel verden kunne forholdet mellem vejleder og student muligvis
karakteriseres som to mennesker, der i fællesskab med begejstring og alvor
engagerer sig i undersøgelsen af emner, der fremtræder som indlysende
væsentlige. Sådan er det - hvis man er heldig - kun momentvis i
virkelighedens verden.
For det første er relationen mellem vejleder og student asymmetrisk:
Vejlederen har magt alene i kraft af, at han/hun senere skal give karakter.
Og vejlederen har mange andre gøremål og interesser, der bevirker, at
han/hun kun sætter en vis tid af til vejledning.
For det andet er det ikke altid indlysende, hvad ”det fælles tredje”, man
mødes om egentlig er. Vejledningssituationen for studenten, der siger: ”Jeg
vil gerne gøre forskerkarriere, jeg er ambitiøs og skulle gerne have mindst 10
for mit speciale, det må godt tage 10 mdr. at skrive det. Vil du være min
vejleder”? er meget forskellig fra studenten, der siger: ”Jeg er gravid, jeg
ønsker at være færdig med mit speciale inden fødslen, 7 er en
tilfredsstillende karakter for mig. Vil du være min vejleder”?
Det er vigtigt at få gjort klart, hvad studenten søger, og hvad vejleder kan
hjælpe med. F.eks. at vejleder melder: ”Jeg kender teorien, men intet til din
case”; ”Jeg kender ikke den teoretiske litteratur, men jeg har erfaring med
relevante dataindsamlings- og dataanalyse-metoder. Måske du skal vælge en
anden specialevejleder, men jeg vil godt mødes én gang med dig vedrørende
metode”.
Det er også klogt i valget af vejleder at skele lidt til, om man deler
videnskabsteoretisk udgangspunkt. Selv om instituttet er kendetegnet ved
et pluralistisk miljø, så vil dét, som nogle vejledere anser for at være et
fornuftigt og plausibelt udgangspunkt for specialet, af andre vejledere
afkræves lange begrundelser. Så med mindre man påtænker at skrive om
videnskabsteori og approacher, må man ofre dette en tanke. ”Det fælles
2 Kilde:
http://www.ps.au.dk/Uddannelse/Studievejledning/Studieordninger_Pjecer_Vejledninge
r/Specialeskrivning.pdf
11
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

tredje” er således ikke bare specialeskrivning, emnet, synopsis etc. Der hører
mere til situationen.
For at gøre vejledningssituationen lidt mere gennemsigtig i virkelighedens
verden er det en god idé at indgå en ”kontrakt”. Ikke en skriftlig,
underskreven kontrakt med en masse paragraffer og klausuler. Men en
kontrakt i den betydning, at vejleder og student hele tiden er omhyggelige
med - både i forhold til hele vejledningsforløbet og de enkelte vejledningsmøder
– at formulere, hvad de forventer af hinanden.
”Kontrakten” skal indeholde:
(1) hvad man mødes om (”det fælles tredje”)
(2) hvad man ønsker af hinanden
(3) emnet der skal drøftes
(4) bevægelsen der gerne skulle komme ud af mødet
(5) en stillingtagen fra begge sider til ”kontrakten”
Udspillet til ”kontrakten” kan komme fra begge parter, selv om det ideelt set
er vejlederens ansvar, at kontrakten bliver indgået og er tilstrækkeligt klar.
”Kontrakterne” kan naturligvis justeres undervejs. ”Kontrakterne” – eller
klare aftaler om man vil – gør samværet lettere i en situation, hvor der ikke
uden videre er interessefællesskab.
Akademisk Skrivecenter har udgivet folderen: ”Brug din vejleder godt” og et
”Huskepapir” til brug ved de konkrete vejledningsmøder. Begge kan give
yderligere inspiration til at sætte ord på, hvilke ønsker du har til relationen til
din vejleder (Se link til skrivecenteret under ”Links” nedenfor).
