Specialehåndbogen - Biblioteksarbejde

(5) Nu skal problemstillingen fastlægges og præciseres endeligt. Det er også i
speciale-sammenhæng en fordel at formulere problemstillingen i nogle korte
klare spørgsmål (som man ender op med at svare på). Det kan ofte være en
hjælp at ’lege’ med spørgsmålene, for at få klarhed over, hvad det er man vil
og kan i specialet. Små ændringer i spørgsmåls-formuleringen kan ofte give
meget forskellige projekter.
En god og fyldig synopsis rummer en præcis problemstilling; en redegørelse
for hvorfor og i hvilket perspektiv den er interessant og vedkommende;
overvejelser over hvilken type data specialet skal baseres på; hvordan disse
skal indsamles; og bearbejdes; hvilken troværdighed konklusionerne kan få;
samt hvordan specialet skal skrives. Det kan være en god idé at klargøre
specialets idé ved at skitsere ideen ved hjælp af figuren: uafhængig variabel
afhængig variabel. Man skal tidligt gøre sig klart, hvad det er man vil
’forklare’ eller ’forstå bedre’ – altså præcisere den afhængige variabel.
Her foretages de vigtigste strategiske valg for specialet. Her skal man tale
med sin vejleder.
Et vigtigt valg drejer sig ligeledes om, hvorvidt specialet skal være
udelukkende teoretisk; overvejende teoretisk, men med underbyggende
empirisk materiale; eller overvejende empirisk styret af teori.
(6) Nu er der – realistisk set – gået ca. 2 måneder med at nyde sin frihed,
flytte ind på specialerummet, litteratursøgning, indledende læsning og
formulering og drøftelse af problemstilling og synopsis. Mit forslag er, at
man på dette (tidlige?) tidspunkt formulerer specialets disposition, opretter
et løsbladssystem, og laver en (ny) tidsplan (tre uundværlige styringsredskaber).
Dispositionen skal rumme specialets hovedafsnit og så mange underafsnit,
som man kan overskue. Det er lettere end man tror: Indledning og
afslutning, giver to kapitler. Tager man afsæt i to hovedteorier har man to
kapitler mere. Et kapitel må evt. bruges på at beskrive data, dataindsamling
og databearbejdning. Hvis data analyseres med henblik på tre
hovedspørgsmål har man endnu tre kapitler. Voilà et speciale med 6 kapitler
+ litteraturliste.
Som et vigtigt styringsredskab anfører man på dispositionen endvidere, hvor
mange sider, man forestiller sig de enkelte afsnit skal fylde. Første gang
man lægger tallene sammen giver de sandsynligvis langt over 75 sider. Så
justerer man ned med hård hånd således, at de vigtigste afsnit får mest
plads og summen ligger i nærheden af 75 sider. Med f.eks. 6 kapitler må
hver i gennemsnit kun fylde 10-11 sider. De vigtigste afsnit skal i reglen
også have mest plads. På den her måde kan man få afhandlingen brudt op i
overskuelige størrelser: 6 sider om én teori, 8 sider om en anden teori, osv.
Og de firkantede sidetalsmål kan fastholde proportionerne: Hvis et afsnit
kun i den overordnede plan skal fylde otte sider, skal man jo ikke give sig til
at læse 4.000 siders litteratur om lige det emne.
14
Studieadministrationen, Agnete Lunddahl
november 2010