Specialeskrivningsværkstedet
Specialeskrivning er et håndværk. Der kan gives nogle gode råd. Forskellige
mennesker kan lægge erfaringer frem og fortælle, hvad der lykkedes for
dem. Men der findes ingen metode, som man bare kan følge og så være sikret
et godt speciale afleveret til tiden. Jeg har ved et par arrangementer om
specialeskrivning indvilget i at beskrive mine erfaringer med og
arbejdsmåder ved store skriveopgaver. Når jeg nu her indvilger i også at
skrive om dem, vil jeg understrege, at jeg ikke hermed ønsker at sige
”einfach so”.
Nogle mennesker bliver paniske ved tanken om at have 75 blanke sider og 5
ustrukturerede måneder foran sig. Andre glæder sig. Specialeskrivningen er
jo også en fantastisk mulighed (hvornår i ens liv får man mon igen en sådan
chance for at fordybe sig i et emne, som man synes er interessant).
Specialeskrivningen skulle gerne også være en god oplevelse.
Mit forslag er, at man opfatter specialeskrivningen som et værksted, - et
sted hvor der foregår en produktion i en tilrettelagt arbejdsproces. Emnerne
12
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

kan jo være ret så abstrakte, hvorfor det kan være en hjælp at synliggøre og
materialisere arbejdet. De håndgribelige produkter, der produceres, er ark
med indfald og idéer, noter, synopsis, et løsbladsystem med struktur og
indfald, udkast til kapitler, og det færdige speciale. En konkret
arbejdsproces kunne se ud som beskrevet nedenfor:
(1) Det vigtigste redskab i værkstedet er et (eller flere) ark med overskriften
”indfald”. Og processen starter med, at (vage) idéer til specialeemner skrives
op og uddybes i forskellige mulige retninger. Og man skal vælge at skrive om
noget, man brænder for. Husk at man skal være i selskab med emnet længe.
Så man skal vælge sig et godt selskab.
(2) Snak med folk (studenter, lærere). Mundtlighed er fortsat den hurtigste
måde at vende en problemstilling på. Besøg evt. vejlederen første gang.
(3) Foretag evt. en litteratursøgning.
(4) Sæt herefter nogle uger (højest 4) af til søgende læsning. Det hører med
til videnskabelig kreativitet og dermed specialeskrivning, at man forfølger
en vag idé, at man ind imellem giver sig selv lov til at læse nogle bøger og
artikler, som man har en fornemmelse af er vigtige, og/eller som man bare
længe har haft lyst til at læse.
Der vil også være bøger og artikler, som er klassikere inden for et givet emne
– bøger man er nødt til at kende for at komme ind i et emnes diskussionsfelt.
Visse bøger eller artikler kan blive ’klassikere’ for én selv, fordi det
(tilfældigvis) blev de bøger, der åbnede et problemfelt for en.
Tag altid noter til læsningen (på computer eller i hånden). Noter kan være
mere eller mindre detaljerede og tages med forskellige formål. Men det er
helt generelt en uvane at læse uden at tage noter. Selvom det tilsyneladende
tager lang tid at tage noter, vinder man altid tiden ind igen i senere
arbejdsfaser. Og det er en rar fornemmelse sidst på dagen at kunne se, hvad
man har produceret den dag.
En ’klassiker’ inden for et område er næsten altid kendetegnet ved, at den
stiller de rigtige spørgsmål. Længe efter at eventuelle empirisk
underbyggede svar er blevet forældede, må man forholde sig til
spørgsmålene. Så noter fra klassiske værker skal i høj grad fange
spørgsmålene, strukturen, perspektivet, hvorfra problemfeltet angribes. Det
er vigtige inspirationer til egen strukturering af stof og speciale.
Men man skal give sig selv kort snor med den søgende læsning. Specialet
realiseres ud af en målrettet proces, og der ringer alarmklokker hos
vejlederen, hvis ”Nå, hvordan går det med specialet”? besvares med ”Godt,
jeg har fået læst meget”.
13
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

(5) Nu skal problemstillingen fastlægges og præciseres endeligt. Det er også i
speciale-sammenhæng en fordel at formulere problemstillingen i nogle korte
klare spørgsmål (som man ender op med at svare på). Det kan ofte være en
hjælp at ’lege’ med spørgsmålene, for at få klarhed over, hvad det er man vil
og kan i specialet. Små ændringer i spørgsmåls-formuleringen kan ofte give
meget forskellige projekter.
En god og fyldig synopsis rummer en præcis problemstilling; en redegørelse
for hvorfor og i hvilket perspektiv den er interessant og vedkommende;
overvejelser over hvilken type data specialet skal baseres på; hvordan disse
skal indsamles; og bearbejdes; hvilken troværdighed konklusionerne kan få;
samt hvordan specialet skal skrives. Det kan være en god idé at klargøre
specialets idé ved at skitsere ideen ved hjælp af figuren: uafhængig variabel
afhængig variabel. Man skal tidligt gøre sig klart, hvad det er man vil
’forklare’ eller ’forstå bedre’ – altså præcisere den afhængige variabel.
Her foretages de vigtigste strategiske valg for specialet. Her skal man tale
med sin vejleder.
Et vigtigt valg drejer sig ligeledes om, hvorvidt specialet skal være
udelukkende teoretisk; overvejende teoretisk, men med underbyggende
empirisk materiale; eller overvejende empirisk styret af teori.
(6) Nu er der – realistisk set – gået ca. 2 måneder med at nyde sin frihed,
flytte ind på specialerummet, litteratursøgning, indledende læsning og
formulering og drøftelse af problemstilling og synopsis. Mit forslag er, at
man på dette (tidlige?) tidspunkt formulerer specialets disposition, opretter
et løsbladssystem, og laver en (ny) tidsplan (tre uundværlige styringsredskaber).
Dispositionen skal rumme specialets hovedafsnit og så mange underafsnit,
som man kan overskue. Det er lettere end man tror: Indledning og
afslutning, giver to kapitler. Tager man afsæt i to hovedteorier har man to
kapitler mere. Et kapitel må evt. bruges på at beskrive data, dataindsamling
og databearbejdning. Hvis data analyseres med henblik på tre
hovedspørgsmål har man endnu tre kapitler. Voilà et speciale med 6 kapitler
+ litteraturliste.
Som et vigtigt styringsredskab anfører man på dispositionen endvidere, hvor
mange sider, man forestiller sig de enkelte afsnit skal fylde. Første gang
man lægger tallene sammen giver de sandsynligvis langt over 75 sider. Så
justerer man ned med hård hånd således, at de vigtigste afsnit får mest
plads og summen ligger i nærheden af 75 sider. Med f.eks. 6 kapitler må
hver i gennemsnit kun fylde 10-11 sider. De vigtigste afsnit skal i reglen
også have mest plads. På den her måde kan man få afhandlingen brudt op i
overskuelige størrelser: 6 sider om én teori, 8 sider om en anden teori, osv.
Og de firkantede sidetalsmål kan fastholde proportionerne: Hvis et afsnit
kun i den overordnede plan skal fylde otte sider, skal man jo ikke give sig til
at læse 4.000 siders litteratur om lige det emne.
14
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Opret nu – med udgangspunkt i dispositionen – et løsbladsystem efter
devisen hver kapitel- og afsnitsoverskrift sit ark. Anfør sidetal samt den
litteratur, man foreløbig tror, skal bære de enkelte afsnit. Skriv alle indfald,
konklusioner, argumenter og spørgsmål, som stammer fra den hidtidige
læsning samt melder sig i det fortsatte arbejde med stoffet ind i
løsbladsystemet, der hvor de hører hjemme. De gode idéer skal fastholdes,
når man får dem. Man kan ikke være sikker på, at de kommer igen.
Løsbladsystemet er et bogholderisystem over gode idéer og hjælper en til at
holde sammen på det store arbejde.
Lav ligeledes på dette tidspunkt en tidsplan for resten af specialearbejdet.
Start bagfra fra afleveringsdatoen: så mange dage til trykning; sidste
gennemskrivning og kommaerne; 2. sidste gennemskrivning; forældrenes
sølvbryllup; kærestens fødselsdag; indledningen; konklusionen; kapitel 5;
kapitel 6; kapitel 1 etc. etc. Man skal lave en realistisk plan, der også giver
fridage. Hurtig hovedregning viser nu, at skal man skrive 6 kapitler på 4
måneder, så skal man producere et kapitel (en lille seminaropgave) hver 14.
dag.
Nogen vil nu sige: ”Jeg gør det”. Andre vil sige: ”Det der vil jeg ikke udsætte
mig selv for”. Så må tidsplanen eller afleveringsfristen eller indholdet
justeres. Det er under alle omstændigheder godt at have en nødplan dvs.
afsnit og kapitler, der ’over night’ kan forvandle sig til en fodnote. Hverken
disposition eller tidsplan holder, men de tvinger én til bevidst at tage stilling
til ændringerne.
(7) Nu skal der læses målrettet. Læsning veksler med skrivning. Man skal
læse det, der er nødvendigt for at skrive de afsnit, der er planlagt. De
brugbare indfald fra læsningen føjes ind i løsbladsystemet, der hvor de hører
hjemme. Indfaldene – som jo står i den rækkefølge, de er dukket op – kan nu
nummereres og danne grundlag for skrivningen. Specialet består nu af et
antal bunker papir, der svarer til antallet af kapitler i specialet (bunkerne
kan eventuelt helt konkret lægges på skrivebordet). Hver bunke består af
løsbladsystemets indfald, noter, et mindre antal artikler og bogkapitler. Her
kommer man også til at foretage mere fokuserede litteratursøgninger.
(8) Skriv de enkelte afsnit (ikke nødvendigvis i rækkefølge). Også i
skriveprocessen bruges løsbladsystemet til at holde orden i indfaldene.
Alle oplever ind imellem under skrivningen, at man ikke kan få noget på
papir. Som hovedregel gælder, at hvis man ikke kan få tingene formuleret,
så er det fordi man ikke har noget at sige. Midlet mod dette er at gå tilbage i
processen og læse og producere noter, der fastholder, hvad der var
spørgsmålet og mulige svar. Specialeskrivning er først og fremmest et
spørgsmål om (systematisk, hårdt) arbejde med tekster og data. Enkelte
personer lider af forskellige psykologiske årsager af skriveangst, men det
hører absolut til sjældenhederne. De fleste specialeskrivere er velbegavede,
15
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

sunde almindelige mennesker, der er i en lidt uvant situation. Derfor har
man vejledning.
(9) Man skal påregne, at gennemskrive de enkelte afsnit 3-4 gange. Lad
være med at stræbe efter at lave en færdig tekst i første forsøg. Det blokerer
for skrivningen. Det gælder om at få skrevet en råtekst, som man kan
brodere på (og som man kan se materialisere sig som bunker på
skrivebordet).
Afsluttende
(1) Hvis man ikke undervejs i processen er lidt ude at svømme, så har man
valgt et emne, der er for let. Usikkerhed undervejs karakteriserer al
forskning.
(2) De fleste mister undervejs evnen til selv at vurdere, hvor godt specialet
bliver. Når man har arbejdet længe med et stof, synes man at tingene bliver
banale, eller at man skulle have grebet tingene anderledes an. Ofte er det
udtryk for, at man selv er blevet klogere (og det gør jo ikke noget), snarere
end at specialet er dårligt.”
16
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010

Links
Studievejledningen på IVA: http://www.IVA.dk/studievejledning/
Akademisk Skrivecenter:
http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/
Fagforeninger: ex.vis: http://www.bf.dk/dk,
Akademikernes arbejdsløshedskasse: http://www.aak-ajs.dk/
Studenterrådgivningen hjælper med specialeproblemer:
http://www.studraadgiv.dk/Default.aspx?ID=48
Specialepladser/kontorer uden for IVA, se eksempelvis:
http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/opslagstavle/
http://www.specialeplads.dk/
Studiekontoret i Aalborg
Lokale 104
Man. – Tors. Kl. 8:15 til 16:00
Fredag Kl. 8:15 til 15:00
E-mail: studadmaal@IVA.dk
http://www.specialekontoret.dk/
Studieadministrationen i København
Bygning C, 2. etage
Åbningstider:
mandag. Kl. 10:00 – 14:00
tirsdag, torsdag og fredag kl. 10:00 - 14:00
onsdag Kl. 10-17
E-mail: studadmkbh@IVA.dk
17
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010